Svar på spm. nr. S 900: Vil ministeren, idet der henvises til mediedækningen i Nordjyske Stiftstidende, oplyse om ministeren finder det tilfredsstillende, at en akut politiudrykning til Skagen kan vare helt op til 50 minutter som beskrevet i Nordjyske Stiftstidende?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 900.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S900/svar/1503005/1922947.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 900, som medlem af Folketin-
get Bjarne Laustsen (S) har stillet til justitsministeren den 2. juli 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 6. juli 2018
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Troels Sten Nielsen
Sagsnr.: 2018-0033-0055
Dok.: 801310
2017-18
S 900 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 900 fra medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S):
”Vil ministeren, idet der henvises til mediedækningen i Nordjy-
ske Stiftstidende, oplyse om ministeren finder det tilfredsstil-
lende, at en akut politiudrykning til Skagen kan vare helt op til
50 minutter som beskrevet i Nordjyske Stiftstidende?”
Svar:
Det er min helt klare holdning, at politiet er til for borgerne. Det indebærer
bl.a., at borgerne skal føle sig trygge ved, at politiet kommer, når der er be-
hov for det, og at de oplever, at politiet agerer professionelt og følger op på
deres henvendelser. Efter sommerferien lancerer jeg et udspil med en række
initiativer, som bl.a. skal sikre, at borgerne møder et professionelt, nærvæ-
rende og serviceorienteret politi.
Og det er generelt vigtigt for borgernes tryghed og tillid, at politiet formår
at rykke hurtigt ud, når borgerne har brug for hjælp. Derfor følger såvel
Rigspolitiet som de enkelte politikredse løbende udviklingen i de gennem-
snitlige responstider.
For så vidt angår den konkrete hændelse kan jeg ikke besvare det stillede
spørgsmål fyldestgørende, uden at der indhentes en udtalelse fra Rigspoli-
tiet. Den del af spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer,
der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets forretningsorden § 20,
stk. 1 og 2, som senest affattet ved folketingsbeslutning nr. 167 af 1. juni
2007. Det bemærkes, at spørgsmålet eventuelt i stedet kan stilles som et ud-
valgsspørgsmål.