Grund- og nærhedsnotat om fælles bestemmelser for 7 fonde med delt forvaltning

Den 27. juni 2018
UM
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Eu-
ropæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fi-
skerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrations-
fonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og
visa
KOM(2018) 375 final
1. Resumé
Kommissionen samler med sit forslag de generelle aspekter af administrationen af 7 fondes virke i en
samlet forordning. Tilgangen er kendt fra den eksisterende forordning om fælles bestemmelser, hvor
dog Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne var en del af forordnings-
grundlaget, mens Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for
grænseforvaltning ikke var en del af forordningsgrundlaget.
Forslaget baserer sig på artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF). Artiklen udgør retsgrundlaget for vedtagelsen af forordninger, der opstiller de finan-
sielle regler for gennemførelsen af EU-budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen.
Kommissionens vigtigste målsætninger for opbygningen af, og bestemmelserne i, forslaget til for-
ordningen om fælles bestemmelser for de 7 fonde, er i væsentlig grad at mindske unødvendige admi-
nistrative byrder for støttemodtagerne og forvaltningsorganerne, og samtidig opretholde en høj
grad af sikkerhed for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.
Det ventes, at forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser og visse administrative kon-
sekvenser, samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Afhængigt af udmøntningen af det
danske nationale program kan forslaget have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0375 Bilag 1
Offentligt
2
Overordnet set mener regeringen, at lovpakken indeholder en række positive elementer, for så vidt
angår reglerne for fondenes virke. Det gælder blandt andet en forenkling af de administrative regler,
en tættere sammenkobling mellem strukturfondene og det europæiske semester, øget national medfi-
nansiering og en simplificering af målsætningerne for strukturfondene og Samhørighedsfonden. Re-
geringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om fælles bestemmelser ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
2. Baggrund
Forslaget baserer sig på i artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF), der udgør retsgrundlaget for vedtagelsen af forordninger, der opstiller de finansielle
regler for fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og
for regnskabsaflæggelsen og revisionen.
Som noget nyt i forhold til den nuværende flerårige finansielle ramme har man valgt at inkludere mi-
grations- og grænseforvaltningsfondene i forslaget til den nye forordning. Migrations- og grænsefor-
valtningsfondene vil i den kommende periode bestå af Asyl-, migrations- og integrationsfonden
(AMIF) og fonden for Integreret Grænseforvaltning (IBMF).1
Retsgrundlaget for AMIF vil være traktaten om TEUF artikel 78, stk. 2 om den fælles asylpolitik samt
artikel 79 stk. 2 og 4 om den fælles indvandringspolitik. AMIF er derfor omfattet af retsforbeholdet,
hvilket betyder at Danmark ikke deltager og vil modtage refusion.
Retsgrundlaget for IBMF vil være TEUF artikel 77, stk. 2 om mål og kompetencer for den fælles politik
for grænsekontrol, samt TEUF artikel 79, stk. 2d om den fælles indvandringspolitik. IBMF er derfor
omfattet af retsforbeholdet, men da der er tale om en udmøntning af Schengen reglerne, træffer Dan-
mark - i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling - afgørelse om, hvorvidt Danmark
vil gennemføre forordningen i dansk ret. Danmark kan derfor som udgangspunkt deltage fuldt ud i
IBMF, og vil derfor skulle bidrage til, og kan modtage midler fra fonden.
EU's indsats for de europæiske struktur- og investeringsfonde er hjemlet i de målsætninger, der er
fastsat i artikel 174 i TEUF. Medlemsstaterne og Unionen skal bidrage til de i artikel 174 TEUF opsatte
målsætninger, jf. artikel 175 i TEUF, hvori det eksplicit fastsættes, at Unionen skal gennemføre denne
politik gennem strukturfondene, sammenholdt med artikel 177, hvori Samhørighedsfondens rolle defi-
neres. Målene for ESF, EFRU og Samhørighedsfonden er defineret i henholdsvis artikel 162, 176 og 177
i TEUF. Aktionerne i forbindelse med fiskeri har hjemmel i artikel 39 i TEUF. Asyl- og Migrationsfon-
den er baseret på artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4, i TEUF. Oprettelse af (som led i Fonden
for Integreret Grænseforvaltning) et instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa er
baseret på artikel 77, stk. 2, i TEUF. Forordningen om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed er ba-
seret på artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF.
