B 89 - svar på MFU spm. 5 om at uddybe det empiriske belæg for svaret på spørgsmål 1, hvor ministeren antager, at en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil medføre et mindsket arbejdsudbud, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvilket fagligt belæg der ligger til grund for svaret på spørgsmål 2,
hvor ministeren skriver følgende: ”Forhøjelserne skønnes samlet at være forbundet med
et samfundsøkonomisk tab, idet de positive helbredseffekter ved et lavere forbrug skøn-
nes at være mindre end de skønnede omkostninger. ” Hvad anslår Skatteministeriet f.eks.,
at de samfundsøkonomiske gevinster som følge af positive helbredseffekter er ved, at pri-
sen for en gennemsnitlig pakke cigaretter forøges til 90 kr.?
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 er der redegjort nærmere for de samfundsøkonomiske
effekter ved en afgiftsændring, som kan opdeles på følgende elementer:
- Forbrugsforvridning.
- Grænsehandelsforvridning.
- Eksterne omkostninger (eksternaliteter).
Såfremt de skønnede øgede forvridningsomkostninger (forbrugs- og grænsehandelsfor-
vridning) ved en afgiftsforhøjelse overstiger de skønnede mindskede eksterne omkostnin-
ger (eksternaliteter), skønnes afgiftsændringen samlet set at medføre et samfundsøkono-
misk tab. Et samfundsøkonomisk tab vil således kunne tolkes som den negative virkning,
det konkrete tiltag i sidste ende har på den samlede samfundsøkonomiske velfærd.
De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring er således ikke identiske med de
provenumæssige virkninger for staten, men omfatter også de afledte virkninger for bor-
gerne.
Ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennemsnitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
kan disse effekter med betydelig usikkerhed samlet set skønnes at udgøre et samfunds-
økonomisk tab på ca. 5,5 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Skønnede samfundsøkonomiske effekter ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennem-
snitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
Mia. kr.
Samfundsøkonomisk effekt i alt -5,5
- heraf helbred 7,9
- heraf forbrugsforvridning -7,2
- heraf grænsehandelsforvridning -6,2
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 3
En forhøjelse af cigaretafgifterne vil indebære et umiddelbart merprovenu for staten (inkl.
virkning af tilbageløb og arbejdsudbud), som dog umiddelbart modsvares af et tab for
borgeren, og som dermed ikke umiddelbart indebærer et tab eller en gevinst i et samlet
samfundsøkonomisk perspektiv. Ved beregning af de samfundsøkonomiske effekter læg-
ges således til grund, at der sker en modgående nedsættelse af en skat eller en anden afgift
med samme fordelingsprofil, hvorved arbejdsudbuddet ikke påvirker den samfundsøko-
nomiske beregning. Således tager den samfundsøkonomiske beregning udgangspunkt i de
isolerede effekter af ændringen i afgiften.
Det bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at skønne over de sam-
fundsøkonomiske effekter og provenuvirkningerne, særligt for så store afgiftsændringer.
Eksternalitetsomkostningerne ved rygning er vanskelige at kvantificere. Skatteministeriet
har gennem en årrække antaget, at helbredsomkostningerne udgør godt 2 kr. pr. cigaret
på baggrund af en opgørelse af de samlede omkostninger ved rygning fra Statens Institut
for Folkesundhed fordelt på sundhedsvæsnets nettoomkostninger og det samfundsøko-
nomiske produktionstab.
Såfremt den foreslåede forhøjelse svarende til 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter i ovenstående
opgørelse skulle være forbundet med en samlet samfundsøkonomisk gevinst, ville det be-
tyde, at eksternaliteten ved tobaksrygning skulle udgøre over 4 kr. pr. cigaret. Det svarer
til knap 26 mia. kr. ved det nuværende forbrug.
I den seneste opgørelse over de samlede omkostninger ved rygning er omkostningerne
opgjort til ca. 14 mia. kr. fordelt på ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og
pleje, ekstra omkostninger på 34 mia. kr. ved tabt produktion samt et sparet fremtidigt of-
fentligt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere på 30 mia. kr.1 Ved det
aktuelle forbrug svarer det ligeledes til en omkostning pr. cigaret på godt 2 kr.
1 Jf. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/2016._risikofaktorer._sygdomsbyrden_i_danmark.pdf


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe det empiriske belæg for svaret på spørgsmål 1, hvor ministeren an-
tager, at en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil medføre et mindsket arbejdsudbud set i
lyset af, at forskning har vist, at de dårlige helbredseffekter af rygning medfører, at folk er
mere syge i deres arbejdsliv og i gennemsnit arbejder mindre i løbet af deres arbejdsliv?
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler. I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 indgår bl.a. også en ny analyse af ar-
bejdsudbudsvirkningen ved en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak.
På baggrund af analysen er skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet med den af-
ledte arbejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak ændret fra
ca. 4 pct. til ca. -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes at in-
debære en positiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en negativ
arbejdsudbudsvirkning. Analysen beskrives nærmere nedenfor.
Afgifter, som pålægges forbruget, virker som en indirekte skat på arbejdsindkomst og på-
virker derfor arbejdsudbuddet, ligesom indkomstskatterne. Virkningen på arbejdsudbud-
det af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel at svare til virkningen af en tilsva-
rende ændring af indkomstskatterne, som påvirker fordelingen af befolkningens købekraft
på samme måde.
I forbindelse med de økonomiske ministeriers effektvurderinger af ændrede afgifter anta-
ges ofte, at ændringer i en generel afgift – som fx momsen – har nogenlunde samme virk-
ning på familiernes købekraft og samme afledte arbejdsudbudsvirkning som en ændring i
arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at en ændring i arbejdsmarkedsbidraget påvirker
lave og høje disponible indkomster – herunder både lønindkomster og overførselsind-
komster – relativt lige meget, og således har nogenlunde de samme fordelingsmæssige
egenskaber som momsen.
En ændring af satsen for arbejdsmarkedsbidraget skønnes at indebære en selvfinansie-
ringsgrad på ca. 4 pct. (via afledte effekter på arbejdsudbuddet). Denne selvfinansierings-
grad anvendes typisk som mål for de afledte arbejdsudbudsvirkninger af generelle afgiftsæn-
dringer.
Ændringer i specifikke afgifter kan dog have en anden virkning på købekraften på tværs af
befolkningen. Analysen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 viser, at en reduktion af ci-
garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle
indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.
stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.
Side 3 af 3
Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-
bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-
ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er netop, at alle får omtrent
samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den
afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes
derfor at udgøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget.
Negative helbredseffekter som følge af rygning indgår ikke i Skatteministeriets skøn over
arbejdsudbudseffekten af ændringer i tobaksafgifter. Ved opgørelse af virkningerne på de
offentlige finanser af afgiftsændringer ses generelt bort fra eventuelle afledte eksterne om-
kostninger (fx helbredsomkostninger). Årsagen hertil er blandt andet, at den isolerede
virkning på de offentlige finanser af ændringer i de afledte eksterne omkostninger er van-
skelig at fastlægge præcist. I de samfundsøkonomiske beregninger indgår imidlertid skøn
for de samlede samfundsmæssige konsekvenser, herunder også helbredseffekter, jf. svar
på SAU B 89 – spørgsmål 3.