Svar på spm. nr. S 910: Mener ministeren, at det i orden at rekruttere studerende f.eks. fra Nepal ved hjælp af agenter, og kan ministeren garantere, at der i de tilfælde, hvor der bruges agenter, under ingen omstændigheder optages på andet end de nødvendige faglige og sproglige kompetencer?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 910.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S910/svar/1503832/1924874.pdf

Ministeren
Side 1/2
16. juli 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/033123-02
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (ALT) har den 9. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 910 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 910:
Mener ministeren, at det i orden at rekruttere studerende f.eks. fra Nepal ved
hjælp af agenter, og kan ministeren garantere, at der i de tilfælde, hvor der bruges
agenter, under ingen omstændigheder optages på andet end de nødvendige fag-
lige og sproglige kompetencer?
Svar:
Jeg har en klar forventning om, at de danske videregående uddannelsesinstitutio-
ner kun optager de studerende, de vurderer har de rette faglige forudsætninger for
at gennemføre uddannelsen. Det gælder uanset, om det er danske eller internatio-
nale studerende. Og det gælder, uanset om uddannelsesinstitutionerne benytter
sig af agenter eller ej.
Alle offentlige danske videregående uddannelsesinstitutioner har skrevet under på
et adfærdskodeks - Code of conduct – om institutionernes retningslinjer for udbud
af uddannelse til internationale studerende1. Det trådte i kraft pr. 1. september
2015 og forpligter institutionerne til at give internationale ansøgere korrekt, rele-
vant og fyldestgørende information om uddannelserne, samt give lettilgængelig in-
formation om rettigheder, muligheder og lovgivning på de videregående uddannel-
sers område.
Jeg har tidligere bedt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) om at
undersøge sagen om nepalesiske studerende på tre danske institutioner, der har
været omtalt i dagbladet Information og nyhedsavisen RUC Paper, dvs. på Er-
hvervsakademi Sjælland, VIA University College og RUC. Det er bl.a. disse oplys-
ninger, der ligger til grund for mit svar.
Erhvervsakademi Sjælland, der har samarbejde med rekrutteringsagenter, har op-
lyst til SIU, at samarbejdet lever op til Code of conduct, og at agenternes rolle er at
1 https://ufm.dk/uddannelse/internationalisering/markedsforing-af-danske-uddannelser-i-ud-
landet/code-of-conduct
2017-18
S 910 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
sikre tidlig forventningsafstemning med ansøgere vedrørende optagelses- og ad-
gangskrav og dokumentation. Det, mener jeg, som udgangspunkt kan være for-
nuftigt. Men det er klart, at der skal tilvejebringes korrekt og fyldestgørende infor-
mation til potentielle studerende.
For så vidt angår optagelse af de nepalesiske ansøgere på RUC, erhvervsaka-
demi Sjælland og VIA University College, kan jeg konstatere, at SIU på baggrund
af sin undersøgelse konkluderer, at disse institutioner administrerer efter gæl-
dende regler. Jeg har således ingen grund til at betvivle, at de optager ansøgere i
overensstemmelse med gældende ret.
Jeg undrer mig imidlertid over, at der er historier fremme om nepalesiske stude-
rende i Danmark med lavt fagligt niveau, og jeg har derfor bedt mit ministerium om
at følge sagen nøje, herunder bl.a. krav til faglige kvalifikationer hos udenlandske
ansøgere samt antal af ansøgere i 2018, der har gennemført private uddannelser i
Danmark på eksempelvis Niels Brock.
Jeg undrer mig også over de historier, der har været fremme om Niels Brocks re-
kruttering af et stort antal studerende fra Nepal, og jeg vil derfor tage sagen op
med undervisningsministeren, idet Niels Brock som institution hører under Under-
visningsministeriet.
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers