Svar på spørgsmål vedr. danske investorers øgede investeringer i israelske banker og om Human Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder

Tilhører sager:

Aktører:


URU 261 svar ok.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/UPN/bilag/324/1923106.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018-25652 MENA 4. juli 2018
URU - svar på spørgsmål 261 fra Rasmus Nordqvist (ALT)
stillet den 25. juni 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ifølge flere nye artikler fra Danwatch har en række danske investorer øget
deres investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human
Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske
områder. Alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti opfordrede i
januar 2018 regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private
og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer
og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, jf. V30.
Vedtagelsesteksten lød: ”Folketinget henviser til vedtagelse nr. V 53 fra
2016 og noterer sig opfordringen i FN's Sikkerhedsråds resolution 2334
om i relevante handlinger at skelne mellem Israels territorium og de
besatte områder. Folketinget opfordrer til, at nye aftaler mellem Danmark
og Israel i overensstemmelse med resolution 2334 og EU’s politik tydeligt
skal angive ikke at kunne anvendes på disse områder. Folketinget
opfordrer regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private
og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer
og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, herunder
løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige investeringer med
afsæt i FN's og OECD's retningslinjer og udtalelser fra MKI. Folketinget
udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på
området.”
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om:
1. de nye oplysninger fra Danwatch om øgede danske investeringer i
israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser, giver anledning til
handling fra udenrigsministerens side?
2. hvilke tiltag udenrigsministeren vil tage for at sikre, at danske investorer
er bekendt med regeringens vejledning og politik på området?
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 324
Offentligt
2
3. hvilke skridt ministeren i lyset af V30 har taget for at sikre, at
Eksportrådet i både København og Tel Aviv er klædt på til at styrke den
vejledende indsats?
4. hvad danske investorer, der investerer i israelske banker, der finansierer
ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, skal være
opmærksomme på?
Der henvises til følgende artikler fra Danwatch: ”Danske Bank øger
investeringer i israelske banker, der finansierer bosættelser” fra den 15.
juni 2018, ”PKA Pension investerer 102 millioner kroner i israelske
banker, der finansierer ulovlige bosættelser” fra den 15. juni 2018,
”Forretning på forbudt land” fra den 16. januar 2017 og Human Right
Watchs artikel ”Bankrolling Abuse – Israeli Banks in West Bank
Settlements” fra den 29. maj 2018, jf. https://danwatch.dk/danske-bank-
oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/,
https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millionerkroner-i-
israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/,
https://old.danwatch.dk/undersogelse/forretning-paa-forbudt-land/ og
https://1/2www.hrw.org/report/2018/05/29/bankrolling-buse/israeli-
banks-west-banksettlements.Bank investerer i israelske banker, der
finansierer bosættelser på Vestbredden. På den baggrund bedes ministeren
oplyse, hvad ministeren mener om dette og de øvrige fakta i Danwatch-
artiklen af 15. juni 2018, jf. https://danwatch.dk/danske-bank-
oegerinvesteringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/, og om
ministeren mener, at det stemmer overens med Folketingets, EU’s og
FN’s politik på området, og hvad ministeren mener, at ministeren og
Folketinget kan gøre for at stoppe den slags investeringer?
Svar
Folketinget har senest med vedtagelse V 30 i 2018, der refererer til
vedtagelse V 53 fra 2016, lagt vægt på, at bosættelser ikke gennem aftaler
mellem Israel og EU eller i kraft af danske offentlige eller private
engagementer får legitimeret deres eksistens eller får forbedrede
økonomiske muligheder. Regeringen står bag denne politik. I forhold til
danske virksomheder og investorer er der tale om en politisk
tilkendegivelse, da der ikke er vedtaget internationale sanktioner, der
forbyder investeringer i eller til gavn for bosættelser. Men engagementer,
der gavner bosættelser, svækker mulighederne for en to-statsløsning.
Derfor fraråder regeringen engagementer og aktiviteter, der er rettet mod
at styrke bosættelser. Endvidere bakker regeringen op om de fælles
budskaber til borgere og virksomheder i EU, der netop har til formål at
skabe opmærksomhed om de risici, der er forbundet med et engagement
3
i bosættelser, og som danske investorer altid skal være opmærksomme på.
Yderligere støtter regeringen opfordringen i FN’s
Sikkerhedsrådsresolution 2334 om at skelne mellem Israel og de besatte
områder. EU og Danmark skelner allerede, fordi vi opererer med en
territorialklausul for at undgå, at bosættelser kan omfattes af aftaler med
Israel.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra erhvervsministeren,
som oplyser følgende: ”Regeringen arbejder løbende på at styrke den
vejledende indsats over for private og offentlige investorer med afsæt i
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’s
retningslinjer for multinationale virksomheder og følger løbende
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærds
arbejde. Som et led i den løbende vejledende indsats kan jeg henvise til
udarbejdelse af vejledning om ansvarlige investeringer fra marts 2018.
Vejledningen peger på de væsentligste forhold, som ledelsesniveauet
blandt investorer skal være opmærksom på, herunder etablering af due
diligence processer til at identificere, forebygge og afhjælpe aktuelle og
potentielle negative indvirkninger i overensstemmelse med nævnte
internationale retningslinjer for samfundsansvar.”
Derudover kan jeg oplyse, at Udenrigsministeriet og ambassaden i Tel
Aviv på deres hjemmesider har link til bl.a. vejledningen og de fælles
budskaber til borgere og virksomheder i EU for at sikre opmærksomhed
herom, lige som dansk og EU-politik i forhold til bosættelser indgår i
dialogen med virksomheder og andre, når det er aktuelt.
Sammen med regeringens indsats for at tydeliggøre forventninger til
danske investorers samfundsansvar og konkret fraråde investeringer til
fordel for bosættelser, bl.a. gennem en dialog med danske investorer, er
det den ramme, staten kan levere.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen