Svar på spm. nr. S 874: Hvordan synes ministeren, at togene kører på Kystbanen, og finder ministeren pendlernes og borgmestrenes opråb rimeligt, jf. artiklen »Kystbaneborgmestre: Nu er det nok« på www.tv2lorry.dk den 7. juni 2018?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spm. S 874.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S874/svar/1496975/1909161.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
12. juni 2018
2018-3271
Folketingsmedlem Marlene Harpsøe (DF) har den 8. juni 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 874:
Hvordan synes ministeren, at togene kører på Kystbanen, og finder ministeren
pendlernes og borgmestrenes opråb rimeligt, jf. artiklen »Kystbaneborgmestre:
Nu er det nok« på www.tv2lorry.dk den 7. juni 2018?
Svar:
Kundepunktligheden lå i maj 2018 på 65,4 pct., hvilket er langt under kravet til
kundepunktlighed på 82,9 pct. Dette finder jeg meget utilfredsstillende og jeg
har stor forståelse for både passagerernes og borgmestrenes utilfredshed. Det
er uhyre vigtigt, at passagererne kan regne med, at toget kører til tiden.
Der er mange årsager til den forringede kundepunktlighed, som f.eks. materiel-
og signalfejl samt problemer med sporene. Jeg har en klar forventning om, at
DSB og Banedanmark løbende gør alt hvad der står i deres magt for at levere en
højere punktlighed fremadrettet. Der arbejdes som bekendt også på et nyt sig-
nalsystem på landsplan, og der vil fra juni måned i år blive igangsat sporforny-
else på Kystbanen.
Regeringen, DF og RV har endvidere indgået politisk aftale om adskillelse af
Øresundstrafikken fra Kystbanen for fremadrettet at undgå negativ indflydelse
på punktligheden fra den svenske trafik.
Derudover har jeg, med opbakning fra nordsjællandske borgmestre og regions-
rådsformanden, taget initiativ til at igangsætte en større analyse af kapacitets-
udfordringerne i hovedstadsområdet, som bl.a. skal have fokus på hvilke værk-
tøjer man kan tage i brug for at sikre en bedre og mere stabil togdrift på Kyst-
banen i fremtiden.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
2017-18
S 874 endeligt svar
Offentligt