Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2018
COM(2018) 476 final/2
ANNEX
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2018) 476 final of 13.6.2018.
Update of the cover page (date and cross-reference inserted).
All languages are concerned except DE, FR and EN.
The text shall read as follows :
BILAG
til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond
{SEC(2018) 314 final} - {SWD(2018) 345 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0476
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
INDIKATORER TIL RAPPORT OM FONDENS UDVIKLING HEN IMOD
GENNEMFØRELSEN AF DENS SPECIFIKKE MÅL
Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a):
Indikator 1 Virksomheder
Målt ved: Antal involverede virksomheder (størrelse, type og nationalitet)
Indikator 2 Forskningssamarbejde
Målt ved:
2.1 De finansierede projekters antal og værdi
2.2 Grænseoverskridende samarbejde: andelen af kontrakter, der er tildelt
SMV'er og midcapselskaber, med værdien af kontrakter vedrørende
grænseoverskridende samarbejde
Indikator 3 Innovationsprodukter
Målt ved: Antal nye patenter, som hidrører fra projekter, der finansieres af
fonden
Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b):
Indikator 4 Samarbejde om kapacitetsudvikling
Målt ved: De finansierede projekters antal og værdi
Indikator 5 Jobskabelse/støtte:
Målt ved: Antal ansatte i forsvarsrelateret FoU, der finansieres af fonden


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2018
COM(2018) 476 final/2
2018/0254 (COD)
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2018) 476 final of 13.6.2018.
Update of the cover page (date and cross-reference inserted).
All languages are concerned except DE, FR and EN.
The text shall read as follows :
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 314 final} - {SWD(2018) 345 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0476
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
EU's geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i EU's
naboregioner er ustabil, og EU står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye
trusler såsom hybride trusler og cyberangreb er opstået og mere traditionelle udfordringer er
genopstået.
EU's borgere og deres politiske ledere er enige om, at EU bør påtage sig et større fælles
ansvar for sin sikkerhed. I den fælles erklæring, som blev underskrevet den 25. marts 2017 i
Rom, fastslog lederne af de 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og
Europa-Kommissionen, at Unionen vil styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles forsvar samt
fremme en mere konkurrencedygtig og integreret forsvarsindustri.
Det europæiske forsvar står over for betydelige effektivitetsproblemer på markedet på grund
af uudnyttede stordriftsfordele (fragmentering af de nationale markeder med kun én køber) og
overlapning af ressourcer på nationalt plan. Efterspørgslen kommer næsten udelukkende fra
medlemsstaterne, men deres forsvarsbudgetter, især til forskning og udvikling (FoU), har
været udsat for store budgetnedskæringer i de seneste 10 år. Selv om der på det seneste har
været positive tegn for så vidt angår stabilisering og forøgelse af finansieringen af det
nationale forsvar, skal der gøres en betydelig yderligere indsats for at maksimere
effektiviteten af disse investeringer. Samtidig har der været en stigning i omkostningerne til
forsvarsmateriel og navnlig til FoU, mens samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for
FoU og investeringerne i forsvarsmateriel er forblevet begrænsede. I 2015 blev kun 16 % af
forsvarsmateriellet indkøbt gennem europæiske fællesindkøb, hvilket ligger langt væk fra det
kollektive benchmark på 35 %, der er aftalt inden for rammerne af Det Europæiske
Forsvarsagentur (EDA). Den anslåede andel af europæisk samarbejde i den tidligere fase af
forsvarsforskningen var kun på 7,2 % i forhold til et benchmark på 20 %.
Denne tendens afspejles i de vanskeligheder, som sektoren står over for, og som er væsentlige
for så vidt angår forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter. Der er især store
omkostninger forbundet med udviklingen af prototyper, og der er samtidig en betydelig risiko
for fiasko. Også overvindelsen af "dødens dal" mellem forskning og udvikling indebærer
betydelige tekniske og finansielle risici, som de enkelte medlemsstater ikke ønsker at påtage
sig alene.
Sektoren er i høj grad fragmenteret på tværs af de nationale grænser, hvilket medfører
betydelige overlapninger og ineffektivitet i form af manglende udnyttelse af stordriftsfordele
og læring. På trods af kombinationen af stigende omkostninger og stagnerende eller faldende
nationale forsvarsbudgetter er planlægning, udgifter til FoU samt indkøb og vedligeholdelse
af udstyr for det meste forblevet på nationalt niveau med et meget begrænset samarbejde
mellem medlemsstaterne. Den nuværende situation er ikke holdbar, og udviklingen af et
større forsvarssystem af næste generation er i stigende grad uden for de enkelte EU-
medlemsstaters rækkevidde.
Denne mangel på samarbejde mellem medlemsstater medfører en yderligere svækkelse af den
europæiske forsvarsindustris evne til at fastholde den industrielle og teknologiske kapacitet,
som er nødvendig for at bevare EU's strategiske uafhængighed og imødekomme de
DA 2 DA
nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov. Kommissionen har derfor fremlagt en række
initiativer til støtte for et øget forsvarssamarbejde.
Den 7. juni 2017 vedtog Kommissionen i overensstemmelse med formand Jean-Claude
Junckers tale om Unionens tilstand i 2016 en meddelelse om iværksættelsen af Den
Europæiske Forsvarsfond1
, der består af "vinduer" for henholdsvis forskning og
kapacitetsopbygning. Meddelelsen var ledsaget af et forslag til forordning om etablering af et
program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri under kapacitetsvinduet.
Der blev foreslået en totrinstilgang bestående af:
– en indledende testperiode under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, hvor
en forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning støtter forsvarsrelateret
forskningssamarbejde, mens det foreslåede program for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri vil medfinansiere samarbejdsbaserede udviklingsprojekter, og
– en særlig fond under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som opskalerer
finansieringen af forskningssamarbejde om innovative forsvarsprodukter og -
teknologier og af de efterfølgende faser i udviklingscyklussen, herunder
prototypeudvikling.
Nærværende forslag vedrører oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond under den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027.
Den Europæiske Forsvarsfond er tænkt som et instrument til at styrke konkurrence- og
innovationsevnen for det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis og dermed at
bidrage til EU's strategiske autonomi. Formålet er at udløse samarbejdsprogrammer, der ikke
ville se dagens lys uden bidrag fra EU og, ved at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, at
tilvejebringe de nødvendige incitamenter til at fremme samarbejde i enhver fase af den
industrielle proces.
Der vil især blive opfordret til betydelig grænseoverskridende deltagelse af små og
mellemstore virksomheder i samarbejdsprojekter. Derved sikres det, at fonden er åben for
modtagere fra alle medlemsstater uanset deres størrelse og geografiske placering i Unionen.
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for en Union med 27
medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog
den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den
Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Mens forsvarsforskning hører under rammeprogrammet for forskning og innovation
("Horisont Europa"), er de tilsvarende specifikke bestemmelser om forsvarsforskning såsom
målsætninger, regler for deltagelse og gennemførelsesmekanismer præciseret i forslaget til en
forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.
1
COM (2017) 295 final af 7.6.2017.
DA 3 DA
For at sikre sammenhæng og komplementaritet i indsatsen for at fremme Unionens
forsvarsinteresser under den næste flerårige finansielle ramme vil Kommissionen tilstræbe at
sikre synergier med andre EU-initiativer inden for civil FoU, såsom sikkerhed og
cybersikkerhed, grænsekontrol, kystvagt, søtransport og rummet.
Navnlig bør der søges synergier med:
- særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa med fokus på civile
anvendelsesformål, således at resultaterne fra forsvarsrelateret FoU kan være til gavn for civil
FoU og omvendt
- EU's rumprogram, navnlig dens komponenter vedrørende statslig satellitkommunikation
(GOVSATCOM), overvågning og sporing i rummet (SST) og Copernicus. Dette kan især
gøres ved at sikre teknisk kompatibilitet, hvor projekterne gør brug af et
verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) og GOVSATCOM-kapaciteter. Det
kan også opnås gennem udvikling af opgraderede sensorer, platforme for udveksling af
klassificerede oplysninger, data- eller informationsbaserede applikationer samt tjenester, der
ydes af rumprogrammets komponenter
- EU-initiativer inden for cybersikkerhed som dem, der er annonceret i den fælles meddelelse
om cybersikkerhed2
. Navnlig bør det kompetencecenter for cybersikkerhed, der skal oprettes,
tilstræbe at opnå synergier mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af
cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde
rådgivning, udveksle ekspertise og fremme samarbejde med hensyn til projekter og
foranstaltninger samt efter anmodning fra medlemsstater fungere som projektleder i
forbindelse foranstaltninger under Den Europæiske Forsvarsfond
- de foranstaltninger, der er identificeret under den koordinerede civile og militære dagsorden
for forskning i maritim sikkerhed og med søtransport, og
- andre relevante EU-programmer inden for sikkerhed, såsom Fonden for Intern Sikkerhed og
Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
Gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsfond vil foregå i tæt koordinering med andre
aktiviteter under Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på forsvarsområdet, herunder den finansielle
værktøjskasse, som sigter mod yderligere at fremme fælles udvikling og erhvervelse af
forsvarskapacitet. De finansieringsmodeller for kapacitetsopbygning, der er inkluderet i
værktøjskassen, vil især danne et frivilligt referencegrundlag for medlemsstater, der ønsker i
fællesskab at indkøbe de produkter og den teknologi, der er udviklet med støtte fra Den
Europæiske Forsvarsfond.
2
JOIN (2017) 0450 final af 13.9.2017.
DA 4 DA
Der vil blive sørget for tætte forbindelser mellem fonden og de projekter, der gennemføres
inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet
(PESCO). Når spørgsmålet om støtteberettigelse er afklaret, vil en "PESCO-bonus" i form af
en forhøjet finansieringssats blive tildelt til støtteberettigede PESCO-projekter.
Kommissionen bør opfordres til at blive inddraget i sagsbehandlingen af projekterne for at
blive hørt, således at den kan bidrage til at vurdere den eventuelle berettigelse af sådanne
projekter under fonden.
Fonden vil tage hensyn til EU's kapacitetsudviklingsplan (CPD), der identificerer prioriteterne
for forsvarskapacitet og EU's samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD),
som bl.a. overvåger gennemførelsen af disse prioriteter og identificerer nye
samarbejdsmuligheder. I denne forbindelse kan der ligeledes tages hensyn til relevante
aktiviteter, der udføres af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) og andre
partnere, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke udelukker en
medlemsstat fra at deltage.
Fonden tager også hensyn til forsvarsaktiviteter, som gennemføres gennem Den Europæiske
Fredsfacilitet – et instrument, der ikke hører under EU-budgettet og foreslås uden for den
flerårige finansielle ramme.
Kombinationen af projektorienteret støtte i form af EDF-finansiering sammen med godt
udformet og målrettet finansiering i forsvarssektoren kan yde et betydningsfuldt bidrag til at
styrke sektorens modstandsdygtighed og tackle dens svagheder, navnlig for innovative
SMV'er og midcapselskaber. Budgetgarantier kan være en finanspolitisk effektiv måde til at
håndtere risici i forsyningskæden for underleverandører, der er involveret i projekter
finansieret af fonden. Forsvarssektoren er blevet foreslået som en støtteberettiget sektor til
støtte gennem budgetgarantier under InvestEU-fonden, som fungerer som en tværsektoriel og
overordnet ramme til støtte af investeringer på de forskellige politikområder, og som
understøttes af EU-budgetgarantier. Det foreliggende forslag giver også mulighed for at
blande støtte under EDF med finansiering understøttet af InvestEU-fonden.
Fondens foranstaltninger bør anvendes til at imødekomme markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, som ikke medfører overlapning
eller fortrænger privat finansiering, og som har en klar europæisk merværdi. Dermed sikres
der overensstemmelse mellem fondens foranstaltninger og EU's statsstøtteregler, således at
man undgår uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Den Europæiske Forsvarsfond har til formål at styrke konkurrence- og innovationsevnen af
det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis ved at støtte forsvarsrelaterede
FoU-aktiviteter. Den er baseret på afsnittene i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) vedrørende "Industri" og "Forskning, teknologisk udvikling og
rummet" (artikel 173, 182, 183 og 188).
DA 5 DA
Artikel 173 i TEUF udgør retsgrundlaget for foranstaltninger, som bl.a. sigter mod at fremme
et miljø, der er gunstigt for udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig SMV'er, for
samarbejdet mellem virksomheder, og som fremmer bedre udnyttelse af det industrielle
potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.
Den Europæiske Forsvarsfond har til formål at styrke konkurrence- og innovationsevnen af
EU's forsvars industrielle og teknologiske basis ved at støtte forsvarsrelaterede FoU-
aktiviteter, og dens formål og indhold berettiger således valget af artikel 173 i TEUF som
retsgrundlag. Forsvarsrelaterede forskningsaktiviteter udgør også en integreret del af Den
Europæiske Forsvarsfond. Deres formål og indhold berettiger også valget af artikel 182 i
TEUF som supplerende retsgrundlag.
I henhold til TEUF skal alle forskningsaktiviteter dækkes af et flerårigt
forskningsrammeprogram. Basisretsakten for det flerårige rammeprogram for forskning og
innovation for perioden efter 2020, Horisont Europa, indeholder de nødvendige bestemmelser,
som etablerer forbindelserne mellem de specifikke programmer, som det etablerer vedrørende
forsvarsforskning og gennemførelse af Horisont Europa (som fokuserer på civile forsknings-
og innovationsforanstaltninger).
De nærmere bestemmelser for EU-finansiering til forsvarsrelaterede forskningsprojekter og
budgettildelingen hertil fastsættes i nærværende udkast til forordning om Den Europæiske
Forsvarsfond, som også definerer reglerne for deltagelse i forsvarsforskning. Forsknings- og
innovationsaktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond,
har udelukkende fokus på forsvarsmæssige anvendelser.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I verden, som den ser ud i dag, er vi for at kunne garantere sikkerheden nødt til at beskæftige
os med trusler, der rækker ud over landegrænserne. Intet enkelt land kan håndtere disse trusler
alene. Unionen vil være nødt til at tage større ansvar for beskyttelsen af sine interesser,
værdier og den europæiske levevis i komplementaritet og i samarbejde med NATO.
Bestræbelserne på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet (som
Det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2016) vil bidrage til at nå dette mål. For at være rustet til
fremtidens trusler og beskytte sine borgere er Unionen nødt til at styrke sin strategiske
autonomi. Dette kræver udvikling af centrale teknologier på kritiske områder samt strategisk
kapacitet med henblik på at sikre en teknologisk førerposition. EU-borgernes forventninger
kan kun opfyldes ved et øget samarbejde på alle niveauer.
Ved at fremme samarbejdet kan Unionen bidrage til at maksimere resultaterne og kvaliteten af
medlemsstaternes forsvarsinvesteringer. Den Europæiske Forsvarsfond vil skabe EU-
merværdi ved at skabe incitamenter for fælles forskning om og udvikling af produkter og
teknologier på forsvarsområdet med henblik på at effektivisere udnyttelsen af de offentlige
midler og dermed bidrage til Unionens operationelle autonomi.
Beslutninger om forsvarsrelaterede investeringer og udviklingsprogrammer forbliver
medlemsstaternes beføjelse og ansvar. Unionen kan og bør ikke træde til for at kompensere
DA 6 DA
for medlemsstaternes lave forsvarsinvesteringer. EU kan dog supplere, mobilisere og
konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle forsvarskapaciteter til at støtte
den europæiske forsvarsindustri og imødegå de sikkerhedsmæssige udfordringer. Dette vil
forhindre overlapning, give mulighed for en mere effektiv anvendelse af skatteydernes penge,
forbedre interoperabiliteten af forsvarsmateriel, minimere fragmentering og forbedre
konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsrelaterede teknologiske og
industrielle basis.
• Proportionalitetsprincippet
Den foreslåede politiske tilgang er proportionel i forhold til omfanget og alvoren af de
problemer, der er blevet identificeret, dvs. manglen på grænseoverskridende samarbejde, og
behovet for at støtte den europæiske industris konkurrenceevne og fælles forsvarsrelateret
FoU. Den forbliver inden for grænserne for Unionens interventionsmuligheder i henhold til
traktaterne.
Initiativet er begrænset til de mål, som medlemsstaterne ikke selv kan opfylde på
tilfredsstillende vis, og hvor EU kan forventes at gøre det bedre. Den foreslåede
leveringsmekanisme, der gennemføres på europæisk niveau, vil have til formål at begrænse de
finansielle og administrative omkostninger.
• Valg af retsakt
Kommissionen fremsætter et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning med
henblik på at etablere fonden. Dette er den mest hensigtsmæssige retsaktstype, fordi kun en
forordning med dens umiddelbart gældende bestemmelser kan sikre den nødvendige grad af
ensartethed, der er nødvendig for oprettelse og drift af et EU-finansieringsprogram, som har
til formål at støtte en erhvervssektor i hele Unionen.
3. RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
De programmer, der er oprettet under den nuværende flerårige finansielle ramme, har kun
været gældende i en begrænset periode, hvilket ikke giver de store muligheder for at tage ved
lære eller inddrage de indhøstede erfaringer ved udarbejdelsen af dette program.
Den forberedende foranstaltning vedrørende forskning på forsvarsområdet blev lanceret i april
2017 med et samlet budget på 90 mio. EUR over tre år. Den har allerede givet de første
konkrete resultater med de første tilskudsaftaler, der blev undertegnet i 2018, men alle
projekter kører stadig.
Ansøgerne til 2017-indkaldelserne dækker et bredt geografisk område: Der var ansøgere fra
25 EU-medlemsstater og Norge, herunder et stort antal enkeltansøgere: 187 i alt. De projekter,
der blev udvalgt til finansiering, omfatter deltagere fra 17 EU-medlemsstater. For så vidt
angår typen af ansøgere omfatter forslagene den private sektor, både store og små industrielle
aktører, SMV'er, offentlige institutioner samt forskningscentre og universiteter. SMV'ernes
deltagelse er på 30 % i forslagene, uden at den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning pålægger strenge regler om SMV'ers deltagelse. Denne deltagelsesfrekvens
for SMV'er blev fastholdt i de projekter, der blev udvalgt til finansiering med 32 % deltagelse
DA 7 DA
af SMV'er med et budget på 14 %. Disse tal viser, at indkaldelserne af ansøgninger i det første
år af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning fik en god respons og
tiltrak sig stor interesse fra sektoren. Man kan af denne gode svarfrekvens drage den
foreløbige konklusion, at der er taget hånd om de relevante forsvarstemaer, og at det har vakt
sektorens interesse.
Den foreslåede forordning om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri
for 2019-2020 vil have et budget på 500 mio. EUR. Europa-Parlamentet og Rådet nåede frem
til et kompromis den 22. maj 2018. Programmet for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri bør være operationelt fra den 1. januar 2019.
Den kompromisaftale, der er indgået, har vist medlovgivernes politiske vilje til hurtigt at nå til
enighed om budgettet, strukturen og gennemførelsesbestemmelserne for et program til
medfinansiering af udviklingen af forsvarsprodukter og -teknologier.
Nærværende lovgivningsforslag omfatter en opskalering af disse to eksisterende initiativer
under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. På grundlag af erfaringerne med den
forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og programmet for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri samt en vurdering af, i hvor høj grad de to programmers struktur
ligner hinanden, foreslås en enkelt integreret fond. Dette vil give mulighed for strømlining og
forenkling.
• Høringer af interesserede parter
For at give alle interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger foretog
Kommissionen en åben offentlig høring (OPC) om Den Europæiske Forsvarsfond fra den 13.
januar til den 9. marts 2018 som led i en større høring om alle politikområder, der er omfattet
af EU's budget for 2021-2027. Der er indgivet en række holdningsdokumenter gennem OPC-
webportalen.
Der blev nået ud til forskellige interessentgrupper, herunder dem, som er direkte berørte af
fonden, f.eks. industri- og forskningsinstitutioner, og dem, som har en mening på området,
men ikke er direkte modtagere, f.eks. borgere og ngo'er. Nogle af de sidstnævnte kritiserede
initiativet ud fra et etisk perspektiv. Selv om forslaget på passende vis tager hensyn til deres
indvendinger (f.eks. hvad angår etik, behovet for at overholde internationale konventioner),
udøver Kommissionen sin initiativret til at besvare europæiske borgeres og deres politiske
lederes opfordring til at støtte EU's forsvarsindustri og øget sikkerhed.
De direkte berørte interesserede parter støtter initiativet. De kommenterede de emner, der skal
finansieres, og fremsatte forslag til fondens struktur og finansieringsordningerne. De vigtigste
punkter var:
– Der bør fokuseres på lange/mellemlange forsknings- og udviklingsprioriteter
(teknologi-push og disruptiv innovation) med henblik på sektorens langsigtede
konkurrenceevne og for at skabe gennembrudskapacitet. Fondens prioriteter bør
fastlægges sammen med medlemsstaterne inden for rammerne af de årlige/flerårige
arbejdsprogrammer.
– Fondens struktur bør afspejle en helhedsorienteret kapacitetsdrevet tilgang, der
omfatter hele den teknologiske cyklus, på grundlag af en enkelt forordning. De
nærmere bestemmelser for de to vinduer bør tilpasses hinanden så meget som muligt.
DA 8 DA
– Interesserede parter mener enstemmigt, at reglerne om intellektuel ejendomsret
(IPR) bør tilpasses forsvarsområdet. Forskningsorganisationer opfordrede til
beskyttelse af rettighederne for alle projektets deltagere, ikke kun storindustrien.
– For så vidt angår finansieringssatser, delte de interesserede parter den opfattelse, at
disse bør tage hensyn til sektorens særlige forhold. Forskningsinstitutioner
argumenterede for større finansielle bidrag til forskning på op til 100 % og til
dækning af indirekte infrastrukturomkostninger. Det anbefales i rapporten fra
Gruppen af Fremtrædende Personer om den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning (rapport fra Gruppen af Fremtrædende Personer)3
, at en højere
procentdel af indirekte omkostninger bør dækkes.
– For så vidt angår former for finansiel støtte foreslog respondenter at overveje
mulighederne for samfinansiering med medlemsstaterne, f.eks. gennem
prækommercielle udbud og blandingsoperationer, der forvaltes gennem InvestEU i
tilfælde af civile spin-offs eller vedrørende testfaciliteter.
• Ekstern ekspertbistand
Kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er nedsatte en
gruppe bestående af 16 højtstående personer, der er aktive inden for forsvar (fra industrien,
forskningsorganisationer, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt
politikfokuserede institutter), til at yde ekstern rådgivning på kort og længere sigt om
forsvarsforskningspolitik. Efter regelmæssige samtaler og høringer offentliggjorde gruppen en
rapport om europæisk forsvarsforskning i januar 2016 (European Defence Research - the case
for an EU-funded R&T programme4
).
Gruppen har bidraget til at forme den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning, der blev lanceret i april 2017, og ydede strategisk rådgivning om de
langsigtede ambitioner for EU-finansieret forsvarsforskning.
• Konsekvensanalyse
Dette forslag er i overensstemmelse med Kommissionens praksis for bedre regulering
ledsaget af en konsekvensanalyse. Det uafhængige Udvalg for Forskriftskontrol gennemgik
konsekvensanalysen den 11. april 2018 og afgav en positiv udtalelse. Udvalget anbefalede at
præcisere initiativets retsgrundlag og potentielle overlapninger med forskning, der finansieres
i det andet Horisont Europa-særprogram, at justere beskrivelsen af leveringsmekanismer for at
give mulighed for en mere selektiv tilgang, og at give en bedre begrundelse for den foreslåede
direkte forvaltning for fonden. Konsekvensanalyserapporten er blevet ændret tilsvarende i
overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Konsekvensanalysens afsnit 3.2.1 er blevet
fuldt opdateret i overensstemmelse med den første anbefaling. Ordlyden af afsnit 2.4 er blevet
forbedret og forklarer nu klart afgrænsningen mellem Den Europæiske Forsvarsfond og
særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa med hensyn til civile anvendelser. For
3
https://www.iss.europa.eu/sites/default/files/EUISSFiles/GoP_report.pdf
4
https://www.iss.europa.eu/sites/default/files/EUISSFiles/GoP_report.pdf
DA 9 DA
bedre at kunne forklare afgrænsningen mellem de forskellige løsningsmodeller og deres
styrker og svagheder er ordlyden i afsnit 4.1 blevet tilpasset, ligesom det er tilfældet for
løsningsmodellerne i afsnit 4.2, der nu omfatter muligheden for på enkeltsagsbasis og, når det
er relevant, at gennemføre visse foranstaltninger, der er inspireret af logikken i løsningsmodel
3. Endelig er der i afsnit 4.1.1 indsat en specifik formulering til at begrunde den direkte
forvaltning.
Konsekvensanalysen redegør for de problemer og underliggende problemårsager, som førte
Kommissionen til at foreslå initiativet. De vedrører nedskæringer i de nationale
forsvarsbudgetter og ukoordinerede udgifter, hvilket fører til ineffektivitet og forringet
tilgængelighed af forsvarsmateriel til kritiske niveauer. Rapporten konstaterede også, at
manglen på innovation på forsvarsområdet var problematisk, og at det faldende niveau af
samarbejde inden for forsvarsrelateret FoU og materielinvesteringer hæmmer EU's evne til at
udvikle nye forsvarsteknologier og -systemer. Den fragmenterede efterspørgsel afspejles i en
ineffektiv organisation på udbudssiden, herunder væsentlige overlapninger, begrænsede
storproduktionsfordele og industrielle forsyningskæder, der hovedsagelig er udformet på
nationalt plan. Alt dette har begrænset forsvarsmateriellets interoperabilitet og ført til
manglende stordriftsfordele.
Ifølge analysen vil fonden bidrage til at rette op på situationen ved at kanalisere 13 mia. EUR
ind i forsvarsrelateret forskningssamarbejde og kapacitetsudvikling, hvilket gør Unionen til en
af de største investorer i forsvarsforskning i EU, idet den kommer til at fungere som
katalysator ved at omdirigere individuelle udgifter til udviklingsrelaterede EU-
samarbejdsprojekter med fælles tekniske krav vedrørende EU's prioriteter.
I analysen vurderes tre løsningsmodeller med hensyn til fondens struktur og
leveringsmekanismer, der vil gøre det muligt at løse problemerne på den mest optimale måde.
– løsningsmodel 1 – bevarelse af de to nuværende særskilte testprogrammer under den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020, men med en seksdobbelt udgiftsstigning
– løsningsmodel 2 – indførelse af yderligere fleksibilitets- og
forenklingsforanstaltninger. En enkelt fond vil give mulighed for en integreret
planlægning for både forskning og udvikling med harmoniserede regler for
deltagelse. Løsningsmodel 2 tager højde for de interesserede parters bekymring med
hensyn til, at finansieringsniveauet for indirekte omkostninger er for lavt med den
metode, der anvendes i referencescenariet. Der bør tages hensyn til sektorens særlige
kendetegn, herunder dens afhængighed af en enkelt køber og de betydelige
begrænsninger med hensyn til kommerciel udnyttelse af resultaterne af
forsvarsrelateret FoU. Under løsningsmodel 2 vil der blive indført fleksibilitet for
bedre at dække indirekte omkostninger. Der indføres desuden
forenklingsforanstaltninger, såsom tilskud i form af faste beløb, og
– løsningsmodel 3 — indførelse af strengere krav, f.eks. at erstatte en tilgang baseret
på incitamenter og bonusser med en mere præskriptiv tilgang, der tager sigte på at
afhjælpe de identificerede problemer på en mere indgribende måde for hurtigere at
opnå resultater. En sådan præskriptiv tilgang indebærer også betydelige risici,
navnlig for så vidt angår nyttiggørelse, hvilket kan begrænse fondens kapacitet til at
nå sine målsætninger.
DA 10 DA
Efter sammenligning af løsningsmodellerne anbefaler analysen model 2, da den maksimerer
synergierne og indfører forenkling, og fordi den incitamentsbaserede tilgang er mindre
risikabel end den præskriptive tilgang i model 3. Løsningsmodel 2 vil være den bedste måde
at sikre, at fonden:
– fremmer integration og styrkelse af den globale konkurrenceevne af det europæiske
forsvars teknologiske og industrielle basis
– støtter udviklingen af forsvarsprodukter og -teknologier i Unionen ved at fungere
som en katalysator for FoU-samarbejdsprogrammer på centrale forsvarsteknologiske
områder; dette bør føre til opfølgende samarbejdsprogrammer om
forsvarsinvestering, der løser problemerne med medlemsstaternes fremtidige
kapacitetsbehov og styrker udviklingen af fremtidige kapaciteter gennem øget
samarbejde, og
– skaber EU-merværdi på grund af EU's evne (uden at erstatte den nationale indsats) til
at koordinere en lang række interesserede parter fra forsvarsministerier (som
eksklusive kunder) til forsvarsindustrien (som eneste leverandører af
forsvarsprodukter) for at opnå resultater til gavn for alle.
• Forenkling og fleksibilitet
Integreret tilgang: En Europæisk Forsvarsfond, der omfatter både forskning og udvikling,
giver mulighed for en integreret og gensidigt styrkende støtte samt at undgå risikoen for, at
forskningsresultater går tabt i mangel af fortsat støtte til teknologiens videre udvikling og
afprøvning. Dette vil styrke udbredelsen af produkter og teknologier, som støttes gennem EU-
finansiering. Desuden vil en integreret og mere fleksibel fond give mulighed for yderligere
former for støtte, hvis det er relevant, herunder gennem prækommercielle udbud. Dette vil
gøre det muligt at identificere markedsløsninger, der tilbyder den bedste værdi for pengene til
at afhjælpe Unionens behov for forsvarsforskning og -udvikling.
Hensyntagen til den særlige karakter af FoU i forsvarssektoren: Den Europæiske
Forsvarsfonds udformning og struktur er baseret på erfaringerne med den forberedende
foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, forslaget om et program for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri, feedback fra interesserede parter, konsekvensanalysens resultater
og navnlig de særlige forhold, der kendetegner sektoren, hvor medlemsstaterne og de
associerede lande normalt fuldt ud finansierer omkostningerne til FoU i betragtning af
begrænsningerne ved anvendelsen af FoU-resultater. Forsvarsfonden giver den nødvendige
fleksibilitet for bedre at dække indirekte omkostninger, samtidig med at der iværksættes
foranstaltninger til at undgå overkompensation.
Fondens foranstaltninger, der gennemføres under udviklingsfasen, er tæt forbundet med
medlemsstaternes strategier og processer for planlægning og erhvervelse, herunder deres
finansielle bidrag til multinationale våbenprojekter. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne
inddrages i tildelingsbeslutninger vedrørende udviklingsforanstaltninger i henhold til
komitologiregler.
Finansieringssatserne for udvikling af prototyper og foranstaltninger i de efterfølgende
udviklingsfaser vil være lavere end for andre foranstaltninger forud for prototypefasen. Dette
DA 11 DA
vil give mulighed for passende incitamenter til at støtte lanceringen af samarbejdsbaserede
prototypeudviklingsprojekter, samtidig med at der tages hensyn til
medlemsstatsfinansieringens vigtige rolle på dette område.
Reglerne for deltagelse i Den Europæiske Forsvarsfond vil tage højde for de særlige forhold i
forsvarssektoren, navnlig for så vidt angår de strenge behov for informationssikkerhed og
forvaltningen af foranstaltningernes resultater osv.
Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre passende deltagelse af små virksomheder gennem
øgede finansieringssatser for at tilskynde små og mellemstore virksomheder til
grænseoverskridende deltagelse i samarbejdsprojekter.
Omfattende brug af resultatbaserede værktøjer (faste engangsbeløb og faste
tilskudstakster) vil gøre det muligt at undgå efterfølgende regnskabskontrol af
støtteberettigede omkostninger og eventuel kontrolkompleksitet (sikkerhedsgodkendelse).
Især når EU supplerer op med en mindre del af et foreløbigt budget, der allerede er godkendt
af medlemsstaterne (støtte til udvikling af prototyper), vil EU's tilskud tage form af et fast
engangsbeløb, der udbetales på grundlag af resultater, der accepteres af medlemsstaterne.
Som hovedregel skal EU's bidrag betales på grundlag af resultater. Dette vil lette fondens
forvaltning, nedsætte forvaltningsomkostningerne og begrænse fejlprocenten.
Kommissionen vil gennemføre Den Europæiske Forsvarsfond ved direkte forvaltning for
således at maksimere effektivitet og virkningsfuldhed. Medlemsstaterne vil blive tæt
inddraget i Den Europæiske Forsvarsfonds gennemførelse.
• Grundlæggende rettigheder
En styrkelse af EU-borgernes sikkerhed sikrer deres grundlæggende rettigheder.
De støttede aktiviteter vil være i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i medfør af
internationale aftaler, og alle ansøgninger om finansiering vil blive screenet af etiske
eksperter.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede budgettildeling for 2021-2027 er 13 000 000 000 EUR (i løbende priser),
hvoraf:
– 4 100 000 000 EUR til forskning
– 8 900 000 000 EUR til udvikling.
Indvirkningen på den flerårige finansielle ramme med hensyn til budgetbehov og
menneskelige ressourcer er nærmere beskrevet i den finansieringsoversigt, der er vedlagt
forslaget.
DA 12 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Gennemførelsesplaner og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
I finansieringsoversigten beskrives de nødvendige ressourcer i Kommissionens tjenestegrene
for fondens gennemførelse. Fonden kan med forbehold af bekræftelse af
omkostningseffektiviteten gennem en cost-benefit-analyse forvaltes af et forvaltningsorgan
under Kommissionen.
Der foreslås en overvågningsordning til støtte for performancerapportering og -evaluering.
Resultaterne vil foreligge gradvist. Overvågningsoplysninger vil vedrøre:
– inputindikatorer (f.eks. antal og type af projekter) i de tidlige år
– outputindikatorer halvvejs gennem programmeringsperioden (og afhængigt af
projekternes længde)
– resultatindikatorer (f.eks. efterfølgende indkøb af medlemsstaterne og patenter) i
fondens senere år.
Evalueringerne vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 20165
, hvor de tre institutioner bekræftede, at
evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for
konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at
vurdere programmets konkrete virkninger baseret på programmets indikatorer/mål og en
detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, virkningsfuldt og
effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er i overensstemmelse med
andre EU-politikker. De vil omfatte de indhøstede erfaringer med henblik på at identificere
eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne
eller deres resultater og hjælpe med at maksimere deres udnyttelse/virkninger.
Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger, dog senest fire år efter starten af
gennemførelsesperioden, vil der blive udført en foreløbig evaluering af fondens
gennemførelse, sideløbende med de efterfølgende evalueringer af den forberedende
foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og af programmet for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri.
Kommissionen vil foretage en endelig evaluering ved gennemførelsesperiodens udgang, når
de fleste projekter er afsluttet.
Klimamainstreaming
Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 opstiller et mere
ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en overordnet
5
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 13 DA
målsætning om, at 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Fondens bidrag til at
opnå dette overordnede mål vil blive fulgt via et EU-klimamarkørsystem med en passende
detaljeringsgrad og med anvendelse af mere præcise metoder, såfremt de er til rådighed.
Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af
forpligtelsesbevillinger i forbindelse med det årlige budgetforslag.
For at understøtte den fulde udnyttelse af Den Europæiske Forsvarsfonds potentiale med
hensyn til at bidrage til klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante
foranstaltninger hele vejen gennem fondens forberedelse, gennemførelse, gennemgang og
evaluering.
• Anvendelsesdato
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021.
DA 14 DA
2018/0254 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3,
artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede
Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser
på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de
sikkerhedsmæssige udfordringer samt fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv
europæisk forsvarsindustri. Den foreslog navnlig at lancere en europæisk forsvarsfond
("fonden"), der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af
forsvarsprodukter og -teknologier, og dermed skabe synergi og omkostningseffektivitet, samt
fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Denne fond vil
supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, og bør fungere som
et incitament for medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere på forsvarsområdet.
Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -
teknologier.
(2) Fonden vil bidrage til opbygningen af en stærk, konkurrencedygtig og innovativ
forsvarsrelateret industriel og teknologisk basis og gå hånd i hånd med EU's initiativer i retning
af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, og navnlig de to direktiver6
om
offentlige udbud og om overførsel inden for forsvarssektoren i EU, der blev vedtaget i 2009.
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af
forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1). Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/81/EF om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og
sikkerhedsområdet (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
DA 15 DA
(3) Der bør på grundlag af en integreret tilgang og for at bidrage til forbedring af
konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri etableres en
europæisk forsvarsfond. Fonden bør tage sigte på at fremme konkurrenceevne, innovation,
effektivitet og uafhængighed af Unionens forsvarsindustri og derved bidrage til Unionens
strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater
og mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale
organisationer og universiteter, i forskningsfasen og udviklingsfasen af forsvarsrelaterede
produkter og teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og et åbent indre marked bør
fonden støtte grænseoverskridende deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber).
(4) Forskningsfasen er et vigtigt element, som er afgørende for den europæiske industris kapacitet
og uafhængighed til at udvikle produkter og for medlemsstaternes uafhængighed som militære
slutbrugere. Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter kan indebære
betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og afbrydelse af
teknologier. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er også forbundet
med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af
forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i
Unionens forsvarsindustri.
(5) Fonden bør ikke støtte ren grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre ordninger,
men kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning, der kan danne grundlag for løsninger på
kendte eller forventede problemer eller muligheder.
(6) Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og
teknologier, hvor anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at
udføre opgraderingsforanstaltningen ikke er undergivet restriktioner ved ikke-associerede
tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande. Ved ansøgning om EU-finansiering bør
retlige enheder være forpligtet til at give relevante oplysninger med henblik på at fastslå
fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør EU-finansiering ikke være
mulig.
(7) For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i
forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende
produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til
international ret, ikke modtage finansiering under fonden. I denne forbindelse bør
støtteberettigelsen af foranstaltninger vedrørende nye forsvarsprodukter eller -teknologier
såsom de, der specifikt er udformet til at udføre dødbringende angreb uden menneskelig kontrol
over angrebsbeslutningerne, også være underlagt udviklingen i international ret.
(8) Vanskeligheden ved at nå til enighed om konsoliderede forsvarskapacitetsbehov og fælles
tekniske specifikationer eller standarder hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem
medlemsstaterne og mellem retlige enheder med hjemsted i forskellige medlemsstater.
Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af
forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger samt reduceret
interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for
foranstaltninger, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. Medlemsstaternes
aktiviteter, der fører til fælles forsvarskapacitetsbehov og støtteundersøgelser, såvel som
foranstaltninger med henblik på at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske
specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden.
(9) Formålet med fonden er at støtte konkurrenceevne og innovation inden for EU's
forsvarsindustri ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og
forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med
DA 16 DA
samarbejdsprojekters udviklingsfase, hvorfor foranstaltninger vedrørende forskning og
udvikling af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, bør være berettiget til at drage fordel
heraf. Dette vil også gælde for opgradering, herunder interoperabilitet heraf, af eksisterende
forsvarsprodukter og -teknologi.
(10) Da fonden navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og
medlemsstater på tværs af Europa, bør en foranstaltning kun være berettiget til finansiering,
hvis den udføres gennem et samarbejde mellem mindst tre retlige enheder, der er
hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater og/elles associerede lande. Den
effektive kontrol af mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende
i mindst to forskellige medlemsstater og/eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte
varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden. Med henblik på at sætte
skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne kan fonden støtte fælles prækommercielle udbud.
(11) I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om
OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU7
] er enheder, som er etableret i oversøiske
lande og territorier (OLT'er), berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler
og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det
pågældende OLT hører under.
(12) Da fonden har til formål at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og uafhængigheden af
Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede
lande, og som ikke er underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-
associerede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. For at sikre beskyttelsen af
Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de
infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af modtagere og deres
underleverandører i foranstaltninger, der støttes af fonden, desuden ikke befinde sig på ikke-
associerede tredjelandes område.
(13) Under visse omstændigheder, hvis det er nødvendigt for at nå foranstaltningens målsætning,
bør det være muligt at fravige det princip, at modtagerne og deres underleverandører ikke bør
være underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede
tredjelande. I dette perspektiv kan retlige enheder, der er etableret i Unionen, og som er
kontrolleret af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, være
støtteberettigede, hvis relevante og strenge betingelser vedrørende Unionens og dens
medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er opfyldt. Sådanne enheders
deltagelse bør ikke stride mod virkeliggørelsen af fondens målsætninger. Støttemodtagerne bør
fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og
ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen.
(14) Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning, og hvis Unionens
finansielle bistand ydes i form af et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som
koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet.
(15) Såfremt en udviklingsforanstaltning, som støttes af fonden, forvaltes af en projektleder, der
udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen underrette
projektlederen, før der foretages udbetaling til støttemodtageren, så vedkommende kan sikre, at
7
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den
Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
DA 17 DA
tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen kan under visse omstændigheder
forelægge Kommissionen sine bemærkninger om foranstaltningens fremskridt, således at
Kommissionen kan efterprøve, hvorvidt betingelserne for at foretage betaling er opfyldt.
(16) For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at
støttemodtagerne dokumenterer, at omkostninger til foranstaltningen, der ikke dækkes af
Unionens finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.
(17) Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles
udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. Den finansielle værktøjskasse, der er udviklet af
Kommissionen, bør give adgang til forskellige typer af ordninger, som medlemsstaterne kan
anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaserede udviklings- og
indkøbsprojekter ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle
ordninger vil yderligere kunne fremme lanceringen af samarbejdsbaserede forsvarsprojekter og
give en mere effektiv anvendelse af forsvarsbudgetterne, herunder projekter, der støttes inden
for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond.
(18) De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen
næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer
alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at
forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og
forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke
foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og
de associerede lande finansierer normalt fuldt ud alle omkostninger. For at nå fondens
målsætning, navnlig for at tilskynde til samarbejde mellem virksomheder fra forskellige
medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i
forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for
de foranstaltninger, der finder sted forud for prototypeudviklingsfasen.
(19) Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt
beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres
fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og
associerede lande på dette bestemte tidspunkt enes om de nødvendige forpligtelser, herunder
omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed, bør
Unionens finansielle bistand under fonden normalt ikke overstige 20 % af de støtteberettigede
omkostninger.
(20) For foranstaltninger, der rækker ud over de prototypefasen, bør der kunne anvendes en
finansiering på op til 80 %. Disse foranstaltninger, som er tættere på den endelige produkt- og
teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.
(21) De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom
omkostninger til sikkerhed. Desuden arbejder disse interesserede parter på et specifikt marked,
hvor de — uden nogen efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger
til forskning og udvikling lige som i den civile sektor. Det er derfor berettiget at tillade en fast
takst på 25 % samt muligheden for, på projektbasis, at opkræve indirekte omkostninger
beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige regnskabsmæssige praksis af
støttemodtagere, hvis denne praksis accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med
tilsvarende nationale finansieringsordninger, som er blevet meddelt til Kommissionen. Den
ansvarlige anvisningsberettigede bør begrunde sin beslutning om at acceptere støtteberettigede
indirekte omkostninger under den faste takst på 25 % i arbejdsprogrammet eller i
forslagsindkaldelsen.
(22) For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris
konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne allerede har til hensigt i
DA 18 DA
fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles
grænseoverskridende offentlige indkøb, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres
indkøb, navnlig gennem en indkøbscentral.
(23) Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i
overensstemmelse med EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør foranstaltningens
bidrag til sådanne interesser og til forsvarsrelaterede forsknings- og kapacitetsprioriteter, som
medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. I Unionen er manglerne
inden for fælles forsvarsforskning og -kapacitet identificeret inden for rammerne af den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig gennem en overordnet strategisk
forskningsdagsorden og kapacitetsudviklingsplanen. Andre EU-procedurer, såsom den
samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og det permanente strukturerede
samarbejde, vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og fremme
mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau på
sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter,
herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i
betragtning, hvis de er i overensstemmelse med EU's prioriteter og ikke forhindrer en
medlemsstat eller et associeret land i at deltage, og hvis de samtidig sørger for at undgå enhver
form for unødvendig overlapning.
(24) Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente
strukturerede samarbejde (PESCO) inden for Unionens institutionelle rammer, vil sikre et
forbedret løbende samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og dermed
bidrage direkte til at opfylde fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne projekter derfor være
berettigede til en forhøjet finansieringssats.
(25) Kommissionen vil tage hensyn til de andre foranstaltninger, der finansieres under
rammeprogrammet Horisont Europa med henblik på at undgå unødig overlapning og sikre
gensidig inspiration mellem forskning på civil forskning og forsvarsforskning.
(26) Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og
den højtstående repræsentant anerkendte behovet for at skabe synergier mellem
cyberforsvarsforanstaltninger inden for fondens anvendelsesområde og EU-initiativer inden for
cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i den fælles meddelelse om cybersikkerhed.
Navnlig bør kompetencecentret for cybersikkerhed, der skal oprettes, søge at opnå synergier
mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte
medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde rådgivning, udveksle ekspertise og
fremme samarbejde med hensyn til projekter og foranstaltninger samt efter anmodning fra en
medlemsstat, der fungerer som projektleder i forbindelse med Den Europæiske Forsvarsfond.
(27) Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den
forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som Kommissionen har iværksat i
henhold til artikel [58, stk. 2, litra b),] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) 2018/... ("finansforordningen") og programmet for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr..../...,
med henblik på at harmonisere betingelserne for deltagelse, skabe mere sammenhængende
instrumenter samt øge den innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og
samtidig undgå overlapning og fragmentering. Med denne integrerede tilgang vil fonden også
bidrage til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dække hullet mellem
forskning og udvikling under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren
samt fremme alle former for innovation, herunder disruptiv innovation, hvor man skal
acceptere en vis risiko for fiasko.
DA 19 DA
(28) Fondens politiske målsætning vil blive gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og
budgetgarantier under politikvinduet(-erne) [...] inden for rammene af InvestEU-fonden.
(29) Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold
på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør hverken overlappe eller fortrænge privat
finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en
tydelig EU-merværdi.
(30) Finansieringstyperne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra, om de
giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og giver resultater,
idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostninger, den administrative byrde og den
forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af
faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt ikke-omkostningsbetinget finansiering
som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1].
(31) Kommissionen bør etablere et årligt eller flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med
fondens målsætninger. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et
udvalg af medlemsstatsrepræsentanter. For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs
ekspertise vil dette få observatørstatus i udvalget. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør
også bidrage til udvalget af medlemsstatsrepræsentanter.
(32) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammet samt
tildelingen af finansiering til udvalgte udviklingsforanstaltninger. Navnlig i forbindelse med
gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger skal de særlige forhold i forsvarssektoren,
navnlig medlemsstaternes og/eller associerede landes ansvar for planlægning og salgsproces,
tages i betragtning. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20118
.
(33) For at støtte et åbent indre marked bør man opfordre til grænseoverskridende deltagelse blandt
SMV'er og midcapselskaber, enten som medlemmer af et konsortium eller som
underleverandører.
(34) Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at
sikre en vellykket gennemførelse af fonden.
(35) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond, som
skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til [den nye interinstitutionelle aftale] mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på
budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning9
, for Europa-Parlamentet og Rådet i
løbet af den årlige budgetprocedure.
(36) Fonden er omfattet af finansforordningen, medmindre andet er angivet. Den fastsætter regler
for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, finansiel bistand,
finansielle instrumenter og budgetgarantier.
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
9
Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)
DA 20 DA
(37) Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i
artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne
forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren
for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte
gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages
med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af
generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet
overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv
EU-finansiering.
(38) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt
eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner,
jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
883/201310
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9511
, Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 2185/9612
og Rådets forordning (EU) 2017/193913
. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning
(Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og
inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige
forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre
kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137114
. I henhold til finansforordningen skal
personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens
finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret
(ECA) de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er
involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(39) Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i
Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen,
hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold
til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de
fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser,
der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248
af 18.9.2013, s. 1).
11
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
12
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på
stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre
uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
13
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om
oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet
mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
DA 21 DA
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således
at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
(40) Der er i henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13.
april 2016 behov for at evaluere denne forordning på grundlag af oplysninger, der er
tilvejebragt som følge af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og
administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er
hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af
forordningens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest
fire år efter begyndelsen af fondens gennemførelse og en endelig evaluering ved udgangen af
gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle foranstaltninger,
for så vidt angår de finansielle gennemførelsesresultater og så vidt muligt på dette tidspunkt
også resultater og virkninger. Rapporten bør også indeholde en analyse af SMV'ers og
midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes af fonden, samt
SMV'ers og midcapselskabers bidrag til den globale værdikæde. Kommissionen kan også
foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens
gennemførelse.
(41) For at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med
Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig
udvikling bør fonden bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til
opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til
opfyldelsen af klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under
forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
(42) Da fonden kun støtter forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier,
bør Unionen i princippet ikke have noget ejendomsret til eller intellektuelle
ejendomsrettigheder (IPR) over de produkter eller teknologier, der følger af de støttede
foranstaltninger, medmindre EU-bistanden ydes gennem offentlige udbud. For
forskningsaktiviteter bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog have mulighed
for at anvende resultaterne af de finansierede foranstaltninger og deltage i opfølgende
udviklingssamarbejde, hvorfor det bør være tilladt at undtage fra dette princip.
(43) Unionens finansielle støtte bør ikke have indflydelse på overførsel af forsvarsrelaterede
produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/43/EF15
eller eksport af produkter, udstyr eller teknologier.
(44) Anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til
følsomme resultater, der frembringes via forskningsprojekter, kan skade Unionens eller en eller
flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede
informationer er derfor omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne
bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/44416
.
(45) For at supplere eller ændre indikatorer for virkningsveje, når dette anses for nødvendigt, bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for
overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).
16
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af
EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
DA 22 DA
Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om
bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(46) Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og
sikkerhed, især klassificerede informationer og følsomme oplysninger —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DA 23 DA
AFSNIT I
FÆLLES BESTEMMELSER
OM FORSKNING OG UDVIKLING
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Forsvarsfond ("fonden").
Heri fastsættes fondes målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-
finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1) "blandingsoperationer": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for
blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel [2, nr. 6], og som kombinerer støtte
og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der
skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner
samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
(2) "kontrol": mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller
indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder
(3) "udviklingsforanstaltning": en foranstaltning, der hovedsagelig består af
forsvarsorienterede foranstaltninger i udviklingsfasen, omfattende nye produkter eller
teknologier eller opgradering af eksisterende produkter eller teknologier, undtagen produktion
eller brug af våben
(4) "disruptiv forsvarsteknologi": en teknologi, hvis anvendelse på radikal vis kan ændre
forsvarsrelaterede begreber og gennemførelsen af forsvarsanliggender
(5) "ledelsesstrukturer": et organ eller organer, der er udpeget i overensstemmelse med national
lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge en retlig enheds strategi, mål og generelle
ledelse, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning
(6) "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret
oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan
udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf.
finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]
DA 24 DA
(7) "midcapselskab": en virksomhed, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller
mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF17
, og
som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel
3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling
(8) "prækommercielle udbud": udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter
risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor
udbudte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra indførslen af slutprodukter i
kommerciel målestok
(9) "projektleder": enhver ordregivende myndighed, der er etableret i en medlemsstat eller et
associeret land, der er etableret af en medlemsstat eller et associeret land, eller af en gruppe af
medlemsstater og/eller associerede lande til at forvalte multinationale forsvarsprojekter
permanent eller på ad hoc-basis
(10) "modtager": en retlig enhed, der modtager finansiering under denne fond
(11) "forskning": enhver handling i form af forskningsaktiviteter med fokus udelukkende på
forsvarsmæssige anvendelsesformål
(12) "resultater": enhver materiel eller immateriel effekt af foranstaltningen såsom data,
knowhow eller oplysninger, uanset form eller natur, og uanset om den kan beskyttes eller ej,
samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder
(13) "særberetning": et specifikt resultat af en forskningsforanstaltning, der sammenfatter dens
resultater, giver omfattende information om de grundlæggende principper, mål, faktiske
resultater, grundlæggende egenskaber, udførte test, potentielle fordele, potentielle
forsvarsanvendelser og den forventede udnyttelse af forskningen
(14) "systemprototype": en model af et produkt eller en teknologi, der kan præstere i et
operationelt miljø
(15) "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat
(16) "ikke-associeret tredjeland": et tredjeland, som ikke er et associeret land i
overensstemmelse med artikel 5
(17) "enhed i et ikke-associeret tredjeland": en retlig enhed, der er etableret i et ikke-associeret
tredjeland, eller hvis ledelsesstrukturer befinder sig i et ikke-associeret tredjeland.
Artikel 3
Fondens målsætninger
1. Fondens overordnede målsætning er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og
innovationskapaciteten inden for den europæiske forsvarsindustri ved at støtte
samarbejdsforanstaltninger og grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder i hele
Unionen, herunder SMV'er og midcapselskaber, samt fremme en bedre udnyttelse af det
industrielle potentiale forbundet med innovation, forskning og teknologisk udvikling i alle led
af den industrielle livscyklus, for således at bidrage til EU's strategiske autonomi. Fonden bør
17
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 25 DA
også bidrage til Unionens handlefrihed og autonomi, navnlig i industriel og teknologisk
henseende.
2. Fonden skal have følgende specifikke målsætninger:
(a) at støtte samarbejdsbaserede forskningsprojekter, der i væsentlig grad kan fremme
opfyldelsen af fremtidige kapaciteter, der sigter mod at maksimere innovation og
indførelse af nye produkter og teknologier, herunder disruptive teknologier
(b) at støtte samarbejdsbaserede udviklingsprojekter af forsvarsprodukter og -teknologier i
overensstemmelse med forsvarskapacitetsprioriteter, der vedtages i fællesskab af
medlemsstaterne inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og
derved bidrage til større effektivitet i forsvarsudgifterne i Unionen, opnå større
stordriftsfordele, mindske risikoen for unødvendig overlapning og mindske
fragmenteringen af forsvarsprodukter og -teknologier i hele Unionen. I sidste ende vil
fonden føre til større interoperabilitet mellem medlemsstaternes kapaciteter.
Artikel 4
Budget
1. Finansieringsrammen for Den Europæiske Forsvarsfonds gennemførelse i perioden 2021-
2027 fastsættes til 13 000 000 000 EUR i løbende priser.
2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
(a) 4 100 000 000 EUR til forskningsforanstaltninger
(b) 8 900 000 000 EUR til udviklingsforanstaltninger.
3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i
forbindelse med fondens gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-,
revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.
4. Op til 5 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, skal afsættes til støtte for
disruptive forsvarsteknologier.
5. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres
til fonden. Kommissionen skal forvalte disse midler direkte i overensstemmelse med
finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra a)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til
fordel for den pågældende medlemsstat.
Artikel 5
Associerede lande
Fonden er åben for de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som også
er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-
aftalen.
Artikel 6
Støtte til disruptive forsvarsteknologier
1. Kommissionen tildeler finansiering gennem åbne og offentlige høringer om de
interventionsområder, der er fastlagt i arbejdsprogrammerne.
2. Kommissionen kan på enkeltsagsbasis finde den mest passende form for finansiering til
innovative løsninger.
DA 26 DA
Artikel 7
Etik
1. Foranstaltninger, der gennemføres under fonden, skal overholde etiske principper og den
relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning og international lovgivning.
2. Forslagene bliver systematisk undersøgt med henblik på at indkredse de foranstaltninger, som
rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og underkaste dem en etisk vurdering. Etisk
screening og vurdering skal foretages af Kommissionen med støtte fra eksperter på det
forsvarsetiske område. Kommissionen skal så vidt muligt sikre gennemsigtighed i de etiske
procedurer.
3. Enheder, som deltager i en foranstaltning, skal indhente alle godkendelser eller andre
obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer
såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende foranstaltninger påbegyndes. Disse
dokumenter arkiveres og fremlægges for Kommissionen.
4. Hvis det er hensigtsmæssigt, udfører Kommissionen etisk kontrol under foranstaltningens
gennemførelse. For alvorlige eller komplekse etiske spørgsmål skal kontrollen foretages af
Kommissionen med støtte fra eksperter på det forsvarsetiske område.
5. Foranstaltninger, der ikke er etisk forsvarlige, kan til enhver tid afvises eller afsluttes.
KAPITEL II
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 8
EU-finansieringens gennemførelse og former
1. Fonden gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Fonden kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt
tilskud, priser og udbud. Den kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter i
forbindelse med blandingsoperationer.
Artikel 9
Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering
1. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, kan også modtage et
bidrag fra fonden, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for
hvert af de bidragende EU-programmer/fonden skal gælde for deres respektive bidrag til
foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede
omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et
pro-rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
2. Foranstaltninger, der tildeles kvalitetsmærket "Seal of excellence", eller som opfylder
følgende kumulative, sammenlignelige betingelser:
(a) de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse under fonden
(b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
(c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på
grund af budgetmæssige begrænsninger,
DA 27 DA
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Socialfond eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
i henhold til artikel [65], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser]
og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det
pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse.
KAPITEL III
TILSKUD
Artikel 10
Støtteberettigede enheder
1. Ansøgerne og deres underleverandører skal være støtteberettigede, forudsat at de er etableret i
Unionen eller i et associeret land, har deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i et associeret
land og ikke kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret
tredjeland.
2. Uanset stk. 1 kan en ansøger, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som
kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland
enhed, være støtteberettiget, hvis dette er nødvendigt for at nå de opstillede mål for
foranstaltningen, og hvis deltagelsen ikke vil udgøre en risiko for Unionens og dens
medlemsstaters sikkerhedsinteresser. For at sikre beskyttelse af Unionens og dens
medlemsstaters sikkerhedsinteresser skal det kræves i indkaldelsen af forslag, at ansøgeren
fremlægger dokumentation for:
(a) at kontrol over ansøgeren ikke udøves på en måde, der på nogen måde begrænser
vedkommendes evne til at gennemføre og fuldføre foranstaltningen
(b) at adgangen for ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande
til klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger vedrørende
foranstaltningen vil blive forhindret, og at de personer, der deltager i foranstaltningen,
har en national sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af en medlemsstat eller et
associeret land
(c) at resultaterne af foranstaltningen forbliver hos støttemodtageren og ikke underkastes
kontrol eller begrænsninger fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i andre ikke-
associerede tredjelande i løbet af foranstaltningen og for en bestemt periode efter dens
afslutning.
3. Alle infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes i foranstaltninger, der
finansieres af fonden, skal være placeret på Unionens område eller associerede landes
område. Endvidere skal modtagerne og deres underleverandører, når de gennemfører en
støtteberettiget foranstaltning, kun samarbejde med retlige enheder, der er etableret i Unionen
DA 28 DA
eller i et associeret land, og som ikke er underlagt ikke-associerede tredjelande eller enheder i
ikke-associerede tredjelande.
4. Uanset stk. 3 kan støttemodtagere og underleverandører, der deltager i foranstaltningen, bruge
deres aktiver, infrastrukturer, faciliteter og ressourcer, der befinder sig eller opbevares på et
ikke-associeret tredjelands område, hvis dette er nødvendigt for at nå foranstaltningens mål,
og forudsat at dette ikke vil true Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed. På samme
betingelser kan modtagere og deres underleverandører, når de gennemfører en støtteberettiget
foranstaltning, samarbejde med en enhed, der er etableret i et ikke-associeret tredjeland.
Omkostninger ved brug af sådanne infrastrukturer, faciliteter, aktiver eller ressourcer og et
sådant samarbejde vil ikke være støtteberettigede under fonden.
5. For at sikre beskyttelse af Unionens og dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser skal der i
indkaldelsen af forslag eller tilskudsaftalen fastsættes yderligere betingelser. Disse betingelser
skal navnlig vedrøre bestemmelser om ejendomsret til resultaterne af foranstaltningen og
adgang til klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger og garantier om
forsyningssikkerhed.
6. Ansøgere skal fremlægge alle relevante oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af
kriterierne for støtteberettigelse og de betingelser, der er omhandlet i stk. 1-4.
7. Ansøgninger, der er underlagt den i stk. 2 eller 4 omhandlede kontrol, kan kun indgives efter
aftale med den medlemsstat eller det associerede land, hvor ansøgeren er etableret.
8. Hvis der under gennemførelsen af foranstaltningen sker en ændring, der kan rejse tvivl om
opfyldelsen af disse kriterier og betingelser, skal støttemodtageren underrette Kommissionen,
der vurderer, om disse kriterier og betingelser fortsat er opfyldt, og bedømmer den potentielle
indvirkning på foranstaltningens finansiering.
9. Med henblik på denne artikel skal der ved "underleverandør" forstås underleverandører med
et direkte kontraktforhold til støttemodtageren, andre underleverandører, hvortil mindst 10 %
af de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen er tildelt, og
underleverandører, som kan anmode om adgang til klassificerede oplysninger i henhold til
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 for at gennemføre foranstaltningen.
Artikel 11
Støtteberettigede foranstaltninger
1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger til gennemførelse af de i artikel 3
omhandlede målsætninger.
2. Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter
og teknologier, hvor anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for
at foretage opgradering, ikke direkte eller indirekte er undergivet restriktioner fra ikke-
associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande.
3. En støtteberettiget foranstaltning skal vedrøre ét eller flere af følgende aspekter:
(a) aktiviteter, der sigter mod at skabe, styrke og forbedre ny viden og forsvarsteknologi,
som kan tilvejebringe betydelige virkninger på forsvarsområdet
(b) aktiviteter, der sigter mod at øge interoperabilitet og modstandsdygtighed, herunder
sikker produktion og udveksling af data, forvalte kritiske forsvarsteknologier, øge
forsyningssikkerheden eller muliggøre effektiv udnyttelse af resultaterne for
forsvarsprodukter og -teknologier
DA 29 DA
(c) undersøgelser som f.eks. gennemførlighedsundersøgelser af ny eller forbedret teknologi,
et produkt, en proces, en tjenesteydelse, en løsning eller statistikker om
forsvarsindustrien og projekter vedrørende indsamling af data
(d) udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller
teknologi samt udarbejdelsen af tekniske specifikationer, som ligger til grund for
udformningen, hvilket kan omfatte delprøvning med henblik på risikominimering i et
industrielt eller repræsentativt miljø
(e) udvikling af en model af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent
eller teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø
(systemprototype)
(f) prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi
(g) kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller
teknologi. Kvalificering er hele processen med at påvise, at udformningen af et
forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de
specificerede krav. Denne proces sikrer, at der anvendes objektiv evidens i forbindelse
med påvisningen af, at særlige krav til udformning er overholdt
(h) certificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller
teknologi. Certificering er den proces, hvorefter en national myndighed certificerer, at
forsvarsproduktet, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i
overensstemmelse med de gældende bestemmelser
(i) udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters
og -teknologiers livscyklus
(j) formidlingsaktiviteter, netværksarrangementer og oplysningskampagner.
4. Medmindre andet er fastsat i det i artikel 27 omhandlede arbejdsprogram, skal
foranstaltningen gennemføres i et samarbejde mellem mindst tre retlige enheder, der er
etableret i mindst tre forskellige medlemsstater og/eller associerede lande. Den effektive
kontrol af mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er etableret i mindst to
forskellige medlemsstater og/eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte under
hele foranstaltningens gennemførelse varetages af den samme enhed, og de må ikke
kontrollere hinanden.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3, litra c) og j), og
artikel 6.
6. Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, hvis brug, udvikling eller
produktion er forbudt i henhold til gældende international lovgivning, er ikke
støtteberettigede.
Artikel 12
Udvælgelses- og tildelingsprocedure
1. Der kan uden indkaldelse af forslag ydes tilskud til retlige enheder, som udpeges i
arbejdsprogrammet i overensstemmelse med finansforordningens artikel [195, litra e)].
2. Kommissionen tildeler finansiering til udvalgte foranstaltninger efter hver indkaldelse eller
efter anvendelse af finansforordningens artikel [195, litra e)].
3. For tildeling af finansiering til udviklingsforanstaltninger træffer Kommissionen afgørelse ved
gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 2.
