Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.6.2018
COM(2018) 479 final
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og
nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den
anden side
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0479
Offentligt
DA DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I næsten et halvt århundrede har Den Europæiske Union og Marokko etableret et givende og
flerdimensionalt partnerskab på basis af især Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en
associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og
Kongeriget Marokko på den anden side1
(herefter "associeringsaftalen EU-Marokko" eller
"associeringsaftalen"), der trådte i kraft i 2000. Der blev indført liberaliseringsforanstaltninger
for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer i
associeringsaftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Marokko2
(herefter "liberaliseringsaftalen"), der trådte i kraft i 2012.
Det er desuden i henhold til dette privilegerede partnerskab, at Marokko i 2008 blev
indrømmet en "avanceret status", som bekræfter styrken ved de bilaterale forbindelser såvel
som ambitionerne og engagementet, de to parter deler for at fremme deres fælles initiativer,
såsom god regeringsførelse og politiske og socioøkonomiske reformer.
Sideløbende har Unionen bekræftet sin tilslutning til tvistbilæggelsen i Vestsahara. Unionen
har ikke anerkendt Marokkos suverænitet over Vestsahara, men støtter fuldt ud FN’s
generalsekretærs og sin personlige udsendings bestræbelser på at hjælpe parterne med at nå
frem til en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning, der vil kunne give
Vestsaharas befolkning selvbestemmelse inden for rammerne af og i overensstemmelse med
principperne og målene i FN-pagten, som fastlagt i resolutionerne fra FN’s Sikkerhedsråd,
navnlig resolution 2152 (2014) og resolution 2218 (2015).
Den Europæiske Unions Domstol fastslog ved dom af 21. december 2016, sag C-104/16 P3
, at
associeringsaftalen og liberaliseringsaftalen mellem Unionen og Marokko ikke finder
anvendelse på Vestsahara.
Siden Domstolens dom har praksis for de facto-anvendelse af handelspræferencerne som
fastlagt i associeringsaftalen og dens protokoller for varer med oprindelse i Vestsahara, et
ikke-selvstyrende område, ikke kunnet opretholdes, medmindre protokol nr. 1 (adgang til EU-
markedet for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og marokkanske
fiskevarer) og nr. 4 (oprindelsesprotokollen) ændres, således at det fastslås, at produkter, der
kommer fra Vestsahara, skal behandles på samme vis som dem fra Marokko.
Den 29. maj 2017 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med
henblik på at skabe et retsgrundlag for at tillade præferencer gældende for varer med
oprindelse i Vestsahara, og Rådet vedtog forhandlingsdirektiver. Der er blevet afholdt to
forhandlingsrunder. Den første blev afholdt den 15.-16. juni 2017, den anden den 18. juli
2017. Chefforhandlerne paraferede udkastet til aftalen den 31. januar 2018.
1
EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2.
2
Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige
liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og
fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af associeringsaftalen
(EUT L 241 af 7.9.2012, s. 2).
3
Domstolens dom af 21. december 2016, Rådet/Front Polisario, C-104/16 P, ECLI:EU:C:2016:973.
DA DA
Dette forslag bibringer ændringer til protokol nr. 4 og til protokol nr. 1 for associeringsaftalen
EU-Marokko med henblik på at overholde kravene for Domstolens dom den 21. december
2016 samt at skabe et retsgrundlag til tilladelsen af præferencer gældende for varer fra
Vestsahara.
Forslaget har til formål at undgå afbrydelser i samhandlen med Vestsahara ved at opretholde
adgangen til EU-markedet på et stabilt niveau, uden at der indrømmes nogen nye præferencer.
Forslaget har navnlig til formål at facilitere den økonomiske udvikling i Vestsahara ved at
give landets eksport til Den Europæiske Union samme behandling som den, der gives til
eksport af produkter af marokkanske oprindelse. Følgelig vil sådanne foranstaltninger
forhindre, at Vestsahara kommer i en konkurrencemæssigt ringere situation, og således miste
investeringsmuligheder, sammenlignet med nabolandene, der nyder godt af toldpræferencer
med forskellige egenskaber (associeringsaftaler eller i forbindelse med de generelle
toldpræferenceordninger).
Slutteligt må det understreges, at EU-Domstolens afgørelse i sag C-266/16 angår
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Unionen og Marokko, hvilket er et særskilt emne for
spørgsmålet om adgang til markederne, der er henvist til i associeringsaftalen og følgelig dette
forslag.
Det er indforstået, at enhver aftale kun vil være provisorisk i afventning af tvistbilæggelsen
inden for FN’s rammer i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets og FN’s relevante
resolutioner. I denne sammenhæng bemærkes det, at aftalen fastsætter, at den er fastslået uden
at berøre Den Europæiske Unions respektive holdninger til Vestsaharas og Marokkos status i
den pågældende region.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er i overensstemmelse med den aktuelle handelspolitik. Det bemærkes, at
toldmyndighederne indtil den 21. december 2016, datoen for Domstolens afgørelse i sag C-
104/16 P, de facto har anvendt præferencer for produkter fra Vestsahara af certificeret,
marokkansk oprindelse. Ingen ny handelspræference vil blive indrømmet Marokko såvel som
Vestsahara i forhold til dem, som var gældende før den 21. december 2016, eftersom formålet
blot var at udvide den geografiske zone omfattet af præferencerne, men ikke at modificere
dens volumen eller produkterne omfattet af præferencerne.
Forslaget er i overensstemmelse med de overordnede mål for den europæiske
naboskabspolitik, idet det bidrager til forbedringen af de handelsmæssige og økonomiske
forbindelser i det sydlige naboskab gennem et tæt samarbejde. Det er i øvrigt også i
overensstemmelse med EU’s samlede politik vedrørende Marokko, som har til formål at
styrke et privilegeret partnerskab med dette land uanset udfaldet af den procedure, som De
Forenede Nationer har indledt med hensyn til Vestsahara.
Den omstændighed, at handelspræferencerne kan dække bredere end de kontraherende parter,
er ikke en ny situation, eftersom associeringsaftalen EU-Marokko indeholder to
fælleserklæringer, der indikerer, at produkter med oprindelse i Republikken San Marino og
Andorra "accepteres i forbindelse med aftalen af Marokko som havende oprindelse i
Fællesskabet".
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Toldpræferencerne, som under protokol nr. 1 og nr. 4 er indrømmet til Marokko, kan udvides
til også at omfatte produkter fra Vestsahara på nærmere fastlagte betingelser, forudsat at det
DA DA
passende retsgrundlag findes. Etableringen af retsgrundlaget er netop formålet med udkastet
til aftalen i bilaget. Modificeringen af protokollerne for associeringsaftalen muliggør ligeledes
at basere udstedelsen af Unionens toldpræferencer på en vurdering af fordele for
lokalsamfundene samt med respekt for menneskerettighederne.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget, der muliggør underskrivelsen af aftale, er artikel 207, kombineret med artikel
218, paragraf 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), idet dette er
en sag om den fælles handelspolitik.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den fælles handelspolitik henhører under Den Europæiske Unions enekompetence (artikel 3,
paragraf 1 i TEUF), og, i overensstemmelse med artikel 5, paragraf 3 i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU), finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på områder med
enekompetence.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er et passende svar på det rejste spørgsmål. Aftalen ændrer ikke omfanget af adgang
til EU-markedet for produkter med oprindelse i Vestsahara, der eksisterede før Domstolens
afgørelse den 21. december 2016. Oprindelsesreglerne er defineret i protokol nr. 4 i
associeringsaftalen; der er sket ændringer ved denne for at opnå den opstillede målsætning
samt for, inden for en rimelig frist, at svare på den kommercielle usikkerhed, der berør
eksporten af produkter med oprindelse i Vestsahara til Unionen, uden at det berør proceduren,
som De Forenede Nationer har indledt med hensyn til Vestsahara, samt uanset udfaldet af
denne.
Følgelig går forslaget til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om
ændring af Protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering
mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget
Marokko på den anden side ikke videre, end hvad der er nødvendigt eller passende med
henblik på at nå de fastsatte mål.
• Valg af retsakt
De pågældende protokoller kan kun ændres ved aftale mellem de berørte parter. Dette
vedrører ligeledes det samarbejde mellem myndighederne, der er nødvendigt for
gennemførslen af handelspræferencerne.
Aftalen har form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko.
En aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko er den eneste måde, hvorpå
det kan sikres, at importen af produkter med oprindelse i Vestsahara kan indrømmes
præferenceoprindelse, eftersom de marokkanske myndigheder er de eneste, der er i stand til at
sikre overholdelsen af de nødvendige regler for indrømmelse af sådanne præferencer.
I henhold til udkastet til aftalen fastsættes muligheden for midlertidig anvendelse af aftalen,
inden den endeligt indgås. Det er imidlertid ikke fundet nødvendigt at foreslå en sådan,
midlertidig anvendelse.
DA DA
3. RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER
AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Konsekvensanalyse
Således som der anmodes om i Rådet, vil Kommissionen evaluere de eventuelle, negative
virkninger på den bæredygtige udvikling, navnlig vedrørende fordelene og ulemperne, som
følger af toldpræferencerne, der er indrømmet produkter fra Vestsahara, for de berørte
indbyggere.
Kommissionens tjenester har stået over for metodologiske begrænsninger af forskellige art.
For det første er de statistiske informationer om Vestsahara generelt set ufuldstændige og
heterogene. En anden begrænsning skyldes den praksis, der var gældende indtil den 21.
december 2016, datoen for Den Europæiske Unions Domstols afgørelse. For eftersom varerne
fra Vestsahara, der er blevet importeret til Unionen, de facto har været underlagt de samme
præferencer som varerne med marokkansk oprindelse, er det generelt set ikke muligt at skelne
mellem importen fra henholdsvis Marokko og Vestsahara. Ydermere kan selve udtrykket
"berørte indbyggere" fortolkes forskelligt eller på ligefrem afvigende vis4
. Det kan henvise til
indbyggerne med bopæl inden for territoriet — dette er den marokkanske fortolkning, som
ikke skelner mellem indbyggere på basis af etnicitet/fællesskab. Det kan også henvise til
bestemte indbyggere, navnlig på basis af etnicitet/fællesskab (sahrawierne) — i dette tilfælde
kan de berørte indbyggere i det mindste delvist betragtes som personer med bopæl uden for
Vestsahara (flygtninge), hvorimod nogle af de nuværende, men nyligt tilflyttede, indbyggere
ikke vil kunne betragtes således. Dette er fortolkningen, som især Front Polisario tilslutter sig.
Det er korrekt, at retten til selvbestemmelse er ejet af Vestsaharas folk, men på den ene side er
det ikke Den Europæiske Union, der skal foretage en opgørelse over dette folk, og på den
anden side henviser FN’s dokumenter vedrørende økonomisk virksomhed i ikke-selvstyrende
områder også, når det drejer sig om socioøkonomiske fordel, til indbyggerne i disse områder5
.
Selv med disse forskelle og vanskelighederne ved at undersøge konsekvensen på et folk, hvis
konturer man mangler at definere, i tankerne, med hensyntagen til at præferencerne er udvidet
til et givent område, samt at fordelene naturligvis hovedsageligt vil blive forbundet med dette
område, fokuserer analysen på fordelene for Vestsaharas indbyggere.
Kriterierne for evalueringen bygger på de relevante parametre inden for rammerne af artikel
73 i De Forenede Nationers pagt, der fastsætter, at de, "som har eller påtager sig ansvaret for
administrationen af områder, hvis folk endnu ikke i fuldt mål har opnået selvstyre, anerkender
den grundsætning, at disse områders indbyggeres interesser er af altovervejende betydning",
samt at disse "påtager sig som et helligt hverv forpligtelsen til at fremme til det yderste disse
områders indbyggeres velfærd og med dette formål for øje".
Således omfatter vurderingen handelsstrømmene fra Vestsahara og nærmere bestemt
fiskeprodukter, landbrugsprodukter og fosfater såvel som virkningerne på naturressourcerne,
brugen og menneskerettighederne. Den er ikke udelukkende baseret på en analyse af allerede
eksisterende data, men også på en fremskrivning. I betragtning af Vestsaharas særlige
situation og under hensyntagen til Unionens vanskeligheder som udenforstående part med at
4
Det må her bemærkes, at mens, for eksempel, den franske version af forhandlingsdirektiverne taler om
"indbyggere", taler den engelske version om "folk". Dette afspejler allerede en uensartet terminologi i
FN’s dokumenter. For eksempel gør Den Internationale Domstols udtalelse af 16. oktober 1975 i sine
konklusioner brug af begrebet "indbyggere" i den franske version men "folk" i den engelske version.
5
Resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 7. december 2017 om økonomisk virksomhed og
andet til skade for folk i ikke-selvstyrende områders interesser (dokument A/RES/72/92 af 14.
december 2017).
DA DA
foretage undersøgelser på Vestsaharas område har Kommissionen tilstræbt at tilvejebringe
objektive og pålidelige data gennem udvekslinger med Marokko, civilbefolkningen og Front
Polisario samt ved at henvise til offentligt tilgængelig information. Kommissionen har også
taget enhver anden tilgængelig information i betragtning. I nogle tilfælde er informationerne
ikke overbevisende og begrænsede.
Høring af interesserede parter
Europa-Kommissionens Tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har udført
omfattende høringer af Vestsaharas befolkning.
Disse høringer har vist et generelt flertal for ændring af liberaliseringsaftalen med henblik på
at udvide toldpræferencerne til at omfatte produkter fra Vestsahara. Et flertal af
repræsentanter har rapporteret en positiv indvirkning på befolkningen som helhed, med
særligt fokus på den afgørende løftestangseffekt som sådanne handelspræferencer vedrørende
investeringsvirksomhed ville have. De har tilkendegivet, at privilegeret adgang til EU-
markederne kan forbedre forretningsklimaet såvel som de direkte, europæiske investeringer,
og derved understøtte Vestsaharas nye participatoriske og bæredygtige udviklingsmodel.
Stadig ifølge denne fremherskende holdning vil den fortsatte forekomst af juridisk
usikkerhed, der påhviler Vestsaharas handelsstrømme, derimod skabe stor skade for den
socioøkonomiske udvikling, hvilket forsinkelsen af handelsrelationerne mellem Vestsahara og
nogle medlemsstater eller i nogle sektorer allerede vidner om. Ifølge disse repræsentanter ville
indskrænkningen af Vestsaharas adgang til markederne og udenlandske investeringer således
kun hindre udviklingen af lokal, økonomisk virksomhed, samt kompromittere bestemt
socioøkonomisk eller politisk udvikling på det tidspunkt, hvor Vestsaharas udvikling endelig
ser ud til at burde gå i gang.
Front Polisario, som også er blevet hørt, og en række græsrodsorganisationer har udtalt sig
negativt. Når dette er sagt, var de ikke motiveret af specifikke, skadelige virkninger på
Vestsaharas befolkninger som følge af anvendelsen af de planlagte toldpræferencer, men
snarere af en frygt for, at præferencerne ikke skulle videreføre status quo i Vestsahara, som
ifølge dem er under marokkansk besættelse.
Det fremgår af evalueringen, at indrømmelsen af toldpræferencer, som fastsat i
associeringsaftalen EU-Marokko, har en positiv indvirkning på Vestsaharas økonomi, og
fortsat bør bevare eller potentielt endog forøge en sådan indvirkning i fremtiden. Frygten for
at udvidelsen af toldpræferencerne skulle føre til en anerkendelse af status quo er ubegrundet,
for intet i aftalen implicerer anerkendelsen af Marokkos suverænitet over Vestsahara.
Menneskerettigheder
Hvad angår menneskerettighedssituationen i Vestsahara, er den generelt i overensstemmelse
med menneskerettighedssituationen i Marokko. Mekanismerne og lovene for beskyttelse er
ens. Dog findes der særligheder i Vestsahara i forbindelse med den politiske strid, navnlig
hvad angår ytrings-, demonstrations- og forsamlingsfrihed. Enhver "krænkelse af den
territoriale integritet", dvs. også den propolisariske separatisme, er faktisk forbudt med bøde-
eller fængselsstraf.
Hvad angår den forventede konsekvens for menneskerettighedssituationen i Vestsahara ved
udvidelsen af toldpræferencerne til produkter fra dette område, bør der generelt ræsonneres
analogt med associeringsaftalen EU-Marokkos virkninger på menneskerettighedssituationen i
Marokko. For så vidt som aftalen opfordrer til en regelharmonisering med Den Europæiske
DA DA
Unions normer på forskellige områder, konstateres der en indirekte, positiv effekt, hvad angår
navnlig arbejdsvilkårene (for eksempel sikkerhedsforanstaltningerne),
arbejdsmarkedslovgivningen (for eksempel beskyttelse af børn),
plantesundhedsforanstaltningerne og forbrugerbeskyttelsen.
Økonomiske og handelsmæssige konsekvenser
Hvad angår de forskellige erhvervssektorer, er konklusionerne som følger.
Der er en landbrugsproduktion i Vestsahara, især for tidlige grønsager (tomater og meloner),
til hvilken der eksisterer et marked i Den Europæiske Union. Denne produktion er estimeret
til 64.000 tons, og tegner sig for omkring 14.000 direkte arbejdspladser. Dens importværdi
ligger på omkring 65 millioner euro. Hvis der ikke er nogen toldpræferencer, vil sådan
eksport blive pålagt 6,6 millioner euro i toldafgift.
Disse økonomiske fordele ville kunne udvides, hvis Vestsahara i fremtiden yderligere
udviklede sin produktion og eksport til Den Europæiske Union i henhold til de aktuelle
projekter. Dette ville også have en virkning på antallet af arbejdspladser, der kan femdobles
ifølge en række prognoser. Hvad angår påstandene, om at udviklingen af
landbrugsproduktionen, som aftalen fremmer, skulle have indflydelse på brugen af
naturressourcer, heraf navnlig vand, rapporterer marokkanske estimater for anvendelsen af
grundvandet, selv om disse drages i tvivl af visse andre, om en beskeden indflydelse på de
ikke-vedvarende vandreserver. Endvidere er der vedtaget foranstaltninger for at mindske
brugen af vand fra grundvandet (punktvanding, afsaltning af havvand). Hovedsageligt ser det
ud til på den ene side, at der er få, pålidelige alternativer i dag til at muliggøre den
økonomiske udvikling i det pågældende område, og på den anden side, at ulemperne som
følge af brugen af vandressourcerne bliver kompenseret af den positive, økonomiske virkning
på Vestsahara.
Hvad angår sektoren for fiskevarer, findes der i Vestsahara en vigtig
fiskeforarbejdningsindustri, der omfatter 141 virksomheder, godkendt til at eksportere til Den
Europæiske Union. I 2015 og 2016 nåede områdets eksport af fiskevarer op på mellem 100 og
200 millioner euro. Antallet af arbejdspladser, som er direkte eller indirekte afhængige af
denne eksport til Den Europæiske Union, lå på omkring 45.000. Udvidelsen af
toldpræferencerne til denne import ville således have en vigtig virkning på områdets økonomi
og dermed også beskæftigelsen. Den ville også med sin finansielle støtte være i
overensstemmelse med Den Europæiske Unions bidrag til støtten og udviklingen af sektorens
konkurrenceevne, fiskernes arbejdsvilkår og livskvalitet, samt en bæredygtig forvaltning af
naturressourcerne. Omvendt ville et afslag af udstedelsen af disse præferencer hæmme
eksporten, men også beskæftigelsen, og ligeledes gøre det nemmere at overføre disse
forarbejdningsaktiviteter til andre steder og sandsynligvis til Marokko. Det ville også være i
strid med Den Europæiske Unions mål om at støtte udviklingen af denne sektor i Vestsahara.
De europæiske importører af fiskevarer fra Vestsahara har tilkendegivet, at køb af disse varer
vil være væsentligt mindre fordelagtigt på grund af den øgede, fælles toldtarif (ud over
præferencer — ikke-præferencesatser), hvis der ikke indrømmes præferencebehandling.
Hvad endelig angår fosfatindustrien, er denne, grundet sin nuværende tilstand, ikke hverken
øjeblikkelig eller direkte påvirket af ekskludering af Vestsahara fra associeringsaftalen. Der
kan udpeges tre hovedårsager til dette: 1. bestemte produkter (råfosfater) pålægges med
nultold (mestbegunstigelsesgrundlag), 2 — der findes ikke fosfatproduktioner med markeder
DA DA
inden for EU, 3 — forarbejdningen i Marokko (eller inden for ethvert andet land, som Den
Europæiske Union har indgået en præferencehandelsaftale med) af en række fosfater
produceret i Vestsahara vil være tilstrækkelig for at kunne give disse produkter marokkansk
præferenceoprindelse, således at fordelene ved toldpræferencerne for disse forarbejdede varer
ikke afhænger af mineralernes oprindelse.
Samtidig fremgår det, at indrømmelsen af præferencer for varer med oprindelse i Vestsahara
ville have en virkning på den fremtidige udvikling af produktionen af en række fosfater.
