Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Fonden for Intern Sikkerhed

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2018
COM(2018) 472 final
2018/0250 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Fonden for Intern Sikkerhed
{SWD(2018) 347 final} - {SWD(2018) 348 final} - {SEC(2018) 315 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0472
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Sikkerhedstruslerne i Europa er i de senere år blevet større og mere forskelligartede. De har
vist sig i form af terrorangreb, nye typer organiseret kriminalitet samt cyberkriminalitet.
Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det nødvendigt med
en stærk og koordineret indsats fra EU's side. Ud over udfordringerne med hensyn til den
interne sikkerhed står Europa over for komplekse trusler udefra, som ingen medlemsstat kan
klare på egen hånd. EU's indsats har sikret en omfattende og hurtig reaktion, som blev fastlagt
i dagsordenen om sikkerhed fra 2015. Sikkerhedsspørgsmålet vil fortsat være af afgørende
betydning for EU de kommende år, og Europas borgere forventer, at EU og deres nationale
regeringer skaber sikkerhed i en usikker verden under hastig forandring.
De udfordringer, som EU står overfor, navnlig som følge af international terrorisme, kan ikke
klares af medlemsstaterne hver for sig og uden EU's finansielle og tekniske støtte. I en tid,
hvor terrorisme og anden grov kriminalitet går på tværs af grænserne, har medlemsstaterne
fortsat et ansvar over for deres borgere for at sikre den offentlige sikkerhed under fuld
overholdelse af EU's grundlæggende rettigheder, men EU kan støtte disse foranstaltninger. I
traktaterne er der i den forbindelse fastsat bestemmelser om at sikre et højt sikkerhedsniveau,
bl.a. ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og koordinerings- og
samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og de
øvrige kompetente myndigheder.
De decentraliserede agenturer, dvs. Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse
inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EMCDDA), spiller en vigtig operationel og koordinerings- og
støttemæssig rolle ved gennemførelsen af EU's prioriteter, målsætninger og aktiviteter på
sikkerhedsområdet.
Fonden for Intern Sikkerhed er oprettet for at fremme samarbejdet på tværs af grænserne og
informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre
relevante myndigheder, navnlig for at øge interoperabiliteten mellem EU's forskellige
sikkerhedssystemer for derved at gøre grænseforvaltningen og migrationsstyringen mere
effektiv og for at lette fælles operationelle operationer samt tilvejebringe støtte til uddannelse,
med henblik på at opføre væsentlige sikkerhedsrelevante faciliteter, indføre systemer til
indsamling og behandling af passagerlisteoplysninger i overensstemmelse med EU-retten og
købe det nødvendige tekniske udstyr. Den har til formål at øge det operationelle samarbejde
på tværs af grænserne i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af
grænseoverskridende kriminalitet og at støtte indsatsen for at styrke kapaciteten til at
forhindre sådanne forbrydelser, herunder terrorisme, navnlig gennem et øget samarbejde
mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private partnere fra forskellige
medlemsstater.
Kommissionen foreslår i sin meddelelse om et moderne budget for en Union, der beskytter,
styrker og forsvarer1
at gange EU-midlerne til intern sikkerhed med 1,8 i forhold til den
1
COM(2018) 321 final af 2.5.2018.
DA 2 DA
nuværende periode 2014-2020 for at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU og samtidig styrke de
decentraliserede agenturers rolle på dette område. Dette forslag omfatter dog ikke de midler,
der skal tildeles agenturerne. Det regulerer kun Fonden for Intern Sikkerhed, som skal bidrage
til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Finansieringsrammen for Fonden for Intern
Sikkerhed i perioden 2021-2027 vil være på 2,5 mia. EUR (i løbende priser).
Den vigtigste udfordring, der forsøges løftet med forslaget, er behovet for større fleksibilitet i
forbindelse med forvaltningen af den fremtidige fond i forhold til den nuværende
programmeringsperiode, men også for redskaber, der kan sikre, at finansieringen kanaliseres
over mod EU-prioriteter og -foranstaltninger med en væsentlig merværdi på EU-plan. Der er
behov for nye mekanismer for tildeling af midler mellem delt, direkte og indirekte forvaltning
for at klare de nye udfordringer og prioriteter.
Finansieringen gennemføres ved delt forvaltning for medlemsstaternes vedkommende og
direkte/indirekte forvaltning for Kommissionens.
I forbindelse med fordelingen af midlerne er fleksibilitet vigtig ved fastsættelsen af den rigtige
gennemførelsesmetode og de områder, hvortil der skal ydes støtte, samtidig med at der
opretholdes en kritisk masse til forudgående finansiering til strukturelle og store flerårige
investeringer i overensstemmelse med medlemsstaternes behov for yderligere at udvikle deres
sikkerhedssystemer. Ved tildelingen af midler vil der også blive taget fuldt hensyn til behovet
for, at medlemsstaterne fuldt ud overholder EU-retten, og behovet for at målrette
investeringerne mod vigtige EU-prioriteter
Tildelingen af midler til medlemsstaternes programmer vil ske ved brug af en fordelingsnøgle
bestående af tre kriterier: 1) bruttonationalproduktet, 2) områdets størrelse og 3)
befolkningsstørrelse. Det foreslås at lade de forskellige kriterier have følgende vægt: 45 %
omvendt proportionalt med bruttonationalproduktet, 40 % proportionalt med
befolkningsstørrelsen og 15 % proportionalt med størrelsen af medlemsstatens område.
Andelen til medlemsstaternes programmer udgør 60 % af fondens samlede
finansieringsramme. Det foreslås, at medlemsstaterne får 50 % af finansieringsrammen i
begyndelsen af programmeringsperioden med mulighed for at supplere periodisk. Det er
hensigten, at der skal ske en fast supplering på 10 % af finansieringsrammen midtvejs (teknisk
tilpasning af fordelingsnøglen afhængigt af den finansielle performance, i henhold til hvilken
en medlemsstat skal have fremsat anmodninger om betalinger, der dækker mindst 10 % af de
oprindelige betalingsbevillinger).
De resterende 40 % af den samlede finansieringsramme skal forvaltes gennem den tematiske
facilitet, via hvilken der periodisk vil blive tildelt midler til en række prioriteter, der er fastsat
i Kommissionens finansieringsafgørelser. Denne facilitet giver mulighed for fleksibilitet i
forvaltningen af fonden ved at muliggøre udbetaling af midler til teknisk bistand på
Kommissionens initiativ og til følgende enkeltdele:
– støtte til særlige foranstaltninger, idet der ydes yderligere midler til målrettede
foranstaltninger med høj merværdi på EU-plan, gennem medlemsstaternes nationale
programmer
– støtte til EU-foranstaltninger, der forvaltes ved direkte og indirekte forvaltning og
– krisebistand.
DA 3 DA
Programmeringen af foranstaltningerne inden for rammerne af den tematiske facilitet
gennemføres via de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der vedtages ved
Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Faciliteten vil gøre det muligt at klare nye
prioriteter eller træffe hasteforanstaltninger og gennemføre dem ved brug af den
gennemførelsesmetode, der er bedst egnet til det politiske mål.
Der er brug for en yderligere forenkling i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet,
navnlig ved at sikre en sammenhængende tilgang med regler for forvaltningen af andre EU-
fonde ("et fælles regelsæt"), som indeholder bedre vejledning vedrørende forvaltnings- og
kontrolsystemer samt revisionskravene, og som sikrer, at de forenklede
omkostningsmuligheder udnyttes fuldt ud i forbindelse med reglerne for støtteberettigelse ved
delt forvaltning. Det er også vigtigt at maksimere merværdien på EU-plan på
indsatsområderne og at sikre en forbedret overvågnings- og evalueringsramme for derved at
styrke den performancebaserede forvaltning af fondene.
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i
overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017
fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og
Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Fonden for Intern Sikkerhed bygger videre på de foregående instrumenters investeringer og
resultater:
i) programmet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder , som bestod af
et særligt program for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet
(ISEC) og et særligt program for forebyggelse, beredskab og
konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede
risici (CIPS) i perioden 2007-2013
ii) instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
samt krisestyring (FIS-P), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 513/20142
og udgjorde en del af Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020
iii) narkotikapolitikdelen af programmet for retlige anliggender, der blev oprettet
ved forordning (EU) nr. 1382/20133
for perioden 2014 til 2020.
Via ovennævnte instrumenter er der blevet ydet støtte til de overordnede EU-politikker på
området intern sikkerhed, f.eks. politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
(herunder bekæmpelse af terrorisme, styrkelse af koordineringen og samarbejde mellem
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Europol) og krisestyring (beskyttelse af
mennesker og kritisk infrastruktur) og bekæmpelse af narkotikasmugling.
Indsatsen inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed skal være i overensstemmelse
med den indsats, der gøres af Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt
krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse
2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af
et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020.
DA 4 DA
inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EMCDDA). Fonden vil fungere i fuld komplementaritet med disse
agenturer. Kommissionen foreslår i sin meddelelse om et moderne budget for en Union, der
beskytter, styrker og forsvarer4
at afsætte 1 128 000 000 (i løbende priser) til EU-agenturerne
på området sikkerhed. Denne forordning omfatter ikke finansieringen af disse agenturer.
Finansieringen heraf fastsættes inden for rammerne af den almindelige budgetprocedure.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Omfanget og betydningen samt den skiftende og tværfaglige karakter af sikkerhedstruslerne
kræver en koordineret reaktion og intervention fra EU ved brug af alle EU's instrumenter.
Sikkerhed er et tværfagligt problem, og Fonden for Intern Sikkerhed vil ikke kunne sikre en
effektiv reaktion fra EU's side uden synergi med andre finansieringsinstrumenter. Der tages
derfor fat på sikkerhedsspørgsmålet i adskillige EU-programmer. For det første vil der blive
taget fast på sikkerhedsspørgsmålet i synergi og sammenhæng med Asyl- og
Migrationsfonden og Fonden for Integreret Grænseforvaltning (der består af instrumentet for
grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr). Overvågning, dvs.
opdagelse af smugling af ulovlige varer, sprængstoffer, prækursorer, ulovlig migration og
sikkerhedsscreeninger ved de ydre grænser, er vigtig for at opretholde sikkerheden overordnet
i EU. Et andet vigtigt element, nemlig synergien med politikkerne på migrations- og
grænseforvaltningsområdet, vil blive styrket med den store opskalering af Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til fuld operationel status med et stående korps på ca.
10 000 grænsevagter5
.
Derudover er det vigtigt med synergi og sammenhæng med fondene vedrørende
samhørighedspolitikken, sikkerhedsforskningsdelen under Horisont Europa, programmet for
det digitale Europa, programmet om retlige anliggender og programmet for rettigheder og
værdier. I betragtning af den indbyggede forbindelse mellem sikkerhed og retlige anliggender
i marken vil der blive opnået særlige synergier mellem Fonden for Intern Sikkerhed og
programmet for retlige anliggender med hensyn til at yde tilstrækkelig beskyttelse til ofre for
kriminalitet, finansiere fælles efterforskningshold og uddannelse af retsvæsenets aktører, sikre
interoperabilitet med det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, forbedre
forholdene i centre for frihedsberøvelse og det tværinstitutionelle samarbejde for så vidt angår
retlige anliggender og sikkerhed, herunder via organer med tilknytning til retsvæsenet såsom
Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed. Med hensyn til narkotikapolitikken er der
synergi med Den Europæiske Socialfond Plus, navnlig sundhedsdelen heraf. Det vil også
blive tilstræbt at sikre synergi på området sikkerhed for infrastruktur og det offentlige rum,
cybersikkerhed og forebyggelse af radikalisering. ESF+ kan spille en vigtig rolle i forbindelse
med forebyggelse af radikalisering gennem bedre integration, og EFRU og InvestEU kan
spille en vigtig rolle med at øge sikkerheden ved investeringer i infrastruktur i hele EU, og der
kan tages fat på cybersikkerheden ved at øge sikkerheden i forbindelse med IT-systemer.
Dette spørgsmål er i lighed med sikkerhed et grænseoverskridende og tværsektoriel fænomen
og et vigtigt element i programmet for det digitale Europa, og det er derfor nødvendigt at sikre
synergi med Fonden for Intern Sikkerhed.
Sikkerhed i forbindelse med globale spørgsmål og foranstaltninger uden for EU's grænser kan
have en betydelig indvirkning på den interne sikkerhed i EU. Der vil derfor fortsat blive ydet
4
COM(2018) 321 final af 2.5.2018.
5
Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer: den flerårige finansielle ramme for
2021-2027 (COM(2018) 321 af 2.5.2018).
DA 5 DA
støtte til foranstaltninger i og i relation til tredjelande via fonden, men de bør gennemføres i
fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for EU, som
støttes via EU's instrumenter for ekstern finansiering, herunder instrumentet for
førtiltrædelsesbistand. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger
tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden
udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så
vidt angår den eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder,
der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og
radikalisering, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse
af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), grov og organiseret
kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling. Sikkerhed er også tæt
knyttet til forsvar, og på forsvarsområdet skal EU tage et større ansvar for at beskytte sine
interesser, værdier og den europæiske måde at leve på.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retten til at træffe foranstaltninger på området indre anliggender har navnlig hjemmel i artikel
3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at "Unionen giver borgerne
et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer,
kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl,
indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".
Unionens indsats er berettiget på grundlag af de målsætninger, der er omhandlet i artikel 67 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter midler til at
sikre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der henvises også til artikel 80 i
TEUF, hvori det understreges, at disse EU-politikker og gennemførelsen af dem er underlagt
princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for
så vidt angår de finansielle aspekter.
Denne forordning har hjemmel i artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF, som
udgør kompatible retsgrundlag i lyset af de særlige retlige omstændigheder, der gør sig
gældende for beslutningstagning inden for rammerne af afsnit VI i TEUF.
Ved denne forordning vil der blive ydet støtte på grundlag af fælles EU-politikker (strategier,
programmer og handlingsplaner), lovgivning, praktisk samarbejde og trussels- og
risikovurderinger. Som følge heraf bør det program, via hvilket der på nuværende tidspunkt
ydes finansiel støtte til dette politikområde (FIS-politi) med forbehold af
overgangsbestemmelser ophæves med virkning fra 1. januar 2021
Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til en forordning om fælles
bestemmelser6
med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af
støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker.
Den del af FIS, der gennemføres ved delt forvaltning, er omfattet af disse bestemmelser.
De forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, forfølger mål, der supplerer
hinanden, og har samme forvaltningsmetode. I forordning (EU) .../... [forordningen om fælles
6
COM(2018) 375 af 29.5.2018.
DA 6 DA
bestemmelser] fastsættes der derfor en række fælles principper såsom partnerskab.
Forordningen indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og
programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås
med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering.
Den omfatter derfor grundforudsætninger og overvågnings-, rapporterings- og
evalueringsordninger. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for
støtteberettigelse, finansiel forvaltning og forvaltnings- og kontrolordninger.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forvaltningen af sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver især ikke
kan klare på egen hånd. Overordnet set er dette et område, hvor det giver en tydelig merværdi
at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.
På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre
sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt med et
tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de retshåndhævende
myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse trusler, f.eks. via udvekslinger af
oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier og fælles trussels- og
risikovurderinger. Finansiel støtte, der ydes i medfør af denne forordning, vil være med til at
styrke den nationale og europæiske kapacitet på disse politikområder, lette skabelsen af en
EU-ramme for solidaritet og en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter
disse politikker.
At tage hånd om sikkerheden i EU kræver betydelige ressourcer og en betydelig kapacitet fra
medlemsstaterne. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret koordinering, der
indebærer samling af medlemsstaternes ressourcer skaber stordriftsfordele og synergier og
sikrer derved en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den
gensidige tillid og ansvarsdelingen, hvad angår de fælles EU-politikker. Dette er særlig
relevant på området sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til alle slags fælles
operationer på tværs af grænserne for at forbedre samarbejdet mellem politi, toldvæsen,
grænsevagter og retslige myndigheder.
Hvad angår den eksterne dimension af indre anliggender, er det klart, at vedtagelsen af
foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge den
løftestangseffekt, som EU har brug for for at få tredjelande til at indgå et samarbejde med EU
om de sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i EU's og medlemsstaternes
interesse.
Dette forslag overholder nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive
gennemført ved delt forvaltning i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle
kompetencer, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at interventionen bør ske på passende
niveau, og at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under
anvendelsesområdet for indsatsen inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
som fastsat i afsnit V i TEUF. Målsætningerne og størrelsen af den tilsvarende finansiering
står i et rimeligt forhold til, hvad der ønskes opnået med fonden. Foranstaltningerne i dette
forslag vedrører den europæiske dimension af politisamarbejdet.
DA 7 DA
• Valg af retsakt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en intern fonde for sikkerhed.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I forslaget tages der hensyn til resultaterne af evalueringerne af de tidligere
finansieringsinstrumenter på området politisamarbejde. Det bygger videre på den
efterfølgende evaluering af Fonden for De Ydre Grænser, som var fonden i
programmeringsperioden 2007-2013, og den foreløbige evaluering af instrumentet for
finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik under Fonden for
Intern Sikkerhed (FIS - grænser og visa), som er fonden i den nuværende
programmeringsperiode (2014-2020). For så vidt angår de forskellige evalueringskriterier gav
det følgende resultater:
Det politiske instrument (FIS-P) har hovedsageligt været effektivt og bidraget til et højt
sikkerhedsniveau i EU ved at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende grov og
organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrke koordineringen og samarbejdet
mellem retshåndhævende myndigheder. Det har også været med til at forbedre
medlemsstaternes evne til at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser effektivt og i mindre
grad beskytte mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre
sikkerhedsrelaterede hændelser. Den foreliggende dokumentation viser, at det har været med
til at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og EU-organer og at
forbedre medlemsstaternes evne til at udvikle omfattende trussels- og risikovurderinger, selv
om der via instrumentet er blevet finansieret relativt få projekter på nationalt plan og EU-plan.
Der er blevet finansieret adskillige EU-foranstaltninger på området tidlig varsling og
samarbejde om kriseforebyggelse (f.eks. Atlasnetværket).
Hidtil har FIS-P dog kun medført begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke
medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur,
beskytte ofre, udvikle uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer og træffe
foranstaltninger med tredjelande og internationale organisationer, selv om de fleste projekter
vedrørende disse operationelle mål stadig er i gang.
Hvad angår virkningsgrad, viser evalueringen overordnet set under hensyntagen til
begrænsningerne i de oplysninger, der foreligger, at man nåede de ønskede resultater med
instrumentet med rimelige omkostninger til følge, både hvad angår menneskelige og
finansielle ressourcer. Nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger på nationalt plan for at
øge virkningerne. De fleste medlemsstater oplever dog problemer med EU's vejledning, fælles
indikatorer og rapporterings-/overvågningstidsplan. Trods forenklingsforbedringer kan den
måde, hvorpå størrelsen af den administrative byrde opfattes, anses for at undergrave
virkningsgraden.
Det fælles sæt procedurer for de tre fonde (Fonden for Intern Sikkerhed - Politi), Fonden for
Intern Sikkerhed - instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og Asyl-, Migration- og
Integrationsfonden (AMIF) blev anset for at føre til forenkling. De få medlemsstater, der
anvendte den forenklede omkostningsordning, erkendte, at den var effektiv med hensyn til at
mindske den administrative byrde. Forenklingsforanstaltningerne og foranstaltningerne for at
mindske den administrative byrde har dog kun delvis nået deres tilsigtede mål. Trods
DA 8 DA
forenklingsforbedringer foreligger der på nuværende tidspunkt kun begrænset dokumentation
for, at der er sket en væsentlig mindskelse af den administrative byrde. Overvågnings-,
rapporterings- og kontrolforanstaltningerne opfattes stadig som besværlige, og
medlemsstaterne har anmodet om yderligere vejledning for at opfylde EU's krav.
Rapporteringskravene og visse indikatorers manglende relevans blev også anført som
faktorer, der øger den administrative byrde.
Den oprindelige begrundelse og de oprindelige målsætninger for instrumentet er stadig
relevante i kølvandet på migrationskrisen. Der er blevet indført hensigtsmæssige mekanismer
for at dække de ændrede behov i både programmerings- og gennemførelsesfasen. Den
fleksibilitet, som instrumentet giver (mulighed for at overføre midler mellem forskellige
målsætninger), har været med til at dække de ændrede behov. Medlemsstaterne ønsker dog
endnu større fleksibilitet, hvilket kunne sikres ved at mindske antallet af nationale
målsætninger og gå væk fra at anvende minimumsbevillinger for hver målsætning.
Instrumentet anses for at være sammenhængende og dets mål komplementære med andre
nationale politikkers. Sammenhængen og komplementariteten med andre EU-
finansieringsinstrumenter blev sikret i programmerings- og gennemførelsesfasen. Der er
blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre den fortsætte sammenhæng og
komplementaritet i gennemførelsesfasen. Overvågningsudvalget og de ansvarlige
myndigheder spiller en vigtig rolle med at sikre sammenhæng. De forskellige
gennemførelsesmetoder har været gensidigt komplementære. Der synes dog at være nogen
plads til forbedringer for så vidt angår EU-agenturer og intern kohærens, da der blandt
støttemodtagerne kun er ringe kendskab til foranstaltninger og projekter inden for rammerne
af FIS.
Overordnet set har instrumentet sikret en merværdi på EU-plan for så vidt angår en
forbedring af det grænseoverskridende samarbejde, udvekslingen af viden og bedste praksis,
tilliden mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og anvendelsen af vigtige
EU-politikker (procesvirkninger). Det har også været med til at udvide anvendelsesområdet
og forbedre kvaliteten af foranstaltningerne for så vidt angår investeringer på
underprioriterede eller stærkt specialiserede områder. Køb af hypermoderne udstyr har øget
de nationale myndigheders evne til at gennemføre specialiserede interventioner med et
bredere anvendelsesområde. Instrumentet har desuden ført til flere typer videnudveksling og
uddannelseskurser vedrørende retshåndhævelse (virkninger for anvendelsesområdet). Det har
bidraget til harmoniseringen af forskning på EU-plan vedrørende forebyggelse af kriminalitet,
gjort det lettere at investere mere og ført til, at der fokuseres på langsigtede foranstaltninger
på dette område. Det har desuden muliggjort store investeringer, navnlig i IT-systemer,
uddannelse og specialiseret udstyr (volumenmæssige virkninger). Hvis der ikke var blevet
ydet støtte via FIS-P, ville det have skadet kvaliteten af EU's reaktion på det
grænseoverskridende samarbejde og medlemsstaternes evne til at gennemføre innovative
løsninger (rollevirkninger).
Instrumentets bæredygtighed er blevet sikret gennem tilpasning af dets foranstaltninger til og
disses komplementaritet med foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på nationale
prioriteter eller EU-krav. Der blev indført omfattende foranstaltninger og mekanismer, der
sikrer bæredygtigheden, i programmerings- og gennemførelsesfaserne, både under delt og
direkte forvaltning. Den igangværende gennemførelse af de fleste projekter gør det dog
vanskeligt at fastslå, om virkningerne for målgrupperne og på specifikke områder vil vare
ved.
DA 9 DA
• Høringer af interesserede parter
Der blev gennemført to målrettede offentlige høringer vedrørende EU-midler på migrations-
og sikkerhedsområdet fra 10. januar-9. marts 2018. Generelt understregede de adspurgte
behovet for en forenkling af gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne på området indre
anliggender, større fleksibilitet (navnlig for så vidt angår kapaciteten til at reagere på
migrations- og sikkerhedsrelaterede kriser) og øget finansiering og støtte på områder, hvor der
er en stor grad af ansvarsdeling (f.eks. asyl og grænseforvaltning) og/eller samarbejdet
mellem medlemsstaterne og med agenturer på området indre anliggender. Svarene viser, at
disse foranstaltninger kan forbedre instrumenternes effektivitet og øge merværdien på EU-
plan. De berørte parter påpegede også behovet for i højere grad at udnytte den politiske
indflydelse, der kan opnås i tredjelande via politikkerne på området indre anliggender.
Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder blev hørt inden for rammerne af AMIF-FIS-
udvalget. Medlemsstaterne gav input til de vigtigste finansieringsprioriteter og -problemer,
fondenes struktur og gennemførelsesmetoder. Andre vigtige berørte parter og modtagere af
støtte fra AMIF og FIS gennem direkte og indirekte forvaltning såsom internationale
organisationer og civilsamfundsorganisationer blev også hørt i lighed med de relevante
agenturer på området indre anliggender.
De berørte parter var enige om, at for at maksimere merværdien på EU-plan skal EU's
udgifter afspejle prioriteterne og de politiske forpligtelser på EU-plan og støtte
gennemførelsen af EU's regelsæt på området indre anliggender. De opfordrede til, at der blev
stillet tilstrækkelige midler til rådighed til at klare de nuværende og nye udfordringer. Der bør
også stilles tilstrækkelige midler til rådighed for agenturerne på området indre anliggender i
tråd med deres stadig flere aktiviteter. De berørte parter var enige om behovet for at indbygge
mere fleksibilitet i fondenes struktur. De fandt, at for fortsat at have tilstrækkelig fleksibilitet
til at kunne reagere på forhold, der forandrer sig, bør de flerårige nationale programmer
bevares. De ikkestatslige organisationer fandt, at man burde fortsætte med direkte forvaltning.
Disse høringer bekræftede, at der generelt er konsensus blandt de berørte parter om behovet
for at fastholde et bredt anvendelsesområde for EU-finansiering, herunder hvad angår dens
eksterne dimension, at øge virkningerne af politikkerne på området indre anliggender, i højere
grad forenkle gennemførelsesmekanismerne og sikre større fleksibilitet, navnlig for at kunne
reagere på krisesituationer.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Forberedelsen af de kommende finansielle instrumenter på området indre anliggender blev
påbegyndt i 2016 og er fortsat i 2017 og 2018. Som en del af dette arbejde gennemførte en
ekstern kontrahent i 2017 en undersøgelse vedrørende FFR til støtte for den
konsekvensanalyse, der blev iværksat i september 2017. Disse undersøgelser samlede alle
disponible resultater fra evalueringerne af de eksisterende finansielle instrumenter og fra
høringerne af de berørte parter, og der blev heri set nærmere på problemer, målsætninger og
politiske løsningsmodeller, herunder deres sandsynlige virkninger, således som de blev
undersøgt i konsekvensanalysen.
• Konsekvensanalyse
Der er blevet foretaget en konsekvensanalyse af dette forslag. Konsekvensanalysen
omfattende følgende: Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for
Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa og
DA 10 DA
instrumentet for toldkontroludstyr. Resuméet af konsekvensanalysen og den positive udtalelse
fra Udvalget for Forskriftskontrol kan ses på følgende
websted:http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia.
I konsekvensanalyserapporten blev de forskellige politiske løsningsmodeller for, hvordan
finansieringen vil blive tilvejebragt, analyseret, idet der blev taget fat på spørgsmål som
sammenhæng og komplementaritet med andre EU-finansieringsinstrumenter, den eksterne
dimension af finansiering på migrations- og sikkerhedsområdet, fleksibilitet i et stabilt
finansielt miljø (herunder den tematiske facilitet), gennemførelsesmetoder (del, direkte og
indirekte forvaltning), muligheden for at yde krisebistand og en mulig
midtvejsevalueringsmekanisme. Den foretrukne løsningsmodel er en kombination af
løsningsmodeller med udgangspunkt i resultaterne af og henstillingerne fra den efterfølgende
evaluering af de tidligere fonde (programmeringsperioden 2007-2013) og den foreløbige
evaluering af de nuværende fonde (programmeringsperioden 2014-2020).
I konsekvensanalysen tages der fat på henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol. Af
nedenstående tabel fremgår de vigtigste overvejelser og henstillinger for at opnå forbedringer,
der indkom vedrørende Asyl- og Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og
visa (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern sikkerhed,
og hvordan konsekvensanalyserapporten blev ændret for at afspejle disse.
De vigtigste overvejelser i Udvalget for
Forskriftskontrol
Ændringer af konsekvensanalyserapporten
I denne rapport forklares det ikke, hvordan EU's
voksende kompetence på disse områder [indre
anliggender] og agenturernes udvidede rolle vil
påvirke systemet som helhed.