DA 30 DA
Artikel 13
Tildelingskriterier
1. Hvert forslag evalueres på grundlag af følgende kriterier:
(a) bidrag til topkvalitet eller disruptiv potentiale på forsvarsområdet, navnlig ved at påvise,
at de forventede resultater af den foreslåede foranstaltning indebærer væsentlige fordele
i forhold til eksisterende produkter eller teknologier
(b) bidrag til innovation og teknologisk udvikling af den europæiske forsvarsindustri,
navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning omfatter banebrydende eller nye
koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller
anvendelsen af teknologier eller begreber, der ikke tidligere har været anvendt i
forsvarssektoren
(c) bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, navnlig ved at skabe nye
markedsmuligheder og fremme af virksomheders vækst i hele Unionen
(d) bidrag til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i overensstemmelse med
de prioriteringer, der er omhandlet i artikel 3 stk. 2, og, hvis det er relevant, regionale og
internationale samarbejdsaftaler
(e) bidrag til oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder,
navnlig for SMV'er, som er etableret i andre medlemsstater og/eller associerede lande
end dem, hvor de enheder i konsortiet, som ikke er SMV'er, er etableret
(f) kvalitet og effektivitet ved foranstaltningens gennemførelse.
2. Under stk. 1, litra d), kan internationale og regionale prioriteter tages i betragtning, navnlig
for at undgå unødvendige overlapninger, forudsat at de tjener Unionens sikkerheds- og
forsvarsinteresser og ikke udelukker deltagelse af nogen medlemsstat.
Artikel 14
Medfinansieringssats
1. Fonden kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning,
uden at dette berører medfinansieringsprincippet.
2. Uanset stk. 1 gælder følgende:
(a) for foranstaltninger, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra e), skal fondens finansielle
støtte ikke overstige 20 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger
(b) for foranstaltninger, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra f)-h), skal fondens
finansielle støtte ikke overstige 80 % af foranstaltningens støtteberettigede
omkostninger.
3. For udviklingsforanstaltninger skal finansieringssatsen forhøjes i følgende tilfælde:
(a) en foranstaltning, der gennemføres inden for rammerne af det permanente strukturerede
samarbejde, som fastsat ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017,
kan opnå en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint
(b) et konsortium skal drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes i procentpoint
svarende til den procentdel af de samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt
SMV'er, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, bortset fra dem, hvor
medlemmerne af konsortiet, som ikke er SMV'er, er etableret
DA 31 DA
(c) et konsortium skal drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes i procentpoint
svarende til en fjerdedel af procentdelen af de samlede støtteberettigede omkostninger,
der er tildelt midcapselskaber, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land,
bortset fra dem, hvor de øvrige medlemmer af konsortiet, som ikke er SMV'er eller
midcapselskaber, er etableret
(d) den samlede stigning i finansieringssatsen for en foranstaltning må ikke overstige 30
procentpoint.
Artikel 15
Finansiel kapacitet
Uanset finansforordningens artikel [198]:
(a) kontrolleres den finansielle kapacitet kun for så vidt angår koordinatoren og kun, hvis den
anmodede EU-finansiering er lig med eller større end 500 000 EUR. Hvis der imidlertid er
grund til at betvivle den finansielle kapacitet, skal Kommissionen også kontrollere den
finansielle kapacitet hos andre ansøgere eller koordinatorer under den tærskel, der er
omhandlet i første punktum
(b) den finansielle kapacitet kontrolleres ikke for retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret
af en medlemsstat og på universiteter
(c) hvis den finansielle kapacitet er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres
sidstnævntes finansielle kapacitet.
Artikel 16
Indirekte omkostninger
1. Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de
samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede
omkostninger til underleverance, finansiel støtte til tredjeparter og enhver enhedsomkostning
eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.
2. Hvis relevant, kan indirekte støtteberettigede omkostninger under den faste takst på 25 %
fastsættes i overensstemmelse med støttemodtagerens sædvanlige praksis for
omkostningsberegning på grundlag af de faktiske indirekte omkostninger, forudsat at denne
praksis for omkostningsberegning accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med
tilsvarende finansieringsordninger i overensstemmelse med finansforordningens artikel [185]
og meddeles Kommissionen.
Artikel 17
Anvendelse af faste engangsbeløb eller ikke-omkostningsbetinget tildeling
1. For tilskud til foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra e), og andre
foranstaltninger, hvor medlemsstaterne og/eller associerede lande finansierer størstedelen af
budgettet, kan Kommissionen anvende:
(a) et bidrag, der ikke er omkostningsbetinget som omhandlet i finansforordningens artikel
[180, stk. 3),] og baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte
delmål eller ved hjælp af performanceindikatorer eller
(b) et fast engangsbeløb, jf. finansforordningens artikel [182] og baseret på det foreløbige
budget for foranstaltningen, som allerede er blevet godkendt af de nationale
myndigheder i de samfinansierende medlemsstater og associerede lande.
DA 32 DA
2. Indirekte omkostninger skal inkluderes i det faste beløb.
Artikel 18
Prækommercielle udbud
1. Unionen kan støtte prækommercielle udbud gennem tildeling af et tilskud til ordregivende
myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU18
, 2014/25/EU19
og 2009/81/EF20
, som i fællesskab foretager indkøb af
forsvarsforskning og -udvikling eller koordinerer deres udbudsprocedurer.
2. Procedurerne for offentlige udbud:
(a) skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning
(b) kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere
leverandører)
(c) skal give mulighed for kontrakttildeling til den eller de bydende, der har afgivet det bud,
der giver mest værdi for pengene.
Artikel 19
Garantifond
Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med
tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og kan betragtes som en tilstrækkelig garanti i
henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til
forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
KAPITEL IV
ANDRE FORMER FOR EU-FINANSIERING
Artikel 20
Støtteberettigelse ved udbud og priser
Hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters væsentlige
sikkerhedsinteresser, fastsætter Kommissionen de nødvendige betingelser for støtteberettigelse, der
gælder for indkøb eller priser, der finansieres af fonden. Navnlig skal der i den henseende tages hensyn
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved
ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og
2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
DA 33 DA
til behovet for, at modtagere skal være etableret i Unionen eller i associerede lande, at de skal forpligte
sig til at gennemføre alle relevante foranstaltninger inden for Unionen, og at de ikke må kontrolleres
effektivt af ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande. Disse betingelser
skal indgå i de dokumenter vedrørende udbuddet eller prisen, der finder anvendelse, og skal gælde i
hele kontraktens livscyklus.
Artikel 21
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer vedtaget under denne fond gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-
forordningen] og finansforordningens afsnit X.
DA 34 DA
AFSNIT II
SPECIFIKKE BESTEMMELSER
OM FORSKNING
Artikel 22
Ejendomsret til resultater
1. Resultaterne af foranstaltningerne skal ejes af de støttemodtagere, der har skabt disse. Hvis
resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og deres respektive bidrag ikke
kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, skal de retlige
enheder have fælles ejendomsret til resultaterne.
2. Hvis Unionen yder bistand i form af offentlige udbud, ejes resultaterne af Unionen.
Medlemsstater og associerede lande skal på udtrykkelig anmodning herom have ret til gratis
adgang til resultaterne.
3. Hvis det er begrundet, kan det kræves i tilskudsaftalen, at resultaterne af de foranstaltninger,
der modtager støtte fra fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller
begrænsning, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i
form af teknologioverførsel fra et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret
tredjeland.
4. Tilskudsaftalen skal, hvis det er begrundet, fastsætte Kommissionens ret til at blive
underrettet om og til at rejse indsigelse mod overførslen af ejendomsretten til resultaterne eller
udstedelse af licens vedrørende resultaterne til et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et
ikke-associeret tredjeland. Sådanne overførsler må ikke være i strid med Unionens og dens
medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne forordning som fastsat i
artikel 3.
5. De nationale myndigheder i medlemsstaterne og i de associerede lande har adgangsret til
særberetningen om et projekt, der har modtaget EU-finansiering. En sådan adgangsret gives
royaltyfrit og overføres fra Kommissionen til medlemsstaterne og de associerede lande efter
at have sikre sig, at der forefindes passende tavshedspligt.
6. De nationale myndigheder i medlemsstaterne og de associerede lande må kun anvende den
særberetningen til formål i forbindelse med en anvendelse for eller af deres væbnede styrker
eller sikkerheds- eller efterretningstjenester, herunder inden for rammerne af deres
samarbejdsprogrammer. Denne anvendelse skal omfatte, men ikke være begrænset til,
undersøgelse, evaluering, vurdering, forskning, design, udvikling, fremstilling, forbedring,
ombygning, vedligeholdelse, reparation, istandsættelse samt produktgodkendelse og -
certificering, drift, uddannelse, bortskaffelse og andre design- og produkttjenesteydelser samt
vurdering og udarbejdelse af tekniske krav til udbud.
7. Modtagerne skal tildele adgangsrettigheder til deres resultater royaltyfrit til Unionens
institutioner, organer eller agenturer, for behørigt begrundede formål i forbindelse med
udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Sådan
anvendelsesrettigheder begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig
anvendelse.
8. Særbestemmelser vedrørende ejendomsret, adgangsret og licensudstedelse fastsættes i
tilskudsaftalerne og kontrakterne om prækommercielle udbud for at sikre den bedste
nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelig forskelsbehandling. De ordregivende
myndigheder har som minimum royaltyfri adgangsret til resultaterne til eget brug og ret til at
DA 35 DA
udstede eller kræve, at modtagerne udsteder ikke-eksklusive licenser til tredjeparter for at
udnytte resultaterne under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Alle
medlemsstater og associerede lande skal have royaltyfri adgang til særberetningen. Hvis en
kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter det
prækommercielle udbud som fastsat i kontrakten, skal denne kontrahent overdrage enhver
ejendomsret til resultaterne til de ordregivende myndigheder.
DA 36 DA
AFSNIT III
SPECIFIKKE BESTEMMELSER
OM UDVIKLING
Artikel 23
Supplerende kriterier for støtteberettigelse
1. Når det er relevant, skal konsortiet påvise, at de resterende omkostninger til en støtteberettiget
foranstaltning, der ikke er omfattet af EU-støtte, vil være dækket ved andre former for
finansiering, f.eks. medlemsstaternes og/eller associerede landes bidrag eller medfinansiering
fra retlige enheder.
2. Når det drejer sig om de i artikel 11, stk. 3, litra d), omhandlede foranstaltninger, skal
foranstaltningen være baseret på de harmoniserede kapacitetskrav, der er aftalt i fællesskab af
de relevante medlemsstater og/eller associerede lande.
3. For de i artikel 11, stk. 3, litra e)-h), omhandlede foranstaltninger skal konsortiet påvise ved
hjælp af dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder:
(a) at mindst to medlemsstater og/eller associerede lande har til hensigt at købe det færdige
produkt eller anvende teknologien på en koordineret måde, herunder fælles indkøb
(b) at foranstaltningen er baseret på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab
af medlemsstaterne og/eller associerede lande, som samfinansierer foranstaltningen.
Artikel 24
Supplerende kriterier for støttetildeling
Ud over de kriterier for støttetildeling, der er omhandlet i artikel 13, kan der i arbejdsprogrammet også
tages hensyn til:
(a) bidraget til at øge effektiviteten i løbet af forsvarsprodukters og -teknologiers
livscyklus, herunder omkostningseffektiviteten og de potentielle synergier i indkøbs- og
vedligeholdelsesfaserne samt bortskaffelsesfasen.
(b) graden af samarbejde mellem medlemsstaterne i den støtteberettigede foranstaltning.
Artikel 25
Ejendomsret til resultater
1. Unionen skal ikke have ejendomsret til produkter eller teknologier, som er et resultat af
udviklingsforanstaltninger, ligesom den ikke skal have nogen intellektuelle
ejendomsrettigheder til foranstaltningernes resultater.
2. Resultaterne af de foranstaltninger, der modtager støtte fra fonden, må ikke være underlagt
nogen form for kontrol eller begrænsning af ikke-associerede tredjelande eller retlige enheder
i ikke-associerede tredjelande, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige
enheder, herunder i form af teknologioverførsel.
3. Hvad angår resultater frembragt af modtagere, skal Kommissionen underrettes om enhver
overførsel af ejendomsret eller udstedelsen af en licens til ikke-associerede tredjelande.
Sådanne overdragelser af ejendomsret eller udstedelsen af en licens må ikke være i strid med
Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne
DA 37 DA
forordning som fastsat i artikel 3, da det ellers vil kræve tilbagebetaling af den finansiering,
der stilles til rådighed under fonden.
4. Som en undtagelse fra stk. 1, når Unionens bistand ydes i form af offentlige udbud, skal
Unionen have ejendomsret til resultater, og medlemsstater og/eller associerede lande skal
have ret til gratis, ikke-eksklusiv licens til anvendelse af resultaterne efter skriftlig anmodning
herom.
Artikel 26
Underretning af projektlederen
Hvis medlemsstaterne og de associerede lande udnævner en projektleder, foretager Kommissionen
udbetaling til de støtteberettigede modtagere efter underretning af projektlederen.
DA 38 DA
AFSNIT IV
FORVALTNING, OVERVÅGNING
EVALUERING OG KONTROL
Artikel 27
Arbejdsprogrammer
1. Fonden gennemføres ved årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der er fastlagt i
overensstemmelse med finansforordningens artikel [110]. Arbejdsprogrammerne skal, hvis
det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
2. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter
proceduren i artikel 28, stk. 2.
Artikel 28
Udvalg
1. Kommissionen skal bistås af et udvalg i den i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendte
betydning. Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes som observatør for at bidrage med
synspunkter og ekspertise. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 29
Uafhængige eksperter
1. Kommissionen udnævner uafhængige eksperter til at bistå med evalueringen af forslag i
overensstemmelse med finansforordningens artikel [237]. Den kan ligeledes udpege
uafhængige eksperter til at rådgive eller bistå med overvågning af foranstaltningernes
gennemførelse.
2. De uafhængige eksperter skal være EU-borgere, som udpeges og udvælges på grundlag af
indkaldelser af interessetilkendegivelser henvendt til relevante organisationer såsom
forsvarsministerierne og underordnede agenturer, forskningsinstitutioner, universiteter,
erhvervsorganisationer eller virksomheder i forsvarssektoren med henblik på at opstille en
liste over eksperter. Uanset finansforordningens artikel [237] offentliggøres denne liste ikke.
3. De uafhængige eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse udstedt af en
medlemsstat.
4. Det i artikel 28 omhandlede udvalg underrettes hvert år om listen over eksperter.
5. Uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal
være afpasset de opgaver, de skal løse.
Artikel 30
Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer
1. Inden for denne forordnings anvendelsesområde:
(a) skal hver medlemsstat eller associeret land sikre, at deres nationale
sikkerhedsbestemmelser giver en grad af beskyttelse af EU's klassificerede
DA 39 DA
informationer, der svarer til den, der sikres ved de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for
sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer21
og ved Rådets
sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU22
(b) skal medlemsstater og associerede lande straks underrette Kommissionen om de i litra
a) nævnte nationale sikkerhedsforskrifter
(c) må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i
tredjelande, kun behandle EU's klassificerede informationer vedrørende fonden, såfremt
de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der
mindst svarer til den, der sikres ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets sikkerhedsforskrifter
som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter,
der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en
informationssikkerhedsaftale, herunder, når der er relevant, spørgsmål vedrørende
industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den
pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i
TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU
(d) uden at foregribe artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel
sikkerhed som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, kan en
fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få
adgang til EU's klassificerede informationer, når det på enkeltsagsbasis skønnes
nødvendigt afhængigt af disse oplysningers art og indhold, princippet om, at
modtageren ikke skal gives flere oplysninger end højst nødvendigt (need-to-know) og
omfanget af Unionens interesse i videregivelsen.
2. I forbindelse med foranstaltninger, der omfatter, kræver og/eller indeholder klassificerede
informationer, skal det relevante finansieringsorgan i indkaldelsen af
forslag/udbudsdokumenterne specificere alle de foranstaltninger og krav, der er nødvendige
for at sikre disse oplysningers sikkerhed på det krævede niveau.
3. For at lette udvekslingen af følsomme oplysninger mellem Kommissionen, modtagere og,
hvor det er relevant, medlemsstaterne opretter Kommissionen et elektronisk
informationsudvekslingssystem.
Artikel 31
Overvågning og rapportering
1. Indikatorer til overvågning af fondens gennemførelse og udvikling hen imod opfyldelsen af
de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3 er anført i bilaget.
2. For at sikre en effektiv vurdering af fondens udvikling hen imod opfyldelsen af dens
målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at
21
EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53.
22
EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1.
DA 40 DA
gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med
bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Kommissionen skal regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere om
de fremskridt, der gøres. Kommissionen skal til dette formål etablere de nødvendige
overvågningsordninger.
4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af fondens
gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til det formål
pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 32
Evaluering af fonden
1. Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Den foreløbige evaluering af fonden foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger
om fondens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af fondens gennemførelse.
Den foreløbige evalueringsrapport vil navnlig omfatte en vurdering af fondens forvaltning,
gennemførelsesgrader, projekttildelingsresultater, herunder SMV'ers og midcapselskabers
inddragelse og graden af deres grænseoverskridende deltagelse, samt finansiering i
overensstemmelse med finansforordningens artikel [195] pr. 31. juli 2024. Kommissionen kan
forelægge forslag til passende ændringer af denne forordning.
3. Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter den 31. december 2031,
skal Kommissionen udarbejde en endelig evalueringsrapport om fondens gennemførelse. Den
endelige evalueringsrapport skal indeholde resultaterne af gennemførelsen, så vidt det er
muligt i betragtning af fondens tidsmæssige virkninger. Rapporten skal - på baggrund af
relevante høringer af medlemsstater, associerede lande og centrale interesserede parter -
navnlig evaluere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i
artikel 3. Rapporten skal også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers
deltagelse i projekter, der gennemføres under fonden, såvel som af SMV'ers og
midcapselskabers integration i den globale værdikæde. Evalueringen skal desuden indeholde
oplysninger om modtagernes oprindelsesland og, hvis det er muligt, fordelingen af de
frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.
4. Kommissionen skal meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger
hertil.
Artikel 33
Revision
Revisioner af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end
dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, skal danne grundlag for den
generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [127]. Den Europæiske Revisionsret skal revidere
regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 287 i TEUF.
Artikel 34
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i fonden i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international
aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige
anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske
DA 41 DA
Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres
respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage
undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Artikel 35
Information, kommunikation og PR-virksomhed
1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende EU-finansieringens oprindelse og sikre dens
synlighed (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem
sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset
forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen skal gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden
og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også
bidrage til den interne formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører
målsætningerne i artikel 3.
DA 42 DA
AFSNIT V
DELEGEREDE RETSAKTER,
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 36
Delegerede retsakter
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en
ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2. Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er
i kraft.
3. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning af 13. april 2016.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 37
Ophævelse
6. Forordning (EU) …/…. (program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri) ophæves
med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 38
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af de pågældende
foranstaltninger frem til deres afslutning, under [forordningen om et program for udvikling af
den europæiske forsvarsindustri] eller den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de
afsluttes.
2. Finansieringsrammen for fonden kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand,
som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til dens forgængere, [forordningen om et program for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri] samt den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning.
DA 43 DA
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter
som nævnt i artikel 4, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den
31. december 2027.
Artikel 39
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er):
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 2 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den
Europæiske Forsvarsfond for perioden 2021-2027
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Sikkerhed og forsvar
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning23
om forsvarsrelateret forskning under Den Europæiske Forsvarsfond
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning om udvikling af
forsvarskapacitetsvinduet under Den Europæiske Forsvarsfond
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Lovgivningsforslaget om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond er baseret på
artikel 173 iTEUF (industri) og artikel 182 i TEUF (forskning). Fondens generelle
målsætning er at forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne.
Forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond vil give Kommissionen mulighed
for at oprette et finansieringsprogram, som hovedsagelig gennemføres ved hjælp af
tilskud, der indrømmes efter årlige indkaldelser af forslag og gennem
arbejdsprogrammer, der vedtages ved en udvalgsprocedure.
Der skal udarbejdes et sæt procedurer (finansielle, lovgivningsmæssige, IT:
behandling af følsomme oplysninger), dokumenter og formularer på grundlag af
erfaringerne fra gennemførelsen af den forberedende foranstaltning vedrørende
forsvarsforskning (2016-2018) og programmet for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri (2019-2020).
23
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 3 DA
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (ex ante)
Forskningsprojekter på forsvarsområdet forvaltes i dag næsten udelukkende på
nationalt niveau, og forsknings- og udviklingsfaserne er de mest risikobetonede. På
grund af knappe nationale budgetmidler finansieres disse faser ganske enkelt ikke i
de fleste medlemsstater, hvilket betyder, at medlemsstaterne bliver afhængige af
standardiserede produkter og af deres leverandører.
Den europæiske forsvarssektor lider under lave investeringer og er præget af
opsplitning efter nationale grænser, der fører til vedvarende dobbeltarbejde. Desuden
afslører et kig på den eksisterende forsvarsindustri i EU stadigt større mangler,
aldrende teknologier og mangel på nye programmer, især samarbejdsprogrammer.
Grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre udnyttelse af stordriftsfordele
ved at mindske dobbeltarbejde og bane vej for udvikling af nødvendige produkter og
teknologier.
Også manglen på koordinering og sammenhæng mellem medlemsstaterne er
ugunstig for den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne i forhold til de
internationale modparter, mens den til stadighed er en stor udgiftspost på det
nationale budget og udgør en betydelig hindring for gennemførelsen af den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi ved yderligere at stimulere det industrielle
forsvarssamarbejde gennem positive incitamenter til innovation, herunder inden for
teknologier med revolutionerende virkninger, til projekter for anvendt forskning og
til udvikling af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, der ikke kan
gennemføres på nationalt niveau i betragtning af omkostningerne og de hermed
forbundne risici.
Støtte fra Den Europæiske Union vil gøre det muligt for forsvarsindustrien at afsætte
de fornødne midler til projekter, hvilket ofte er umuligt for et enkelt land: Arten af
disse projekter og de dermed forbundne omkostninger nødvendiggør et tværnationalt
samarbejde.
Forordningen indfører et juridisk krav om fælles tekniske specifikationer, som får
medlemsstaterne og deres forsvarsindustri til at bevæge sig i retning af fælles
standarder, som medfører et bedre og mere effektivt samarbejde.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Pilotprojektet og den forberedende foranstaltning vedrørende vinduet for
forsvarsrelateret forskning og programmet for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri samt programmet for udvikling af forsvarskapacitetsvinduet er
programmer, der svarer til de foreslåede foranstaltninger: erfaringerne med disse
programmer, især vedrørende forvaltningsmodeller, bruges til at definere
forvaltningen og opfølgningen af Den Europæiske Forsvarsfond.
DA 4 DA
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Det vil blive tilstræbt at skabe synergivirkninger med andre programmer for
forskning og innovation, der gennemføres af andre generaldirektorater i Europa-
Kommissionen:
- de projekter, der skal finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond, kan drage fordel
af resultaterne af civile forskningsprojekter med dobbelt anvendelse, som finansieres
under Horisont Europa f.eks. inden for luft- og vandtransport
- der forventes desuden gensidige virkninger, hvor projekter der finansieres under
Horisont Europa kan drage fordel af resultaterne af de projekter, der finansieres
under Den Europæiske Forsvarsfond: Dette afspejler de amerikanske erfaringer fra
Defence Advanced Research Projects Agency (DARPA), som viser, at resultaterne af
forsvarsprojekter gavner den civile sektor. Den Europæiske Forsvarsfond kan bl.a.
have en indvirkning på transport-, kommunikations- og energiområdet.
Det er vigtigt at sikre en god koordination af FoU- og innovationsprogrammer for at
maksimere synergivirkningerne og investeringsafkastet, og der sikres koordinering
med henblik på et effektivt samarbejde.
DA 5 DA
Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
 Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
 Finansielle virkninger fra 1.1.2021 til 31.12.2027 for
forpligtelsesbevillinger og fra 1.1.2021 til 31.12.2033 for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)24
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
 i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
 i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
Bemærkninger
Fonden gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med
finansforordningen.
Afhængigt af resultatet af en fremtidig cost-benefit-analyse vil hovedparten af
budgettet kunne gennemføres ved uddelegering til et forvaltningsorgan25
.
24
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 6 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I overensstemmelse med artikel 29 i den foreslåede forordning om oprettelse af Den
Europæiske Forsvarsfond for perioden 2021-2027 vil Kommissionen regelmæssigt
overvåge programmets gennemførelse og årligt aflægge beretning om de fremskridt,
der er gjort ved at undersøge de finansielle aktiviteter og vurdere de opnåede
resultater.
De indsamlede oplysninger bør gøre det muligt for Kommissionen at aflægge rapport
om de opnåede fremskridt i overensstemmelse med artikel [38, stk. 3, litra e), i
forordning nr. 966/2012] og med henvisning til de specifikke målsætninger, der er
nævnt i artikel 3, stk. 2, i udkastet til forordning.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for de(n) påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Forvaltningsmetoder: Kommissionen har til hensigt at gennemføre Den Europæiske
Forsvarsfond gennem direkte forvaltning (herunder gennem forvaltningsorganer,
som den foretrukne løsning).
Brugen af direkte forvaltning til hovedparten af det budget, der er afsat til Den
Europæiske Forsvarsfond, præciserer ansvarsområderne (gennemførelse ved
anvisningsberettigede) forkorter leveringskæden (kortere tid til bevilling af tilskud og
tid til udbetaling) og mindsker gennemførelsesomkostningerne (ingen
forvaltningsgebyrer)
Finansieringsmekanisme(r): Tilskud vil være det vigtigste instrument i Den
Europæiske Forsvarsfond, bl.a. som støtte til prækommercielle udbud, der
iværksættes af medlemsstaterne. Priser kan anvendes til banebrydende innovation.
- Tilskud: Forskning på forsvarsområdet er underfinansieret eller finansieres ganske
enkelt ikke i de fleste medlemsstater, og investeringer i FoU har ringe muligheder for
at blive videreført af industrien (nationalt marked med kun én køber, nedbringelse af
nationale forsvarsbudgetter, usikre eksportmuligheder). Incitamenter for
forsvarsforskning på EU-plan skal ske gennem tilskud, der dækker 100 % af de
støtteberettigede omkostninger. Den samme logik gælder som hovedregel for
udvikling af fælles aktioner (undersøgelser, fælles certificering,...) og for støtte til
medlemsstaternes prækommercielle udbud, undtagen foranstaltninger vedrørende
udvikling af prototyper, hvor medfinansieringssatsen vil være lavere ("supplerings"-
strategi fra 20 til 50 %).
25
Gennemførelsen af programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan, alt
afhængigt af resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. De
relevante administrationsbevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og
forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
DA 7 DA
- Priser kan anvendes til at fremme banebrydende innovation fra en bred vifte af
interessenter (universiteter, SMV'er, forskningscentre osv.), til at opdage nye
teknologier eller nye samlinger af eksisterende teknologier, der kan opfylde et
forsvarsbehov. Med denne metode er det vanskeligt at anslå omkostningerne, og
priser er tilsyneladende et økonomisk redskab i forhold til tilskud (vinderen tager det
hele).
Betalingsmetoder: Så vidt muligt vil der blive anvendt outputbaseret tilskud,
herunder et fast engangsbeløb, for at nedbringe omkostningerne til gennemførelsen
af Den Europæiske Forsvarsfond:
- forventede resultater og de hertil svarende dokumenter vil blive fastsat i
tilskudsaftalerne med henblik på iværksættelse af betalinger og clearing af
forfinansiering
- tilfredsstillende udførelse af de aftalte forventede resultater vil trække på ekspertise
fra tredjeparter, der udvælges af Kommissionen på grund af deres tekniske viden.
Betaling vil ske på grundlag af en vurderingsrapport.
Kontrolstrategi
Hvor det er muligt i aktioner, der gennemføres under direkte forvaltning, vil
Kommissionen anvende instrumenter (udbud, tilskud, priser), hvor de
støtteberettigede omkostninger anslås på forhånd og godtgøres/betales på grundlag af
resultater (rapporter), der godtgør, at de forventede resultater som fastsat i
tilskudsaftalen (tekniske bilag) er opfyldt. Omfattende anvendelse af faste
engangsbeløb og enhedsomkostninger, som aftales på forhånd, vil begrænse
fejmarginen til under 2 %.
Om nødvendigt vil den kvalitative vurdering af resultater blive foretaget af
uafhængige eksperter, der ansættes af Kommissionen, eller i specifikke tilfælde
(prototyper), af den projektleder, der blev valgt i samarbejde med medlemsstaterne
(afstemning af interesser).
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og de(t) interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
De udpegede risici for gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsfond er:
Risici knyttet til tidsplanen: Tidsplan, forsinkelser i gennemførelsen
Gennemførelse under direkte forvaltning bør reducere denne risiko, da
gennemførelsen ved anvisningsberettigede (herunder forvaltningsorganer) forkorter
tiden til bevilling af tilskud (TTG - time to grant) og tiden til udbetaling (TTP - time
to pay) i forhold til en gennemførelse via en befuldmægtiget, idet man undgår
følgende trin:
- forhandling om, udarbejdelse og undertegnelse af en delegationsaftale
- undertegnelse af aftaler om årlig overførsel af midler, hvorved forpligtelses- og
betalingsbevillingerne stilles til rådighed for den befuldmægtigede
- finansiel forvaltning af aftaler vedrørende overførsel af midler
Ledelsesrelateret risiko og risiko ved manglende bevillinger:
- Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne under udvalgsproceduren.
Den praksis, der er udviklet under den forberedende foranstaltning og under
programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, hvor medlemsstater
DA 8 DA
involveres fra udarbejdelsen af arbejdsprogrammer på en interaktiv måde, bør
begrænse risikoen.
- Den Europæiske Forsvarsfonds manglende tiltrækningskraft i forhold til den
nationale industri, navnlig på grund af Kommissionens uhensigtsmæssige behandling
af følsomme oplysninger eller omfattende bureaukrati i
gennemførelsesbestemmelserne.
Der vil blive oprettet et særligt netværk/system til udveksling af følsomme
oplysninger, og om nødvendigt vil gennemsigtighedsreglerne blive suspenderet i
behørigt begrundede årsager (klassificeret information, beskyttelse af
personoplysninger, forretningshemmeligheder). Som led i evalueringen af
tilskudsansøgninger vil Kommissionen benytte uafhængige eksperter, som er blevet
tildelt en passende sikkerhedsgodkendelse af en medlemsstat. Kommissionen vil
sikre en passende rotation af disse eksperter.
Hvor det er muligt, vil Kommissionen basere sig på sædvanlig interessenternes
sædvanlige regnskabspraksis med enhedsomkostninger.
Finansielle risici:
- Høje forvaltningsomkostninger, navnlig for så vidt angår kontrolomkostninger
- lav budgetudnyttelsesgrad (forsinkelser, manglende tiltrækningskraft eller
uhensigtsmæssig udformning af betingelserne for tilskudsberettigelse)
- høj fejlprocent som følge af ikke-tilskudsberettigede omkostninger og
støttemodtageres eller befuldmægtigedes manglende forståelse af EU's finansielle
regler.
Kommissionen påtænker at gennemføre Fonden gennem anvisningsberettigede
(inklusive forvaltningsorganer) med uddannede og velbemandede teams. Dette sikrer
en god viden om finansielle og kontraktmæssige regler ved gennemførelsen af Den
Europæiske Forsvarsfond. Der vil blive arrangeret workshopper for at sikre en god
forståelse blandt tilskudsmodtagerne om deres rapporteringsforpligtelser og de
gældende finansielle regler.
Endvidere har Kommissionen planer om forenklede finansieringsregler med
outputbaserede instrumenter (f.eks. faste engangsbeløb for supplerende finansiering
(prototyper), høj fast takst for indirekte omkostninger (+/- 25 %). Klare og rimelige
forventede output vil indgå i aftaler om tilskud som grundlag for betalingerne.
Dette burde begrænse de efterfølgende kontroller af input (fakturaer, timesedler),
rette kontrollerne mod output (demonstrationer, prototyper, attesteringsrapporter...)
og dermed reducere kontrolomkostningerne og fejlprocenten.
Tekniske risici: Vanskeligheder i forbindelse med specifikke udviklingsprojekter
(etik, intellektuelle ejendomsrettigheder); tekniske problemer; lavt
performanceniveau i form af FoU-resultater.
Der vil blive fastsat klare regler om intellektuelle ejendomsrettigheder i modellen for
aftaler om tilskud til forskning og udvikling. Alle tilskudsansøgninger vil blive
screenet af et etisk udvalg (eksterne eksperter) før udvælgelsen, for at sikre, at
aktiviteterne er i overensstemmelse med internationale konventioner. Selv om
udvælgelsen af udviklingsprojekter vil være baseret på rimelige chancer for
produktion (nødvendig medfinansiering fra medlemsstaterne), er manglende eller
DA 9 DA
dårlige resultater kendetegnende for forskningsaktiviteter, hvor retten til fiasko bør
anerkendes.
Omdømmemæssig risiko: forventede vanskeligheder med visse ngo'er, der anfægter
begrundelsen for Den Europæiske Forsvarsfond og vil anfægte dens gennemførelse
på alle niveauer.
Kommissionen påtænker målrettede kommunikationsaktiviteter, bl.a. anvendelse af
krisekommunikation for at begrunde eksistensen og funktionen af Den Europæiske
Forsvarsfond på EU-plan.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Hovedparten af programmets budget vil være under direkte forvaltning. På baggrund
af Kommissionens erfaringer med forvaltning af tilskud anslår Kommissionen, at de
samlede kontrolomkostninger udgør ca. 0,1 % af de forvaltede midler.
Med hensyn til den eller de forventede fejlprocenter er det målet at holde
fejlprocenten under tærsklen på 2 %. Kommissionen mener, at gennemførelsen af
programmet under direkte forvaltning med uddannede (erfarent personale, eventuelt
rekrutteret som UNE) og velbemandede hold, der handler under delegerede
anvisningsberettigede ved hjælp af klare regler og en hensigtsmæssig anvendelse af
outputbaserede instrumenter vil opretholde en fejlprocent under
væsentlighedstærsklen på 2 %.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelse til at
undersøge operationer, der støttes under dette initiativ.
Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med ikke-associerede
tredjelandes enheder og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser
om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en
bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af
Revisionsretten eller OLAF, om nødvendigt ved kontrol på stedet. Kommissionens
tjenestemænd, der har den fornødne sikkerhedsgodkendelse, foretager besøg på
stedet.
Endelig vil medlemsstaternes kontrol af listen over udvalgte projekter samt nogle
medlemsstaters deltagelse som medfinansieringspartnere i de største projekter
begrænse risikoen for svig i forhold til skatteydernes interesser (afstemning af
interesser mellem donorer). Ved at fokusere på resultater med outputbaserede
instrumenter vil man begrænse forekomsten af uregelmæssigheder.
DA 10 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Udgiftsområde
i den flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
5 – Sikkerhed og forsvar
OB/IOB
26
fra
EFTA-
lande
27
fra
kandidatlan
de
28
fra ikke-
associere
de
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s [artikel 21, stk. 2,
litra b)]
13.02.01 - Kapacitetsudvikling OB JA NEJ NEJ NEJ
13.02.02 - Forsvarsforskning OB JA NEJ NEJ NEJ
13.01.01 - Administrativ støtte IOB JA NEJ NEJ NEJ
26
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
27
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
28
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 11 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 Sikkerhed og forsvar
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
13.02.01 - Kapacitetsudvikling
Forpligtelser (1) 996 515 995 939 995 357 1 095,012 1 294,543 1 494,266 1 993,374 8 865,006
Betalinger (2) 252,448 446,251 583,628 810,579 981,440 1 214,568 1 409,358 3 166,735 8 865,006
13.02.02 - Forsvarsforskning
Forpligtelser (1) 498,257 497,970 497,679 497,733 597,482 697,324 797,349 4 083,794
Betalinger (2) 123,978 262,396 324,408 389,666 463,085 537,022 613,865 1 369,373 4 083,794
13.01.01 - Administrativ støtte 29 Forpligtelser =
betalinger
(3) 5,228 6,091 6,964 7,255 7,975 8,410 9,277 51,200
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser =1+3 1 500,000 1 500,000 1 500,000 1 600,000 1 900,000 2 200,000 2 800,000 13 000,000
Betalinger =2+3 381,654 714,738 915,000 1 207,500 1 452,500 1 760,000 2 032,500 4 536,108 13 000,000
29
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 12 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administrationsudgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 5,768 6,631 7,711 8,002 8,722 9,156 10,024 56,014
Andre administrationsudgifter 0,390 0,398 0,406 0,414 0,422 0,431 0,439 2,900
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt) 6,158 7,029 8,117 8,416 9,144 9,587 10,463 58,914
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 1 506,158 1 507,029 1 508,117 1 608,416 1 909,144 2 209,587 2 810,463 13 058,914
Betalinger 387,812 721,767 923,117 1 215,916 1 461,644 1 769,587 2 042,963 4 536,108 13 058,914
DA 13 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
5,768 6,631 7,711 8,002 8,722 9,156 10,024 56,014
Andre
administrationsudgifter
0,390 0,398 0,406 0,414 0,422 0,431 0,439 2,900
Subtotal
UDGIFTSOMR
ÅDE 7i den flerårige
finansielle ramme
6,158 7,029 8,117 8,416 9,144 9,587 10,463 58,914
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
30
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
5,228 6,091 6,964 7,255 7,975 8,410 9,277 51,200
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
5,228 6,091 6,964 7,255 7,975 8,410 9,277 51,200
I ALT 11,386 13,120 15,081 15,671 17,119 17,997 19,740 110,114
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
30
Teknisk og/eller administrativ støtte og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 14 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført
herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Hovedsæder og Kommissionens
repræsentationer 30 35 41 42 46 48 52
Delegationer
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
31
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet 19 21 24 26 28 30 34
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
32
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT
49 56 65 68 74 78 86
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet
allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. Ovenstående tabel indeholder et overslag, for perioden for den næste
flerårige finansielle ramme, over de nødvendige FTE:
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Politiske opgaver og teamledelse for gennemførelsen af tilskudsprogrammet
Eksternt personale Gennemførelse af finansieringsordninger for tilskud
31
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
32
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 15 DA
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
 indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
 indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
p.m. p.m. p.m p.m p.m p.m p.m p.m.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
p.m. p.m. p.m p.m p.m p.m p.m p.m.
Anslåede virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
 for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Forslagets/initiativets virkninger
33
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...] p.m. p.m. p.m p.m p.m p.m p.m
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
–
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
–
33
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.