3. Formål og indhold
Kommissionens vigtigste målsætninger, er i væsentlig grad at mindske unødvendige administrative
byrder for støttemodtagerne og forvaltningsorganerne. Dette samtidig med at opretholde en høj grad
af sikkerhed for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. Det omfatter en række forenklinger og til-
pasninger på tværs af forordningerne, men især hvad angår:
1
I den nuværende periode opererer man med en horisontal retsakt, som kun gælder for den nuværende AMIF og
den interne sikkerhedsfond (ISF), hvoraf sidstnævnte nu afløses af IBMF.
3
1) videreførelse af eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer. Introduktion af "proportionale
ordninger", hvor programmer med lavere risiko kan forlade sig mere på nationale systemer
2) anvendelse af forenklede omkostningsbegreber, hvor betalingen bl.a. beror på opnåelse af out-
put eller resultater og dermed ikke på afholdte og betalte udgifter,
3) brugen af finansielle instrumenter2
Herudover har Kommissionen haft fokus på at øge fleksibiliteten med henblik på at tilpasse program-
mets målsætninger og midler i lyset af skiftende omstændigheder i omverdenen. Kommissionen har
ønsket at bringe programmerne mere i overensstemmelse med EU's prioriteter og øge deres effektivi-
tet. Det sidste omfatter blandt andet:
1) at bringe investeringer og rapportering i overensstemmelse med udgiftsområderne i den fler-
årige finansielle ramme, og at forstærke kravet om fokus på prioriterede områder
2) at skabe en tættere forbindelse til processen for det europæiske semester
3) at fastsætte mere meningsfulde grundforudsætninger, der skal fastholdes gennem hele gen-
nemførelsesperioden.3
Afsnit 1 - Målsætninger og generelle støtteregler
Forordningen samler syv EU-fonde, der gennemføres via delt forvaltning. Målet er at fastlægge et fæl-
les sæt af regler og derved reducere den administrative byrde. Forslaget suppleres af sektorforordnin-
gerne til de respektive fonde.
Afsnit 1 fastlægger rammerne for den delte forvaltning af midlerne mellem Kommissionen og med-
lemslandets programmyndighed i et partnerskab, jf. artikel 6. Herudover defineres de politiske mål-
sætninger for programmerne Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske
Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF):
1) et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling
2) et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i
de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risi-
koforebyggelse og -styring
3) et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional informations- og kommu-
nikationsteknologi og konnektivitet
4) et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder
5) et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer,
landdistrikter og kystområder og lokale initiativer.
Herudover er der for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden følgende politiske målsætninger, jf. artikel
174 i TEUF:
1) investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstaterne og regionerne (som støttes af EFRU,
ESF+ og Samhørighedsfonden) og
2) europæisk territorialt samarbejde (Interreg) (som støttes af EFRU).
Afsnit 2 – Strategisk tilgang
I overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring inddrager medlemsstaterne de pågældende
partnere, herunder relevante regionale og lokale myndigheder, i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler
2
De danske programmer giver i indeværende periode mulighed for at benytte finansielle instrumenter på visse
områder, men Danmark har valgt ikke at benytte muligheden.
3
I indeværende periode kendt som ”ex ante konditionaliteter”
4
under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne, herunder gennem deltagelse i overvåg-
ningsudvalgene for programmerne. Partnerskabsaftalen skal jf. forordningens artikel 9 godkendes af
Kommissionen.
Partnerskabsaftalen fastlægger den overordnede, strategiske anvendelsen af fondene i den enkelte
medlemsstat. I artikel 10 får medlemsstaterne herudover mulighed for at tildele en andel af midlerne
fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF, under visse forudsætninger, til InvestEU. Dette kan
gennemføres via budgetgarantier. Den andel, der i givet fald skal overføres til InvestEU, må ikke over-
stige 5% af hver fonds samlede tildelinger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
I afsnit 2 fastlægges også, at der til hver specifik målsætning knyttet til fondene skal fastsættes grund-
forudsætninger for den virkningsfulde og effektive gennemførelse af fondene. I indeværende program-
periode (2014-2020) kendes denne art forudsætninger som ex ante konditionaliteter. Disse grundfor-
udsætninger forudsættes løbende overvåget over den kommende periode mod tidligere kun at have
været undersøgt forud for igangsættelsen af programmerne. Sammenhængen med det europæiske se-
mester indgår i denne artikel.
Hver medlemsstat skal etablere en resultatramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere og evalu-
ere programmets performance, og består af output- og resultatindikatorer knyttet til de enkelte mål-
sætninger i fondene.
I artikel 14 lægges der op til, at kun de første 5 år, af programmer der støttes af EFRU, ESF+ og Sam-
hørighedsfonden, vil blive programmeret fra budgetperiodens start. Tildelingerne for de sidste 2 år vil
ske på grundlag af en midtvejsevaluering, med en omprogrammering i 2025. Her kan tages højde for
ændringer i den socioøkonomiske situation og nye udfordringer, der er identificeret i de landespeci-
fikke anbefalinger, samt resultatopnåelsen.
Afslutningsvis defineres i afsnit 2 de foranstaltninger, der knytter sig til fondenes forsvarlige økonomi-
ske styring, herunder bl.a. Kommissionens og Rådets sanktionsmuligheder for så vidt angår korrektio-
nen af makroøkonomiske ubalancer (fx for store underskud). En suspension må højst omfatte 25 % af
de forpligtelser, der vedrører det efterfølgende kalenderår, eller højst 0,25 % af det nominelle BNP, alt
efter hvad der er lavest.
Afsnit 3 – Programmering
Fondene under delt forvaltning udmøntes gennem programmer, der skal indeholde en strategi for dets
bidrag til de politiske målsætninger i artikel 4 og kommunikationen af resultater. Programmerne be-
står af en række prioritetsakser, der modsvarer de poliske og specifikke mål. Herudover skal et pro-
gram indeholde en række elementer, der er gengivet i forordningens artikel 17. hvor det fremgår, at
midlerne stadig skal bindes på prioriteter og at mål og effekter opgøres på en række specifikke mål, der
skal angives under hver prioritet. Samtidig skal strategisk vigtige projekter angives på en særlig liste.
Kommissionen godkender programmerne. Ændringer af programmerne kan foregå efter anmodning
fra medlemsstaten og efter en vurdering fra Kommissionen.
Programmeringen skal ske senest tre måneder efter indgivelse af partnerskabsaftalen. For at ensrette
programmeringen fondene imellem er der til forordningen tilknyttet en fælles programmodel for
EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+ og EHFF og en særskilt programmodel for AMIF, IGFV og FIS.
Mindre flytninger af midler inden for et program på mindre end 5% af programmets finansielle ramme
kan foretages af medlemslandet uden godkendelse fra Kommissionen.
5
Dele af afsnit 3 vedrører territorial udvikling, der særligt omhandler den politiske målsætning om et
Europa tættere på borgerne. Medlemsstaterne kan vælge at støtte den integrerede territoriale udvik-
ling via strategier, i en eller flere af følgende former:
1) integrerede territoriale investeringer
2) lokaludvikling styret af lokalsamfundet
3) et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet med
henblik på investeringer programmeret for EFRU under den politiske målsætning, der er om-
handlet i forordningens artikel 4, stk. 1, litra e).
Afslutningsvis defineres i afsnit 3 de muligheder der eksisterer for at yde teknisk bistand, og hvordan
denne bistand kan finansieres inden for fondene. Teknisk bistand til medlemsstaterne vil blive refun-
deret som en fast procentsats af de støtteberettigede udgifter, der anmeldes til Kommissionen.
Afsnit 4 – Overvågning, evaluering, kommunikation og synlighed
Alle medlemsstater er jf. forordningens artikel 33 forpligtiget til at nedsætte et overvågningsudvalg til
at overvåge gennemførslen af programmet. Overvågningsudvalget behandler alle spørgsmål, der påvir-
ker programmets fremskridt i forhold til at opfylde målsætningerne, samt varetager en række nærmere
definerede funktioner, jf. forordningens artikel 35. Bl.a. skal overvågningsudvalget godkende udvæl-
gelseskriterier for projekter og programændringer. Overvågningsudvalget sammensættes så det sikrer
en afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede orga-
ner samt repræsentanter fra kompetente regionale og lokale myndigheder, parter og organer i overens-
stemmelse med partnerskabsprincippet i artikel 6.
Ud over den årlige performancegennemgang mellem Kommissionen og den enkelte medlemsstat, skal
der, jf. artikel 37, også indberette en række programspecifikke data til Kommissionen 6 gange årligt
med henblik på overvågning af gennemførslen af programmerne. Der stilles ligeledes krav til med-
lemsstaternes egne evalueringer af programindsatsen, herunder også ved periodens udløb.
Afslutningsvis defineres i afsnit 4 de krav, der stilles til kommunikation og synlighed af programmerne
og de enkelte projekter. Der er bl.a. krav til udpegning af en kommunikationskoordinator, oprettelse af
websted med visse oplysninger om programmerne (jf. forordningens artikel 44), samt krav om en of-
fentligt tilgængeligt, liste over støttemodtagere ajourført af forvaltningsmyndigheden mindst hver 3.
måned. Hvis støttemodtageren ikke overholder sine forpligtigelser, jf. forordningens artikel 42 (anven-
delse af Den Europæiske Unions logo) og 45 (støttemodtagerens ansvar), skal medlemsstaten foretage
en finansiel korrektion på op til 5% af støtten fra fondene til det enkelte projekt.
Afsnit 5 – Finansiel støtte fra fondene
I afsnit 5 defineres de typer af støtte som EU-bidragene til medlemsstaterne kan udgøre. Det defineres,
at medlemsstaterne skal anvende bidragene fra fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af
tilskud, finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf. Herudover fastlægges hvilke
former for tilskud medlemsstaterne kan give til støttemodtagere – dette kan bl.a. være gennem en-
hedsomkostninger, faste beløb finansiering efter fast takst osv. (jf. forordningens artikel 48). Disse
regler læner sig op ad de regler og beregningsmetoder, som vil gælde i indeværende periode4
.
Herudover reguleres brugen og gennemførslen af finansielle instrumenter (jf. forordningens artikel
52-56), som ikke for nuværende finder anvendelse i Danmark.
4
COM(2016) 605 final
6
Afslutningsvis defineres i afsnit 5 de støtteberettigede (forordningens artikel 57, 61 og 62) og ikke-støt-
teberettigede omkostninger, hvor moms ikke er støtteberettiget bortset fra projekter, hvor de samlede
omkostninger er under 5 mio. euro (forordningens artikel 58).
Der lægges ligeledes vægt på (forordningens artikel 60), at udgifter til ”flytning/relokation” (såkaldt
udflytning af virksomheder) ikke er berettigede til bidrag fra fondene.
Afsnit 6 – Forvaltning og kontrol
I afsnit 6 defineres opgaverne og ansvarsområderne for de forskellige organer i forvaltnings- og kon-
trolsystemet. Det forventes at reglerne i høj grad vil medføre en videreførelse af eksisterende instituti-
onelle systemer med en forvaltnings- og revisionsmyndighed i medlemsstaten (jf. medlemsstaternes
ansvarsområder defineret i forordningens artikel 63).
Forvaltningsmyndighedens ansvar for forvaltning af programmerne, jf. forordningens artikel 66, læg-
ger op til at forvaltningsmyndigheden navnlig har følgende funktioner:
1) udvælge projekter i overensstemmelse med EU-regler og programmerne, jf. forordningens ar-
tikel 67
2) varetage programforvaltningsopgaver, herunder kontrol af projekter, jf. forordningens artikel
68
3) støtte overvågningsudvalgets arbejde, jf. forordningens artikel 69
4) føre tilsyn med bemyndigede organer
5) i et elektronisk system registrere og lagre de data om hver enkelt operation, der er nødvendige
med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner,
samt garantere dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.
I forslagets artikel 63 stilles der endvidere krav om, at al udveksling af information mellem tilskuds-
modtager og programmyndigheder sker gennem elektroniske dataudvekslingssystemer, for så vidt an-
går programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, finder dette anvendelse fra den 1. januar
2023.
