Svar på spm. nr. S 908: Hvornår agter regeringen at gennemføre EU’s direktiv fra april 2015 om reduktion i medlemslandenes forbrug af letvægtsplastbæreposer (direktivet om plastposer)?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 908.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S908/svar/1503298/1923642.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 9. juli 2018
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 908 stillet den 5. juli 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. S 908
”Hvornår agter regeringen at gennemføre EU’s direktiv fra april 2015 om reduktion i
medlemslandenes forbrug af letvægtsplastbæreposer (direktivet om plastposer)?”
Begrundelse
EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet vedtog i april 2015 direktiv 2015/720, der for første
gang pålægger medlemslandene direkte forbrugsreducerende foranstaltninger, og som dermed er
det første eksempel på EU-lovgivning, der direkte gennemfører det højest prioriterede niveau i
affaldshirakiet: reduktion i affaldsmængderne. Medlemslandene skulle senest den 27. november
2016 gennemføre foranstaltninger til at reducere forbruget af letvægtsplastbæreposer i
overensstemmelse med direktivet om plastposer. Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre
dette ved at opkræve betaling for letvægtsplastbæreposer og/eller vedtage nationale
reduktionsmål. Kommissionen har omsider – med to års forsinkelse – den 19. juni 2018 fastlagt
metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer. Regeringen har siden 2015
hyppigt hævdet, at Danmark allerede lever op til direktivet. Danmark har i givet fald rapporteret
forbruget til EU den 27. maj 2018, som er deadline for medlemslandenes indrapportering.
Svar
Danmark lever op til EU’s direktiv 2015/720 om at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer,
idet vi siden 1993 har haft en vægtbaseret emballageafgift på plastbæreposer.
Danmark vil ligeledes leve op til vores rapporteringsforpligtelse. I emballagedirektivet er det
nemlig fastlagt, at medlemslandene senest 18 måneder efter udgangen af rapporteringsåret, som
er 2018, skal indrapportere sit forbrug til EU-Kommissionen. Indrapportering om
letvægtsplastbæreposer vil for Danmarks vedkommende ske i forbindelse med rapportering af
data om emballage og emballageaffald.
Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2017-18
S 908 endeligt svar
Offentligt