Svar på spm. nr. S 887: Henset til, at ministeren på et offentligt debatmøde i Allinge arrangeret af dagbladet Politiken den 16. juni 2018 oplyste, at der på Udrejsecenter Sjælsmark er indkvarteret en »familie på tålt ophold«, og til at ministeren ved flere lejligheder har udtalt, at de afviste asylansøger-familier på centret »kan rejse hjem i morgen«, mener ministeren da, at en familie med tålt ophold-status, hvor det er vurderet, at en tvangsmæssig udsendelse vil stride imod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser, på tilsvarende vis »kan rejse hjem i morgen«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 887.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S887/svar/1502760/1922440.pdf

Ministeren
Side 1/2
5. juli 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 11005
Akt-id 459512
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Nikolaj Villumsen (EL) har den 18. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 887 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål S 887:
Henset til, at ministeren på et offentligt debatmøde i Allinge arrangeret af dagbla-
det Politiken den 16. juni 2018 oplyste, at der på Udrejsecenter Sjælsmark er ind-
kvarteret en »familie på tålt ophold«, og til at ministeren ved flere lejligheder har
udtalt, at de afviste asylansøger-familier på centret »kan rejse hjem i morgen«,
mener ministeren da, at en familie med tålt ophold-status, hvor det er vurderet,
at en tvangsmæssig udsendelse vil stride imod Danmarks konventionsmæssige
forpligtelser, på tilsvarende vis »kan rejse hjem i morgen«?
Svar:
Som jeg erindrer det, var spørgeren ikke selv til stedet under det debatmøde, der
danner grundlag for det stillede spørgsmål.
Jeg skal derfor til spørgerens orientering oplyse, at jeg på det omtalte debatmøde
den 16. juni 2018 anførte, at langt de fleste beboere på Udrejsecenter Sjælsmark
er afviste asylansøgere, som vil kunne rejse hjem i morgen, og at der herudover
bor et mindre antal udlændinge på tålt ophold.
Det var det, jeg anførte, og det er sådan, det er i praksis.
Jeg kan endvidere oplyse, at en udlænding på tålt ophold befinder sig her i landet,
fordi de danske asylmyndigheder, dvs. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet,
har vurderet, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer døds-
straf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
En sådan udlænding kan derfor ikke umiddelbart udsendes af Danmark.
2017-18
S 887 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Til forskel herfra kan en afvist asylansøger som det helt klare udgangspunkt rejse
frivilligt hjem og efter omstændighederne udsendes tvangsmæssigt. Når de på-
gældende opholder sig i Danmark, skyldes det som det klare udgangspunkt, at de
ikke ønsker at rejse frivilligt hjem eller på anden vis samarbejde om hjemrejsen.
Der skal altså – som der også gøres i spørgsmålet – skelnes mellem udlændinge på
tålt ophold og afviste asylansøgere. Det gjorde jeg også klart i min udtalelse på
debatmødet den 16. juni 2018.
Noget andet er, at udlændinge på tålt ophold skal sendes hjem, så snart mulighe-
derne herfor opstår. Det vurderes derfor løbende, om der er mulighed for at sen-
de de pågældende udlændinge hjem, f.eks. fordi forholdene i hjemlandet har æn-
dret sig på en sådan måde, at de pågældende ikke længere risikerer overgreb mv.
Endvidere har Udlændinge- og Integrationsministeriet netop ansat en udsendel-
sesrådgiver, der har til opgave bl.a. at arbejde for, at Danmark kan forhandle di-
plomatiske forsikringer på plads, så udlændinge på tålt ophold kan udsendes af
Danmark samtidig med, at det sikres, at vi overholder vores internationale men-
neskeretlige forpligtelser.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft