GRU alm. del - svar på spm. 82 om, hvornår arbejdet med etableringen af en fælles udviklingsfond, som aftalt mellem af regeringen og Naalakkersuisut, vil blive påbegyndt, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 82)
Aktører:
GRU alm. del - svar på spm. 82.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/82/svar/1505110/1927403.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 13. august 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Grønlandsudvalg Besvarelse af spørgsmål 82 alm. del stillet af udvalget den 3. august 2018 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål: ”Ministeren bedes oplyse, hvornår arbejdet med etableringen af en fælles udviklingsfond, som aftalt mellem af regeringen og Naalakkersuisut, vil blive påbegyndt, og om der på nuværende tidspunkt er blevet gjort over- vejelser om, hvordan udviklingsfonden vil blive tilrettelagt samt hvilke samarbejdspartnere, der vil blive involveret. Der henvises til ”Udtalelse efter mødet mellem statsministeren og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen” offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside den 13. juni 2018.” Svar: Som opfølgning på mødet mellem statsministeren og formanden for Naalakkersuisut den 13. juni 2018 er der nedsat en ”Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnspro- jekt”. Jævnfør fællesudtalelsen efter mødet mellem statsministeren og forman- den for Naalakkersuisut, samt kommissoriet for arbejdsgruppen, skal ar- bejdsgruppen, som en del af sit arbejde, se på mulighederne for og per- spektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond. Der vil i den sammen- hæng også blive set på mulighederne for at fremme danske erhvervsvirk- somheder og pensionskassers engagement i Grønland. Arbejdsgruppen har påbegyndt sit arbejde. Der vedlægges kommissorium for ”Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnsprojekt”, herunder fæl- lesudtalelse efter mødet mellem statsministeren og formand for Naalak- kersuisut Kim Kielsen den 13. juni 2018 (bilag 1) samt deltagerliste for arbejdsgruppen (bilag 2). Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Bilag 1. Pressemeddelelse af 13. juni 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/82/svar/1505110/1927404.pdf
Statsministeriet - Prins Jørgens Gård 11 - 1218 København K - Tlf.: +45 33 92 33 00 Udtalelse efter mødet mellem statsministeren og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) ser investeringer i infrastruktur som en vigtig forudsætning for erhvervsudvikling og for nye arbejdspladser og indtægter. I efteråret 2017 blev en ny central containerhavn i Nuuk taget i brug og aktuelt planlægges det, at der anlægges tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Gode transportmuligheder er en grundpille i fundamentet for vækst og udvikling. Investeringer i et lufthavnsprojekt i den størrelsesorden, Naalakkersuisut har fremlagt, er økonomisk ambitiøst. Naalakkersuisuts finansieringsplan for det samlede projekt rummer en høj grad af egenfinansiering, men også en betydelig låntagning udefra. Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi. På denne baggrund er statsministeren og formanden for Naalakkersuisut i dag blevet enige om i fællesskab at afdække, om og i givet fald, hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Der er enighed om, at der igangsættes et fælles arbejde herom, som kan afsluttes forud for, at Naalakkersuisuts lovforslag om lufthavnsprojekterne færdigbehandles i Inatsisartut på efterårssamlingen i 2018. Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse. København, den 13. juni 2018 Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt - 2 - Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler: ”Jeg er enig i de hensyn, der ligger bag ønsket om en forbedret infrastruktur i Grønland. Det handler bl.a. om konkurrenceevne, erhvervsudvikling og bedre vækstvilkår for turismen. Det aktuelle samlede lufthavnsprojekt kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, der rækker ud over Grønland, og det vil i en årrække lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi. Jeg er derfor glad for, at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og jeg i dag er blevet enige om, at vi igangsætter det fælles udredningsarbejde. Samtidig vil en fælles udviklingsfond kunne forstærke mulighederne for vækst og udvikling i Grønland. Jeg ser Danmark som en medspiller for Grønland, også når det handler om erhvervsudvikling og finansiering af infrastrukturinvesteringer i Grønland. Det er samtidig et konkret udtryk for den styrke, rigsfællesskabet repræsenterer for både Grønland og Danmark.” Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler: ”Jeg er meget glad for den åbenhed og positive indstilling, jeg har mødt fra statsministerens side i vores drøftelser af dette emne. Jeg tager det positivt til mig, at statsministeren deler min opfattelse af infrastrukturens betydning for vækst og fremgang. Vores drøftelser om et samarbejde om lufthavnsbyggerierne bygger på den gældende kompetencefordeling mellem de grønlandske og de danske myndigheder samt ønsket om et ligeværdigt samarbejde. På det grundlag vil Naalakkersuisut gå positivt ind i samarbejdet med regeringen om mulighederne for, at man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Det rummer nogle spændende perspektiver, både for lufthavnsprojektets realisering; men også for udviklingen i vores indbyrdes samarbejde.” *** Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Jakob Bøving Arendt, telefon +45 33922259, eller ministersekretær Eqaluk Høegh, telefon +299 562450.
