Aktstykke om UNEP-DTU Partnerskabet
Tilhører sager:
Aktører:
AS001796
https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.164/aktstykke/1506000/1929426.pdf
Udenrigsministeriet. København, den 17. august 2018. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2018 af‐ gives tilsagn på 78,0 mio. kr. i støtte til UNEP-DTU Partnerskabet gennem FN’s Miljøprogram. Udgifterne på 40,0 mio. kr. og 38,0 mio. kr. vil henholdsvis blive afholdt af de på finansloven for 2018 opførte bevillinger på 544,0 mio. kr. under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforan‐ dringer i udviklingslande mv. og 888,5 mio. kr. under § 06.38.02. Rammebetingelser, viden og for‐ retningsmuligheder. b. Baggrund De internationale aftaler om FN’s 17 verdensmål og Paris-aftalen fra 2015 er udgangspunktet for Danmarks udviklingspolitiske strategi, hvoriblandt mål 7 (energi), mål 13 (klima) og mål 17 (part‐ nerskaber) er prioriterede for danske indsatser på tværs af sektorer, der bidrager til flere verdensmål på samme tid. UNEP-DTU programmets indsatser har fokus på at bidrage til verdensmål 7 om ad‐ gang til moderne, bæredygtig energi for alle og fordobling af det globale niveau for energieffektivitet samt mål 13 om klima, der understøttes af Paris-aftalen om klima og den tilhørende internationale klima-arkitektur, som programmets indsatser leverer bidrag til. Klimaforandringer er en af de mest markante globale udfordringer og påvirker særligt livsvilkår for lavindkomstgrupper og kvinder i udviklingslandene, som også er dårligst rustede til at modstå og til‐ passe sig effekterne af klimaforandringer. Der er en tæt sammenhæng mellem klimaforandringer, energikilder og forbrug, hvorfor program‐ met fokuserer på indsatser inden for disse områder med partnerskaber og privatsektorinddragelse som væsentlige tværgående elementer. Globalt anerkendes behovet for at involvere den private sek‐ tor, hvis verdensmålene skal nås - både for at sikre mobilisering af yderligere finansiering og for at levere løsninger og teknologier. Indsatser inden for klima og energi i udviklingslandene bør derfor inddrage partnerskaber og privatsektorinddragelse i Danmark såvel som i udviklings- og transitions‐ landene. Aktstykke nr. Folketinget -NaN AS001796 Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 164 Offentligt Projektbeskrivelse UNEP-DTU Partnerskabet blev etableret i samarbejde mellem FN’s Miljøprogram (UNEP), Dan‐ marks Tekniske Universitet (DTU) og Udenrigsministeriet for perioden 2018-2021. Partnerskabet består af to centre placeret i FN-byen i København: Copenhagen Centre for Energy Efficiency (CCEE) og Center on Energy, Climate & Sustainable Development (CECSD). 1. Copenhagen Centre for Energy Efficiency (CCEE) CCEE blev etableret i 2013 som koordinationsenhed for Sustainable Energy for All (SEforALL), der blev etableret som særligt initiativ under den tidligere generalsekretær for FN for at arbejde for, at energi fik sit eget verdensmål – mål 7. CCEE bidrager til at indhente og udbrede den nyeste viden om teknologier på energieffektivitetsområdet og samarbejder med og koordinerer SEforALLs accele‐ ratorer indenfor energieffektivitet bl.a. med henblik på at facilitere samarbejde mellem offentlige og private aktører om investeringer i energieffektivtiet. Centeret har en målsætning om at mobilisere yderligere ca. 960,0 mio. kr. med henblik på investeringer i energieffektiviseringstiltag. 2. Centre on Energy, Climate and Sustainable Development (CECSD) CECSD’s aktiviteter omfatter 2–4 dybdegående indsatser for brug af teknologibehovsvurderinger som middel til at implementere landes nationale klimaforpligtelser under Parisaftalen - de såkaldte ”National Determined Contributions”, herunder ved at involvere privatsektor-aktører. Derudover vil bevillingen bidrage til udarbejdelse af et internationalt format til at styrke gennemsigtigheden for ikke-statslige aktørers bidrag til nationale klimaforpligtelser og til udarbejdelse af de internationalt anerkendte og stærkt efterspurgte forskningsbaserede rapporter om den globale status for, hvorvidt Parisaftalens målsætninger på udlednings- og tilpasningsområdet kan nås. Rapporterne leverer væsentlige indspil til de fortløbende internationale klimaforhandlinger. Det danske bidrag til CECSD forventes at mobilisere yderligere finansiering på op til 250,0 mio. kr. over en fireårig periode. Begge centre vil arbejde målrettet mod yderligere inddragelse af den private sektor såvel i Danmark som i udviklings- og transitionslandene. Budget Det samlede budget andrager 78,0 mio. kr. fordelt på følgende poster: 1. Copenhagen Centre for Energy Efficiency 40,0 mio. kr. 2. Centre on Energy, Climate and Sustainable Development 38,0 mio. kr. I alt 78,0 mio. kr. Tilsagnet vil blive afholdt i 2018 med 40,0 mio. kr. under § 06.34.01.70. Klimapuljen og 38,0 mio. kr. under § 06.38.02.17. Vandressourcer og energi mv. Tilsagnet forventes udbetalt i fire rater i årene 2018-2021, idet der er tale om en flerårig aftale. Danmark har støttet UNEP-DTU samarbejdet (tidligere mellem UNEP og Forskningscenter Risø) siden 1990 og senest med 85 mio. kr., jf. akt 102 af den 19. juni 2014. 2 Væsentlige risikoelementer FN’s Miljøprogram er underlagt FN’s retningslinjer og procedurer for såvel resultatbaseret- som finansiel rapportering, og DTU forestår den løbende administration af programmet. Udenrigsministe‐ riet har gode erfaringer med samarbejdet med både FN’s Miljøprogram og DTU, hvorfor der ikke forudses væsentlige risikoelementer forbundet med støtten til UNEP-DTU Partnerskabet. c. Sagen forelægges Finansudvalget, da en del af programmet finansieres over Klimapuljen, hvor der er tale om en rammebevilling med en udgift, der overstiger 39,0 mio. kr., jf. den særlige bevillings‐ bestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til udviklingslandene. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2018 afgives tilsagn på 78,0 mio. kr. i støtte til UNEP-DTU partnerskabet gennem FN’s Miljøprogram. Udgiften vil blive afholdt med henholdsvis 40,0 mio. kr. og 38,0 mio. af de på finansloven for 2018 opførte bevillinger på 544,0 mio. kr. under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. og 888,5 mio. kr. under § 06.38.02. Rammebetingelser, viden og forretnings‐ muligheder. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 17. august 2018 ULLA TØRNÆS Til Finansudvalget. 3