B 116 - svar på spm. 2 om oplysninger som skal fremgå i besvarelsen af B 116 spørgsmål 1, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 21. juni 2018
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 116, forslag til folketingsbeslutning
om pesticider stillet den 30. maj 2018 af Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 2 til B 116
”Vil ministeren i det med B 116 - spørgsmål 1 efterlyste faktaark inkludere svar på følgende spørgsmål:
1. Hvilke pesticidrester (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter) er der fundet over grænseværdien hos
de almene vandværkers boringskontrol de seneste fem år? 2. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet
over grænseværdien de seneste fem år hos de almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at
anvende? 3. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste fem år hos de
almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at anvende, men hvor der efter oprindelig
godkendelse er indført skærpede restriktioner på anvendelsen ? Og i hvilket omfang afspejler fundene
over grænseværdien brugen efter de skærpede restriktioner blev indført? 4. Hvordan vurderes risikoen
for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i dag sidenhen - om nogle år - kan medføre
koncentrationer over grænseværdien i grundvandet? 5. Hvad har udviklingen været i fundandel af
pesticidrester hos henholdsvis vandværkerne og i grundvandsovervågningen de seneste 25 år både
over og under grænseværdien i det terrænnære grundvand, der repræsenterer grundvandet dannet de
sidste 10-15 år? 6. Er antallet af midler, der testes for, konstant? 7. Hvilke kriterier lægges til grund for
udvælgelsen af midler, der testes for? 8. Hvem beslutter, hvad der testes for, og hvem rådgiver og
kommer med anbefalinger herom? 9. Hvilke kilder er der til 1,2,4 Triazol, og er det muligt at
kvantificere 1,2,4 Triazol kildernes bidrag til den målte påvirkning af grundvandet? 10. På hvilken
måde adskiller den godkendelsesordning for pesticider, som Miljøstyrelsen administrerer efter i dag,
sig fra ordningen tilbage før 1996, hvor eksempelvis Desphenyl-Chloridazon var tilladt? 11. Hvilke krav
skal pesticider undergå under den danske godkendelsesordning ud over kravene fra EU? 12. Hvilke
krav skal man som landmand opfylde for at kunne anvende plantebeskyttelsesmidler i sin drift, og
hvornår er disse krav indført? 13. Er det Miljøstyrelsens vurdering, at man vil få en væsentligt mere
sikker godkendelsesordning for pesticider, såfremt man øgede antallet af VAP-marker og/eller øgede
antallet af prøveudtagninger fra de eksisterende VAP-marker? 14. Som et led i de indsatser
kommunerne kan iværksætte under indsatsplanlægningen for sikring af drikkevandsinteresserne kan
man iværksætte øget overvågning overfor f.eks. pesticider. Blandt andet Slagelse Kommune har
iværksat en sådan øget overvågning. Hvad viser resultaterne herfra? 15. Gælder det for alle
boringsnære beskyttelsesområder, at der er en væsentlig grundvandsdannelse i området, eller er det
ikke ualmindeligt at grundvandsdannelsen altovervejende sker uden for de boringsnære
beskyttelsesområder? 16. Ud fra en faglig betragtning kan ministeren så bekræfte, at det alt andet lige
vil give størst beskyttelseseffekt overfor grundvandet med beskyttelsesforanstaltninger?”
Svar
Svar på underspørgsmål nr. 1 og 12:
Til besvarelse af udvalgets spørgsmål vedhæfter jeg notat af den 19. juni 2018 med supplerende svar til
faktaarket efterspurgt i spørgsmål nr. 1.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Svar på underspørgsmål nr. 13, 14 og 15:
Jeg har forelagt underspørgsmål nr. 13, 14 og 15 for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ad. Spørgsmål 13:
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den danske godkendelsesordning i sig selv er meget restriktiv ift.
beskyttelse af grundvand, både ift. krav til stoffers nedbrydelighed, anvendelse af modelleringer til
vurdering af risiko for udvaskning og krav til nedbrydningsprodukter.
Når pesticider bliver godkendt, sker det ofte ved at doseringen er fastlagt ud fra modelberegninger af
udvaskningen ved forskellige doseringer, afgrøder og sprøjtetidspunkter. Det betyder, at godkendelsen
i nogle tilfælde sker op til det netop acceptable niveau, altså at modelleringerne forudsiger, at man når
op til kravværdien, dog uden at overskride denne mere end ét år ud af tyve år. Der kan derfor være
behov for at efterprøve godkendelsen ”i virkeligheden” under danske landbrugsmæssige forhold.
Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP, er et supplement til
godkendelsesordningen, som giver mulighed for at teste de godkendte anvendelser under realistiske
”worst case” landbrugsmæssige betingelser på flere lokaliteter, der repræsenterer de danske jordtyper
og klimatiske forhold. Resultaterne fra VAP har de seneste år i høj grad underbygget vurderingerne
foretaget under godkendelsesordningen, men har også i enkelte tilfælde vist en risiko for udvaskning
ud over det modellerede, som har ført til anvendelsesbegrænsninger eller forbud. I andre tilfælde har
resultaterne fra VAP bekræftet, at danske anvendelser ikke udgør en risiko for udvaskning over
kravværdien, selvom modelberegningerne har indikeret en risiko herfor.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kapaciteten på de nuværende VAP marker er tilstrækkelig til, at de
stoffer, som indstilles til test, kan testes indenfor en rimelig tidshorisont. Flere marker eller øget
prøvetagning vil dog alt andet lige øge den sikkerhed, hvormed man kan vurdere betydningen af
variation i fx jordtype og klimaforhold.
Ad. Spørgsmål 14:
En indsatsplan skal, jævnfør indsatsplanbekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 4, bl.a. indeholde ”en angivelse
af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen
[…]”.
Overvågningen har, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning om indsatplaner fra 2018, til hensigt at kunne
dokumentere, hvorvidt der opstår et behov for en indsats, eller – hvor indsatser er gennemført –
effekten af disse, og har ligeledes til formål at advare om stigende tendenser i grundvandets indhold af
forurenende stoffer, men også om udviklingen i naturligt forekommende stoffer samt udviklingen i
grundvandsspejlets beliggenhed.
Miljøstyrelsen har forespurgt Slagelse kommune omkring deres brug af overvågningsboringer:
Slagelse Kommune påtænker at lade overvågningsboringer indgå som en indsats i en kommende
indsatsplan. Overvågningsboringerne skal monitere eventuel udvaskning af pesticider og nitrat fra
marker i sårbare grundvandsområder i oplandet til de kildepladser, der vurderes at være mest sårbare.
Der vil blive pålagt restriktioner på brugen af pesticider og gødning i områderne, hvis overvågningen
viser problematisk udvaskning. Overvågningsboringerne planlægges etableret indenfor en kort
årrække efter at indsatsplanen er vedtaget. Der foreligger således ikke resultater endnu.
Ad. Spørgsmål 15:
Der er i BNBO en særlig risiko for forurening af grundvandet. Det skyldes primært, at der er kort
3
afstand til boringen og dermed kort reaktionstid, hvis grundvandet inden for BNBO bliver forurenet.
En forureningspuls fra en forureningskilde beliggende inden for BNBO vil hurtigt og i relativt stor
koncentration kunne ramme vandforsyningen.
Grundvandsdannelsen indgår ikke i grundlaget for udpegningen af BNBO, og der vil derfor, jævnfør
Miljøstyrelsens BNBO-vejledning fra 2007, ”være en række situationer, hvor BNBO og det
dominerende grundvandsdannende områder ikke er sammenfaldende”. Sænkningstragten som følge
af indvindingen (at suget fra indvindingen lokalt kan sænke grundvandsstanden) kan desuden gøre
magasinet mere sårbart over for forurening sammenlignet med området uden for boringens
påvirkningsområde. Det gælder også i områder med opadrettet transport af grundvand, som lokalt vil
kunne ændres til nedadrettet transport og dermed grundvandsdannelse.”
Svar på underspørgsmål nr. 16:
Som det fremgår af mine svar på ovenstående spørgsmål kan der således være forskellige
beskyttelseshensyn i konkrete forureningssager. Det gælder f.eks., hvis der i én sag er behov for at
beskytte større arealer gennem dyrkningsaftaler, og i en anden sag er behov for en hurtig indsats over
for en forurening inden for en vandforsynings nærområde gennem et påbud.
Dermed mener jeg ikke, at der fagligt eller politisk findes en modsætning mellem at supplere
beskyttelsen inden for indsatsområder med en beskyttelse inden for BNBO.
Jakob Ellemann-Jensen / Lea Frimann Hansen


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Kemikalier
Ref. MASOM
Notat om supplerende oplysninger til faktaark jf. B 116 –
Spørgsmål 2, underspørgsmål 1-12
Vil ministeren i det med B 116 - spørgsmål 1 efterlyste faktaark inkludere svar på følgende spørgsmål:
1. Hvilke pesticidrester (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter) er der fundet over grænseværdien
hos de almene vandværkers boringskontrol de seneste fem år?
Svar:
Det fremgår af de årlige rapporter fra Grundvandsovervågningen, hvilke pesticidrester (aktivstoffer og
nedbrydningsprodukter), der er fundet over grænseværdien hos de almene vandværkers
boringskontrol i årene 2012 til 2016. Oplysninger om fund over grænseværdien de seneste fem år
stammer således fra de seneste fem GRUMO-rapporter og omfatter årene 2012 til 2016. Listen over
aktivstoffer og nedbrydningsprodukter, der er fundet over grænseværdien hos de almene vandværkers
boringskontrol i perioden 2012-2016 fremgår af tabel 1.
Som nævnt i faktaarket udarbejdet af Miljøstyrelsen i bilag til B116 spørgsmål 1 er der indenfor det
seneste år sket fund af pesticidnedbrydningsprodukter, som ikke tidligere har indgået i overvågningen.
Det drejer sig om desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon, som er
nedbrydningsprodukter fra chloridazon, og senest N, N-dimethylsulfoamid, som er
nedbrydningsprodukt fra tolylfluanid. Stofferne vil fremadrettet indgå i vandværkernes
boringskontrol.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Tabel 1 Liste over aktivstoffer og nedbrydningsprodukter, der er fundet over grænseværdien hos de
almene vandværkers boringskontrol i perioden 2012-2016
Navn Stoftype Fundprocent Godkendelsesstatus i DK
for midler med
moderstoffet
2,6-dichlorobenzamid (BAM) Nedbrydningsprodukt fra
dichlobenil
1,8-2,9 Ej længere godkendt
4-CPP Urenhed og nedbrydningsprodukt
i/fra dichlorprop og mechlorprop
0-0,3 Godkendt med
begrænsninger
(dichlorprop-P)
Atrazin, deisopropyl Nedbrydningsprodukt fra atrazin 0-0,1 Ej længere godkendt
Atrazin, desethyl Nedbrydningsprodukt fra atrazin 0-0,2 Ej længere godkendt
Atrazin, hydroxy Nedbrydningsprodukt fra atrazin 0,1 Ej længere godkendt
Bentazon Pesticid 0,1-0,6 Godkendt med
begrænsninger
CGA 108906 Nedbrydningsprodukt fra
metalaxyl-M
0,1-0,6 Kun godkendt som
bejdsemiddel til eksport
CGA 62826 Nedbrydningsprodukt fra
metalaxyl-M
0,1-0,3 Kun godkendt som
bejdsemiddel til eksport
DEIA Nedbrydningsprodukt fra atrazin,
terbuthylazin, simazin og
formentlig andre chlortriaziner.
0-0,3 Ej længere godkendt
Dichlorprop Pesticid 0,1-0,4 Godkendt med
begrænsninger
(dichlorprop-P)
Ethylenthiourea Nedbrydningsprodukt fra
dithiocarbamat svampemidler,
heraf er nogle forbudte (maneb,
zineb), andre regulerede
(mancozeb). Bruges også i nogle
industrielle processer fx
vulkanisering.
0,1 Godkendt med
begrænsninger
(mancozeb)
Glyphosat Pesticid 0,1 Godkendt
Hexazinon Pesticid 0,1-0,3 Ej længere godkendt
Mechlorprop Pesticid 0-0,1 Ej længere godkendt
Metribuzin-desamino-diketo Nedbrydningsprodukt fra
metribuzin
0-0,1 Ej længere godkendt
Simazin, hydroxy Nedbrydningsprodukt fra simazin 0-0,1 Ej længere godkendt
2. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste fem år hos de almene
vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at anvende?
Svar: Som det fremgår af tabel 1, er det fortsat lovligt i Danmark at anvende nogle af de stoffer, der er
fundet hos de almene vandværker. Det er stofferne dichlorprop-P (fund af dichlorprop og 4-CPP),
bentazon, mancozeb og glyphosat. Metalaxyl-M er udelukkende godendt til bejdsning af såsæd, der
eksporteres ud af Danmark og vurderes derfor ikke at være relevant i denne sammenhæng.
3
3. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste fem år hos de almene
vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at anvende, men hvor der efter oprindelig
godkendelse er indført skærpede restriktioner på anvendelsen? Og i hvilket omfang afspejler
fundene over grænseværdien brugen efter de skærpede restriktioner blev indført?
Svar: For midler med alle stofferne dichlorprop-P, bentazon, mancozeb og glyphosater der indført
skærpede restriktioner på anvendelsen efter den oprindelige godkendelse. De skærpede restriktioner
for stofferne er indført fra for 20 år siden i slutningen af 1990-erne. Alderen af det vand, som
vandværkerne indvinder til drikkevand, er oftest mere end 20 år ifølge rapporten
Grundvandsovervågning 1989-2016. Fundene over grænseværdien hos de almene vandværker vil
derfor typisk afspejle brugen af pesticiderne før de skærpede restriktioner blev indført.
4. Hvordan vurderes risikoen for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i dag sidenhen - om
nogle år - kan medføre koncentrationer over grænseværdien i grundvandet?
Svar: Risikoen for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i dag sidenhen kan føre til fund over
kravværdien i grundvand, vurderes at være lav. For stoffer, der er godkendt i dag, er der velfungerende
regler for beskyttelse af grundvandet og en restriktiv godkendelsesordning. Stofferne er vurderet ud fra
den viden, der er om nedbrydningsprodukter i dag. Hvis ny viden fremkommer, kan
nedbrydningsprodukterne blive yderligere undersøgt. Dette kan betyde, at der skal indføres yderligere
restriktioner. Dette var også baggrunden for de indførte restriktioner på azolsvampemidler efter fund i
VAP og grundvandsovervågningen. Her gav ny viden om 1,2,4-triazol anledning til nye
modelberegninger og restriktioner på fire svampemidler i 2014.
5. Hvad har udviklingen været i fundandel af pesticidrester hos henholdsvis vandværkerne og i
grundvandsovervågningen de seneste 25 år både over og under grænseværdien i det terrænnære
grundvand, der repræsenterer grundvandet dannet de sidste 10-15 år?
Svar: I rapporten Grundvandsovervågning 1989-2016 (www.grundvandsovervaagning.dk) fremgår den
tidslige udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10-m dybdeintervaller for
grundvandsovervågningen.
4
Udviklingen i fund for det terrænnære grundvand 0-10 meter under terræn fremgår af rapportens
figur 42, på side 64. Figuren og tilhørende tekst er her gengivet fra rapporten.
I figur 42 nederste del, vises andelene af indtag med fund over grænseværdien. I det øverste
grundvand 0-10 m u.t. skete der omkring år 2002 et skift fra stigende til faldende andele over
grænseværdien. Faldet i andelen af indtag over grænseværdien i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) kan
betyde, at den samlede udvaskning af pesticider har toppet. Det fremgår også af rapporten, at Figur 42,
øverste del, viser andele af indtag med fund under grænseværdien. Fundandelen under grænseværdien
viser ikke nogen tydelig tidslig udvikling i dybden 0-10 m u.t. i perioden 1999-2015. Dette skyldes til
dels et begrænset datamateriale for tidsperioden 1998-2005 og derfor større usikkerhed. Fra 2006 og
fremefter indgår flere terrænnære indtag, hvilket afspejles i en tydeligt faldende tendens for denne
tidsperiode.
5
I rapporten Grundvandsovervågning 1989-2016 fremgår ligeledes en tidslig udvikling i grundvandet i
vandværksboringer. Rapportens figur 46, på side 70, viser udviklingen i fund af pesticider og
nedbrydningsprodukter i perioden 1993-2016. Figuren og den tilhørende tekst er gengivet herunder.
For hvert år er fundandelene angivet for de vandværksboringer, der var aktive i det pågældende år.
Der var en stigende andel af boringer med fund op gennem 90'erne. Det hænger sammen med, at
analyseprogrammerne gradvist omfattede flere og flere stoffer. Fra omkring år 2000 til 2006 faldt
andelen af boringer med fund, og andelen har siden 2006 stabiliseret sig omkring 23-26 %. Et stabilt
forløb over en årrække indikerer ikke nødvendigvis, at tilstanden i grundvandet har været uændret.
Det kan lige så vel skyldes, at vandværkerne har etableret nye, uforurenede boringer, når ældre
boringer blev lukket. Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevand, er oftest mere
end 20 år. Faldet fra 2000 til 2006 afspejler derfor hovedsageligt vandværkernes evne til at etablere
nye boringer uden pesticidforurening, og er ikke en effekt af reguleringen af pesticidanvendelsen, idet
fund i denne periode oftest vil stamme fra anvendelse af moderstoffer, inden disse blev reguleret.
Antallet af undersøgte indtag 0-10 meter under terræn er generelt lavt i boringskontrollen, da det
terrænnære grundvand typisk ikke anvendes til drikkevand. Derfor har opgørelserne for disse dybder
større usikkerhed, og der fremgår ikke en tidslig udvikling specifikt for det terrænære grundvand.
6. Er antallet af midler, der testes for, konstant?
Svar: Antallet af midler, der testes for er ikke konstant, hvilket er uddybet herunder for hhv.
grundvandsovervågningen og boringskontrollen.
Grundvandsovervågningen
Det fremgår af rapporten Grundvandsovervågning 1989-2016, at analyseprogrammet, der indgår i
grundvandsovervågningen har omfattet et varierende antal stoffer, idet nye pesticider og
nedbrydningsprodukter inddrages, når programperioderne revideres. Samtidig udgår stoffer, der kun
sjældent eller aldrig påvises i grundvandet. En oversigt over stoffer og den periode de har indgået i
analyseprogrammerne er givet i rapportens bilag 4. Ud over de obligatoriske stoffer blev der i flere
amter udført supplerende analyser i årene op til 2007. I grundvandsovervågningen er der således over
årene analyseret for 147 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter fordelt på 18.564 prøver.
6
./.
./.
Boringskontrollen
Antallet af midler, der testes for i vandet fra de almene vandværker er heller ikke konstant. I rapporten
Grundvandsovervågning 1989-2016 fremgår det, at grundvandet i vandværksboringer som minimum
skal analyseres for de pesticider og nedbrydningsprodukter, der fremgår af
Drikkevandsbekendtgørelsen. Analyseprogrammet blev pr. 1. jan. 2012 udbygget med 18 stoffer og otte
andre udgik fra programmet. Pr. 1. april 2014 blev programmet udbygget med yderligere tre stoffer:
metalaxyl-M og dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og CGA108906. Stoffet 2,4-D udgik
derefter fra programmet pr. 28/11-2015. Det obligatoriske analyseprogram har således været
nogenlunde ensartet i perioden 2012-2016. Rapportens tabel 8 viser de stoffer, der var obligatoriske i
2016 i Boringskontrollen. I Boringskontrollen har vandværkerne over årene analyseret for flere stoffer
end angivet i de obligatoriske analysepakker, idet kontrollen også skal omfatte andre pesticider, som
vides at være anvendt i oplandet, og som vurderes at kunne udgøre en trussel for grundvandet.
7. Hvilke kriterier lægges til grund for udvælgelsen af midler, der testes for?
Svar: De nuværende kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen af midler, der er obligatoriske at
teste for i boringskontrollen fremgår af notatet ”De nuværende kriterier for udvælgelse af pesticider til
pesticidlisten til vandværkernes boringskontrol og drikkevandskontrol”. Som beskrevet i svaret til
MOF alm. del spm. 733, samling 2017-18 blev det besluttet på mødet i Vandpanelet d. 31. august 2017
at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på udvælgelse af pesticider og
nedbrydningsprodukter til vandværkernes kontrol af drikkevandet. Arbejdsgruppen består af
repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker, De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Miljøstyrelsen. Arbejdsgruppen vil komme med
anbefalinger til Vandpanelet i efteråret 2018.
De stoffer, der testes for i Grundvandsovervågningen (GRUMO), udvælges på bagrund af resultaterne i
”Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand” (VAP), iværksatte screeninger i
Grundvandsovervågningen samt øvrig viden fra regionernes pesticidpunktkildeundersøgelser og de
løbende pesticidvurderinger i EU. Det skal bemærkes, at såfremt resultaterne fra VAP eller
screeningerne viser en særlig risiko for forurening af grundvandet, kan de pågældende stoffer sættes
på listen over de obligatoriske stoffer i vandværkernes boringskontrol uden først at monitere for dem i
GRUMO. Der er i dag sammenfald mellem de stoffer, der indgår i boringskontrollen og
analyseprogrammet i grundvandsovervågningen. Dermed kan udviklingen i forekomsten af de
forskellige stoffer, som vandværkerne analyserer for, også følges i grundvandsovervågningen.
8. Hvem beslutter, hvad der testes for, og hvem rådgiver og kommer med anbefalinger herom?
Svar: De stoffer, der er obligatoriske at teste for i Boringskontrollen er opgjort i
drikkevandsbekendtgørelsen. Det er således miljø- og fødevareministeren, der beslutter, hvilke stoffer,
der skal testes for på bagrund af anbefalinger fra Miljøstyrelsen, der inddrager GEUS i vurderingerne.
I Boringskontrollen kan kommunerne desuden vælge at inkludere flere stoffer end angivet i de
obligatoriske analysepakker, idet kontrollen også skal omfatte andre pesticider, som vides at være
anvendt i oplandet, og som vurderes at kunne udgøre en trussel for grundvandet.
I grundvandsovervågningen er det Miljøstyrelsens faglige koordinationsgruppe for grundvand, (FKG-
Grundvand) der beslutter hvilke stoffer, der skal testes for. Formandsskabet for FKG-grundvand er
forankret i overvågningsorganisationen, der samlet har ansvaret for Det Nationale
Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). FKG-grundvand er sammensat af
medlemmer fra relevante enheder i Miljøstyrelsen, Departementet samt GEUS. GEUS deltager som
7
./.
fagdatacenter for grundvandsovervågning. Det er denne gruppe, der samlet beslutter hvilke stoffer, der
i GRUMO skal screenes og moniteres for.
9. Hvilke kilder er der til 1,2,4 Triazol, og er det muligt at kvantificere 1,2,4 Triazol kildernes bidrag til
den målte påvirkning af grundvandet?
Svar: Spørgsmålet er tidligere besvaret i det vedlagte notat ”Mulige kilder til 1,2,4-triazol”. Notatet er
oprindeligt oversendt til MOF til udvalgets orientering om rapporten ”Varslingssystemet for
udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016”.
Det er ikke muligt at kvantificere de enkelte kilder, men ved test i Varslingssystemet for udvaskning af
pesticider til grundvand (VAP) måles der for stoffet før udbringning på marken. På den måde kan man
vurdere udvaskningen i forhold til baggrundsforureningen.
10. På hvilken måde adskiller den godkendelsesordning for pesticider, som Miljøstyrelsen
administrerer efter i dag, sig fra ordningen tilbage før 1996, hvor eksempelvis Desphenyl-Chloridazon
var tilladt?
Svar: Pesticider har været anvendt i Danmark siden slutningen af 1940´erne. Reguleringen er
revideret adskillige gange gennem tiden. I 1998 udgav Miljøstyrelsen en betænkning med titlen
”Drikkevandsudvalgets betænkning” (Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 1 1998). I betænkningen
fremgår en beskrivelse af de forhold i godkendelsesordningen, der har relation til
grundvandsbeskyttelse. Den historiske del af besvarelsen herunder er baseret på denne betænkning.
Med Kemikalielovens ikrafttrædelse i 1980 blev godkendelsesordningen udvidet til at omfatte en
miljøvurdering for nye midler. De gamle midler, der var omfattet af bekæmpelsesmiddelloven, var af
Giftnævnet jf. Lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme alene
klassificeret med hensyn til giftighed over for mennesker og husdyr. Disse gamle godkendelser var
uden tidsbegrænsning. En revurdering af de gamle midler blev sat i gang, men gik i stå pga.
opsættende klager over revurderingerne til Miljøklagenævnet. I praksis betød dette, at stort set alle de
midler, der i slutningen af firserne og starten af halvfemserne blev vurderet som uacceptable overfor
sundhed og/eller miljø, stadig kunne sælges og anvendes, mens klagesagerne blev behandlet. Desuden
var det indtil 1993 praksis, at godkende plantebeskyttelsesmidler midlertidigt med vilkår om
indsendelse af yderligere dokumentation. Den yderligere dokumentation førte i nogle tilfælde til
forbud pga. ny viden om udvaskning. I 1994 vedtog Folketinget en lovændring, der sikrede, at
myndighederne gennem forbud mod salg og anvendelse hurtigt og endeligt kunne gøre op med særligt
sundhedsfarlige og særligt miljøskadelige bekæmpelsesmidler. Klager var nu ikke længere med
opsættende virkning, men virksomhederne kunne i stedet stille spørgsmål vedr. Miljøstyrelsens faglige
vurdering til eksterne eksperter. Virksomhederne stillede mange spørgsmål, hvorved proceduren i
forbudssager blev for tidskrævende i forhold til lovens formål. I december 1995 blev
forbudsproceduren ændret, så virksomhederne ikke længere kunne stille spørgsmål til eksperterne.
Der blev nedsat et bekæmpelsesmiddelråd, der skulle indstille stoffer til forbud til Miljøministeren. De
første forbud blev indført i Danmark i 1994-95.
I løbet af 1990’erne kommer EU's pesticiddirektiv på plads, og der fastsættes datakrav og
retningslinjer for, hvordan vurderingerne skal foretages. Vejledningerne opdateres løbende, hvor
viden, datagrundlag, modelværktøjer og vurderingsmetoder udvikles i såvel EU som i Danmark.
Kravene til omfanget og kvaliteten af ansøgers dokumentationsmateriale øges – og håndhævelsen
heraf skærpes væsentligt. Den væsentligste forskel på den godkendelsesordning, som Miljøstyrelsen
administrerer efter i dag ift. ordningen fra før 1990’erne er, at der for alle godkendte pesticider i dag
foreligger en grundig vurdering af risikoen for udvaskning til grundvandet for både aktivstoffer og
8
nedbrydningsprodukter, og at stoffer, der vurderes at udgøre en risiko, begrænses eller forbydes. Siden
2000 er udvalgte pesticider blevet testet i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til
grundvand, VAP. Vurdering af risiko for udvaskning til grundvand er mere restriktiv i Danmark end i
EU, dette er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 11.
11. Hvilke krav skal pesticider undergå under den danske godkendelsesordning ud over kravene fra
EU?
Svar: Godkendelsen af pesticider til markedsføring i Danmark sker iht. pesticidforordningens regler
samt vejledningen til ansøgning i nordzonen og de danske vurderingsrammer for miljø og sundhed. Ift.
udvaskning af pesticider tages der højde for, at geologiske og klimatiske forhold i de forskellige lande
er forskellige. Der er følgende særlige danske krav:
Persistens – nedbrydelighed af pesticider i jord
I Danmark er der et særligt krav til, at pesticiderne ikke må være persistente i jord. Persistens er et
udtryk for, hvor nedbrydelige pesticiderne er og om hvorvidt pesticiderne ophobes i jorden, hvorfra de
senere evt. kan udvaskes til grundvandet. Aktivstoffer med en halveringstid på mere end 180 dage kan
ikke godkendes til brug i Danmark. Den samme vurdering foretages som udgangspunkt for
nedbrydningsprodukterne, men med visse undtagelser. Persistenskravet gælder således ikke for
nedbrydningsprodukter, der (i) opfylder de danske krav til ikke at have negative sundhedseffekt eller
udgøre en miljørisiko, (ii) ikke forventes at udvaske til grundvandet i koncentrationer over 0,1
mikrogram pr. liter eller (iii) ikke udgør en risiko for jordlevende organismer.
Modellering af udvaskning til grundvandet
Der er i Danmark særlige krav til, hvordan de matematiske modelleringer af udvaskningen af
pesticider til grundvandet skal udføres. F.eks. kan der i materialet, der ligger til grund for vurderingen,
fremgå ti forskellige nedbrydningshastigheder for pesticidet, hvis denne parameter er undersøgt i flere
studier. Her regnes der i Danmark med en 80’ percentil i stedet for gennemsnits- og medianværdier
for nedbrydningshastigheden, som anvendes i EU. På samme vis anvende der 80’ og 20’ percentiler
frem for gennemsnitsværdier for forskellige parametre knyttet til pesticidernes evne til at binde til
jorden. I modelleringerne beregnes der årlige gennemsnit for de 20 år modellen køres for. I EU
accepteres 5 overskridelser af kravværdien i modelberegninger med varierende vejrprofiler over 20 år.
I Danmark accepteres kun én overskridelse over 20 år. Hvis der er overskridelse af grænseværdien i
mere end et ud af de 20 år for aktivstoffet eller nedbrydningsprodukterne, kan stoffet ikke godkendes
til den pågældende anvendelse i Danmark. Hvis pesticidet godkendes, kan stoffet blive testet i VAP,
hvis det vurderes, at der er en mulig risiko for, at dets anvendelse kan give udvaskning under reelle
anvendelsesforhold i Danmark.
Generelt foretages modelleringerne således mere konservativt i Danmark end i resten af EU. Dertil
kommer, at Danmark i modsætning til EU vurderer næsten alle nedbrydningsprodukter som relevante
og de derfor også skal overholde kravværdien for udvaskning til grundvandet på 0,1 mikrogram pr.
liter i de danske grundvandsmodelleringer. Som følge af den internationale evaluering af beskyttelsen
af grundvand i 2016 blev det ifm. aftalen om Pesticidstrategi 2017-2021 vedtaget, at visse
uproblematiske nedbrydningsprodukter efter en særlig vurdering foretaget af Miljøstyrelsen kan
accepteres at udvaske i koncentrationer op til 0,75 mikrogram pr. liter frem for den generelle
kravværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Der er foreløbig ikke godkendt pesticider med en ændret
kravværdi for nedbrydningsprodukter.
Hvis modelleringerne viser en uacceptabel risiko for udvaskning, kan pesticidet ikke godkendes til den
pågældende anvendelse, medmindre studier udført i større skala som såkaldte lysimeterforsøg,
markforsøg eller overvågningsdata, særligt resultater fra VAP, viser, at der er sikker anvendelse under
9
forhold, der er relevante for Danmark. Ligeledes kan resultater fra VAP anvendes til at skærpe
godkendelsesbetingelserne eller forbyde et pesticid, hvis der i praksis sker udvaskning til grundvand
over kravværdien.
12. Hvilke krav skal man som landmand opfylde for at kunne anvende plantebeskyttelsesmidler i sin
drift, og hvornår er disse krav indført?
Svar: Der er en række krav, som professionelle brugere af sprøjtemidler skal leve op til for at sikre, at
brugen ikke skader mennesker eller miljø. Landmandens almindelige anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler kræver et sprøjtecertifikat, der erhverves ved et 10 dages kursus. og
efterfølgende opfølgningskurser mindst hvert fjerde år Det omfatter eksempelvis lovgivning,
sprøjteteknikker, nye skadevoldere, beslutningsstøttesystemer, oplysninger på etiketten og integreret
plantebeskyttelse. Kurset tages oftest som et led i en erhvervsuddannelse som landmand, gartner,
anlægsgartner/greenkeeper eller skovbruger mv. Kravet om sprøjtecertifikat har været gældende siden
1. april 1992 iht. ”Bekendtgørelse om undervisning for erhvervsmæssige brugere af
bekæmpelsesmidler m.v.” og gælder for de landmænd, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i
egen bedrift, og som er etableret efter 1. januar 1991. For landmænd, der udfører bekæmpelse i egen
bedrift etableret før 1991 tilbydes et frivilligt 2 dages kursus. Kravet om opfølgningskurser blev indført
1. juli 2010.
Senest er der desuden indført krav om autorisation af professionelle brugere af sprøjtemidler. Disse
krav indfases fra 2016 og over de næste fire år frem til 1. juli 2020. Det kræves i den forbindelse, at
man opfylder visse uddannelseskrav. Reglerne betyder, at salg af professionelle sprøjtemidler derefter
kun kan ske til personer, der overfor forhandleren kan dokumentere, at de har den nødvendige
uddannelse. Det sker ved at dokumentere, at man er optaget i Miljøstyrelsens autorisationssystem for
brug af bekæmpelsesmidler, MAB, og dermed kan oplyse sit autorisationsnummer. En autorisation er
gyldig i fire år fra datoen af den seneste gennemførte uddannelse f.eks. sprøjtecertifikatet. Inden udløb
af autorisationens gyldighedsperiode skal sprøjteførere tage et opfølgningskursus for at kunne
generhverve sin autorisation for endnu fire år. Kurset er af 1 dags varighed og inkluderer ikke
prøveaflæggelse. På de obligatoriske opfølgningskurser opdateres de professionelle brugere med ny
viden. Landbrugsstyrelsen kontrollerer i deres pesticidkontrol, at reglerne overholdes.
Landmænd og andre professionelle brugere af sprøjtemidler skal føre sprøjtejournal over anvendelsen
af pesticider på den enkelte mark. Den oprindelige lov om journal over brug af
plantebeskyttelsesmidler trådte i kraft 1. august 1993 og er siden 2011 blevet en regel i
pesticidforordningen 1107/2009. Siden 1. august 2010 har der desuden været krav om, at landmænd
for bedrifter med mere end 10 hektar skal indberette det samlede forbrug af pesticider per afgrøde til
Miljøstyrelsen.
For anvendelsen af meget giftige og giftige pesticider, gasningsmidler og rottemidler gælder særlige
krav til anvendelsen, som er nærmere beskrevet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen,
gasningsbekendtgørelsen og rottebekendtgørelsen.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 12. juni 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 733 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2018
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 733
”Under den tekniske gennemgang af forslag til revision af drikkevandsdirektivet
den 23. maj 2018 blev det oplyst, at
 der er nedsat en dansk arbejdsgruppe, som blandt andet vil afrapportere om behov for at fastsætte
kvalitetskrav for nye stoffer. Hvad er status for dette arbejde, og hvornår afrapporteres resultatet til
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg?
 WHO ikke har fundet behov for at ændre grænseværdierne for nitrat. Vil ministeren redegøre for
den nærmere argumentation herfor?”
Svar
På mødet i Vandpanelet d. 31. august 2017, som var indkaldt som følge af fund af
pesticidnedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i drikkevand, besluttedes at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal se nærmere på udvælgelse af pesticider og nedbrydningsprodukter til
vandværkernes kontrol af drikkevandet.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner,
Styrelsen for Patientsikkerhed, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker,
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Miljøstyrelsen.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til opfølgning inden for følgende emner:
 Udvælgelseskriterier for pesticider og nedbrydningsprodukter som vandforsyningerne skal
kontrollere for
 Forslag til andre stoffer, der skal vurderes i forhold til, om de skal kontrolleres på landsplan
 Arbejdsgange og processer, som kan sikre bedre videndeling om fund af pesticider
 Indsamling af oplysninger om fund af desphenyl-chloridazon på landsplan
 Arbejdsgruppen bistår derudover med udarbejdelse af vejlednings- og orienteringsmateriale til
kommuner og vandforsyninger
Arbejdsgruppens konklusioner sammenfattes i en rapport, som forventes at foreligge i efteråret 2018.
Rapporten vil umiddelbart herefter blive sendt til Miljø- og Fødevareudvalget.
Med hensyn til argumentationen for, at WHO ikke har fundet behov for at ændre grænseværdien for
nitrat i drikkevand, oplyste den tidligere miljø- og fødevareminister i sit svar af 25. marts 2018 på alm.
del spørgsmål nr. 490 følgende:
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 733
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
”Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser at:
”WHO anfører i Guidelines for drinking water quality, 4th edition fra 2017, at selv om adskillige
epidemiologiske studier har undersøgt sammenhængen mellem udsættelse for nitrat eller nitrit i
drikkevand og forekomst af cancer støtter den samlede viden ikke en sammenhæng (association).
WHO baserer guidelines for både nitrat og nitrit på korttidseffekter, men anser dem imidlertid også
for at beskytte mod enhver mulig langtidseffekt.
På opdrag af Europa-Kommissionen har EFSA’s Panel on Food Additives and Nutrient Sources added
to food genvurderet kaliumnitrat og natriumnitrat til anvendelse som tilsætningsstoffer til fødevarer
og udgivet Scientific Opinion Re-evaluation of sodium nitrate (E 251) and potassium nitrate (E 252) as
food additives 2017. En særdeles grundig gennemgang, der bl.a. konkluderer, at studier af nitrat i
drikkevand og kolorektalkræft er få og viser modstridende resultater og derfor ikke understøtter en
positiv sammenhæng (association). Panelet fandt ikke anledning til at ændre den nuværende ADI
(acceptable daily intake) for indtag af nitrat på 3,7 mg per kg per dag.””
Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen


Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Vandforsyning/ Pesticider og
Biocider
Ref. ANCDU/Marcher
Den 31. oktober 2017
De nuværende kriterier for udvælgelse af pesticider til pesticidlisten til
vandværkernes boringskontrol og drikkevandskontrol
I forbindelse med den større revision af pesticidlisten i 2011 opstillede Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen kriterier for udvælgelse af pesticider og nedbrydningsprodukter til listen med henblik
på at anvende disse i de årlige vurderinger af, om der er behov for ændring af listen. De overordnede
kriterier er:
• Alle pesticider/nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund er større
end eller lig med 1 pct., og hvor der er et tilstrækkeligt stort statistisk grundlag med mindre
 fundprocentens størrelse skyldes punktkildeforurening,
 der mangler akkrediteret analyse,
 fundene over tid er faldet så meget, at de ikke længere udgør en risiko for grundvandet.
• Pesticider/nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund er under 1 pct.,
men hvor der er fundet overskridelse af grænseværdien for drikkevand for 0,2 pct. af
boringerne eller højere.
Da kriterierne blev opstillet i 2011, var de baseret på de data for pesticidanalyser på grundvand, der
kunne trækkes ud fra Jupiter. Disse data kom især fra grundvandsovervågningen GRUMO og
boringskontrollen, men der var også i mindre omfang resultater fra forureningsundersøgelser samt
data, der ikke med sikkerhed kunne henføres til en bestemt kategori. Endelig blev resultaterne fra VAP
inddraget i vurderingen. For en række stoffer har der ikke været data i alle de nævnte
moniteringsprogrammer.
I en indledende udvælgelse af stofferne blev ovennævnte kriterier anvendt på de samlede data fra
Jupiter. Stoffer, der var tæt på eller overskred kriterierne, blev herefter underlagt en individuel
vurdering, hvor fx den tidslige udvikling i fund og eventuelle resultater fra VAP blev inddraget
sammen med fx stoffets administrative status, altså om der var tale om et forbudt, reguleret eller
godkendt stof. Endvidere blev anvendelsesområde og salgstal samt øvrigt detailkendskab benyttet efter
behov.
Da der er tale om ”umage” datasæt, er dette inddraget i den individuelle vurdering af stofferne. Med
”umage” datasæt menes kort fortalt, at GRUMO måler i enkelte punkter, boringskontrollen kan
opfattes som volumenmålinger (i tid og rum), mens VAP knytter specifikke anvendelser af bestemte
pesticider til deraf følgende fund i ungt grundvand.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Kriterierne har således tjent som en grov sorteringsnøgle, mens den endelige beslutning om optagelse
er foretaget ud fra en detailvurdering af det samlede materiale og tidligere erfaring med stofferne.
