L 39 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 4/11-13 fra Teleindustrien, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 5. november 2013.
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 958291
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. november
2013 fra Teleindustrien, jf. L 39 - bilag 4.”
Svar:
I Teleindustriens brev af 4. november 2013 til Retsudvalget stilles der fire
spørgsmål om anvendelsen af standardfortrydelsesformularen i forslaget til
lovens bilag 3. Formularen i forslaget til lovens bilag 3 svarer til formula-
ren i forbrugerrettighedsdirektivets bilag IB.
1. For så vidt angår Teleindustriens første spørgsmål om, hvorvidt den er-
hvervsdrivende for at opfylde oplysningspligten vedrørende fortrydelses-
retten skal give forbrugeren en kopi af standardfortrydelsesformularen,
bemærkes det, at det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 9, at forbrugeren
skal have oplysninger om, hvorvidt der er fortrydelsesret og i givet fald be-
tingelser, frist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gældende. Her-
udover skal den erhvervsdrivende formidle standardfortrydelsesformularen
i lovens bilag 3 til forbrugeren.
Oplysningerne skal gives på et varigt medium inden for rimelig tid efter
aftaleindgåelsen og senest ved levering af varen, jf. lovforslagets § 13. Gi-
ves oplysningerne om fortrydelsesretten – herunder standardfortrydelses-
formularen – ikke på et varigt medium senest ved leveringen af varen, vil
fortrydelsesperioden først løbe fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget
oplysningerne på et varigt medium. Fortrydelsesperioden vil dog altid se-
nest udløbe 12 måneder og 14 dage fra forbrugerens modtagelse af varen,
jf. lovforslagets § 19, stk. 4.
2. For så vidt angår Teleindustriens andet spørgsmål om, hvorvidt den er-
hvervsdrivende kan opfylde kravet om at give standardfortrydelsesformu-
laren på et varigt medium ved i ordrebekræftelsen at linke til en fast
hjemmeside, hvor formularen ligger, henvises der til definitionen af varigt
medium i lovforslagets § 3, nr. 5, og lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 4.1.3.2.9. Bestemmelsen gennemfører forbrugerrettighedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 10. Heraf fremgår det, at en hjemmeside som ud-
gangspunkt ikke kan anses for at være et varigt medium, hvilket også un-
derstøttes af praksis fra EU-Domstolen, jf. Domstolens dom af 5. juli 2012
i sag C-49/11, Content Services, som er nævnt i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 4.1.3.2.9.2. I denne sag udtalte Domstolen, at en
3
hjemmeside, hvor oplysninger er tilgængelige for forbrugeren via et link,
ikke kan anses for at være et varigt medium. Det afgørende er, hvorvidt
forbrugeren har mulighed for at lagre de oplysninger, der er sendt til ham
personligt, så der ikke sker ændringer i oplysningerne.
Selv om den erhvervsdrivendes hjemmeside er statisk og således som ud-
gangspunkt ikke ændres, vil den erhvervsdrivende fortsat have mulighed
for f.eks. at slette hjemmesiden eller ændre domænenavnet, så det link,
forbrugeren har modtaget, ikke længere virker. Forbrugeren vil således ik-
ke med denne fremgangsmåde være sikret at kunne lagre oplysningerne.
På denne baggrund kan et link i ordrebekræftelsen til en fast hjemmeside
næppe anses for at opfylde kravet om at give forbrugeren oplysningerne i
lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 9, på et varigt medium.
3. Teleindustriens spørger endvidere til, om standardfortrydelsesformula-
ren vurderes at være klar, tydelig og letforståelig for en forbruger. Syns-
punktet blev også anført i Teleindustriens høringssvar til betænkning nr.
1540. Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 2.4.4 i den kommenterede
høringsoversigt.
Standardfortrydelsesformularen, der indeholder en række klart definerede
punkter, der tydeligt viser, hvilke oplysninger der skal angives, forventes
at gøre det lettere for forbrugerne at udnytte fortrydelsesretten, f.eks. ved
fortrydelse af en aftale indgået med en erhvervsdrivende i et andet land,
hvor forbrugeren ikke taler sproget. Det bemærkes endvidere, at standard-
fortrydelsesformularen er et tilbud til – og ikke en forpligtelse for – for-
brugeren. Forbrugeren kan således vælge ikke at benytte formularen, men i
stedet på anden måde give en utvetydig meddelelse om, at fortrydelsesret-
ten udnyttes, jf. lovforslagets § 20, stk. 1.
4. For så vidt angår Teleindustriens fjerde spørgsmål om muligheden for at
iværksætte initiativer, der muliggør, at de erhvervsdrivende ikke skal an-
vende standardfortrydelsesformularen, bemærkes det, at kravet om, at den
erhvervsdrivende på varigt medium skal give forbrugeren standardfortry-
delsesformularen, følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 7.
Da direktivet på dette punkt er udtryk for totalharmonisering, efterlades
der ikke medlemsstaterne en mulighed for at fravige direktivets krav her-
om. En ændring af dette krav vil dermed forudsætte en ændring af forbru-
gerrettighedsdirektivet.
4
5. Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at Teleindustrien efter lovfors-
lagets fremsættelse har gjort opmærksom på, at den præcisering af lovfors-
lagets bemærkninger om, at en oplysning om, inden for hvilket tidsinterval
der vil ske levering, vil kunne opfylde kravet i artikel 6, stk. 1, litra g, om
oplysning om leveringstidspunkt, som Justitsministeriet nævner i pkt. 2.4.3
i den kommenterede høringsoversigt, ikke ses medtaget i lovforslagets
bemærkninger.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den omtalte præcise-
ring ved en beklagelig fejl ikke er blevet indarbejdet i bemærkningerne
forud for fremsættelsen. Som anført i den kommenterede høringsoversigt
må kravet i § 8, stk. 1, nr. 8, om oplysning om det tidspunkt, hvor den er-
hvervsdrivende forpligter sig til at levere varen, imidlertid efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse fortolkes således, at en oplysning om et tidsinterval,
inden for hvilket der vil blive foretaget levering, vil kunne opfylde oplys-
ningskravet.