Svar på spm. nr. S 932: Hvilke aktuelle og mere langsigtede rekrutteringstiltag påtænker regeringen for at mindske over- og merarbejdet blandt sygeplejersker?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Til: Ellen Trane Nørby
- Spørger: Kirsten Normann Andersen
- Minister: sundhedsministeren
Svar på spm. S 932.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S932/svar/1505309/1927828.pdf
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 7. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 932 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 932: ”Hvilke aktuelle og mere langsigtede rekrutteringstiltag påtænker regeringen for at mindske over- og merarbejdet blandt sygeplejersker?” Svar: Regeringen er meget optaget af at finde gode og langsigtede løsninger på rekrutte- ringsudfordringerne, så kommunerne og regionerne fremadrettet kan rekruttere et til- strækkeligt antal sygeplejersker. Det er også baggrunden for, at regeringen allerede har iværksat en række markante initiativer på området for at tage hånd om udfordringerne. Først og fremmest kan det nævnes, at dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 183 flere pladser for studieåret 2017/18 og igen med 152 flere pladser for studieåret 2018/2019. Desuden har regeringen med økonomiaftalen med kommunerne for 2019 tilført kom- munerne 100 mio. kr. i 2018 til at styrke de sundhedsfaglige kompetencer. Kompe- tenceløftet er målrettet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysio- og ergoterapeuter mv. og skal bl.a. styrke kommunernes muligheder for rekrut- tering. Dertil kommer, at en del af overenskomstaftalen fra april 2018 mellem KL og forhandlingsfællesskabet er en rekrutteringspulje på 522 mio. kr. Som følge af den betydelige kompleksitet, som rekrutteringsudfordringerne på sund- heds- og ældreområdet rummer, finder regeringen det helt afgørende, at der kan præ- senteres løsninger, som baserer sig på et korrekt faktuelt grundlag. Derfor har regerin- gen iværksat et grundigt kortlægningsarbejde, der bl.a. skal belyse kommuner og regi- oners udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældre- området og afdække årsager og løsninger på udfordringerne. Kortlægningen forventes afsluttet i november 2018 og på den baggrund vil regeringen indkalde Folketingets partier til en drøftelse. Desuden vil regeringen invitere de rele- vante ordførere til indledende drøftelser allerede ultimo august 2018. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Camilla Lerager Pedersen Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 15-08-2018 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPCALP Sagsnr.: 1806070 Dok. nr.: 665567 2017-18 S 932 endeligt svar Offentligt