Bilag 2. Oversigt over medlemmer af Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det g.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/82/svar/1505110/1927405.pdf
Bilag 2 Oversigt over medlemmer af Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnsprojekt Repræsentant i arbejdsgruppen Den repræsenterede myndighed mv. E-mail Departementschef Christian Kettel Thomsen (formand) Statsministeriet ckt@stm.dk Departementsråd Christian Sortsøe Liebing Statsministeriet csl@stm.dk Sekretariatschef Anne Dannerfjord Statsministeriet ad@stm.dk Konsulent Joakim Søndergaard Hansen (sekretær) Statsministeriet jsh@stm.dk Konsulent Dan M. Knudsen Statsministeriet dmk@stm.dk Departementschefsekretær Lenna Hansen Statsministeriet leh@stm.dk Departementschef Martin Præstegaard Finansministeriet mrp@fm.dk Afdelingschef Peder Lundquist Finansministeriet plu@fm.dk Kontorchef Adrian Lübbert Finansministeriet adblb@fm.dk Kontorchef Thomas Larsen Finansministeriet thlar@fm.dk Specialkonsulent Holger Sandte Finansministeriet holsa@fm.dk Fuldmægtig Frederik Munk Finansministeriet fahfm@fm.dk Fuldmægtig Mads Veis Jensen Finansministeriet mavej@fm.dk Fuldmægtig Jeppe Ørum Finansministeriet jeoru@fm.dk Departementschef Michael Dithmer Erhvervsministeriet md@em.dk Finansdirektør Steen Lohman Poulsen Erhvervsministeriet slp@em.dk Kontorchef Julie Sonne Erhvervsministeriet jso@em.dk Statsstøttechef Preben Sandberg Pettersson Erhvervsministeriet psa@em.dk Chefkonsulent Helle Dam Sørensen Erhvervsministeriet hds@em.dk Fuldmægtig Rasmus Rønne-Ahm Erhvervsministeriet ran@em.dk Departementschefsekretær Angelica Lund Erhvervsministeriet alu@em.dk Sekretariats- og analysechef Ditte Rude Moncur Vækstfonden drm@vf.dk Vicedirektør Christian Ølgaard EKF Danmarks Eksportkredit col@ekf.dk Departementschef Søren Hald Møller (formand) Formandens Departement sham@nanoq.gl Afdelingschef Lars Balslev (sekretær) Formandens Departement laba@nanoq.gl Departementschef Jørn Skov Nielsen Departementet for Erhverv og Energi jsn@nanoq.gl Afdelingschef Henrik Rud Jensen Departementet for Erhverv og Energi herj@nanoq.gl Specialkonsulent Ole Fjordgaard Kjær Departementet for Erhverv og Energi ofkj@nanoq.gl Fuldmægtig Miao Hansen Departementet for Erhverv og Energi miha@nanoq.gl Departementschef Nikolai Sten Christensen Finansdepartementet nsch@nanoq.gl Kommitteret Peter Beck Finansdepartementet peb@nanoq.gl Budget- og Planlægningschef Anders Fonnesbech- Wulff Finansdepartementet afw@nanoq.gl Seniorkonsulent Peter Hansen Finansdepartementet peter@nanoq.gl Departementschef Ruth Lindhardt Departementet for Boliger og Infrastruktur rli@nanoq.gl Afdelingschef Tina Amondsen Departementet for Boliger og Infrastruktur tiam@nanoq.gl Fuldmægtig Jonas Smed Sørensen Departementet for Boliger og Infrastruktur joss@nanoq.gl Bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen Kalaallit Airports A/S johannus@kair.gl CFO Peter Wistoft Kalaallit Airports A/S peter@kair.gl Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Kommissorium for Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnsprojekt.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/GRU/spm/82/svar/1505110/1927406.pdf
STATSMINISTERIET FORMANDENS DEPARTEMENT Kommissorium for Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnsprojekt Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut har den 13. juni 2018 aftalt, at det i fællesskab skal afdækkes, om og i givet fald, hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansiering af dele af det grønlandske lufthavnsprojekt i overensstemmelse med parternes fælles udtalelse, der angiver forudsætningerne og rammerne for det fælles arbejde, jf. bilag 1. Der etableres på den baggrund en dansk-grønlandsk arbejdsgruppe, der kan forestå udredningsarbejdet og udarbejde forslag til mulig dansk deltagelse i finansieringsmodeller med henblik på politisk stillingtagen. Arbejdsgruppen vil, som en del af arbejdet, se på mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond. Arbejdsgruppen benævnes: Dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om mulig dansk deltagelse i det grønlandske lufthavnsprojekt. Arbejdsgruppen skal i givet fald og i nødvendigt omfang afklare øvrige spørgsmål, der vedrører den konkrete udmøntning af den aftalte finansieringsmodel, herunder i forbindelse med tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel hertil i Danmark og Grønland. Arbejdsgruppens arbejde anses for afsluttet, når der er opnået endelig bevillingsmæssig hjemmel til finansiering af lufthavnsprojektet og øvrige forhold vedrørende finansiering er tilendebragt, herunder i forhold til eventuelle eksterne parter. Arbejdsgruppen består af en fast kreds af repræsentanter fra de involverede danske og grønlandske myndigheder mv., jf. bilag 2. Arbejdsgruppens formandskab består af departementschef Christian Kettel Thomsen og departementschef Søren Hald Møller. Arbejdsgruppens sekretærer er konsulent Joakim Søndergaard Hansen og afdelingschef Lars Balslev. Udgifter i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde, herunder til eventuelle rejser, afholdes af den myndighed mv., som repræsentanten i arbejdsgruppen repræsenterer. Grønlandsudvalget 2017-18 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt