LIU alm. del - svar på spm. 66 om at redegøre for omfanget og indholdet af den dialog den danske regering har haft i EU-regi i forbindelse med forhandlingerne af de nye regler i EU-direktivet, der bl.a. indeholder regler om øremærket barsel til fædre, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
16. august 2018
CVR 10172748
J.nr. 2017 - 3352
Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Karina Adsbøl (DF), formand
Karina.adsbol@ft.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg har i brev af 21. juni stillet følgende spørgsmål nr.
66 (alm. del). Der er oversendt foreløbig besvarelse af spørgsmålet den 29. juni
2018. Spørgsmålet besvares hermed endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 66:
Ministeren bedes redegøre for omfanget og indholdet af den dialog den danske re-
gering har haft i EU-regi i forbindelse med forhandlingerne af de nye regler i EU-
direktivet, der bl.a. indeholder regler om øremærket barsel til fædre.
Svar:
Et klart flertal af EU-landene har på EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2018 vedtaget
Rådets generelle indstilling til orlovsdirektivet.
Danmark og Nederlandene stemte imod. Polen og Ungarn afstod fra at stemme,
mens de øvrige 24 EU-lande støttede Rådets generelle indstilling.
I Kommissionens oprindelige forslag indgik to centrale elementer, som vi fra dansk
side var særligt imod. De to elementer var:
1) En individuel ret til øremærket forældreorlov på fire måneder.
2) En ret til fem årlige omsorgsdage for alle lønmodtagere.
Under begge orlovstyper skulle der være ret til en ydelse på sygedagpengeniveau.
Regeringen har i forhandlingerne fremført klart, at spørgsmålet om omsorgsorlov,
øremærkning og ydelser under orlov ikke er et EU-anliggende. Det varetages bedst
af de enkelte EU-lande, så der kan være respekt for de forskellige nationale model-
ler og herunder arbejdsmarkedets parter.
Regeringen har derfor i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at retten til ydelser
ikke reguleres på EU-niveau, og at Danmark fortsat kan undlade at øremærke ydel-
ser under forældreorlov.
I forhold til forslaget om omsorgsorlov, var Danmark derudover bekymret for de
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.
Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
2
Danmark indgik derfor også forud for EPSCO-rådsmødet den 15. marts 2018 i et
blokerende mindretal med ligesindede lande imod forslaget. Det blokerende min-
dretal var enige om at være imod retten til fem årlige omsorgsdage. Landene var
derimod ikke alle modstandere af øremærket forældreorlov.
Sagen blev blandt andet derfor ikke sat på dagsordenen til generel indstilling på
EPSCO-rådsmødet den 15. marts 2018, som formandskabet ellers først havde lagt
op til.
Den generelle indstilling, der blev vedtaget i Rådet på EPSCO-rådsmødet den 21.
juni 2018 indeholder, i lyset af den store modstand fra blandt andet Danmark og li-
gesindede lande, større fleksibilitet for landene i spørgsmålet om omsorgsorlov.
Perioden på fem årlige omsorgsdage indgår ikke i den generelle indstilling, og der
fastsættes alene en ret til omsorgsorlov, som det er op til medlemslandene at regu-
lere. Det er meget tilfredsstillende set med danske øjne.
Hvad angår den øremærkede forældreorlov, har EU-landene hver især været opta-
get af at bevare deres orlovssystemer, hvor landene har indrettet sig forskelligt. De
fleste lande har i den forbindelse været optaget af at reducere den øremærkede pe-
riode og niveauet for ydelsen frem for at få øremærkningen helt ud af forslaget.
Danmark har derfor stået relativt isoleret i forhandlingerne med ønsket om helt at
undgå en øremærkning af orlov med tilknyttet ydelse. Dette er også afspejlet i, at
kun Nederlandene udover Danmark stemte imod forslaget.
Derfor har vi fra dansk side i forhandlingerne haft stort fokus på at forklare, hvor-
dan det danske velfungerende orlovssystem fungerer, i håb om at kunne fastholde
systemet. Dette er både sket ved flere kontakter til Kommissionen, formandskaber,
andre lande mv. og gennem fremsættelse af ændringsforslag.
Den danske interessevaretagelse under forhandlingerne har derfor bestået af en
række indsatser:
 Jeg sendte i juni 2017 et brev til beskæftigelseskommissær Thys-
sen, hvor jeg opridsede den foreløbige danske holdning til forsla-
get og gjorde det klart, at regeringen ikke fandt, at forslaget i til-
strækkelig grad respekterede nationale modeller på orlovsområdet
(brevet er vedlagt).
 Jeg har ved flere lejligheder fremført danske synspunkter om for-
slaget, som anført ovenfor, over for de øvrige ministre og beskæf-
tigelseskommissær Thyssen. Jeg vedlægger til orientering de ho-
vedbudskaber, jeg fx fremførte på EPSCO-rådsmødet den 21. juni
2018, hvor et flertal af medlemslandene vedtog Rådets generelle
indstilling til forslaget.
3
 Danmark har deltaget aktivt i forhandlingerne blandt EU-
ambassadørerne og i de 11 møder i Rådets arbejdsgruppe.
 Danmark har ad flere omgange fremsat ændringsforslag til forsla-
get under forhandlingerne i Rådet.
 Danmark har på højt embedsmandsniveau afholdt møder med
Kommissionen, den europæiske fagbevægelse samt ligesindede
lande for at fremme danske synspunkter.
Herudover har der været omfattende løbende uformelle kontakter til relevante aktø-
rer både i Bruxelles og i hovedstæderne.
Beskæftigelsesministeriet og EU-repræsentationen har således løbende haft ufor-
melle kontakter til blandt andet Kommissionen, de relevante EU-formandskaber,
andre EU-lande, Europa-Parlamentet samt interesseorganisationer, hvor man har
redegjort for danske positioner.
Selvom EU-landene nu er blevet enige om forslaget i Rådet, vil regeringen fortsæt-
te kampen for de danske synspunkter, nu hvor forhandlingerne med Europa-
Parlamentet ventes indledt i efteråret 2018.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


26-06-2018
J.nr. 2017 - 3352
Ministerens hovedbudskaber om orlovsdirek-
tivet på EPSCO-rådsmødet den 21. juni
Lad mig sige det klart. Danmark mener ikke, at der er behov
for nye EU-regler om forældreorlov eller nye fælles regler
om omsorgsorlov.
Det varetages bedst af de enkelte EU-lande, som har indrettet
sig forskelligt.
Forslaget har flyttet sig i den rigtige retning, men det er langt
fra nok.
I Danmark har sagen stort politisk fokus. Både fra vores par-
lament og ikke mindst også fra arbejdsmarkedets parter.
I Danmark har vi velfungerende ordninger på orlovsområdet.
De sikrer den rette balance mellem kvinder og mænd og gi-
ver samtidig den enkelte familie fleksibilitet til at indrette
deres hverdag, som de ønsker.
Kommissionens forslag om øremærket forældreorlov vil be-
tyde, at familierne i Danmark ikke længere frit kan fordele
deres forældreorlov i mellem sig. Det kan vi ikke støtte.
Det forstyrrer også balancen i forhandlingerne mellem ar-
bejdsmarkedets parter nationalt, når der på denne måde gri-
bes ind på EU-plan.
Vi er derfor absolut ikke enige i, at ny EU-regulering om
yderligere ret til orlov er den rette medicin.
Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
2
Vi er naturligvis enige i målet om at styrke kvinders beskæf-
tigelse, men som sagt er midlet for at nå dette mål forkert.
Yderligere rettigheder bør være et nationalt anliggende.
Det er afgørende for den danske regering, at vi kan oprethol-
de det fleksible forældreorlovssystem, vi har i dag.
Men det kan vi desværre ikke med det foreliggende kom-
promisforslag.
Derfor kan Danmark heller ikke støtte den generelle indstil-
ling.


Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt