Orientering om ændret metode til at vudere arbejdsudbud af registreringsafgift og afgifter på nydelsesmidler, fra skatteministeren

Skatteudvalget
Kære udvalg
Skatteministeriet har netop afsluttet arbejdet med Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, som
offentliggøres i dag. Skatteudvalget vil ligesom sidste år få fremsendt trykte eksemplarer
af publikationen, som jeg naturligvis vil opfordre medlemmerne til at læse.
I lyset af den offentlige diskussion om regnemetoder, vil jeg henlede udvalgets opmærk-
somhed på, at der i forbindelse med analysearbejdet til publikationen er sket en opdate-
ring af metoden til at skønne over de afledte arbejdsudbudsvirkninger af afgiftsændringer
på to områder.
For det første er metoden til at skønne over arbejdsudbudsvirkningen af ændringer i regi-
streringsafgift opdateret på baggrund af en ny analyse, hvilket er beskrevet nærmere i
publikationens kapitel 3. En sådan analyse blev stillet i udsigt i forbindelse med regerin-
gens udspil til JobReform II i august 2017. Metodeopdateringen indebærer en ret beske-
den ændring i den skønnede arbejdsudbudsvirkning set i forhold til den nuværende me-
tode. Fx skønnes en nedsættelse af den høje sats for registreringsafgiften at indebære en
afledt dynamisk provenuvirkning fra øget arbejdsudbud, som med den ny metode isoleret
set svarer til en selvfinansieringsgrad på ca. 22½ pct., hvor den tilsvarende virkning med
den nuværende metode svarer til en selvfinansieringsgrad på ca. 23½ pct.
For det andet er metoden til at skønne over arbejdsudbudsvirkningen af ændringer i afgif-
terne på nydelsesmidler (konkret afgifterne på øl, vin, spiritus, slik og chokolade samt ci-
garetter og tobak) ændret på baggrund af en helt ny analyse, hvilket er nærmere beskrevet
i appendiks til publikationens kapitel 5 og i vedlagte notat. Fx er skønnet for selvfinansie-
ringsgraden forbundet med den afledte arbejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne
på cigaretter og tobak ændret fra ca. 4 pct. til ca. -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af
cigaretafgifterne nu skønnes at indebære en positiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidli-
gere har været forudsat en negativ arbejdsudbudsvirkning.
Metodeopdateringen tager udgangspunkt i en analyse af fordelingen på indkomstgrupper
af betalingen af de enkelte, specifikke afgifter på nydelsesmidler. Hidtil har været anvendt
en generel forudsætning om, at de afledte virkninger af ændringer i afgifterne på nydelses-
midler svarer til virkningen af en ændring i de gennemsnitlige afgifter (eller en generel af-
gift som momsen), hvor selvfinansieringsgraden af den afledte arbejdsudbudsvirkning ud-
gør ca. 4 pct.
Det ændrede skøn for arbejdsudbudsvirkningen ved ændring af afgifterne på cigaretter og
tobak betyder konkret, at vurderingen af konsekvenserne af beslutningsforslag B 89, som
Skatteudvalget behandlede for nyligt, er ændret. Det blev i forbindelse med behandling af
J.nr. 2018 - 3734
Skatteministeriet
Nicolai Eigtv eds Gade 28
DK 1402 – Københav n K
Telef on +45 33 92 33 92
Mail min@skm.dk
www.skm.dk
Skatteudvalget 2017-18
B 89 Bilag 4
Offentligt
Side 2 af 2
beslutningsforslaget skønnet, at en afgiftsforhøjelse på 75 pct. ville medføre et varigt min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på omkring 300 mio. kr.
Med de ændrede forudsætninger for arbejdsudbudsvirkningen skønnes en forhøjelse af
afgiften på cigaretter med 75 pct. nu at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på omkring 200 mio. kr. Der er imidlertid samlet set fortsat tale om meget betydelige
skønnede negative adfærdsvirkninger af en forhøjelse af cigaretafgifterne med 75 pct.
blandt andet som følge af en skønnet stigning i grænsehandlen, jf. vedlagte notat. Det be-
mærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at skønne over provenuvirknin-
gerne særligt for så store afgiftsændringer.
Skatteministeriet og de øvrige økonomiske ministerier videreudvikler og forbedrer lø-
bende metoder og regneprincipper. Det mener jeg er afgørende for at sikre, at de kon-
sekvensvurderinger mv., som ministerierne udarbejder, er så retvisende som muligt.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen


BILAG – Arbejdsudbudsvirkninger af ændrede afgifter
på nydelsesmidler
Afgifter, som pålægges forbruget, virker som en indirekte skat på arbejdsindkomst og på-
virker derfor arbejdsudbuddet, ligesom indkomstskatterne. Virkningen på arbejdsudbud-
det af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel at svare til virkningen af en tilsva-
rende ændring af indkomstskatterne, som påvirker fordelingen af befolkningens købekraft
på samme måde.
I forbindelse med de økonomiske ministeriers effektvurderinger af ændrede afgifter anta-
ges ofte, at ændringer i en generel afgift – som fx momsen – har nogenlunde samme virk-
ning på familiernes købekraft og samme afledte arbejdsudbudsvirkning som en ændring i
arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at en ændring i arbejdsmarkedsbidraget påvirker
lave og høje disponible indkomster – herunder både lønindkomster og overførselsind-
komster – relativt lige meget, og således har nogenlunde de samme fordelingsmæssige
egenskaber som momsen.
En ændring af satsen for arbejdsmarkedsbidraget skønnes at indebære en selvfinansie-
ringsgrad på ca. 4 pct. (via afledte effekter på arbejdsudbuddet). Denne selvfinansierings-
grad anvendes typisk som mål for de afledte arbejdsudbudsvirkninger af generelle afgiftsæn-
dringer.
Ændringer i specifikke afgifter kan dog have en anden virkning på købekraften på tværs af
befolkningen. Analysen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 viser, at en reduktion af ci-
garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle
indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.
stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.
Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-
bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-
ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er netop, at alle får omtrent
samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den
afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes
derfor at udgøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget, jf. tabel 1.
Notat
20. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 Bilag 4
Offentligt
Side 2 af 3
Tabel 1. Selvfinansieringsgraden fra den skønnede afledte arbejdsudbudsændring
Provenuberegnin-
ger hidtil
Ny
metode
Spiritus 4 -2
Vin 4 7
Øl 4 1
Chokolade og slik 4 0
Cigaretter og tobak 4 -7
Anm.: Den skønnede selvfinansieringsgrader tager i princippet udgangspunkt i små ændringer i afgiftsniveauerne.
Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, kapitel 5.
Samme metode er anvendt for de øvrige afgifter på nydelsesmidler.
Konsekvenser for vurdering af beslutningsforslag B89
Folketinget har for nylig behandlet beslutningsforslag B89 om en forhøjelse af afgifterne
på cigaretter og tobak med 75 pct. Med de tidligere forudsætninger blev det skønnet, at
en forhøjelse af afgiften på cigaretter med 75 pct. inkl. en tilsvarende forhøjelse af afgif-
terne på røgtobak ville medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3
mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 2. Forventet merprovenu ved en afgiftsforhøjelse med 75 pct. – gamle forudsætninger.
Mia. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Umiddelbart merprovenu 5,8 5,6 5,4 5,3 5,1 4,9 4,8 4,8
Merprovenu efter tilbageløb 5,6 5,4 5,2 5,1 4,9 4,8 4,6 4,6
Merprovenu efter tilbageløb
og adfærd -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Anm.: Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne
indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre 4 pct. af det umiddelbare merprovenu (inkl. umiddelbar
virkning på momskontoen) efter tilbageløb. Tilbageløb antages at udgøre 23 pct. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Med de nye forudsætninger skønnes forhøjelsen nu at medføre et varigt merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr., jf. tabel 2.
