Lovudkast til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt personel) og forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010), fra forsvarsministeren

Den 23. juli 2018
Version 7
U d k a s t
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsvarets personel
(Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse
for svie og smerte for udsendt personel)
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 11 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste
under udsendelse efter 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende
ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller
påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, kan udbe-
taling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 1.
januar 2018.«
2. I § 11 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 kan udbetales for perioden fra tilskadekomsten er sket og indtil
en mengrad er fastsat.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 108
Offentligt
SIDE 2/10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lov om forsvarets personel (personelloven) giver i dag mulighed for, at der kan gives forskellige for-
mer for økonomisk kompensation til personel fra Forsvaret eller deres efterladte, hvis personellet
kommer til skade eller omkommer under eller som følge af udsendelse til udlandet for at deltage i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Loven giver blandt andet mulighed for, at overenskomstansat personel og disses efterladte kan få
udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydelse, der pensionsmæssigt ligestiller dem med per-
sonel, der kan modtage tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven, og disses efterlad-
te. Desuden er der mulighed for udbetaling af en kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte, i
situationer hvor Forsvaret ikke har været erstatningsansvarlig.
De to nævnte ordninger omfatter efter de gældende regler alene personel, der er kommet til skade
under eller som følge af tjeneste under udsendelse efter den 14. august 1996. Forsvaret har imidler-
tid haft udsendt personel til eksempelvis Cypern og Balkan forud for ordningernes ikrafttræden, men
efter gældende ret er de tilskadekomne og efterladte fra disse missioner ikke berettiget til ydelser
efter de to ordninger.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti og Radikale Venstre indgik den 28. januar 2018 et nyt seksårigt forsvarsforlig. Det følger bl.a.
af forliget, at der i forhold til den supplerende skattepligtige løbende ydelse og den kulancemæssige
godtgørelse for svie og smerte fremadrettet skal etableres ligestilling for personel, der er kommet til
skade før 14. august 1996.
Lovforslaget udmønter denne del af forsvarsforliget.
Med lovforslaget vil personel, der er kommet til skade under eller som følge af tjeneste under udsen-
delse før 14. august 1996, således kunne modtage den supplerende skattepligtige løbende ydelse,
hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Efterladte til personel, der er omkommet under eller
som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, vil ligeledes kunne modtage den supple-
rende skattepligtige løbende ydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Udbetalingen af
ydelsen vil i overensstemmelse med forsvarsforliget kunne ske med virkning fra og med 1. januar
2018.
Endvidere vil lovforslaget sikre, at personel, der er kommet til skade under eller som følge af tjeneste
under udsendelse før den 14. august 1996, kan modtage den kulancemæssige godtgørelse for svie
og smerte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Godtgørelsen vil – som efter den gældende
ordning – kunne udbetales for perioden fra tilskadekomsten og frem til mengraden for skaden er
fastsat.
SIDE 3/10
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den supplerende skattepligtige løbende ydelse
Efter § 11 a, stk. 1, i lov om forsvarets personel (personelloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20.
juni 2006, som ændret ved lov nr. 1264 af 15. december 2009 og lov nr. 395 af 2. maj 2016, fast-
sætter forsvarsministeren regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsøger, samt godtgø-
relse for varigt men til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktfore-
byggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som om-
kommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten.
Efter personellovens § 11 b, stk. 1, fastsætter forsvarsministeren endvidere regler for udbetaling af
en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om
tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017, eller lov om pensionering af
civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004,
omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet
med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er en betingelse for udbetaling
af ydelsen, at Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har anerkendt dødsfal-
det eller tilskadekomsten som en arbejdsskade. Udbetaling af ydelsen ved varigt men forudsætter, at
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15
pct., jf. personellovens § 11 b, stk. 3.
Udbetaling af ydelsen forudsætter endvidere, at der er sket afskedigelse eller kontraktophævelse
som følge af tilskadekomsten. Hvis den tilskadekomnes kontrakt var tidsbegrænset og allerede er
udløbet, når sagen behandles, hvorfor der ikke ville kunne ske en afskedigelse som følge af tilskade-
komsten, foretages en hypotetisk vurdering af, om pågældende ville være blevet afskediget som
følge af tilskadekomsten.
Ydelsen beregnes som forskellen mellem de ydelser, den overenskomstansatte og/eller dennes efter-
ladte vil få udbetalt i tilknytning til eller som følge af den pågældendes tidligere ansættelsesforhold i
tilfælde af tilskadekomst i tjenesten, og de ydelser, den pågældende ville have fået, hvis den pågæl-
dende havde været ansat som tjenestemand.
Ordningen blev oprindeligt indført ved aktstykke nr. 425 af 12. august 1996 og optaget på finanslo-
ven for finansåret 1997 ved tekstanmærkning nr. 73. Den trådte efter aktstykket i kraft 14. august
1996. Ordningen blev indarbejdet i personelloven ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af
lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (Antagelse af kvin-
der på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overens-
komstansat personel m.v.). Ordningens ikrafttrædelsestidspunkt – 14. august 1996 – blev i den for-
bindelse fastholdt.
2.1.2. Den kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte
Efter personellovens § 11 c fastsætter forsvarsministeren regler for ydelse af kulancemæssig godtgø-
relse for svie og smerte til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i de i per-
sonellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver, og som kommer til skade under eller som følge af tjene-
sten.
SIDE 4/10
Ordningen blev oprindeligt indført ved aktstykke nr. 426 af 9. august 1996 og optaget på finansloven
for finansåret 1997 ved tekstanmærkning nr. 72. Den trådte efter aktstykket i kraft 14. august 1996.
Ordningen blev indarbejdet i personelloven ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov
om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (Antagelse af kvinder
på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overens-
komstansat personel m.v.). Ordningens ikrafttrædelsestidspunkt – 14. august 1996 – blev i den for-
bindelse fastholdt.
2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af forsvarsforliget 2018-2023, at personel, der er kommet til skade ved tjeneste i udlandet
før den 14. august 1996, skal ligestilles med personel, der er kommet til skade den 14. august 1996
eller herefter.
Det forslås på denne baggrund, at der indsættes to nye bestemmelser i personelloven.
Bestemmelserne vil skabe hjemmel til, at ordningerne vedrørende udbetaling af den løbende supple-
rende skattepligtige ydelse og den kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte også omfatter
personel, der er omkommet eller kommet til skade under eller som følge af tjeneste under udsendel-
se før 14. august 1996.
Det foreslås desuden, at udbetalingen af den supplerende skattepligtige løbende ydelse i forhold til
den nye gruppe af personel, der omfattes af ordningen, skal ske med virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Den kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte vil som konsekvens af ændringen fremover
kunne udbetales uden hensyn til, om tilskadekomsten er sket før eller efter 14. august 1996. Som
hidtil vil ordningen omfatte perioden fra tilskadekomsten og frem til mengraden for skaden er fast-
sat.
Det vurderes ud fra de tilgængelig oplysninger, at de nye ordninger i hvert fald vil omfatte godt 200
personer. Denne vurdering er dog forbundet med en betydelig usikkerhed, idet denne opgørelse er
baseret på en række forudsætninger, herunder antallet af anerkendte arbejdsskadesager. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at Forsvarsministeriet for eksempel ikke er i besiddelse af oplysninger om
antallet af arbejdsskader, der er sket som følge af internationale operationer før 1992, og at der i
perioden fra 1964 til 1992 blev udsendt ca. 23.000 personer.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget skabes de lovgivningsmæssige rammer for implementeringen af dele af forsvarsfor-
lig 2018-2023. Implementeringen er finansieret indenfor forsvarsforligets økonomiske ramme, og
lovforslaget har således ikke yderligere økonomiske konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ikke i øvrigt væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige.
SIDE 5/10
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. juli 2018 til den 24. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Veteraner,
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Hovedforeningen for Personel af Reserven i Dan-
mark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporal-
forening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, LO, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden Færøerne, Rigsombudsmanden Grønland,
samtlige byretspræsidenter og Soldaterlegatet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Med lovforslaget ska-
bes de lovgivnings-
mæssige rammer for
implementeringen af
dele af forsvarsforlig
2018-2023. Imple-
menteringen er finan-
sieret indenfor for-
svarsforligets økono-
miske ramme, og lov-
forslaget har således
ikke yderligere øko-
SIDE 6/10
nomiske konsekvenser
for staten.
Lovforslaget har ikke i
øvrigt væsentlige øko-
nomiske og admini-
strative konsekvenser
for det offentlige.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-
ter.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
SIDE 7/10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forsvarsministeren fastsætter efter personellovens § 11 b, stk. 1, regler for udbetaling af en supple-
rende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjeneste-
mandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres
varigt men under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagel-
se i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring) har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade, og at der sker
afskedigelse eller kontraktophævelse som følge af tilskadekomsten. Hvis den tilskadekomnes kon-
trakt var tidsbegrænset og allerede er udløbet, når sagen behandles, foretages en hypotetisk vurde-
ring af, om pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten. Ordningen har
alene virkning for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjene-
ste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere.
Det foreslås, at der i personellovens § 11 b indsættes et nyt stk. 4, der udvider ordningen til at gæl-
de for personel, der er påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den
14. august 1996. Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at for personel, der er påført varigt
men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, kan udbe-
taling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 14.
august 1996. Endelig foreslås det, at det fremgår af bestemmelsen, at for personel, som er påført
varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, kan udbetaling af
den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 1. januar
2018. Efterladte til omkomne vil ligeledes være berettigede til ydelsen på samme vilkår.
Med udvidelsen af den eksisterende ordning vil personel, der er påført varigt men under eller som
følge af tjeneste under udsendelse inden 14. august 1996, kunne få udbetalt den supplerende skat-
tepligtige løbende ydelse på samme vilkår som personel, der er påført men under eller som følge af
tjeneste under udsendelse 14. august 1996 eller senere. Efterladte til omkomne vil ligeledes være
berettigede til ydelsen på samme vilkår. Ydelsen vil dog tidligst kunne udbetales med virkning fra og
med 1. januar 2018.
Den forslåede bestemmelse vil således ikke ændre de gældende betingelser for opnåelse af ydelsen
eller de beregningsmæssige regler.
Forsvarsministeriet vil af egen drift genoptage de sager, hvor der tidligere er blevet givet afslag på
ydelsen, men hvor den pågældende ved lovændringen er blevet omfattet af ordningen. Forsvarsmi-
nisteriet vil endvidere iværksætte en orienteringskampagne om den nye mulighed for at få udbetalt
den løbende supplerende skattepligtige ydelse.
Til nr. 2
Efter personellovens § 11 c fastsætter forsvarsministeren regler for ydelse af kulancemæssig godtgø-
relse for svie og smerte for personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konflikt-
forebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som
SIDE 8/10
kommer til skade under eller som følge af tjenesten. Ordningen giver hjemmel til, at der kan udbeta-
les en godtgørelse for svie og smerte, selvom Forsvaret ikke har været erstatningsansvarlig.
Det forslås, at der i personellovens § 11 c indsættes et nyt stk. 2, der udtrykkeligt regulerer den pe-
riode, som ordningen omfatter. Godtgørelsen vil med bestemmelsen – som det er tilfældet efter
gældende ret – kunne udbetales for perioden fra tilskadekomsten er sket og indtil en mengrad er
fastsat, hvis de øvrige betingelser for udbetaling i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en tydeliggørelse,
der ikke indebærer en ændring af gældende ret.
Hidtil har ordningen været begrænset til tilskadekomst under eller som følge af tjeneste under ud-
sendelse efter den 14. august 1996, hvor den gældende ordning trådte i kraft. Den nye bestemmelse
vil omfatte tilskadekomster, uanset hvornår de er sket. Dermed vil personel, der er kommet til skade
under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, kunne få udbetalt kulance-
mæssig godtgørelse for svie og smerte på samme vilkår som personel, der er kommet til skade un-
der eller som følge af tjeneste under udsendelse 14. august 1996 eller senere.
Forsvarsministeriet vil af egen drift genoptage de sager, hvor der tidligere er blevet givet afslag på
godtgørelsen, men hvor den pågældende ved lovændringen er blevet omfattet af ordningen. For-
svarsministeriet vil endvidere iværksætte en orienteringskampagne om den nye mulighed for at få
udbetalt den kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører loven territoriale gyldighed.
Det foreslås, at lovforslaget ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at det ved kongelig an-
ordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
SIDE 9/10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15
i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 11 b. Forsvarsministeren fastsætter regler
for udbetaling af en supplerende skattepligtig
løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der
ikke er omfattet af lov om tjenestemandspensi-
on eller lov om pensionering af civilt personel i
forsvaret mv., omkommer eller påføres varigt
men under eller som følge af tjenesten under
udsendelse til udlandet med henblik på delta-
gelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det
er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at
Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dødsfaldet
eller tilskadekomsten som en arbejdsskade.
Stk. 2. Ved dødsfald udbetales ydelsen til den
efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved
varigt men udbetales ydelsen til den skadelidte.
Stk. 3. Udbetaling af ydelsen ved varigt men
forudsætter, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer,
at den pågældende har lidt et tab af erhvervs-
evnen på mindst 15 pct.
1. I § 11 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For personel, der er omkommet eller
påført varigt men under eller som følge af tje-
neste under udsendelse efter 14. august 1996,
kan udbetaling af den supplerende skattepligti-
ge løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med
virkning fra 14. august 1996. For personel, der
er omkommet eller påført varigt men under eller
som følge af tjeneste under udsendelse før 14.
august 1996, kan udbetaling af den supplerende
skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst
ske med virkning fra 1. januar 2018.«
§ 11 c. Forsvarsministeren fastsætter regler
for ydelse af kulancemæssig godtgørelse for
svie og smerte til personel, som udsendes til
udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11
a, stk. 1, nævnte opgaver, og som kommer til
skade under eller som følge af tjenesten.
2. I § 11 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 kan udbeta-
les for perioden fra tilskadekomsten er sket og
indtil en mengrad er fastsat.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
SIDE 10/10
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller del-
vist sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: WWW.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juli 2018
Hermed fremsendes til orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets
personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørel-
se for svie og smerte for udsendt personel) og forslag til lov om ændring af værnepligtslo-
ven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjene-
ste før 2010).
De to lovforslag sendes i høring med frist for bemærkninger den 24. august 2018.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 108
Offentligt


Den 19. juli 2018
Version 2
U d k a s t
Forslag
til
Lov om ændring af værnepligtsloven
(Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet
til tjeneste før 2010)
§ 1
I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i lov nr.
538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, nr. 5, og § 30, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§ 29, stk. 1,«.
2. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er
givet udsættelse i medfør af §§ 27 og 28, er fritaget for værnepligtstjeneste.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 108
Offentligt
SIDE 2/7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Værnepligtsloven giver i dag mulighed for, at værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste, i begræn-
set omfang kan få udsat deres værnepligtstjeneste. Endvidere kan værnepligtige helt fritages for
tjeneste, hvis de kan godtgøre, at en sådan fritagelse har afgørende betydning for deres eller deres
pårørendes velfærd.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti og Radikale Venstre indgik den 28. januar 2018 en ny seksårig aftale for Forsvaret. Det frem-
går af forligsaftalen, at ”Forsvarsministeren fremsætter forslag til lovgivning om fritagelse af perso-
ner, der er blevet udskrevet til værnepligtstjeneste før 2010, og siden er givet udsættelse på møde
jf. værnepligtslovens bestemmelser”.
Lovforslaget udmønter denne del af forligsaftalen. Med lovforslaget vil der således blive indsat en ny
bestemmelse i værnepligtsloven, hvorefter værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før
den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse efter værnepligtslovens regler, er fritaget for vær-
nepligtstjeneste.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret
ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, kan forsvarsministeren under den i værnepligtslovens § 27
angivne betingelse give værnepligtige udsættelse med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af
det år, i hvilket de fylder 25 år. Efter værnepligtslovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives ud-
sættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år,
når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af sær-
lig betydning for dem.
Efter værnepligtslovens § 28 kan der efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kun gives udsættelse
med den første samlede tjeneste til værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betyd-
ning for deres eller deres pårørendes velfærd. En sådan udsættelse kan gives for indtil et år ad gan-
gen og kan, såfremt de nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst tre år.
Afgørelse om udsættelse i henhold til værnepligtslovens §§ 27 og 28 træffes af den myndighed, som
af forsvarsministeren er bemyndiget til det, jf. lovens § 30, stk. 1. Afgørelsen kan af den værnepligti-
ge indbringes for Værnepligtsnævnet, men dog ikke senere end fire uger fra det tidspunkt, da den er
meddelt den værnepligtige, jf. værnepligtslovens § 30, stk. 2.
Herudover kan værnepligtige efter værnepligtslovens § 29 fritages for værnepligtstjeneste, når de i
medfør af § 28 har opnået sammenlagt tre års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har
afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd. Afgørelse om en sådan fritagelse
SIDE 3/7
træffes af Værnepligtsnævnet efter indstilling fra forsvarsministeren eller den myndighed, forsvars-
ministeren bemyndiger til det.
De nærmere rammer for udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28 er beskrevet i cirkulære nr.
156 af 15. oktober 1999 om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til
aftjening af værnepligt. Efter cirkulæret kan udsættelse gives med baggrund i uddannelse, ophold i
udlandet, familiemæssige forhold eller økonomiske grunde samt beskæftigelses- og erhvervsforhold.
2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Værnepligtslovens § 29 giver mulighed for, at værnepligtige kan fritages for tjeneste, men alene hvis
de værnepligtige kan godtgøre, at fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårøren-
des velfærd.
Det følger af det nye forsvarsforlig 2018-2023, at der skal etableres en ordning, hvorefter der sker
fritagelse for personer, der er blevet udskrevet til værnepligtstjeneste før 2010, og siden er givet
udsættelse på at møde, uanset om fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårø-
rendes velfærd eller ej. Udmøntningen heraf vil ikke kunne ske indenfor rammerne af gældende ret.
Det foreslås på den baggrund, at der i værnepligtsloven indsættes en ny bestemmelse, der skaber
hjemmel til, at værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og si-
den er givet udsættelse i medfør af værnepligtslovens §§ 27 og 28, fritages for værnepligtstjeneste.
Fritagelsen vil ske automatisk, og der vil således ikke skulle indgives en ansøgning.
Det vurderes, at den nye ordning vil omfatte et mindre og maksimalt tocifret antal værnepligtige.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
SIDE 4/7
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. juli 2018 til den 24. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advo-
kater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Hovedforeningen for Personel
af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konsta-
bel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden Færøerne, Rigsombudsmanden Grøn-
land, samtlige byretspræsidenter og Værnepligtsrådet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-
ter.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
SIDE 5/7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Værnepligtslovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 30, stk. 3, regulerer afgørelseskompetencen i sager, der
er omfattet af værnepligtslovens § 29, d.v.s. sager, hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en
værnepligtig kan fritages for tjeneste.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indsat et nyt stk. 2 i § 29, som fritager værnepligtige, der
er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse for værne-
pligtstjeneste i medfør af lovens §§ 27 og 28. Da denne ordning ikke vil kræve, at der træffes afgø-
relse i de enkelte sager, vil det foreslåede § 29, stk. 2, ikke skulle være omfattet af værnepligtslo-
vens regulering af afgørelseskompetence. Det foreslås på den baggrund, at værnepligtslovens hen-
visninger til § 29 konsekvensændres til § 29, stk. 1.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i værnepligtslovens § 29 indsættes et nyt stk. 2, som fritager værnepligtige, der
er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse for værne-
pligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens §§ 27 og 28, for værnepligtstjeneste.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det er en forudsætning for fritagelsen, at den pågæl-
dende værnepligtige hidtil har fået udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28. Bestemmelsen
omfatter således ikke værnepligtige, der ulovligt er udeblevet. En værnepligtig, der ulovligt er ude-
blevet, men efterfølgende har fået udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28 og fortsat har en
sådan udsættelse, vil dog være omfattet af bestemmelsen.
Værnepligtige, der opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse, vil automatisk blive fritaget
for værnepligtstjeneste. Der vil således ikke skulle indgives en ansøgning om fritagelse. Forsvarsmi-
nisteriets Personalestyrelse vil umiddelbart efter lovens ikrafttræden underrette de værnepligtige, der
i medfør af bestemmelsen fritages for værnepligtstjeneste.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Værnepligtsloven gælder for Færøerne og Grønland. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl
eller ophold i Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til For-
svarets Dag, jf. værnepligtslovens § 13, jf. § 5.
SIDE 6/7
Det foreslås, at lovforslaget ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at det ved kongelig an-
ordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
SIDE 7/7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i
lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
§ 11. Værnepligtsnævnet afgør
1-4) ---
5) spørgsmål om fritagelse for værnepligtstje-
neste efter § 29 og
6) ---
Stk. 2. ---
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgørelse om fritagelse i henhold til §
29 træffes af Værnepligtsnævnet efter indstil-
ling fra forsvarsministeren eller den myndighed,
forsvarsministeren bemyndiger til det.
1. I § 11, stk. 1, nr. 5, og § 30, stk. 3, ændres
»§ 29« til: »§ 29, stk. 1,«.
§ 29. Værnepligtige kan fritages for værne-
pligtstjeneste, når de i medfør af § 28 har op-
nået sammenlagt 3 års udsættelse, såfremt de
godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning
for deres eller deres pårørendes velfærd.
2. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Værnepligtige, der er udskrevet til
værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og
siden er givet udsættelse i medfør af §§ 27 og
28, er fritaget for værnepligtstjeneste.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.