L 44 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/11-13 fra Horten, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 44 spm 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L44/spm/1/svar/1090101/1301808.pdf

Miljøministeriet•Børsgade 4 • 1215København K
Tlf.72 54 60 00 • Fax33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 401-00959
Den 18. november 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. november 2013 stillet følgende spørgsmål
nr.1 til L 44 Forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften
iGudenaa og ændring i lov om vandløb.
Spørgsmål nr. 1 (L 44)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. november 2013 fra Horten, jf. L
44 - bilag 2.
Svar
Advokatfirmaet Horten har på vegne af Gudenaacentralen A.m.b.a henvendt sig
vedrørende en række punkter i lovforslag om ophævelse af Tangeloven.
Jeg kan oplyse, at det af Horten anførte ikke giver anledning til at ændre min
vurdering af lovforslaget, som det er fremsat.
Jeg er opmærksom på, at Gudenaacentralen A.m.b.a. kan have tvivlsspørgsmål
som følge af, at koncessionen ophæves, men netop derfor indeholder lovforslaget
en overgangsbestemmelse, der betyder, at værket får 2 år til at indrette sig på de
nye forhold.
Jeg kan tilføje, at Naturstyrelsen står til rådighed for en drøftelse af de
tvivlsspørgsmål, der måtte være.
For så vidt angår de konkrete punkter, har jeg forelagt dem for Naturstyrelsen.
Styrelsen oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”1. Tangeloven og den til Gudenaacentralen meddelte koncession indeholder
bestemmelser, der fastsætter en pligt for Gudenaacentralen til at foretage
vandløbsvedligeholdelse og udsætte fisk efter de til enhver tid fastsatte forskrifter
herfor.
Horten har anført, at lovforslaget ikke indebærer en videreførelse af de gældende
forpligtelser, men en regulær og massiv udvidelse af forpligtelserne til
vandløbsvedligeholdelse og en skærpelse i forhold til udsætning af fisk. Horten har
henvist til den passus i lovforslagets bemærkninger, hvoraf fremgår, at
”bemyndigelsen til at udsætte fisk ikke kan udnyttes til at fastsætte yderligere
forpligtelser til at udsætte fisk”, men finder ikke, at denne passus er juridisk
bindende.
Miljøudvalget 2013-14
L 44 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Horten har endvidere anført, at videreførelse af de nævnte forpligtelser stiller
Gudenaacentralen dårligere end andre elforsyningsselskaber, der ikke har sådanne
forpligtelser.
Endelig har Horten anført, at lovforslagets overgangsbestemmelse indebærer en
dobbeltregulering i relation til de nævnte forpligtelser.
Naturstyrelsen kan oplyse, at lovforslagets bestemmelser om
vandløbsvedligeholdelse og udsætning af fisk indebærer, at der også efter
Tangelovens ophævelse og koncessionens ophør for koncessionshaver gælder en
pligt hertil.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, tager forslaget imidlertid
ikkestilling til – og berører ikke – det nærmere indhold og omfanget af
forpligtelserne,der følger af det gældende vandløbsregulativ Gudenåen Silkeborg-
Randers 2000 og de udsætningsplaner, der udarbejdes af ministeren for fødevarer
og fiskeri i medfør af fiskerilovens § 62.
En udvidelse af omfanget af Gudenaacentralens forpligtelser vil derfor forudsætte
ændringer i vandløbsregulativet og fiskeudsætningsplanerne.
Det er i den forbindelse – som Naturstyrelsen oplyste over for Gudenaacentralen
under et møde 26. september 2013, og som der er henvist til i henvendelsen fra
Horten – styrelsens opfattelse, at der næppe sagligt ved kommende ændringer af
vandløbsregulativet og fiskeudsætningsplanerne vil kunne fastsættes skærpede
vilkår i relation til Gudenaacentralens forpligtelser til vandløbsvedligeholdelse og
udsætning af fisk.
Der kan henvises til det anførte i lovforslagets bemærkninger (som Naturstyrelsen
anser for juridisk bindende), hvorefter bestemmelserne alene har til formål at
videreføre gældende forpligtelser, samt det forhold, at en skærpelse af
forpligtelserne efter styrelsens opfattelse ikke vil være i overensstemmelse med
den almindelige forvaltningsret.
Naturstyrelsen kan tilføje, at lovforslaget omvendt heller ikke har til formål at
mindske omfanget af Gudenaacentralens forpligtelser.Bestemmelserne om
vandløbsvedligeholdelse og udsætning af fisk er derfor videreført, uanset at andre
elforsyningsvirksomheder ikke måtte have tilsvarende forpligtelser.
Naturstyrelsen er enig i, at det efter lovforslagets vedtagelse i en periode vil fremgå
både af koncessionen og vandløbsloven, at der gælder en pligt til
vandløbsvedligeholdelse og udsætning af fisk.
Omfanget af forpligtelsen følger imidlertid – både før og efter vedtagelsen af
lovforslaget – som nævnt alene af vandløbsregulativet og fiskeudsætningsplanen. I
relation til omfanget af forpligtelsen – som er det forhold, som har praktisk
betydning for værkets drift – vil der derfor ikke være tale om dobbeltregulering.
2. Horten har anført, at lovforslaget ikke i fornødent omfang tager stilling til alle
relevante forhold, herunder om driften af vandløbsværket kan udløse
erstatningspligt efter vandforsyningslovens § 23, vandløbslovens § 23 og/eller § 51
(om erstatning som følge af tilstandsændringer), forholdet til VVM-reglerne, om
3
betydning for Tange Sø ved en eventuel lukning af værket, samt om lovforslaget
reelt indebærer ekspropriation af værket uden erstatning.
Naturstyrelsen kan oplyse, at lignende spørgsmål blev rejst under høringen af
lovforslaget.
Som det fremgår af høringsnotatet oversendt til Folketinget, har Naturstyrelsen –
som en nødvendig forudsætning for lovforslaget – foretaget en vurdering af, om
Gudenaacentralen efter en ophævelse af loven og ophør af koncessionen vil kunne
fortsætte driften af værket.
Naturstyrelsen har imidlertid været tilbageholdende med i lovforslaget at gå
nærmere ind i, hvilke vurderinger der efter Tangelovens ophævelse vil skulle
foretages som led i afgørelser efter den almindelige lovgivning, da disse afgørelser
skal træffes af kommunerne.
Det er samtidig Naturstyrelsens generelle opfattelse, at der i forbindelse med
Tangelovens ophævelse og koncessionens ophør (alene) skal tages stilling til
Tangeværkets fortsatte drift, og at der således ikke skal tages stilling til værket som
et nyt projekt, og herunder ikke de samlede konsekvenser for naturen i området af
værkets placering og opstemningen.
Ved en myndighedsbehandling skal det således lægges til grund, at Tangeværket er
en eksisterende lovligt etableret virksomhed, og det er i den forbindelse styrelsens
opfattelse, at f.eks. fysiske ændringer med henblik på at etablere et omløbstryg i
givet fald alene kan gennemtvinges ved påbud efter vandløbslovens bestemmelser
herom. Som konsekvens heraf vil de erstatningsspørgsmål, der kan knytte sig til
tilstandsændringer, efter styrelsens opfattelse alene knytte sig til fremtidige
ændringer af forholdene omkring værket.
Selve eksistensen af værket skal efter styrelsens opfattelse ikke indgå i vurderinger
efter vandløbsloven og reglerne om VVM- og habitatvurderinger.
Da lovforslaget alene har til formål at erstatte en koncessionsordning med en
tilladelsesordning, tager lovforslaget ikke stilling til, hvad en – eventuel senere –
lukning af værket vil betyde for Tange Sø. Som det fremgår af lovforslaget, er det
Naturstyrelsens vurdering, at Gudenaacentralen vil kunne fortsætte med driften af
værket i medfør af den almindelige lovgivning, at der er derfor efter styrelsens
opfattelse ikke reale grunde til, at en lukning af værket skulle blive aktualiseret
med lovforslaget.
Af samme grund finder Naturstyrelsen ikke, at lovforslaget rejser spørgsmål om
ekspropriation.
3. Horten har anført, at lovforslaget er misvisende med hensyn til det heri anførte
om, at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenser.
Af de ovenfor anførte grunde finder Naturstyrelsen fortsat ikke, at forslaget har
økonomiske og administrative konsekvenser for værket.”
Ida Auken / Peter Ilsøe
4