1. udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ber_B 95

    https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B95/bilag/1/1912731.pdf

    Beretning afgivet af Skatteudvalget den 0. juni 2018
    1. udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med
    Dannebrog
    [af Mikkel Dencker (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. marts 2018 og
    var til 1. behandling den 24. april 2018. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteud‐
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti har den 15. marts 2018 fremsat beslut‐
    ningsforslag B 95, som pålægger regeringen inden udgangen
    af dette folketingsår at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at
    det fremover bliver muligt at vælge en nummerpladetype
    med Dannebrog. Dansk Folkeparti har også tidligere udtrykt
    ønske om dette.
    Skatteministeren oplyser, at det hidtil har været opfattel‐
    sen, at mærkning af køretøjer med landekendingsmærke kun
    kan ske ved EU-nummerpladen eller ved det særskilte klis‐
    termærke. Det er dog i forbindelse med beslutningsforslaget
    konstateret, at der i 2006 er foretaget en ændring af Wiener‐
    konventionen, der måske betyder, at nummerplader med
    Dannebrog og kendingsbogstaverne DK kan anvendes i hen‐
    hold til Wienerkonventionen.
    Et <>tal i udvalget har noteret sig, at Skatteministeriet
    sammen med Transportministeriet, som har ressortansvar
    for Wienerkonventionen, er ved at afdække betydningen af
    ændringen af Wienerkonventionen i forhold til mærkning af
    nummerplader med Dannebrog og hvilke praktiske implika‐
    tioner ændringen i givet fald vil have for bilisterne.
    Et <>tal i udvalget har med tilfredshed noteret sig, at
    skatteministeren vil invitere partierne, der har tilsluttet sig
    dette betænkningsbidrag, til en orientering og drøftelse, når
    resultaterne af det igangværende arbejde foreligger, hvilket
    forventes at være i 2. halvår af 2018.
    P.u.v.
    Lea Wermelin
    udvalgsformand
    Til beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Skatteudvalget 2017-18
    B 95 Bilag 1
    Offentligt