Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Færøudvalg
Til Folketingets Færøudvalg
Jeg fremsender hermed en opdateret oversigt over arbejdet med grænsehindringer
inden for rigsfællesskabet til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 1372
Doknr.
585998
Dato
26-06-2018
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 17
Offentligt


Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet Dato: 20. juni 2018
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet1
Grænsehindringer, hvor der er gennemført en løsning
Emne/hindring Minister-
/landsstyreområde
Beskrivelse Status
Udbetaling af
feriedagpenge
DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Samferðslumálaráðið
(Landsstyreområdet for Trafik-
anliggender).
Feriedagpenge er en særlig form for arbejdsløs-
hedsdagpenge. Der er bopælspligt i Danmark
for at modtage feriedagpenge fra en dansk a-
kasse. I forbindelse med flytning til Færøerne
kan der ikke udbetales feriedagpenge, som der
er optjent ret til i en dansk a-kasse.
Man optjener alene et antal dage med en betin-
get ret til feriedagpenge. På dage, hvor man øn-
sker at holde ferie med feriedagpenge, skal man
have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ved flyt-
ning fra Danmark til Færøerne mistes retten til
arbejdsløshedsdagpenge og dermed retten til
feriedagpenge.
Der optjenes kun ret til feriedagpenge på bag-
ALS (Den færøske arbejdsløshedsforsik-
ringsordning) har nu oplyst, at ifølge den
færøske ferielov har alle ret til at holde 5
ugers ferie i hvert ferieår. Personer som
modtager arbejdsløshedsdagpenge fra ALS
har i henhold til gældende regler ret til at
afholde ferie med arbejdsløshedsdagpenge i
op til 5 uger i hvert ferieår. Der er ikke krav
om optjent ferie i den færøske arbejdsløs-
hedsforsikring.
Det antal dage, en person har afholdt af fe-
rie, imens vedkommende var i arbejde, bli-
ver trukket fra de 5 uger, og siden kan ved-
kommende afholde resten af ferien med
arbejdsløshedsdagpenge.
1
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mellem
rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbegrundet.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2
grund af ydelser udbetalt fra en dansk a-kasse.
Det betyder, at personer, der ikke tidligere har
været medlem og modtaget ydelser fra en dansk
a-kasse, ikke vil have optjent ret til feriedagpen-
ge.
Derudover er det muligt at ansøge om at
afholde yderligere ferie, men efter 5 uger er
det er uden arbejdsløshedsdagpenge.
På baggrund af, at der ikke stilles krav om
optjent ferie i den færøske arbejdsløsheds-
forsikring, anses den rejste problemstilling
for løst.
Sprogundervis-
ning ved job-
parathed
DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
GRL: Departementet for Ar-
bejdsmarked
Borgere fra Grønland kan blive meldt jobparate
i Danmark (i et dansk jobcenter) uden at have
tilstrækkelige sprogkundskaber, hvilket rejser
spørgsmål om tilbud om danskundervisning.
Eksisterende regler giver allerede mulighed
for sprogundervisning af grønlandske borge-
re.
Der er i lovgivningen bl.a. lagt op til, at job-
centret har et ansvar for at give information
og vejledning til borgere, der retter henven-
delse.
Det fremgår bl.a. af § 63 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats (BEK nr.
1297 af 09/11/2016), at personer, som på
grund af manglende danskkundskaber kun
vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan få
tilbud om danskundervisning. Til personer
med dansk som andetsprog skal jobcenterets
tilbud om uddannelse gives i henhold til lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Herudover følger det af lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., at
herboende grønlændere og færinger over 18
år, som af særlige grunde ikke behersker det
3
danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, har adgang til
danskuddannelse, jf. lovens § 2, stk. 3. Hin-
dringen anses for løst.
Manglende rets-
virkninger af æg-
teskab mellem to
personer af sam-
me køn.
DK: Børne- og Socialministeri-
et
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlands-
anliggender)
GRL: Departementet for Socia-
le Anliggender, Familie, Lige-
stilling og Justitsvæsen
Manglende retsvirkninger af ægteskab mellem
to personer med samme køn og af registreret
partnerskab kan have betydning i en række rela-
tioner, fx forsørgelsespligt, arveret, ret til socia-
le ydelser og forældreskab.
Færøerne:
Lovgivningen om ægteskab mellem to per-
soner af samme køn trådte i kraft for Færø-
erne den 1. juli 2017. Denne lovgivning
træder i stedet for lov om registreret part-
nerskab, og der er derfor ikke behov for at
sætte lov om registreret partnerskab i kraft
for Færøerne
Grønland:
Lov om registreret partnerskab er sat i kraft
for Grønland. Lovgivningen om ægteskab
mellem to personer af samme køn trådte i
kraft for Grønland den 1. april 2016.
Løsning:
Grænsehindringen i relation til ægteskab
mellem to personer af samme køn er løst i
forhold til både Færøerne og Grønland.
Pasning af egne
børn
DK: Børne- og Socialministeri-
et
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
GRL: Departementet for Ud-
dannelse
Det fremgår af den danske dagtilbudslov, at en
kommune kan vælge at give forældre med børn i
alderen fra 24 uger til skolestart mulighed for at
vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne
børn i stedet for en plads i dagtilbud. 38 procent
af kommunerne har i 2015 valgt at give foræl-
drene mulighed for at vælge et tilskud, heraf
overvejende til børn under 3 år.
Som led i aftalen ”Stærke dagtilbud – alle
børn skal med i fællesskabet”, der blev ind-
gået mellem regeringen, Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet og Radikale Venstre den
9. juni 2017, indgår et initiativ om at side-
stille ophold i Grønland og på Færøerne
med ophold i Danmark, når det gælder op-
tjening af ret til tilskud til pasning af egne
4
Forældre kan ikke modtage tilskud til pasning af
egne børn, hvis kommunalbestyrelsen i forbin-
delse med iværksættelse af hjælpeforanstaltnin-
ger efter § 52 i lov om social service anser det
for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtil-
bud.
Det er en betingelse for at få tilskud, at forælde-
ren ikke modtager offentlig overførselsindkomst
(fx barselsdagpenge eller pension) eller har ar-
bejdsindtægt, ligesom ansøgeren skal have op-
holdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år. I op-
gørelsen af, hvorvidt borgeren har opholdt sig i
landet i perioden på 7 ud af 8 år, indgår ikke
bopæl på Færøerne eller i Grønland. Kravet om
ophold gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det
omfang de efter EU-retten er berettiget til ydel-
sen.
børn.
Initiativet et udmøntet via en ændring af
dagtilbudsloven, som blev fremsat for Fol-
ketinget den 28. februar 2018 og vedtaget
den 24. maj. 2018. Ændringerne træder i
kraft den 1. juli 2018.
Det vil fortsat gælde, at ydelsen ikke kan
medtages ved ophold i Grønland/på Færøer-
ne.
Anvendelse af
CPR-numre
DK: Sundheds- og Ældremini-
steriet
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlands-
anliggender)
Omkring 1.400 færøske patienter behandles
hvert år uden for Færøerne, primært i Danmark.
Færøske patienter har ikke et dansk CPR-
nummer, men et færøsk personnummer med tre
cifre (p-tal). Når færøske patienter er i behand-
ling i det danske sundhedssystem, tildeles de
derfor et erstatningspersonnummer.
Ved udskrivelsen kan udskrivningsbreve og
oplysninger om medicin ikke automatisk videre-
sendes til det digitale færøske journalsystem,
som ikke kan modtage oplysninger om et ikke
kendt personnummer. Der er således risiko for
informationstab ved udskrivelsen, hvilket kan
Økonomi- og Indenrigsministeriet har god-
kendt ansøgning fra Region Hovedstaden
om adgang til at tildele administrative per-
sonnumre til de færøske patienter, der skal
behandles i regionen. Et administrativt per-
sonnummer vil tilgodese behovet for at sik-
re, at patientoplysninger om samme person
registreres på ét personnummer.
Efterfølgende har Rigshospitalet og Region
Hovedstaden igangsat et arbejde med den
tekniske opsætning, der skal understøtte
tildelingen af administrative personnumre.
Region Hovedstaden har informeret de øv-
5
have betydning for patientsikkerheden, da læger
på Færøerne ikke automatisk har adgang til sup-
plerende oplysninger om laboratorieundersøgel-
ser samt fx patologi – og mikrobiologisvar.
Ved genindlæggelse i Danmark vil de færøske
patienter ofte få et nyt erstatningspersonnum-
mer, og alle tidligere journaloplysninger er der-
for ikke umiddelbart tilgængelige for behand-
lingen. Dette giver risiko for endnu et informa-
tionstab og øger risikoen for, at patienten har
flere journaler. Problemstillingen er ikke isoleret
til Færøerne, men gælder alle patienter uden et
dansk CPR-nummer.
I Grønland har patienter danske CPR-numre og
oplever ikke problemer med dette.
rige regioner om, at Rigshospitalet på vegne
af regionerne kan oprette administrative
CPR-numre til færøske patienter, som be-
handles i Danmark.
Det forventede årlige antal tildelinger skøn-
nes af Region Hovedstaden at blive op til
1.400. Rigshospitalet vil blive det udførende
led i Region Hovedstaden.
Valgret til
Europa-
Parlamentet
DK: Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlands-
anliggender)
GRL: Formandens Departe-
ment – Indenrigsafdelingen
Enhver, der har valgret til folketingsvalg (af-
holdt i Danmark), har også valgret til Europa-
Parlamentet. En af betingelserne for valgret til
Folketinget er fast bopæl i riget, der også anses
for opfyldt for visse personer, som midlertidigt
har taget ophold i udlandet og fx agter at vende
tilbage til riget inden for 2 år. Der afholdes ikke
Europa-Parlamentsvalg på Færøerne/i Grønland,
da Færøerne og Grønland står uden for EU-
samarbejdet. Danske statsborgere med fast op-
hold på Færøerne/i Grønland har dermed ikke
valgret til Europa-Parlamentet, uanset at de har
valgret til folketingsvalg (afholdt på Færøerne/i
Grønland). Som følge heraf har en dansk stats-
borger, der flytter fra Danmark til Færøer-
ne/Grønland, ikke valgret til Europa-
Parlamentet, mens en dansk statsborger, som
Folketinget har i februar 2017 vedtaget et
lovforslag, der giver personer med dansk
indfødsret, som flytter til Færøerne eller
Grønland, mulighed for at bevare deres
valgret til Europa-Parlamentet i samme om-
fang, som de ville kunne ved flytning til et
tredjeland. Der vil således ikke fremover
være forskel på, om man flytter til Færøer-
ne, Grønland eller et tredjeland i forhold til
at bevare valgretten til Europa-Parlamentet.
