Svar på spm. nr. S 912: Hvordan forholder ministeren sig til, at der direkte annonceres med lave krav til sprogkvalifikationer af rekrutteringsagenten Rain Education Nepal i Nepal i deres rekruttering af de studerende til Danmark, som det fremgår af bureauets facebookside, hvor der står, at Danmark »tillader lavere procentscore« i test, og mener ministeren, at dette kan være medvirkende til lav faglighed blandt nepalesiske kandidatstuderende på RUC?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 912.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S912/svar/1503833/1924876.pdf

Ministeren
Side 1/2
16. juli 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/033123-02
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (ALT) har den 9. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 912 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 912:
Hvordan forholder ministeren sig til, at der direkte annonceres med lave krav til
sprogkvalifikationer af rekrutteringsagenten Rain Education Nepal i Nepal i deres
rekruttering af de studerende til Danmark, som det fremgår af bureauets facebook-
side, hvor der står, at Danmark »tillader lavere procentscore« i test, og mener mi-
nisteren, at dette kan være medvirkende til lav faglighed blandt nepalesiske kandi-
datstuderende på RUC?
Svar:
Jeg har tidligere bedt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) om at
undersøge sagen om nepalesiske studerende på tre danske institutioner, der har
været omtalt i dagbladet Information og nyhedsavisen RUC Paper. Ingen af de tre
videregående uddannelsesinstitutioner har samarbejde med Rain Education Ne-
pal. RUC har endvidere oplyst, at institutionen ikke har noget samarbejde med
agenter – hverken direkte eller indirekte – i tiltrækningen af nepalesiske stude-
rende.
Jeg vil bede mit ministerium undersøge, om der er nogle af de institutioner, der lig-
ger under mit ressort, der har samarbejde med Rain Education Nepal.
Brugen af rekrutteringsagenter kan understøtte forventningsafstemning blandt an-
søgere, men de informationer, der tilvejebringes skal naturligvis være korrekte, re-
levante og fyldestgørende. Det fremgår også af den Code of Conduct – retnings-
linjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende
– som alle de offentlige danske videregående uddannelsesinstitutioner har skrevet
under på i 2015
For så vidt angår de videregående uddannelsesinstitutioners sprogkrav, har mini-
steriet i efteråret 2017 præciseret, at alle ansøgere skal dokumentere engelsk sva-
rende til mindst B-niveau, hvis de pågældende ansøger om optagelse på en ud-
dannelse, hvor uddannelsen som helhed eller væsentlige dele heraf udbydes på
engelsk. Dokumentationen kan være enkeltfagsbevis, TOEFL-test med testscore
på mindst 83, IELTS-test med testscore på mindst 6,5 eller anden tilsvarende test,
2017-18
S 912 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
som institutionen anerkender. Præciseringen er trådt i kraft ved sommeroptaget i
2018.
RUC har oplyst ministeriet om, at universitetet i tillæg til ovennævnte skærpelse
ved optaget i 2018 har ændret deres regler. Herefter skal ansøgere til en kandidat-
uddannelse med en engelsksproget bacheloruddannelse også opfylde de nævnte
krav til engelskniveau. Udelukkende ansøgere med en hel bacheloruddannelse fra
visse engelsktalende lande undtages. Alle andre skal opfylde kravet om dokumen-
tation for kvalifikationer i engelsk (eller kunne fremvise bevis for realkompetence-
vurdering).
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers