B 89 - svar på MFU spm. 4 om, hvor stor en del af det samlede provenutab på 5,7 mia. kr. ved en forhøjelse af cigaretafgiften svarende til en gennemsnitlig købspris på 90 kr., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe det empiriske belæg for svaret på spørgsmål 1, hvor ministeren an-
tager, at en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil medføre et mindsket arbejdsudbud set i
lyset af, at forskning har vist, at de dårlige helbredseffekter af rygning medfører, at folk er
mere syge i deres arbejdsliv og i gennemsnit arbejder mindre i løbet af deres arbejdsliv?
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler. I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 indgår bl.a. også en ny analyse af ar-
bejdsudbudsvirkningen ved en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak.
På baggrund af analysen er skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet med den af-
ledte arbejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak ændret fra
ca. 4 pct. til ca. -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes at in-
debære en positiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en negativ
arbejdsudbudsvirkning. Analysen beskrives nærmere nedenfor.
Afgifter, som pålægges forbruget, virker som en indirekte skat på arbejdsindkomst og på-
virker derfor arbejdsudbuddet, ligesom indkomstskatterne. Virkningen på arbejdsudbud-
det af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel at svare til virkningen af en tilsva-
rende ændring af indkomstskatterne, som påvirker fordelingen af befolkningens købekraft
på samme måde.
I forbindelse med de økonomiske ministeriers effektvurderinger af ændrede afgifter anta-
ges ofte, at ændringer i en generel afgift – som fx momsen – har nogenlunde samme virk-
ning på familiernes købekraft og samme afledte arbejdsudbudsvirkning som en ændring i
arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at en ændring i arbejdsmarkedsbidraget påvirker
lave og høje disponible indkomster – herunder både lønindkomster og overførselsind-
komster – relativt lige meget, og således har nogenlunde de samme fordelingsmæssige
egenskaber som momsen.
En ændring af satsen for arbejdsmarkedsbidraget skønnes at indebære en selvfinansie-
ringsgrad på ca. 4 pct. (via afledte effekter på arbejdsudbuddet). Denne selvfinansierings-
grad anvendes typisk som mål for de afledte arbejdsudbudsvirkninger af generelle afgiftsæn-
dringer.
Ændringer i specifikke afgifter kan dog have en anden virkning på købekraften på tværs af
befolkningen. Analysen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 viser, at en reduktion af ci-
garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle
indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.
stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.
Side 3 af 3
Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-
bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-
ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er netop, at alle får omtrent
samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den
afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes
derfor at udgøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget.
Negative helbredseffekter som følge af rygning indgår ikke i Skatteministeriets skøn over
arbejdsudbudseffekten af ændringer i tobaksafgifter. Ved opgørelse af virkningerne på de
offentlige finanser af afgiftsændringer ses generelt bort fra eventuelle afledte eksterne om-
kostninger (fx helbredsomkostninger). Årsagen hertil er blandt andet, at den isolerede
virkning på de offentlige finanser af ændringer i de afledte eksterne omkostninger er van-
skelig at fastlægge præcist. I de samfundsøkonomiske beregninger indgår imidlertid skøn
for de samlede samfundsmæssige konsekvenser, herunder også helbredseffekter, jf. svar
på SAU B 89 – spørgsmål 3.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
28. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybe, hvor stor en del af det sam-
lede provenutab på 5,7 mia. kr. ved en forhøjelse af cigaretafgiften svarende til en gen-
nemsnitlig købspris på 90 kr., der kan henføres til følgende effekter:
i. Effekt på forbruget af cigaretter.
ii. Effekter i forhold til uregistreret forbrug (grænsehandel og illegal handel).
iii. Effekter i forhold til arbejdsudbuddet.
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I forbindelse med analysearbejdet til Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 er der sket en opda-
tering af metoden til at skønne over de afledte arbejdsudbudsvirkninger af afgiftsændrin-
ger på en række nydelsesmidler mv., herunder bl.a. tobaksafgifterne, på baggrund af en ny
analyse. Metodeændringen indebærer, at skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet
med den afledte arbejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak
er ændret fra 4 pct. til -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes
at indebære en positiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en ne-
gativ arbejdsudbudsvirkning.
Metodeændringen, som er nærmere beskrevet i appendiks til kapitel 5 i Skatteøkonomisk
Redegørelse 2018 samt i SAU B89 – spørgsmål 5, er baseret på en analyse af virkningen på
tværs af befolkningen af ændringer i cigaretafgifter. Analysen viser, at en reduktion af ci-
garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle
indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.
stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.
Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-
bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-
ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er, at alle får omtrent samme
skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den afledte ar-
bejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes derfor at ud-
gøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget.
Svaret på SAU B 89 – spørgsmål 1 og 2 er genberegnet på baggrund af de nye forudsæt-
ninger. Ud over den ændrede beregning af den afledte arbejdsudbudsvirkning, er meto-
den for beregning af de øvrige adfærdseffekter uændret. Besvarelsen af dette spørgsmål
tager således udgangspunkt i den opdaterede metode for vurdering af arbejdsudbuddet og
det opdaterede svar på B89 spørgsmål 2.
En forhøjelse af afgiften på cigaretter svarende til en gennemsnitlig købspris på 90 kr. pr.
20 stk. skønnes at medføre et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 10,6 mia. kr. og 10,2
Side 3 af 3
mia. kr. efter tilbageløb. Efter adfærd skønnes forhøjelsen dog at medføre et varigt min-
dreprovenu på ca. 4,6 mia. kr. Provenuet og de forskellige adfærdseffekter er opgjort i ta-
bel 1.
Der skal bemærkes, at der er væsentligt usikkerhed forbundet med provenuskønnene sær-
ligt i forbindelse med skøn over meget store afgifts- og prisændringer. Der er fx ikke ind-
regnet såkaldte ketchup-effekter i grænsehandlen, men det er muligt at disse vil opstå ved
en større ukendt prisstigning.
Tabel 1. Forventet merprovenu ved en afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak, svarende til en gen-
nemsnitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter1
Mia. kr. (2018-niveau) Varigt
Umiddelbart merprovenu 10,6
Merprovenu efter tilbageløb 10,2
Adfærd -14,8
- heraf forbrug -8,4
- heraf grænsehandel -7,1
- heraf arbejdsudbud 0,7
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd -4,6
1. Det er forudsat, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende.
Anm.: Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne
indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb.
Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.