Lovforslaget fjerner således grænsehindrin-
gen. Lovforslaget er trådt i kraft den 1. juli
2017 og har dermed virkning for det næste
Europa-Parlamentsvalg, der skal afholdes i
2019.
6
flytter fra Danmark til et tredjeland, bevarer sin
valgret til Europa-Parlamentet under forudsæt-
ning af, at betingelserne for at bevare valgretten
til Folketinget i øvrigt er opfyldt.
7
Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder
Emne/hindring Minister-
/landsstyreområde
Beskrivelse Status
Sygedagpenge DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
GRL: Departementet for Ar-
bejdsmarked
En person, der er bosiddende på Færøerne, og
som er beskæftiget på et grønlandsk skib og
betaler skat af denne indkomst i Grønland, har
ret til færøske sygedagpenge, hvis han har fast
bopæl og er fuldt skattepligtig på Færøerne.
Når denne person ikke bevarer fuld skattepligt
på Færøerne, har han ikke ret til færøske syge-
dagpenge.
Det kræver grønlandsk adresse at få sygedag-
penge (kaldet arbejdsmarkedsydelse) i Grøn-
land, og vedkommende er derfor også afskåret
fra at modtage ydelser efter grønlandsk lovgiv-
ning.
Ifølge nordisk konvention om social sikring er
det muligt at fravige princippet om, at borgeren
skal betale sociale bidrag i arbejdslandet, hvor-
ved vedkommende kan bevare retten til at være
socialt sikret i bopælslandet. Den nordiske kon-
vention finder imidlertid ikke anvendelse inden-
for rigsfælleskabet.
Grænsehindringen vedrører alene flytning
mellem Færøerne og Grønland.
Færøerne vil undersøge, i hvilken udstræk-
ning problemet kan afklares i færøsk lov-
givning og ellers tage kontakt med Depar-
tementet for Arbejdsmarked i Grønland, om
en mulig løsning.
Tidshorisont for løsning er 2018.
Sygedagpenge DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
For at modtage færøske sygedagpenge er det et
krav, at man har fast bopæl på Færøerne og er
fuldt skattepligtig på Færøerne. Det betyder, at
en person, der er fastboende i Danmark, men
som arbejder og betaler skat af denne indkomst
på Færøerne, ikke har ret til sygedagpenge efter
Færøerne vil undersøge, i hvilken udstræk-
ning problemet kan afklares i færøsk lov-
givning i de situationer, hvor der ikke vil
være ret til danske sygedagpenge.
Tidshorisont for løsning er 2018.
8
færøsk lovgivning.
Retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning
er grundlæggende betinget af, at den indkomst,
der indgår i beregningsgrundlaget for udbetaling
af sygedagpenge, kan beskattes i Danmark. Men
der er i sygedagpengelovens § 4, stk. 2, hjem-
mel til at udbetale sygedagpenge til en person,
hvis indkomst ikke er beskattet i Danmark, når
indkomsten kan beskattes på Færøerne (eller i
Grønland), og den pågældende ikke har – eller
ikke længere har – ret til sygedagpenge eller
anden erstatning for tab af indtægt efter lovgiv-
ningen for Færøerne (og Grønland), og den på-
gældende i øvrigt enten har ophold i Danmark,
eller har ophold på Færøerne eller i Grønland,
og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse i
Danmark eller på dansk skib.
Efter denne bestemmelse vil en person, der er
fastboende i Danmark, men som arbejder på
Færøerne, således kunne have ret til danske sy-
gedagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige
betingelser er opfyldt.
Social pension DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
GRL: Departementet for Fami-
lie, Ligestilling og Sociale
Anliggender
Lov om social pension gælder ikke for Færøerne
og Grønland. Dansk folke- eller førtidspension
kan ikke udbetales ved fast bopæl på Færøerne
eller i Grønland.
Ved flytning fra Færøerne til Danmark standses
den færøske folke- eller førtidspension. Der kan
dog normalt udbetales dansk folkepension uden
fornyet ansøgning. En færøsk førtidspension
Allerede mens arbejdet med rapporten på-
gik, vedtog det færøske lagting i foråret
2016, at en person, der på Færøerne har fået
tilkendt førtidspension, i en periode på op til
tre år, kan medtage førtidspensionen til
Danmark og Grønland.
Beskæftigelsesministeren har godkendt, at
embedsmænd fra Danmark, Færøerne og
9
tilkendt før 1. januar 2003 kan normalt konver-
teres til en dansk førtidspension efter tilsvarende
danske regler fra før 1. januar 2003. Er den fæ-
røske førtidspension tilkendt efter 1. januar
2003, skal den pågældende ved flytning til
Danmark søge om førtidspension efter de gæl-
dende danske regler.
Ved flytning fra Danmark til Færøerne udbetaler
Færøerne den færøske folkepension. Folkepen-
sionsalderen på Færøerne er dog 67 år, i Dan-
mark er den aktuelt 65 år. Ved dansk førtidspen-
sion tilkendt før 1. januar 2003 er der normalt
ret til en tilsvarende færøsk førtidspension. En
tilkendt førtidspension efter lov om social pen-
sion (førtidspension tilkendt efter regler herom
gældende fra 1. januar 2003) kan ikke sidestilles
med en færøsk førtidspension, og derfor skal der
ved flytning til Færøerne søges om førtidspensi-
on efter færøske regler.
Ved flytning fra Grønland til Danmark standses
den grønlandske folke- og førtidspension, og der
kan søges om dansk folkepension eller førtids-
pension. Folkepensionsalderen i Grønland er 65
år.
Ved flytning fra Danmark til Grønland standses
udbetalingen af den danske folke- eller førtids-
pension, og den pågældende må søge om pensi-
on i Grønland. De grønlandske pensionsregler
afviger væsentligt fra de danske.
Årsagen til hindringerne er forskellig retstil-
Grønland skal forberede et oplæg til et fæl-
les politisk møde i København mellem rigs-
delene med henblik på den politiske opfølg-
ning på rapporten.
Opfølgningen blev påbegyndt i efteråret
2017, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering på beskæftigelsesministerens
vegne inviterede embedsmænd fra pensi-
onsmyndighederne på Færøerne og i Grøn-
land til at deltage i en arbejdsgruppe, som
skal forberede oplægget til den senere poli-
tiske opfølgning.
Den 21. februar 2018 blev der afholdt et
videomøde i arbejdsgruppen. På mødet var
der enighed om, at det er førtidspensions-
området, der er den største udfordring, og
det blev aftalt, at der frem til næste em-
bedsmandsmøde arbejdes videre med at
udfolde de løsningsmuligheder, som der
blev peget på i arbejdsgruppens rapport. Der
blev siden afholdt endnu et videomøde den
7. juni 2018, hvor der blev arbejdet videre
med et oplæg til politisk beslutning Næste
møde i arbejdsgruppen er planlag til afhol-
delse den 21. august 2018.
Det var forventningen, at et politisk møde
ville kunne afholdes i København inden
sommerferien, men på grund af forsinkelsen
med embedsmandsgruppens arbejde, hvilket
også skyldes afholdelse af valg i Grønland,
er det politiske møde udskudt til slutningen
10
stand inden for rigsfællesskabet. Nordisk kon-
vention om social sikring finder ikke anvendelse
inden for rigsfællesskabet.
En arbejdsgruppe på embedsmandsplan bestå-
ende af repræsentanter fra henholdsvis Færøer-
ne, Grønland og Danmark har i en rapport fra
juni 2016 kortlagt rigsdelenes pensionsregler og
afdækket de hindringer, som kan opstå ved flyt-
ning inden for rigsfællesskabet. Rapporten op-
ridser en række løsningsmuligheder, herunder
muligheden for overgangsregler ved flytning
mellem rigsdelene, om principper i nordisk
konvention om social sikring kan anvendes mv.,
men indeholder ingen konkrete anbefalinger.
af august/begyndelsen af september 2018.
Manglende rets-
virkninger af
medmoderskab
DK: Børne- og Socialministeri-
et
FÆ: Heilsu- og Innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlands-
anliggender)
GRL: Departementet for Socia-
le Anliggender, Familie, Lige-
stilling og Justitsvæsen
Reglerne om medmoderskab i børneloven for
Danmark indebærer, at en kvinde, der føder et
barn, og kvindens ægtefælle eller partner kan
aftale, at ægtefællen eller partneren skal være
medmor til barnet. Dette medmoderskab har
samme retsvirkninger som et faderskab.
Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab
etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger
på Færøerne og i Grønland. Manglende rets-
virkninger af medmoderskab kan have betyd-
ning i en række relationer, fx forældreskab, for-
ældremyndighed, forsørgelsespligt, arveret og
ret til sociale ydelser.
Færøerne:
Reglerne om medmoderskab gælder ikke for
Færøerne.
Den 29. juli 2018 overtager Færøerne sags-
området person-, familie- og arveret og
dermed lovgivningsansvaret for regler om
fader- og medmoderskab.
Der opretholdes et tæt samarbejde efter
overtagelsen. Som et led i samarbejdet på
det person-, familie og arveretlige område
orienterer færøske og danske myndigheder
hinanden om nye lovgivningsinitiativer m.v.
med henblik på i størst mulig udstrækning at
undgå uhensigtsmæssige virkninger af en
uens retstilling i rigsfællesskabet. Der for-
11
sættes således fortsat dialog på området.
Grønland:
Reglerne om medmoderskab gælder ikke for
Grønland.
Det er aftalt med Grønland, at lovgivningen
om faderskab forelægges selvstyret med
henblik på ajourføring, herunder at reglerne
om medmoderskab sættes i kraft for Grøn-
land. Børne- og Socialministeriet udarbejder
oplæg hertil, der forelægges for selvstyret,
inden lovgivningsarbejdet igangsættes.
Handicapbil DK: Børne- og Socialministeri-
et
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
Færøerne:
En handicapbil i Danmark eller på Færøerne
bevilges ikke efter de samme betingelser. Kom-
binationen af danske registreringsafgifter og
sociallovgivning, herunder forskellig behovs-
vurdering, vanskeliggør flytning med handicap-
bil.
Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark,
oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil
til Danmark, idet de ikke opfylder betingelserne
for bevilling af en handicapbil i Danmark.
Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt
angår danske statsborgere, der medbringer en
handicapbil til Færøerne.
Børne- og Socialministeriet har været i dia-
log med Færøernes Repræsentation. På Fæ-
røerne kan der bevilges støtte til betaling af
den udenlandske restgæld for en handicap-
bil, som borgeren har fået bevilget støtte til
fra et andet land.
En tilsvarende regel findes ikke i Danmark.
Efter de danske regler kan der alene ydes et
rente- og afdragsfrit lån til betaling af regi-
streringsafgift til personer, der ved indrejse
her i landet medbringer en handicapbil.
Den færøske socialforvaltning kan give til-
ladelse til, at en borger tager sin handicapbil
med til udlandet, selvom lån til bilen ikke er
tilbagebetalt. De danske myndigheder vil
dog afvise at overtage lånet, jf. ovenfor.
Borgeren bliver derfor nødt til at betale hele
restgælden selv, inkl. den del, der er
12
beregnet som støtte, hvis borgeren vælger at
tage bilen med til Danmark.
I det afklarende arbejde har
problemstillingen dog vist sig at have et
begrænset omfang. Der oplyses fra færøske
side om 1-2 sager årligt om flytninger med
handicapbil fra Færøerne til Danmark.
De danske og færøske myndigheder er i
dialog om at finde en løsning på problem-
stillingen.
Indførsel af kæle-
dyr til/fra
Grønland
DK: Miljø- og Fødevaremini-
steriet/Fødevarestyrelsen
FÆ: Heilsufrøðiligu Starvs-
stovuni (Levnedsmiddel-, vete-
rinær- og miljøstyrelsen)
GRL: Veterinær- og Fødeva-
remyndigheden i Grønland
(VFMG)
Gældende regler for privat ikke-kommerciel
flytning:
Fra DK til GL:
Man skal have en tilladelse til indførslen fra
Grønlands Repræsentation i København eller
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover
skal visse andre krav være opfyldt. Det er også
muligt at få tilladelse til at indføre andre typer af
almindelige kæledyr på nærmere fastsatte vilkår.
Fra FO til GL:
Man skal have en tilladelse til indførslen fra
Grønlands Repræsentation i København eller
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Foruden
tilladelsen skal visse andre krav være opfyldt.
Fra DK/FO til GL:
Regler om indførsel og udførsel af kæledyr i
Grønland hører under Fødevarestyrelsens
ressort område. Dog er flere områder, som
fx zoonoser (herunder rabies) og dyrevel-
færd overtaget af selvstyret.
En ændring af reglerne for at indføre kæle-
dyr i Grønland skal derfor ske i tæt samar-
bejde mellem Veterinær- og Fødevaremyn-
digheden i Grønland og Fødevarestyrelsen.
Der er visse love og bekendtgørelser, som
skal udarbejdes eller ændres af Veterinær-
og Fødevaremyndigheden i Grønland. Det
vil være mest hensigtsmæssigt, at disse er på
plads, før Fødevarestyrelsen ændrer indfør-
selsreglerne til Grønland.
13
Fra GL til DK: Hunde og katte skal være id-
mærket, ledsaget af et EU selskabsdyrspas, og
de skal være vaccineret mod rabies. Det er dog
ikke alle steder, at der er adgang til praktiseren-
de dyrlæger i Grønland, hvorfor der er særlige
krav for at indføre hunde og katte fra Grønland,
som ikke har et gyldigt EU selskabsdyrspas. Der
er pt. ikke nogen dyresundhedsmæssige krav for
ikke-kommerciel flytning af andre almindelige
typer af kæledyr.
Fødevarestyrelsen har i efteråret 2017 haft
den første kontakt til Veterinær- og Fødeva-
remyndigheden i Grønland om de juridiske
spørgsmål, der skal afklares, før nye krav
kan træde i kraft.
Det forventes, at der nedsættes en arbejds-
gruppe bestående af repræsentanter fra Fø-
devarestyrelsen og Veterinær- og Fødeva-
remyndigheden i Grønland, når den juridi-
ske analyse er tilendebragt.
Fra GL til DK:
Det er besluttet at sidestille kravene med de
almindelige EU-krav, fx i Kæledyrsforord-
ningen. Udkast til en revision af de gælden-
de regler for ikke-kommerciel flytning af
kæledyr samt indførsel heraf til Danmark
forventes at kunne anvendes fra 1. januar
2019.
Medtagelse af
lægemidler
DK: Sundheds- og Ældremini-
steriet
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlands-
anliggender)
GRL: Departementet for Sund-
hed
Efter lægemiddelloven må private personer kun
indføre (humane) lægemidler til eget forbrug
efter regler i gældende bekendtgørelse om priva-
tes indførsel af lægemidler. Efter reglerne kan
private personer fra lande, der ikke er medlem
af Den Europæiske Union eller omfattet af
EØS-aftalen, højst medbringe lægemidler til 3
måneders forbrug.
Sundheds- og Ældreministeriet og Landssty-
reområdet for Sundheds- og Indenlandsan-
liggender er fortsat i dialog om en afklaring
af grænsehindringen. De færøske myndig-
heder har oplyst, at en del af problemet er
løst ved de gældende regler om sundheds-
ydelser til færøske borgere under midlerti-
digt ophold i Danmark. Reglerne gælder i
tilfælde af pludseligt opstået eller forværret
14
Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor
medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3
måneder ved rejser til Danmark, mens borgere
fra EU/EØS kan medbringe lægemidler til læn-
gere tids forbrug. Grønland oplever ikke dette
som et problem.
sygdom, ulykkestilfælde og lignende. En
afgrænsning af reglernes anvendelse i ikke-
akutte situationer er under afklaring med
henblik på en endelig løsning af grænsehin-
dringen.
Kørekortområdet DK: Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
GRL: Departementet for Infra-
struktur
Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til
at føre samme køretøjer i Danmark, som det
berettiger til at føre i Grønland, i indtil 90 dage
efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sæd-
vanlig bopæl er opfyldt. Ifølge kørekortbe-
kendtgørelsen skal indehavere af et grønlandsk
kørekort bestå en kontrollerende køreprøve for
at få ombyttet kørekortet til et dansk kørekort.
Dette anses for at være nødvendigt, idet de
grønlandske vej- og trafikforhold afviger væ-
sentligt fra de danske, herunder i forbindelse
med køreuddannelse, manglende motorveje og
landeveje samt næsten ingen lyskryds.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
sendte i slutningen af 2017 en delegation til
Grønland for bl.a. at drøfte problematikken
om ombytning af kørekort.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
fremsendte - på baggrund af drøftelserne i
Grønland - den 9. januar 2018 en handlings-
plan med mulige løsningsmodeller samt
forslag til videre proces til de grønlandske
myndigheder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
har den 2. februar 2018 modtaget Grønlands
Politis bemærkninger til handlingsplanen
men afventer fortsat bemærkninger fra De-
partementet for Boliger og Infrastruktur.
Departementet har oplyst, at de vil komme
med bemærkninger til handlingsplanen hur-
tigst muligt efter valget den 24. april 2018.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
vil fortsætte drøftelserne med de grønland-
ske myndigheder, når bemærkningerne til
handlingsplanen er modtaget.
15
Tildeling af dansk
administrativt
personnummer til
færinger bosat på
Færøerne
DK: Økonomi- og Inden-
rigsministeriet
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområ-
det for Sundheds- og Inden-
landsanliggender)
Efter CPR-loven tildeles et dansk personnum-
mer til en person, der skal folkeregistreres (bo-
pælsregistreres) i CPR med bopæl i Danmark.
Danske myndigheder kan herudover få adgang
til at tildele såkaldte administrative personnum-
re til brug for myndighedens sagsbehandling.
Det er ikke efter CPR-loven muligt at give en
myndighed adgang til at tildele et administrativt
personnummer alene på baggrund af en persons
danske statsborgerskab eller vedkommendes
eget ønske herom. CPR-loven gælder ikke for
Færøerne. Færøerne ønsker, at det afklares, om
der er et generelt behov for at kunne udstede
danske personnumre til færinger efter anmod-
ning, eller om der bør findes sektorspecifikke
løsninger for tildeling af et dansk administrativt
personnummer, hvis en færøsk sektormyndig-
hed vurderer, at der er et konkret behov herfor i
forbindelse med en færings kontakt til danske
myndigheder.
Det daværende Social- og Indenrigsministe-
rium sendte den 15. september 2016 et brev
til Landsstyreområdet for Sundheds- og In-
denlandsanliggender. Dels foreslås en løs-
ningsmodel til at skabe den fra Færøernes
side ønskede adgang til at få udstedt NemID
på Færøerne. Dels oplyses, at det er ministe-
riets opfattelse, at der med den øgede brug
af administrative personnumre hos de dan-
ske myndigheder er et godt grundlag for at
imødekomme også færingers behov for ad-
gang til danske administrative personnumre.
Brevet er vedlagt et notat om begge pro-
blemstillinger. Der pågår på Færøerne fort-
sat overvejelser herom.
16
Grænsehindringer, der ikke arbejdes videre med
Emne/hindring Minister-
/landsstyreområde
Beskrivelse Status
Indførsel af kæle-
dyr til/fra
Færøerne
DK: Miljø- og Fødevaremini-
steriet/Fødevarestyrelsen
FÆ: Heilsufrøðiligu Starvs-
stovuni (Levnedsmiddel-, vete-
rinær- og miljøstyrelsen)
GRL: Veterinær- og Fødeva-
remyndigheden i Grønland
(VFMG)
Gældende regler for privat ikke-kommerciel
flytning:
Fra DK/GL til FO:
Det er de færøske myndigheders opfattelse, at
Færøerne er i den unikke situation, at der er fle-
re smitsomme dyresygdomme, som aldrig er
påvist på Færøerne, og at der med en viderefø-
relse af den nugældende, restriktive lovgivning
og øernes isolerede beliggenhed i Atlanterhavet
er forholdsvis gode muligheder for at opretholde
denne gode sygdomsstatus.
