B 116 - svar på spm. 1 om faktaark som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og drikkevand m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 21. juni 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 116, forslag til folketingsbeslutning
om pesticider stillet den 30. maj 2018 af Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 1 til B 116
”Vil ministeren oversende et faktaark til udvalget, som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og
drikkevand og blandt andet indeholder svar på følgende spørgsmål: - Hvordan er kvaliteten af det
danske grund- og drikkevand, og er kvaliteten stigende? - Hvor mange drikkevandsboringer i
Danmark der er blevet lukket de seneste 5 år på grund af indhold af pesticidrester? - Stammer en stor
del af påvirkningen af danske drikkevandsboringer fra punktkilder? - Hvor mange påvirkninger af
drikkevandsboringer stammer fra almindelig regelret anvendelse af sprøjtemidler i landbruget?”
Svar
./. Til besvarelse af udvalgets spørgsmål vedhæfter jeg Miljøstyrelsens notat af den 8. juni 2018 om
kvalitet af grundvand og drikkevand i Danmark.
Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Vandforsyning
Ref. PHGPE
Den 8. juni 2018
Faktaark – kvalitet af grundvand og drikkevand i Danmark
Udarbejdet af Miljøstyrelsen i forbindelse med spørgsmål B116 fra
Miljø- og Fødevareudvalget, stillet 30. maj 2018.
Baggrund
Kvaliteten af det danske grundvand og drikkevand er et resultat af naturlige forhold, påvirkning
(forurening) fra menneskelig aktiviteter, samt den regulering, der løbende sker for at beskytte
grundvandsressourcen.
Beskyttelsen af grundvandet og drikkevandet sker gennem dels en generel, dels en målrettet
regulering. Reguleringen ændres løbende, som ny viden kommer til, og skal sikre et generelt højt
beskyttelsesniveau.
Den generelle regulering omfatter bl.a. pesticidgodkendelsesordningen, miljøgodkendelser af
virksomheder, generelle regler for indretning af stalde, gødningsopbevaringsanlæg og udbringning
af husdyrgødning, oprydning af jordforurening, afstandskrav til vandindvindingsanlæg mv.
Den målrettede regulering supplerer den generelle regulering og omfatter bl.a. kommunernes
mulighed for, efter en konkret vurdering, at beskytte drikkevandet ved at gennemføre
rådighedsindskrænkninger i et specifikt område, samt statsligt fastlagte stedspecifikke indsatser
som fx forbud mod håndtering af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Årsager til forurening af grundvand
Der er forskellige årsager til den menneskeskabte forurening af grundvandet:
Forurening med organiske stoffer som olie, benzin og chlorerede opløsningsmidler stammer som
oftest fra punktkilder, fx gamle benzinstationer eller renserier.
Forurening med nitrat stammer primært fra gødskning i det konventionelle jordbrug.
Forurening med pesticider kan både stamme fra konventionel jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug,
gartneri, frugtavl, planteskoler mv.), samt fra offentligt og privat brug (rekreative områder,
golfbaner, fodboldbaner, private haver mv.). Forurening kan stamme både fra fladebelastning og
fra punktkilder, og det er som oftest vanskeligt at afgøre, hvad kilden er. I visse tilfælde kan
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
forhold pege på en sandsynlig årsag. Fx vil fund i særligt høje koncentrationer samt fund af mere
end ét stof i samme prøve indikere en punktildeforurening. Miljøstyrelsen har i 2013 publiceret
rapporten ”Skelnen mellem pesticidkilder”, som kan anvendes i vurderingen af kildetypen til et
fund.
Status og udvikling i kvaliteten af grundvand og drikkevand
I Miljøstyrelsens grundvandsovervågning overvåges en lang række menneskeskabte og naturligt
forekommende stoffer i grundvandet, hvor nitrat og pesticider har særlig bevågenhed. Summarisk
kan udledes, at udviklingen i nitratindhold gennem de seneste 20-30 år giver en indikation af, at
kvaliteten ift. til nitrat er steget gennem årerne ved de målesteder, hvor overvågningen udføres.
Kvaliteten i forhold til pesticidindhold er ikke entydig, idet pesticidindholdet er faldende i det
øvre grundvand, mens det omvendt stiger i det lidt dybere.
Nitrat
I 2016 blev der ved 18 % af målestederne i grundvandsovervågningen fundet et nitratindhold
over kravværdien (50 mg/l), mens der ikke blev fundet nitrat ved knapt 45 % af målestederne, jf.
GEUS’ rapport ”Grundvandsovervågning – 1989-2016”. I det iltholdige grundvand, hvor nitrat
kan findes, har nitratkoncentrationerne de seneste 10 år varieret omkring kravværdien på 50 mg/l
(se figur 1). Dog ses der flest årlige middelværdier under kravværdien og samtidig en tendens til,
at færre målesteder end tidligere viser meget høje koncentrationer.
Figur 1. GRUMO. Tidsserie for nitrat i iltholdigt grundvand i GRUMO-indtag vist som
boksdiagrammer for hvert prøvetagningsår i perioden 1990-2016. Figuren er baseret på
det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag pr. år. Antal af indtag er angivet for hvert år.
Der findes ikke nitrat i godt 80 % af de boringer, der anvendes til drikkevandsforsyning, i
yderligere ca. 15 % ligger nitratindholdet lavere end 25 mg/l, og i mindre end 5 % af
3
vandforsyningsboringerne findes nitratværdier højere end 25 mg/l. Kun i ca. 0,5 % er
kravværdien overskredet.
Pesticider
I perioden 2014-16 er så godt som samtlige målesteder i grundvandsovervågningen undersøgt.
Der er fundet pesticider ved 43,3 % af målestederne og kravværdien var overskredet ved 12,7 %.
I denne 3-årige periode ses, at pesticider og nedbrydningsprodukter heraf især findes indenfor de
øverste 40 m af jorden. Oplysningerne fremgår af GEUS’ rapport ”Grundvandsovervågning –
1989-2016”.
Godkendte pesticider er fundet mindst én gang ved 7,4 % af samtlige målesteder, heraf 2,3%
over kravværdien på 0,1 μg/l.
I det øvre grundvand ned til 20 m’s dybde har der de seneste år været tegn på et fald i andel af
målesteder med koncentrationer af pesticider og nedbrydningsprodukter over kravværdien på 0,1
μg/l. Dette kan betyde, at pesticidudvaskningen har toppet (se figur 2, nederst).
I det dybere grundvand (20-30 m) ses der for de seneste ca. 15 år omvendt en generel stigende
tendens for andelen af fund over kravværdien på 0,1 μg/l. Hovedparten af vandindvindingen
sker fra denne dybde samt dybere.
Figur 2. GRUMO. Tidslig udvikling i
fund af pesticider og
nedbrydningsprodukter i 10 m´s
dybdeintervaller. Hvert år
repræsenterer opgørelser af andelen
af GRUMO-indtag, hvor mindst ét
stof er påvist mindst én gang
indenfor en treårs periode
(foregående og efterfølgende år).
Øverste figur viser udviklingen i
andelen af indtag med fund under
kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste
figur viser udviklingen i andelen af
indtag med fund over kravværdien
(>0,1 µg/l). Dybderne angiver
afstand fra terræn til top af indtag.
Programperioder er angivet med
lodrette linjer. For hver
programperiode indgår forskellige
stoffer i analysepakken. For fund over kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til
30 m u.t.
4
Pesticidindholdet i de boringer, der anvendes til drikkevandsforsyning, viser fund af pesticider i
ca. 20 % af boringerne, og kravværdien var overskredet i 2,5 % i perioden 2012-16.
Nye fund af nedbrydningsprodukter fra pesticider, som ikke indgår i GRUMO
Indenfor det seneste år er der sket fund af pesticidnedbrydningsprodukter, som ikke tidligere har
indgået i GRUMO. Det drejer sig om desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon,
som er nedbrydningsprodukter fra chloridazon, 1,2,4-triazol, som er nedbrydningsprodukt fra
bl.a forskellige azol-fungicider, og senest N, N-dimethylsulfamid, som er nedbrydningsprodukt
fra tolylfluanid og dichlofluanid, der begge har været anvendt som pesticider i frugt- og bæravl
samt som biocid fx til træbeskyttelse. Stofferne vil fremadrettet indgå i grundvandsovervågningen
samt vandværkernes boringskontrol.
Miljøstyrelsen er i regi af Vandpanelets arbejdsgruppe om pesticider i gang med at drøfte med
brancheforeningerne m.fl. om der kan findes en forbedret procedure for at sikre kontrol for alle
relevante pesticider og nedbrydningsprodukter fx i grundvandsovervågningen eller i
vandforsyningernes boringskontrol, herunder hvorvidt det bør føre til øgede obligatoriske krav i
drikkevandskontrollen. I regionerne foregår der et sammenligneligt arbejde med at udpege de
pesticider og nedbrydningsprodukter, som kan være relevante at analysere for i forbindelse med
regionernes kortlægning af pesticidpunktkilder.
Status for boringer
Vandværkerne har siden 2012 skullet indrapportere status for drikkevandsboringer, derunder om
de ikke længere anvendes til indvinding af drikkevand eller helt er sløjfede.
Jævnfør Miljøstyrelsens notat ”Status for drikkevandsboringer 2016” (1. februar 2018), er der for
de 108 indrapporterede boringer per 31. december 2016, som ikke aktuelt anvendes til indvinding
til drikkevand, angivet pesticider som årsag for 15 boringer, nitrat for 3 boringer og miljøfrem-
mede stoffer for 2 boringer. For 75 af boringer er angivet tekniske eller planlægningsmæssige
forhold.
I 2016 blev 179 boringer sløjfet, hovedparten af tekniske årsager eller at boringen ikke længere er
i brug. Årsagen til sløjfning er for 15 boringer angivet som ”forurening”. GEUS, som har
udarbejdet opgørelsen, oplyser, at for mindst én boring er det pesticider, som er forureningen,
samt at grundet overlap i kategorierne er det ikke muligt at opgøre et præcist antal boringer der er
sløjfet på grund af pesticidforurening.
Det skal bemærkes, at tidligere års opgørelser af boringsanvendelsen har vist sig at være
fejlbehæftede, men at Miljøstyrelsen, på baggrund af en ny applikation til brug ved
vandforsyningernes indberetning af boringsanvendelse til Jupiter-databasen, fremadrettet
forventer en mere præcis opgørelse af drikkevandsboringernes anvendelse.