For så vidt angår Asyl- og Migrationsfonden,
instrumentet for grænseforvaltning og visa (som en del
af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og
Fonden for Intern er rapporten blevet ændret for at
forklare, hvordan udvidelsen af EU's kompetence og
agenturernes større rolle påvirker de respektive fondes
roller (afsnit 3.2). Agenturerne på området indre
anliggender, som spiller en vigtig rolle i forbindelse
med gennemførelsen af EU's migrations- og
sikkerhedspolitik, kommer til at spille en vigtig rolle
under programmeringsfasen for de nationale
programmer, samtidig med at deres
overvågningsaktiviteter vil indgå i
midtvejsevalueringen. Formålet med agenturernes
udvidede mandat er ikke, at agenturerne skal overtage
de opgaver, medlemsstaterne udfører på nuværende
tidspunkt, men snarere at de skal være med til at
styrke og opgradere EU's og dets medlemsstaters
indsats på området migration, grænseforvaltning og
sikkerhed.
Yderligere overvejelser og henstillinger med
henblik på forbedringer
Ændringer af konsekvensanalyserapporten
1) I denne rapport redegøres der for de væsentligste
ændringer af programstrukturen og prioriteterne
sammenlignet med den nuværende
programmeringsperiode. Desuden skal rapporten
tydeliggøre anvendelsesområdet for programmets
eksterne dele, dvs. dets komplementaritet med
Rapporten blev ændret, så den afspejler de vigtigste
ændringer af programstrukturen sammenlignet med
den nuværende programmeringsperiode (afsnit 3.2) og
tydeliggør anvendelsesområdet for den eksterne del og
dens komplementaritet med instrumenterne til
finansiering af indsatsen udadtil (afsnit 3.3).
DA 11 DA
instrumenterne til finansiering af indsatsen udadtil. Fondenes målsætninger tager udgangspunkt i deres
forgængeres anvendelsesområde, som generelt blev
anset for at være tilstrækkeligt bredt til at støtte
gennemførelsen af EU's politiske prioriteter og give en
merværdi på EU-plan. Tilpasningen til prioriteter og
foranstaltninger afspejler den politiske udvikling og
behovet for synergier med andre EU-fonde.
Interventioner vedrørende den eksterne dimension vil
blive udformet og gennemført i sammenhæng med
EU's indsats udadtil og udenrigspolitik, navnlig EU's
instrument for indsatsen udadtil.
2) Det forklares også i rapporten, hvordan udvidelsen
af EU's kompetence og agenturernes større rolle
påvirker de respektive programmers rolle. Øger det
behovet for foranstaltninger på nationalt plan, for
delegationer til agenturerne, eller nedprioriteres visse
interventioner?
Se de ændringer, der blev foretaget af rapporten for at
tage hensyn til overvejelserne i Udvalget for
Forskriftskontrol, som der redegøres ovenfor.
3) Udvalget forstår, at den nye mekanisme for
performancereserver stadig var under udvikling, da
rapporten blev udarbejdet. Den endelige udgave bør
dog opdateres, og det bør præciseres, hvilken
mekanisme der er valgt, og begrundelsen herfor i lyset
af erfaringerne med andre EU-fonde (som forklaret
mundtligt for udvalget).
Rapporten er blevet ændret for at opdatere og
præcisere, hvilken mekanisme der er den foretrukne,
idet der er taget hensyn til erfaringerne med andre EU-
fonde og udviklingen i forbindelse med udarbejdelsen
af den fremtidige forordning for fælles bestemmelser
om delt forvaltning (punkt 4.1.4). Den foretrukne
løsningsmodel omfatter ikke en målrettet
performancereserve. Minimumsomfanget af den
finansielle gennemførelse er medtaget med henblik på
tildeling af supplerende midler til tekniske tilpasninger
midtvejs, mens der tages hensyn til
performanceelementerne, når der tilvejebringes
supplerende midler via den tematiske facilitet.
4) I rapporten bør det præciseres, hvordan den nye
krisemekanisme vil fungere inden for
finansieringsrammen for hver af de tre fonde for
migration og sikkerhed, og at brugen af krisebistand
bør begrænses som følge af den nye fleksibilitet, den
tematiske facilitet giver. Det bør forklares, hvilke
fordele denne mekanisme har i forhold til
krisebistanden i den tidligere programmeringsperiode.
Rapporten er blevet ændret for at tydeliggøre, hvordan
den nye krisemekanisme skal fungere (afsnit 4.1.3).
Den krisebistand, der ydes via fondene, bør supplere
nødhjælpsreserven (på EU-budgettet) og anvendes i
klart fastsatte situationer. Som følge af fleksibiliteten i
den tematiske facilitet forventes brugen af krisebistand
at blive mere begrænset end i den nuværende
programmeringsperiode. Krisebistanden vil blive
gennemført ved delt, direkte og indirekte forvaltning.
5) Overvågningsordningerne er ikke veludviklede. Det
bør i rapporten tydeliggøres, hvordan det defineres og
måles, om programmerne har været en succes.
Rapporten er blevet ændret (afsnit 5.1) for at redegøre
for, hvordan programmernes succes måles. Det vil ske
på grundlag af de målsætninger, Kommissionen og
medlemsstaterne fastsætter, som skal aftales i de
nationale programmer, og de efterfølgende målinger af
fremskridtene hen imod disse målsætninger ved hjælp
af de output- og resultatindikatorer, der er medtaget i
forslagene til retsakter. Rapporteringskravene i
forbindelse med delt forvaltning er fastsat i
forordningen om fælles bestemmelser.
• Målrettet regulering og forenkling
Forordningen om fælles bestemmelser7
(fælles for alle politikområder under delt forvaltning)
vil sikre en forenkling af instrumentet gennem størst mulig anvendelse af de fælles regler for
gennemførelsen af programmerne. Medlemsstaterne vil desuden blive opfordret til øge
7
Forordning (EU) X.
DA 12 DA
anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder. Revisionstilgangen vil blive smidiggjort,
så der fokuseres mere på risikobaserede revisionsstikprøver, og princippet om én enkelt
revision følges for at mindske den administrative byrde.
Der vil kunne opnås en yderligere forenkling i forbindelse med direkte forvaltning ved at
bruge de fælles IT-systemer i Kommissionen (systemet for forvaltning af e-tilskud).
• Grundlæggende rettigheder
Det er nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre FIS til støtte for
medlemsstaternes indsats for at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU, navnlig ved at støtte
bekæmpelsen af terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og
cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for forbrydelser, samtidig med at de
grundlæggende rettigheder overholdes. Disse målsætninger vil blive forfulgt i fuld
overensstemmelse med EU's forpligtelser med hensyn til de grundlæggende rettigheder. Dette
vil blive nøje overvåget under gennemførelsen af fonden.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme omfatter 2 500 000 000 EUR
(i løbende priser) til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2021-2027.
Gennemførelsen vil ske ved brug af delt eller direkte/indirekte forvaltning.
Finansieringsrammen skal anvendes som følger: 60 % af de midler, der tildeles
medlemsstaternes programmer, skal gennemføres ved delt forvaltning, mens 40 % skal
tildeles den tematiske facilitet og anvendes til særlige foranstaltninger på nationalt eller
tværnationalt plan, EU-foranstaltninger og krisebistand. Finansieringsrammen for den
tematiske facilitet vil også blive anvendt til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Overvågnings- og evalueringsrammen vil blive forbedret, bl.a. ved brug af en bedre metode til
at spore investeringer på tværs af de relevante EU-midler for derved at fremme en rettidig
performance og sikre, at evalueringerne giver et effektivt input til fremtidige revisioner af de
politiske interventioner. Det vil ske ved hjælp af bedre indikatorer, et tættere samarbejde
mellem relevante partnere og mekanismer, der skal fremme performance. Kommissionen vil
foretage en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering. Disse evalueringer vil blive
gennemført i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13.
april 2016, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringerne af fremtidig lovgivning og
fremtidige politikker skal danne grundlag for konsekvensanalyser af løsningsmodellerne for at
komme videre. Ved evalueringerne vurderes fondens virkninger i marken på grundlag af
indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad fonden kan anses for relevant og
effektiv, og i hvor høj grad den giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i
overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer
for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre
aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere virkningerne heraf.
DA 13 DA
For så vidt angår rapportering forventes medlemsstaterne at rapportere om gennemførelsen af
deres programmer i overensstemmelse med retningslinjerne i denne forordning og
forordningen om fælles bestemmelser.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I kapitel I - almindelige bestemmelser i forslaget til forordning fastsættes bestemmelser om
formål, anvendelsesområde og vigtige definitioner. Heri fastsættes målsætningerne for
forordningen og anvendelsesområdet for den støtte, der skal ydes. Det foreslåede
anvendelsesområde for disse artikler bygger i vid udstrækning på den nuværende forordning
om Fonden for Intern Sikkerhed - politi, samtidig med at der tages hensyn til den seneste
politiske udvikling såsom oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt, bekæmpelse af
terrorisme, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet samt den nye dagsorden for
interoperabilitet.
I kapitel II - finansiel ramme og gennemførelsesramme fastsættes principperne for den støtte,
der ydes inden for rammerne af forordningen, og betydningen af sammenhæng og
komplementaritet med relevante EU-finansieringsinstrumenter understreges. Der fastsættes i
dette kapitel desuden bestemmelser om gennemførelsesmetoderne for de foranstaltninger, der
støttes inden for rammerne af forordningen: ved delt, direkte og indirekte forvaltning. Den
foreslåede blanding af gennemførelsesmetoder er baseret på de positive erfaringer med denne
kombination ved gennemførelsen af det nuværende finansieringsinstrument.
I første afdeling af dette kapitel fastsættes finansieringsrammen. I forslaget anføres et beløb
for fondens finansieringsramme og anvendelsen heraf ved brug af forskellige
gennemførelsesordninger.
I anden, tredje og fjerde afdeling beskrives fondens gennemførelsesramme såsom
programmerne fra Kommissionen og medlemsstaterne. Også de betingelser, der finder
anvendelse på de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af denne
forordning, fastsættes heri, f.eks. betingelserne for køb af udstyr og uddannelsesaktiviteter. I
afdelingen fastsættes detaljerede ordninger for midtvejsevalueringen af medlemsstaternes
programmer og for gennemførelsen af særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger,
krisebistand, teknisk bistand, blandingsoperationer og operationel støtte.
I femte og sidste afdeling fastsættes de nødvendige bestemmelser om medlemsstaternes årlige
performancerapporter, overvågning og evaluering.
Kapitel III - overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser indeholder bestemmelser
om delegation af beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og om
udvalgsproceduren. Heri fastsættes ikrafttrædelsesdatoen for den foreslåede forordning, og at
den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat fra den 1. januar
2021.
DA 14 DA
2018/0250 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Fonden for Intern Sikkerhed
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82,
stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg8
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget9
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) At sikre den interne sikkerhed, som henhører under medlemsstaternes kompetence,
udgør et fælles anliggende, som EU-institutionerne, de relevante EU-agenturer og
medlemsstaterne i fællesskab bidrager til. Kommissionen, Rådet for Den Europæiske
Union og Europa-Parlamentet har for perioden 2015-2020 fastsat en række fælles
prioriteter som omhandlet i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 201510
,
som blev bekræftet af Rådet i den fornyede strategi for intern sikkerhed fra juni 201511
og af Europa-Parlamentet i dets beslutning fra juli 201512
. Den fælles strategi tog sigte
på at skabe en strategisk ramme for arbejdet på EU-plan på området intern sikkerhed,
og heri blev de vigtigste prioriterede indsatsområder for at sikre en effektiv reaktion på
EU-plan på sikkerhedstrusler i perioden 2015-2020, fastsat, nemlig at bekæmpe
terrorisme og forebygge radikalisering, stoppe organiseret kriminalitet og bekæmpe
cyberkriminalitet.
(2) I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september 2017, bekræftede lederne
fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe et sikkert og trygt Europa og en union,
hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er
sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der
overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe
terrorisme og organiseret kriminalitet.
8
9
10
COM(2015) 185 final af 28.4.2015.
11
Rådets konklusioner af 16.6.2015 om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed
2015-2020.
12
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed
(2015/2697(RSP)).
DA 15 DA
(3) På Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016 opfordrede man til, at der
fortsat blev opnået resultater med hensyn til EU-informationssystemers og -databasers
interoperabilitet. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 blev behovet for at
forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december
2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for
interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration)13
.
(4) Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af
foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings-
og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder relevante EU-agenturer og
andre relevante EU-organer, samt med relevante tredjelande og internationale
organisationer.
(5) For at nå dette mål bør der gøres en indsats på EU-plan for at beskytte mennesker og
varer mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde,
medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Blandt andet terrorisme,
organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel, korruption,
cyberkriminalitet, menneskehandel og våbensmugling udgør fortsat udfordringer for
så vidt angår Unionens interne sikkerhed.
(6) Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens
intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver
for sig. I henhold til artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde bør finansieringen ydes til støtte for foranstaltninger, der skal
fremme og støtte medlemsstaternes indsats på området forebyggelse af kriminalitet og
politisamarbejde, som involverer alle medlemsstaternes kompetente myndigheder,
særlig i forbindelse med informationsudveksling, øget operationelt samarbejde og
støtte til indsatsen for at øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet.
Fonden bør ikke yde støtte til operationelle omkostninger og aktiviteter i forbindelse
med vigtige funktioner i medlemsstaterne i forbindelse med opretholdelse af lov og
orden og beskyttelse af den indre og nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 72 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(7) For at bevare Schengenområdet og styrke dets funktion har medlemsstaterne siden 6.
april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere,
der passerer Unionens ydre grænser Derudover har Kommissionen fremsat en
henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og
grænseoverskridende samarbejde Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar
opgavefordeling, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og den nødvendige
sammenhæng med den eksterne dimension af sikkerhed bør være hovedprincipperne
for Unionens og medlemsstaternes indsats for at skabe en effektiv og ægte
sikkerhedsunion.
(8) For at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion med henblik på at sikre en høj grad af intern sikkerhed i hele Den
13
COM(2017) 794 final.
DA 16 DA
Europæiske Union bør medlemsstaterne modtage passende EU-finansiering ved
oprettelse og forvaltning af en fond for intern sikkerhed ("fonden").
(9) Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der
er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af
Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder.
(10) I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union bør fonden støtte
aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt.
Fonden bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og
-ofre, navnlig dem, der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.
(11) I overensstemmelse med de fælles prioriteter, der er indkredset på EU-plan for at sikre
et højt sikkerhedsniveau i Unionen, vil der via fonden blive ydet støtte til
foranstaltninger til bekæmpelse af de vigtigste sikkerhedstrusler, navnlig bekæmpelse
af terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet,
og til at bistå og beskytte ofre for forbrydelser. Fonden vil sikre, at Unionen og dens
medlemsstater er godt rustet til også at klare nye og stigende trusler med henblik på at
skabe en ægte sikkerhedsunion. Dette mål bør forfølges ved hjælp af finansiel bistand
for at støtte en bedre informationsudveksling, øge det operationelle samarbejde og
forbedre den nationale og den kollektive kapacitet.
(12) Inden for fondens overordnede ramme bør den finansielle støtte, der ydes via fonden,
navnlig støtte politisamarbejdet og det retlige samarbejde og forebyggelse på
områderne grov og organiseret kriminalitet, ulovlig våbensmugling, korruption,
hvidvaskning af penge, narkotikasmugling, miljøkriminalitet, udveksling og adgang til
oplysninger, terrorisme, menneskehandel, udnyttelse af ulovlig immigration, seksuel
udnyttelse af børn, distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi og
cyberkriminalitet. Fonden bør også støtte beskyttelsen af mennesker, det offentlige
rum og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og sikre en effektiv
forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, herunder ved udformning af fælles
politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivning og
praktisk samarbejde.
(13) Fonden bør bygge på dens forgængeres resultater og investeringer: ISEC-programmet
("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet") og CIPS-programmet ("Forebyggelse,
beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre
sikkerhedsrelaterede risici") for perioden 2007-2013 og instrumentet for
politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring som en
del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 513/201414
, og bør udvides, så der tages
hensyn til den seneste udvikling.
(14) Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere,
sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer. Fonden bør
fremme og støtte en aktiv og meningsfyldt deltagelse og inddragelse af civilsamfundet,
herunder ikkestatslige organisationer, og erhvervssektoren i udformningen og
gennemførelsen af sikkerhedspolitikken, herunder med inddragelse af andre relevante
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt
krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse
2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).
DA 17 DA
aktører, EU-agenturer og andre EU-organer, tredjelande og internationale
organisationer i forbindelse med fondens målsætninger, når det er relevant.
(15) Inden for den overordnede ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori
det anbefales at anvende en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig mindskelse af
udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der ydes via fonden, støtte alle
foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe narkotikasmugling
(mindskelse af udbud og efterspørgsel), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod
produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige
stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i
narkotikasmuglingsaktiviteter. Fonden bør navnlig omfatte det forebyggende aspekt af
narkotikapolitikken. For at sikre yderligere synergi og klarhed på det
narkotikarelaterede område bør disse elementer af de narkotikarelaterede mål – som i
perioden 2014-2020 blev dækket af programmet for retlige anliggender – inkorporeres
i fonden.
(16) For at sikre, at fonden bidrager effektivt til et højere sikkerhedsniveau i hele Den
Europæiske Union og skabelsen af en ægte sikkerhedsunion, bør den anvendes på en
måde, der give størst værdi til medlemsstaternes indsats.
(17) Af hensyn til solidariteten i Unionen og ud fra princippet om det fælles ansvar for at
beskytte sikkerheden heri, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en
Schengenevaluering, bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet på
passende vis ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de
henstillinger, der vedtages i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/201315
.
(18) For at bidrage til at nå målsætningerne for fonden bør medlemsstaterne sikre, at
prioriteterne i deres programmer vedrører fondens specifikke målsætninger, at de
valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II,
og at tildelingen af ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger sikrer, at det
overordnede politiske mål kan nås.
(19) Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet med andre EU-fonde,
og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.
(20) Fonden bør være sammenhængende med og supplere andre EU-
finansieringsprogrammer på sikkerhedsområdet. Det vil blive tilstræbt at sikre synergi
med navnlig Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning,
som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa, der blev oprettet ved
forordning (EU) .../..., og instrumentet for toldkontroludstyr, der blev oprettet ved
forordning (EU) .../..., samt andre fonde vedrørende samhørighedspolitikken, der er
omfattet af (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], programmet for
rettigheder og værdier, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet om
retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet for det
digitale Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., og InvestEU-programmet,
der blev oprettet ved forordning (EU) .../.... Det vil blive tilstræbt navnlig at sikre
synergi vedrørende sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed
og forebyggelse af radikalisering. Det er vigtigt med effektive
15
Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
DA 18 DA
koordineringsmekanismer for på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål,
udnytte stordriftsfordele og undgå overlapninger mellem foranstaltninger.
(21) Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres
i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for
Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved
gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med
principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for
det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne
dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse
for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og radikalisering,
samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af
terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), grov og organiseret
kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling.
(22) Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens
indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver
for sig. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det
nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra Unionens side. Den finansielle
støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bidrager navnlig til at styrke
den nationale og europæiske kapacitet på sikkerhedsområde.
(23) En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for
så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den
ikke opfylder sine forpligtelser på sikkerhedsområdet i henhold til traktaterne, hvis der
er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter EU's værdier, når
den gennemfører EU-retten om sikkerhed, eller hvis der i en evalueringsrapport i
forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres
mangler på det relevante område.
(24) Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels
overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent
fordeling af ressourcerne til opfyldelse målene i denne forordning.
(25) Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som beregnes på
grundlag af kriterierne i bilag I.
(26) Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede
investeringer i sikkerhed. For at tage hensyn til ændringer i sikkerhedstruslerne eller i
udgangssituationen bør der midtvejs tildeles et supplerende beløb til medlemsstaterne
på grundlag af de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen
under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet.
(27) Da udfordringerne på sikkerhedsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at
tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i sikkerhedstruslerne og kanalisere midler
over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de
presserende behov og ændringer i politikken og EU's prioriteter og for at kanalisere
midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en
del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-
foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet.
(28) Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programbevillinger til at
finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et
højere EU-bidrag.
DA 19 DA
(29) En del af de disponible midler under fonden kan også fordeles til gennemførelse af
særlige foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra
medlemsstaterne, eller hvis en ny udvikling i Unionen kræver, at der stilles
supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. Kommissionen vil
fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer.
(30) Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til intern sikkerhed og
sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for
Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af en række udvalgte omkostninger,
der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af
medlemsstaternes programmer.
(31) For at supplere gennemførelsen af fondens politiske målsætninger på nationalt plan via
medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger
på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden
for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational
gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger
på tværs af Unionen.
(32) Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på
sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at
yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne
forordning. Der bør derfor ikke ydes krisebistand til støtte for alene
beredskabsforanstaltninger eller langsigtede foranstaltninger eller til at klare
situationer, hvor det pressende behov for at handle skyldes uhensigtsmæssig
administrativ organisation eller utilstrækkelig operationel planlægning fra de
kompetente myndigheders side.
(33) For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med foranstaltningerne og
reagere på nye behov bør det gøres muligt for de decentraliserede agenturer at
modtage passende supplerende finansielle midler til at udføre bestemte hasteopgaver. I
tilfælde, hvor den opgave, der skal udføres, er af så hastende karakter, at det ikke har
været muligt at færdiggøre en ændring af de decentraliserede agenturers budgetter, bør
disse være berettigede til at modtage krisebistand, herunder i form af tilskud, som er i
overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er indkredset på EU-plan af
EU-institutionerne.
(34) Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af
finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den
finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke
overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre
marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.
(35) Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for Fonden for Intern
Sikkerhed (FIS), som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt X i den
interinstitutionelle aftale af X mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk
forvaltning16
, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.
16
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
https://eur-lex.europa.eu/legal-
DA 20 DA
(36) Forordning (EU, Euratom) .../... [den nye finansforordning]17
("finansforordningen")
finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU's
budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand,
finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i
gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse
på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning
inden for rammerne af FIS.
(37) Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden
indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning,
finansforordningen og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]18
.
(38) Ved forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes
indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed
(FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for
Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for
programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der
gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere
målsætningerne for Fonden for Intern Sikkerhed i denne forordning og at fastsætte
særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres med støtte fra
fonden.
(39) Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør
vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for
foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til
kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for
manglende overholdelse af reglerne. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende
anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der
ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens
artikel 125, stk. 1.
(40) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt
uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af
administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) nr. 883/201319
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr.
2988/9520
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9621
og Rådets forordning (EU)
content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2013%3A373
%3ATOC
17
Full reference
18
Full reference
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
20
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
21
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
DA 21 DA
2017/193922
. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt
andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet
for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre kriminelle forhold, der
skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som
fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre
ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2017/137123
. I henhold til finansforordningen skal personer
eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens
finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske
Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter,
der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(41) Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med
hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder
anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og
regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af
tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de
finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF,
vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en
væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-
finansiering.
(42) I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU24
kan personer og enheder,
som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under
overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som
finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller
territorium hører under.
(43) I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i
overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet
strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi25
, som Rådet godkendte i
sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at
der i deres programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's
yderste periferi står over for. Via fonden ydes der passende støtte til disse
medlemsstater med henblik på at hjælpe disse regioner, når det er relevant.
(44) I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre
lovgivning26
er der behov for at evaluere denne fond på grundlag af de oplysninger,
der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der
undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Når det
er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en
22
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
24
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers
associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
25
COM(2017) 623 final.
26
Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA 22 DA
evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden
bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af fondens specifikke
målsætninger.
(45) For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med
klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre
Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at
integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne
i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger
vil blive indkredset under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og
revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
(46) Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse indikatorer og regnskabsaflæggelse
holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i forordning
(EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning.
(47) For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen
til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der
som opført i bilag IV er berettiget til højere medfinansiering, operationel støtte og med
henblik på at videreudvikle overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning.
(48) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser27
. Undersøgelsesproceduren bør anvendes på
gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig
om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør
anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for
meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art.
(49) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(50) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager
Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af denne forordning].
27
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
DA 23 DA
(51) Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til
anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... om den flerårige
finansielle ramme]28
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes Fonden for Intern Sikkerhed ("fonden").
2. Heri fastsættes fondens målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de
forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder
inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som
kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra
EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre
offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner
og investorer
b) "forebyggelse af kriminalitet": alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske
eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af
utryghed som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA29
c) "kritisk infrastruktur": et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt
for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed,
sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, nedbrud eller
ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen som følge af,
at disse funktioner ikke vil kunne opretholdes
d) "cyberkriminalitet": cyberrelateret kriminalitet, det vil sige kriminalitet, der kun kan
begås ved brug af informations- og kommunikationsteknologiudstyr- og systemer,
hvor udstyret og systemerne enten udgør de redskaber, hvormed der begås
kriminalitet, eller er det primære mål for kriminaliteten, og cyberbaseret kriminalitet,
det vil sige traditionel kriminalitet såsom seksuel udnyttelse af børn, hvis omfang
eller rækkevidde kan øges ved brug af computere, computernetværk eller andre
former for informations- og kommunikationsteknologi
28
Rådets forordning (EU, Euratom) .../...
29
Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt
net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44)
DA 24 DA
e) "EMPACT-foranstaltninger": foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den
europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT)30
. EMPACT er
en struktureret tværfaglig samarbejdsplatform for de relevante medlemsstater, EU-
institutioner og -agenturer samt tredjelande, internationale organisationer og andre
offentlige og private partnere med henblik på at bekæmpe prioriterede trusler fra
organiseret og grov international kriminalitet inden for rammerne af EU-
politikcyklussen
f) "EU-politikcyklussen": henviser til et efterretningsbaseret og tværfagligt EU-initiativ
med henblik på at bekæmpe de væsentligste trusler som følge af grov og organiseret
kriminalitet mod Unionen ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU-
institutioner- og agenturer og, når det er relevant, tredjelande og organisationer
g) "udveksling af og adgang til oplysninger": sikker indsamling, lagring, behandling,
analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de myndigheder, der er
omhandlet i artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for
Europol i forbindelse med forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning
af straffelovsovertrædelser, navnlig tværnational organiseret kriminalitet
h) "retligt samarbejde": retligt samarbejde i straffesager
i) "LETS": den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse, der har til formål
at give retshåndhævelsespersonale den viden og de kvalifikationer, de har brug for
for effektivt at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne gennem et
effektivt samarbejde som skitseret i Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013
om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse31
og
desuden omhandlet i forordningen om CEPOL32
j) "organiseret kriminalitet": en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en
kriminel organisation som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA33
k) "beredskab": alle foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge eller mindske
risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici
l) "Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen": kontrollen af, at
Schengenreglerne anvendes korrekt som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013,
herunder på området politisamarbejde
m) "bekæmpelse af korruption": omfatter alle de områder, der er omhandlet i FN's
konvention mod korruption, herunder forebyggelses-, kriminaliserings-,
retshåndhævelsesforanstaltninger, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver,
teknisk bistand og informationsudveksling
n) "terrorisme": alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af
terrorisme34
.
30
Konklusionerne af Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 8.-9.2010.
31
COM(2013) 172 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse (LETS).
32
Forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for
Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol).
33
Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
(EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).
34
Direktiv (EU) 2017/741 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017,
s. 6).
DA 25 DA
Artikel 3
Fondens målsætninger
1. Den politiske målsætning for fonden er, at den skal bidrage til at sikre et højt
sikkerhedsniveau i Unionen ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering,
grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre
for kriminalitet.
2. Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at
nå følgende specifikke mål:
a) øge informationsudvekslingen mellem og inden for de retshåndhævende og
andre kompetente myndigheder i Unionen og andre relevante EU-organer samt
med tredjelande og internationale organisationer
b) intensivere de fælles operationer på tværs af grænserne mellem og inden for de
retshåndhævende og andre kompetente myndigheder i Unionen i forbindelse
med grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension
og
c) støtte bestræbelserne på at styrke kapaciteten til at bekæmpe og forebygge
kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig gennem et øget samarbejdet mellem
offentlige myndigheder, civilsamfundet og private partnere på tværs af
medlemsstaterne.
3. Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via
gennemførelsesforanstaltningerne på listen i bilag II.
4. Foranstaltninger, der finansieres, skal gennemføres under fuld overholdelse af de
grundlæggende rettigheder og menneskers værdighed. Foranstaltningerne skal
navnlig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, EU's databeskyttelsesret og den europæiske konvention
til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK).
Medlemsstaterne er navnlig, når som helst det er muligt, særligt opmærksomme, når
de gennemfører foranstaltninger for at bistå og beskytte sårbare personer, herunder
navnlig børn og uledsagede mindreårige.
Artikel 4
Støttens omfang
1. Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i
overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via
fonden blandt andet ydes støtte til de i bilag III opførte foranstaltninger.
2. For at nå målsætningerne for denne forordning kan der i henhold til artikel 5 via
fonden ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens
prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant.
3. Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:
a) foranstaltninger, der er begrænset til opretholdelse af den offentlige orden på
nationalt plan
b) foranstaltninger, der omfatter køb eller vedligeholdelse af retshåndhævende
eller andre kompetente myndigheders standardudstyr, standardtransportmidler
DA 26 DA
eller standardfaciliteter, jf. artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde
c) foranstaltninger til militære eller forsvarsmæssige formål
d) udstyr, der som mindst et af sine formål har toldkontrol
e) tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen
til uddannelsesbrug
f) belønning af informanter og "flash money"35
uden for rammerne af en
EMPACT-foranstaltning.
I tilfælde af en krisesituation kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er
omhandlet i dette stykke, anses for at være støtteberettigede.
Artikel 5
Støtteberettigede enheder
1. Følgende enheder kan være støtteberettigede:
a) retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under
denne
ii) et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet på de deri fastsatte
betingelser
b) en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
2. Fysiske personer er ikke støtteberettigede.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at
deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given
foranstaltning.
4. Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er
etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er
knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede.
35
"Flash money" er rigtige kontanter, som vises frem under en strafferetlig efterforskning som bevis på
likviditet og solvens over for mistænkte eller personer, som har oplysninger om tilgængelighed eller
leverancer, eller som fungerer som mellemmænd, for at foretage fiktive køb med henblik på anholdelse
af mistænkte, finde frem til de steder, hvor der sker ulovlig produktion, eller på anden måde optrævle
organiserede kriminelle grupper.
DA 27 DA
KAPITEL II
FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME
AFDELING 1
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 6
Almindelige principper
1. Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale
eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi i forhold til
målsætningerne for denne forordning.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne
forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-
aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.
3. Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf.
finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).
Artikel 7
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027
fastsættes til 2 500 000 000 EUR i løbende priser.
2. Finansieringsrammen skal anvendes som følger:
a) der skal afsættes 1 500 000 000 EUR til programmer, der gennemføres ved delt
forvaltning
b) der skal afsættes 1 000 000 000 EUR til den tematiske facilitet.
3. Op til 0,84 % af finansieringsrammen skal afsættes til teknisk bistand på
Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.
Artikel 8
Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet
1. Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles
fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som
fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til
dens enkeltdele:
a) særlige foranstaltninger
b) EU-foranstaltninger og
c) krisebistand.
På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den
tematiske facilitet til teknisk bistand.
DA 28 DA
2. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi
på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de
vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II.
3. Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller
indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte projekter ikke påvirkes af en
begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til
artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om
lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance
4. Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer
Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../...
[forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af
en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til
artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om
lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance.
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske
facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager
finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende
den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes,
fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er
relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i
finansieringsafgørelserne.
6. Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse som omhandlet i stk. 3 kan
Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i
overensstemmelse hermed.
7. Finansieringsafgørelserne kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere
af den tematiske facilitets enkeltdele.
AFDELING 2
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING
Artikel 9
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er
omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres
ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske
facilitet, der er omhandlet i artikel 8.
2. Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf.
finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles
bestemmelser].
Artikel 10
Budgetmidler
1. De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer,
medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning ("programmerne"), vejledningsvis
som følger:
DA 29 DA
a) 1 250 000 000 EUR til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i
bilag I
b) 250 000 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de
programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.
2. Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes
det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).
Artikel 11
Medfinansieringssatser
1. Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede
støtteberettigede udgifter.
2. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter
til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.
3. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter
til foranstaltningerne på listen i bilag IV.
4. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter
til operationel støtte.
5. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter
til krisebistand.
6. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes
medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer
foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.
7. For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om
medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:
(a) det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller
(b) kun offentlige bidrag.
Artikel 12
Programmer
1. Hver medlemsstat sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens programmer, er i
overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området
sikkerhed, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige
bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Ved fastsættelsen af disse prioriteter
sikrer medlemsstaterne, at der i deres programmer på hensigtsmæssig vis tages fat på
gennemførelsesforanstaltningerne som skitseret i bilag II.
2. Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for
Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) afhængigt af
deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt
tidspunkt. Medlemsstaterne hører specifikt Europol om udformningen af deres
foranstaltninger, navnlig når de medtager EU-politikcyklussen eller EMPACT-
foranstaltninger eller foranstaltninger, der koordineres af den fælles taskforce for
DA 30 DA
cyberkriminalitet (J-CAT), i deres programmer. Inden medlemsstaterne medtager
uddannelse i deres programmer, koordinerer de med Cepol for at undgå
overlapninger.
3. Når det er relevant, kan Kommissionen inddrage Den Europæiske Unions Agentur
for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for
Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) i de
overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, med henblik på
navnlig at sikre, at de foranstaltninger, der er gennemføres med støtte fra fonden, er i
overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-
prioriteter.
4. Højst 15 % af tildelingen til en medlemsstats program må anvendes til køb af udstyr,
transportmidler eller opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter. Dette loft må kun
overskrides i behørigt begrundede tilfælde.
5. Medlemsstaterne prioriteter følgende i deres programmer:
a) EU-prioriteter og -retten på sikkerhedsområdet, navnlig
informationsudveksling og interoperabilitet mellem IT-systemer
b) henstillinger med finansielle konsekvenser inden for rammerne af forordning
(EU) nr. 1053/2013 om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen på
området politisamarbejde
c) landespecifikke mangler med finansielle virkninger, der er indkredset i
forbindelse med behovsvurderinger såsom henstillinger i det europæiske
semester på korruptionsområdet.
6. Hvis det er nødvendigt, ændres programmet for at tage hensyn til de i stk. 5
omhandlede henstillinger. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det
reviderede program godkendes af Kommissionen.
7. Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i
bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv
gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag IV.
8. Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med
støtte fra fonden, konsulterer medlemsstaten Kommissionen forud for projektets
start.
9. Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../...
[forordningen om fælles bestemmelser], baseres på de typer interventioner, der er
fastsat i tabel 1i bilag VI.
Artikel 13
Midtvejsevaluering
1. I 2024 tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10,
stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier,
der er omhandlet i punkt 2 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden
fra kalenderåret 2025.
2. Hvis mindst 10 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel
10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger,
DA 31 DA
der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) .../... [forordningen om
fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage
den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1.
3. Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt
tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den
performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../...
[forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved
gennemførelsen.
Artikel 14
Særlige foranstaltninger
1. Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter i
overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle
medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer.
2. Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10,
stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som
sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne
i denne forordning, herunder til at dække nye trusler.
3. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen
under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen
gennem ændring af programmet.
Artikel 15
Operationel støtte
1. Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan
anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre
opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.
2. En medlemsstat må anvende op til 10 % af det beløb, der tildeles via fonden, til sit
program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til
opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste
for Unionen.
3. Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om sikkerhed.
4. Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er
omhandlet i artikel 26, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne
forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den
udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de agter at anmode om
operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende
medlemsstater og henstillinger som følge af kvalitetskontrol- og
evalueringsmekanismer såsom Schengenevalueringsmekanismen og andre
kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer.
5. Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester som fastsat i
bilag VII.
6. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv
gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage
DA 32 DA
delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre de særlige opgaver og
tjenester i bilag VII.
AFDELING 3
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 16
Anvendelsesområde
Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf.
finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).
Artikel 17
EU-foranstaltninger
1. EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for
Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.
2. På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger
vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse
med bilag III.
3. Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der
er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Der kan også ydes
finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i
finansforordningens afsnit VIII.
5. Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.
6. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er
forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som
en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel
[X] i forordning X [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder
anvendelse.
Artikel 18
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med
InvestEU-forordningen36
og finansforordningens afsnit X.
Artikel 19
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på
initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %.
36
Full reference.
DA 33 DA
Artikel 20
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem,
der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den
generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) .../...[forordningen om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget].
Artikel 21
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden
af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem
sammenhængende, formålstjenlige og målrettede oplysninger, som er afpasset
forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og
offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende
fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til
fonden, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske
prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning.
AFDELING 4
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT, DIREKTE OG INDIREKTE
FORVALTNING
Artikel 22
Krisebistand
1. Via denne fond skal der inden for rammerne af denne forordnings
anvendelsesområde ydes økonomisk bistand til at afhjælpe akutte og specifikke
behov i forbindelse med en krisesituation som følge af en sikkerhedsrelateret
hændelse eller en ny trussel, som har eller kan have en væsentlig negativ virkning for
befolkningens sikkerhed i en eller flere medlemsstater.
2. Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede
agenturer.
3. Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger,
der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i
programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af
Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i
finansforordningens afsnit VIII.
DA 34 DA
Artikel 23
Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering
1. En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra
andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget
ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-
programmer skal gælde for deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den
kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger
til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et
pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er
fastsat.
2. Foranstaltninger, der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder
følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser:
a) de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af
fonden
b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af
forslag
c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af
forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i
forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i
forordning (EU) .../...[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med
det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte,
finder anvendelse.
AFDELING 5
OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING
Underafdeling 1 Fælles bestemmelser
Artikel 24
Overvågning og rapportering
1. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningens
artikel [43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii)], forelægger Kommissionen Europa-
Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28,
for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de
performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Indikatorerne til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for
rammerne af fonden, med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf.
artikel 3, findes i bilag VIII. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul.
De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative.
DA 35 DA
4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets
gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål
pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne
forholdsmæssige rapporteringskrav.
5. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af
fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag VIII
for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning
med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme,
herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.
Artikel 25
Evaluering
1. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af
denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for
rammerne af denne fond.
2. Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til at indgå
i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i
forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].
Underafdeling 2 Regler for delt forvaltning
Artikel 26
Årlige performancerapporter
1. Senest den 15. februar 2023 og senest samme dato hvert af de efterfølgende år til og
med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport
som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles
bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af
programmet indtil til 30. juni 2022.
2. Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:
a) fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og
målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37
i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].
b) eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de
foranstaltninger, der er truffet for at løse dem
c) komplementariteten mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden, og
støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til
tredjelande
d) programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige
bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner
e) gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner
f) opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele
programmeringsperioden.
DA 36 DA
3. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden
to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat
bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt.
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager
Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige
performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.
Artikel 27
Overvågning og rapportering
1. Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../...
[forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer
interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller
nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges
Kommissionen i henhold til artikel 28 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter
med henblik på at ændre bilag VI.
2. Indikatorerne anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i
forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].
KAPITAL III
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 28
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 15, 24 og 27, tillægges
Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3. Den i artikel 12, 15, 24 og 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 15, 24 og 27 træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden
DA 37 DA
udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.
Artikel 29
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden,
Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget
er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
3. Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 4.
Artikel 30
Overgangsbestemmelser
1. Forordning (EU) nr. 513/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de
pågældende foranstaltninger inden for rammerne af politiinstrumentet under Fonden
for Intern Sikkerhed, som fortsat finder anvendelse på de pågældende
foranstaltninger, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.
3. Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og
administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og
de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program,
politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, der blev oprettet ved
forordning (EU) nr. 513/2014.
Artikel 31
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 38 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 39 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fonden for Intern
Sikkerhed (FIS)
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Udgiftsområde 5 (Sikkerhed og forsvar) Afsnit 12. Sikkerhed
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning1
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Fonden bør bygge videre på resultaterne af dets forgængere og de investeringer, der
blev foretaget med støtte fra disse, nemlig støtte til de overordnede politikker på
området intern sikkerhed såsom politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet samt krisestyring (beskyttelse af mennesker, det offentlige rum og kritisk
infrastruktur) og narkotikabekæmpelse.
Derudover skal EU-finansieringen gøre det muligt at klare situationer, der skyldes
nye sikkerhedstrusler eller andre situationer, der kræver øjeblikkelig handling, og
som medlemsstaterne ikke kan klare hver for sig.
Uanset den fremtidige politiske udvikling vil alle fremtidige forslag på dette område
indeholde sin egen særskilte finansieringsoversigt, hvortil de tilsvarende finansielle
midler vil blive dækket via enten denne fonds finansieringsramme eller ved brug af
de supplerende midler, der er til rådighed inden for den flerårige finansielle ramme.
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Forvaltningen af sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver
især ikke kan klare på egen hånd.
På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre
sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt
med et tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de
1
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 40 DA
retshåndhævende myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse forbrydelser,
f.eks. via udveksling af oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier
og fælles trussels- og risikovurderinger. Finansiel støtte, der ydes i medfør af denne
forordning, vil være med til navnlig at styrke den nationale og europæiske kapacitet
på disse politikområder og gøre EU i stand til bedre at skabe en ramme for solidaritet
og en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter disse politikker.
At tage hånd om sikkerheden i EU kræver betydelige ressourcer og en betydelig
kapacitet fra medlemsstaterne. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret
koordinering, der indebærer samling af ressourcerne på områder såsom uddannelse
og udstyr, skaber stordriftsfordele og synergi og sikrer derved en mere effektiv
anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den gensidige tillid og
ansvarsdelingen, hvad angår de fælles EU-politikker, mellem medlemsstaterne. Det
er særlig relevant på området sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til
alle slags fælles operationer på tværs af grænserne for at forbedre samarbejdet
mellem politi, toldvæsen, grænsevagter og retslige myndigheder.
Hvad angår den eksterne dimension af indre anliggender, er det klart, at vedtagelsen
af foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge
den løftestangseffekt, som EU har brug for for at få tredjelande til at indgå et
samarbejde med EU om de sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i
EU's og medlemsstaternes interesse.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Den foreløbige evaluering af FIS-P for programmeringsperioden 2014-2020 og de
efterfølgende evalueringer af fondene for perioden 2007-2013 (ISEC-programmet
("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet") og CIPS-programmet
("Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og
andre sikkerhedsrelaterede risici")) gav nedenstående resultater. Det er værd at
bemærke, at FIS-P er det første EU-finansieringsprogram på dette politikområde, der
også gennemføres ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Tidligere fonde blev
kun gennemført direkte af Kommissionen.
– Relevans, anvendelsesområde og størrelse
Det brede anvendelsesområde for den nuværende FIS-P sikrede, at den kunne støtte
gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger på EU-plan på sikkerhedsområdet.
Den fleksibilitet, fonden gav (mulighed for at overføre midler mellem målsætninger),
var med til at gøre det muligt at dække de ændrede behov, men medlemsstaterne
ønsker dog endnu større fleksibilitet ved, at man går væk fra at anvende
minimumsbevillinger til målsætninger og mindsker antallet af nationale
målsætninger. Desuden afspejler de bevillinger, der fastsættes i begyndelsen af
programmeringsperioden på grundlag af statistiske data, ikke ændringerne i
medlemsstaternes behov i gennemførelsesperioden. Når der ydes supplerende
finansiel støtte i programmeringsperioden, muliggør den fordelingsnøgle, der
fastsættes i begyndelsen af programmeringsperioden, ikke fleksibilitet, hvilket kan
påvirke fondens effektivitet og virkninger.
- Effektivitet
Den nuværende FIS-P anses for at være effektiv, idet den bidrager til dens
målsætninger. Evalueringerne viser, at en blanding af gennemførelsesmetoder på
området sikkerhed, migration og grænseforvaltning gjorde det muligt effektivt at nå
fondens målsætninger. Den helhedsorienterede udformning af
DA 41 DA
gennemførelsesmekanismerne bør bevares. Derudover viser evalueringerne, at den
resterende mangel på fleksibilitet, som bør opvejes med forudsigelighed, da
medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne har brug for finansiel og retlig
sikkerhed for at kunne planlægge gennemførelsen af fonden i
programmeringsperioden, udgjorde en begrænsning af deres effektivitet. Den
nuværende FIS-P omfatter ikke en finansieringsramme, der skal fordeles på tværs af
de nationale programmer inden for rammerne af midtvejsevalueringen, hvilket
begrænser muligheden for at yde supplerende finansiel støtte til de nationale
programmer. En anden begrænsning vedrører det forhold, at midtvejsevalueringen
kun kan anvendes på et forud fastsat tidspunkt i løbet af gennemførelsesperioden.
Migrationskrisen og de øgede sikkerhedstrusler i EU de senere år har vist, at der er
behov for fleksibilitet fra begyndelsen af programmeringsperioden, så det er muligt
at reagere på ændringer i marken. De foreløbige evalueringer har også vist, at der er
behov for en klar interventionslogik, og at hvis de nationale programmer var mere
fokuserede, ville det øge deres effektivitet, idet det ville gøre det muligt at prioritere
visse målsætninger, og at det er vigtigt med et fuldstændigt overvågnings- og
evalueringssystem for både direkte og delt forvaltning. Hvis det udvikles på et tidligt
tidspunkt, vil det sikre en sammenhængende og ensartet overvågning af
fremskridtene og effektiviteten fra begyndelsen.
- Virkningsgrad (herunder forenkling og mindskelse af de administrative byrder)
De berørte parter har bemærket, at der er sket fremskridt med hensyn til forenklingen
af procedurerne. Innovative foranstaltninger (forenklede omkostningsordninger,
flerårig programmering) anses for gavnlige. Fastsættelsen af fælles regler for
gennemførelsen af AMIF og FIS støttede forbindelsen mellem de tre
finansieringsinstrumenters forvaltning, hvilket førte til et tættere samarbejde mellem
– og i nogle tilfælde en standardisering – af de enheder, der har ansvaret for
forvaltningen af de to fonde.
Både forvaltninger og støttemodtagere anser imidlertid stadig den administrative
byrde for at være høj, hvilket undergraver fondenes virkninger. Selv om brugen af de
nationale støtteberettigelsesregler f.eks. kan være med til at mindske den
administrative byrde, er de støtteberettigelsesregler, der undertiden anvendes, for
omstændelige. De forenklede omkostningsmuligheder anvendes ikke fuldt ud. Der er
også en relativ høj administrativ byrde forbundet med at yde krisebistand ved direkte
forvaltning for både medlemsstaterne og Kommissionen. Det indebærer, at der skal
indgås en detaljeret tilskudsaftale i et kort tidsrum, og at der for støttemodtagerne
gælder krav om detaljeret rapportering til Kommissionen (sammenlignet med delt
forvaltning). Der er behov for tilstrækkelig teknisk bistand til at gøre forvaltningen af
fonden vellykket og for en yderligere indsats for at forenkle adgangen til fondene for
potentielle støttemodtagere ved at informere om foranstaltninger og
finansieringsmuligheder. I forbindelse med den nuværende FIS-P findes der desuden
ingen mekanisme, der har til formål at forbedre performancen som sådan, f.eks. et
system med incitamenter, hvilket ville forbedre fondenes effektivitet og virkninger. I
mangel af en sådan kan medlemsstater, der klarer sig godt med hensyn
gennemførelsen af fondene, ikke belønnes. Det kunne have øget fondenes effektivitet
med hensyn til at nå deres målsætninger.
- Kohærens
Fonden anses for at være kohærent, og dens målsætninger supplerer andre nationale
politikker. Der blev sikret kohærens og komplementaritet med andre EU-
DA 42 DA
finansieringsinstrumenter i udformnings-, programmerings- og gennemførelsesfasen.
Der er blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre den fortsætte
sammenhæng og komplementaritet i gennemførelsesfasen. Fondenes format
(nationale programmer med henblik på at sikre langsigtet kapacitet, krisebistand med
henblik på at lette et umiddelbart pres og EU-foranstaltninger, der skal støtte det
tværnationale samarbejde) blev anset for positivt. Det er dog fortsat problematisk at
sikre kohærens og synergi på de tre hovedområder: støtte asyl- og
integrationsmålsætningerne gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde,
støtte grænseforvaltning samt tilbagesendelses- og reintegrationsforanstaltninger
samt udvikle beskyttelsessystemer i tredjelande og endelig at sikre kohærens mellem
EU-fondenes interventioner på sikkerhedsområdet.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Fondens målsætninger på sikkerhedsområdet vil blive understøttet af et fuldt
koordineret sæt finansieringsinstrumenter, herunder både deres interne og eksterne
aspekter. Det er vigtigt at undgå overlapninger med midler, der ydes gennem andre
EU-instrumenter, ved at opstille skillelinjer og effektive koordineringsmekanismer.
Den fremtidige FIS vil fungere som EU's særlige instrument på sikkerhedsområdet.
Der vil navnlig blive sikret komplementaritet med samhørighedspolitikken, Fonden
for Integreret Grænseforvaltning, der består af instrumentet for grænseforvaltning og
visa og instrumentet for toldkontroludstyr, sikkerhedsforskningsdelen under Horisont
Europa og programmet for rettigheder og værdier. Det vil blive tilstræbt at skabe
synergi navnlig for så vidt angår grænseforvaltning og toldkontroludstyr,
sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed og forebyggelse
af radikalisering. Det er vigtigt med effektive koordineringsmekanismer for på bedst
mulig vis effektivt at nå de politiske mål, udnytte stordriftsfordele og undgå
overlapninger mellem foranstaltninger.
Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør
gennemføres i synergi og i overensstemmelse med andre foranstaltninger uden for
EU, der støttes gennem EU's instrumenter for ekstern bistand. Når der gennemføres
sådanne foranstaltninger, vil der navnlig blive tilstræbt overensstemmelse med
principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i
forhold til det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den
eksterne dimension vil der via fonden blive ydet målrettet støtte til at forbedre
samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne
sikkerhed såsom navnlig bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, handel og
transportsikkerhed, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om
bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold),
grov og organiseret kriminalitet og korruption, samt menneskehandel og
migrantsmugling.
DA 43 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–  Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021
for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)2
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer3
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Den foreslåede fond vil blive gennemført ved delt, direkte og indirekte forvaltning.
Størstedelen af midlerne vil blive tildelt de nationale programmer under delt forvaltning. Den
resterende del vil blive tildelt den tematiske facilitet og kan anvendes til særlige
foranstaltninger (der gennemføres af medlemsstaterne nationalt eller tværnationalt) EU-
2
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
3
Programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et gennemførelsesorgan under hensyntagen til
resultatet af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes, og de tilknyttede
administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningssorganet vil
blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
DA 44 DA
foranstaltninger (direkte/indirekte forvaltning) og krisebistand (delt eller direkte eller
indirekte forvaltning).
Midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ vil blive gennemført ved direkte
forvaltning.
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
Direkte/indirekte forvaltning:
Kommissionen vil direkte overvåge gennemførelsen af foranstaltninger i
overensstemmelse med de ordninger, der er omhandlet i de respektive tilskudsaftaler,
de delegerede aftaler med internationale organisationer, når det er relevant, og
kontrakterne med støttemodtagerne.
Delt forvaltning:
Hver medlemsstat vil oprette et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og
sikre kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om
indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser. For at gøre det lettere hurtigt at
indlede gennemførelsen heraf er det muligt at rulle eksisterende velfungerende
forvaltnings- og kontrolsystemer over til den næste programmeringsperiode.
Medlemsstaterne vil i den forbindelse blive anmodet om at nedsætte et
overvågningsudvalg, som Kommissionen vil deltage i med en rådgivende funktion.
Overvågningsudvalget skal mødes mindst en gang om året. Der vil blive set nærmere
på alle spørgsmål, der har indflydelse på, om der gøres fremskridt med programmet
med henblik på at nå dets mål.
Medlemsstaterne vil indsende en årlig performancerapport, som skal indeholde
oplysninger om status med hensyn til gennemførelsen af programmet og til at nå
milesten og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der påvirker
programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem
Ved periodens udgang vil hver medlemsstat fremlægge en endelig
performancerapport. I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der
er blevet gjort med henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en
oversigt over de vigtigste problemer, som har påvirket programmets performance, de
foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive
disse foranstaltninger har været. Herudover skal der i rapporten redegøres for
programmets bidrag til at klare de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-
henstillinger til medlemsstaten, de fremskridt, der er blevet gjort med hensyn til at nå
de mål, der er fastsat i performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer
og opfølgningen herpå og resultaterne af kommunikationsforanstaltninger.
Ifølge forslaget til forordningen om fælles bestemmelser skal medlemsstaterne hvert
år indsende en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en
forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet,
forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af
udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til
at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret.
DA 45 DA
Hvert andet år vil der blive afholdt et statusmøde mellem Kommissionen og hver
medlemsstat for at se nærmere på hvert programs performance.
Seks gange om året skal medlemsstaterne indsende oplysninger om hvert program
fordelt på de specifikke målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til
operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.
Generelt:
Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af de
foranstaltninger, der er blevet gennemført inden for rammerne af fonden, jf.
forordningen om fælles bestemmelser. Midtvejsevalueringen bør især baseres på den
midtvejsevaluering, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen inden 31.
december 2024.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Både de efterfølgende evalueringer af GD HOME's fonde for perioden 2007-2013 og
de foreløbige evalueringer af GD HOME's nuværende fonde viser, at forskellige
gennemførelsesmetoder på området migration og indre anliggender har gjort det
muligt at nå målsætningerne for fondene. Den helhedsorienterede udformning af
gennemførelsesmekanismerne er blevet bevaret og omfatter delt, direkte og indirekte
forvaltning.
Ved delt forvaltning gennemfører medlemsstaterne programmer, som bidrager til
EU's politiske mål, og som er skræddersyede til den nationale kontekst. Delt
forvaltning sikrer, at der er finansiel støtte til rådighed i alle deltagende stater.
Derudover muliggør delt forvaltning forudsigelighed med hensyn til finansiering og
gør det muligt for medlemsstaterne, som bedst kender de udfordringer, de står over
for, at planlægge deres langsigtede midler i overensstemmelse hermed. Supplerende
støtte til specifikke foranstaltninger (som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra
medlemsstaterne, eller hvis en ny situation i EU kræver, at der stilles supplerende
midler til rådighed for en eller flere medlemsstater) og til genbosættelse og
overførsel kan gennemføres ved delt forvaltning I tilfælde af en ny situation kan
fonden også yde krisebistand ved delt forvaltning ud over direkte og indirekte
forvaltning.
Ved direkte forvaltning støtter Kommissionen andre tiltag, der bidrager til EU's
fælles politiske mål. Foranstaltningerne gør det muligt at yde skræddersyet støtte til
akutte og specifikke behov i medlemsstaterne ("krisebistand"), at yde støtte til
tværnationale net og aktiviteter, at afprøve innovative aktiviteter, der kan opskaleres
inden for rammerne af nationale programmer, og at medtage undersøgelser af
interesse for EU som helhed ("EU-foranstaltninger").
Ved indirekte forvaltning bevarer fonden muligheden for at uddelegere
gennemførelsesopgaver til bl.a. internationale organisationer og myndigheder på
området indre anliggender med henblik på særlige formål.
I lyset af de forskellige målsætninger og behov foreslås det at indføre en tematisk
facilitet under fonden som en metode til at skabe balance mellem forudsigeligheden
af den flerårige tildeling af midler til nationale programmer og fleksibilitet til
periodisk at finansiere foranstaltninger med stor merværdi på EU-plan. Den
tematiske facilitet vil blive anvendt til særlige foranstaltninger i og mellem
DA 46 DA
medlemsstaterne, EU-foranstaltninger, krisebistand, genbosætning og omfordeling.
Den vil sikre, at der kan tildeles og overføres midler mellem ovennævnte forskellige
forvaltningsmetoder på grundlag af en toårig programmeringscyklus.
Betalingsordningerne i forbindelse med delt forvaltning er beskrevet i udkastet til
forslag til forordning om fælles bestemmelser, som indeholder bestemmelser om
årlig forfinansiering fulgt af højst fire mellemliggende betalinger pr. program og år
baseret på betalingsanmodninger indsendt af medlemsstaterne i løbet af
regnskabsåret. Ifølge udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser
modregnes forfinansieringen inden for programmernes sidste regnskabsår.
Kontrolstrategien vil være baseret på den nye finansforordning og forordningen om
fælles bestemmelser. Den nye finansforordning og udkastet til forslag til forordning
om fælles bestemmelser skal udvide anvendelsen af forenklede former for tilskud
som faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger. Der indføres også nye
betalingsformer baseret på de opnåede resultater i stedet for omkostningerne.
Støttemodtagerne vil kunne modtage et fastsat beløb, hvis de kan dokumentere, at
visse foranstaltninger såsom uddannelseskurser eller levering af krisebistand er
blevet gennemført. Dette forventes at forenkle kontrolbyrden for både
støttemodtageren og medlemsstaten (f.eks. kontrol af regninger og kvitteringer for
udgifter).
I forbindelse med delt forvaltning bygger udkastet til forslag til forordning om fælles
bestemmelser på forvaltnings- og kontrolstrategien for programmeringsperioden
2014-2020, men der indføres foranstaltninger med henblik på at forenkle
gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagerne og
medlemsstaterne. Følgende er nyt:
- fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at fremskynde
gennemførelsen af programmerne)
- forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af
forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den
100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020).
Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende
forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer
- betingelserne for at undgå mange revisioner af de samme operationer/udgifter.
Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om
mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af
støttemodtagere. Udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser
indeholder bestemmelser, som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at
foretage forvaltningskontrol på grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om
særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og
revisioner af operationer og udgifter foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de
dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om
mellemliggende betalinger. For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede
udgifter refunderes, sættes der i udkastet til forslag til forordning om fælles
bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %, da
kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt.
Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved
modtagelsen af sikkerhedspakken fra programmyndighederne. Uregelmæssigheder,
DA 47 DA
der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den
årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Delt forvaltning:
GD HOME har ikke oplevet større risici for fejl i forbindelse med dets
udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten efter gentagne revisioner
ikke har fundet alvorlige fejl i årsrapporterne. Derudover har GD HOME allerede
revideret sit retsgrundlag (forordning (EU) 2015/378 og delegeret forordning (EU)
1042/2014) for yderligere at tilpasse sig kontrolrammen for samhørighedspolitikken
og dens sikkerhedsmodel og for fortsat at opretholde et lavt fejlniveau i sine
udgiftsprogrammer. Disse tilpasningsbestræbelser fortsætter med det nuværende
forslag, hvor kontrolrammen er i overensstemmelse med de andre
generaldirektoraters samhørighedspolitik.
Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen
af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og
mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og
kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de
lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og
kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt
forvaltning. Det muliggør også krav om risikodifferentieret kontrol (f.eks.
risikobaseret forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger
baseret på nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til
timing og/eller specifikke aktiviteter).
Direkte/indirekte forvaltning:
På grundlag af en nylig analyse af hovedårsagerne til fejlene og de mest almindelige
typer fejl, der opdages ved efterfølgende revisioner, kan det konstateres, at den
manglende overholdelse af reglerne hovedsageligt skyldes dårlig finansiel
forvaltning af tilskuddene til støttemodtagerne, manglende eller utilstrækkelig
dokumentation, ukorrekte offentlige indkøb og omkostninger, der ikke var
budgetteret med.
Risiciene kan derfor hovedsageligt tilbageføres til:
- sikringen af kvaliteten af de udvalgte projekter og deres efterfølgende tekniske
gennemførelse, uklar eller ufuldstændig vejledning til støttemodtagerne eller
utilstrækkeligt tilsyn
- risikoen for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i
forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske
støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol
af de støtteberettigede udgifter) som udbud (undertiden giver det begrænsede antal
økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige
muligheder for at sammenligne pristilbud).
- risiko vedrørende kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at
kontrollere udgifterne samt sikre gennemsigtigheden i forbindelse med de
gennemførte foranstaltninger.
- risiko for at skade Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel
virksomhed; der kan kun uddrages delvis forsikring fra tredjeparternes interne
DA 48 DA
kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og
støttemodtagere, der hver har deres eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset
omfang.
De fleste af disse risici forventes at blive reduceret takket være en bedre udformning
af indkaldelserne af forslag, vejledning til modtagerne, målrettede forslag og bedre
anvendelse af forenklede omkostningsordninger og gensidig tillid til revisioner og
vurderinger, som alt sammen er medtaget i den nye finansforordning.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Delt forvaltning:
Omkostningerne ved kontrollen forventes at blive de samme eller eventuelt lavere for
medlemsstaterne. For den nuværende programmeringsperiode (2014-2020) skønnes
medlemsstaternes samlede omkostninger pr. 2017 at udgøre ca. 5 % af de samlede
betalinger, som medlemsstaternes har anmodet om i 2017.
Denne procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved
gennemførelsen af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til
medlemsstaterne.
Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge
forenklede omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til
kontrol at falde yderligere.
Direkte/indirekte forvaltning:
Omkostningerne til kontrol beløber sig til ca. 2,5 % af GD HOME's betalinger. Dette
tal forventes at forblive stabilt eller falde lidt, hvis anvendelsen af forenklede
omkostningsordninger bliver mere udbredt i den næste programmeringsperiode.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Forebyggelse og opdagelse af svig er et af formålene med den interne kontrol som
fastsat i finansforordningen og udgør et vigtigt forvaltningsspørgsmål, som
Kommissionen skal tage op gennem hele udgiftscyklussen
Derudover tager GD HOME's strategi for bekæmpelse af svig sigte på at forebygge
og opdage svig og afhjælpe konsekvenserne heraf, bl.a. ved at sikre, at dens interne
kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med
Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), og at dens strategi for
styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko
for svig, og til passende modforanstaltninger.
Hvad angår delt forvaltning, skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den
forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge,
DA 49 DA
opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig. I den nuværende
programmeringscyklus (2014-2020)4
vil medlemsstaterne være forpligtet til at
indføre procedurer for at opdage uregelmæssigheder og bekæmpe svig samt
rapportere til Kommissionen om uregelmæssigheder, herunder mistanker om svig og
konstateret svig på områder under delt forvaltning. Foranstaltninger til bekæmpelse
af svig vil fortsat være et gennemgående princip og en forpligtelse for
medlemsstaterne.
4
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014, bilag I; Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015.
DA 50 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsområde 5: "Sikkerhed og forsvar" OB/IOB41
fra
EFTA-
lande42
fra
kandidatlan
de43
fra tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel
[21, stk. 2, litra b)]
5
12.02.01 — Fonden for Intern Sikkerhed (FIS)44
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
5
12.01.01 — Udgifter til støttefunktioner til Fonden for
Intern Sikkerhed (teknisk bistand) IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
41
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
42
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
43
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.
44
I forbindelse med kommunikations- og informationssystemer foreslog GD BUDG en yderligere
opdeling i specifikke målsætninger. Da der findes en tematisk facilitet, vil GD HOME ikke tilslutte sig
dette forslag på nuværende tidspunkt.
DA 51 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Sikkerhed og forsvar"
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Forpligtelser (1)
224,811 341,107 345,694 384,921 389,693 394,560 398,214 — 2 479,000
Betalinger (2) 23,212 51,821 105,901 265,329 373,387 371,677 369,230 918,443 2 479,000
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet45
Forpligtelser =
betalinger
(3)
2,827 2,884 2,941 3,000 3,060 3,121 3,167 — 21,000
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser =1+3 227,638 343,991 348,635 387,921 392,753 397,681 401,381 — 2 500,000
Betalinger =2+3
26,039 54,705 108,842 268,329 376,447 374,798 372,397 918,443 2 500,000
45
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 52 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten, som
uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 5,942 6,943 6,943 6,943 6,943 6,943 6,943 47,600
Andre administrationsudgifter 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 1,412
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt) 6,144 7,145 7,145 7,145 7,145 7,145 7,145 49,012
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
233,782 351,136 355,780 395,066 399,898 404,826 408,526 - 2 549,012
Betalinger
32,182 61,849 115,987 275,474 383,592 381,943 379,542 918,443 2 549,012
DA 53 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
5,942 6,943 6,943 6,943 6,943 6,943 6,943 47,600
Andre
administrationsudgifter 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 0,202 1,412
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
6,144 7,145 7,145 7,145 7,145 7,145 7,145 49,012
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art 2,827 2,884 2,941 3,000 3,060 3,121 3,167 21,000
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
2,827 2,884 2,941 3,000 3,060 3,121 3,167 21,000
I ALT
8,971 10,029 10,086 10,145 10,205 10,266 10,312 70,012
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
[For vejledning vedrørende mulig delegation af programgennemførelsesopgaver til
forvaltningsorganerne, se s. 8-9 ovenfor].
DA 54 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Hovedsæder og Kommissionens
repræsentationer
38 45 45 45 45 45 45
Delegationer 2 2 2 2 2 2 2
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTS-
OMRÅDE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- hovedsædet 3 3 3 3 3 3 3
- delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
- hovedsædet
- delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT 43 50 50 50 50 50 50
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Personalet på 50 FTÆ inden 2027 udgør det samlede personale, der er nødvendigt for
gennemførelse og forvaltning af fonden. Det består af personale, der allerede arbejder i
GD HOME for FIS (udgangssituation: 33 FTÆ = 3 KA, 11 AST, 19 AD pr. april 2018
og supplerende personale (+ 3 AST, + 14 AD, heraf 2 i delegationerne). Nedenfor følger
en beskrivelse af det supplerende personales opgaver:
Planlægning, programmering og forbindelser med agenturerne (+ 1 AD):
- input til budgetproceduren
- forbindelse mellem fonde og agenturer (f.eks. aftaler om tilskud/delegation til
agenturer)
Revisioner, OLAF, Revisionsretten (+ 3 AD):
- udførelse af kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udbudskomité,
efterfølgende revision, intern revision, regnskabsafslutning)
- opfølgning på de revisioner, der forestås af Den Interne Revisionstjeneste og
Revisionsretten.
Direkte forvaltning (1 AST, + 2 AD):
- udarbejdelse af de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, opstille de årlige
prioriteter
- kommunikation med de berørte parter (potentielle/faktiske støttemodtagere,
medlemsstaterne m.fl.)
- forvaltning af indkaldelser af forslag og udbud og de efterfølgende
udvælgelsesprocedurer
- operationel forvaltning af projekter.
DA 55 DA
Delt forvaltning (herunder TF) (+ 1 AST, + 3 AD):
- politisk dialog med medlemsstaterne
- forvaltning af nationale programmer
- retningslinjer for medlemsstaterne
- udvikling og forvaltning af tilskud og IT-redskaber til forvaltning af nationale
programmer.
Synergier med andre fonde (+1 AD):
- koordinering med fondene for den eksterne dimension
- koordinering inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser
- synergier og komplementaritet med andre fonde.
Finansiel forvaltning (+ 1 AST):
- finansiel initiering og finansiel kontrol
- regnskab
- overvågning og rapportering om, hvorvidt målene er nået, herunder en årlig
aktivitetsrapport og rapport fra den ved subdelegation bemyndigede
anvisningsberettigede.
Personale til andre direktorater, der er beskæftiget med finansieringsspørgsmål (+
2 AD):
- politiske koordinatorer, der er involveret i gennemførelsen af fondene (f.eks. evaluering
af de tekniske rapporter fra modtagere af støtte under direkte forvaltning, gennemgang af
den årlige evaluering af gennemførelsesrapporter i forbindelse med delt forvaltning,
operationel forvaltning af projekter).
Eksternt personale Opgaverne ligner tjenestemænds og midlertidigt ansattes opgaver, undtagen i tilfælde af
opgaver, der ikke kan udføres af eksternt personale.
Personale i delegationerne
+ 2 AD: For at kunne følge udviklingen i gennemførelsen af politikker på området indre
anliggender, navnlig den eksterne dimension, er det nødvendigt, at EU-delegationerne
har tilstrækkelig ekspertise på området indre anliggender. Det kan være personale fra
Europa-Kommissionen og/eller EU-Udenrigstjenesten.
DA 56 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
MS MS MS MS MS MS MS
Samfinansierede
bevillinger I ALT
tbd tbd tbd tbd tbd tbd tbd
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Forslagets/initiativets virkninger46
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...]
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
46
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2018
COM(2018) 472 final
ANNEXES 1 to 8
BILAG
til Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om Fonden for Intern Sikkerhed
{SWD(2018) 347 final} - {SWD(2018) 348 final} - {SEC(2018) 315 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0472
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning
Der foretages følgende tildeling mellem medlemsstaterne af den finansieringsramme, som er
omhandlet i artikel 10:
(1) et fast engangsbeløb på 5 000 000 EUR vil blive tildelt hver enkelt medlemsstat i
begyndelsen af programmeringsperioden for at sikre en kritisk masse for hvert
program og dække behov, som muligvis ikke vil være udtrykt direkte via de nedenfor
angivne kriterier
(2) De resterende midler vil blive fordelt efter følgende kriterier:
(a) 45 % omvendt proportionalt med deres bruttonationalprodukt
(købekraftstandard pr. indbygger).
(b) 40 % i forhold til størrelsen af deres befolkning
(c) 15 % i forhold til størrelsen af deres område.
Den oprindelige tildeling skal baseres på de seneste årlige statistiske data, som er udarbejdet
af Kommissionen (Eurostat) for det foregående kalenderår. For midtvejsevalueringen er
referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen
(Eurostat) for de seneste tre kalenderår og foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen i
2024.
DA 2 DA
BILAG II
Gennemførelsesforanstaltninger
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere
på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
(a) at sikre ensartet anvendelse af den gældende EU-ret vedrørende sikkerhed til
støtte for udveksling af oplysninger via f.eks. Prüm, EU's PNR og SIS II,
herunder via gennemførelsen af anbefalinger som følge af kvalitetskontrol- og
evalueringsmekanismer, f.eks. Schengenevalueringsmekanismen og andre
kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer
(b) at etablere, tilpasse og opretholde sikkerheden i EU's relevante IT-systemer og
kommunikationsnet, herunder deres interoperabilitet, og at udvikle passende
værktøjer for at afhjælpe påviste mangler
(c) at øge den aktive anvendelse af EU's sikkerhedsrelevante redskaber, systemer
og databaser til udveksling af oplysninger og sikre, at disse fodres med data af
høj kvalitet
(d) at yde støtte til relevante nationale foranstaltninger til gennemførelse af de
specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a).
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere
på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
(a) at øge omfanget af retshåndhævelsesoperationer mellem medlemsstaterne,
herunder med andre relevante aktører, såfremt det er hensigtsmæssigt, navnlig
for at fremme og forbedre anvendelsen af fælles efterforskningshold, fælles
patruljering, forfølgelse over grænserne, diskret overvågning og andre
mekanismer til operationelt samarbejde inden for rammerne af EU's
politikcyklus (EMPACT) med særligt fokus på grænseoverskridende
operationer
(b) at øge koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende
myndigheder og andre kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne
og med andre relevante aktører, f.eks. via netværk af specialiserede nationale
enheder, EU-netværk og samarbejdsstrukturer samt EU-centre
(c) at forbedre samarbejdet mellem agenturer og samarbejdet på EU-plan mellem
medlemsstaterne, eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de
relevante EU-organer, -kontorer og agenturer på den anden side samt på
nationalt plan mellem de nationale myndigheder i hver medlemsstat.
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere
på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
(a) inden for retshåndhævelse at sørge for mere uddannelse, flere øvelser, mere
gensidig læring, flere specialiserede udvekslingsprogrammer og mere
udveksling af bedste praksis, herunder i og med tredjelande og andre relevante
aktører
(b) at udnytte synergieffekten ved at samle ressourcer og viden mellem
medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder
civilsamfundsorganisationer, f.eks. gennem oprettelse af fælles centre for
DA 3 DA
ekspertise, udvikling af fælles risikovurderinger eller oprettelse af fælles
operationelle centre til støtte for aktiviteter, der gennemføres i fællesskab
(c) at fremme og udvikle foranstaltninger, garantier, mekanismer og bedste praksis
med henblik på tidlig identifikation og beskyttelse af og støtte til vidner,
informanter og ofre for kriminalitet og udvikle partnerskaber mellem offentlige
myndigheder og andre relevante aktører i dette øjemed
(d) at indkøbe relevant udstyr og etablere eller opgradere specialiserede
uddannelsesfaciliteter og anden væsentlig sikkerhedsmæssig relevant
infrastruktur for at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden, oplysningen
af offentligheden og evnen til passende reaktioner på sikkerhedstrusler.
DA 4 DA
BILAG III
Foranstaltninger, der skal støttes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4
 IT-systemer og netværk, der bidrager til opfyldelsen af målene i denne forordning,
uddannelse i brug af sådanne systemer, afprøvning og forbedring af
interoperabiliteten og kvaliteten af sådanne systemer
 overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivning og EU's politiske mål i
medlemsstaterne på området sikkerhedsinformationssystemer
 EMPACT-foranstaltninger til gennemførelse eller lettelse af gennemførelsen af EU-
politikcyklussen
 foranstaltninger til støtte for en effektiv og koordineret reaktion på kriser, der
forbinder eksisterende sektorspecifik kapacitet, ekspertisecentre og
situationsovervågningscentre, herunder på områderne sundhed, civilbeskyttelse og
terrorisme
 foranstaltninger med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye
teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der
har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter
om sikkerhed
 støtte til tematiske eller tværtematiske netværk af specialiserede nationale enheder
for at forbedre den gensidige tillid, styrke udvekslingen og formidlingen af
knowhow, erfaringer og bedste praksis samt samlingen af ressourcer og ekspertise i
fælles ekspertisecentre
 uddannelse og undervisning af personale og eksperter fra relevante retshåndhævende
og retslige myndigheder og administrative organer – under hensyntagen til de
operationelle behov og risikoanalyser – på grundlag af den europæiske ordning for
uddannelse i retshåndhævelse og i samarbejde med Cepol og, hvor det er relevant,
Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere
 samarbejde med den private sektor med henblik på at skabe tillid og forbedre
koordineringen, beredskabsplanlægningen og udvekslingen og formidlingen af
oplysninger og bedste praksis blandt offentlige og private aktører, herunder
vedrørende beskyttelsen af det offentlige rum og kritisk infrastruktur
 foranstaltninger, der sætter lokalsamfundene i stand til at udvikle lokale strategier og
forebyggelsespolitikker, og oplysnings- og kommunikationsaktiviteter over for
interesseparter og den brede offentlighed om EU's sikkerhedspolitikker
 udstyr, transportmidler, kommunikationssystemer og centrale sikkerhedsrelevante
faciliteter
 omkostninger til personale, der medvirker ved de foranstaltninger, som støttes af
fonden, eller foranstaltninger, der kræver inddragelse af personale af tekniske eller
sikkerhedsmæssige årsager.
DA 5 DA
BILAG IV
Foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i overensstemmelse med
artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 6
 Projekter, som har til formål at forebygge og bekæmpe radikalisering.
 Projekter, der tager sigte på at forbedre interoperabiliteten mellem IT-systemer og
kommunikationsnetværk1
.
1
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om stærkere og mere intelligente
informationssystemer for grænser og sikkerhed, COM(2016) 205.
DA 6 DA
BILAG V
Vigtige performanceindikatorer som omhandlet i artikel 24, stk. 1
Specifikt mål nr. 1: Bedre informationsudveksling
(1) Anvendelse af EU-mekanismer til informationsudveksling.
Datakilde: Europol, EU-LISA, Rådet, medlemsstaterne
Specifikt mål nr. 2: Øget operationelt samarbejde
(1) Antallet af fælles operationelle tiltag støttet af fonden.
Datakilde: Europol, Eurojust, medlemsstaterne
(2) Den anslåede værdi af indefrosne aktiver og anslået værdi af beslaglagte aktiver med
støtte fra fonden.
Datakilde: Medlemsstaterne
(3) Værdi af beslaglæggelse af ulovlige narkotiske stoffer, som har fundet sted via
grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder.
Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger
(4) Det antal henstillinger i Schengenevalueringer med finansielle konsekvenser på
sikkerhedsområdet, hvis håndtering har fundet sted med fondens støtte,
sammenlignet med det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser på
sikkerhedsområdet.
Datakilde: Medlemsstaterne
Specifikt mål nr. 3: Øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet
(5) Det antal retshåndhævende medarbejdere, som har gennemført uddannelse, øvelser,
gensidig læring eller specialiserede udvekslingsprogrammer om tværnationale
problemstillinger, der er støttet af fonden.
Datakilde: Medlemsstaterne
(6) Antallet af kritiske infrastrukturanlæg og offentlige rum, hvor beskyttelsen mod
sikkerhedsrelaterede hændelser er blevet forbedret med fondens hjælp.
Datakilde: Medlemsstaterne
(7) Antallet af initiativer til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme.
Datakilde: RAN
DA 7 DA
BILAG VI
Interventionstyper
TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER
1 TER-bekæmpelse af terrorismefinansiering
2 TER-forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering
3 TER-beskyttelse og modstandsdygtighed på offentlige steder og i forbindelse
med andre bløde mål
4 TER-beskyttelse af og modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur
5 TER-kemisk, biologisk, radioaktivt, nukleart
6 TER-sprængstoffer
7 TER-krisestyring
8 TER-andet
9 OC-korruption
10 OC-økonomisk og finansiel kriminalitet
11 OC-narkotiske stoffer
12 OC-ulovlig handel med skydevåben
13 OC-menneskehandel
14 OC-smugling af migranter
15 OC-miljøkriminalitet
16 OC-organiseret formuekriminalitet
17 OC-andet
18 CC-cyberkriminalitet - andet
19 CC-cyberkriminalitet - forebyggelse
20 CC-cyberkriminalitet - lettelse af efterforskning
21 CC-cyberkriminalitet - støtte til ofre
22 CC-seksuel udnyttelse af børn - forebyggelse
23 CC-seksuel udnyttelse af børn - lettelse af efterforskning
24 CC-seksuel udnyttelse af børn - støtte til ofre
25 CC-seksuel udnyttelse af børn - andet
26 CC-andet
27 GEN-udveksling af oplysninger
28 GEN-politi- eller myndighedssamarbejde (toldvæsen, grænsevagter,
efterretningstjenester)
DA 8 DA
29 GEN-kriminalteknik
30 GEN-støtte til ofre
31 GEN-operationel støtte
32 TA-teknisk bistand -information og kommunikation
33 TA-teknisk bistand - forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol
34 TA-teknisk bistand - evaluering og undersøgelser, dataindsamling
35 TA-teknisk bistand - kapacitetsopbygning
TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER
1 IT-systemer, interoperabilitet, datakvalitet, kommunikationssystemer
(undtagen udstyr)
2 Netværk, ekspertisecentre, samarbejdsstrukturer, fælles foranstaltninger og
operationer
3 Fælles efterforskningshold (JIT'er) eller andre fælles operationer
4 Udstationering eller indsættelse af eksperter
5 Uddannelse
6 Udveksling af bedste praksis, workshopper, konferencer, arrangementer,
oplysningskampagner, kommunikationsaktiviteter
7 Undersøgelser, pilotprojekter, risikoanalyser
8 Udstyr (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
9 Transportmidler (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
10 Bygninger, anlæg (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
11 Anvendelse af eller anden opfølgning på forskningsprojekter
TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE
1 Samarbejde med tredjelande
2 Foranstaltninger i tredjelande
3 Gennemførelse af henstillinger i Schengenevalueringen på området
politisamarbejde
4 Særlige foranstaltninger (ikke kendt på programmeringsstadiet)
5 Krisebistand (ikke kendt på programmeringsstadiet)
6 Foranstaltninger anført i bilag IV
DA 9 DA
BILAG VII
Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte
Inden for rammerne af det specifikke mål bedre informationsudveksling skal den operationelle
støtte inden for programmerne dække følgende:
 helpdesk og vedligeholdelse af EU's IT-systemer og nationale IT-systemer (såfremt
det er relevant), når disse bidrager til at nå målene i denne forordning
 personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning.
Inden for rammerne af det specifikke mål øget operationelt samarbejde skal den operationelle
støtte inden for de nationale programmer dække følgende:
 vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til
foranstaltninger inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og
organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension
 personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning.
Inden for rammerne af det specifikke mål øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge
kriminalitet skal den operationelle støtte inden for de nationale programmer dække følgende:
 vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til
foranstaltninger inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og
organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension
 personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning.
Foranstaltninger, som ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 4, stk. 3, er ikke omfattet.
DA 10 DA
BILAG VIII
Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 24, stk. 3
Specifikt mål nr. 1: Bedre informationsudveksling
(1) Anvendelse af EU-mekanismer til informationsudveksling målt via:
(a) antallet af søgninger foretaget i Schengeninformationssystemet (SIS II)
(b) antal søgninger i systemet for tværnational udveksling af kriminaltekniske
oplysninger (DNA, fingeraftryk, nummerplader) mellem medlemsstaterne
(automatiseret dataudveksling via Prüm-systemet)
(c) antal meddelelser, der udveksles via Europols netværksprogram til sikker
informationsudveksling (SIENA)
(d) antal søgninger foretaget i Europols informationssystem (EIS)
(e) det samlede antal passagerer, hvis EU-passagerlisteoplysninger (PNR) er
blevet indsamlet og udvekslet.
Datakilde: Europol, EU-LISA, Rådet, medlemsstaterne
(2) Antallet af nye forbindelser mellem sikkerhedsrelaterede databaser etableret med
støtte fra fonden:
(a) med EU og, såfremt det er relevant, internationale databaser
(b) inden for medlemsstaten
(c) med en eller flere andre medlemsstater
(d) med et eller flere tredjelande.
Datakilde: Medlemsstaterne
(3) Antallet af aktive brugere af værktøjer, systemer og -databaser til sikkerhedsrelateret
informationsudveksling på EU-plan og, såfremt det er relevant, nationalt plan, som er
blevet tilføjet med fondens støtte, sammenlignet med det samlede antal brugere.
Datakilde: Medlemsstaterne
Specifikt mål nr. 2: Øget operationelt samarbejde
(4) Antal fælles operationelle foranstaltninger, der støttes af fonden, herunder de
deltagende medlemsstater og myndigheder, opdelt efter område (bekæmpelse af
terrorisme, organiseret kriminalitet generelt, organiseret kriminalitet med hensyn til
skydevåben, cyberkriminalitet, andet):
(a) antal fælles efterforskningshold (JIT'er)
(b) antal operationelle projekter under den europæiske tværfaglige platform mod
kriminalitetstrusler (EMPACT)
(c) andre fælles operationelle foranstaltninger.
Datakilde: Europol, Eurojust, medlemsstaterne
(5) Deltagelse i tværnationale netværk, der opererer med støtte fra fonden.
Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere EU-tilskud til foranstaltninger eller EMAS-
tilskud
DA 11 DA
(6) Den anslåede værdi af indefrosne aktiver og anslået værdi af beslaglagte aktiver med
støtte fra fonden.
Datakilde: Medlemsstaterne
(7) Værdi af beslaglæggelse af ulovlige narkotiske stoffer, som har fundet sted via
grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder.
Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger
(8) Mængden af resultater af eksisterende tværnationale netværk opnået med fondens
støtte, f.eks. vejledninger om bedste praksis, workshopper, fælles øvelser.
Datakilde: Modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger
(9) Det antal henstillinger i Schengenevalueringer med finansielle konsekvenser på
sikkerhedsområdet, hvis håndtering har fundet sted med fondens støtte,
sammenlignet med det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser på
sikkerhedsområdet.
Datakilde: Medlemsstaterne
Specifikt mål nr. 3: Øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet
(10) Det antal retshåndhævende medarbejdere, som har gennemført uddannelse, øvelser,
gensidig læring eller specialiserede udvekslingsprogrammer om tværnationale
problemstillinger, der er støttet af fonden, opdelt efter følgende områder:
(a) bekæmpelse af terrorisme
(b) organiseret kriminalitet
(c) cyberkriminalitet
(d) andre områder med operationelt samarbejde.
Datakilde: Medlemsstaterne
(11) Antallet af manualer om bedste praksis og efterforskningsteknikker,
standardforskrifter og andre værktøjer, der er udviklet med støtte fra fonden som
følge af samspillet mellem forskellige organisationer i hele EU.
Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere EU-tilskud til foranstaltninger eller EMAS-
tilskud
(12) Antallet af ofre for forbrydelser, der har modtaget bistand med støtte fra fonden,
opdelt efter typer af kriminalitet (menneskesmugling, smugling af migranter,
terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, seksuel udnyttelse af
børn).
Datakilde: Medlemsstaterne
(13) Antallet af kritiske infrastrukturanlæg og offentlige rum, hvor beskyttelsen mod
sikkerhedsrelaterede hændelser er blevet forbedret med fondens hjælp.
Datakilde: Medlemsstaterne
(14) Antallet af initiativer til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme:
(a) antallet af hits på webstedet for netværket til bevidstgørelse om radikalisering
(RAN)
(b) antal deltagere i RAN opdelt efter type af ekspert
DA 12 DA
(c) antal studiebesøg, kurser, workshopper og rådgivningsydelser gennemført i
medlemsstaterne i tæt samarbejde med de nationale myndigheder opdelt efter
støttemodtagere (retshåndhævende myndigheder, andre).
Datakilde: RAN
(15) Antal partnerskaber oprettet med fondens støtte, som bidrager til at forbedre støtten
til vidner, whistleblowere og ofre for forbrydelser:
(a) med den private sektor
(b) med civilsamfundet.
Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere EU-tilskud til foranstaltninger eller EMAS-
tilskud