Hunde og katte må kun indføres af personer
med fast bopæl på Færøerne eller personer, der
flytter til Færøerne fra udlandet for at bo. Det er
således ikke tilladt at medbringe kæledyr på
ferierejser eller på midlertidige ophold af min-
dre end tre måneders varighed. Det er som ud-
gangspunkt forbudt at indføre andre typer kæle-
dyr til Færøerne. Dog kan privatpersoner, som
har fast bopæl på Færøerne eller personer, der
flytter til Færøerne fra udlandet for at bo, få
tilladelse hertil på nærmere vilkår.
Fra FO til DK:
Hunde og katte skal være id-mærket, ledsaget af
et EU selskabsdyrspas, og de skal være vaccine-
ret mod rabies.
Fra DK/GL til FO:
Heilsufrøðiligu Starvsstovuni (Levnedsmid-
del-, veterinær- og miljøstyrelsen) har ud-
trykt, at man ikke ønsker at ændre de gæl-
dende krav, da det vil øge risikoen for at
indføre smitsomme sygdomme til Færøerne.
Der arbejdes aktuelt ikke videre med græn-
sehindringen.
Fra FO til DK:
Indførsel fra Færøerne til Danmark følger de
almindelige EU-krav, hvilket der ikke læg-
ges op til at ændre på.
17
Overførsel af
pensionsordning
DK: Skatteministeriet
FÆ: Fíggjarmálaráðið (Lands-
styreområdet for Finansanlig-
gender)
Med ændringen af de færøske pensionsbeskat-
ningsregler i 2012 blev det ikke længere muligt
at spare op i danske pensionskasser. Dette har
medført en efterspørgsel for at samle pensions-
ordningerne i færøske pensionskasser. Ved
overførsel af en dansk pensionsordning til ud-
landet, herunder til Færøerne, skal der betales
afgift til Danmark. Afgiften sikrer, at Danmark
modtager skat, hvilket skal ses i lyset af, at
Danmark har givet fradrag for indbetalingerne.
Ved kapitalpension udgør afgiften 52 pct., mens
afgiften udgør 60 pct. ved overførsel af en rate-
pension eller en pensionsordning med løbende
udbetalinger.
De færøske myndigheder og Skatteministe-
riet er enige om, at der indtil videre ikke er
grundlag for at arbejde videre med det på-
gældende spørgsmål.
Skatteministeriet har tilføjet, at hvis de fæ-
røske myndigheder på et senere tidspunkt
ønsker at drøfte spørgsmålet, vil Skattemini-
steriet selvfølgelig være indstillet herpå.
Arbejdsmarkeds-
uddannelser
(AMU)
DK: Undervisningsministeriet
FÆ: Mentamálaráðið (Lands-
styreområdet for Uddannelse,
Forskning og Kultur)
GRL: Departementet for Ar-
bejdsmarked samt Departemen-
tet for Uddannelse
Der blev i 2009 gennemført ændringer af lov-
givningen vedrørende arbejdsmarkedsuddannel-
ser, som gav mulighed for at optage personer
med bopæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i
Grønland på ordinære AMU-hold. De kan heref-
ter også få AMU-bevis.
For personer med cpr-adresse eller reel og fak-
tisk beskæftigelse i Danmark finansieres ar-
bejdsmarkedsuddannelser af 1) en deltagerbeta-
ling, som er fastsat på finansloven for den på-
gældende uddannelse, 2) et statstilskud, der er
fastsat efter de takster, der fremgår af finanslo-
ven for de pågældende arbejdsmarkedsuddan-
nelser i de pågældende år for de pågældende
institutioner og 3) eventuel betaling for en sær-
lig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. Her-
udover er der mulighed for løntabsgodtgørelse
(VEU-godtgørelse) og tilskud til kost, logi og
Ordningen indebærer, at personer med bo-
pæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i
Grønland kan deltage på ordinære AMU-
hold mod fuld deltagerbetaling. Der er enig-
hed mellem danske, færøske og grønlandske
myndigheder om ikke at ændre ordningen.
18
befordring. Der kan kun opnås tilskud til kost og
logi, hvis deltageren er berettiget til tilskud til
befordring, og at der i øvrigt som udgangspunkt
er mere end 120 km. transport tur-retur.
For personer med bopæl og/eller beskæftigelse
på Færøerne/i Grønland på ordinære AMU-hold
gælder, at deltagelse på ordinære AMU-hold
sker mod fuld deltagerbetaling, der omfatter pkt.
1-3 ovenfor, og uden mulighed for godtgørelse
eller tilskud til kost, logi og befordring. Uddan-
nelsesstederne kan tilbyde personerne kost og
logi efter reglerne om indtægtsdækket virksom-
hed.
19
Nordiske grænsehindringer
Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder
Emne/hindring Minister-
/landsstyreområde
Beskrivelse Status
Handicapbil DK: Børne- og Socialministeriet
FÆ: Almannamálaráðið (Lands-
styreområdet for Sociale Anlig-
gender)
En handicapbil kan ikke medbringes ved flyt-
ning over grænser, idet der skal ansøges om en
ny handicapbil i tilflytningslandet.
Reglerne om tilkendelse af en handicapbil er
forskellig i de nordiske lande. Dette indebærer,
at en person, der i et land har ret til støtte, an-
skaffelse og vedligeholdelse af en handicapbil,
ikke nødvendigvis har den samme ret i et andet
land.
De færøske myndigheder har oplyst, at der ikke
er registreret problemstillinger i forbindelse
med flytninger til Sverige og Norge.
De danske og færøske myndigheder er i
dialog om at finde en løsning på
problemstillingen.
Medicinal eksport
og returnering af
importeret medi-
cin
DK: Sundheds- og Ældremini-
steriet
FÆ: Heilsu- og innlendis-
málaráðið (Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlandsan-
liggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes der-
for som et tredjeland indenfor medicinalområ-
det. Det indebærer bl.a. to problemer for det
færøske apoteksvæsen: 1) at apoteker ikke kan
eksportere magistrelle lægemidler (fremstillet
efter recept til en enkelt patient) til Danmark,
2) at apoteker ikke kan returnere lægemidler fra
danske grossister, når nye krav til lægemiddel-
emballage træder i kraft den 9. februar 2019 for
at forebygge forfalskede lægemidler i den lega-
le distributionskæde.
Færøerne ønsker problemet løst ved, at de dan-
Sundheds- og Ældreministeriet og Landssty-
reområdet for Sundheds- og Indenlandsan-
liggender er fortsat i dialog om en afklaring
af grænsehindringen. For så vidt angår ek-
sport af magistrelle lægemidler til Danmark
(1) afventes en klarlægning af, hvilke læge-
midler der konkret er behov for at tilveje-
bringe til færinger bosiddende i Danmark.
Med hensyn til returnering af importeret
medicin (2) er der forsat dialog om mulige
løsninger.
Senest har der i 1. kvartal 2018 været af-
20
ske myndigheder sidestiller de færøske apote-
ker med danske apoteker.
holdt møde herom mellem Lægemiddelsty-
relsen og den færøske landsapoteker.
21
Grænsehindringer, der ikke arbejdes videre med
Emne/hindring Minister-
/landsstyreområde
Beskrivelse Status
Kørekortområdet DK: Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
FÆ: Uttanríkis- og vin-
numálaráðið (Landsstyreområ-
det for Udenrigs- og Erhvervs-
anliggender)
Færøerne er ikke omfattet af overenskomst af
12. november 1985 mellem Danmark, Finland,
Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af
kørekort og registrering af køretøjer. Personer
med færøsk kørekort, som tager bopæl i et an-
det nordisk land (bortset fra Danmark), har
derfor ikke krav på, at deres færøske kørekort
anerkendes eller kan ombyttes i det pågældende
land.
Justitsministeriet har aftalt med det daværende
færøske Innlendismálaráðið, at Færøerne selv
kan tage initiativ til at kontakte de nordiske
lande, som de ønsker at indgå aftaler med, og at
Justitsministeriet står til rådighed med faglig
bistand m.v. De aftaler, som Færøerne måtte
indgå, vil skulle godkendes af Danmark.
Justitsministeriet har tidligere aftalt med det
daværende færøske Innlendismálaráðið, at
Færøerne selv kan tage initiativ til at frem-
me sagen om anerkendelse af færøske køre-
kort i andre nordiske lande.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
har på den baggrund ikke fundet det nød-
vendigt at foretage yderligere for så vidt
angår denne sag. Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet står naturligvis til rådighed
med faglig bistand m.v. i lighed med, hvad
Justitsministeriet tidligere har oplyst.
Erhvervsuddan-
nelser
DK: Undervisningsministeriet
FÆ: Mentamálaráðið (Landssty-
reområdet for Uddannelse,
Forskning og Kultur)
GRL: Departementet for Ar-
bejdsmarked og Departementet
for Uddannelse
I Danmark er der et lovbaseret krav om certifi-
cering indenfor forskellige erhvervsuddannel-
ser som fx sprøjtecertifikat for gartnere, våd-
rumscertifikat for byggeriets uddannelser og
svejsecertificering for smede m.v. Certifikatet
er en adgangsgivende kompetence til lovregu-
lerede arbejdsområder. Alle medarbejdere in-
den for disse arbejdsområder i Danmark, hvor
der er et dansk lovkrav om certificering, skal
erhverve dette certifikat uanset deres herkomst
og uddannelse.
Mod betaling er det muligt at tage de AMU
kurser, der ønskes, og på det maritime om-
råde foreligger der en aftale om gensidig
anerkendelse af alle kurser og uddannelser.
De færøske og grønlandske myndigheder
har undersøgt sagen og har ikke kunnet
identificere konkrete problemsager. Der er
derfor enighed om ikke umiddelbart at gå
videre med sagen.