Tabel 3. Forventet merprovenu ved en afgiftsforhøjelse med 75 pct. – nye forudsætninger.
Mia. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Umiddelbart merprovenu 5,8 5,6 5,4 5,3 5,1 4,9 4,8 4,8
Merprovenu efter tilbageløb 5,6 5,4 5,2 5,1 4,9 4,8 4,6 4,6
Merprovenu efter tilbageløb
og adfærd 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2
Anm.: Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne
indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu (inkl. umiddelbar
virkning på momskontoen) efter tilbageløb. Tilbageløb antages at udgøre 23 pct. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
I forlængelse af behandlingen af B89 har skatteministeren besvaret SAU B89 – spørgsmål
1 og SAU B89 - spørgsmål 2. De ændrede forudsætninger har betydning for svarene, og
Side 3 af 3
der er derfor fremsendt opdaterede svar til Skatteudvalget. De nærmere forudsætninger
for ovenstående beregninger fremgår af svar på SAU B89 –spørgsmål 1 (opdateret).
Der er samlet set fortsat tale om meget betydelige skønnede negative adfærdsvirkninger af
en forhøjelse af cigaretafgifterne med 75 pct. blandt andet som følge af en skønnet stig-
ning i grænsehandlen. Det bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at
skønne over provenuvirkningerne særligt for så store afgiftsændringer


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 1 af 25. april 2018.
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
20. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 Bilag 4
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren sagde i forbindelse med behandlingen af B 89 følgende om de provenumæs-
sige konsekvenser af at hæve tobaksafgifterne med 75 pct.: ”Konsekvensen for statens
indtægter forventes derfor i sidste ende at være negativ. Faktisk forventes forslaget at
medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på over 300 mio. kr.” Mini-
steren bedes i forlængelse heraf redegøre for de nærmere principper for Skatteministeriets
skøn over provenueffekter af ændrede tobaksafgifter, herunder provenueffekten af min-
dre ’hop’ i afgiften på eksempelvis 5, 10, 15 eller 20 pct. samt eventuelle faste, årlige regu-
leringer af afgiften i takt med udviklingen i enten forbrugerpriser eller de private lønnin-
ger.
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I forbindelse med analysearbejdet til Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 er der sket en opda-
tering af metoden til at skønne over de afledte arbejdsudbudsvirkninger af afgiftsændrin-
ger på en række nydelsesmidler mv., herunder bl.a. tobaksafgifterne, på baggrund af en
helt ny analyse. Metodeændringen er nærmere beskrevet i appendiks til publikationens ka-
pitel 5 og indebærer, at skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet med den afledte ar-
bejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak er ændret fra 4 pct.
til -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes at indebære en po-
sitiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en negativ arbejdsud-
budsvirkning.
Svaret på SAU B 89 – spørgsmål 1 er derfor genberegnet på baggrund af de nye forudsæt-
ninger. Ud over den ændrede beregning af den afledte arbejdsudbudsvirkning, er meto-
den for beregning af de øvrige adfærdseffekter uændret, jf. nedenfor.
Med de nye forudsætninger skønnes den i B 89 foreslåede afgiftsforhøjelse på 75 pct. nu
at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 200 mio. kr.
I forbindelse med provenuvurderingen af ændringer i tobaksafgifter tages højde for føl-
gende adfærdsvirkninger, som forklares nærmere nedenfor:
1. Virkning på forbrug
2. Virkning af grænsehandel
3. Virkning på arbejdsudbud
1) I forbindelse med beregninger af afgiftsændringer på cigaretter og tobak forudsættes en
forbrugselasticitet på ca. -0,4. Det vil sige, at forbruget forventes at falde med ca. 4 pct.,
når prisen på cigaretter stiger med 10 pct. Forbruget er sammensat af det indenlandske
salg fratrukket udlændinges grænsehandel i Danmark og tillagt danskeres grænsehandel i
udlandet.
Side 3 af 4
2) På nuværende tidspunkt skønnes danskere ikke at grænsehandle cigaretter i Tyskland i
nævneværdigt omfang. Der grænsehandles dog cigaretter i Syd- og Østeuropa samt i for-
bindelse med taxfree handel. Danskeres grænsehandel med cigaretter og røgtobak forud-
sættes at afhænge lineært af prisforskellen til udlandet (dvs. besparelsen). Det forudsættes
herudover, at danskere vil begynde at grænsehandle cigaretter i Tyskland, når prisforskel-
len overstiger 3,5 kr. pr. 20 stk. pakke. Udlændinges grænsehandel i Danmark forudsættes
ligeledes at afhænge lineært af prisforskellen, og forudsættes at ophøre, når prisen i Dan-
mark når samme niveau som i de lande, der grænsehandler i Danmark. Der er tale om en
alt andet lige vurdering, hvilket vil sige, at priser og afgifter i udlandet forudsættes at være
konstante.
Der er ikke indregnet såkaldte ketchup-effekter i grænsehandlen, men det er muligt at
disse vil opstå ved en større ukendt prisstigning. Der er således væsentligt usikkerhed for-
bundet med provenuskønnene særligt i forbindelse med skøn over meget store afgifts- og
prisændringer.
3) En forhøjelse af tobaksafgifter skønnes at øge arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudseffek-
ten forudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb, sva-
rende til virkningen ved en ændring af personfradraget.
Forventet provenuvirkning af forskellige afgiftsforhøjelser og efterfølgende årlige reguleringer
I tabel 1 fremgår det forventede merprovenu ved forhøjelser på henholdsvis 5, 10, 15 og
20 pct. samt efterfølgende regulering af afgiften med 1,8 pct. årligt frem til og med 20251.
1 Det er forudsat,at afgifterne pårøgtobak forhøjes tilsvarende.
Side 4 af 4
Tabel 1. Forventet merprovenu ved diverse afgiftsforhøjelser og efterfølgende årlige reguleringer
med 1,8 pct., mio. kr. (2018-niveau)
Afgiftsforhø-
jelse i pct. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Umiddelbart merprovenu
20 1.540 1.660 1.770 1.870 1.970 2.060 2.140 2.090
15 1.160 1.280 1.390 1.500 1.600 1.700 1.790 1.740
10 770 900 1.010 1.130 1.230 1.340 1.430 1.390
5 390 520 640 760 870 980 1.080 1.040
Merprovenu efter tilbageløb
20 1.490 1.600 1.700 1.800 1.890 1.980 2.060 2.010
15 1.110 1.230 1.340 1.440 1.540 1.630 1.720 1.680
10 740 860 980 1.080 1.190 1.290 1.380 1.340
5 370 500 610 730 840 940 1.040 1.000
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
20 510 530 540 550 560 560 560 550
15 410 430 460 480 500 510 520 510
10 330 370 410 390 410 440 450 440
5 180 230 280 320 360 350 370 360
Anm.:Der f orudsættes ikke v ækst i af giftsgrundlaget f rem til 2025. Det er beregningsteknisk f orudsat, at af gif tssatserne in-
dekseres ef ter 2025. Arbejdsudbudsef f ekt f orudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprov enu (inkl. umiddelbar
v irkning på momskontoen) ef ter tilbageløb. Tilbageløbet antages at udgøre 23 pct. Der er af rundet til nærmeste 10 mio. kr.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 2 af 30. april 2018. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
20. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 Bilag 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser forventes at være ved
at øge tobaksafgiften, så købsprisen for en gennemsnitlig pakke cigaretter vil blive hen-
holdsvis 50 kr., 60 kr., 65 kr. og 90 kr.? Provenuet bedes opgjort både før og efter tilbage-
løb og adfærd.
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I forbindelse med analysearbejdet til Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 er der sket en opda-
tering af metoden til at skønne over de afledte arbejdsudbudsvirkninger af afgiftsændrin-
ger på en række nydelsesmidler mv., herunder bl.a. tobaksafgifterne, på baggrund af en
helt ny analyse. Metodeændringen er nærmere beskrevet i appendiks til publikationens ka-
pitel 5 og indebærer, at skønnet for selvfinansieringsgraden forbundet med den afledte ar-
bejdsudbudsvirkning af en ændring i afgifterne på cigaretter og tobak er ændret fra 4 pct.
til -7 pct. Det betyder, at en forhøjelse af cigaretafgifterne nu skønnes at indebære en po-
sitiv arbejdsudbudsvirkning, hvor der tidligere har været forudsat en negativ arbejdsud-
budsvirkning.
Svaret på SAU B 89 – spørgsmål 2 er derfor genberegnet på baggrund af de nye forudsæt-
ninger. Ud over den ændrede beregning af den afledte arbejdsudbudsvirkning, er meto-
den for beregning af de øvrige adfærdseffekter uændret, jf. opdateret svar på SAU B 89 –
spørgsmål 1.
Gennemsnitsprisen på cigaretter er på nuværende tidspunkt ca. 40 kr. pr. 20 stk. En af-
giftsforhøjelse svarende til en gennemsnitspris på 50 kr. (afgiftsforhøjelse på 34 pct.)
skønnes at medføre et umiddelbart varigt merprovenu på godt 2,1 mia. kr. og ca. 560
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens en afgiftsforhøjelse svarende til en gennemsnits-
pris på 90 kr. (afgiftsforhøjelse på 167 pct.) skønnes at medføre et varigt umiddelbart
merprovenu på 10,6 mia. kr. og et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca.
4,6 mia. kr.1
De provenumæssige konsekvenser ved diverse afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak
fremgår af tabel 1.
1 Det er forudsat,at afgifterne pårøgtobak forhøjes tilsvarende.
Side 3 af 3
Tabel 1. Forventet merprovenu ved diverse afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak, mio. kr. (2018-
niveau)
Gennemsnits-
pris for 20 stk.
cigaretter1
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Umiddelbart merprovenu
90 12.870 12.470 12.080 11.710 11.340 10.990 10.650 10.610
65 6.450 6.250 6.050 5.870 5.680 5.510 5.340 5.320
60 5.160 5.000 4.850 4.700 4.550 4.410 4.270 4.260
50 2.600 2.520 2.440 2.360 2.290 2.220 2.150 2.140
Merprovenu efter tilbageløb
90 12.380 12.000 11.630 11.270 10.920 10.580 10.250 10.210
65 6.210 6.010 5.830 5.650 5.470 5.300 5.140 5.120
60 4.970 4.820 4.670 4.520 4.380 4.250 4.110 4.100
50 2.500 2.420 2.350 2.270 2.200 2.130 2.070 2.060
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
90 -5.540 -5.370 -5.210 -5.040 -4.890 -4.740 -4.590 -4.570
65 30 30 30 30 30 30 20 20
60 470 460 440 430 420 400 390 390
50 680 660 640 620 600 580 560 560
Anm.: Der f orudsættes ikke v ækst i af giftsgrundlaget f rem til 2025. Det er beregningsteknisk f orudsat, at af gif tssatserne
indekseres ef ter 2025. Arbejdsudbudsef f ekt f orudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprov enu ef ter tilbageløb.
Der er af rundet til nærmeste 10 mio. kr.
Forhøjelserne skønnes samlet at være forbundet med et samfundsøkonomisk tab, idet de
positive helbredseffekter ved et lavere forbrug skønnes at være mindre end de skønnede
omkostninger. Omkostningerne udgøres af statens mindreprovenu som følge af grænse-
handels- og forbrugsændringer og borgernes tab ved højere afgifter samt øgede tids- og
transportomkostninger i forbindelse med grænsehandel.
Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over effekterne,
herunder på samfundsøkonomien, af afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak særligt ved
meget store afgiftsforhøjelser.