Svar på spm. nr. S 890: Finder ministeren det i forlængelse af REU alm. del 2017-18, svar på spørgsmål 705, hensigtsmæssigt, at personalet på institutioner for anbragte kriminelle unge ikke har mulighed for fysisk at gennemtvinge en visitation af en ung eller gennemføre en rumundersøgelse af den unges værelse, i fald den unge nægter at lade sig visitere eller stiller sig i vejen for gennemførelsen af en rumundersøgelse, selvom personalet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er bemyndiget til at foretage disse undersøgelser, men at personalet i stedet skal tilkalde politiet, hvilket kan gøre situationen endnu mere kompliceret, dels fordi det dermed ikke i situationen er muligt at undersøge, om der er hold i en mistanke, som kan resultere i en farlig situation, hvis mistanken vedrørende en kniv, og dels fordi visitationen dermed, hvis politiet har mulighed for at udføre den, vil skulle udføres af politiet, som den unge slet ingen relation har til og formentlig har et endnu mere anstrengt forhold til i kraft af politiets profession, end den unge har til det pædagogiske personale på den institution hvor den unge er anbragt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 890.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S890/svar/1500184/1916250.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) har d. 20. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 890 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 890:
”Finder ministeren det i forlængelse af REU alm. del 2017-18, svar på spørgsmål 705,
hensigtsmæssigt, at personalet på institutioner for anbragte kriminelle unge ikke har
mulighed for fysisk at gennemtvinge en visitation af en ung eller gennemføre en
rumundersøgelse af den unges værelse, i fald den unge nægter at lade sig visitere
eller stiller sig i vejen for gennemførelsen af en rumundersøgelse, selvom personalet i
henhold til § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er bemyndi-
get til at foretage disse undersøgelser, men at personalet i stedet skal tilkalde politiet,
hvilket kan gøre situationen endnu mere kompliceret, dels fordi det dermed ikke i situ-
ationen er muligt at undersøge, om der er hold i en mistanke, som kan resultere i en
farlig situation, hvis mistanken vedrørende en kniv, og dels fordi visitationen dermed,
hvis politiet har mulighed for at udføre den, vil skulle udføres af politiet, som den unge
slet ingen relation har til og formentlig har et endnu mere anstrengt forhold til i kraft af
politiets profession, end den unge har til det pædagogiske personale på den institution
hvor den unge er anbragt?”
Svar:
Som redegjort for i mit nylige, endelige svar på REU alm. del spørgsmål 705 (folke-
tingsåret 2017-18), kan personalet på opholdssteder og døgninstitutioner for børn og
unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, foretage undersøgelse af de anbragte
børns og unges person eller opholdsrum efter reglerne i voksenansvarsloven og vok-
senansvarsbekendtgørelsen.
Lederen af et opholdsstedsted eller en døgninstitution eller den, der bemyndiges der-
til, kan således uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af
et anbragt barns eller en ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen med-
fører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. voksenan-
svarslovens § 16, stk. 1.
Det kan f.eks. være, hvis der mangler skarpe genstande i opholdsstedets eller døgn-
institutionens køkken eller værksted.
Lederen af opholdsstedet eller døgninstitutionen eller den, der bemyndiges dertil, kan
endvidere uden retskendelse beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den
Sagsnr.
2018 - 3518
Doknr.
585105
Dato
25-06-2018
2017-18
S 890 endeligt svar
Offentligt
2
unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 4.
Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling eller den, der bemyndi-
ges hertil, kan herudover uden retskendelse beslutte, at der skal foretages undersø-
gelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der anbragt i afdelingen eller på døgnin-
stitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
iagttages, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 2.
En sådan undersøgelse efter voksenansvarslovens § 16, stk. 2, kan foretages, når
barnet eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution eller særligt sikret afde-
ling, før og efter besøg samt før og efter fravær fra den sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 3.
En undersøgelse af person eller opholdsrum skal gennemføres så skånsomt som
muligt under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten efter voksenansvarslovens § 7.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at personalet på opholdssteder eller døgninstituti-
oner, herunder sikrede døgninstitutioner, kan anvende fysisk magt i forbindelse med
en undersøgelse af person og opholdsrum, hvis det omhandlende barn eller den unge
i forbindelse med undersøgelsen udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den
unge selv, de øvrige anbragte børn og unge eller personalet.
I sådanne situationer vil der kunne anvendes fysisk magt i form af fastholdelse og
føren efter voksenansvarslovens § 9 med det formål at forhindre barnet eller den unge
i at skade sig selv eller andre.
Hvis et barn eller en ung ikke ønsker at medvirke til en undersøgelse af person eller
opholdsrum, og der er mistanke om, at den unge er i besiddelse af ulovlige genstan-
de, kan personalet på døgninstitutionen tilkalde politiet med henblik på at lade dem
foretage undersøgelsen.
Derfor synes jeg samlet set, der er relevante muligheder for at anvende magt, hvis det
er påkrævet.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der med regeringens udspil til en reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet lægges op til at give personalet på bl.a. sikrede døgninstitu-
tioner øgede beføjelser.
Det foreslås således bl.a. at indføre en udvidet adgang til kropsvisitation og gennem-
søgning af tøj over for unge på sikrede døgninstitutioner, hvis det er nødvendigt for at
varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det vil i højere grad gøre det mu-
ligt at opdage forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben, mobiltelefoner
eller lignende.
Der pågår pt. forhandlinger om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1: Endeligt svar på REU alm. del spørgsmål 705 (folketingsåret 2017-18)


Bilag 1 Endeligt svar på REU alm. del spørgsmål 705 (folketingsåret 2017-18).pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S890/svar/1500184/1916251.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg har d. 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 705 (alm.
del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 705:
”Vil ministeren oplyse, om der foreligger ensartede retningslinjer, bl.a. i forhold til poli-
tianmeldelse, hvis personalet på diverse institutioner er bekendte med, at en ung bæ-
rer kniv, udover vold mod personale eller andre unge, eller begår hærværk?”
Svar:
I forlængelse af mit foreløbige svar følger her min endelige besvarelse:
Jeg forstår, i forlængelse af udvalgets samtidige spørgsmål SOU alm. del - spørgsmål
703, spørgsmålet sådan, at det vedrører både opholdssteder og døgninstitutioner for
børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og indkvarteringssteder m.v.
efter udlændingeloven.
Børne- og Socialministeriet har ikke oplysninger om eventuelle retningslinjer på op-
holdssteder og døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, for politi-
anmeldelse, hvis personalet på institutionerne er bekendte med, at et anbragt barn
eller ung bærer kniv, udøver vold mod personalet eller andre børn og unge eller begår
hærværk.
Personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, har en række indgrebsmuligheder efter lov om voksenansvar, når betingelserne
herfor er opfyldt.
Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 1, kan lederen af et opholdsstedsted eller en
døgninstitution eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der
skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en ungs person eller opholds-
rum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse
af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke
kan iagttages.
Sagsnr.
2018 - 2616
Doknr.
578370
Dato
13-06-2018
2017-18
S 890 endeligt svar
Offentligt
2
Det kan f.eks. være, hvis der mangler skarpe genstande i opholdsstedets eller døgn-
institutionens køkken eller værksted.
Lederen af opholdsstedet eller døgninstitutionen eller den, der bemyndiges dertil, kan
endvidere uden retskendelse beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den
unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 4.
På sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter servicelovens § 66, stk.
1, nr. 6, er der endvidere en udvidet adgang til undersøgelse af person eller opholds-
rum, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 2-3.
Herudover kan personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter servicelovens §
66, stk. 1, nr. 5 og 6, anvende fysisk magt og afværgehjælp når betingelserne i vok-
senansvarslovens §§ 8 og 9 er opfyldt.
Personalet kan således kortvarigt fastholde og føre et barn eller en ung væk fra en
situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger
eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang, jf. voksenansvarslovens § 8.
Personalet kan ligeledes fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholds-
rum, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den
unge selv, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet, jf. voksen-
ansvarslovens § 9. Det kan f.eks. være i situationer, hvor barnet eller den unge truer
med eller udøver vold over for den ovenfor nævnte gruppe.
Reglerne er nærmere uddybet i vejledning om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
Indkvarteringssteder efter udlændingeloven hører under udlændinge- og integrations-
ministerens ressort, og Børne- og Socialministeriet har derfor anmodet Udlændinge-
og Integrationsministeriet om bidrag til besvarelsen. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder
for asylansøgere mv., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en række
indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af styrelsen. Driften er reguleret i
årlige operatørkontrakter mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne,
hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal udføre. Operatørkontrakterne er
tilgængelige på www.nyidanmark.dk.
Udlændingestyrelsen kan bekræfte, at der for indkvarteringssteder for asylansøgere
mv., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, findes ensartede retningslinjer for operatører-
nes politianmeldelse af kriminalitet eller mistanke om kriminalitet.
Det fremgår således af operatørkontrakterne, at der er nultolerance over for enhver
form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarteringsstederne, som ope-
ratørerne driver. Det betyder, at operatørerne skal anmelde alle former for kriminalitet
og mistanke om kriminelle forhold til det lokale politi, ligesom operatørerne skal under-
rette det lokale politi om enhver mistanke om radikalisering blandt beboere eller ude-
frakommende personer, som opsøger asylcentrene.
2. Det fremgår også af operatørkontrakterne, at operatørerne har pligt til hurtigst mu-
ligt og uden ugrundet forsinkelse at indberette alle former for kriminalitet og alvorlige
hændelser på indkvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen under den såkaldte
indberetningsordning.
3
Indberetningspligten omfatter mistanke om radikalisering, chikane, hærværk, tyveri,
brandstiftelse, seksuelle krænkelser og vold og trusler, magtanvendelse samt andre
alvorlige konflikter m.v. De nævnte forhold skal indberettes til Udlændingestyrelsen,
uanset, om de er rettet mod beboere på centret, mod personalet eller mod andre per-
soner, som opholder sig på eller besøger indkvarteringsstederne. Det skal fremgå af
en indberetning til styrelsen, om forholdet tillige er politianmeldt.
Når Udlændingestyrelsen modtager en indberetning, vurderer styrelsen bl.a., om der
er behov for opfølgning. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at indberetningen inde-
holder oplysninger om kriminalitet eller mistanke om kriminelle forhold, og det fremgår
af indberetningen, at forholdet ikke er politianmeldt, anmoder styrelsen operatøren om
at politianmelde forholdet.
Endelig fremgår det af operatørkontrakterne, at operatørerne skal fastsætte interne
procedurer for kvalitetssikring og håndtering af og opfølgning på indberetninger. Ope-
ratørerne skal i den sammenhæng være opmærksom på eventuelle mønstre og ten-
denser i de episoder, der indberettes.
3. Hvis operatøren bliver bekendt med, at en uledsaget mindreårig beboer bærer kniv,
skal operatøren vurdere, om der skal ske politianmeldelse for mistanke om kriminelle
forhold. Derudover kan operatøren uden retskendelse beslutte at tage kniven i beva-
ring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Opera-
tøren kan endvidere uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgel-
se af en uledsaget mindreårig udlændings person eller opholdsrum, hvis der er be-
stemte grunde til at antage, at udlændingen er i besiddelse af effekter – fx en kniv –
som medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages. Der
henvises til udlændingelovens § 62 i, stk. 1 og 2.
Hvis operatøren bliver bekendt med, at en voksen beboer bærer kniv, skal operatøren
vurdere, om der skal ske politianmeldelse for mistanke om kriminelle forhold. Derud-
over kan operatøren anmode politiet om at vurdere, om politiet har hjemmel til at kon-
fiskere kniven af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
4. Udlændingestyrelsen fører tilsyn med operatørernes opgavevaretagelse, herunder
operatørernes håndtering af nultolerancen og indberetningsordningen.
Tilsyn med operatørernes håndtering af nultolerancen og indberetningsordningen kan
fx ske ved, at Udlændingestyrelsen undersøger, om alle indberetninger fra et indkvar-
teringssted i en given periode er håndteret korrekt af operatøren, herunder politian-
meldt i det korrekte omfang. Herefter udfører styrelsen fagligt besøgstilsyn på indkvar-
teringsstedet, hvor styrelsen sammenholder indberetningerne med indkvarteringsste-
dets egne notater, døgnrapporter eller lignende for den givne periode med henblik på
at kontrollere, at alle forhold omfattet af nultolerancen og indberetningspligten er hen-
holdsvis politianmeldt og indberettet til styrelsen.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado