Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.6.2018
COM(2018) 390 final
ANNEXES 1 to 5
BILAG
til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 508/2014
{SEC(2018) 276 final} - {SWD(2018) 295 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0390
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
FÆLLES INDIKATORER
PRIORITET INDIKATOR
Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse
af havets biologiske ressourcer
Udvikling i mængden af landinger af
bestande vurderet på MSY-niveau
Udvikling i rentabiliteten af Unionens
fiskerflåde
Areal (ha) af Natura 2000-områder og andre
beskyttede havområder i henhold til
havstrategirammedirektivet, der er omfattet af
foranstaltninger til beskyttelse,
vedligeholdelse og genopretning
Procentdel af fiskerfartøjer, der er udstyret
med en elektronisk anordning til rapportering
af position og fangst
Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen
gennem konkurrence- og bæredygtig
akvakultur og konkurrenceprægede og
bæredygtige markeder
Udvikling i værdien og mængden af
akvakulturproduktion i Unionen
Udvikling i værdien og mængden af
landinger
Fremme af en bæredygtig blå økonomi og
velstående kystsamfund
Udvikling i BNP i maritime NUTS 3-regioner
Udvikling i antallet af job (i
fuldtidsækvivalenter) i den bæredygtige blå
økonomi
Styrkelse af den internationale havforvaltning
og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt
forvaltede have
Antal fælles operationer, der bidrager til det
europæiske samarbejde om
kystvagtfunktioner
DA 2 DA
BILAG II
STØTTEOMRÅDER UNDER DELT FORVALTNING
PRIORITET STØTTEOMRÅDE TYPE AF
STØTTEOMRÅDE
(nomenklatur, der skal
anvendes i
finansieringsplanen)
MAKSIMAL
MEDFINANSIERIN
GSSATS
(% af de
støtteberettigede
offentlige udgifter)
1 Artikel 14, stk. 1
Opfyldelse af den fælles
fiskeripolitiks
miljømæssige,
økonomiske, sociale og
beskæftigelsesmæssige
målsætninger
1.1 75 %
1 Artikel 16
Investeringer i fartøjer til
kystfiskeri af mindre
omfang
1.1 75 %
1 Artikel 17, stk. 1
Forvaltning af fiskeri og
fiskerflåder
1.1 75 %
1 Artikel 17, stk. 2
Endeligt ophør med
fiskeriaktiviteter
1.2 50 %
1 Artikel 18
Ekstraordinært ophør med
fiskeriaktiviteter
1.2 50 %
1 Artikel 19
Kontrol og håndhævelse
1.3 85 %
1 Artikel 20
Indsamling og behandling
af data til
fiskeriforvaltning og
videnskabelige formål
1.3 85 %
1 Artikel 21
Godtgørelse for
1.4 100 %
DA 3 DA
meromkostninger i
regionerne i den yderste
periferi for fiskevarer og
akvakulturprodukter
1 Artikel 22
Beskyttelse og
genopretning af marin
biodiversitet og marine
økosystemer
1.5 85 %
2 Artikel 23
Akvakultur
2.1 75 %
2 Artikel 24
Afsætning af fiskevarer og
akvakulturprodukter
2.1 75 %
2 Artikel 25
Forarbejdning af
fiskevarer og
akvakulturprodukter
2.1 75 %
3 Artikel 26
Lokaludvikling styret af
lokalsamfundet
3.1 75 %
3 Artikel 27
Viden om havene
3.1 75 %
4 Artikel 28
Maritim overvågning
4.1 75 %
4 Artikel 29
Kystvagtsamarbejde
4.1 75 %
Teknisk bistand 5.1 75 %
DA 4 DA
BILAG III
SPECIFIKKE MAKSIMALE STØTTEINTENSITETER UNDER DELT FORVALTNING
RÆKKE-
NR.
STØTTEOMRÅDE ELLER
OPERATIONSTYPE
MAKSIMAL
STØTTEINTENSITET
1 Artikel 16
Investeringer i fartøjer til kystfiskeri af mindre
omfang
30 %
2 Operationer, der bidrager til gennemførelsen af
den landingsforpligtelse, som er omhandlet i
artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013:
— operationer, der forbedrer størrelses- eller
artsselektiviteten af fiskeredskaber
— operationer, der forbedrer infrastrukturen i
fiskerihavne, auktionshaller, landingssteder og
nødhavne med henblik på at lette landing og
opbevaring af uønskede fangster
— operationer, der letter afsætningen af uønskede
fangster, som er landet fra kommercielle bestande,
jf. artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EU)
nr. 1379/2013.
75 %
3 Operationer, der forbedrer sundhed, sikkerhed og
arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer
75 %
4 Operationer i regionerne i den yderste periferi 85 %
5 Operationer ved de fjerntliggende græske øer og
ved de kroatiske øer Dugi Otok, Vis, Mljet og
Lastovo
85 %
6 Artikel 19
Kontrol og håndhævelse
85 %
7 Operationer med tilknytning til kystfiskeri af
mindre omfang (herunder med henblik på kontrol
og håndhævelse)
100 %
8 Hvis støttemodtageren er et offentligretligt organ
eller en virksomhed, der har fået overdraget at
udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk
interesse, jf. traktatens artikel 106, stk. 2, såfremt
der ydes støtte til udførelsen af sådanne
tjenesteydelser
100 %
DA 5 DA
9 Artikel 17, stk. 2
Endeligt ophør med fiskeriaktiviteter
100 %
10 Artikel 18
Ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter
100 %
11 Artikel 20
Indsamling og behandling af data til
fiskeriforvaltning og videnskabelige formål
100 %
12 Artikel 21
Godtgørelse for meromkostninger i regionerne i
den yderste periferi for fiskevarer og
akvakulturprodukter
100 %
13 Artikel 27
Viden om havene
100 %
14 Artikel 28
Maritim overvågning
100 %
15 Artikel 29
Kystvagtsamarbejde
100 %
16 Operationer i forbindelse med udformningen,
udviklingen, overvågningen, evalueringen og
forvaltningen af gennemskuelige systemer til
udveksling af fiskerimuligheder mellem
medlemsstaterne i henhold til artikel 16, stk. 8, i
forordning (EU) nr. 1380/2013
100 %
DA 6 DA
BILAG IV
KOEFFICIENTER TIL BEREGNING AF STØTTEBELØB TIL KLIMAÆNDRINGS- OG
MILJØRELATEREDE MÅLSÆTNINGER
STØTTEOMRÅDE NOMENKLATUR,
DER SKAL
ANVENDES I
PROGRAMMET
Koefficient til
beregning af støtte
til
klimaændringsrelat
erede målsætninger
Koefficient til
beregning af støtte
til miljørelaterede
målsætninger
Udgifter, der bidrager til prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og
bevarelse af havets biologiske ressourcer
Artikel 14, stk. 1
Opfyldelse af den fælles
fiskeripolitiks miljømæssige,
økonomiske, sociale og
beskæftigelsesmæssige
målsætninger
1.1 40 % 100 % for udgifter
vedrørende
miljørelaterede
målsætninger
0 % for andre
målsætninger
Artikel 16
Investeringer i fartøjer til
kystfiskeri af mindre omfang
1.1 0 %* 0 % for udgifter
vedrørende en ung
fiskers første
erhvervelse af et
fiskerfartøj
40 % for udgifter
vedrørende
udskiftning eller
modernisering af en
hoved- eller
hjælpemotor
Artikel 17, stk. 1
Forvaltning af fiskeri og
fiskerflåder
1.1 0 % 0 %
Artikel 17, stk. 2
Endeligt ophør med
fiskeriaktiviteter
1.2 100 %, hvis støtten
er opnået ved, at
fiskerfartøjet er
blevet ophugget
0 %*, hvis støtten er
opnået ved, at
fiskerfartøjet er
blevet ombygget til
andre aktiviteter end
erhvervsfiskeri
0 %*
Artikel 18
Ekstraordinært ophør med
1.2 40 % 40 %
DA 7 DA
fiskeriaktiviteter
Artikel 19
Kontrol og håndhævelse
1.3 0 % 40 %
Artikel 20
Indsamling og behandling af
data til fiskeriforvaltning og
videnskabelige formål
1.3 0 % 40 %
Artikel 21
Godtgørelse for
meromkostninger i regioner i
den yderste periferi for
fiskevarer og
akvakulturprodukter
1.4 0 % 0 %
Artikel 22
Beskyttelse og genopretning af
marin biodiversitet og marine
økosystemer
1.5 40 % 100 %
Udgifter, der bidrager til prioritet 2: Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen
gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og
bæredygtige markeder
Artikel 23
Akvakultur
2.1 0 %* 40 %
Artikel 24
Afsætning af fiskevarer og
akvakulturprodukter
2.1 0 % 0 %
Artikel 25
Forarbejdning af fiskevarer og
akvakulturprodukter
2.1 0 %* 0 %
Udgifter, der bidrager til prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi og
velstående kystsamfund
Artikel 26
Lokaludvikling styret af
lokalsamfundet
3.1 0 %* 40 %
Artikel 27
Viden om havene
3.1 40 % 100 %
DA 8 DA
* En medlemsstat kan foreslå i sit program, at der tildeles en koefficient på 40 % til et
støtteområde markeret med * i tabellen, forudsat at den kan påvise dette støtteområdes
relevans for modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer eller for miljørelaterede
målsætninger, hvor det er relevant.
Udgifter, der bidrager til prioritet 4: Styrkelse af den internationale
havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have
Artikel 28
Maritim overvågning
4.1 0 % 0 %
Artikel 29
Kystvagtsamarbejde
4.1 0 % 0 %
Udgifter, der bidrager til teknisk bistand
Teknisk bistand 5.1 0 %* 0 %*
DA 9 DA
BILAG V
MIDLER FRA DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND, DER I ALT ER TIL RÅDIGHED PR. MEDLEMSSTAT I PERIODEN 2021-2027
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
BE 5 420 528 5 528 939 5 639 520 5 752 311 5 867 358 5 984 701 6 072 814 40 266 171
BG 11 435 037 11 663 737 11 897 017 12 134 959 12 377 660 12 625 203 12 811 085 84 944 698
CZ 4 039 229 4 120 014 4 202 416 4 286 465 4 372 195 4 459 635 4 525 295 30 005 249
DK 27 053 971 27 595 050 28 146 963 28 709 906 29 284 109 29 869 767 30 309 543 200 969 309
DE 28 513 544 29 083 814 29 665 502 30 258 817 30 863 998 31 481 253 31 944 754 211 811 682
EE 13 110 534 13 372 744 13 640 205 13 913 011 14 191 273 14 475 087 14 688 206 97 391 060
IE 19 165 423 19 548 731 19 939 714 20 338 511 20 745 284 21 160 173 21 471 716 142 369 552
EL 50 480 983 51 490 602 52 520 436 53 570 852 54 642 278 55 735 079 56 555 673 374 995 903
ES 150 831 009 153 847 625 156 924 643 160 063 158 163 264 447 166 529 604 168 981 438 1 120 441 924
FR 76 346 460 77 873 387 79 430 888 81 019 517 82 639 920 84 292 652 85 533 702 567 136 526
HR 32 804 523 33 460 613 34 129 839 34 812 441 35 508 695 36 218 841 36 752 095 243 687 047
IT 69 761 016 71 156 235 72 579 390 74 030 988 75 511 619 77 021 791 78 155 791 518 216 830
CY 5 156 833 5 259 970 5 365 171 5 472 475 5 581 926 5 693 560 5 777 387 38 307 322
DA 10 DA
LV 18 156 754 18 519 888 18 890 294 19 268 103 19 653 468 20 046 521 20 341 668 134 876 696
LT 8 236 376 8 401 103 8 569 129 8 740 512 8 915 324 9 093 623 9 227 510 61 183 577
LU - - - - - - - -
HU 5 076 470 5 177 999 5 281 561 5 387 193 5 494 938 5 604 832 5 687 353 37 710 346
MT 2 938 064 2 996 826 3 056 763 3 117 899 3 180 258 3 243 860 3 291 620 21 825 290
NL 13 182 316 13 445 962 13 714 887 13 989 186 14 268 972 14 554 340 14 768 625 97 924 288
AT 904 373 922 460 940 910 959 728 978 923 998 500 1 013 200 6 718 094
PL 68 976 348 70 355 873 71 763 020 73 198 291 74 662 268 76 155 454 77 276 699 512 387 953
PT 50 962 391 51 981 638 53 021 293 54 081 726 55 163 369 56 266 592 57 095 013 378 572 022
RO 21 868 723 22 306 097 22 752 228 23 207 276 23 671 425 24 144 835 24 500 321 162 450 905
SI 3 221 347 3 285 774 3 351 490 3 418 521 3 486 892 3 556 627 3 608 990 23 929 641
SK 2 049 608 2 090 600 2 132 413 2 175 061 2 218 563 2 262 933 2 296 250 15 225 428
FI 9 659 603 9 852 795 10 049 855 10 250 853 10 455 872 10 664 981 10 822 003 71 755 962
SE 15 601 692 15 913 725 16 232 007 16 556 649 16 887 785 17 225 527 17 479 140 115 896 525
I ALT 714 953 155 729 252 201 743 837 554 758 714 409 773 888 819 789 365 971 800 987 891 5 311 000 000


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.6.2018
COM(2018) 390 final
2018/0210 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 508/2014
{SEC(2018) 276 final} - {SWD(2018) 295 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0390
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i
overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017
fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og
Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
• Forslagets begrundelse og formål
Formålet med dette forslag er at oprette Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for
perioden 2021-2027. Fonden har til formål at målrette finansiering fra Unionens budget til at
støtte den fælles fiskepolitik (FFP), Unionens havpolitik og Unionens internationale
forpligtelser inden for havforvaltning, særlig i forbindelse med 2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling.
Finansieringen er en vigtig katalysator for bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af havets
biologiske ressourcer, for fødevaresikkerhed gennem leveringen af fiskevarer, for fremme af
en bæredygtig blå økonomi og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.
Som global aktør på havområdet og verdens femtestørste producent af fiskevarer har Unionen
et stort ansvar, når det drejer sig om at beskytte og bevare havene og deres ressourcer og
forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er af største betydning i en tid, hvor
verdens befolkning vedbliver med at vokse. Det er desuden af socioøkonomisk interesse for
Unionen: en bæredygtig blå økonomi fremmer investeringer, beskæftigelse og vækst,
fremmer forskning og innovation og bidrager til energisikkerhed gennem havenergi. Desuden
er sikre have yderst vigtige for effektiv grænsekontrol og for den globale bekæmpelse af
maritim kriminalitet, hvorved der tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende
sikkerhed. Disse prioriteter kræver finansiel støtte fra Unionen gennem EHFF.
Støtten vil blive suppleret af specifik finansiering til EU-Fiskerikontrolagenturet,
partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri og Unionens medlemskab af regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) og andre internationale organisationer, som også
bidrager til håndhævelsen af Unionens politikker inden for fiskerisektoren og den maritime
sektor.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget tager sigte på at bidrage til at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger, at
fremme gennemførelsen af Unionens havpolitik og at styrke international havforvaltning. Vel
vidende at udfordringerne og mulighederne i forbindelse med havområder hænger sammen og
skal betragtes som en helhed, bør disse områder være tæt forbundne.
Budgetrammen for finansieringen af den fælles fiskeripolitik og havpolitikken er fastsat i
Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som blev
vedtaget den 2. maj 2018. Desuden vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til
forordning om fælles bestemmelser med henblik på at forbedre koordineringen og
harmonisere gennemførelsen af støtte under fonde med delt forvaltning ("fondene") med det
primære formål at forenkle politikgennemførelsen på sammenhængende vis. De fælles
bestemmelser finder anvendelse på den del af EHFF, der er under delt forvaltning.
Fondene forfølger komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode.
Derfor er der i forordningen om fælles bestemmelser fastsat en række fælles generelle
målsætninger og generelle principper som f.eks. partnerskabsprincippet og princippet om
flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og
DA 2 DA
programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås
med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering.
Den omfatter derfor grundforudsætninger, en performancegennemgang og foranstaltninger til
overvågning, evaluering og rapportering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med
hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle
instrumenter, anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel
forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget og dets målsætninger er i overensstemmelse med Unionens politikker, navnlig
miljø-, klima-, samhørigheds-, social-, markeds- og handelspolitikkerne.
Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFF, og andre EU-programmer vil blive
beskrevet i partnerskabsaftalen, jf. forordningen om fælles bestemmelser.
Under direkte forvaltning vil EHFF udvikle synergier og komplementaritet med andre
relevante EU-fonde og -programmer. EHFF vil desuden muliggøre finansiering i form af
finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse
med forordningen om InvestEU.
Støtte under EHFF bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning
eller fortrænger privat finansiering, og den bør have en klar europæisk merværdi. Dermed
sikres overensstemmelse mellem tiltagene inden for rammerne af EHFF og EU's
statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked undgås.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 42, artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel
175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Bestemmelserne i forslaget gennemføres inden for rammerne af delt forvaltning, direkte
forvaltning og indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
• Proportionalitetsprincippet
De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, eftersom
de er hensigtsmæssige og nødvendige, og der ikke findes andre mindre restriktive
foranstaltninger til at opnå de ønskede politiske mål.
• Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Resultaterne af den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) for 2007-
2013 blev taget i betragtning som et væsentligt element i konsekvensanalysen til vurdering af
DA 3 DA
muligheden for fortsat at yde finansiel støtte til fiskerisektoren efter 2020. Den efterfølgende
evaluering er baseret på den høring af interessenter, der fandt sted mellem februar og maj
2016, og som havde til formål at undersøge offentlighedens holdning til EFF's effektivitet og
virkningsfuldhed.
De vigtigste henstillinger til perioden efter 2020 vedrørte forbedring af forbindelsen mellem
finansiering og politiske målsætninger, bæredygtig udnyttelse af fiskeriet såvel som
beskyttelse og forbedring af miljøet og naturressourcerne ved at minimere de negative
indvirkninger på havmiljøet. Derudover blev det understreget, at der er behov for en mere
strategisk tilgang med henblik på at gøre akvakultur mere konkurrencedygtig, skabe en
stigning i produktionen og på bedre vis tage de specifikke udfordringer i betragtning, som
kystfiskeri af mindre omfang står over for.
• Høringer af interesserede parter
For programmeringsperioden efter 2020 var den primære høringsaktivitet konferencen for
interessenter i EHFF med titlen "Efter 2020: Støtten til Europas kystsamfund", som blev
afholdt i Tallinn i oktober 2017. Med 70 talere og over 300 deltagere gav arrangementet
interessenterne mulighed for at deltage i vurderingen af den finansielle støtte, som EHFF yder
til den fælles fiskeripolitik og Unionens havpolitik i programmeringsperioden 2014-2020. Det
gav dem også mulighed for at få et indblik i den form, som denne støtte kan antage efter 2020.
EHFF-konferencen omfattede en række forskellige interessenter. Ud af de 300 deltagere var
over 50 % repræsentanter for offentlige myndigheder, 12 % var fra industrien, 11 % fra
NGO'er, 14 % fra fiskeriforeninger og -organisationer og 7 % fra den akademiske verden.
Desuden fik EHFF-ekspertgruppens medlemmer (medlemsstaternes myndigheder) to
muligheder for at bidrage til debatten og give deres input til refleksionsprocessen. Disse
møder blev afholdt henholdsvis den 6. november 2017 og den 15. januar 2018. Drøftelserne i
EHFF-ekspertgruppen blev støttet af diskussionsoplæg og orienteringsspørgsmål, som
Kommissionen leverede forud for møderne. Der blev også modtaget skriftlige bidrag fra
medlemsstaterne.
Desuden blev der sendt breve til rådgivende råd, NGO'er og europæiske
arbejdsmarkedsparter, hvori de blev anmodet om deres input vedrørende Unionens støtte efter
2020 til fiskerisektoren og den maritime sektor. I forbindelse med høringen blev der
arrangeret individuelle møder med arbejdsmarkedets parter.
Der blev også modtaget bidrag fra Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR),
f.eks. det tekniske dokument "Future of the EMFF post-2020: Elements of analysis and
possible scenarios" fra december 2017 og CPMR's notater vedrørende EHFF efter 2020 fra
oktober 2017 og marts 2017. Den endelige politiske holdning vedrørende EHFF's fremtid blev
vedtaget af CPMR's politiske bestyrelse i marts 2018.
En række andre workshops og rapporter leverede input til vurderingen, f.eks. politikmødet i
løbet af European Association of Fisheries Economists' konference (april 2017) og
workshoppen for interessenter om støtte til havpolitik i løbet af havets dag i Europa (maj
2017).
Resultatet af høringen kan sammenfattes således:
– Næsten alle interessenter opfordrer kraftigt til kontinuitet og gør opmærksom på, at
der for fremtiden er et klart behov for et særligt finansieringsinstrument til fiskeriet
og havpolitikken, for fortsat at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger og for
at drage fordel af de muligheder, som den blå økonomi byder på.
DA 4 DA
– Medlemsstaterne var enige i, at målsætningerne for fonden efter 2020 burde være til
støtte for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Interessenterne
bemærkede, at opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger var en prioritet
for den næste fond.
– Som resultat af høringerne blev der opnået enighed blandt interessenterne om, at en
af de største svagheder ved EHFF for perioden 2014-2020 var den langsomme
anvendelse af fonden og den sene gennemførelse af de operationelle programmer,
hvilket mestendels skyldtes den sene vedtagelse af den retlige ramme. Dette udgør
sammen med den alt for præskriptive lovgivning på EU-plan, stivheden og den
manglende fleksibilitet i fortolkning og for megen fokus på støtteberettigelse frem
for opnåelse af målsætninger og mål den udfordring, som medlemsstaterne står over
for. I den forbindelse efterlyste flertallet af interessenterne udtrykkeligt mindre
juridisk kompleksitet med en enklere retlig ramme.
– Der var bred enighed blandt interessenterne om, at der ønskedes en vis grad af
stabilitet, særlig gennem mere forenkling på alle planer (både EU-plan og nationalt
plan) vedrørende gennemførelsen af EHFF. Der blev dog konstateret forskellige
synspunkter med hensyn til, hvordan den rette balance findes mellem en større vægt
på resultatorientering og mindskelse af den administrative byrde for støttemodtagere
og forvaltninger, samtidig med at korrekt anvendelse af midlerne sikres.
– I deres bidrag bemærkede medlemsstaterne, at overvågnings- og evalueringssystemet
spiller en central rolle, når det drejer sig om at påvise fondens virkningsfuldhed, da
systemet leverer oplysninger om årsagssammenhængene bag udviklingen af
fiskerisektoren og sektorerne inden for den blå økonomi.
– Der kunne konstateres en polarisering af holdningerne vedrørende støtten til
fiskerflåder, hvor interessenterne var næsten ligeligt fordelt mellem fortalerne for og
modstanderne af en fortsættelse af flådeforanstaltninger.
– For så vidt angår akvakultursektoren var alle interessenter enige om, at der er behov
for at yde en større indsats, for så vidt angår administrativ og retlig forenkling, for at
forkorte licensudstedelsesprocedurerne uden dog at gå på kompromis med de høje
miljø-, forbrugerbeskyttelses- og dyresundhedsmæssige standarder, der er forankret i
EU-retten. Interessenterne bekræftede på ny, at de administrative byrder fortsat er
den primære forhindring for udvikling af sektoren sammen med procedurekrav (både
til licensudstedelse og adgang til finansiering), som er for komplekse. Der blev også
udtrykt stærk støtte fra en gruppe på 11 medlemsstater til at fortsætte den nuværende
EU-støtte til akvakultur i den næste fond, særlig til ferskvandsakvakultur.
– For så vidt angår kystfiskeri af mindre omfang og fiskeri i regionerne i den yderste
periferi, gik medlemsstaterne ind for at anvende en mere målrettet og skræddersyet
støtte og at fortsætte med en højere støttesats og mulighed for en mere favorabel
håndtering af støtten ved hjælp af forskudsbetalinger. Finansiel
præferencebehandling af kystfiskeri af mindre omfang, herunder indlandsfiskeri, bør
ifølge visse medlemsstater opretholdes efter 2020. Interessenterne anerkendte også
behovet for fleksibilitet til at tage hensyn til lokale forhold og for at lette
generationsskiftet i en aldrende arbejdsstyrke.
– Alle medlemsstater og interessenter mente, at støtte til dataindsamling, fiskerikontrol
og støtte til producentorganisationer burde forblive en del af fiskerifonden under delt
forvaltning.
DA 5 DA
– En styrkelse af indsatsen på EU-plan gennem EHFF på forskellige områder under
havpolitikken (uddannelse, maritim fysisk planlægning, maritim sikkerhed og
overvågning, finansiering af innovative projekter m.m.) blev af en række
interessenter anset for at udgøre merværdi for Europa og for regionerne. I betragtning
af at den blå økonomi udvikles i et meget komplekst miljø, bør komplementaritet
mellem de forskellige instrumenter sikres yderligere med henblik på at undgå
overlapning og fragmentering.
– Et flertal af interessenterne anerkendte desuden den vigtige rolle, som lokaludvikling
styret af lokalsamfundet spiller for kystsamfund, når det drejer sig om at finde lokale
løsninger på lokale problemer, og anerkendte, at det gav sektorerne for fiskeri og
akvakultur en værdifuld mulighed for at spille en aktiv rolle i
lokalforvaltningsspørgsmål. Mange interessenter ser gerne lokaludvikling styret af
lokalsamfundet spille en større rolle i udviklingen af den blå økonomi på lokalt plan.
• Ekspertbistand
Konsekvensanalysen blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Til den vurdering, der
blev udført i forbindelse med performanceovervågningen og -evalueringen, blev der indhentet
input fra eksterne eksperter. Dette input omfatter et forslag til en overvågnings- og
evalueringsramme for perioden efter 2020 baseret på det system, der er udviklet til perioden
2014-2020, sammen med et begrænset antal resultatindikatorer, herunder en vurdering af
behovene for dataindsamling og af kilder og tilgængelighed.
• Konsekvensanalyse
I konsekvensanalysen bliver programmets vigtigste overordnede målsætninger behandlet
sammen med de specifikke målsætninger. Målsætningerne omfatter den flerårige finansielle
rammes tværgående målsætninger om fleksibilitet, sammenhæng og synergier, forenkling og
fokus på performance.
I konsekvensanalysen fastslås og forklares de vigtigste udfordringer og problemer, som bør
håndteres med det nye program, på grundlag af resultaterne af evalueringer af tidligere
programmeringsperioder og høringer, den nye flerårige finansielle rammes tværgående
målsætninger og nye politiske prioriteter og nye problemer, som kræver EU's intervention.
På grundlag af erfaringer fra tidligere programmer prioriteres foranstaltninger, som kunne
finansieres (med henblik på at opfylde ovenstående målsætninger), i vid udstrækning i
konsekvensanalysen, da budgettildelingen ikke var kendt på det tidspunkt, hvor
konsekvensanalysen blev udarbejdet.
Finansieringsprioriteternes nærheds- (EU-merværdi/behov for indsats på EU-plan) og
proportionalitetsdimensioner blev vurderet. Ændringer i programmets anvendelsesområde og
struktur blev ligeledes analyseret.
• Målrettet regulering og forenkling
Selv om dette forslag ikke er knyttet til REFIT, tager det sigte på at lette de
reguleringsmæssige byrder og forenkle gennemførelsen af fonden.
Forslaget giver også præferencebehandling af små støttemodtagere ved hjælp af en højere
støtteintensitet og særlige former for støtte til støttemodtagere inden for kystfiskeri af mindre
omfang.
• Grundlæggende rettigheder
Respekten for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for forsvarlig økonomisk
forvaltning og effektiv EU-finansiering. Forslaget indeholder de regler, der er nødvendige for
DA 6 DA
at beskytte Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt
angår retsstatsprincippet. Der indføres en grundforudsætning i forordningen om fælles
bestemmelser med henblik på at sikre overholdelsen af Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Dette finder anvendelse på EHFF.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I den flerårige finansielle ramme fastsættes det, at Unionens budget fortsat skal støtte fiskeri-
og havpolitikkerne. Det foreslåede EHFF-budget beløber sig til 6 140 000 000 mio. EUR i
nuværende priser. EHFF-midlerne er opdelt mellem delt, direkte og indirekte forvaltning. Der
tildeles 5 311 000 000 EUR til støtte under delt forvaltning og 829 000 000 EUR til støtte
under direkte og indirekte forvaltning. Nærmere oplysninger om den finansielle indvirkning
af EHFF fremgår af finansieringsoversigten, som er vedlagt forslaget.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget er knyttet til foranstaltningerne til overvågning, evaluering og rapportering i
forordningen om fælles bestemmelser. Disse foranstaltninger gennemføres via en
overvågnings- og evalueringsramme, der er fastsat i forslaget.
Evalueringerne foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af den
eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for
yderligere tiltag. Evalueringerne skal vurdere programmets konkrete virkning med
udgangspunkt i programmets indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad
programmet kan anses for at være relevant, effektivt og virkningsfuldt, skaber tilstrækkelig
EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på
tidligere erfaringer med henblik på at afdække eventuelle mangler og problemer eller et
eventuelt potentiale til at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og
hjælpe med at sikre en maksimal udnyttelse og virkning.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Målsætninger
Dette forslag til forordning om EHFF tager sigte på at bidrage til at opfylde den fælles
fiskeripolitiks miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, at
fremme gennemførelsen af Unionens havpolitik og at fremme opfyldelsen af Unionens
internationale forpligtelser inden for havforvaltning. Forslaget er baseret på følgende fire
prioriteter, som afspejler de relevante politiske målsætninger, der er fastsat i forordningen om
fælles bestemmelser, og tager sigte på at maksimere Unionens bidrag til udviklingen af en
bæredygtig blå økonomi:
(1) fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer
(2) bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig
akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder
(3) fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund
DA 7 DA
(4) styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede have.
Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker, genererer næsten 500 mia.
EUR om året og har potentiale til at skabe langt flere arbejdspladser. Den globale maritime
økonomis output vurderes til 1,3 bio. EUR, og dette kan mere end fordobles inden 2030
(OECD's rapport The Ocean Economy in 2030). Behovet for at nå CO2-emissionsmål, øge
ressourceeffektiviteten og mindske den blå økonomis miljøaftryk har været en væsentlig
drivende kraft bag innovation i andre sektorer, som f.eks. skibsudstyr, skibsbygning,
havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret anlægsarbejde. Der er
blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens strukturfonde, særlig Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF). Det er nødvendigt at anvende nye investeringsredskaber som f.eks. InvestEU for at
udnytte vækstpotentialet i sektoren.
I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet
et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming i alle EU-programmer med en overordnet mål
om, at mindst 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til klimamålene. EHFF's bidrag til at
opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et EU-klimamarkørsystem med en
detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er
til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt for så vidt
angår forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag. For at
understøtte den fulde udnyttelse af EHFF's potentiale med hensyn til at bidrage til
klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem forberedelsen og
gennemførelsen til revisionen og evalueringen.
EHFF vil også bidrage til opfyldelsen af Unionens miljømålsætninger. Bidraget vil blive
sporet ved anvendelse af Unionens klimamarkører, og der bør rapporteres regelmæssige om
det i forbindelse med evalueringer og den årlige performancerapport.
Forenkling
Forslaget tager sigte på at forenkle gennemførelsen af EHFF i forhold til den meget
komplekse opbygning af EHFF for perioden 2014-2020. EHFF for perioden 2014-2020 er
baseret på en præcis og ufleksibel beskrivelse af finansieringsmulighederne og reglerne for
støtteberettigelse ("foranstaltninger"), hvilket har gjort gennemførelsen kompliceret for
medlemsstaterne støttemodtagerne, Derfor vil EHFF for perioden efter 2020 bevæge sig i
retning af en forenklet opbygning baseret på følgende elementer:
– 4 prioriteter - Disse prioriteter beskriver anvendelsesområdet for EHFF-støtten i
overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, havpolitikken og de
internationale foranstaltninger inden for havforvaltninger.
– Støtteområder - Artiklerne i forordningen fastsætter ikke præskriptive
foranstaltninger, men beskriver de forskellige støtteområder under hver prioritet og
skaber en fleksibel ramme for gennemførelsen.
– Ingen på forhånd fastlagte foranstaltninger eller regler for støtteberettigelse på
EU-plan - Under delt forvaltning er det op til medlemsstaterne at udarbejde deres
programmer, hvori de angiver de mest hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre
prioriteterne for EHFF. Ved fastlæggelsen af reglerne for støtteberettigelse vil de
have mulighed for at være fleksible. En række af de foranstaltninger, som
medlemsstaterne angiver i programmerne, kan støttes i henhold til de regler, der er
fastsat i EHFF og forordningen om fælles bestemmelser, forudsat at de er omfattet af
støtteområderne.
DA 8 DA
– Betingelser og begrænsninger for visse områder - Det er nødvendigt at opstille en
liste over ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige
virkninger på fiskeribevarelse, f.eks. et generelt forbud mod investeringer, der øger
fiskerikapaciteten. Desuden vil investeringer i og godtgørelser til fiskerflåden
(endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter,
erhvervelse af et fartøj og udskiftning af motorer) være strengt betinget af, at de
hænger sammen med den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger. Dette er
vigtigt for at sikre, at den finansielle støtte målrettes mod at nå disse målsætninger.
– Resultatindikatorer - EHFF-støttens performance vil blive vurderet på grundlag af
indikatorer. Medlemsstaterne vil rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte
delmål og mål, og Kommissionen vil udføre en årlig performancegennemgang
baseret på de årlige performancerapporter udarbejdet af medlemsstaterne, hvilket vil
gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at opdage potentielle problemer i forbindelse
med gennemførelsen og at træffe korrigerende foranstaltninger. Til det formål bør vil
der blive oprettet en overvågnings- og evalueringsramme.
I stedet for den nuværende opstilling af en liste over foranstaltninger valgt fra en menu med
støtteberettigede foranstaltninger bør de nationale programmer fokusere på de strategiske
prioriteter, som hver enkelt medlemsstat har valgt. Denne opbygning vil optimere
programgennemførelsen i retning af politiske målsætninger på grundlag af performance inden
for rammerne af den løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om
opnåelsen af resultater. Fleksibilitet, resultatorientering og gensidig tillid mellem
Kommissionen og medlemsstaterne er således de tre principper bag en effektiv forenkling.
Under delt forvaltning vil medlemsstaterne udarbejde programmer, som skal godkendes af
Kommissionen. Inden for rammerne af regionalisering og for at tilskynde medlemsstaterne til
en mere strategisk tilgang under udarbejdelsen af programmer vil Kommissionen udarbejde
en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og
svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen
vil vejlede både medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt
program, under hensyntagen til regionale udfordringer og behov.
Ved vurderingen af programmerne vil Kommissionen tage miljømæssige og socioøkonomiske
udfordringer i den fælles fiskeripolitik, den blå økonomis socioøkonomiske performance,
udfordringerne for de enkelte havområder, bevarelse og genopretning af marine økosystemer,
reduktion af mængden af havaffald og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i
betragtning.
Forenklingen vil også blive opnået gennem forordningen om fælles bestemmelser for fonde,
hvori de fleste bestemmelser om gennemførelse, overvågning og kontrol er fastsat.
Tildeling af midler
EHFF vil blive gennemført ved hjælp af to gennemførelsessystemer:
– af medlemsstaterne under "delt forvaltning" gennem EHFF-programmer baseret på
nationale strategier
– direkte af Kommissionen under "direkte forvaltning".
I forslaget bibeholdes opdelingen af ressourcer mellem delt forvaltning og direkte forvaltning
fra perioden 2014-2020. I den forbindelse foreslås det, at 5 311 000 000 EUR (86,5 %)
tildeles til delt forvaltning, og 829 000 000 EUR (13,5 %) tildeles til direkte forvaltning.
Denne fordeling gør det muligt at beholde en hensigtsmæssig balance mellem delte og direkte
forvaltede ressourcer.
DA 9 DA
For så vidt angår delt forvaltning, vil medlemsstater, efter fratrækkelse af værdien af det
britiske program (243 mio. EUR), i nominelle tal beholde 96,5 % af deres tildelinger for
perioden 2014-2020. Med henblik på at sikre stabilitet, særlig når det drejer sig om at opfylde
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, vil fastsættelsen af de nationale tildelinger blive
baseret andelene fra perioden 2014-2020.
Det foreslås også, at beløb til visse støtteområder under delt forvaltning øremærkes:
– Kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og
videnskabelige formål (minimum 15 % af den finansielle støtte, der tildeles pr.
medlemsstat, med undtagelse af indlandsstater),
– regionerne i den yderste periferi (øremærkede beløb, der både omfatter en
godtgørelsesordning for yderligere omkostninger yderligere omkostninger og
strukturel støtte).
Konditionalitet
I De Forenede Nationers 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling er bevarelse og
bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG 14).
Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den forbindelse har
Unionen forpligtet sig til at fremme blå økonomi, som er i overensstemmelse med maritim
fysisk planlægning, bevarelsen af biologiske ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand,
at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at
fjerne støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og at afstå fra på ny at
indføre en sådan støtte. Dette bør være opnået senest i 2020 og være resultatet af
forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen om fiskeristøtte.
Desuden forpligtede Unionen sig under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen på
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference
om bæredygtig udvikling i 2012 (Rio +20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet og
overfiskning.
I henhold til artikel 42 i forordningen om den fælles fiskeripolitik skal Unionens finansielle
bistand under EHFF desuden være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik
overholdes. Derfor vil ansøgninger fra støttemodtagere, der ikke overholder de gældende
regler i den fælles fiskeripolitik, ikke være antagelige. Desuden vil Kommissionen blive
tillagt beføjelse til at gribe ind over for medlemsstater, der ikke overholder reglerne i den
fælles fiskeripolitik.
Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer
Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt
bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om
at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til
fødevareforsyningssikkerheden. Den tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende
biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter over de
niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Den fælles fiskeripolitik
skal også sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at
akvakultur og fiskeri ikke nedbryder havmiljøet (artikel 2 i forordningen om den fælles
fiskeripolitik).
I løbet af de seneste år er der opnået meget, når det drejer sig om at genoprette fiskeribestande
til sunde niveauer, øge rentabiliteten i Unionens fiskeri og om at bevare marine økosystemer.
Der er dog stadig væsentlige udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles
fiskeripolitiks socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger. Dette kræver fortsat støtte
DA 10 DA
efter 2020, særlig i de havområder, hvor fremskridtene har været mindre. Fiskeriet er af vital
betydning for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund i Unionen, særlig i de
samfund hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig rolle. Med en gennemsnitsalder
på over 50 år i mange fiskersamfund er generationsskifte og diversificering af aktiviteterne
stadig en udfordring.
Støtte under prioritet 1 tager sigte på at opfylde de miljømæssige, økonomiske, sociale og
beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles fiskeripolitik som fastsat ved artikel 2 i
forordningen om den fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og
akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der
er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og
beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden.
Støtten fra EHFF vil særlig tage sigte på at opnå og opretholde bæredygtigt fiskeri baseret på
MSY og på at minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem. Støtten vil
omfatte innovation og investeringer i skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige
fangstmetoder og -teknikker.
Landingsforpligtelsen er en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik.
Landingsforpligtelsen har indebåret væsentlige ændringer for sektoren, for så vidt angår
fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. EHFF vil derfor støtte
innovation og investeringer, der bidrager til gennemførelsen af landingsforpligtelsen, f.eks.
investeringer i selektive fiskeredskaber, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætningen af
uønskede fangster, med en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer.
EHFF vil desuden yde en maksimal støtteintensitet på 100 % til udformningen, udviklingen,
overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige systemer til udveksling af
fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne ("kvoteudveksling") med henblik på at mindske
den såkaldte "choke species-effekt", som landingsforpligtelsen forårsager.
Støtte under Prioritet 1 kan også omfatte innovation og investeringer om bord på fiskerfartøjer
for at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, energieffektivitet og kvaliteten af
fangsterne. Denne støtte bør dog ikke føre til øget fiskerikapacitet eller øget evne til at spore
fisk og bør ikke ydes til blot at opfylde krav, der er obligatoriske i henhold til EU-retten eller
national lovgivning. For så vidt angår sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på
fiskerfartøjer vil en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer, blive
tilladt.
Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor vil
EHFF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-
fiskerikontrolordning, som fastsat i kontrolforordningen. Visse forpligtelser fastsat ved
revisionen af kontrolforordningen (fartøjssporingssystemer og elektroniske
indberetningssystemer, elektroniske fjernovervågningssystemer og kontinuerlig måling og
registrering af fremdrivningsmaskineffekt) berettiger specifik støtte ned henblik på
medlemsstaternes og fiskernes hurtige gennemførelse. Desuden kan medlemsstaternes
investeringer i kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og
samarbejde om kystvagtfunktioner.
Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger også af tilgængeligheden af videnskabelig
rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset af
udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det
nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og bearbejde data, jf. forordningen
om rammen for dataindsamling, og at bidrage til den bedste tilgængelige videnskabelige
rådgivning. Denne støtte vil muliggøre synergier med indsamling og bearbejdning af andre
typer havdata.
DA 11 DA
EHFF vil også støtte en effektiv videnbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles
fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig
rådgivning, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de rådgivende råds
virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer.
Flådeforvaltning målrettet mod bevarelsesforanstaltninger
Grundet de udfordringer, der er forbundet med at opnå en bæredygtig udnyttelse af havets
biologiske ressourcer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks
bevaringsmålsætninger, vil EHFF støtte forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne. I denne
forbindelse forbliver støtte til tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse
flådesegmenter og havområder. Sådan støtte bør være nøje målrettet til bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe balance
mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige fiskerimuligheder. Derfor kan EHFF støtte
endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer
de tilgængelige fiskerimuligheder. Denne støtte vil være et redskab i handlingsplanerne til
justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel overkapacitet, jf. artikel 22,
stk. 4, i forordningen om den fælles fiskeripolitik, og vil blive gennemført, enten ved at
fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og ombygges til andre aktiviteter. Hvis
ombygningen fører til øget pres på det marine økosystem fra rekreativt fiskeri, vil støtten kun
blive ydet, hvis den er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og med
målsætningerne i de relevante flerårige planer.
Tidligere var støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter dog ikke tilstrækkelig målrettet og
tacklede ikke på effektiv vis fiskerflådens strukturelle ubalancer. Med henblik på at sikre, at
den strukturelle tilpasning af flåden hænger sammen med bevarelsesmålsætningerne, vil
denne støtte være betinget af og knyttet til opnåelsen af resultater. Det foreslås derfor kun at
gennemføre den ved hjælp af "finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger", jf.
forordningen om fælles bestemmelser. Under den mekanisme vil medlemsstaterne ikke
modtage godtgørelse fra Kommissionen for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter på grundlag
af de faktiske omkostninger, men i stedet på grundlag af opfyldelsen af betingelser og
opnåelsen af resultater. Til dette formål vil Kommissionen i en delegeret retsakt fastsætte
sådanne betingelser, som vil være knyttet til opfyldelsen af bevarelsesmålsætninger i den
fælles fiskeripolitik.
Godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter
På grund fiskeriets høje grad af uforudsigelighed kan ekstraordinære omstændigheder
forårsage betydelige økonomiske tab for fiskerne. Med henblik på at afbøde for disse
konsekvenser bør EHFF støtte godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter
som følge af gennemførelsen af visse bevarelsesforanstaltninger (nemlig flerårige planer, mål
for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestande, foranstaltninger til tilpasning af
fiskerfartøjernes fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og tekniske
foranstaltninger), hasteforanstaltninger (f.eks. fiskestop), afbrydelser, der skyldes force
majeure, anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, en naturkatastrofe eller
en miljøhændelse.
Denne støtte vil kun blive ydet, hvis sådanne omstændigheders virkning på fiskerne er
betydelig, dvs. hvis det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på
hinanden følgende dage, og hvis de økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere
end 30 % af den pågældende virksomheds gennemsnitlige årsomsætning i løbet af en bestemt
periode.
DA 12 DA
Præferencebehandling af kystfiskeri af mindre omfang og af regionerne i den yderste periferi
Kystfiskeri af mindre omfang udføres fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m,
som ikke anvender trukne redskaber. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle fiskerfartøjer
registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren.
Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig afhængige af sunde
fiskebestande til deres primære indtægtskilde. Derfor vil EHFF give dem
præferencebehandling gennem en støtteintensitet på 100 % med henblik på at fremme
bæredygtige fangstmetoder hos de små støttemodtagere. Desuden vil visse støtteområder være
forbeholdt fiskeri af mindre omfang i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten modsvarer de
tilgængelige fiskerimuligheder, nemlig anskaffelse af et brugt fartøj og udskiftning eller
modernisering af et fartøjs motor. Derudover vil medlemsstaterne i deres program indarbejde
en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, som vil blive overvåget på grundlag af
indikatorer, for hvilke der vil blive fastsat delmål og mål.
Som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske
Investeringsbank af 24. oktober 2017 med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab
med regionerne i EU's yderste periferi" står regionerne i den yderste periferi over for
specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og deres topografiske og
klimatiske forhold, jf. artikel 349 i traktaten og har desuden bestemte aktiver til udvikling af
en bæredygtig blå økonomi. Derfor vil en handlingsplan for den bæredygtige udvikling af
bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi, herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeri og
akvakultur for hver region i den yderste periferi blive vedlagt den pågældende medlemsstats
program, og en finansiel tildeling vil være forbeholdt til at støtte gennemførelsen af disse
handlingsplaner. EHFF kan også støtte godtgørelse af yderligere omkostninger, som
regionerne i den yderste periferi skal afholde på grund af deres beliggende og karakter af
øsamfund. Denne støtte vil være begrænset til en procentdel af den samlede finansielle
tildeling. Desuden vil der i regionerne i den yderste periferi blive anvendt en højere
støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer.
Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder er vigtig
udfordring, når det drejer sig om at opnå sunde have. Under delt forvaltning vil EHFF bidrage
til at opfylde denne målsætning ved at støtte fiskeres indsamling af tabte fiskeredskaber og
havaffald fra havet og støtte investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige
modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald. EHFF vil også støtte tiltag
til opnåelse eller opretholdelse af en god miljøtilstand i havmiljøet, jf.
havstrategirammedirektivet, til gennemførelse af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der
er oprettet i henhold til direktivet, til forvaltning, genopretning og overvågning af Natura
2000-områder, og til beskyttelse af arter i overensstemmelse med habitat- og fugledirektivet.
Under direkte forvaltning vil EHFF bidrage til at fremme rene og sunde have og til
gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som er beskrevet i
meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. januar 2016 med titlen "En EU-strategi for plast
i en cirkulær økonomi", i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller opretholde
en god miljøtilstand i havmiljøet.
Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen
Fiskeri og akvakultur bidrager til fødevaresikkerhed og ernæring. I øjeblikket importerer
Unionen imidlertid over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og er derfor stærkt afhængig af
DA 13 DA
tredjelande. En stor udfordring består i at fremme forbruget af fiskeprotein, der er produceret i
Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er tilgængelige for forbruger til
overkommelige priser.
I den forbindelse spiller akvakultur en vigtig rolle. EHFF kan derfor støtte fremme af
bæredygtigudvikling af akvakultur, herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt af vanddyr og
dyrkning af planter til produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse
administrative procedurer i nogle medlemsstater, f.eks. vanskelig adgang til plads og
byrdefulde licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de
opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte bør være i
overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er udviklet på
grundlag af forordningen om den fælles fiskeripolitik. Navnlig vil støtte til miljømæssig
bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af erhvervsmæssige
færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og kompensationsforanstaltninger, som leverer
vigtige land- og naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for
folkesundheden, akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -
velfærden vil også være støtteberettiget. I tilfælde af produktive investeringer vil støtten kun
blive ydet gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU, som har en større
løftestangseffekt på markederne og derfor er mere relevante end tilskud, når det drejer sig om
at tage hånd om sektorens udfordringer med finansieringen.
Fødevaresikkerheden afhænger også af effektive og velorganiserede markeder, som øger
gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og giver
bedre forbrugerinformation. Til det formål kan EHFF støtte afsætningen af fiskevarer og
akvakulturprodukter, i overensstemmelse med fælles markedsordnings målsætninger. EHFF
kan særlig støtte oprettelsen af producentorganisationer, gennemførelsen af produktions- og
afsætningsplaner, fremme af nye afsætningsmuligheder og udvikling og formidling af
markedsoplysninger.
Forarbejdningsindustrien spiller også en rolle, for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten
af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFF kan støtte målrettede investeringer i industrien,
forudsat at de bidrager til at opfylde målsætningerne for den fælles markedsordning. De
seneste data viser god performance i Unionens forarbejdningssektor, og derfor vil støtte kun
blive ydet gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke gennem tilskud.
Store investeringer kan støttes under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund
Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå økonomi,
som genopliver disse regioners sociale struktur. Havindustrier og -tjenester vil sandsynligvis
gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et væsentligt bidrag til
beskæftigelse og vækst i senest 2030. For at være bæredygtig afhænger væksten i den blå
økonomi af innovation og investeringer i nye maritime forretningsområder og i
bioøkonomien, herunder modeller for bæredygtig turisme, havbaseret vedvarende energi,
innovativ avanceret skibsbygning og nye havnetjenester, som kan skabe arbejdspladser og
samtidig fremme lokal udvikling. Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå
økonomi bør integreres i hele Unionens budget, vil EHFF specifikt have fokus på
grundforudsætninger for udviklingen af den bæredygtige blå økonomi og på at fjerne
flaskehalse med henblik på at lette investeringer og udviklingen af nye markeder, teknologier
eller tjenester.
Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af partnerskaber
mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten i samfund ved kysterne og inde i
landet og deres økonomier. EHFF vil levere værktøjerne til at fremme sådanne partnerskaber.
DA 14 DA
Med henblik herpå vil EHFF støtte lokaludvikling styret af lokalsamfundet under delt
forvaltning. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet har været et meget vellykket instrument i
perioden 2014-2020. Sådanne strategier fremmer økonomisk diversificering i en lokal
sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig
blå økonomi. De bør sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af
mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige,
kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. Sammenlignet med perioden 2014-2020 vil
anvendelsesområdet for de strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som støttes
af EHFF, blive udvidet: hvert lokale partnerskab bør afspejle sin strategis primære fokus ved
at sikre en afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den
lokale bæredygtige blå økonomi.
Under delt forvaltning vil EHFF også støtte den bæredygtige blå økonomi gennem
indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets
tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i habitat- og fugledirektivet med henblik
på at støtte maritim fysisk planlægning og øge datakvaliteten og -udvekslingen gennem det
europæiske havobservations- og havdatanetværk.
Under direkte og indirekte forvaltning vil EHFF fokusere på grundforudsætningerne for en
bæredygtig blå økonomi gennem fremme af en integreret styring og forvaltning af
havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi
inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og
udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi, fremme af en
bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og udvikling af projektplanlægning
og innovative finansieringsinstrumenter.
Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt
forvaltede have
60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et fælles
internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, er af
grænseoverskridende karakter, f.eks. overudnyttelse, klimaændringer, forsuring, forurening og
nedgang i biodiversiteten, og de kræver derfor en fælles reaktion. Under De Forenede
Nationers havretskonvention, som Unionen er part i, er der etableret en lang række
jurisdiktionsrettigheder, institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvaltning
menneskelig aktivitet på havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at
havmiljøet og menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på
at tage hånd om det stigende pres på havene.
Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international havforvaltning, i
overensstemmelse med den fælles meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen
"International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid". Unionens politik for
havforvaltning er en ny politik, som omfatter havene på en integreret måde. International
havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå målene for 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling, særlig mål 14 for bæredygtig udvikling ("bevare havene og bruge havene og de
marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling"), men også for at
garantere sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Det
er nødvendigt, at Unionen opfylder disse international forpligtelser og er en drivende kraft for
en bedre international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder
når det drejer sig om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene, skabe
DA 15 DA
betingelser for en bæredygtig blå økonomi og styrke international havforskning og -data.
EHFF vil støtte disse internationale forpligtelser og målsætninger under direkte forvaltning.
Foranstaltninger, der fremme international havforvaltning under EHFF, skal forbedre den
overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og
institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på havene. EHFF vil
finansiere internationale ordninger, som Unionen har indgået på områder, der ikke er omfattet
af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri indgået med diverse tredjelande, samt
Unionens bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler
om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive
finansieret under forskellige områder af Unionens budget.
For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim
overvågning yderst vigtige. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev
vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og den tilhørende
handlingsplan, som blev vedtaget den 16. december 2016, er udvekling af oplysninger og
samarbejdet mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur
og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om europæisk grænse- og
kystbevogtning yderst vigtige for at opfylde disse målsætninger. Derfor vil EHFF støtte
maritim overvågning og kystvagtsamarbejde under både delt og direkte forvaltning, herunder
udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF vil også
gøre det muligt for de relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning
og sikkerhed under "indirekte forvaltning".
DA 1 DA
2018/0210 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 508/2014
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42,
artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel
188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Det er nødvendigt at oprette en Europæisk Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden
2021-2027 Fonden har til formål at målrette finansiering fra Unionens budget til at
støtte den fælles fiskepolitik (FFP), Unionens havpolitik og Unionens internationale
forpligtelser inden for havforvaltning. Finansieringen er en vigtig katalysator for
bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af havets biologiske ressourcer, for
fødevaresikkerhed gennem leveringen af fiskevarer, for fremme af en bæredygtig blå
økonomi og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.
(2) Som global aktør på havområdet og verdens femtestørste producent af fiskevarer har
Unionen et stort ansvar, når det drejer sig om at beskytte og bevare havene og deres
ressourcer og forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er af største
betydning i en tid, hvor verdens befolkning vedbliver med at vokse. Det er desuden af
socioøkonomisk interesse for Unionen: en bæredygtig blå økonomi fremmer
investeringer, beskæftigelse og vækst, fremmer forskning og innovation og bidrager til
energisikkerhed gennem havenergi. Desuden er sikre have yderst vigtige for effektiv
grænsekontrol og for den globale bekæmpelse af maritim kriminalitet, hvorved der
tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende sikkerhed.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning xx/xx [forordningen om fælles
bestemmelser] ("forordningen om fælles bestemmelser")3
blev vedtaget med henblik
på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtten under fonde
under delt forvaltning ("fondene") med det primære formål at forenkle
1
EUT C […] af […], s. […].
2
EUT C […] af […], s. […].
3
EUT C […] af […], s. […].
DA 2 DA
politikgennemførelsen på sammenhængende vis. De fælles bestemmelser finder
anvendelse på den del af EHFF, der er under delt forvaltning. Fondene forfølger
komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode. Derfor er der i
forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] fastsat en række fælles
generelle målsætninger og generelle principper som f.eks. partnerskabsprincippet og
princippet om flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for
strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den
partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles
tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger,
en performancegennemgang og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for
støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter,
anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel
forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde.
Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFF, og andre EU-programmer bør
beskrives i partnerskabsaftalen, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser].
(4) Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med
hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder
anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget] ("finansforordning")4
, de regulerer navnlig proceduren
for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og
indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar.
Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også
beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en
væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-
finansiering.
(5) Under direkte forvaltning bør EHFF udvikle synergier med andre relevante EU-fonde
og -programmer. EHFF bør desuden muliggøre finansiering i form af finansielle
instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om
InvestEU]5
.
(6) Støtte under EHFF bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og bør ikke overlappe eller fortrænge
privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Støtten bør have
en tydelig europæisk merværdi.
(7) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning
bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med
foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til
kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for
manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af
faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte
4
EUT C […] af […], s. […].
5
EUT C […] af […], s. […].
DA 3 DA
knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i forordning (EU) nr.
[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].
(8) I henhold til den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i forordning (EU) xx/xx6
,
skal Unionens budget fortsat støtte fiskeri- og havpolitikkerne. EHFF-budgettet bør
beløbe sig til 6 140 000 000 mio. EUR i nuværende priser. EHFF-midlerne bør
opdeles mellem delt, direkte og indirekte forvaltning. Der bør tildeles 5 311 000 000
EUR til støtte under delt forvaltning og 829 000 000 EUR til støtte under direkte og
indirekte forvaltning. Med henblik på at sikre stabilitet, særlig når det drejer sig om at
opfylde målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør fastsættelsen af de nationale
tildelinger under delt forvaltning for programmeringsperioden 2021-2027 være baseret
andelene fra perioden 2014-2020. Specifikke beløb bør forbeholdes regionerne i den
yderste periferi, kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til
fiskeriforvaltning og videnskabelige formål, mens beløb til endeligt og midlertidig
ophør med fiskeriaktiviteter bør begrænses.
(9) Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker og genererer næsten
500 mia. EUR om året og har potentiale til at skabe langt flere arbejdspladser. Den
globale maritime økonomis output vurderes til 1,3 bio. EUR, og dette kan mere end
fordobles inden 2030. Behovet for at nå CO2-emissionsmål, øge
ressourceeffektiviteten og mindske den blå økonomis miljøaftryk har været en
væsentlig drivende kraft bag innovation i andre sektorer, som f.eks. skibsudstyr,
skibsbygning, havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret
anlægsarbejde. Der er blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens
strukturfonde, særlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og EHFF.
Det er nødvendigt at anvende nye investeringsredskaber som f.eks. InvestEU for at
udnytte vækstpotentialet i sektoren.
(10) EHFF bør baseres på fire prioriteter: fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af
havets biologiske ressourcer bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem
konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige
markeder fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund styrkelse
af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt
forvaltede have. Disse prioriteter bør forfølges gennem delt, direkte og indirekte
forvaltning.
(11) EHFF efter 2020 bør være baseret på en forenklet opbygning uden alt for præskriptive
på forhånd fastlagte foranstaltninger og detaljerede regler for støtteberettigelse på EU-
plan. I stedet bør der under hver prioritet beskrives brede støtteområder.
Medlemsstaterne bør således udarbejde deres programmer, hvori de angiver de mest
hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre prioriteterne. En række af de
foranstaltninger, som medlemsstaterne angiver i programmerne, kan støttes i henhold
til de regler, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (EU) nr.
[forordningen om fælles bestemmelser], forudsat at de er omfattet af de støtteområder,
der er fastsat i nærværende forordning. Det er dog nødvendigt at opstille en liste over
ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige virkninger på
fiskeribevarelse, f.eks. et generelt forbud mod investeringer, der øger
fiskerikapaciteten. Desuden bør investeringer og godtgørelser til flåden være strengt
betinget af, at de hænger sammen med den fælles fiskeripolitiks
bevarelsesmålsætninger.
6
EUT C […] af […], s. […].
DA 4 DA
(12) I De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er bevarelse og
bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG
14). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den
forbindelse har Unionen forpligtet sig til at fremme blå økonomi, som er i
overensstemmelse med maritim fysisk planlægning, bevarelsen af biologiske
ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand, at forbyde visse former for
fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at fjerne støtte, der
bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og at afstå fra på ny at indføre
en sådan støtte. Dette bør være resultatet af forhandlingerne i
Verdenshandelsorganisationen om fiskeristøtte. Desuden forpligtede Unionen sig
under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen på verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference om bæredygtig
udvikling i 2012 (Rio +20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet og
overfiskning.
(13) For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med
Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig
udvikling bør denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det
overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til
klimamålene. Tiltag i medfør af denne forordning forventes at bidrage med 30 % af
EHFF's samlede finansieringsramme til klimamålene. De relevante foranstaltninger vil
blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af EHFF og blive revurderet i
forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
(14) EHFF bør bidrage til opnåelsen af følgende af Unionens miljømålsætninger: Bidraget
bør spores ved anvendelse af Unionens klimamarkører, og der bør rapporteres
regelmæssige om det i forbindelse med evalueringer og årlige performancerapporter.
(15) I henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1380/2013 ("forordningen om den fælles fiskeripolitik")7
bør Unionens finansielle
bistand under EHFF være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes.
Ansøgninger fra støttemodtagere, der ikke overholder de gældende regler i den fælles
fiskeripolitik, bør ikke være antagelige.
(16) For at afhjælpe de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik, som omhandlet i
forordning (EU) nr. 1380/2013, og bidrage til, at reglerne i den fælles fiskeripolitik
overholdes, bør der fastsættes yderligere bestemmelser til reglerne om afbrydelse,
suspension og finansielle korrektioner, jf. forordning (EU) nr. [forordning om fælles
bestemmelser]. Hvis en medlemsstat eller en støttemodtager ikke har opfyldt sine
forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har bevis,
der peger på sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en
beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister. I tillæg til
muligheden for at afbryde betalingsfristen og for at undgå en indlysende risiko for
udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at
suspendere betalinger og pålægge finansielle korrektioner i tilfælde af en medlemsstats
alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 5 DA
(17) I løbet af de seneste år er der opnået meget ved hjælp af den fælles fiskeripolitik, når
det drejer sig om at genoprette fiskerbestande til sunde niveauer, øge rentabiliteten i
Unionens fiskeri og om at bevare marine økosystemer. Der er dog stadig væsentlige
udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles fiskeripolitiks
socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger. Dette kræver fortsat støtte efter
2020, særlig i de havområder, hvor fremskridtene har været mindre.
(18) Fiskeriet er af vital betydning for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund
i Unionen, særlig i de samfund hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig
rolle. Med en gennemsnitsalder på over 50 år i mange fiskersamfund er
generationsskifte og diversificering af aktiviteterne stadig en udfordring.
(19) EHFF bør tage sigte på at opfylde den fælles fiskeripolitiks miljømæssige,
økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, jf. artikel 2 i forordning
(EU) nr. 1380/2013. Støtten skal sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på
lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om
at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til
fødevareforsyningssikkerheden.
(20) Støtten fra EHFF bør tage sigte på at opnå og opretholde bæredygtigt fiskeri baseret på
det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) og på at minimere fiskeriets negative
indvirkning på det marine økosystem. Støtten bør omfatte innovation og investeringer
i skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder og -teknikker.
(21) Landingsforpligtelsen er en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik.
Landingsforpligtelsen har indebåret væsentlige ændringer for sektoren, for så vidt
angår fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. Det bør
derfor være mulig for EHFF at støtte innovation og investeringer, der bidrager til
gennemførelsen af landingsforpligtelsen, f.eks. investeringer i selektive
fiskeredskaber, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætningen af uønskede
fangster, med en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer.
EHFF bør desuden yde en maksimal støtteintensitet på 100 % til udformningen,
udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige
systemer til udveksling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne
("kvoteudveksling") med henblik på at mindske den såkaldte "choke species-effekt",
som landingsforpligtelsen forårsager.
(22) Det bør også være muligt for EHFF at støtte innovation og investeringer om bord på
fiskerfartøjer for at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, energieffektivitet og
kvaliteten af fangsterne. Denne støtte bør dog ikke føre til øget fiskerikapacitet eller
øget evne til at spore fisk og bør ikke ydes til blot at opfylde krav, der er obligatoriske
i henhold til EU-retten eller national lovgivning. Under opbygningen uden
præskriptive foranstaltninger bør det være op til medlemsstaterne at fastsætte de
præcise regler for støtteberettigelse for sådan investeringer. For så vidt angår sundhed,
sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer bør en højere støtteintensitet end
den, der anvendes på andre operationer, være tilladt.
(23) Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor
bør EHFF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-
fiskerikontrolordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
DA 6 DA
("kontrolforordningen")8
. Visse forpligtelser fastsat ved revisionen af
kontrolforordningen berettiger specifik støtte fra EHFF, nemlig de obligatoriske
fartøjssporingssystemer og elektroniske indberetningssystemer i forbindelse med
fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, obligatoriske elektroniske
fjernovervågningssystemer og den obligatoriske kontinuerlige måling og registrering
af fremdrivningsmaskineffekt. Desuden kan medlemsstaternes investeringer i
kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og samarbejde om
kystvagtfunktioner.
(24) Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger af tilgængeligheden af videnskabelig
rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset
af udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det
nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og bearbejde data, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ("forordningen om
rammen for dataindsamling")9
, og at bidrage til den bedste tilgængelige
videnskabelige rådgivning. Denne støtte bør muliggøre synergier med indsamling og
bearbejdning af andre typer havdata.
(25) EHFF bør støtte en effektiv videnbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles
fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig
rådgivning, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de
rådgivende råds virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer.
(26) Grundet de udfordringer, der er forbundet med at opfylde den fælles fiskeripolitiks
bevaringsmålsætninger, bør EHFF have mulighed for at støtte foranstaltninger til
forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne. I denne forbindelse forbliver støtte til
tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse flådesegmenter og havområder.
Sådan støtte bør være nøje målrettet til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets
biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe balance mellem fiskerikapaciteten og
de tilgængelige fiskerimuligheder. Derfor bør EHFF have mulighed for at støtte
endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke
modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder. Denne støtte bør være et redskab i
handlingsplanerne til justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel
overkapacitet, jf. artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og vil blive
gennemført, enten ved at fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og
ombygges til andre aktiviteter. Hvis ombygningen fører til øget pres på det marine
økosystem fra rekreativt fiskeri, bør støtten kun ydes, hvis den er i overensstemmelse
med den fælles fiskeripolitik og med målsætningerne i de relevante flerårige planer.
Med henblik på at sikre, at den strukturelle tilpasning af flåden hænger sammen med
bevarelsesmålsætningerne, bør støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter være
betinget af og knyttet til opnåelsen af resultater. Den bør derfor gennemføres ved
hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. forordning (EU)
8
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for
Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af
forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr.
2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93,
(EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-
ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig
rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).
DA 7 DA
nr.[forordningen om fælles bestemmelser]. Under den mekanisme bør
medlemsstaterne ikke modtage godtgørelse fra Kommissionen for endeligt ophør med
fiskeriaktiviteter på grundlag af de faktiske omkostninger, men i stedet på grundlag af
opfyldelsen af betingelser og opnåelsen af resultater. Til dette formål bør
Kommissionen i en delegeret retsakt fastsætte sådanne betingelser, som bør være
knyttet til opfyldelsen af bevarelsesmålsætninger i den fælles fiskeripolitik.
(27) På grund fiskeriets høje grad af uforudsigelighed kan ekstraordinære omstændigheder
forårsage betydelige økonomiske tab for fiskerne. Med henblik på at afbøde for disse
konsekvenser bør EHFF have mulighed for at støtte godtgørelse for ekstraordinært
ophør med fiskeriaktiviteter som følge af gennemførelsen af visse
bevarelsesforanstaltninger, nemlig flerårige planer, mål for bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af bestande, foranstaltninger til tilpasning af fiskerfartøjernes
fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og tekniske
foranstaltninger, som følge af hasteforanstaltninger, afbrydelser, der skyldes force
majeure, i anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, og som følge
af en naturkatastrofe eller en miljøhændelse. Der bør kun ydes støtte, hvis sådanne
omstændigheders virkning på fiskerne er betydelig, dvs. hvis det berørte fartøjs
kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på hinanden følgende dage, og hvis
de økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den
pågældende virksomheds gennemsnitlige årsomsætning i løbet af en bestemt periode. I
betingelserne for at yde støtte bør der tages højde for ålefiskeriets særlige karakter.
(28) Kystfiskeri af mindre omfang udføres fiskerfartøjer med en længde overalt på under
12 m, som ikke anvender trukne redskaber. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle
fiskerfartøjer registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i
fiskerisektoren. Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig
afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde. EHFF bør derfor
give dem præferencebehandling gennem en støtteintensitet på 100 %, herunder til
operationer, der vedrører kontrol og håndhævelse, med henblik på at fremme
bæredygtige fangstmetoder. Desuden bør visse støtteområder være forbeholdt små
støttemodtagere i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten modsvarer de tilgængelige
fiskerimuligheder, nemlig anskaffelse af et brugt fartøj og udskiftning eller
modernisering af et fartøjs motor. Derudover bør medlemsstaterne i deres program
indarbejde en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, som bør overvåges på
grundlag af indikatorer, for hvilke der bør fastsættes delmål og mål.
(29) Som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske
Investeringsbank af 24. oktober 2017 med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk
partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"10
står regionerne i den yderste
periferi over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og
deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i traktaten, og har desuden
bestemte aktiver til udvikling af en bæredygtig blå økonomi. Derfor bør en
handlingsplan for udviklingen af bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi,
herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeri og akvakultur for hver region i den yderste
periferi vedlægges den pågældende medlemsstats program, og en finansiel tildeling
bør være forbeholdt til at støtte gennemførelsen af disse handlingsplaner. Det bør være
EHFF at støtte godtgørelse af yderligere omkostninger, som regionerne i den yderste
10
COM(2017) 623.
DA 8 DA
periferi skal afholde på grund af deres beliggende og karakter af øsamfund. Denne
støtte bør begrænses til en procentdel af den samlede finansielle tildeling. Desuden bør
der i regionerne i den yderste periferi anvendes en højere støtteintensitet, end der
anvendes på andre operationer.
(30) Under delt forvaltning bør EHFF have mulighed for at støtte beskyttelse og
genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer. Til det formål bør støtte
være tilgængelig til godtgørelse af fiskeres indsamling af tabte fiskeredskaber og
havaffald fra havet og til investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige
modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald indsamlet fra
havet. Støtte bør også være tilgængelig for tiltag, som har til formål at opnå eller
opretholde en godmiljøtilstand i havmiljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF ("havstrategirammedirektivet")11
, for gennemførelsen af
geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er oprettet i henhold til direktivet, og, i
overensstemmelse med de prioriterede aktionsrammer, der er fastlagt i henhold til
Rådets direktiv 92/43/EØF ("habitatsdirektivet")12
, for forvaltning, genopretning og
overvågning af Natura 2000-områder, og for beskyttelse af arter i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF
("fugledirektivet")13
. Under direkte forvaltning bør EHFF støtte fremme af rene og
sunde have og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som
er beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. januar 2016
med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi"14
, i overensstemmelse med
målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.
(31) Fiskeri og akvakultur bidrager til fødevaresikkerhed og ernæring. I øjeblikket
importerer Unionen imidlertid over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og er derfor
stærkt afhængig af tredjelande. En stor udfordring består i at fremme forbruget af
fiskeprotein, der er produceret i Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er
tilgængelige for forbruger til overkommelige priser.
(32) EHFF bør have mulighed for at støtte fremme af bæredygtigudvikling af akvakultur,
herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt af vanddyr og dyrkning af planter til
produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse administrative
procedurer i nogle medlemsstater, f.eks. vanskelig adgang til plads og byrdefulde
licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de
opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte bør være i
overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er
udviklet på grundlag af forordning (EU) nr. 1380/2013. Navnlig bør støtte til
miljømæssig bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af
erhvervsmæssige færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og
kompensationsforanstaltninger, som leverer vigtige land- og
naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for folkesundheden,
akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -velfærden bør
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19).
12
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L
206 af 22.7.1992, s. 7).
13
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
14
COM(2018) 28.
DA 9 DA
også være støtteberettiget. I tilfælde af produktive investeringer bør støtten kun ydes
gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU, som har en større
løftestangseffekt på markederne og derfor er mere relevante end tilskud, når det drejer
sig om at tage hånd om sektorens udfordringer med finansieringen.
(33) Fødevaresikkerheden afhænger af effektive og velorganiserede markeder, som øger
gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og
giver bedre forbrugerinformation. Til det formål bør EHFF have mulighed for at støtte
afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, i overensstemmelse med
målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013
("forordningen om fusionsmarkedsordningen")15
. Særlig bør støtte være tilgængelig
for oprettelsen af producentorganisationer, gennemførelsen af produktions- og
afsætningsplaner, fremme af nye afsætningsmuligheder og udvikling og formidling af
markedsoplysninger.
(34) Forarbejdningsindustrien spiller en rolle, for så vidt angår tilgængeligheden og
kvaliteten af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFF bør have mulighed for at støtte
målrettede investeringer i industrien, forudsat at de bidrager til at opfylde
målsætningerne for den fælles markedsordning. Denne støtte bør kun ydes gennem
finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke via tilskud.
(35) Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå
økonomi, som genopliver disse regioners sociale struktur. Havindustrier og -tjenester
vil sandsynligvis gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et
væsentligt bidrag til beskæftigelse og vækst i senest 2030. For at være bæredygtig
afhænger væksten i den blå økonomi af innovation og investeringer i nye maritime
forretningsområder og i bioøkonomien, herunder modeller for bæredygtig turisme,
havbaseret vedvarende energi, innovativ avanceret skibsbygning og nye
havnetjenester, som kan skabe arbejdspladser og samtidig fremme lokal udvikling.
Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå økonomi bør integreres i hele
Unionens budget, bør EHFF specifikt have fokus på grundforudsætninger for
udviklingen af den bæredygtige blå økonomi og på at fjerne flaskehalse med henblik
på at lette investeringer og udviklingen af nye markeder, teknologier eller tjenester.
Støtte til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi bør ydes via delt, direkte og
indirekte forvaltning.
(36) Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af
partnerskaber mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten i samfund ved
kysterne og inde i landet og deres økonomier. EHFF bør levere værktøjerne til at
fremme sådanne partnerskaber. Med henblik herpå bør støtte til lokaludvikling styret
af lokalsamfundet være tilgængelig under delt forvaltning. Denne tilgang bør fremme
økonomisk diversificering i en lokal sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og
ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig blå økonomi. Strategier for
lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør sikre, at lokalsamfundene i højere grad
udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at
udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer.
Hvert lokale partnerskab bør derfor afspejle sin strategis primære fokus ved at sikre en
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L
354 af 28.12.2013, s. 1).
DA 10 DA
afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den lokale
bæredygtige blå økonomi.
(37) Under delt forvaltning bør EHFF have mulighed for at støtte den bæredygtige blå
økonomi gennem indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af
kendskabet til havmiljøets tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i
direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF med henblik på at støtte maritim fysisk
planlægning og øge datakvaliteten og udvekslingen gennem det europæiske
havobservations- og havdatanetværk.
(38) Under direkte og indirekte forvaltning bør EHFF fokusere på grundforudsætningerne
for en bæredygtig blå økonomi gennem fremme af en integreret styring og forvaltning
af havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og
teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder,
havkundskab og udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå
økonomi, fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og
udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter. I forbindelse
med ovennævnte områder bør der tages behørigt hensyn til den specifikke situation,
som regionerne i den yderste periferi befinder sig i.
(39) 60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et
fælles internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, er af
grænseoverskridende karakter, f.eks. overudnyttelse, klimaændringer, forsuring,
forurening og nedgang i biodiversiteten, og de kræver derfor en fælles reaktion. Under
De Forenede Nationers havretskonvention, som Unionen er part i i medfør af Rådets
afgørelse 98/392/EF16
, er der etableret en lang række jurisdiktionsrettigheder,
institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvalte menneskelig aktivitet på
havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at havmiljøet og
menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på at tage
hånd om det stigende pres på havene.
(40) Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international
havforvaltning, i overensstemmelse med den fælles meddelelse til Rådet, Europa-
Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af
10. november 2016 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes
fremtid"17
. Unionens politik for havforvaltning er en ny politik, som omfatter havene
på en integreret måde. International havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå
målene for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, særlig mål 14 for bæredygtig
udvikling ("bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis
for at fremme bæredygtig udvikling"), men også for at garantere sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Det er nødvendigt, at
Unionen opfylder disse international forpligtelser og er en drivende kraft for en bedre
international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder når
det drejer sig om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene,
skabe betingelser for en bæredygtig blå økonomi og styrke international havforskning
og -data.
16
Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de
Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende
anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).
17
JOIN(2016) 49.
DA 11 DA
(41) Foranstaltninger, der fremme international havforvaltning under EHFF, skal forbedre
den overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger,
regler og institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på
havene. EHFF bør finansiere internationale ordninger, som Unionen har indgået på
områder, der ikke er omfattet af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri indgået
med diverse tredjelande, samt Unionens bidrag til regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler om bæredygtigt
fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive finansieret under
forskellige områder af Unionens budget.
(42) For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim
sikkerhed yderst vigtige. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev
vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og den tilhørende
handlingsplan, som blev vedtaget den 16. december 2014, er udvekling af oplysninger
og samarbejdet mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
om europæisk grænse- og kystbevogtning yderst vigtige for at opfylde disse
målsætninger. EHFF bør derfor støtte maritim overvågning og kystvagtsamarbejde
under både delt og direkte forvaltning, herunder udstyr, der kan anvendes til flere
formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF bør også gøre det muligt for de
relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed
gennem "indirekte forvaltning".
(43) Under delt forvaltning bør hver medlemsstat udarbejde ét enkelt program, som skal
godkendes af Kommissionen. Inden for rammerne af regionalisering og for at
tilskynde medlemsstaterne til en mere strategisk tilgang under udarbejdelsen af
programmer bør Kommissionen udarbejde en analyse for hvert havområde med
angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen
af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen bør vejlede både
medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt program, under
hensyntagen til regionale udfordringer og behov. Ved vurderingen af programmerne
bør Kommissionen tage miljømæssige og socioøkonomiske udfordringer i den fælles
fiskeripolitik, den blå økonomis socioøkonomiske performance, udfordringerne for de
enkelte havområder, bevarelse og genopretning af marine økosystemer, reduktion af
mængden af havaffald og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i
betragtning.
(44) EHFF-støttens performance i medlemsstaterne bør vurderes på grundlag af indikatorer.
Medlemsstaterne bør rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte delmål og mål, og
Kommissionen bør udføre en performancegennemgang baseret på de årlige
performancerapporter udarbejdet af medlemsstaterne, hvilket gør det muligt på et
tidligt tidspunkt at opdage potentielle problemer i forbindelse med gennemførelsen og
at træffe korrigerende foranstaltninger. Til det formål bør der oprettes en
overvågnings- og evalueringsramme.
(45) Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april
2016 om bedre lovgivning18
er der behov for at evaluere EHFF på grundlag af
oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at
18
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA 12 DA
overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse
krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for
evaluering af EHFF's praktiske virkninger.
(46) Kommissionen bør gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende
EHFF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til
programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske
prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne for EHFF.
(47) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative
sanktioner, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/201319
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9520
, Rådets
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9621
og Rådets forordning (EU) 2017/193922
.
Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage
undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der
foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle
interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning
(EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der
skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/137123
. I henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] skal personer eller
enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens
finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske
Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter,
der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Når
medlemsstaterne forvalter og gennemfører EHFF, bør de sikre, at Unionens finansielle
interesser beskyttes i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget] og forordning (EU) nr. [forordningen
om fælles bestemmelser].
(48) Med henblik på at øge gennemsigtigheden, når det drejer sig om anvendelsen af
Unionens midler og den sunde finansielle forvaltning heraf, særlig styrket offentlig
kontrol med de penge, der bruges, bør visse oplysninger om de operationer, der
finansieres under EHFF, offentliggøres på medlemsstatens websted i
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
20
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
21
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
22
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
DA 13 DA
overensstemmelse med forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
Når en medlemsstat offentliggør oplysninger om operationer, der finansieres under
EHFF, skal de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67924
, overholdes.
(49) Med henblik på at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne
forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår fastlæggelsen af
tærsklen for og længden af den periode for uantagelighed, der gælder i forbindelse
med kriterierne for ansøgningernes antagelighed, fastlæggelsen af betingelser
vedrørende gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger for finansiering, der ikke er
direkte knyttet til omkostninger, for så vidt angår endeligt ophør med fiskeriaktiviteter,
fastlæggelsen af kriterierne for beregning af meromkostninger som følge af de særlige
ulemper i regioner i den yderste periferi, fastsættelsen af de tilfælde af
medlemsstaternes manglende overholdelse, der kan medføre afbrydelse af
betalingsfristen, fastsættelsen af kriterierne for fastlæggelse af det niveau for finansiel
korrektion, der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller
ekstrapolerede finansielle korrektioner, ændring af bilag I og oprettelsen af en
overvågnings- og evalueringsramme. For at lette overgangen fra det system, der blev
indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 508/201425
, til det
system, som fastsættes i nærværende forordning, bør beføjelserne til at vedtage
retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen i
forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser.
(50) Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen
bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende godkendelse og
ændring af de operationelle programmer, godkendelse og ændring af de nationale
arbejdsplaner for dataindsamling, suspensions af betalinger og finansielle korrektioner.
(51) Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen
bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende procedurerne,
formatet og tidsplanerne for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner for
dataindsamling og forelæggelsen af de årlige performancerapporter.
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006,
(EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
DA 14 DA
AFSNIT I: GENEREL RAMME
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forordningen
fastsætter prioriteter for EHFF, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering
og særlige regler for ydelsen heraf, der supplerer de generelle regler, som gælder for EHFF i
henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
Artikel 2
Geografisk anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på operationer, der foregår på Unionens område,
medmindre andet er fastsat i denne forordning.
Artikel 3
Definitioner
1. I forbindelse med denne forordning og med forbehold af stk. 2 finder definitionerne i
artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 5 i forordning (EU) nr. 1379/2013,
artikel 4 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 2 i forordning (EU) nr.
[forordningen om fælles bestemmelser] anvendelse.
2. I denne forordning forstås ved:
(1) "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet,
herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) nr.
[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget], og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke
skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra
udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra
kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
(2) "fælles ramme for informationsudveksling" (CISE): et netværk af systemer, der
er udviklet til at støtte udveksling af oplysninger mellem myndigheder, der er
involveret i maritim overvågning på tværs af sektorer og grænser, for at
forbedre deres kendskab til aktiviteter på havet
(3) "kystvagt": nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, som
omfatter maritim sikkerhed, maritime toldaktiviteter, forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig handel og smugling, forbundet maritim
retshåndhævelse, maritim grænsekontrol, maritim overvågning, beskyttelse af
DA 15 DA
havmiljøet, eftersøgning og redning, ulykkes- og katastrofeberedskab,
fiskerikontrol og andre aktiviteter i forbindelse med disse funktioner
(4) "det europæiske havobservations- og havdatanetværk" (EMODnet): et
partnerskab, der indsamler havdata og metadata med henblik på at gøre disse
fragmenterede ressourcer mere tilgængelige og anvendelige for offentlige og
private brugere ved at tilbyde kvalitetssikrede, interoperable og harmoniserede
havdata
(5) "forsøgsfiskeri": fiskeri efter bestande, der ikke har været genstand for fiskeri
eller ikke har været genstand for fiskeri med en bestemt redskabstype eller ved
hjælp af en bestemt fangstmetode i de foregående ti år
(6) "fisker": enhver fysisk person, der udøver erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter
som fastsat af den pågældende medlemsstat
(7) "indlandsfiskeri": fiskeriaktiviteter udført i kommercielt øjemed i indre
farvande af fartøjer eller andre anordninger, herunder dem, der anvendes i
forbindelse med isfiskeri
(8) "international havforvaltning": et EU-initiativ til forbedring af den overordnede
ramme, der omfatter internationale og regionale processer, aftaler, ordninger,
regler og institutioner gennem en sammenhængende tværsektoriel og
regelbaseret tilgang, som skal sikre, at havene er sunde, sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede.
(9) "havpolitik": den EU-politik, som har til formål at fremme en integreret og
sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere
bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og social samhørighed i Unionen,
navnlig i kystområder, øområder og regioner i den yderste periferi samt i
sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi, gennem sammenhængende
havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde
(10) "maritim sikkerhed og overvågning": aktiviteter med henblik på at forstå, om
muligt at forebygge og på udførlig vis at forvalte alle de hændelser og
handlinger med relation til det maritime område, der ville få indflydelse på
maritim sikkerhed, retshåndhævelse, forsvar, grænsekontrol, beskyttelse af
havmiljøet, fiskerikontrol, handel og Unionens økonomiske interesser
(11) "maritim fysisk planlægning": en proces, hvorved de relevante medlemsstaters
myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter i havområder
for at opnå økologiske, økonomiske og sociale målsætninger
(12) "produktive investeringer i akvakultur": investeringer i opførelse, udvidelse,
modernisering eller udstyrelse af faciliteter til akvakulturproduktion
(13) "havområdestrategi": en integreret ramme for at håndtere fælles marine og
maritime udfordringer, som medlemsstater og eventuelt tredjelande står over
for i et havområde eller et eller flere underhavområder, samt for at fremme
samarbejde og koordinering med henblik på at opnå økonomisk, social og
territorial samhørighed; den udvikles af Kommissionen i samarbejde med de
berørte lande, deres regioner og andre interessenter efter behov
DA 16 DA
(14) "kystfiskeri af mindre omfang": fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer med en
længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber som
defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/200626
(15) "bæredygtig blå økonomi": alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske
aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og indre farvande at
gøre, herunder regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, hvilket
omfatter nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, og som er i
overensstemmelse med Unionens miljølovgivning.
Artikel 4
Prioriteter
EHFF bidrager til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og havpolitikken. Den
prioriterer følgende områder:
(1) fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer
(2) bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig
akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder
(3) fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund
(4) styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede have
Støtte under EHFF bidrager til opnåelsen af Unionens miljømålsætninger og målsætninger
vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Dette bidrag spores i
overensstemmelse med metoden i bilag IV.
KAPITEL II
Finansiel ramme
Artikel 5
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af EHFF for perioden 2021-2027
fastsættes til 6 140 000 000 EUR i løbende priser.
2. Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF under afsnit II, gennemføres
ved delt forvaltning i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] og artikel 63 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget].
3. Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF under afsnit III, gennemføres
enten direkte af Kommissionen i henhold til artikel 62, stk. 1, litra a), i forordning
26
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).
DA 17 DA
(EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget] eller ved indirekte forvaltning i henhold til nævnte forordnings artikel 62,
stk. 1, litra c).
Artikel 6
Budgetmidler under delt forvaltning
1. Den del af finansieringsrammen, der er under delt forvaltning som angivet i afsnit II,
fastsættes til 5 311 000 000 EUR i løbende priser i overensstemmelse med den årlige
fordeling, der er fastsat i bilag V.
2. For operationer, der gennemføres i regionerne i den yderste periferi, skal hver berørt
medlemsstat mindst tildele følgende beløb inden for rammerne af dens finansielle
støtte fra Unionen som fastsat i bilag V:
(a) 102 000 000 EUR for Azorerne og Madeira
(b) 82 000 000 EUR for De Kanariske Øer
(c) 131 000 000 EUR for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte,
Réunion og Saint-Martin.
3. Den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 21, må ikke overstige 50 % af hver af de
tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c).
4. Mindst 15 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat,
tildeles til de støtteområder, der er omhandlet i artikel 19 og 20. Medlemsstater, der
ikke har adgang til EU-farvande, kan anvende en lavere procentsats med hensyn til
omfanget af deres kontrol- og dataindsamlingsopgaver.
5. Den finansielle EU-støtte fra EHFF, der er tildelt pr. medlemsstat til de
støtteområder, som er omhandlet i artikel 17, stk. 2, og artikel 18, må ikke overstige
den højeste af følgende to tærskler:
(a) 6 000 000 EUR eller
(b) 10 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat.
6. I henhold til artikel 30-32 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] kan EHFF støtte teknisk bistand til en effektiv forvaltning og
anvendelse af denne fond på en medlemsstats initiativ.
Artikel 7
Finansiel fordeling til delt forvaltning
De midler, der er til rådighed til forpligtelser for medlemsstaterne som omhandlet i artikel 6,
stk. 1, for perioden 2021-2027, er fastsat i tabellen i bilag V.
DA 18 DA
Artikel 8
Budgetmidler under direkte og indirekte forvaltning
1. Den del af finansieringsrammen, der er under direkte og indirekte forvaltning som
angivet i afsnit III, fastsættes til 829 000 000 EUR i løbende priser.
2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand
i forbindelse med gennemførelsen af EHFF, eksempelvis forberedelses-,
overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder
informationsteknologisystemer i virksomheder.
EHFF kan navnlig på Kommissionens initiativ og inden for et loft på 1,7 % af den
finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, støtte:
(a) teknisk bistand til gennemførelse af denne forordning som omhandlet i
artikel 29 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]
(b) forberedelse, overvågning og evaluering af partnerskabsaftaler om bæredygtigt
fiskeri og Unionens deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer
(c) oprettelse af et europæisk netværk af lokale aktionsgrupper.
3. EHFF støtter omkostningerne ved informations- og kommunikationsaktiviteter i
forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.
KAPITEL III
Programmering
Artikel 9
Programmering for støtte under delt forvaltning
1. I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]
skal hver medlemsstat udarbejde et enkelt program til gennemførelse af de
prioriteter, der er omhandlet i artikel 4.
2. Støtte i henhold til afsnit II opdeles efter de støtteområder, der er fastsat i bilag II.
3. Ud over de elementer, der henvises til i artikel 17 i forordning (EU) nr. [forordningen
om fælles bestemmelser], skal programmet omfatte:
(a) en analyse af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og
trusler og fastlæggelse af, hvilke behov der skal tilgodeses i det relevante
geografiske område, herunder, hvis det er relevant, havområder, der er dækket
af programmet
(b) den handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, der er omhandlet i
artikel 15
(c) de handlingsplaner for regionerne i den yderste periferi, der er omhandlet i stk.
4, såfremt det er relevant.
4. For hver af deres regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6, stk. 2, skal
de berørte medlemsstater som en del af deres program udarbejde en handlingsplan,
der skal indeholde følgende:
DA 19 DA
(a) en strategi for bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og udvikling af sektorer inden
for den bæredygtige blå økonomi
(b) en beskrivelse af de vigtigste planlagte foranstaltninger og de tilsvarende
finansielle midler, herunder:
i) den strukturelle støtte til fiskeri- og akvakultursektoren under afsnit II
ii) den godtgørelse for meromkostninger, der er omhandlet i artikel 21
iii) andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige
for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder.
5. Kommissionen udarbejder en analyse for hvert havområde med angivelse af
havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, jf. artikel 2 i forordning (EU)
nr. 1380/2013. Denne analyse tager, hvor det er relevant, hensyn til de eksisterende
havområdestrategier og makroregionale strategier.
6. Kommissionen vurderer programmet i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr.
[forordningen om fælles bestemmelser]. I sin vurdering tager den navnlig hensyn til
følgende:
(a) maksimeringen af programmets bidrag til de prioriteter, der er omhandlet i
artikel 4
(b) den balance mellem flådernes fiskerikapacitet og de disponible
fiskerimuligheder, som medlemsstaterne årligt rapporterer, jf. artikel 22, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 1380/2013
(c) såfremt det er relevant, de flerårige forvaltningsplaner vedtaget i henhold til
artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013, forvaltningsplanerne vedtaget
i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og, hvor det er
relevant for Unionen, henstillingerne fra regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer
(d) gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1380/2013
(e) den seneste dokumentation om den bæredygtige blå økonomis
socioøkonomiske performance, navnlig inden for fiskeri- og
akvakultursektoren
(f) de analyser, der er omhandlet i stk. 5, hvor det er relevant
(g) programmets bidrag til bevarelse og genopretning af marine økosystemer, idet
støtte i forbindelse med Natura 2000-områder skal være i overensstemmelse
med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 4, i
direktiv 92/43/EØF
(h) programmets bidrag til reduktion af mængden af havaffald i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx [direktivet om mindskelse
af visse plastprodukters indvirkning på miljøet]27
(i) programmets bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
27
EUT C […] af […], s. […].
DA 20 DA
7. Med forbehold af artikel 18 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender
programmet. Kommissionen godkender det foreslåede program, såfremt de
nødvendige oplysninger er fremlagt.
8. Med forbehold af artikel 19 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender
ændringer af et program.
Artikel 10
Programmering for støtte under direkte og indirekte forvaltning
Afsnit III gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 110 i
forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til de i artikel 47
omhandlede blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
DA 21 DA
AFSNIT II: STØTTE UNDER DELT FORVALTNING
KAPITEL I
Generelle principper for støtte
Artikel 11
Statsstøtte
1. Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på støtte, som medlemsstaterne
yder til virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren, jf. dog stk. 2.
2. Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder dog ikke anvendelse på betalinger, som
medlemsstaterne foretager i henhold til denne forordning, og som falder inden for
anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.
3. Nationale bestemmelser om offentlig finansiering, der går ud over denne forordnings
bestemmelser om betalinger som omhandlet i stk. 2, behandles i deres helhed i
henhold til stk. 1.
Artikel 12
Ansøgningers antagelighed
1. Enhver ansøgning om støtte fra EHFF, der indgives af en støttemodtager, antages
ikke for en nærmere bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den
kompetente myndighed har fastslået, at den pågældende støttemodtager:
(a) har begået alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 42 i Rådets forordning
(EF) nr. 1005/200828
eller artikel 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
eller i henhold til anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet
(b) har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af fiskerfartøjer,
som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 1005/2008, eller af et fartøj, som fører et flag fra et land,
der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. artikel 33 i
nævnte forordning, eller
(c) har begået en af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fastsat i artikel
3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF29
, hvis der
ansøges om støtte i henhold til artikel 23.
28
Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge,
afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr.
2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og
(EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse
af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
DA 22 DA
2. Støttemodtageren skal efter indgivelse af ansøgningen fortsat opfylde betingelserne
for antagelse i stk. 1 i hele operationens gennemførelsesperiode og i en periode på
fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren.
3. Enhver ansøgning, der indgives af en støttemodtager, antages ikke for en nærmere
bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den kompetente myndighed
har fastslået, at støttemodtageren har begået svig som defineret i artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137130
, jf. dog mere vidtgående nationale
bestemmelser i partnerskabsaftalen med den pågældende medlemsstat.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
vedrørende:
(a) fastlæggelse af tærsklen for og længden af perioden for uantagelighed
omhandlet i stk. 1 og 3, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden,
varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser, de strafbare
handlinger eller svigen, og som skal være af mindst et års varighed
(b) start- og slutdatoen for den periode, der er nævnt i stk. 1 og 3.
5. Medlemsstaterne skal kræve, at støttemodtagere, der indgiver en ansøgning under
EHFF, indleverer en underskrevet bekræftelse til forvaltningsmyndigheden om, at de
opfylder kriterierne i stk. 1 og 3. Medlemsstaterne verificerer denne bekræftelse, før
operationen godkendes, baseret på de tilgængelige oplysninger i de nationale registre
over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009, eller alle andre
tilgængelige oplysninger.
Med henblik på den i første afsnit nævnte verifikation skal en medlemsstat på
anmodning fra en anden medlemsstat levere oplysningerne fra sit nationale register
over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 13
Ikkestøtteberettigede operationer
Følgende operationer er ikke støtteberettigede under EHFF:
(a) operationer, der øger et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, eller som støtter
erhvervelsen af udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk
(b) bygning og erhvervelse af fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer,
medmindre andet er fastsat i denne forordning
(c) overførsel eller omflagning af fiskerfartøjer til tredjelande, herunder gennem
oprettelse af joint ventures med partnere i disse lande
(d) midlertidigt eller endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, medmindre andet er
fastsat i denne forordning
(e) forsøgsfiskeri
(f) overførsel af en virksomheds ejerskab
30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
DA 23 DA
(g) direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er en bevaringsforanstaltning i
henhold til en EU-retsakt eller i tilfælde af forsøg med udsætning
(h) bygning af nye havne, nye landingssteder eller nye auktionshaller
(i) markedsinterventionsmekanismer, der sigter mod en midlertidig eller
permanent tilbagetrækning af fiskevarer eller akvakulturprodukter fra markedet
med det formål at begrænse udbuddet for at undgå prisfald eller for at presse
priserne op; i forlængelse heraf oplagring i en logistikkæde, der enten tilsigtet
eller utilsigtet vil have samme virkning
(j) investeringer om bord på fiskerfartøjer, der er nødvendige for at opfylde
kravene i henhold til EU-retten eller national ret, herunder krav i henhold til
Unionens forpligtelser i forbindelse med regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer
(k) investeringer om bord på fiskerfartøjer, der har udført aktiviteter til havs i
mindre end 60 dage om året i de to kalenderår, der går forud for det år, hvor
støtteansøgningen blev indgivet.
KAPITEL II
Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets
biologiske ressourcer
AFDELING 1
ALMINDELIGE BETINGELSER
Artikel 14
Generelt anvendelsesområde for støtte
1. Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til opnåelsen af de miljømæssige,
økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles
fiskeripolitik som fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
2. Hvis støtte i henhold til dette kapitel ydes til et fartøj, må dette fartøj ikke overføres
eller omflages uden for Unionen i mindst fem år efter den endelige betaling til den
støttede operation.
3. Støtte i henhold til dette kapitel finder med undtagelse af artikel 15 og 17 også
anvendelse på indlandsfiskeri.
DA 24 DA
AFDELING 2
KYSTFISKERI AF MINDRE OMFANG
Artikel 15
Handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang
1. Medlemsstaterne skal som en del af deres program udarbejde en handlingsplan for
kystfiskeri af mindre omfang, hvori der fastsættes en strategi for udvikling af
rentabelt og bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang. Denne strategi struktureres
omkring følgende områder, hvor det er relevant:
(a) justering og forvaltning af fiskerikapacitet
(b) fremme af skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder, der
minimerer skaderne på havmiljøet
(c) styrkelse af sektorens værdikæde og fremme af markedsføringsstrategier
(d) fremme af kvalifikationer, viden, innovation og kapacitetsopbygning
(e) forbedring af sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer
(f) bedre overholdelse af kravene til dataindsamling, sporing, tilsyn, kontrol og
overvågning
(g) deltagelse i medforvaltningen af havområderne, herunder beskyttede
havområder og Natura 2000-områder
(h) diversificering af aktiviteter i den bredere bæredygtige blå økonomi
(i) kollektiv organisering af og deltagelse i beslutnings- og
rådgivningsprocesserne.
2. Handlingsplanen skal tage hensyn til FAO's frivillige retningslinjer for værn om
bæredygtigt småfiskeri og, hvis det er relevant, den regionale handlingsplan for
småfiskeri fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet.
3. Med henblik på overvågning af gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede strategi
skal handlingsplanen fastlægge specifikke delmål og mål med tilhørende indikatorer,
der er fastlagt under den i artikel 37 omhandlede overvågnings- og
evalueringsramme.
Artikel 16
Investeringer i fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang
1. EHFF kan støtte følgende investeringer i forbindelse med fartøjer til kystfiskeri af
mindre omfang, som hører til et flådesegment, for hvilket der ifølge den seneste
fiskerikapacitetsrapport, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr.
1380/2013, er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed:
(a) en ung fiskers første erhvervelse af et fiskerfartøj, hvor fiskeren på tidspunktet
for indgivelsen af ansøgningen er under 40 år og har arbejdet mindst fem år
som fisker eller har opnået tilstrækkelige faglige kvalifikationer
DA 25 DA
(b) udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor.
2. De fartøjer, der er omhandlet i stk. 1, skal være udstyret til havfiskeri og være
mellem 5 og 30 år gamle.
3. Støtte omhandlet i stk. 1, litra b), må kun ydes, hvis:
(a) den nye eller moderniserede motor ikke har mere effekt i kW end den
nuværende motor
(b) enhver reduktion af fiskerikapaciteten i kW som følge af udskiftning eller
modernisering af en hoved- eller hjælpemotor er fjernet permanent fra EU-
fiskerflåderegistret
(c) fiskerfartøjets maskineffekt er blevet fysisk inspiceret af den pågældende
medlemsstat for at sikre, at den ikke overstiger den maskineffekt, der er angivet
i fiskerilicensen.
4. Der ydes ikke støtte i henhold til denne artikel, hvis vurderingen af balancen mellem
fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer
tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske
indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles
retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.
AFDELING 3
SÆRLIGE STØTTEOMRÅDER
Artikel 17
Forvaltning af fiskeri og fiskerflåder
1. EHFF kan støtte operationer til forvaltning af fiskeri og fiskerflåder.
2. Hvis støtte omhandlet i stk. 1 ydes gennem godtgørelse for endeligt ophør med
fiskeriaktiviteter, skal følgende betingelser være opfyldt:
(a) ophøret er fastsat som et værktøj i en handlingsplan, der er omhandlet i artikel
22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(b) ophøret er opnået ved, at fiskerfartøjet enten er blevet ophugget eller er blevet
oplagt og ombygget til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri i
overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de
flerårige planer
(c) fiskerfartøjet er registreret som aktivt og har udført fiskeriaktiviteter til havs i
mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går forud for det år, hvor
støtteansøgningen blev indgivet
(d) den tilsvarende fiskerikapacitet er fjernet permanent fra EU-
fiskerflåderegistret, og fiskerilicenserne og -tilladelserne er trukket permanent
tilbage, jf. artikel 22, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og
(e) det er forbudt støttemodtageren at registrere et fiskerfartøj inden for fem år
efter modtagelsen af støtte.
DA 26 DA
3. Støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter som omhandlet i stk. 2 gennemføres
ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 46, litra a),
og artikel 89 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], og
baseres på:
(a) opfyldelse af betingelser i henhold til artikel 46, litra a), nr. i), i forordning
(EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og
(b) opnåelse af resultater i henhold til artikel 46, litra a), nr. ii), i forordning (EU)
nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
om fastsættelse af de i litra a) omhandlede betingelser, der skal være knyttet til
gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7 i forordning
(EU) nr. 1380/2013.
4. Der ydes ikke støtte i henhold til stk. 2, hvis vurderingen af balancen mellem
fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer
tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske
indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles
retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.
Artikel 18
Ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter
1. EHFF kan støtte en godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter som
følge af:
(a) bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) og j),
i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller, hvor det er relevant for Unionen,
tilsvarende bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget af regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer
(b) foranstaltninger truffet af Kommissionen i tilfælde af en alvorlig trussel mod
havets biologiske ressourcer, jf. artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013
(c) afbrydelse som følge af force majeure af anvendelsen af en partnerskabsaftale
om bæredygtigt fiskeri eller en protokol hertil eller
(d) naturkatastrofer eller miljøhændelser, der formelt anerkendes af de kompetente
myndigheder i den relevante medlemsstat.
2. Støtte omhandlet i stk. 1 må kun ydes, hvis:
(a) det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på hinanden
følgende dage, og
(b) det økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den
pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag af
virksomhedens gennemsnitsomsætning i de foregående tre kalenderår.
3. Støtte omhandlet i stk. 1 ydes kun til:
(a) ejere af fiskerfartøjer, der er registreret som aktive, og som har udført
fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går
forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet, eller
DA 27 DA
(b) fiskere, der har arbejdet til havs på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det
ekstraordinære ophør, i mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går
forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.
Henvisningen til antallet af havdage i dette stykke gælder ikke for ålefiskeri.
4. Støtte omhandlet i stk. 1 kan ydes for en periode på højst seks måneder pr. fartøj i
perioden 2021-2027.
5. Alle fiskeriaktiviteter, der udføres af de berørte fartøjer og fiskere, suspenderes på
effektiv vis i løbet af den periode, der er berørt af ophøret. Den kompetente
myndighed forvisser sig om, at det berørte fartøj har indstillet enhver fiskeriaktivitet i
løbet af den periode, der er berørt af det ekstraordinære ophør, og at enhver
overkompensation som følge af anvendelse af fartøjet til andre formål undgås.
Artikel 19
Kontrol og håndhævelse
1. EHFF kan støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som
omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.
2. Uanset artikel 13, litra j), kan støtte omhandlet i stk. 1 også dække:
(a) anskaffelse og installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til
obligatoriske fartøjssporings- og elektroniske indberetningssystemer, der
anvendes til kontrolformål, dog kun i tilfælde af fartøjer til kystfiskeri af
mindre omfang
(b) anskaffelse og installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til
obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer, der anvendes til kontrol
af gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1380/2013
(c) anskaffelse og installation på fartøjer af udstyr til obligatorisk kontinuerlig
måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt.
3. Støtte omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til maritim overvågning, jf. artikel 28, og
til det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, jf. artikel 29.
4. Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår
uden for Unionens område.
Artikel 20
Indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål
1. EHFF kan støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data til fiskeriforvaltning
og videnskabelige formål som omhandlet i artikel 25, stk. 1 og 2, og artikel 27 i
forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) 2017/1004
på grundlag af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i artikel 6 i forordning
(EU) 2017/1004.
2. Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår
uden for Unionens område.
DA 28 DA
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om
procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner, der
er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller ændrer de
nationale arbejdsplaner, som er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december i året
forud for det år, hvor arbejdsplanen skal finde anvendelse.
Artikel 21
Godtgørelse for meromkostninger i regionerne i den yderste periferi for fiskevarer og
akvakulturprodukter
1. EHFF kan støtte godtgørelse for meromkostninger, som støttemodtagerne har ved
fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter
fra regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6, stk. 2.
2. Hver berørt medlemsstat opstiller for de i stk. 1 omhandlede regioner og i
overensstemmelse med de i henhold til stk. 7 fastsatte kriterier en liste over, hvilke
fiskevarer og akvakulturprodukter og hvilken mængde heraf der kan ydes
godtgørelse for.
3. Når medlemsstaterne opstiller listen og mængderne omhandlet i stk. 2, tager de
hensyn til alle relevante faktorer, navnlig behovet for at sikre, at godtgørelsen er
forenelig med reglerne i den fælles fiskeripolitik.
4. Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:
(a) fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk
flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/156531
(b) fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af de regioner,
der er omhandlet i stk. 1
(c) importeret fra tredjelande.
5. Stk. 4, litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i
forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger
mængden af leverede råvarer.
6. Den godtgørelse, der udbetales til støttemodtagere, som udfører aktiviteter omhandlet
i stk. 1 i regionerne i den yderste periferi, eller som ejer et fartøj, der er registreret i
en havn i disse regioner, skal for at undgå overkompensation tage hensyn til:
(a) meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner for
hver fiskevare, hvert akvakulturprodukt eller hver kategori af produkter, og
(b) enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes
størrelse.
31
Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 af 14. september 2015 om godkendelse på Den Europæiske Unions
vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den
Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst
(EUT L 244 af 14.9.2015, s. 55).
DA 29 DA
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
om fastlæggelse af kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de
særlige ulemper i de berørte regioner.
Artikel 22
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder
1. EHFF kan støtte foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og
økosystemer i hav- og kystområder, herunder i indre farvande.
2. Støtte omhandlet i stk. 1 kan dække:
(a) godtgørelser til fiskere for indsamling af tabte fiskeredskaber og havaffald fra
havet
(b) investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter til
rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald indsamlet fra havet
(c) foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet
som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF
(d) gennemførelse af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 13, stk. 4,
i direktiv 2008/56/EF
(e) forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder i
overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold
til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF
(f) beskyttelse af arter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF i
overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold
til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF.
KAPITEL III
Prioritet 2: Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem
konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede
og bæredygtige markeder
Artikel 23
Akvakultur
1. EHFF kan støtte fremme af bæredygtig akvakultur som omhandlet i artikel 34, stk. 1,
i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den kan også støtte dyresundhed og dyrevelfærd
inden for akvakultur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets of Rådets
DA 30 DA
forordning (EU) 2016/42932
og Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr.
652/201433
.
2. Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i overensstemmelse med de flerårige nationale
strategiplaner for udvikling af akvakultur, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 1380/2013.
3. Produktive investeringer i akvakultur i henhold til denne artikel må kun støttes
gennem de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU)
nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og gennem InvestEU, jf. nævnte
forordnings artikel 10.
Artikel 24
Afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter
EHFF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) nr. 1379/2013. Den
kan også støtte foranstaltninger til fremme af afsætning, kvalitet og merværdi af fiskevarer og
akvakulturprodukter.
Artikel 25
Forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter
1. EHFF kan støtte investeringer i forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter.
En sådan støtte skal bidrage til opnåelsen af målsætningerne i den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er fastsat i artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU)
nr. 1379/2013.
2. Støtte i henhold til denne artikel ydes kun gennem de finansielle instrumenter, der er
omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]
og gennem InvestEU, jf. nævnte forordnings artikel 10.
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare
dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed
("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
33
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser
vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til
plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og
2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF)
nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse
76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).
DA 31 DA
KAPITEL IV
Prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående
kystsamfund
Artikel 26
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
1. EHFF kan støtte bæredygtig udvikling af lokale økonomier og samfund gennem den
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der er fastsat i artikel 25 i forordning (EU)
nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
2. Med henblik på EHFF-støtte skal de lokalsamfundsstyrede lokaludviklingsstrategier,
der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af
mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de
miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer.
Artikel 27
Viden om havene
EHFF kan støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til
havmiljøets tilstand med henblik på at:
(a) opfylde overvågningskravene og kravene til udpegning og forvaltning af
lokaliteter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF
(b) støtte maritim fysisk planlægning som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/89/EU34
(c) øge kvaliteten og udvekslingen af data gennem det europæiske
havobservations- og havdatanetværk (EMODnet).
KAPITEL V
Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og
muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have
Artikel 28
Maritim overvågning
1. EHFF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den
fælles ramme for informationsudveksling.
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk
planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).
DA 32 DA
2. Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i nærværende artikels stk. 1 også ydes til
operationer, der foregår uden for Unionens område.
Artikel 29
Kystvagtsamarbejde
1. EHFF kan støtte foranstaltninger udført af nationale myndigheder, der bidrager til det
europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, som er omhandlet i artikel 53 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/162435
, artikel 2b i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/162536
og artikel 7a i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/162637
.
2. Støtte til foranstaltninger omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til udvikling og
gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning på de betingelser, der er fastsat i
artikel 19.
3. Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår
uden for Unionens område.
KAPITEL VI
Regler for gennemførelse under delt forvaltning
AFDELING 1
STØTTE FRA EHFF
Artikel 30
Beregning af meromkostninger eller indkomsttab
Støtte, der ydes på grundlag af meromkostninger eller indkomsttab, ydes i henhold til en af de
former, der er omhandlet i artikel 46, litra a), c), d) og e), i forordning (EU) nr. [forordningen
om fælles bestemmelser].
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske
grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF)
nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 af 14. september 2016 om ændring af
forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EUT L 251
af 16.9.2016, s. 77).
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1626 af 14. september 2016 om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (EUT L 251 af
16.9.2016, s. 80).
DA 33 DA
Artikel 31
Fastlæggelse af medfinansieringssatser
Den maksimale EHFF-medfinansieringssats pr. område er fastlagt i bilag II.
Artikel 32
Intensitet af offentlig støtte
1. Medlemsstaterne anvender en maksimal støtteintensitet på 50 % af de samlede
støtteberettigede udgifter til operationen.
2. Uanset stk. 1 er specifikke maksimale støtteintensiteter for visse støtteområder og
visse typer operationer fastsat i bilag III.
3. Hvis en operation falder ind under flere af rækkerne i bilag III, række 2-16, finder
den højeste maksimale støtteintensitet anvendelse.
4. Hvis en operation falder ind under en eller flere af rækkerne i bilag III, række 2-16,
og samtidig under nævnte bilags række 1, finder den maksimale støtteintensitet i
række 1 anvendelse.
AFDELING 2
FINANSIEL FORVALTNING
Artikel 33
Afbrydelse af betalingsfristen
1. I henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] kan Kommissionen afbryde betalingsfristen for hele eller en del af en
betalingsanmodning, i tilfælde af at der foreligger dokumentation for en
medlemsstats manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik,
hvis den manglende overholdelse risikerer at påvirke udgifterne i en
betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for.
2. Forud for afbrydelsen omhandlet i stk. 1 underretter Kommissionen den pågældende
medlemsstat om den foreliggende dokumentation for manglende overholdelse og
giver den mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.
3. Den i stk. 1 omhandlede afbrydelse skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden,
varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
om fastlæggelse af de tilfælde af manglende overholdelse, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 34
Suspension af betalinger
1. I henhold til artikel 91, stk. 3, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der suspenderer
DA 34 DA
alle eller en del af de mellemliggende betalinger under programmet i tilfælde af en
medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne under den fælles
fiskeripolitik, hvis den alvorlige manglende overholdelse risikerer at påvirke
udgifterne i en betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende
betaling for.
2. Forud for suspensionen omhandlet i stk. 1 meddeler Kommissionen den pågældende
medlemsstat, at der efter Kommissionens mening foreligger et tilfælde af alvorlig
manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, og giver den
mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.
3. Den i stk. 1 omhandlede suspension skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden,
varigheden og hyppigheden af den alvorlige manglende overholdelse.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
om fastlæggelse af de tilfælde af alvorlig manglende overholdelse, der er omhandlet i
stk. 1.
Artikel 35
Medlemsstaternes finansielle korrektioner
1. I henhold til artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] foretager medlemsstaterne finansielle korrektioner i tilfælde af
manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende
forordnings artikel 12, stk. 2.
2. I tilfælde af de finansielle korrektioner, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger
medlemsstaterne korrektionsbeløbets størrelse, som skal stå i rimeligt forhold til
arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af støttemodtagerens overtrædelse
eller strafbare handling og EHFF-bidragets betydning for støttemodtagerens
økonomiske aktivitet.
Artikel 36
Kommissionens finansielle korrektioner
1. I henhold til artikel 98, stk. 5, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der medfører
finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Unionens bidrag til et
program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:
(a) udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren
ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og ikke er
blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i
henhold til dette stykke
(b) udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde af medlemsstatens
alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, hvilket
har ført til suspension af betalinger i henhold til artikel 34, og den berørte
medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende
tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes og håndhæves i fremtiden.
DA 35 DA
2. Kommissionen fastlægger korrektionsbeløbets størrelse, under hensyntagen til arten,
grovheden, varigheden og hyppigheden af medlemsstatens eller støttemodtagerens
alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og EHFF-
bidragets betydning for den berørte støttemodtagers økonomiske aktivitet.
3. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af den udgift, der har tilknytning
til medlemsstatens manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,
anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion i
overensstemmelse med stk. 4.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52,
om fastlæggelse af kriterierne for fastsættelsen af, hvilket niveau for finansiel
korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelsen af faste takster eller
ekstrapolerede finansielle korrektioner.
AFDELING 3
OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Artikel 37
Overvågnings- og evalueringsramme
1. Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne
af EHFF med hensyn til opfyldelsen af de i artikel 4 omhandlede prioriteter, findes i
bilag I.
2. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af
EHFF med hensyn til opfyldelsen af prioriteterne, tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 med henblik på
at ændre bilag I for at evaluere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt,
og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende
oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
Artikel 38
Årlig performancerapport
1. I henhold til artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles
bestemmelser] forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig
performancerapport senest en måned inden det årlige gennemgangsmøde. Den første
rapport forelægges i 2023, og den sidste rapport i 2029.
2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde en beskrivelse af fremskridtene i
gennemførelsen af programmet og i opnåelsen af de delmål og mål, der er omhandlet
i artikel 12 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. Den skal
også indeholde en beskrivelse af eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets
performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål.
3. Den i stk. 1 omhandlede rapport gennemgås på det årlige gennemgangsmøde, jf.
artikel 36 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
DA 36 DA
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for
fremlæggelsen af rapporten omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.
DA 37 DA
AFSNIT III: STØTTE UNDER DIREKTE OG
INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 39
Geografisk anvendelsesområde
Uanset artikel 2 kan støtte i henhold til dette afsnit også ydes til operationer, der foregår uden
for Unionens område, med undtagelse af teknisk bistand.
KAPITEL I
Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets
biologiske ressourcer
Artikel 40
Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik
EHFF støtter gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik gennem:
(a) tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning og viden til fremme af forsvarlige
og effektive fiskeriforvaltningsafgørelser under den fælles fiskeripolitik,
herunder gennem eksperters deltagelse i videnskabelige organer
(b) udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som omhandlet i
artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning
(EF) nr. 1224/2009
(c) rådgivende råd, der er oprettet i henhold til artikel 43 i forordning (EU)
nr. 1380/2013, og som har en målsætning, der indgår i og støtter den fælles
fiskeripolitik
(d) frivillige bidrag til aktiviteterne i internationale fiskeriorganisationer, jf.
artikel 29 og 30 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 41
Fremme af rene og sunde have
1. EHFF støtter fremme af rene og sunde have, herunder gennem tiltag til støtte for
gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF og tiltag, der skal sikre samklang med
opnåelsen af en god miljøtilstand, jf. artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU)
nr. 1380/2013, og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi.
2. Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i samklang med Unionens miljølovgivning,
navnlig med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand som
fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.
DA 38 DA
KAPITEL II
Prioritet 2: Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem
konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede
og bæredygtige markeder
Artikel 42
Markedsoplysninger
EHFF støtter udvikling og formidling af markedsoplysninger om fiskevarer og
akvakulturprodukter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU)
nr. 1379/2013.
KAPITEL III
Prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående
kystsamfund
Artikel 43
Havpolitik og udvikling af en bæredygtig blå økonomi
EHFF støtter gennemførelsen af havpolitikken gennem:
(a) fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi
(b) fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, herunder
gennem maritim fysisk planlægning, havområdestrategier og maritimt regionalt
samarbejde
(c) styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi
inden for den bæredygtige blå økonomi, herunder det europæiske
havobservations- og havdatanetværk (EMODnet)
(d) forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af
socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi
(e) udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter.
DA 39 DA
KAPITEL IV
Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og
muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have
Artikel 44
Maritim sikkerhed og overvågning
EHFF støtter fremme af maritim sikkerhed og overvågning, herunder gennem dataudveksling,
samarbejde mellem kystvagter og agenturer samt bekæmpelse af kriminelle og ulovlige
aktiviteter på havet.
Artikel 45
International havforvaltning
EHFF støtter gennemførelsen af politikken om international havforvaltning gennem:
(a) frivillige bidrag til internationale organisationer, der er aktive inden for
havforvaltning
(b) frivilligt samarbejde med og koordinering mellem internationale fora,
organisationer, organer og institutioner inden for rammerne af De Forenede
Nationers havretskonvention, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og
andre relevante internationale aftaler, ordninger og partnerskaber
(c) gennemførelsen af havpartnerskaber mellem Unionen og relevante aktører på
havområdet
(d) gennemførelsen af relevante internationale aftaler, ordninger og instrumenter,
der sigter mod at fremme bedre havforvaltning, og udviklingen af tiltag,
foranstaltninger, værktøjer og viden, der muliggør sikre, rene og bæredygtigt
forvaltede have
(e) gennemførelsen af relevante internationale aftaler, foranstaltninger og
værktøjer til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri
(f) internationalt samarbejde om og udvikling af havforskning og -data.
KAPITEL V
Regler for gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning
Artikel 46
EU-finansieringsformer
1. EHFF kan yde støtte i en af de former, der er fastsat i forordning (EU) nr.
[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget],
navnlig indkøb i henhold til nævnte forordnings afsnit VII og tilskud i henhold til
DA 40 DA
nævnte forordnings afsnit VIII. Den kan også yde finansiering i form af finansielle
instrumenter inden for blandingsoperationer som omhandlet i artikel 47.
2. Evalueringen af forslag om tilskud kan udføres af uafhængige eksperter.
Artikel 47
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer under EHFF gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
[forordningen om InvestEU] og afsnit X i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget].
Artikel 48
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Midtvejsevalueringen af støtten i henhold til afsnit III foretages, når der foreligger
tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen, dog senest fire år efter at
gennemførelsen af støtten er påbegyndt.
3. Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter, udarbejder
Kommissionen en endelig evalueringsrapport om støtten i henhold til afsnit III.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine
bemærkninger hertil.
Artikel 49
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er
pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle
sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget].
Artikel 50
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden
af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem
sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset
forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og
offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende
EHFF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til
EHFF, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske
prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne i artikel 4.
DA 41 DA
Artikel 51
Støtteberettigede enheder
1. Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i
artikel 197 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget].
2. Følgende enheder er støtteberettigede:
(a) retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, som er
opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 3 og 4
(b) en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at
deltage, hvis dette er nødvendigt for at opnå målsætningerne for en given
foranstaltning.
4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet,
bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.
DA 42 DA
AFSNIT IV: PROCEDUREMÆSSIGE
BESTEMMELSER
Artikel 52
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og
55, tillægges indtil den 31. december 2027.
3. Den i artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og 55 omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 eller 55
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 53
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Dette
udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/201138
.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
38
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 43 DA
AFSNIT V: AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 54
Ophævelse
1. Forordning (EU) nr. 508/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning.
Artikel 55
Overgangsbestemmelser
1. For at lette overgangen fra den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EU) nr.
508/2014, til den ordning, der oprettes ved nærværende forordning, tillægges
Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om
fastsættelse af de betingelser, under hvilke støtte, der er godkendt af Kommissionen i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 508/2014, kan inddrages i støtte, der er
omhandlet i nærværende forordning.
2. Denne forordning påvirker ikke fortsættelsen eller ændringen af de pågældende
foranstaltninger indtil deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 508/2014, som fortsat
finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.
3. Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014, er fortsat
gyldige.
Artikel 56
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 44 DA
Finansieringsoversigt
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 45 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Den fælles fiskeripolitik, havpolitik og international havforvaltning
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
X en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning39
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
I henhold til artikel 42 i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
bør Unionens finansielle bistand under EHFF desuden være betinget af, at reglerne i
den fælles fiskeripolitik overholdes. Derfor bør ansøgninger fra støttemodtagere, der
ikke overholder de gældende regler i den fælles fiskeripolitik, ikke være antagelige.
Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelse til at gribe ind over for
medlemsstater, der ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Den fælles fiskeripolitik er et område, hvor Unionen har enekompetence. Det er
derfor nødvendigt for Unionen at intervenere, da denne fælles politik pålægger
medlemsstaterne forpligtelser. Finansiel støtte til at hjælpe dem med at opfylde disse
forpligtelser er afgørende for opnåelsen af Unionens målsætninger i politikken,
nemlig bæredygtig udnyttelse af havene. Der er behov for støtte på områder som
tilpasning af fiskerflådernes kapacitet, investering i sundhed og sikkerhed om bord,
udvikling af videnskabelig viden og rådgivning om fiskebestandenes tilstand og
bedre kontrol og inspektion på havet og i havn.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
Det overordnede formål med den fremtidige støtte til fiskeri- og havpolitik er at
bidrage til opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og muliggøre
39
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 46 DA
væksten af en bæredygtig blå økonomi. Opnåelsen af bæredygtigt fiskeri kan på kort
til mellemlang sigt have sociale konsekvenser for kystsamfundene, som det er
nødvendigt at afbøde. Dette er af særlig betydning for de kystsamfund, der er
afhængige af fiskeriet, navnlig i områder, hvor fiskerisektoren stadig står over for
alvorlige problemer (f.eks. Middelhavet og Sortehavet), hvor en politik på EU-plan
kan tilføre en reel merværdi, også i betragtning af Unionens enekompetence
vedrørende fiskeriforvaltning.
Medlemsstaterne er ikke i stand til på tilstrækkelig vis at imødegå udfordringerne
hver især. Unionens indsats skaber en sikker kilde til stabile, vækstfremmende
investeringer. Mange havbrug befinder sig i marine økosystemer, der går på tværs af
de nationale grænser, og planlægningen af havområderne kræver koordinerede
bestræbelser på EU-plan. Kontrol og håndhævelse samt dataindsamling og
videnskabelig rådgivning er centrale elementer for en effektiv gennemførelse af den
fælles fiskeripolitik. At disse aktiviteter koordineres og samfinansieres på EU-plan,
giver betydelige besparelser og synergier, hvad angår omkostninger og overholdelse,
i forhold til en model, hvor disse aktiviteter udelukkende udføres af medlemsstaterne.
Havpolitik og udviklingen af en bæredygtig blå økonomi er i sagens natur
tværsektoriel og tværnational, f.eks. gennem udvikling af havområdestrategier, der
omfatter flere medlemsstater og relevante partnerlande, med det formål at
effektivisere anvendelsen af midler, anvendelsen af regler og inddragelsen af
organer/institutter samt at mindske fragmentering og overlapning af foranstaltninger.
En indsats på EU-plan vil med al sandsynlighed give klare fordele sammenlignet
med en indsats alene på nationalt eller regionalt plan. Gennem viden om havene
indsamles data, der gøres tilgængelige i hele Unionen (via den fælles ramme for
informationsudveksling, der udgør en fælles europæisk ramme for maritim
overvågning), og gennem delingen (på EU- eller havområdeplan) af
kystvagtkapacitet mellem agenturer og medlemsstater øges effektiviteten af
operationer til havs.
Maritim fysisk planlægning er en måde, hvorpå man bedre kan koordinere det fælles
europæiske havområde og sikre sammenhæng på tværs af grænserne (i og uden for
Unionen). I sektorer inden for den blå økonomi såsom havenergi er koordineringen
af forskningsrelaterede aktiviteter med til at fremskynde udviklingen af sektoren,
f.eks. gennem opnåelse af den kritiske masse for investeringer og udvikling af
markedet. Finansiering på EU-plan støtter de drivkræfter for innovation, der gør det
muligt for den europæiske maritime industri at vokse og trives.
I overensstemmelse med dens internationale tilsagn om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af havene, herunder målsætningerne i 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling, er Unionen godt placeret til at forme den internationale havforvaltning på
grundlag af sin erfaring med at udvikle en bæredygtig tilgang til havforvaltning,
navnlig gennem sin miljøpolitik (især havstrategirammedirektivet), sin integrerede
havpolitik (især direktivet om maritim fysisk planlægning), sin nye fælles
fiskeripolitik, sin indsats mod ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, sin
søtransportpolitik og de mange bilaterale partnerskaber og multilaterale aftaler, som
den er part i.
Desuden har EU-strategien for maritim sikkerhed identificeret CISE og samarbejdet
mellem EFCA, EMSA og Frontex i form af den europæiske grænse- og kystvagt som
nøglen til at opfylde disse mål.
DA 47 DA
På alle ovennævnte områder kan samlingen af ressourcer på EU-plan skabe
resultater, der ikke kan opnås ved at bruge de samme midler på nationalt plan.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
– Næsten alle interessenter opfordrer kraftigt til kontinuitet og gør opmærksom
på, at der for fremtiden er et klart behov for et særligt finansieringsinstrument
til fiskeriet og havpolitikken, for fortsat at opfylde den fælles fiskeripolitiks
målsætninger og for at drage fordel af de muligheder, som den bæredygtige blå
økonomi byder på.
– Medlemsstaterne var enige i, at målsætningerne for fonden efter 2020 burde
være til støtte for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Interessenterne fremhævede opnåelsen af målsætningerne i den fælles
fiskeripolitik som en prioritet for den næste fond.
– Som resultat af høringerne blev der opnået enighed blandt interessenterne om,
at en af de største svagheder ved EHFF for perioden 2014-2020 var den
langsomme anvendelse af fonden og den sene gennemførelse af de
operationelle programmer, hvilket mestendels skyldtes den sene vedtagelse af
den retlige ramme. Dette udgør sammen med den alt for præskriptive
lovgivning på EU-plan, stivheden og den manglende fleksibilitet i fortolkning
og for megen fokus på støtteberettigelse frem for opnåelse af målsætninger og
mål den udfordring, som medlemsstaterne står over for. I den forbindelse
efterlyste flertallet af interessenterne udtrykkeligt mindre juridisk kompleksitet
med en enklere retlig ramme.
– Der var bred enighed blandt interessenterne om, at der ønskedes mere
forenkling på alle planer (både EU-plan og nationalt plan) vedrørende
gennemførelsen af EHFF med henblik på at sikre en vis grad af stabilitet. Der
blev dog konstateret forskellige synspunkter med hensyn til, hvordan den rette
balance findes mellem en større vægt på resultatorientering og mindskelse af
den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltninger, samtidig med at
korrekt anvendelse af midlerne sikres.
– I deres bidrag bemærkede medlemsstaterne, at overvågnings- og
evalueringssystemet spiller en central rolle, når det drejer sig om at påvise
fondens virkningsfuldhed, da systemet leverer oplysninger om
årsagssammenhængene bag udviklingen af fiskerisektoren og sektorerne inden
for den bæredygtige blå økonomi.
– Der kunne konstateres en polarisering af holdningerne vedrørende støtten til
fiskerflåder, hvor interessenterne var næsten ligeligt fordelt mellem fortalerne
for og modstanderne af en fortsættelse af flådeforanstaltninger.
– For så vidt angår akvakultursektoren var alle interessenter enige om, at der er
behov for at yde en større indsats, for så vidt angår administrativ og retlig
forenkling, for at forkorte licensudstedelsesprocedurerne uden dog at gå på
kompromis med de høje miljø-, forbrugerbeskyttelses- og
dyresundhedsmæssige standarder, der er forankret i EU-retten. Interessenterne
bekræftede på ny, at de administrative byrder fortsat er den primære
forhindring for udvikling af sektoren sammen med procedurekrav (både til
licensudstedelse og adgang til finansiering), som er for komplekse. Der blev
også udtrykt stærk støtte fra en gruppe på 11 medlemsstater til at fortsætte den
DA 48 DA
nuværende EU-støtte til akvakultur i den næste fond, særlig til
ferskvandsakvakultur.
– For så vidt angår kystfiskeri af mindre omfang og fiskeri i regionerne i den
yderste periferi, gik medlemsstaterne ind for at anvende en mere målrettet og
skræddersyet støtte og at fortsætte med en højere støttesats og mulighed for en
mere favorabel håndtering af støtten ved hjælp af forskudsbetalinger. Finansiel
præferencebehandling af kystfiskeri af mindre omfang, herunder
indlandsfiskeri, bør ifølge visse medlemsstater opretholdes efter 2020.
Interessenterne anerkendte også behovet for fleksibilitet til at tage hensyn til
lokale forhold og for at lette generationsskiftet i en aldrende arbejdsstyrke.
– Alle medlemsstater og interessenter mente, at støtte til dataindsamling,
fiskerikontrol og støtte til producentorganisationer burde forblive en del af
fiskerifonden under delt forvaltning.
– En styrkelse af indsatsen på EU-plan gennem EHFF på forskellige områder
under havpolitikken (uddannelse, maritim fysisk planlægning, maritim
sikkerhed og overvågning, finansiering af innovative projekter m.m.) blev af en
række interessenter anset for at udgøre merværdi for Europa og for regionerne.
I betragtning af at den blå økonomi udvikles i et meget komplekst miljø, bør
komplementaritet mellem de forskellige instrumenter sikres yderligere med
henblik på at undgå overlapning og fragmentering.
– Et flertal af interessenterne anerkendte desuden den vigtige rolle, som
lokaludvikling styret af lokalsamfundet spiller for kystsamfund, når det drejer
sig om at finde lokale løsninger på lokale problemer, og anerkendte, at det gav
sektorerne for fiskeri og akvakultur en værdifuld mulighed for at spille en aktiv
rolle i lokalforvaltningsspørgsmål. Mange interessenter ser gerne
lokaludvikling styret af lokalsamfundet spille en større rolle i udviklingen af en
bæredygtig blå økonomi på lokalt plan.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Kommissionen vedtog et forslag til forordning om fælles bestemmelser med henblik
på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under fonde
med delt forvaltning med det primære formål at forenkle politikgennemførelsen på
sammenhængende vis. Denne "forordning om fælles bestemmelser" finder
anvendelse på den del af EHFF, der er under delt forvaltning.
Fondene forfølger komplementære målsætninger og benytter den samme
forvaltningsmetode. Derfor er der i "forordningen om fælles bestemmelser" fastsat en
række fælles generelle målsætninger og generelle principper som f.eks.
partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring. Forordningen indeholder
også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder
bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver
medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den
omfatter derfor grundforudsætninger, en performancegennemgang og overvågnings-,
rapporterings- og evalueringsordninger. Der fastsættes også fælles bestemmelser med
hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for
finansielle instrumenter, anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af
lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er
også fælles for alle fonde.
DA 49 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
X Begrænset varighed
– X Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)40
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
– X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– X i gennemførelsesorganer
X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– X de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
40
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 50 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) vil sammen med de andre fonde med
delt forvaltning fungere under en fælles ramme, nærmere betegnet "forordningen om
fælles bestemmelser".
Gennemførelsen vil hovedsagelig finde sted ved delt og direkte forvaltning og
undtagelsesvis ved indirekte forvaltning foretaget af EU-organer. Forordningen om
fælles bestemmelser finder kun anvendelse på den del af EHFF, der er under delt
forvaltning.
I. DELT FORVALTNING
De detaljerede bestemmelser om kontrol og rapportering er fastsat i forordningen om
fælles bestemmelser.
Ud over den ramme, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, vil EHFF
bygge videre på styrkerne i det fælles overvågnings- og evalueringssystem, der blev
indført i programmeringsperioden 2014-2020.
I den kommende programmeringsperiode vil der blive fastsat fælles politiske
målsætninger i forordningen om fælles bestemmelser samt prioriteter og specifikke
målsætninger for hver enkelt fond. Disse prioriteter og målsætninger vil blive opnået
gennem programmer. En forenklet interventionslogik, der bygger videre på den
nuværende model og styrker den nuværende resultatorientering, vil blive bygget op
omkring tre niveauer: niveauet for fonde (politiske målsætninger, der er fælles for
alle fonde), niveauet for politikområder (fiskeri- og havpolitik) og niveauet for
operationer på medlemsstatsplan. Målsætningerne på de to første niveauer vil ligge
fast. Forvaltningsmyndigheden vil fastsætte målene for de resultatindikatorer, der er
knyttet til de specifikke og generelle målsætninger.
Operationerne vil blive forvaltet på medlemsstatsplan. Hver operation vil være
knyttet til et støtteområde (virksomhedsstøtte, innovation, miljø osv.), for hvilket
specifikke resultatindikatorer vil blive fastlagt. På denne måde vil Kommissionen og
medlemsstaterne være i stand til at rapportere om mange ønskede dimensioner
(bidrag til Unionens generelle målsætninger, prioriteter under EHFF, operationstype,
størrelse af operationernes budget osv.).
Gennem den eksisterende platform Infosys vil der blive rapporteret om
målsætningerne for et begrænset antal resultatindikatorer, hvoraf nogle vil tjene som
centrale performanceindikatorer. Medlemsstaterne vil indberette kvantitative data
(navnlig output og resultater) ad elektronisk vej, seks gange om året (i stedet for en
enkelt gang via den årlige rapport).
Hver medlemsstat skal forelægge en årlig EHFF-specifik performancerapport om
opnåelsen af delmål og mål.
II. DIREKTE FORVALTNING
Kommissionen vedtager årlige arbejdsprogrammer for de foranstaltninger, der ved
gennemførelsesretsakter gennemføres via direkte forvaltning.
DA 51 DA
Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
Midtvejsevalueringen af programmet vil blive foretaget, når der foreligger
tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af programmet.
Ved udgangen af gennemførelsesperioden udarbejdes en endelig evalueringsrapport
om resultaterne og den langsigtede virkning af EHFF under direkte forvaltning.
III. INDIREKTE FORVALTNING
Undtagelsesvis kan EHFF bidrage til EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske
Agentur for Søfartssikkerhed ved hjælp af tilskud, der gør det muligt for de relevante
agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Delt forvaltning
Kontrolmekanisme
Medlemsstaterne udpeger for hvert program en forvaltningsmyndighed og en
revisionsmyndighed, og de kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at
udføre visse opgaver under deres ansvar. Medlemsstaterne kan desuden udpege en
regnskabsenhed, som de kan overdrage til forvaltningsmyndigheden eller til et andet
organ.
Forvaltningsmyndigheden vil være ansvarlig for tilsynet med
programgennemførelsen. Dette omfatter navnlig udvælgelse af operationer,
foretagelse af forvaltningsverificeringer, støtte af arbejdet i overvågningsudvalget,
tilsyn med bemyndigede organer og registrering og lagring af relevante data i et
elektronisk system.
Regnskabsenheden vil være ansvarlig for udarbejdelse og indgivelse af
betalingsanmodninger til Kommissionen samt opstilling af regnskaberne og
registrering af alle elementer af regnskaberne i et elektronisk system.
Revisionsmyndigheden vil være ansvarlig for at udføre systemrevisioner og
revisioner af operationer for på uafhængig vis at give Kommissionen sikkerhed for,
at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne i de
regnskaber, der indgives til Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige. Den vil med
henblik herpå være forpligtet til at udarbejde en revisionsstrategi, der er baseret på en
risikovurdering, som tager hensyn til beskrivelsen af forvaltnings- og
kontrolsystemerne. Den vil udarbejde og forelægge Kommissionen en årlig
revisionserklæring, der vedrører regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og
pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i
regnskaberne, og forvaltnings- og kontrolsystemet, samt en underliggende årlig
kontrolrapport.
Afbrydelse og suspension af betalinger
Den ansvarlige anvisningsberettigede har mulighed for at afbryde betalingsfristen for
en mellemliggende betalingsanmodning, i tilfælde af at der foreligger dokumentation
for en medlemsstats manglende overholdelse af reglerne under den fælles
fiskeripolitik. Mere alvorlige overtrædelser af medlemsstaternes forpligtelser
håndteres ved at suspendere betalingerne, og suspensionen ophæves ikke, før de
DA 52 DA
berørte medlemsstater kan godtgøre, at der er truffet de fornødne afhjælpende tiltag. I
ekstreme tilfælde kan Unionens bidrag til programmet annulleres.
Finansielle korrektioner
Selv om det først og fremmest er medlemsstaten, der er ansvarlig for konstatering af
uregelmæssigheder, for inddrivelse i forbindelse hermed og for foretagelse af
finansielle korrektioner, har Kommissionen beføjelse til at pålægge korrektioner.
Den forventes at tage hensyn til arten og alvoren af eventuelle uregelmæssigheder og
at vurdere de finansielle virkninger af manglerne.
Kommissionens revision
Under hele gennemførelsesperioden udfører GD MARE's afdeling for efterfølgende
revision systemrevision inklusive substanstest for at sikre sig, at systemerne fungerer
effektivt, og kræver, at medlemsstaterne skal korrigere eventuelle konstaterede
svagheder i systemet og uregelmæssige udgifter. Kommissionen bruger både
resultaterne af sine egne revisioner og resultaterne fra den nationale
revisionsmyndighed til at forvisse sig om, at alt er i orden. Revisionerne foretages på
grundlag af en risikovurdering.
Direkte forvaltning
På nuværende tidspunkt er en væsentlig del af de EHFF-aktiviteter, der er under
direkte forvaltning, uddelegeret til EASME. I næste programmeringsperiode
forventes det, at yderligere aktiviteter under direkte forvaltning uddelegeres.
En kombination af forebyggende, opklarende og korrigerende kontroller er indbygget
i procedurerne for programmering og planlægning, verifikation, gennemførelse og
overvågning, forvaltning og indberetning med henblik på at sikre en effektiv
reduktion af de finansielle og forvaltningsmæssige risici. Alle udgifter kontrolleres
før godkendelsen for at sikre, at gældende forskrifter overholdes, og at de planlagte
udgifter er berettigede.
(1) De operationelle tjenester kontrollerer alle udgiftsanmeldelser i forhold til
Kommissionens finansieringsafgørelse og det relevante program for at sikre, at
de er berettigede og kohærente.
(2) Før forpligtelser eller betalinger godkendes, foretages der forudgående kontrol
af transaktioner, som foruden kontrollen bygger på de indberettede data og
dokumentationen for betaling for at sikre, at anmodningerne om godtgørelse er
berettigede.
(3) For at forebygge uregelmæssigheder foretager Kommissionen overvågning i
form af kontrol på stedet for at kontrollere den faktiske gennemførelse af
programmerne og kontrollere, at omkostningerne er støtteberettigede, før der
foretages betaling.
(4) Ud over forudgående kontrol af finansielle transaktioner foretages der 100 %
forudgående kontrol af dokumenter og procedurer i forbindelse med indkøb og
tilskud.
DA 53 DA
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
-2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Delt forvaltning
Der foretages både kontrol i Kommissionen og på medlemsstatsplan. Disse kontroller
er defineret i forordningen om fælles bestemmelser.
GD MARE kvantificerer omkostningerne forbundet med de ressourcer og input, der
kræves for at udføre kontrol, og vurderer så vidt muligt de tilhørende fordele i form
af antallet af fejl og uregelmæssigheder, der er blevet forebygget, afsløret og
korrigeret ved hjælp af disse kontroller.
Omkostningerne vedrører Kommissionens samlede årlige omkostninger. De omfatter
Kommissionens vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne
(herunder Kommissionens efterfølgende revisioner), omkostninger vedrørende
Kommissionens personale, der foretager kontrol i de forskellige udarbejdelses-,
gennemførelses- og overvågningsfaser, og Kommissionens forudgående kontrol af de
periodiske udgiftsanmeldelser (finansielle kredsløb). For perioden 2014-2020
omfatter det Kommissionens kontrol i udpegelsesprocessen (stikprøvekontrol af
nationale udpegelser).
Fordelene vedrører delvis de korrektioner, der er foretaget af medlemsstaterne på
Kommissionens anmodning efter dennes revisionsarbejde. I denne forbindelse skal
det påpeges, at finansielle korrektioner ikke er en målsætning som sådan. Et faldende
antal korrektioner i løbet af årene ville ikke udelukkende skyldes kvaliteten og/eller
kvantiteten af kontroller, men kunne også afspejle en forbedring af medlemsstaternes
forsvarlige økonomiske forvaltning af programmet. Desuden er der en række
ikkekvantificerbare fordele forbundet med de kontroller, der udføres i løbet af de
forskellige kontrolfaser (navnlig forhandlingsprocedurerne for programmerne, der
har til formål at sikre, at de finansierede programmer bidrager til opnåelsen af de
politiske målsætninger, forvaltningen af programmerne ved de operationelle enheder
i generaldirektoratet og den afskrækkende virkning af efterfølgende kontrol). Ved at
der i udvælgelses-, gennemførelses- og overvågningsfasen sikres overensstemmelse
med de gældende regler og procedurer, sikres det, at de underliggende operationer er
lovlige og formelt rigtige.
Direkte forvaltning
De betragtninger, der gælder for direkte forvaltning, svarer til dem, der er fastsat for
delt forvaltning, for så vidt angår vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol i
henhold til denne forvaltningsmetode.
For direkte forvaltede udgifter kan fordelene i vidt omfang ikke kvantificeres. Da der
ikke foreligger et kvantitativt overslag over værdien af forebyggede og afslørede fejl,
er det ikke muligt at kvantificere de tilhørende fordele, undtagen de beløb, der er
inddrevet som følge af udførte kontroller.
Samlet konklusion
Formålet med kontrollerne er at holde det forventede fejlniveau under 2 %.
DA 54 DA
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
GD MARE har sammen med GD REGIO og GD EMPL udviklet og gennemført en
fælles strategi for bekæmpelse af svig. Den blev udarbejdet på grundlag af OLAF's
metoder og vedtaget i 2015 for perioden 2015-2020. Gennemførelsen af den fælles
strategi for bekæmpelse af svig overvåges to gange om året med rapportering til
ledelsen.
Strategien omfatter hele cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, afsløring,
undersøgelse og korrigerende foranstaltninger. Den har til formål at styrke
eksisterende foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse af Unionens
finansielle interesser, ved at yde støtte til medlemsstaterne i deres bestræbelser på at
bekæmpe svig, ved at styrke generaldirektoraternes kapacitet til at håndtere svig og
ved at intensivere samarbejdet med OLAF. De kontroller, der skal forebygge og
afsløre svig, minder om de kontroller, der skal sikre, at transaktionerne er lovlige og
formelt rigtige.
Som i den nuværende programmeringsperiode omfatter Kommissionens forslag til
forordning om fælles bestemmelser fra 2020 kravet om, at medlemsstaterne har
truffet foranstaltninger og indført procedurer til bekæmpelse af svig, der er effektive
og forholdsmæssige, under hensyntagen til de identificerede risici.
DA 55 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Delt forvaltning
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
3
08 04 YY Fremme af bæredygtigt og
konkurrencedygtigt fiskeri og
akvakultur, balanceret og inklusiv
territorial udvikling af fiskeriområder
og fremme gennemførelsen af den
fælles fiskeripolitik (EHFF)
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
Direkte forvaltning
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
3
08 01 YY Administrativ teknisk
bistand IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
08 04 YY Fremme af bæredygtigt
fiskeri og bevarelse af havets
biologiske ressourcer
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
08 04 YY Bidrag til
fødevaresikkerheden i Unionen
gennem konkurrence- og bæredygtig
akvakultur og konkurrenceprægede og
bæredygtige markeder
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
08 04 YY Fremme af en bæredygtig
blå økonomi og velstående
kystsamfund
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
08 04 YY Styrkelse af den
internationale havforvaltning og
muliggørelse af sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede have
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
DA 56 DA
3 08 04 YY Kommunikationsaktiviteter OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3 08 04 YY Operationel teknisk bistand OB NEJ NEJ NEJ NEJ
Listen over budgetkonti i tabellen ovenfor er foreløbig og foregriber ikke den konkrete
budgetnomenklatur, som Kommissionen vil foreslå i forbindelse med den årlige
budgetprocedure.
DA 57 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne
finansieringsoversigt) og uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Antal
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)41
Forpligtelser (1) 819 622 836 053 852 815 869 814 887 157 904 950 918 286 6 088 700
Betalinger (2) 2 956 58 546 87 366 296 509 472 539 552 388 960 586
3 657 8
07
6 088 700
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet42
Forpligtelser =
betalinger
(3) 6 929 7 029 7 129 7 329 7 529 7 629 7 729 51 300
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser = 1 + 3 826 551 843 082 859 944 877 143 894 686 912 579 926 015 6 140 000
Betalinger = 2 + 3 9 885 65 575 94 495 303 838 480 068 560 017 968 315
3 657 8
07 6 140 000
Udgiftsområde i den flerårige finansielle 7 "Administration"
41
Den del af programmet, der forvaltes direkte af Kommissionen, kan blive uddelegeret til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen
og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. De tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningsorganet
vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
42
Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA 58 DA
ramme
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 74 872
Andre administrationsudgifter 2 706 2 760 2 815 2 872 2 929 2 988 3 047 20 118
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
13 402 13 456 13 511 13 568 13 625 13 684 13 743 94 990
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 839 953 856 538 873 455 890 711 908 311 926 263 939 758 6 234 990
Betalinger 23 287 79 031 108 006 317 406 493 693 573 701 982 058
3 657
807
6 234 990
i mio. EUR (tre decimaler)
DA 59 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 10 696 74 872
Andre
administrationsudgifter
2 706 2 760 2 815 2 872 2 929 2 988 3 047 20 118
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
13 402 13 456 13 511 13 568 13 625 13 684 13 743 94 990
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 743
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 2 250 2 285 2 321 2 358 2 395 2 434 2 474 16 516
Andre udgifter
af administrativ art44 4 679 4 744 4 808 4 971 5 133 5 195 5 255 34 784
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
6 929 7 029 7 129 7 329 7 529 7 629 7 729 51 300
I ALT 20 331 20 485 20 640 20 896 21 154 21 312 21 472 146 290
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
43
Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller
aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
44
Omfatter beløb vedrørende gennemførelsen af de resterende dele af EHFF for perioden 2014-2020, der i
øjeblikket gennemføres af EASME.
DA 60 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
66 66 66 66 66 66 66
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
 Eksternt personale (i årsværk: FTE)
45
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
17 17 17 17 17 17 17
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04 yy
46
*
- i hovedsædet
14 14 14 14 14 14 14
- i delegationer 9 9 9 9 9 9 9
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 106 106 106 106 106 106 106
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
45
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
46
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 61 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
År
n + 1
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
47
År
n
År
n + 1
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel [...]
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
47
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.