Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

Grund- og nærhedsnotat
Side 1/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
Dokument nr.
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europa-Kommissionens Forordning og Afgørelse om Horisont Europa –
rammeprogrammet for forskning og innovation, KOM (2018) 435 og KOM
(2018) 436
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til et kommende ram-
meprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Forslaget følger
Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel ramme (MFF), som frem-
lagt den 2. maj 2018. Pakken for rammeprogrammet består af en hovedforordning
KOM (2018) 435 og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Indeværen-
de grund- og nærhedsnotat omfatter begge forslag.
Formålet med Horisont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og in-
novation – fra forskningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på marke-
det – på en integreret måde og rettet mod civile anvendelsesformål. Samtidig sig-
ter forslaget mod at styrke EU’s konkurrenceevne. Kommissionen foreslår at af-
sætte 83,5 mia. EUR i 2018-priser til Horisont Europa i perioden 2021-2027.
Rammeprogrammet opstiller prioriteter og deltagelsesregler samt beskriver mulige
aktiviteter inden for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Overordnet
består programmet af tre søjler. Den første søjle har fokus på grundforskning,
forskermobilitet og forskningsinfrastruktur, herunder kendte aktiviteter som Det
Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie Aktiviteter. Den anden
søjle har fokus på strategisk forskning inden for de store globale udfordringer,
herunder Sundhed, Inklusive og sikre samfund, Det digitale område og industri,
Klima, energi og transport/mobilitet samt Fødevarer og naturressourcer. Den tred-
je søjle fokuserer på innovation, særligt disruptiv og banebrydende innovation.
Implementering af rammeprogrammet vil ske gennem velkendt komitologi-
procedure og en strategisk planlægningsproces.
Regeringen byder forslaget velkommen, særligt fortsættelsen af det såkaldte ex-
cellence-princip, der er forudsætningen for programmets høje EU-merværdi.
2. Baggrund
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0436 Bilag 1
Offentligt
Side 2/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Rammeprogrammet vil være det niende i rækken af europæiske rammeprogram-
mer for forskning og innovation – og afløseren til det nuværende rammeprogram,
Horisont 2020. Forslaget følger Kommissionens forslag til den næste flerårige
finansielle ramme for perioden 2021-2027 og understøtter FN's mål for bæredygtig
udvikling samt dagsordenen post-2020 som skitseret i Romerklæringen af den 25.
marts 2017.
Kommissionens pakke for et rammeprogram for forskning og innovation følger
derudover op på Kommissionens midtvejsevaluering af Horisont 2020 fra den 29.
maj 2017 samt Kommissionens meddelelse En ny europæisk dagsorden for forsk-
ning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid fra den 15. maj 2018.
Hjemmel for forslaget er artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel
188, andet afsnit i TEUF.
3. Formål og indhold
Horisont Europa skal støtte hele værdikæden for forskning og innovation – fra ide
til indførelse på markedet – på en integreret måde og rettet mod civile anvendel-
sesformål. Samtidig sigter forslaget mod at styrke EU’s konkurrenceevne.
Formålet med forslaget er bl.a. i) at støtte EU's videnskabelige og teknologiske
grundlag for at imødekomme store globale udfordringer, ii) styrke effekten af
forskning og innovation i industrien og samfundet, iii) fremme alle former for inno-
vation og styrke udbredelsen på markedet samt iv) styrke det europæiske forsk-
ningsrum (det ”indre marked for viden”).
Den overordnede struktur består af tre søjler I) Åben videnskab, II) Globale udfor-
dringer og industriel konkurrenceevne samt III) Åben innovation.
Søjle I "Åben videnskab" (25,8 mia. EUR i løbende priser) har til hensigt at styrke
den videnskabelige topkvalitet – også kaldet excellence – gennem aktiviteter, der
er identificeret og udvalgt af forskere og aktører selv (bottom-up) og projekter in-
den for forskningsinfrastruktur. Søjlen omfatter:
(a) Det Europæiske Forskningsråd – hovedsagligt grundforskning og udveks-
ling af erfaringer blandt fremragende forskere.
(b) Marie Skłodowska-Curie Aktiviteter – herunder at fremme topkvalitet via
forskermobilitet på tværs af landegrænser og forskellige sektorer samt at
fremme nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere.
(c) Initiativer om forskningsinfrastruktur – herunder støtte til nye forskningsin-
frastrukturer fra forberedelses- til gennemførelsesfasen i overensstem-
melse med prioriteter identificeret af ESFRI (det europæiske strategiske
forum for forskningsinfrastruktur), den europæiske åbne videnskabssky –
EOSC, sammenkobling af infrastrukturer og netværk.
Initiativerne under denne søjle og implementeringsstrukturen bag dem er velkend-
te fra tidligere rammeprogrammer, herunder det nuværende rammeprogram Hori-
sont 2020.
Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" (52,7 mia. EUR i
løbende priser) tager sigte mod at finde fælles løsninger på fælles udfordringer og
Side 3/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
er organiseret omkring fem prioriterede temaklynger, forsknings- og innovations-
missioner samt Kommissionens Fælles Forskningscenter, hvis forskning under-
støtter de fem identificerede klynger.
De fem klynger omhandler følgende:
(a) Sundhed – Indsatsområderne tæller bl.a. sundhed gennem hele livet, mil-
jømæssige og sociale sundhedsdeterminanter, ikke-overførbare, sjældne
og smitsomme sygdomme, teknologier og digitale løsninger inden for
sundhed og pleje samt sundhedssystemet.
(b) Inklusive og sikre samfund – Indsatsområder herunder er f.eks. demokrati,
kulturarv, sociale og økonomiske forandringer, beskyttelse og sikkerhed
samt cyber-sikkerhed.
(c) Det digitale område og industri – Indsatsområder inkluderer bl.a. produkti-
onsteknologier, centrale digitale teknologier, avancerede materialer, kun-
stig intelligens og robotteknologi, næste generation af internet, rene og
kulstoffattige industrier samt rummet.
(d) Klima, energi og mobilitet – Indsatsområder omfatter f.eks. klimaforskning-
og løsninger, energiforsyning, samfund og byer, industriel konkurrenceev-
ne inden for transport, intelligent mobilitet og energilagring.
(e) Fødevarer og naturressourcer – Indsatsområder herunder tæller bl.a. mil-
jøobservation, biodiversitet og naturkapital, landbrug, skovbrug og landdi-
strikter, have og oceaner samt biobaserede innovationssystemer.
Under denne anden søjle introduceres som noget nyt såkaldte missioner for
forskningen. Ifølge forslaget skal missioner bl.a. have en klar EU-merværdi, bidra-
ge til at nå Unionens prioriteter, være dristige og inspirerende med stor sam-
fundsmæssig og økonomisk relevans, være målrettede, målbare og tidsbestemte,
være tværfaglige og åbne over for forskellige typer af bottom-up aktiviteter.
Søjle III "Åben innovation" (13,5 mia. EUR i løbende priser) agter at samle nogle
af de eksisterende initiativer for innovation og iværksætte nye aktiviteter under en
ny struktur ved navn Det Europæiske Innovationsråd. Hensigten er bl.a. at fremme
markedsskabende, banebrydende innovationer inden for nye områder som avan-
ceret teknologi og øge risikofinansieringen til at bringe innovative løsninger på
markedet og opskalere opstartsvirksomheder.
Der er overordnet tre dele under denne søjle:
(a) Det Europæiske Innovationsråd (EIC) – EIC skal f.eks. støtte udvikling til
fremtidige og fremspirende banebrydende innovationer, støtte udvikling,
udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer. EIC vil ho-
vedsageligt gennemføre sine aktiviteter gennem to programmer: 1)
pathfinder for advanced research, der udmønter bevillinger til de tidlige fa-
ser af den teknologiske udvikling og 2) accelerator, der finansierer aktivite-
ter tættere på markedet, hvor tilskud kombineres med egenkapitalfinansie-
ring. Desuden vil programmet inkludere rådgivningsmuligheder, mentorbi-
stand og teknisk bistand og matche investorer med projekter. Der nedsæt-
tes et udvalg til at bistå Kommissionen i implementeringen.
(b) Europæiske innovationsøkosystemer – Dette element har til hensigt at
forny og styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne
og de associerede lande ift. både offentlige og private innovationsaktivite-
Side 4/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ter. Kommissionen agter at nedsætte et EIC-forum for deltagende landes
offentlige myndigheder og organer med ansvar for innovationspolitik for at
fremme koordination og en mere strømlinet tilgang til udviklingen af EU's
innovationsøkosystemer, herunder i relevante EU-programmer.
(c) Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) – EIT er med si-
ne projekter, der omfavner videntrekanten (uddannelse, forskning og in-
novation), placeret under denne tredje søjle pga. sammenhængen til inno-
vationsøkosystemer. Indsatsområder under EIT spiller en rolle med hen-
syn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer, fremme innovation
og iværksætteri bedre gennem uddannelse og styrke iværksættere, un-
dervisere, studerende og andre aktører i tværfaglige teams til udvikling og
omsætning af idéer til både trinvise og disruptive innovationer samt syner-
gi til andre programmer.
Punkterne (a) og (b) sammenlægger bl.a. eksisterende programmer såsom ”Frem-
tidige og fremspirende teknologier” (FET), ”Den hurtige vej til innovation”, SMV-
instrumentet og instrumenter rettet mod at finde privat finansiering og finansiering
til virksomheder f.eks. InnovFin. Begge har fokus på banebrydende og disruptive
innovationer med høj risiko baseret på en ”bottom-up”-tilgang, dvs. formuleret af
innovatøren selv. Instrumenterne er åbne for innovation inden for alle områder og
sektorer, herunder tværgående.
Mht. risikofinansiering til forskning og innovation knytter denne tredje søjle sig til
forslaget om InvestEU-programmet.
Udover de nævnte tre søjler er der en underliggende del med overskriften Styrkel-
se af det europæiske forskningsrum (2,1 mia. EUR i løbende priser). Under denne
del ligger følgende aktiviteter:
1. Deling af topkvalitet – Dette instrument skal bl.a. støtte samarbejde om nye eller
opgradere eksisterende ”lommer” for topkvalitet, etablere venskabsprojekter på
tværs af universiteter og forskningsinstitutioner og oprette professorater for at
tiltrække og fastholde højt kvalificerede forskere. Det europæiske samarbejde om
videnskab og teknologi, COST, skal fokusere på aktiviteter, der støtter kapacitets-
opbygning og karriereudvikling for forskere fra programlande med lavt hjemtag.
2. Reform og forbedring af EU's forsknings- og innovationssystem – Dette instru-
ment skal bl.a. styrke evidensgrundlaget for at forstå de nationale forsknings- og
innovationssystemer, foregribe nye behov i samarbejde med nationale aktører,
sætte skub i omstillingen til åben videnskab, støtte nationale reformer, tilbyde for-
skere attraktive karrieremiljøer, fremme lighed mellem kønnene og integrere
kønsdimensionen i forskning- og innovation og støtte internationalt samarbejde.
Andre elementer i rammeprogrammet
Europæiske partnerskaber er foreslået fortsat under det kommende rammepro-
gram med en mere strømlinet tilgang f.eks. ved at opsætte fælles kriterier for part-
nerskaber i implementeringsfasen.
Desuden foreslår Kommissionen, at pilotprojektet Seal of Excellence introduceres
i rammeprogrammet. Dette giver medlemsstater mulighed for på frivillig basis at
tildele støtte bl.a. fra strukturfonde til projekter, der har opfyldt minimumskravene
Side 5/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
under rammeprogrammet, men som ikke kunne blive finansieret under det pågæl-
dende udbud pga. budgetmæssige begrænsninger for udbuddet.
Programmet åbner for, at tredjelande uden for naboregioner kan anmode om at
blive associeret til programmet.
Deltagelsesregler overføres i vid udstrækning fra Horisont 2020-programmet f.eks.
hvad angår enheder, som er berettiget til at modtage finansiering, indkaldelser af
forslag, udvælgelses- og tildelingskriterier, støtteberettiget omkostninger osv.
Implementering vil ske gennem en lignende komitologi-procedure som under det
nuværende rammeprogram, om end med andre konfigurationer af programkomi-
téen, der matcher de foreslåede klynger under søjle II. For missioner skal der
nedsættes et udvalg med ansvar for implementering. En flerårig strategisk plan-
lægningsproces skal bidrage til, at Horisont Europas målsætninger på programni-
veau vil blive gennemført på integreret vis. Den strategiske planlægning skal sæt-
te fokus på programmets overordnede målsætninger, sammenhæng mellem de
tre søjler og synergi med andre relevante EU-programmer. Kommissionen agter
udover medlemsstaterne at inddrage interessenter, borgere, civilsamfundsorgani-
sationer og Europa-Parlamentet i den strategiske planlægningsproces f.eks. gen-
nem høringer.
Formidling, udnyttelse af resultater og åben data
Åben data foreslås fortsat i det næste rammeprogram jf. princippet "så åbent som
muligt, så lukket som nødvendigt". Fri brugsret til forskningsdata indsamlet via
programaktiviteter skal være hovedreglen, men velbegrundede undtagelser kan
indføres. Der vil blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikatio-
ner, videnbanker og andre datakilder. Formidlingsaktiviteter om resultaterne op-
nået via programmet planlægges. Kommissionen vil systematisk identificere og
registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og
overføre eller formidle resultater til industrier, virksomheder, offentlige forvaltnin-
ger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutnings-
tagere for at maksimere programmets EU-merværdi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning og
innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-
finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget
påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.
Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale
udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem
konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger
Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Side 6/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at
forslaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig
bl.a. mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer
Kommissionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammepro-
grammet har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på
kvalitetsjob og international mobilitet for forskere.
Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at
videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og
effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de
største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at
mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.
Kommissionen anslår bl.a., at rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på
op til 100.000 arbejdspladser inden for forskning og innovation i perioden 2021-
2027.
Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at
finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).
Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:
(a) Søjlen "Åben videnskab": 25,8 mia. EUR
(b) Søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne": 52,7 mia. EUR
(c) Søjlen "Åben innovation": 13,5 mia. EUR
(d) "Styrkelse af det europæiske forskningsrum": 2,1 mia. EUR
Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont
Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-
rende til ca. 2 mia. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).
8. Høring
Udkast til grund- og nærhedsnotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 27. juni 2018 med høringsfrist den 4. juli 2018. Følgende bemærk-
ninger blev modtaget:
Danske Universiteter: "Danske Universiteter finder det helt korrekt, at den dan-
ske regering lægger særlig vægt på fortsættelsen af Excellence-princippet i Hori-
zon Europe. Det er helt centralt for at udnytte merværdien af en europæisk forsk-
Side 7/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ningsindsats. Vi finder det samtidig afgørende, at dette princip også afspejles i
søjle to i rammeprogrammet, herunder i udmøntningen af missioner.
Det er samtidig positivt, at regeringen vil arbejde for, at der ikke sker en yderligere
forskydning af budgettet fra grundforskning mod innovation. Regeringen bør dog
ligeledes arbejde for, at det i forbindelse med fastlæggelse af den flerårige finan-
sielle ramme for EU sikres, at budgettet for Horizon Europe som minimum fasthol-
des på det niveau som Kommissionen har foreslået – og gerne med yderligere
midler i Excellence-søjlen, herunder European Research Council.
Det er også positivt, at Kommission foreslår, at projekter under ”Seal of Excel-
lence” kan støttes af medlemsstaterne ved brug af eksempelvis strukturfondsmid-
ler (ESIF). Regeringen bør samtidig arbejde for en større sammenhæng mellem
ESIF og Horizon Europe, så ESIF-midler i højere grad målrettes kapacitetsopbyg-
ning i de regioner, hvor der er behov for at løfte excellence. Dette vil styrke sam-
menhængskraften og højne forskningskvaliteten på tværs af hele Europa.
Endeligt skal det igen understreges, at logikken i den danske 1 pct. målsætning pt.
er skruet sådan sammen, at hver gang et dansk universitet hjemtager midler fra
Bruxelles, så beskærer regeringen tilsvarende størrelsen af de statslige forsk-
ningsbevillinger med et tilsvarende beløb (via en reduktion i forskningsreserven).
Det skyldes, at 1 pct. målsætningen i øjeblikket betragtes som et loft frem for et
gulv. Det er ikke en logisk incitamentsstruktur, og vi opfordrer regeringen til at
ændre denne praksis, så de danske universiteter ikke straffes for at klare sig godt i
EU’s forskningsprogrammer."
Dansk Industri: "Fra DI’s side er vi enige i, at kommissionens forslag vedrørende
budget og struktur for det fremtidige Horizon Europe bør modtages positivt.
Som vi tidligere har gjort opmærksom på, så har vi dog enkelte bemærkninger og
overvejelser, som vi mener, er relevante for notatet:
1) Der er behov for at prioritere større grad af industrideltagelse i Horizon Eu-
rope. Den private sektor står for 2/3 af F&U-aktiviteter i Danmark såvel
som i EU28 som helhed, men de private deltagere står for mindre end 1/3
af aktiviteterne i det nuværende Horizon 2020. Denne udvikling bør ven-
des gennem simplificering af deltagelsesregler og opprioritering af indu-
strirelevante F&U-emner.
2) I forlængelse heraf vil vi anbefale, at Danmark arbejder for, at der afsæt-
tes en større del af Horizon Europe-budgettet (60 pct.) til søjlen "Globale
udfordringer og industriel konkurrenceevne" (II). Ambitionerne er høje for
denne søjle, som både skal levere resultater i forhold til UN Sustainable
Development Goals og ikke mindst i forhold til EU’s og Danmarks industri-
politiske mål. De store ambitioner bør afspejles i den budgetmæssige prio-
ritering af søjlen. Forslaget om kun at afsætte 56 pct. af det samlede bud-
get for Horizon Europe til søjlen risikerer at lede til manglende målopfyl-
delse; både for de samfunds- og de erhvervsmæssige mål.
3) Nogle af interventionerne i det tematiske cluster ‘Digital and Industry’ er
associeret med de såkaldte Key Enabling Technologies (KETs), andre de-
le er tilføjelser hertil. Der er i alt afsat 15 mia. EUR til dette cluster. Vi me-
ner det er beklageligt, at de KETs, som med stor succes har været med til
at strukturere de helt centrale, industrirelevante udbud i Horizon 2020, bli-
Side 8/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ver udvandet og i hvert fald ikke optræder direkte i kommissionens forslag
til Horizon Europe. I Rüttgers HLG rapport til kommissionen fra oktober
2017 anbefales KETs som “essential technology building blocks”, der er
helt centrale for at sikre og styrke Europas industrielle førerskab. Vi mener
fra DI’s side, at Danmark bør arbejde for, at de seks kendte KET’s kom-
mer til at optræde mere eksplicit inden for søjle II og med et tilstrækkeligt,
dertil hørende budget.
4) Open Science agendaen har fået fuld prioritet i udkastet til Horizon Euro-
pe. Fra DI’s side anerkender vi de potentielle fordele, som kan komme ud
af at gøre data og resultater mere tilgængelige. Der er dog rigeligt med
hensyn, som kan gøre beskyttelse af data og resultater nødvendigt. Kon-
kurrencemæssige hensyn er og bliver tungtvejende, men vi vil gerne gøre
opmærksom på, at hensynet mangler at blive nævnt i udkastet til deltagel-
sesregler (Rules of Participation). De bør føjes til afgrænsningen af Open
Science agendaen på linje med fortrolighedshensyn."
Godkendt Teknologisk Service: "Grundlæggende er vi meget positive overfor
det nye programforslag og finder, at det i vidt omfang bygger på de bedste dele af
dets forgængere. Dog finder vi, at programmet stadig bør justeres på en række
punkter, for fuldt ud at kunne møde de ambitioner der lægges for såvel forskning
som innovation. Særligt er der behov for at gøre en ekstra indsats for at ny viden
og forskningsresultater kommer i arbejde i europæisk erhvervsliv. Derfor finder vi
det også væsentligt, at den danske regeringen ikke alene fokuserer på at styrke
excellence delen af programmet, men ser bredt på hele indsatsen og sikrer en
balance også mod anvendelse.
Konkret vil vi gerne anbefale:
 Det samlede budget bør være på 120 mia.€. Det vil muliggøre at man sikrer
kontinuitet fra Horizon 2020 til det nye program og følger op på tidligere inve-
steringer. Samtidig skal der sikres finansiering til nye aktiviteter inden for den
Mission-orienterede tilgang, områder for nye Key Enabling Technologies
(KET’s) og skabelsen af nye Public Private Partnerships i nøglesektorer.
 For at understøtte flere tværnationale og tværfaglige projekter på højt niveau,
bør Danmark arbejder for, at der afsættes 60 pct. af Horizon Europe-budgettet
til søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" (II) (i forslaget
er afsat 56 pct.). De høje ambitioner i denne søjle for såvel samfund ift. FN’s
verdensmål som for erhvervsmæssige udvikling bør afspejles i den budget-
mæssige prioritering af søjlen.
 At den europæiske industris konkurrenceevne indskrives helt centralt som
målsætning for Horizon Europe – særligt i indsatserne i søjle II. Horizon Euro-
pe skal styrke deltagelsen fra alle dele af europæiske erhvervsliv og styrke det
europæiske forsknings- og innovationssystem. Herigennem styrkes værdikæ-
derne, der giver mulighed for opskalering af modne teknologier til gavn for er-
hverv og samfund. Det er afgørende for at møde udfordringerne fra blandt an-
det digitalisering og bæredygtighed.
 At Danmark arbejder for at indsatsen i relation til Key Enabling Technologies
(KET’s) tydeliggøres i programmet, at budgettet til dette område sikres så ind-
satsen ikke udvandes. Vi finder det helt centralt, at den europæiske indsats for
at sikre forsknings- og industriel kapacitet på de vigtige KET’s står stærkt i det
nye program. På linje med bl.a. DI mener vi, det er beklageligt, at de KETs,
som med stor succes har været med til at strukturere de helt centrale, industri-
relevante udbud i Horizon 2020, bliver udvandet og ikke optræder direkte i
kommissionens forslag til Horizon Europe.
Side 9/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 At der sikres videst mulig kontinuitet i rammeprogrammets regler for deltagel-
se, samtidig med at indsatsen for forenkling af reglerne fortsættes. Målet skal
være styrket styring og øget effektivitet i programmet.
 At sikre en balanceret tilgang mellem Open Science agendaen og hensynet til
beskyttelse af Intellectual Property Rights (IPR). Muligheden for at beskytte
IPR er ofte en nøglefaktor, når der skal laves innovation, samtidig rummer
Open Science tilgangen spændende muligheder for at få resultater længere
ud. Der skal være rum for konkrete afvejninger.
 Danmark bør aktivt understøtte det nye EIC Pathfinder instrument. Det kan
blive et stærkt værktøj til at understøtte teknologibaserede startups (deep-tech
startups)."
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstater forventes generelt at byde forslaget velkommen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1
pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholds-
mæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet i højere grad målrettes EU-
merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer
og excellencebaseret forskning.
Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder
at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-
regler.
Det er en helt central prioritet for regeringen, at excellence-princippet fastholdes –
dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.
Regeringen vil arbejde for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet,
herunder særligt Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie Akti-
viteter i søjle I.
Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-
dringsrevne forskning, om end prioritering inden for de individuelle klynger og
overlappende aktiviteter bør finjusteres. Regeringen forholder sig positivt til forsla-
get om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formulering af
konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.
Regeringen støtter generelt de nye instrumenter i søjle III, der introduceres for at
fremme innovation. Europa skal blive bedre til at omsætte fremragende forskning
til innovative løsninger, der skaber nye markeder og vækst. Regeringen vil lægge
vægt på, at innovationsinstrumenter er simple, fleksible og let tilgængelige for
mindre aktører, herunder SMV'er. Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sker en
budgetforskydning til fordel for innovation (søjle III) på bekostning af grund- og
strategisk forskning i søjle I og søjle II.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme.
Side 10/10
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.