For så vidt angår forvaltning og kontrol af de enkelte programmer gives der mulighed for, at antallet af
kontroller og revisioner kan blive reduceret i forhold til det nuværende retsgrundlag.
I forordningens artikel 77-79 gives der mulighed for at benytte et mere tilpasset kontrol- og forvalt-
ningssystem baseret på nationale procedurer (differentiering), såfremt Kommissionen i sine offentlig-
gjorte årlige aktivitetsrapporter for de seneste to år forud har bekræftet, at programmets forvaltnings-
og kontrolsystem fungerer effektivt, og at den samlede fejlprocent for hvert år er under 2%.
Historisk set ligger Danmark under den 2% fejlmargin.
Kommissionen lægger op til at projekter under Horisont Europa-programmet, der har modtaget kvali-
tetsmærket 'seal of excellence', kan modtage støtte fra ERDF og ESF+, såfremt projekter er i overens-
stemmelse med programmets krav og målsætninger, jf. artikel 67, stk. 5.
Afsnit 7 – Finansiel forvaltning, indgivelse og gennemgang af regnskaber og finansielle
korrektioner
I afsnit 7 gennemgås de nærmere betingelser for udbetalinger til medlemsstater (forordningens artikel
83-89) samt under hvilke forudsætninger betalinger kan tilbageholdes eller helt suspenderes. Suspen-
sion kan fx finde sted, hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger for at rette op
7
på uregelmæssigheder vedr. betalingsanmodninger, eller der er begrundede udtalelser fra Kommissio-
nen om traktatkrænkelse osv.
For så vidt angår indgivelse og gennemgang af regnskaber definerer forordningens artikel 92-96 de
nærmere regler herfor.
Medlemsstaterne skal foretage finansielle korrektioner i sine udbetalinger til støttemodtagere, såfremt
der konstateres uregelmæssigheder vedr. udgifter til de enkelte projekter. For EHFF gælder endvidere,
at der i forordningen om EHFF fastsættes regler om finansielle korrektioner ved støttemodtageres
manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Kommissionen korrigerer også støtten
som nævnt ovenfor, hvis der kan konstateres alvorlige mangler, der truer den støtte fra fondene, der
allerede er betalt til programmet.
Har medlemsstaterne, senest den 26. december i det andet kalenderår efter indgået budgetforpligti-
gelse, ikke brugt støtten til enten forfinansiering eller indgivet betalingsanmodning om brug af støtten,
frigøres beløbet5
. Dette er kendt som N+2-reglen. Der gælder dog særlige regler for de budgetmæssige
forpligtigelser for 2021.
Er der forpligtigelser til rådighed den 31. december 2029, som der ikke er lagt beslag på jf. beskrivel-
sen ovenfor, frigøres disse. Projekter der er suspenderet grundet retslige procedurer eller rekurs med
opsættende virkning, eller hvor force majeure har umuliggjort forelæggelse af betalingsansøgninger,
kan undtages fra ovenstående regler om frigørelse.
Afsnit 8 – Finansiel ramme
I afsnit 8 defineres tildeling af støtte og bl.a. defineres regionskategorisering for EFRU og ESF+, an-
vendelse af midler til samhørighed og investeringer i beskæftigelser og vækst, samt territorialt samar-
bejde.
For så vidt angår regionskategorisering6
lægges der i forslaget op til følgende inddeling:
1) mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger, målt i købekraftsstandarder (KKS), er un-
der 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27
2) overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger, målt i KKS, er mellem 75 % og 100 % af det gen-
nemsnitlige BNP i EU-27
3) mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger, målt i KKS, er over 100 % af det gennem-
snitlige BNP i EU-27
Herudover defineres Samhørighedsfondens støtteområde som værende de medlemsstater, hvis BNI
pr. indbygger, målt i KKS og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2014-20167
, er mindre end
90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.
Kommissionens forslag indebærer f sammenlagt 330.624.388.630 euro i 2018-priser til samhørighed
(den samlede ramme for EFRU, ESF+8
og Samhørighedsfonden). Det forventes, at beløbet vil blive in-
dekseret med 2% årligt. Fordelingen af midlerne (97,5% af de samlede midler, der allokeres til målet
5
Dette er gældende for årene 2021-2026.
6
Der anvendes NUTS 2-regioner, for Danmark betyder dette den officielle regionsstruktur.
7
Til brug for regionskategoriseringen anvendes ligeledes tal for perioden 2014-2016
8
Eksklusiv støtten til sundhed og beskæftigelse og social innovation, som ifølge Kommissionen udgør ca. 1 mia.
euro i 2018-priser.
8
om investeringer i beskæftigelse og vækst) på de forskellige regionskategorier gengives nedenfor som
de står i forslagets artikel 104:
1) 61,6% (dvs. i alt 198 621 593 157 euro i løbende priser) til mindre udviklede regioner
2) 14,3% (dvs. i alt 45 934 516 595 euro i løbende priser) til overgangsregioner
3) 10,8% (dvs. i alt 34 842 689 000 euro i løbende priser) til mere udviklede regioner
4) 12,8% (dvs. i alt 41 348 556 877 euro i løbende priser) til medlemsstater, der modtager støtte
fra Samhørighedsfonden9
5) 0,4 % (dvs. i alt 1 447 034 001 euro i løbende priser) som supplerende støtte til regioner i den
yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, samt de NUTS 2-regioner, der opfylder
kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
Tildeling af midler fra EFRU og ESF baseres bl.a. på regionens BNP, visse arbejdsmarkedsindikatorer,
en klimaindikator og regionens andel af nettomigrationen fra tredjelande. Den konkrete tildelingsme-
tode kan findes i bilag XXII til forordningsforslaget. Samhørighedsfondens støtteintensitet angives til
62,9 euro pr. støtteberettiget indbygger i de lande, der kan modtage midler fra Samhørighedsfonden.
I artikel 106 fastlægges medfinansieringsraterne for de ovenfor beskrevne midler:
1) 70% for de mindre udviklede regioner
2) 50% for overgangsregionerne
3) 40% for de mere udviklede regioner
4) 70% for Samhørighedsfonden.
I afsnit 8 defineres også mulighederne for at overføre midler mellem programmer og regioner.
Afsnit 8 finder ikke anvendelse for EHFF.
Særligt vedrørende AMIF, IBMF og ISF
Formålet med at inkludere migrations- og grænseforvaltningsfondene i CPR er at reducere de admini-
strative byrder, som følger af at have fragmenterede og byrdefulde regler for administrationen af
fondsmidler, og samle disse i en fælles horisontal retsakt, som dækker en række sammenlignelige
fonde.
I forbindelse med en analyse af de nuværende AMIF, ISF-borders (og ISF-police) konkluderes det, at
der er behov for en mere fleksibel mekanisme til at allokere midler samt mere simple regler for mulig-
heden for at modtage støtte. Dette har Kommissionen forsøgt at imødekomme bl.a. i afsnit III, som
giver mulighed for, at relativt små beløb kan overføres uden behov for at ændre allerede fastlagte pro-
grammer. Derudover har man i afsnit II fastsat, at programallokeringer skal fastsættes for de første
fem år og så fastsættes for de sidste to år på baggrund af en midtvejsevaluering, der skal fastslå, om
behovene har ændret sig, og der dermed er behov for en justering af programmet, som også ovenfor
beskrevet. Ydermere har man i afsnit VI gjort kontrol- og revisionsreglerne mere proportionelle, så der
i højere grad tages højde for, at kontrol- og revisionsregimet er tilpasset størrelsen på de enkelte pro-
grammer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har, på plenarsamlingen i juni, vedtaget en betænkning om samhørighedspolitik-
ken og den cirkulære økonomi. Heri opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til, i den næste
programmeringsperiode, at indarbejde overvejelser om cirkulær økonomi i samhørighedspolitikken.
9
Dette er den samlede allokering til Samhørighedsfonden, hvoraf 10 mia. euro overføres til Connecting Europe
Facility, jf. forordningens artikel 104, stk. 4.
9
Der lægges desuden vægt på at samhørighedspolitik og cirkulær økonomi ikke kun handler om infra-
strukturpolitik, men også om social sammenhæng og solidaritet. Herudover fremgår det af en presse-
meddelelse fra samme plenarsamling, at Europa-Parlamentet for samhørighedspolitikken bl.a. ønsker
et passende budget, bedre synergi mellem fondene, forenklet administration og harmonisering mellem
samhørighedspolitik og konkurrenceret, herunder særligt statsstøtteregler.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er hjemlet i de finansielle regler gældende for Unionens budget i henhold til artikel 322 i
TEUF, regler der ikke vil kunne vedtages på medlemsstatsniveau. Det er derfor regeringens vurdering,
at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke eksisterende dansk ret for så vidt angår de overordnede finansielle regler m.v. for EU’s
budget.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller bekendtgørelser,
der implementerer struktur- og investeringsfondene i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af
EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser afhængigt af udformnin-
gen af det endelige regelsæt. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for samhørighedspo-
litikken på ca. 331 mia. euro i 2018-priser, hvoraf der foreslås udgiftsniveauer for ERFU, Samhørig-
hedsfonden og ESF på henholdsvis 201 mia. euro, 41 mia. euro og 88,6 mia. euro i 2018-priser. Ud-
giftsniveauerne for fondene under Samhørighedspolitikken forhandles som led i Kommissionens for-
slag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af udmøntningen af de danske nationale programmer kan forslaget have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen er sendt i høring. Grund- og Nærhedsnotatet vil blive opdateret med høringssvar når disse er
modtaget og behandlet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om behovet for at forenkle det nuværende regelsæt.
En række medlemslande har udtrykt bekymring over de ny, skrappere frigørelsesregler (N+2), samt
generel utilfredshed med niveauet for de budgetmæssige forpligtigelser10
. Der er ligeledes uenighed
blandt medlemsstaterne omkring den foreslåede regionskategorisering.
10
En kritik, der dog ikke direkte vedrører forordningsforslaget.
10
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Overordnet set mener regeringen, at lovpakken indeholder en række positive elementer for så vidt an-
går reglerne for fondenes virke. Det gælder blandt andet en forenkling af de administrative regler, en
tættere sammenkobling mellem strukturfondene og det europæiske semester, øget national medfinan-
siering, fokus på resultater og en forenkling af målsætningerne for strukturfondene og Samhørigheds-
fonden samt Kommissionens forslag om at medlemsstaterne har to år til at implementere tilsagn givet
fra EU-budgettet. Hertil er regeringen positiv over for Kommissionens forslag om tilpassede verifice-
rings- og revisionsregler for programmer med få fejl og finder det generelt hensigtsmæssigt at der ar-
bejdes for yderligere administrative forenklinger.
Regeringen finder det positivt, at midlerne fokuseres på målsætningerne om et mere intelligent og et
mere grønt Europa. Bindinger på anvendelsen af midlerne må dog ikke hindre fokusererede investe-
ringer og skal stå mål med programmernes omfang og de administrative byrder forbundet hermed.
Desuden lægger regeringen vægt på at der, inden for de samlede udgiftsrammer, er muligheder for
fleksibilitet mellem programmer, herunder for at understøtte de nationale programmer.
Regeringen er fortsat positiv over for støtte til de mest udsatte regioner, men finder omfordelingen af
midler mellem de rigeste regioner uhensigtsmæssig. Såfremt der også fremadrettet ydes støtte til vel-
havende lande, vil man fra dansk side arbejde på, at få sin rimelige andel af disse midler.
Regeringen er generelt positivt over for inklusionen af migrations- og grænseforvaltningsfondene i den
nye forordning. Det er generelt vigtigt, at der sikres proportionalitet mellem fondenes administrative
krav og størrelsen af de enkelte medlemsstaters nationale programmer, ved at forslaget tager højde
for, at bestemmelser både skal gælde for små fonde som EHFF, AMIF og IBMF såvel som for større
fonde som f.eks. EFRU og ESF.
Regeringen lægger vægt på, statsstøttereglerne i en europæisk kontekst overholdes ved gennemførel-
sen af strukturfondene, herunder særligt, at der ikke gives støtte fra EU’s fonde med relokationseffek-
ter og at støtten skal være additionel i forhold til nationale ordninger.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om fælles bestemmelser ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.