Efterhånden som der indlæses flere data i Jupiter, kan fordelingen mellem resultaterne fra de
forskellige moniteringsformer ændres. Derfor bliver der hvert år udtrukket et nyt datasæt til den årlige
gennemgang til udvælgelse af stoffer til pesticidlisten.
Hvis der findes pesticider over grænseværdien i grundvand ved testning i VAP, overvejes det, om der
skal screenes for stoffet i GRUMO eller om det skal direkte på pesticidlisten.


NOTAT
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-669-01053
Ref. ANLGI
Den 6. december 2017
Mulige kilder til 1,2,4-triazol
1. Problemstilling
I Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er vandprøver fra fire marker
blevet analyseret for 1,2,4-triazol, som er et nedbrydningsprodukt af flere af de azol-fungicider, der
hyppigst anvendes i landbruget.
Nye værdier for 1,2,4-triazols nedbrydning i jord i 2011 betød, at grundvandsmodellerne viste, at
udvaskningen var tæt på grænseværdien på 0,1 µg/L. Miljøstyrelsen inddrog de nye oplysninger i den
fornyede vurdering af midler med moderstoffet tebuconazol i 2012-14 og indstillede 1,2,4-triazol til
test i VAP ved at udbringe godkendte moderstoffer i VAP. I 2014 blev der startet test på fire VAP
marker. På tre af de fire marker er der målt så høje baggrundsværdier af stoffet, at der har været behov
for at vurdere, om der er andre kilder til 1,2,4-triazol end fra anvendelsen af fungicider.
Stoffet 1,2,4-triazol er et relevant nedbrydningsprodukt efter reglerne i EU, og derfor er andre lande i
EU også interesserede i at måle for det i grundvand, da det i alle lande i EU skal overholde
grænseværdien på 0,1 µg/L. I Tyskland er der foretaget en række målinger i højtliggende grundvand i
områder, hvor der er anvendelse af azol-fungicider. Disse målinger viser hyppige fund, dog alle under
grænseværdien.
Forekomst af 1,2,4-triazol i miljøet kan skyldes andre kilder end dannelsen fra azol-fungicider. Dette
notat redegør for de kendte kilder til 1,2,4-triazol i miljøet særligt med henblik på mulig nedsivning til
grundvandet. Ikke alle er relevante for VAP markerne, men de kan spille en rolle for grundvandet
generelt. I afsnit 3 er det angivet, hvilke af kilderne, der er relevante for de fire VAP-marker med fund
af 1,2,4-triazol.
Notatet giver i afsnit 2 et kvalitativt bud på de generelle kilder til 1,2,4-triazol, men afholder sig fra at
forsøge at kvantificere bidrag til udvaskning fra disse kilder, da der ikke er data til at kunne gøre dette.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 168
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
2. Mulige generelle kilder
Nedbrydningsprodukt af pesticider
Flere af de azol-fungicider, der anvendes i landbruget, danner nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. I
Danmark er der til anvendelse på friland pt. godkendt fire azol aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol i
jord. Det drejer sig om epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol og difenoconazol. Tidligere har
amitrol (1980-1989) og bitertanol (1989-2011), triadimenol (1980-1995) og penconazol (før 1980)
været godkendt i Danmark i de angivne tidsperioder.
Desuden er paclobutrazol godkendt til anvendelse i væksthuse. Prothioconazol, der nedbrydes til 1,2,4-
triazol i vandmiljøet, og ifølge EU-vurderingen af stoffet i ubetydelig mængde i jord, er også godkendt i
Danmark.
Udover disse pesticider, er der påvist dannelse af 1,2,4-triazol ved nedbrydning af en række pesticider1,
som ikke er og aldrig har været godkendte i Danmark. Disse pesticider er:
Cyproconazole Myclobutanil Tetraconazole Fenbuconazole
Metconazole Fluquinconazol Triticonazole Hexaconazol
Ipconazol
Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet mod forurening med 1,2,4-triazol blev det i 2014 besluttet at
alle pesticider, der danner 1,2,4-triazol i jord og anvendes på friland, skal have følgende sætning på
etiketten: ”For at beskytte grundvandet må der højest anvendes de i brugsanvisningen angivne
maksimale doseringer pr. vækstår (1. august - 31. juli). Der må endvidere i samme vækstår ikke også
anvendes andre produkter, der indeholder epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller
difenoconazol med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende. Hvis der anvendes flere produkter
med disse stoffer skal doseringerne beregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive
maksimale doser i de pågældende afgrøder eller afgrødestadier jf. brugsanvisningerne (SPe1).”
Azol fungicider anvendes både som sprøjtemidler og som bejdsemidler.
Biocid
Azol-fungicider anvendes også som biocider. I ECHA’s database er tebuconazol, propiconazol og
cyproconazol registreret som biocider.
Tebuconazol er godkendt som aktivstof til produkter i grupperne PT7, 8 og 10 mens propiconazol er
godkendt som aktivstof til PT7, 8 og 9 og cyproconazole i PT8. Disse produktgrupper er:
PT7 er film konservering – malinger, indendørsfuge og lignende
PT8 er træbeskyttelsesmidler
PT9 er beskyttelse af polymeriserede materiale, tekstiler og lignende
1
Kilde footprint databasen: http://sitem.herts.ac.uk/aeru/ppdb/en/Reports/708.htm
3
PT10 er beskyttelse af byggematerialer
Der er træbeskyttelsesmidler (PT8) godkendt med tebuconazol og propiconazol i Danmark, men der er
endnu ingen midler godkendt til PT7, 9 og 10 med propiconazol og tebuconazol i Danmark.
Der er endnu ingen midler godkendt med cyproconazole i Danmark.
Stofferne kan nå jorden og vandmiljøet ved selve påføringen af træbeskyttelsesmidlet samt ved
udvaskning af det behandlede træ, når det udsættes for regn.
Lægemidler
En række lægemidler til mennesker indeholder stoffer, der potentielt kan nedbrydes til 1,2,4-triazol.
Følgende azoler, der indeholder en 1,2,4-triazol gruppe, anvendes ifølge pro.medicin.dk mod
forskellige svampelidelser hos mennesker: Isavuconazol, fluconazol, itraconazol, voriconazol og
posaconazol. Anvendelsen kan både være ved indtagelse, i form af tabletter eller mikstur, eller
udvortes anvendelse som creme. Ud over anvendelse mod svampelidelser anvendes stoffer med 1,2,4-
triazol også som anti-virus medicin, kemoterapi (mod brystkræft), antidepressiv, mod astma mm.
(Maddila et al., 2013).
En kinesisk artikel (Peng et al., 2012) nævner også andre azoler, der anvendes til mennesker, men
disse indeholder ikke en 1,2,4-triazol gruppe. Disse stoffer er ketoconazol, clotrimazol, econazol og
micoconazol.
Peng et al. (2012) og Kahle et al. (2008) har analyseret for forskellige azoler i rensningsanlæg i
henholdsvis Kina og Schweiz. I begge studier blev der fundet azoler fra lægemidler, og i studiet fra
Schweiz også azoler fra biocider, i spildevandet. Begge studier viser, at stoffet fluconazol ikke
nedbrydes i rensningsanlægget og dermed vil det være tilstede i spildevandsslammet. I Danmark
udbringes ca. 60 % af spildevandsslammet på landbrugsjorden som gødning. Azoler med en 1,2,4-
triazol gruppe anvendt som lægemidler kan derfor ende på landbrugsjord.
Det er vigtigt at bemærke, at bare fordi azol-fungiciderne indeholder en 1,2,4-triazol gruppe, er det
ikke ensbetydende med, at der vil dannes 1,2,4-triazol ved nedbrydningen.
Nitrifikationshæmmer
1,2,4-triazol kan bruges som nitrifikationshæmmer. Nitrifikation er en naturlig proces i jord, hvor
ammonium omdannes til nitrat af mikroorganismer. Fordelen ved at anvende en
nitrifikationshæmmer er, at man hæmmer oxidation af ammonium, som tilbageholdes i jord. Man
opnår således at nedsætte udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Desuden omdannes nitrat i visse
tilfælde i jord til lattergas, som er en meget potent drivhusgas. Nye studier viser dog at
4
nitrifikationshæmmere ikke i længden reducerer emissionen af lattergas fra markerne (Scheer et al.,
2017). Der kan således være flere grunde til at hæmme nitrifikationen i jord.
Produktet Piadin indeholder 1,2,4-triazol som nitrifikationshæmmer, og det kan købes til udbringning
sammen med gødning. Der findes desuden gødning, hvor 1,2,4-triazol er iblandet. Piadin er også
blevet solgt i Danmark, men tilsyneladende kun i små mængder.
Industrikemikalier
1,2,4-triazol er et industrikemikalie registreret hos ECHA med en tonnage på 1000 – 10.000 ton pr år.
Stoffet er under vurdering under REACH, hvor der fremgår følgende om anvendelsen:
Industriel anvendelse: ”Anvendes som mellemprodukt til syntese, laboratoriekemikalie, til
lægemidler, gødning, vaske og rengøringsmidler og halvledere.”
Professionel anvendelse: ”Håndtering og anvendelse af landmænd i fast og flydende gødning
Det ser således ud til, at 1,2,4-triazol har mange anvendelser, og det kan ikke udelukkes, at disse kan
føre til eksponering af jord og vandmiljø.”
Naturlig dannelse
Industriens task force om 1,2,4-triazol har præsenteret et studie med målinger fra tyske skove, som
tilsyneladende viser en naturlig dannelse af 1,2,4-triazol. Der skal dog flere studier til, før dette kan
fastslås med sikkerhed.
3. Mulige kilder til fund i VAP
På alle VAP markerne er der anvendt pesticider, som kan nedbrydes til 1,2,4-triazol. Propiconazol,
epoxiconazol og tebuconazol, som alle med sikkerhed nedbrydes til 1,2,4-triazol i jord, er anvendt flere
gange på alle marker. Analyse for 1,2,4-triazol begyndte i 2014; men der har været anvendt azol-
fungicider før 2014, hvor der blev analyseret for aktivstofferne. Prothioconazol, som ifølge EFSA’s
konklusion kun danner ubetydelige mængder af 1,2,4-triazol i jord, har også været anvendt flere gange
i VAP.
Ud over anvendelsen af azoler som sprøjtemidler kan der også have været anvendt azol-fungicider til
bejdsning af frø, som er sået på markerne. En registrering af, hvilke aktivstoffer udsæd anvendt i VAP
har været bejdset med, blev foretaget fra 2016, hvor det blev klart, at dette også kunne udgøre en kilde
til 1,2,4-triazol.
I nogle tilfælde anvendes der desuden nitrifikationshæmmere ved udbringning af gylle. Al udbragt
gylle er købt hos lokale landmænd. Her foreligger ingen informationer om, hvilke
nitrifikationshæmmere gyllen eventuelt måtte have været tilført i stald/gyllekanaler eller ved
5
udbringningen. Ved Estrup er sket udbringning af 61 t/ha kvæggylle i 2003. Svinegylle er udbragt i
2005 (53 t/ha), 2009 (55 + 17 t/ha), 2011 (42 t/ha), 2015 (28 t/ha) og 2016 (21 t/ha). Ved Jyndevad er
der alene udbragt kvæggylle i 2001 (49 t/ha).
Der har på intet tidspunkt været anvendt spildevandsslam på VAP-markerne, så tilførsel af azoler med
slam er ikke en mulig kilde til 1,2,4-triazol.
Ud over anvendelsen af 1,2,4-triazol-kilder på selve VAP-markerne er der med stor sandsynlighed også
blevet anvendt disse på markerne opstrøms for VAP-markerne. På Jyndevads nabomarker er der med
sikkerhed anvendt azol-fungicider. Sådanne opstrøms kilder kan bidrage til 1,2,4-triazol-indeholdet i
grundvandet under VAP-markerne, hvorfor anvendelsen (kilde, mængde og udbringningstidspunkt)
heraf er ved at blive undersøgt for de VAP-marker, hvor der bliver fundet 1,2,4-triazol i vandet fra
opstrøms boringer.
Referencer
- Kahle, M; Buerge, I.J.; Hauser, A.; Müller, M.D. and Poiger, T. (2008). Azol fungicides:
occurence and fate in wastewater and surfacewaters. Environ. Sci. Technol., 42, 7193-7200.
- Maddila, S.; Pagadala, R. and Jonnalagadda, S.B. (2013) 1,2,4-Triazoles: A Review of Synthetic
Approaches and the Biological Activity. Letters in Organic Chemistry, 10, 693-714.
- Peng, X.; Huang, Q; Zhang, K.; Yu, Y.; Wang, Z. and Wang, C. (2010). Distribution, behavior
and fate of azole antifungals during mechanical, biological, and chemical treatments in sewage
treatment plants in China. Sci. Tot. Environ., 426, 311-317.
- Scheer, C.; Rowlings, D.; Firrell, M.; Deuter, P.; Morris, S.; Riches, D.; Porter, I. and Grace, P.
(2017). Nitrification inhibitors can increase post-harvest nitrous oxide emissions in an
intensive vegetable production system. Published online 2017 Mar 7. doi: 10.1038/srep43677