BEU alm. del - svar på MFU spm. 647 om, hvor mange EU-direktiver, der i årene 2011-2017 er implementeret, fra beskægtigelsesministeren

15. juni 2018
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Kenneth.Kristensen.Berth@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 647 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. BEU 647:
”Er ministeren enig i den betragtning, at når EU’s direktiver gennemføres gennem
bekendtgørelser, hvilket størstedelen bliver i Danmark, eftersom Danmark ikke har
strenge forvaltningsretlige begrænsninger for muligheden for delegation fra lov-
givningsmagten til administrationen, så medfører det en større risiko for overim-
plementering? Ministeren bedes i svaret oplyse, i procenttal, hvor mange EU-
direktiver, der i årene 2011-2017 er implementeret gennem henholdsvis lov, be-
kendtgørelse eller ved cirkulære?”
Svar:
For så vidt angår første led af spørgerens spørgsmål efterlader EU-reguleringen of-
te et råderum for den nationale implementering. For at sikre, at al ny lovgivning
tidligt i lovgivningsprocessen bliver screenet for eventuel overimplementering, har
regeringen nedsat EU-Implementeringsudvalget.
Ministerierne skal allerede inden udkast til lovforslag eller bekendtgørelser sendes
i offentlig høring forholde sig til, om EU-reguleringen implementeres på en måde,
der medfører unødige byrder eller går videre end minimumsforpligtelserne i EU-
reguleringen.
Med EU-Implementeringsudvalgets arbejde mener jeg, at vi bidrager til at reducere
risikoen for eventuel overimplementering og unødige byrder i forbindelse med
gennemførelsen af EU-lovgivningen i dansk ret.
Jeg mener samtidig, at EU-Implementeringsudvalget er et konkret eksempel på, at
når vi fra dansk side eventuelt vælger at gå længere end EU-reguleringen foreskri-
ver, skal det være et bevidst valg, der for eksempel kan udspringe af et politisk øn-
ske om at have højere standarder på et givent område.
Jeg kan samtidig henvise til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet1
, der an-
giver overordnede retningslinjer for, hvornår regler, herunder regler der implemen-
terer et direktiv, bør vedtages ved lov, og hvornår de i stedet bør fastsættes ved en
bekendtgørelse med hjemmel i lov.
1
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet af 15. december 2017, afsnit 2.7.2.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647
Offentligt
2
Det fremgår af lovkvalitetsvejledningen, at det på den ene side kan anføres, at
overordnede og principielle regler inden for et givent retsområde bør fastlægges af
lovgivningsmagten og ikke af forvaltningen, og at der derfor er grænser for, hvor
vidtgående en bemyndigelse til administrationen bør være.
På den anden side kan der ofte være vægtige hensyn, der taler for at overlade mere
teknisk betonede dele af regelfastsættelsen til administrationen. Herved sikres det
bl.a., at der hurtigt og smidigt kan foretages nødvendige løbende ændringer og ju-
steringer i regelgrundlaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at store dele af den lovgivning, der vedtages i EU
særligt på visse lovgivningsområder netop har karakter af at være meget teknisk
betonet, og hvortil der løbende udstedes tekniske ændringsdirektiver, som tillige
skal implementeres. For disse tilfælde er det derfor ofte mest hensigtsmæssigt, at
denne del af EU-lovgivningen er implementeret ved bekendtgørelse med hjemmel i
lov.
For så vidt angår andet led af spørgerens spørgsmål, er der i forbindelse med be-
svarelsen indhentet bidrag fra samtlige relevante ministerier, der har oplyst, hvor-
dan de i perioden 2011-2017 har implementeret erhvervsrettede direktiver på de
enkelte ministerområder.2
Besvarelsen er afgrænset til at opgøre erhvervsrettede ”hoveddirektiver”, det vil si-
ge ikke eventuelle senere ændringer til direktiverne, med en EU-fastsat implemen-
teringsdato i perioden 2011-2017. Hvert ministerium har oplyst, om de identifice-
rede direktiver er implementeret gennem henholdsvis lov, bekendtgørelse, cirkulæ-
re eller ved en kombination heraf.
Der tages forbehold for, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. da
der ikke foreligger en opgørelse over alle direktiver, der er implementeret i national
ret på tværs af samtlige ministerier, og at de enkelte ministerier kan have anvendt
forskellige metoder i forbindelse med optællingen af relevante direktiver.
På baggrund af oplysninger fra ministerierne, kan det oplyses, at ministerierne har
identificeret i alt 98 tilfælde af implementeringer af erhvervsrettede hoveddirekti-
ver med en EU-fastsat implementeringsdato i perioden 2011-2017, heraf er:
 17 direktivimplementeringer sket gennem love svarende til 17 pct.
 33 direktivimplementeringer sket ved både love og bekendtgørelser sva-
rende til 34 pct.
 46 direktivimplementeringer sket ved bekendtgørelser svarende til 47 pct.
 2 direktivimplementeringer sket gennem love, bekendtgørelser og cirkulæ-
rer svarende til 2 pct.
2
Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har foretaget en konkret vurdering
af, hvorvidt direktiverne er erhvervsrettede eller ej.
3
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen