Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 11. august 2018
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 4/2018
Emner:
• Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien.
• Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger i lagtinget.
• Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal.
• Meningsmåling om valg til Folketinget.
• Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning.
• Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne.
• Færøerne fastholder Vestnordisk aftale.
• Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politike-
re.
• Landskassens lån til staten på 500 mio. kr. er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem rege-
ringen og landsstyret.
• Folketallet har rundet 51.000 indbyggere.
• Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af fattige er stigende.
• Faroe Pelagic fik vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i 2017.
• Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at gen-
åbne midt i august måned.
• Arbejdet med Sandoy-tunellen skudt i gang – den 11 km lange tunnel forventes færdig i 2023.
• Glasir, som er Færøernes største uddannelsesinstitution med over 1500 studerende og 250
medarbejdere, tager om få dage deres nye bygning i Tórshavn i brug.
• Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri.
• Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO
• Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien
Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale. Rigs-
ombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning.
Åbningstalen, som var bygget op omkring familien og byggede på temaet ”Alle vinder, når famili-
erne trives”, var præget af den fortsatte positive udvikling på Færøerne, men var samtidig præget af,
at det er sidst i valgperioden, og der blev således ikke fremhævet mange nye initiativer i talen.
Lagmanden påpegede, at hvis man søger ind til kernen, så handler politik om liv og mennesker og
om at sikre rammerne for familierne. Derfor har det nuværende landsstyre bestræbt sig på at støtte
familierne, og på at gøre en forskel i hverdagen. For alle vinder ved, at pengene kommer ud til fa-
milierne, frem for de samles på få hænder.
Lagmanden fremhævede, at både en ny pensionsreform og en ny fiskerireform er blevet vedtaget i
det forgangne lagtingsår. Pensionsreformen sikrer alle færinger en god pension, der udbetales mere,
og ordningen giver større frihed. I forbindelse med fiskerireformen, er det nu fastlagt, at fisk som
naturressource tilhører folket, og hverken kan eller bør gives gratis til fiskerierhvervet. Den vedtag-
ne fiskerireform skal sikre bedre omfordeling af værdierne i fiskerierhvervet til gavn for familierne.
Lagmanden gjorde det også klart, at eksport og internationale handelsaftaler er vigtige for Færøer-
ne, og lagmanden nævnte, at Færøerne er kommet langt med at forbedre sine handelsrelationer til
Sydkorea, Japan, Kina, EU, Brasilien og Rusland.
Om forfatningsforslaget nævnte lagmanden, at forfatningsarbejdet snart fylder 20 år. Lagmanden
tilkendegav, at han har lagt stor energi i sagen gennem hele valgperioden, men det har været tungt.
Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende, men et anliggende for hele Lagtinget og alle færinger.
Derfor må hele Lagtinget også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, fremhævede
lagmanden, men udtalte, at han alligevel vil tale med partiformændene en gang til for at se, om der
er grundlag for at arbejde videre.
Efterfølgende har lagmandens tale mødt en del kritik fra oppositionen.
Formanden for Fólkaflokkinum, Jørgen Niclasen, syntes ikke godt om lagmandens tale. Han savne-
de særligt, at lagmanden kom med nogle politiske budskaber og ikke bare fremhævede alle de pen-
ge, som landsstyret har brugt.. Det virker som om, at lagmanden allerede er trådt tilbage, men vil
bevare pladsen.
Formanden for Sambandsflokkinum, Bárður Nielsen, har udtalt, at lagmandens Olaitale klart viser,
at den nuværende koalition høster frugterne af de økonomiske muligheder, som den tidligere koali-
tion har skabt. Den nuværende koalition har øget udgifterne, og lagmanden siger i sin tale, at dette
skal fortsætte, nu hvor man er i det sidste år af denne valgperiode.
Formanden for Miðflokkurin, Jenis av Rana, ønsker ikke at rose lagmanden for hans tale. Jenis av
Rana fremhæver blandt andet, at 1000 personer ikke har en kommunelæge, men alligevel fremhæ-
ver lagmanden, hvor mangle kommunelæger der er ansat. Jenis av Rana undrer sig også over, at
lagmanden slet ikke nævner abort i sin tale, når han nu indleder sin tale med et billede om fødeafde-
lingen.
Efter lagmandens Olaitale har Lagtinget været samlet i 2 dage, for at debattere talen. Næste møde i
Lagtinget er fastsat til den 21. august, så det nye lagtingsår er endnu ikke rigtig kommet i gang,
hvilket afspejles i den politiske debat i medierne.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger
Som nævnt i min seneste Indberetning, meddelte Magni Laksáfoss fra Sambandsflokkurin før Lag-
tingsårets afslutning, at han havde meldt sig ud af partiet og ville fortsætte i Lagtinget som løsgæn-
ger. Magni Laksáfoss har i forbindelse med åbningen af Lagtinget udtalt, at han ikke forventer at
være uden for et parti længe endnu. Han oplyser, at flere partier har vist interesse i at få ham med i
deres parti. Magni Laksáfoss oplyser dog, at det ikke bliver let for ham at finde et parti, som fører
en politik, som er i tråd med de værdier, han selv har.
Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal
Den 27. juli 2018 blev der offentliggjort to meningsmålinger vedr. valg til Lagtinget, jf. nedenstå-
ende tabel.
Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes
Parti Lagtingsvalget
Sept. 2015
Fynd
April 2018
Gallup
Maj 2018
Gallup
Aug. 2018
Lóður
Aug. 2018
Fólkaflokkurin 18,9 (6) 22,0 (7) 20,8 (7) 22,3 (7) 25,0 (8)
Sambandsflokkurin 18,7 (6) 21,0 (7) 20,3 (7) 21,1 (7) 21,7 (7)
Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 21,7 (7) 20,6 (7) 21,0 (7) 19,2 (6)
Sjálvstýri 4,0 (2) 2,7 (0) 4,4 (1) 3,2 (1) 3,1 (1)
Tjóðveldi 20,7 (7) 19,2 (7) 21,8 (7) 20,6 (7) 22,6 (8)
Miðflokkurin 5,5 (2) 6,3 (2) 5,3 (2) 5,0 (2) 4,5 (2)
Framsókn 6,9 (2) 7,1 (3) 6,9 (2) 6,9 (2) 3,9(1)
I alt 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33)
Gallup har for Tjóðveldi i Folketinget foretaget en meningsmåling, som viser, at det nuværende
landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) vil få 16 mandater og derved miste deres
flertal ved et valg nu. Meningsmålingen viser ligeledes, at de fire største partier får 7 lagtingsmed-
lemmer hver, og at Fólkaflokkurin er størst med 22,3 pct. af stemmerne. Javnaðarflokkurin fortsæt-
ter tendensen fra de seneste meningsmålinger og opnår 21,0 pct. af stemmerne mod 25,1 ved valget
i 2015.
Den anden meningsmåling, som Lóður har lavet for Kringvarp Føroya, og hvor 532 personer er
spurgt, viser samme tendens, og det nuværende landsstyre vil opnå 15 mandater. Fólkaflokkurin vil
ifølge målingen blive langt det største parti. Javnaðarflokkurin opnår kun 19,2 pct. af stemmerne,
hvilket vil medføre et mandattab på to, og partiet bliver således det mindste af de fire store partier.
Ud fra begge meningsmålinger vil den nuværende opposition, der består af Fólkaflokkurin, Sam-
bandsflokkurin, Sjálvstýri og Miðflokkurin, med henholdsvis 17 eller 18 mandater kunne danne en
ny flertalskoalition. Begge meningsmålinger viser dog, at det stadigvæk vil være mandatfordelingen
mellem de tre små partier, som kan få stor betydning for, hvem der kan danne landsstyre efter et
kommende lagtingsvalg, som skal finde sted senest til september 2019.
Meningsmåling om valg til Folketinget
Gallup har i forbindelse med ovenstående meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget også spurgt
vælgerne, hvordan de vil stemme til et kommende folketingsvalg. Resultatet, som fremgår af ne-
denstående tabel, er meget forskelligt fra meningsmålingen vedrørende valg til Lagtinget. Sam-
bandsflokkurin ville med en tilslutning på 27,7 pct. af stemmerne blive det parti, der fik flest stem-
mer, og der ville være tale om en fremgang på 4,2 procentpoint i forhold til Folketingsvalget i juni
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
2015. Javnaðarflokkurin derimod står til en tilbagegang på 2,9 procentpoint og ville få 21,4 pct. af
stemmerne, hvilket ville betyde, at partiet ville miste sin repræsentation i Folketinget til Sambands-
flokkurin. Tjóðveldi ville bibeholde sin repræsentation i Folketinget.
Antal mandater i parentes
Parti Folketingsvalget
Juni 2015
Fynd
April 2017
Gallup
August 2018
Fólkaflokkurin 18,8 21,2 18,5
Sambandsflokkurin 23,5 25,7 (1) 27,7 (1)
Javnaðarflokkurin 24,3 (1) 23,1 (1) 21,4
Sjálvstýri 1,7 2,7 1,5
Tjóðveldi 24,5 (1) 20,6 23,1 (1)
Miðflokkurin 2,6 1,9 3,1
Framsókn 3,2 5,0 4,5
Uden for parti 1,5 0,1 0,0
I alt 100 (2) 100 (2)
Gallup har også spurgt vælgerne, hvem de helst vil have i Folketinget, og her er Sjúrður Skaale den,
der får størst opbakning med 17 pct. af stemmerne.
Fordelingen er som følger:
1. Sjúrður Skaale 17%
2. Magni Arge 11%
3. Høgni Hoydal 9%
4. Edmund Joensen 9%
5. Kaj Leo Holm Johannesen 8%
6. Jørgen Niclasen 5%
7. Annika Olsen 4%
8. Aksel V. Johannesen 3%
9. Poul Michelsen 3%
10. Jenis av Rana 2%
11. Jógvan Skorheim 2%
Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning
Gallup har i perioden 27. juni – 16. juli 2018 gennemført en meningsmåling, hvor der blev stillet
fire spørgsmål om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning. 538 tilfældigt udvalgte personer
deltog i undersøgelsen.
Første spørgsmål lød:
Mener du, at færinger skal stræbe efter at blive en selvstændig stat?
Svarene fordelte sig således:
Ja 58 pct.
Nej 38 pct.
Ved ikke 4 pct.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Andet spørgsmål lød:
Bør færinger stadfæste retten til selv at afgøre, hvordan vores forfatningsretlige stilling skal være?
Svarene fordelte sig således:
Ja 80 pct.
Nej 14 pct.
Ved ikke 6 pct.
Tredje spørgsmål lød:
Mener du, at færinger bør føre sin egen udenrigspolitik og for eksempel indgå egne aftaler med
andre lande og internationale organisationer.
Svarene fordelte sig således:
Ja 82 pct.
Nej 12 pct.
Ved ikke 6 pct.
Fjerde spørgsmål lød:
Hvor stor betydning har det for dig, at Færøerne får sin egen forfatning?
Her var det muligt at svare fra 1-5, hvor 1 er ingen betydning og 5 er stor betydning.
Svarene fordelte sig således:
Kvinder 3,4
Mænd 3,2
Ialt 3,3
I min Indberetning nr. 3/2018 er en meningsmåling vedrørende selvstændighed fra marts 2018 gen-
nemgået. Spørgsmålet, der var stillet dengang, lød således:
Hvis der i dag var folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark, dvs., at Færøerne melder sig
ud af rigsfællesskabet og mister bloktilskuddet på 640 mio. kr. – hvad havde du så stemt?
Dengang svarende 28 pct. ja til selvstændighed, 59 pct. svarede nej og 13 pct. svarede ved ikke.
Det er værd at bemærke den store forskel i andelen af ja-siger, alt efter om spørgsmålet vedrører
selvstændighed på nuværende tidspunkt, eller om spørgsmålet vedrører, om man på sigt skal stræbe
hen imod at blive en selvstændig nation.
Meningsmålingen viser desuden, at:
- Der er mindst tilslutning til, om man på sigt skal stræbe hen imod at blive en selvstændig
stat på Suðuroy, hvor 56 pct. svarede nej, mens 40 pct. svarede ja. Størst tilslutning finder
man i den sydlige del af Streymoy (herunder Tórshavn), og på Sandoy, hvor 88 pct. går ind
for at stræbe mod selvstændighed og 12 pct. siger nej.
- Det især er folk fra Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin, som ønsker at stadfæste retten til selv at
afgøre, hvordan den forfatningsretlige stilling skal være. Her stemmer henholdsvis 99 pct.
og 88 pct. ja.
- Det især er folk fra Tjóðveldi og Framsókn, som mener, at færinger bør føre sin egen uden-
rigspolitik, hvor hhv. 99 pct. fra Tjóðveldi og 97 pct. fra Framsókn stemmer for.
- Det især er folk fra Tjóðveldi (4,5), Sjálvstýri (4,3) og Framsókn (4,2) der mener, at det har
stor betydning, at Færøerne får sin egen forfatning.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne
I juni måned besøgte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg landsstyremedlem for
udenrigs- og erhvervsanliggender Poul Michelsen for blandt andet at drøfte overtagelse af udlæn-
dingeområdet.
Det fremgår af det nuværende koalitionsgrundlag fra 14. september 2015, at man har sat sig som
mål, at udlændingeområdet skal overtages fra danske myndigheder i valgperioden.
Processen med at overtage udlændingeområdet startede allerede sidst i 1990’erne, men har i forlø-
bet bl.a. været stillet i bero fra færøsk side. I oktober 2009 underskrev integrationsminister Birthe
Rønn Hornbech og landssyremedlem Annika Olsen en fælleserklæring om overtagelse af udlændin-
ge området og grænsekontrollen. Der har siden i fællesskab været arbejdet med at tilvejebringe et
velforberedt og gennemarbejdet grundlag for de færøske myndigheders overtagelse af området.
Fra færøsk side ønsker man fortsat, at dette forberedende arbejde kan være afsluttet i indeværende
lagtingperiode.
Landsstyremedlem Poul Michelsen udtalte i forbindelse med juni-besøget, at arbejdet med at over-
tage sagsområdet nu går godt. Flere spørgsmål vedrørende familiesammenføring og opholdstilladel-
se er blevet afklaret, men der er fortsat tvivlsspørgsmål om betydningsfylde områder, som skal af-
klares. Man er enig om at afsætte de nødvendige resurser for at få afklaret disse spørgsmål hurtigst
muligt, udtalte Poul Michelsen i forbindelse med et pressemøde efter hans møde med udlændinge-
og integrationsministeren.
Ud over udlændingeområdet ønsker Færøerne også at overtage kortområdet samt luftfartsområdet.
Færøerne fastholder Vestnordisk aftale
Som omtalt i Indberetning nr. 1/2018 kom det i november måned 2017 frem i medierne, at Uden-
rigsministeriet havde underkendt en samarbejdsaftale indgået mellem Færøernes landsstyre, Islands
regering og Grønlands Naalakkersuisut den 31. august 2017 om mere samarbejde på udenrigsområ-
det. Landsstyremedlem Poul Michelsen fremhævede dengang blandt andet, at det færøske landssty-
re har den klare holdning, at samarbejdsaftalen er at betragte som en politisk hensigtserklæring sna-
rere end en folkeretlig bindende aftale.
Poul Michelsen får først i september måned besøg af den islandske udenrigsminister og det grøn-
landske landsstyremedlem for bl.a. udenrigsanliggender. Poul Michelsen har i den forbindelse til
Færøernes TV og Radio, Kringvarp Føroya, udtalt, at han ikke har tænk sig at ændre aftalen. Fore-
holdt, at regeringen ønsker aftalen ændret, udtalte Poul Michelsen, at Danmark ikke er en del af
aftalen. Han fremhæver, at der er tale om et samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne, som
bygger på en lang tradition. Om man kalder det en ”aftale” eller en ”hensigtserklæring”, det kan vi
ikke bruge megen tid på, slutter Poul Michelsen.
Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politi-
kere
I flere år har Færøerne haft et ønske om at indgå en frihandelsaftale med Rusland og senere den
Eurasiske Økonomiske Union, og der har siden 1999 været en løbende dialog mellem Udenrigsmi-
nisteriet og Færøernes landsstyre herom. Dette fremgår blandt andet af udenrigsminister Anders
Samuelsens svar på udvalgsspørgsmålet fra Nick Hækkerup (S).
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
I denne måned underskriver Færøerne en hensigtserklæring om at indgå en frihandelsaftale med den
Eurasiske Økonomiske Union.
Færøernes ønske om en frihandelsaftale med blandt andet Rusland har mødt kritik fra politisk side,
blandt andet fra Venstre og Socialdemokratiet, som advarer om, at Færøerne får alt for tætte forbin-
delser til Rusland og præsident Putin. Nick Hækkerup har endvidere udtalt, at Færøerne bør huske
på, hvem der garanterer øernes sikkerhed og selvstændighed, og at aftalen er usolidarisk. Nick
Hækkerup stillede efterfølgende tre spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen. Af svaret
fremgår det blandt andet, at Udenrigsministeriet løbende er blevet orienteret om forløbet af dialogen
mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Færøerne, ligesom man fra dansk side, blandt andet
via den danske ambassadør i Moskva, har bistået Færøerne i denne konkrete sag.
Det fremgår endvidere af Anders Samuelsens svar, at det følger af lov om Færøernes landsstyres
indgåelse af folkeretlige aftaler, at Færøerne har fuldmagt til – på vegne af Kongeriget Danmark –
at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuld ud angår overtagne sagsområder, og som alene
vedrører Færøerne. Loven giver dermed Færøerne mulighed for at indgå f.eks. aftaler på handels-
området.
De færøske medlemmer af Nordisk Råd er valgt
Lagtinget har nu valgt de to medlemmer, som skal repræsentere Færøerne i Nordisk Råd.
Javnaðarflokkurin, Sjálvstýri, Tjóveldi og Framsókn enedes om at pege på Pauli Trónd Petersen fra
Javnaðarflokkurin som fast medlem i Nordisk Råd og Ruth Vang fra Framsókn til at være supple-
ant.
De andre partier, Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Miðflokkurin blev enige om at vælge Jenis
av Rana fra Miðflokkurin til fast medlem, og Bill Justinussen også fra Miðflokkurin blev valgt til
suppleant.
Kongeriget har i alt 20 pladser i Nordisk Råd, heraf har Færøerne og Grønland hver to medlemmer,
der indgår i den danske delegation.
Landskassens lån til staten er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og lands-
styret
Finansminister Kristian Jensen har den 7. juni 2018 orienteret Finansudvalget om, at den danske
stat har afskrevet et afdrags- og rentefrit lån til Færøerne på 500 mio. kr.
Det fremgår blandt andet af orienteringen, at den danske stat i 1998 indgik en aftale med det færø-
ske landsstyre om den færøske banksag, som bl.a. indebar en omstrukturering af landsstyrets sam-
lede gæld til staten. I den forbindelse aftaltes det, at et beløb på 500 mio. kr. af restgælden skulle
henstå som et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån, som afskrives, såfremt det færøske landsstyre efter
20 år ikke havde startet udvinding af råstoffer. Det er dette lån, som nu er afskrevet.
Folketallet har rundet 51.000 indbyggere
Den 1. juni 2018 udgjorde antallet af indbyggere 50.927, og tallet er vokset med 837 siden samme
tid i fjor, svarende til en stigning på 1,7 pct. Af de 837 udgør nettoflytningen 585 personer.
I tabellen herunder ses ændringer i folketallet siden 2007/08 og frem til i dag. De gule kasser viser
forskellen i antal fødte og døde, de blå kasser viser nettoflytning, og den grønne kurve viser den
samlede befolkningsvækst.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
Kilde: Hagstova Føroya
Befolkningsvæksten har været størst på Eysturoy med 2,3 pct., hvorimod Sandoy og Suðuroy har
oplevet en befolkningsvækst på henholdsvis -0,1 pct. og 0,1 pct.
Færøernes statistik, Hagstova Føroya, skønner, at befolkningstallet på nuværende tidspunkt allerede
er kommet over de 51.000, som er det højeste befolkningstal Færøerne har oplevet.
Tórshavn kommune havde pr. 1. juni 2018 21.399 indbyggere, svarende til over 42 pct. af Færøer-
nes befolkning.
Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af folk som er i risiko for fattigdom er
stigende
Antallet af fuldtidsarbejdsløse udgjorde i april 2018 blot 601, svarende til en arbejdsløshedsprocent
på 2,1, hvilket er et fald på 0,1 pct. i forhold til måneden før. Arbejdsløsheden er fortsat mindst i
den nordlige del af Streymoy og Nordøerne og højest på Suðuroy med 5,1 pct.
Færøernes statistik, Hagstova Føroya, har i en ny opgørelse påvist, at der i 2016 var næsten 5.000
færinger, som var i risiko for fattigdom. Dette svarer til, at 10,1 pct. af alle færinger havde en så lav
indtægt, at de er i risiko for at blive fattige. Opgørelsen viser også, at tallet ikke er blevet mindre de
seneste år, tværtimod. Første gang tallet var opgjort på Færøerne var i 2009, da var 8,8 pct. af fæ-
ringerne i risiko for fattigdom.
Hagstovan oplyser, at i 2009, hvor tallet blev opgjort for første gang, var procentdelen på Færøerne
den laveste i norden. I 2016 er Island, hvor tallet er opgjort til 9,6 pct., det land i norden, hvor der er
færrest, der er i risiko for fattigdom. Danmark havde til sammenligning 12,2 pct. i 2016.
På Færøerne er grænsen for, hvornår en person er i risiko for fattigdom i 2016 beregnet til 138.800
kr. i årlig middelindtægt.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
Faroe Pelagic har vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i 2017
Faroe Pelagic, som er en pelagisk virksom-
hed i Kollafirði, har formået at vende et un-
derskud i 2016 på næsten 12 mio. kr. til et
overskud på 9 mio. kr. i 2017.
Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at gen-
åbne midt i august måned
Varðin Pelagic, som er en fabrik til modta-
gelse af pelagisk fisk, beliggende i Tvøroyri
på Suðuroy, oplevede i juni 2017, at deres
produktionsdel i løbet af få timer brændte
ned til grunden.
Fabrikken beskæftigede over 100 medarbej-
dere, som fra den ene dag til den anden stod
uden arbejde. Noget som man også efterføl-
gende har kunnet se på arbejdsløshedsstatistikken på Suðuroy.
Virksomhedens direktør, Bogi Jacobsen, tilkendegav hurtigt, at produktionsdelen skulle genopbyg-
ges. En genopbygning som forventes færdig midt august.
Det er samtidig kommet frem, at alle dem, som arbejdede i virksomheden, da den brændte, vil få
tilbudt at blive genansat. Genåbningen passer med, at makrelfiskeriet starter i august måned. Den
nye virksomhed vil kunne modtage omkring 1.200 tons af pelagisk fisk i døgnet. Planen er, at det
skal gå væsentlig hurtigere end tidligere for skibene at losse, så de hurtigt kan komme til søs igen.
Arbejdet med Sandoy tunellen skudt i gang
Den 21. juni 2018 foretog Lagtingets
formand, Páll á Reynatúgvu, som er
bosiddende på Sandoy, den første
sprængning af tunellen, som skal for-
binde de to øer, Sandoy og Streymoy.
Der er tale om en 11 km lang undersø-
isk tunnel, som forventes at være færdig
i 2023.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
Glasir åbner om få dage for 1500 studerende
Glasir, som er Færøernes største
uddannelsesinstitution med over
1500 studerende og 250 medarbej-
dere, tager fra begyndelsen af dette
skoleår deres nye bygning i
Tórshavn i brug. Et byggeri som
begyndte i 2013, og som siden er
blevet forsinket af flere omgange.
Prisen på bygningen udgør om-
kring 636,5 mio. kr. inkl. indbo.
Bygningen er på 19.500 m2.
Glasir, som huser alle gymnasiale uddannelser i Tórshavn, er en sammenlægning af studentersko-
len, HF, handelsskolen og teknisk skole i Tórshavn. En sammenlægning som fandt sted i 2015, men
hvor alle uddannelser først med den nye bygning samles under samme tag. Det er muligt at vælge
mellem over 30 forskellige uddannelser.
Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri
Birgir Nielsen er den 8. august 2018 med øjeblikkelig
virkning stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri.
Samtidig stopper han som bestyrelsesmedlem i alle an-
dre bestyrelser i Betri-koncernen.
Birgir Nielsens fratrædelse kommer efter, at den færøske
nyhedsudsendelse Dagur og Vika havde et indslag, hvor
der blev sået tvivl om, hvorvidt bestyrelsesformanden
havde brudt vedtægterne hos Betri i forbindelse med
salg af en erhvervsbygning, hvor Birgir Nielsen selv
tjente 100.000 kr.
Birgir Nielsen oplyser, at selv om han ikke mener, at han har gjort noget forkert i sagen, så han har
valgt at trække sig tilbage fra sine bestyrelsesposter, så omtalen af hans medvirken i salg af en er-
hvervsbygning, ikke får nogen indflydelse på Betri
Ny bestyrelsesformand er Aslaug Gisladótir.
Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO
Den tidligere direktør i Eik Bank, Súni Schwartz Jacob-
sen, er blevet ansat som ny direktør i revisions-og rådgiv-
ningsvirksomheden NUMO. Súni Schwartz Jacobsen til-
træder jobbet den 1. september 2018.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder
Den 28. juli 2018 var sidste dag, Rigsombuddet varetog opgaverne inden for det person- og familie-
retlige område, som de færøske myndigheder overtog til Olai (29. juli 2018).
Det fremgår af lovforslaget om overtagelsen af sagsområdet person-, familie- og arveretten, at over-
tagelsen kommer til at koste Færøerne 10,3 mio. kr. årligt.
Den nye færøske myndighed, Familjufyrisitingin, som skal varetage området, overtog i alt 7 af
Rigsombuddets 12 medarbejdere.
Det er besluttet, at Rigsombuddet også fremover skal holde til i den hidtidige bygning, hvor Rigs-
ombudsmanden ligeledes har sin bolig. De tiloversblevne kontorlokaler søges udlejet til anden brug.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen


1
Rigsombudsmanden
på Færøerne Oversættelse
Lagmandens Olajtale 2018
Hr. formand
Lad mig begynde med at stille et spørgsmål.
Hvad er det vigtigste i livet?
Når vi søger ind til selve kernen af det, som har betydning, hvad finder vi så?
Når man spørger folk om det, er der især et svar, der går igen. Det vigtigste er … familien.
***
Det har også været mit svar, siden jeg holdt mine drenge for første gang. Og jeg regner med, at alle
forældre, som har ladet den spæde hånd tage fat om pegefingeren, genkender det. Tankerne kredser
om dette lille, uskrevne blads fremtid.
For med fødslen fødes også et brændende ønske om at give barnet det allerbedste. Gode barneår,
gode muligheder til at udvikle sig og lære i. Muligheder for at gå på arbejde, skabe, tjene penge. For
at få sig en familie.
Alle forældre kender nok også til ønsket om at spænde et sikkerhedsnet ud, som griber, når livet
bliver hårdt. Vi ønsker børnene de bedste kår og gode forudsætninger hele livet.
At gøre disse ønsker til virkelighed er det, som politik bør handle om. Desværre bliver dette formål
ofte utydeligt. På grund af partipolitiske småskænderier, stolthed og jagt på overskrifter.
Men hvis vi her søger ind til kernen igen, så handler politik om liv og mennesker. Om at sikre
rammerne, så forældrene på fødeafdelingen får deres ønsker realiseret.
Og derfor har vi bestræbt os på at støtte familierne. På at gøre en forskel i hverdagen.
For alle vinder ved, at pengene kommer ud til familierne, frem for at samles på få hænder. Det er
grunden til:
• at børnefamilierne har fået et større børnefradrag og længere barselsorlov
• at familier med to indtægter nu har 13.000 kroner mere at leve for om året efter
skattelettelsen for lavt- og mellemindkomster
• og at familier med trange kår har fået et familietilskud.
Når familierne får større del i rigdommene, bruger de deres penge på Færøerne. Det har bidraget til,
at bygge-, handels- og servicesektoren blomstrer. Og det kommer omvendt familierne til gode i
form af flere arbejdspladser og flere tjenesteydelser.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2
Således vinder vi alle.
Det er godt. Men vi må passe på, at økonomien ikke bliver overophedet. Der skal også være arbejde
at få og familievelfærd, når tiderne bliver dårligere.
Nu går vi snart ind i et valgår. Vi ved, hvordan det plejer at være.
Men vi ruster os til dårligere tider ved at holde den samme, forsigtige kurs.
Vi overtog en landskasse, som havde haft underskud de seneste otte år. Men siden 2016 har vi haft
overskud.
Efter de første tre år af valgperioden har vi tilsammen godt en milliard i overskud.
Og økonomien er dertil blevet stadig mere selvbærende, fordi vi har fastfrosset bloktilskuddet. Når
økonomien vokser, samtidig med at bloktilskuddet ikke forhøjes, mindskes dets betydning.
Men fremgangen er i øjeblikket stor. Økonomisk vækst. Befolkningsvækst. Jobvækst. Stor eksport.
Lav arbejdsløshed. Og lav rente.
Dette vil på et tidspunkt aftage. Derfor fører vi en forsigtig finanspolitik. Vi rykker samfundet
fremad, samtidig med at vi lægger til side til dårlige tider.
Med Búskapargrunnin1
får vi sparet op i gode tider og reducerer derved de svingninger i
økonomien, som vi tidligere har mærket så voldsomt.
Men for at styre økonomien må land og kommuner samarbejde. De samlede investeringer for land,
kommuner og erhverv er lige nu for store. Det gør især byggesektoren dyrere. Det rammer
familierne. Landsstyret tager ansvar, og vi agter at sprede kommende investeringer over flere år. Og
kommunerne burde gøre det samme. Vi passer jo på de samme familier. Det må kunne lade sig
gøre. I fællesskab.
Hr. formand.
Vi overtager i dag familieretten. Ansvaret er stort, for området omfatter forældremyndighed.
Samvær. Ægteskab. Skilsmisse. Arv. Og adoption. Alle forhold, som påvirker familielivet.
For familier er så forskellige.
Hvis I kom hjem til mig, havde I oplevet min familie – min kone og vores sønner. Nogle ville
sikkert kalde os ”en kernefamilie”.
Men … hvad er en kernefamilie egentlig?
Er familier ikke lige så forskellige som de individer, de består af?
Selv er jeg gift. Nogle lever sammen ugifte, andre er enlige og atter andre er fraskilte. Nogle har
mistet deres ægtefælle.
1
Færøernes Økonomifond
3
Vi har tre drenge. Nogle har flere børn, nogle færre og andre ingen. Nogle er plejeforældre, andre
får bonusbørn, som kommer ind i deres liv via partneren. Nogle adopterer.
Nogle børn har mistet forældre og andre bliver delebørn, når forældrene får nye partnere i hver
deres forhold.
Men en familie er en familie. Den er kernen i samfundet, og den er det vigtigste for dem, den består
af.
Vi bør støtte alle familier.
Det gør vi også – nu. På Færøerne er der nu plads til alle familier.
Og nu hvor vi overtager familieretten, afgør vi selv, hvordan rammerne skal fastlægges. En ny
adoptionslov er vedtaget, og nu er planen at udarbejde en ny lov om forældremyndighed og
samvær. Dette er følsomme – men nødvendige –emner. Det er et stort ansvar. Men vi tager det på
os.
I stedet for at dvæle ved fortiden, fører vi samfundet ind i nutiden. Så forudsætningerne skal være
de allerbedste – også i fremtiden.
Og siden lagtingsvalget 2015 har vi set en stabil udvikling hen imod et mere ligestillet, rummeligt
og moderne samfund.
Forrige år glædede jeg mig til, at vi for første gang ville blive 50.000 indbyggere. Nu er vi allerede
51.000. Hvorfor?
Jo, den største forandring er, at vi vinder konkurrencen om befolkningen. Nettotilflytningen er
rekordstor. Også flere udlændinge vælger at bosætte sig på Færøerne. Vores samfund tiltrækker,
fordi det er moderniseret.
De eksisterende erhverv blomstrer – og flere indbyggere betyder også flere idéer; mere
erhvervsudvikling, større indtægter. Der er arbejde til alle. Men vores familievenlige tiltag har så
sandelig også gjort en forskel.
Den store befolkningstilvækst – særligt af unge – viser, at det var rigtigt at oprette flere
uddannelser, flere undervisnings- og lærepladser, billigere billetpriser og højere studiestøtte – også i
den 12. måned.
Men vi sætter os også andre mål. For nogle synes de virkelighedsfjerne, fordi andre enten ikke turde
eller ikke formåede at gøre noget ved dem.
Men vi nåede dem, førte Færøerne ind i nutiden og ruster os til fremtiden. Med ændringer i
fiskerierhvervet, opdrætserhvervet, på pensionsområdet og med skatteomlægningen har vi sikret, at
Færøerne bliver et tryggere, mere blomstrende og ligestillet sted.
Og dette er ikke grebet ud af den blå luft.
4
Tal fra Hagstovan2
viser sort på hvidt, at vi lever i et mere lige samfund.
De nyeste tal er fra 2016, og siden da har flere tiltag reduceret uligheden endnu mere.
***
Det var også en af intentionerne bag den nye fiskerireform: At fordele det, som ressourcerne giver,
mere ligeligt og retfærdigt.
Det er nu slået helt fast, at fiskeressourcerne er det færøske folks ejendom – ikke privat ejendom.
Samtidig fastslog vi, at fiskeressourcerne er grundlaget under vores økonomi – og under de færøske
familier.
De eksisterende rederier har fået gode vilkår i den nye reform, og vi vil utvivlsomt snart se nye
investeringer. Men udviklingskvoter og auktion giver også andre mulighed for at få adgang til
fiskerierhvervet. Hensigten er at opnå konkurrence om værdiforøgelsen af vores levende ressourcer.
Af denne konkurrence vokser der både dynamik – og større indtægter til rederier, besætninger og
samfund.
Næste skridt er at iværksætte systemet med fangstafgift. Med den vil de, der har førsteret til
ressourcerne – og som får en ekstra stor gevinst – skulle betale en smule ekstra til
velfærdssamfundet. Og betalingen for fangsten følger udviklingen i erhvervet. Tjener du ikke noget,
betaler du ikke noget. Tjener du lidt, betaler du lidt. Tjener du meget, betaler du mere.
***
Fiskerierhvervet og opdrætserhvervet udgør fundamentet for velfærdssamfundet. Skabte og bidrog
erhvervet ikke så meget, som det gør, var de nyfødtes muligheder meget begrænsede.
Men vi betaler alle efter formåen. Og det påhviler os at få hver en krone til at række så langt som
muligt. Netop derfor var pensionsreformen så vigtig, for den styrker holdbarheden og fremtidssikrer
velfærdssamfundet.
Pensionsreformen sikrer også alle færinger en god pension.
Den udbetaler mere og giver større frihed.
I år steg udbetalingen fra Samhaldsfasta3
, men til nytår stiger udbetalingen igen, og så vil alle
folkepensionister have fået tilsammen tusind kroner ekstra at leve for. Om måneden. Hver måned.
Efter skat.
Pensionsreformen har også en positiv effekt for kommende folkepensionister med lavere eller
middel indkomst, for de får også mere at leve for.
Pensionsalderen stiger langsomt, og den nye pensionsreform lader folk selv fastsætte fordelingen
mellem arbejdslivet og pensionstilværelsen.
2
Færøernes Statistik
3
En solidarisk arbejdsmarkedspensionsordning finansieret af bidrag fra arbejdsmarkedets parter
5
Pensionisten, som arbejder meget, kan udsætte pensionen og til gengæld få en højere pension, når
han senere hen begynder at arbejde mindre eller stopper helt.
Pensionisten, som vil arbejde noget, vil have mere tilbage til sig selv, nu hvor lønnen bliver relativt
mildere modregnet.
Pensionisten, som ikke arbejder, får ligesom alle andre en større udbetaling fra Samhaldsfasta.
Og de, som er slidt ned før pensionsalderen, kan trække sig tilbage tidligere.
Ordningen er udformet sådan, fordi vi ved, at det stadig er tradition på Færøerne, at generationerne
hjælper hinanden. Pensionister udfører et stort, værdifuldt arbejde. De passer børn, afleverer og
henter dem, laver middagsmad og huser unge familier. Sådan er det heldigvis stadigvæk. Dette er
færøsk kultur, det er færøske værdier – og det skal reflekteres i vores offentlige system.
Og derfor har det også stor samfundsmæssig betydning, at pensionisterne har frihed til at indrette
deres pension efter behov.
For deres situation er forskellig.
Nogle må stoppe med at arbejde længe før tid og blive førtidspensionister. Deres levegrundlag er nu
styrket, blandt andet med 1000 kroner ekstra om måneden. Det er kun rimeligt.
***
Helbredet kan jo pludselig svigte. Det er ikke alt, vi selv er herre over.
Livets kringlede vej fører os ofte steder hen, vi ikke havde planlagt. F.eks. ind på sygehusene.
Til daglig er mange familier i kontakt med sundhedsvæsenet om både stort og småt. Sting i små,
forslåede knæ – eller alvorlige operationer. Vi smiler ved barselssengen og sørger ved dødslejet. Og
når vi har stiftet familie, er frygten for, at noget slemt skal overgå børnene eller os forældre, en fast
følgesvend.
Der er det godt at vide, at vi har et trygt sundhedsvæsen, som griber os.
At vi nu har samlet sygehusvæsenet under én fælles ledelse, styrker det, og en styrket koordinering
kommer alle til gode.
Det gør også forskel, at vi har sat flere tiltag i værk i vores plan for at udvikle sygehusvæsenet.
Cirka 10 speciallæger er blevet fastansat, siden vi oprettede speciallægepuljen. Det medfører, at
ventelisterne er blevet kortere. En lungespecialist og flere psykiatere er blevet ansat, og
smertebehandling fås nu på Suðuroy.
At færøske medicinstuderende har fået fortrinsret til uddannelsesstillinger på Færøerne, får
sandsynligvis flere af dem til at arbejde i vores sundhedsvæsen senere hen.
Og andre funktioner bliver hjemtaget – borgere med senhjerneskade og rygmarvsskade vil fremover
kunne få genoptræning på Klaksvík sygehus.
Der er dog stadig udfordringer, der skal løses.
6
Selvom bevillingen til sygehusvæsenet er vokset meget de seneste år, rækker det ikke. Det må løses.
Dertil skal sygehusenes opgaver fordeles bedre, og der skal oprettes fælles visitation og venteliste.
Første led i sundhedsvæsenet er imidlertid kommunelægerne, og dem er der blevet flere af. To mere
på Sydstreymoy, en i Eiði og en i Skálafjørður. Inden for de kommende år kommer der en mere på
Nordøerne, og dermed bliver der i alt 35 kommunelægestillinger i hele landet – det er rekordmange.
Dette er alt sammen vigtige elementer i sikkerhedsnettet, som vi spænder ud under familierne.
Men før nogen kan få hjælp, må værdierne skabes.
Kompetente virksomheder og flittige medarbejdere skaber det økonomiske grundlag, som det
færøske samfund hviler på.
Ligesom børnene, som i begyndelsen er små og usikre på benene, men som siden vokser både
fysisk og mentalt, er opdrætserhvervet i løbet af få år vokset så meget, at det nu er det største
eksporterhverv. Med den nye opdrætslov er opdrætstilladelserne klarere, og der er lagt vægt på, at
erhvervet skal respektere naturen og det økologiske system, det virker i. Stræber vi for meget efter
den hurtige gevinst, giver det bagslag med sygdomme, højere dødelighed og ødelagt natur. Her må
vi lære af fortiden.
Men udvikling skal være mulig, og den nye lov åbner f.eks. op for opdræt på land, offshore-opdræt
og dyrkning af f.eks. tang og opdræt af skaldyr. Og på Svínoy bliver det bl.a. tilladt at opdrætte
stenbider. Dette øger den indenlandske aktivitet.
Men også i forhold til udlandet er der sket forbedringer. Vi har arbejdet målrettet for, at
opdrætserhvervet og andre eksporterhverv har mindst lige så god markedsadgang som
konkurrenterne. Og vi er kommet langt i arbejdet med at forbedre vores handelsrelationer til
Sydkorea, Japan, Kina, EU, Rusland og Brasilien.
Det bliver godt for erhvervslivet, men også for de færøske familier, som får billigere varer.
Vi forhandler også med islændingene om at ændre Hoyvíksaftalen, da der skal være
overensstemmelse mellem aftalen og fiskerilovgivningen om udenlandsk ejerskab. Derudover skal
der sikres bedre balance i handelen mellem landene.
Det er fortsat fiske- og opdrætserhvervet, som skaber det meste. Men omsætningen og jobbene i
turistbranchen vokser nu støt. Flere uddanner sig inden for turisme, og den mulighed er forbedret
med turismeuddannelsen i Vestmanna.
Fordelen ved turistbranchen er, at turister ofte søger hen til de steder, som ikke har fået så stor en
andel i den økonomiske vækst. Og det er muligt at organisere turistpakker – oplevelser, ture og
restaurantbesøg – overalt.
Og især restauranterne – både de små og de internationalt anerkendte – har sammen med turismen
virkelig haft fart på. For turistbranchen er det kun en fordel, at traditionel færøsk mad nu lettere kan
sælges. Et andet gennembrud for restaurations- og turistbranchen er, at vi agter at ændre
restaurationsloven, så det bliver nemmere at starte restaurationsvirksomhed op og lave
arrangementer.
7
Men turismen giver også udfordringer. Naturen er skrøbelig og må værnes om, og det samme
gælder for vores traditionelle levevis og retten til at bevæge sig rundt i naturen.
Derfor hører turismen og naturbeskyttelse sammen. Og nu kommer den tiltrængte lov, som skal
beskytte og bevare naturen.
At have naturen i fokus er også afgørende, nu hvor vi skal til at sætte flere vindmølleparker op.
Målet er, at kommende generationer skal overtage en renere natur, end vi selv gjorde – både til
fjelds og i fjordene.
Allerede om 7 år skal halvdelen af alle boliger og bygninger opvarmes ved hjælp af grøn energi.
Dette kræver meget, og vi arbejder i to spor: Der bliver snart sat vindmølleparker op henholdsvis på
Suðuroy og i hovedstadsområdet. Dette vil tredoble mængden af vindenergi.
Og samtidig må vi få familierne til at tage del i omstillingen, både i forhold til opvarmning og
transport. Det er allerede nu blevet meget billigere at vælge grøn energi.
Grøn energi handler om at tænke nyt og udnytte det, som Gud har foræret os.
Det samme gør sig gældende i landbruget. Vi skal tænke nyt i forhold til det, vi allerede har, og
producere flere varer; det være sig kød, mælkeprodukter og grønsager. Eksisterende arealer skal
udnyttes bedre, og nyt land skal opdyrkes.
Og mange virksomheder vil opdyrke nye muligheder. Der er et glødende gåpåmod i øjeblikket.
Efter at vi gjorde det lettere at blive iværksætter, er der etableret over 420 nye erhvervs- og
iværksætterselskaber – mere end et om dagen. Vi håber, at de får en profitabel drift og skaber
arbejdspladser i hele landet.
Hr. formand
Familierne er kernen i samfundet. Og det som karakteriserer en god familie – uanset hvordan den
ser ud – er sammenhold. At man hjælper hinanden. At de stærkeste skuldre bærer de tungeste
byrder, men at børnene, efterhånden som de vokser, bliver pålagt ansvar.
Dette kan vi også overføre til samfundet. For udviklingen er betinget af, at vi samarbejder. Hvis vi
ikke gør vores pligt, men kun kræver, vil vi inden længe ikke kunne få enderne til at mødes.
Derfor har netop solidaritet været et pejlemærke for os fra dag ét. Mellem indtægtsgrupper.
Generationer. Og de forskellige dele af landet.
Derfor bygger og udvikler vi en husholdningsskole i Klaksvík, ungdomsuddannelse i Kambsdal og
en ny kunstuddannelse, som delvist bliver på Sandoy. Derfor er det planen, at Strandferðslan4
næste
sommer får afløserskibe. Og derfor flytter Vága- og Nordoytunnellernes administration til Runavík
til nytår.
Færøerne skal være ét land. Forudsætningen for dette er, at vi ser landet som en enhed. Og intet
knytter landet så godt sammen som infrastrukturen.
4
Den fælles færgetrafik
8
Men infrastrukturen er slidt. Der er brug for mange nye tunneller. Dog må det ikke være sådan, at
hvis man ikke får først, så skal ingen have overhovedet. De skal alle bygges. Først Hvalbatunnellen,
så tunnellerne nord om Fjall og derefter de andre. Dette skal dog udføres med omtanke, og vi kan
ikke bygge dem alle på én gang. Eysturoytunnellen og Sandoytunnellen vil skabe muligheder og
styrke båndene mellem øerne og de forskellige egne. Det bliver hurtigt at køre fra Húsavík til
Haraldsund.
Men især beboerne på Suðuroy vil dog fortsat være uden for hovedområdet.
Suðuroys befolkning og erhvervsliv kæmper for at skabe trivsel og vækst. Vi vil stå sammen med
dem. For der skal være vækst i hele landet. Små børn på Suðuroy skal ikke snydes for det, som
børnene i resten af landet får.
En særordning for Suðuroy er den nye opdrætslov, som vil sikre store investeringer og flere
arbejdspladser på øen.
Den nye Hvalbatunnel forbedrer mulighederne for erhvervsudvikling og trivsel, og dertil kommer
endda en efterskole og en pædagogmedhjælperuddannelse.
Med tiltagene på Suðuroy bliver muligheder og værdier fordelt mere ligeligt.
Hr. formand
Det er ikke det sociale system, vi tænker mest på på fødeafdelingen. Heller ikke når vi er aktive for
fuld kraft på arbejdsmarkedet.
Derfor var det en god påmindelse, som direktøren for en af de store opdrætsvirksomheder, Hans
Jákup Mikkelsen, gav os tidligere i foråret. Han fortalte, hvordan han pludselig faldt fra toppen og
endte som den svageste. Det kan ske for os alle.
Budskabet var dette: Selvfølgelig skal vi ved at betale skat hjælpe der, hvor der er behov. Til
gengæld får vi hjælp, når vi selv har behov.
Det bakker jeg op om.
For jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være, hvis de store drømme på fødeafdelingen
pludselig knuses. For eksempel hvis barnet eller ægtefællen har brug for hjælp, men ingen hjælp
kan få. I visse tilfælde formår rammerne kun i ringe grad at rumme dem, som har – eller får –
særlige behov.
Derfor må vi ændre rammerne. Der skal være plads til os alle på Færøerne.
Og det bliver f.eks. en stor hjælp for mange familier, når det hidtil største sociale boligbyggeri står
færdigt. De kommende fem år er der afsat 200 millioner til beskyttede boliger, et nyt børnehjem og
et hjem til børn og unge med autisme.
Børn og unge med særlige sociale og psykiske udfordringer – samt deres familier – vil få en
tiltrængt hjælp.
For selvfølgelig er disse borgere en lige så stor del af det færøske samfund, som vi andre. Det har
været sagt så tit, men nu bliver de prioriteret.
9
Fordi vi tager ansvar.
Hr. formand
Når du etablerer dig, er netop ansvar et nøgleord.
Ansvar for dig selv. For børnene og ægtefællen.
Ansvar for at tjene penge, for at sikre jer – men også ansvar for at give andre en håndsrækning. For
vi lever alle i samspil med hinanden.
Når du lever i et samfund, kræver det fælles ansvar. Ingen kan sno sig udenom.
Det gør sig også gældende på udenrigsområdet.
Siden det blev klart, at Storbritannien forlader EU, har vi været aktive. Taget ansvar. To britiske
ministre har besøgt Færøerne det seneste år for at drøfte de fremtidige forhold mellem Færøerne og
Storbritannien.
Det er også fordi, vi tager ansvar, at vi har flerdoblet bidraget til nødhjælp og udviklingssamarbejde.
Vi ved, at ønskerne på fødeafdelingen næppe er et særligt færøsk fænomen. Forældre i hele verden
ønsker deres børn det bedste. Nu kan vi bedre end nogensinde hjælpe de dårligst stillede. Snart har
vi en model klar, som sikrer, at færøsk erhverv, ekspertise og viden i højere grad benyttes i
udviklingssamarbejdet og nødhjælpen rundt omkring i verden.
Og det er også fordi, vi tager ansvar, at vi er gået i gang med at udforme integrationspolitikken. Ved
udgangen af 2017 boede der knapt 1300 udlændinge på Færøerne med andet statsborgerskab end
nordisk. Disse medborgere – og ikke mindst deres børn – må få muligheder og tilskyndes til at
deltage i samfundet på lige fod med færinger.
Det er også at vise ansvar at overtage sagsområder, efterhånden som vi magter det. I dag er det
familieområdet, og vi arbejder på at overtage luftfartsområdet. Forslaget om at overtage ansvaret for
kortområdet bliver snart fremsat i Lagtinget, og vi forhandler om at overtage udlændingeområdet.
Det havde også været at tage ansvar at vedtage vores egen forfatning.
Forfatningsarbejdet fylder snart 20 år, og jeg har lagt stor energi i sagen gennem hele valgperioden,
men det har været tungt.
Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende. Den er et anliggende for hele Lagtinget og alle
færinger.
Derfor må hele Lagtinget også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, men jeg vil
alligevel tale med formændene en gang til for at se, om der er grundlag for at arbejde videre.
***
Hr. formand
Når vi til midnat samles til midnatssangen, samles vi om kulturen. Den er samfundets lim, og den
minder os om, at lige meget hvor uenige vi er, så er vi dog ét folk. Det har stor betydning.
10
Men vi tager ofte arbejdet inden for kulturen for givet. I forhold til indbyggertallet har vi uden tvivl
rekordmange kunstnere. Herhjemme får de dog sjældent den anerkendelse, de fortjener.
Men nu har de fået bedre vilkår. Bevillingen til Mentanargrunnin5
er øget, og ordningen med
arbejdslegater til kunstnere sikrer bedre forhold.
Flere filmprojekter er i gang, og Filmshúsið6
er begyndt at markedsføre færøske film og Færøerne
som filmland. Næste skridt er at etablere et musikeksportkontor.
Grundstenen i kulturen er imidlertid det færøske sprog. Og det må tages alvorligt, nu hvor engelsk i
voldsomt tempo vinder indpas hos vores yngste.
Derfor er 2018 blevet ”Året for børns sprogudvikling”. En masse tiltag og projekter er sat i gang.
Blandt andre Færøernes Børnesangbog, som til efteråret bliver givet i vuggegave til alle nyfødte.
For vi ved, at når vi søger ind til kernen, er det familien – børnene – som er det vigtigste.
Det er det øjeblik, hvor forældre for første gang holder deres barn, der giver vores politik mening og
vægt. Nu har børnene enestående muligheder for at udvikles, skoles og bruge deres evner i et
moderne samfund, hvor de senere kan finde et arbejde – i det erhverv de ønsker – og stifte familie –
den familie, de ønsker. Hvis uheldet er ude, bliver de grebet, og i alderdommen bliver de støttet.
Det er dette, som politik nu drejer sig om. Individer og familier.
Kernen i vores samfund.
Vi har arbejdet målrettet hen imod at indrette Færøerne solidarisk, selvstændigt og moderne. Nu
gælder det om at blive ved og holde fast, så vi ikke igen ender i fortiden og mister det, som er
vundet.
For vi ser nu, at alle vinder, når familierne har det godt.
Jeg ønsker alle en god Olaj.
Gud velsigne Færøerne!
Aksel V. Johannesen
Lagmand
5
Færøernes Kulturfond
6
Færøernes Filmhus