Offentliggjorte, betydelige investeringer (mere end 2 milliarder dollar) i produktionen af
produkter afledt af fosfat i Vestsahara (navnlig fosforsyre og gødning) ville nemlig blive bragt
i fare, hvis eksporten til EU af disse fosfatprodukter ikke kunne drage fordel af en
præferencebehandling. Uden præferencerne ville investeringerne andre steder, hvor
produktionen faktisk ville drage fordel af præferencerne (for eksempel i Marokko), være mere
tillokkende end i Vestsahara. Afbrydelsen af investeringerne i Vestsahara ville have en
virkning på produktionskapaciteten, produktdiversiteten og dermed også på beskæftigelsen
inden for fosfatindustrien i området.
Hovedsageligt bør indrømmelsen af toldpræferencer derfor have en betydelig virkning på den
økonomiske udvikling i området. For imidlertid at føre tilsyn med disse virkninger fastsætter
aftalen udtrykkeligt en passende ramme og procedure, der med regelmæssig, gensidig
informationsudveksling giver parterne mulighed for at vurdere følgevirkningerne af disse i
løbet af deres gennemførelse.
På trods af vanskelighederne ved at indhente præcise data gør denne undersøgelse det muligt
at fastslå eksistensen af økonomiske og produktionsmæssige aktiviteter i Vestsahara, der ville
have langt større interesse i at drage fordel af de samme toldpræferencer som dem, der er
indrømmet Kongeriget Marokko. Faktisk har en række af disse produktioner draget fordel af
sådanne præferencer indtil den 21. december 2016, hvilket har muliggjort udviklingen af den
økonomiske aktivitet og jobskabelsen i Vestsahara: Det er tilfældet navnlig i sektorerne for
fiskevarer og en række landbrugsprodukter. En udvidelse af Unionens toldpræferencer til
disse produkter ville gøre det muligt at sikre videreførelsen af denne eksport.
Den nødvendige diversificering af Vestsaharas økonomiske kapacitet forudsætter styrkelsen
af udenlandske investeringer, hvilket navnlig er en betingelse for en bedre retssikkerhed og
dermed en præcisering af prisvilkårene, der finder anvendelse på den aktuelle og fremtidige
eksport fra Vestsahara til EU. At udvide fordelene ved toldpræferencerne til produkter fra
Vestsahara kan sikre investeringsvilkårene, samt, under hensyntagen til områdets uudnyttede,
økonomiske kapacitet og aktuelle, lave niveau af direkte udenlandske investeringer, fremme
hurtig og betydelig vækst til fordel for den lokale beskæftigelse.
Omvendt ville den manglende indrømmelse af toldpræferencer på betydelig vis hindre
Vestsaharas eksport, navnlig eksporten af fiskevarer og landbrugsprodukter, og det er dermed
sandsynligt, at det allerede begrænsede antal af områdets produktioner ville mindskes
yderligere, hvorved der ville blive skabt et yderligere handicap for områdets udvikling. Uden
udvidelsen af toldpræferencerne til produkter fra Vestsahara ville disse produkter nemlig blive
underlagt de i EU gyldige toldsatser i henhold til mestbegunstigelsesklausulen, og ville
dermed ikke få privilegeret adgang til EU-markedet. Dette ville kun have meget begrænset
betydning for eksporten af industrielle produkter (fosfater), men ville have en svært negativ
virkning på eksporten af fiskevarer og landbrugsprodukter til Unionen.
DA DA
Mere generelt bør indrømmelsen af toldpræferencer have en betydelig virkning på den
økonomiske udvikling i Vestsahara, da det ville stimulere de allerede foretagende
investeringer i disse sektorer. Dette er for eksempel tilfældet med en række fosfater (navnlig
fosforsyre og gødning) — eftersom investeringer heri allerede er påtænkt — med landbruget,
hvor der ligeledes er udviklingsprojekter, såvel som fiskeri. Omvendt, hvis sådanne
præferencer ikke blev indrømmet, ville investeringerne, udviklingen og diversificeringen af
de økonomiske aktiviteter såvel som beskæftigelsen kunne blive hindret.
Det fremgår af den internationale ret, og navnlig af artikel 36 i Wienerkonventionen, at
indrømmelsen af præferencer i sig selv kun er en tillægstold for Vestsaharas område, uden at
medføre krav om modydelser, og at det derfor kan formodes, at det vil drage fordel af det
sidstnævnte. De påståede, potentielt negative konsekvenser er således blot indirekte
virkninger i forbindelse med anvendelsen af vandressourcer eller på beskæftigelsen. Hvad
angår menneskerettigheder, kan der ikke tilskrives nogen negativ virkning på
toldpræferencerne.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget er ikke knyttet til Refit.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Hvad angår EU's toldindtægter, bør der ikke registreres nogen betydelige, budgetmæssige
konsekvenser. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at produkter med
oprindelse i Vestsahara indtil den 21. december 2016 de facto har draget fordel af
toldfritagelsen ved deres indlemmelse i EU.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
For at føre tilsyn med aftalens virkninger på de pågældende befolkninger og udnyttelsen af
naturressourcerne i de pågældende områder fastsætter aftalen udtrykkeligt en passende ramme
og procedure, der med regelmæssig, gensidig informationsudveksling giver parterne mulighed
for at vurdere følgevirkningerne af disse i løbet af deres gennemførelse. Den Europæiske
Union og Marokko er blevet enige om at udveksle informationer mindst én gang om året
inden for rammerne af associeringsudvalget, der blev oprettet med associeringsaftalen EU-
Marokko. De særlige regler for denne bedømmelsesrunde vil efterfølgende blive bestemt med
henblik på vedtagelse ved associeringsudvalget.
Endvidere vil civilsamfundet af Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil blive underrettet om aftalens gennemførsel.
DA 10 DA
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og
nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den
anden side
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den
anden side6
("associeringsaftalen") trådte i kraft den 1. marts 2000.
(2) Siden ikrafttrædelsen af associeringsaftalen har Unionen fortsat styrket sine bilaterale
forbindelser med Marokko og har indrømmet landet avanceret status.
(3) Sideløbende har Unionen, der ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara,
bekræftet sin tilslutning til tvistbilæggelsen i Vestsahara, et område uden selvstyre, der
i øjeblikket hovedsageligt administreres af Marokko. Den støtter fuldt ud FN’s
generalsekretær og sin personlige udsendings bestræbelser på at hjælpe parterne med
at nå frem til en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning, der kan
muliggøre selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning inden for rammerne af og i
overensstemmelse med målene og principperne i FN-pagten, som fastlagt i
resolutionerne fra FN’s Sikkerhedsråd, navnlig resolution 2152 (2014) og resolution
2218 (2015).
(4) Siden associeringsaftalens ikrafttræden er produkter fra Vestsahara med marokkansk
oprindelsescertifikat blevet importeret i Unionen, idet de dermed har draget fordel af
toldpræferencerne i henhold til de relevante bestemmelser i den pågældende aftale.
(5) Den Europæiske Unions Domstol har i sin dom i sag C-104/16 P7
imidlertid
præciseret, at associeringsaftalen kun omfatter Kongeriget Marokko og ikke det ikke-
selvstyrende Vestsahara.
(6) Det er vigtigt at sikre, at de handelsstrømme, som er udviklet i årenes løb, ikke
forstyrres, samtidig med at der etableres passende garantier for beskyttelse af
menneskerettighederne og den bæredygtige udvikling af de pågældende områder.
Følgelig gav Rådet den 29. maj 2017 Kommissionen bemyndigelse til at indlede
forhandlinger med Kongeriget Marokko med henblik på at etablere et retsgrundlag for
at indrømme de toldpræferencer, som er fastsat i associeringsaftalen, til produkter med
oprindelse i Vestsahara. En aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
6
EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2.
7
Domstolens dom af 21. december 2016, Rådet/Front Polisario, C-104/16 P, ECLI:EU:C:2016:973.
DA 11 DA
Marokko er den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at import af produkter med
oprindelse i Vestsahara drager fordel af præferenceoprindelse, eftersom de
marokkanske myndigheder er de eneste, der er i stand til at sikre, at reglerne for at
indrømme sådanne præferencer overholdes.
(7) Kommissionen har vurderet de potentielle følger af aftalen for den bæredygtige
udvikling, navnlig hvad angår fordelene og ulemperne for de pågældende
befolkninger, som følger af de toldpræferencer, der er indrømmet produkter fra
Vestsahara, samt virkningerne på udnyttelsen af naturressourcerne i de pågældende
områder. De toldmæssige fordeles virkning på beskæftigelsen, menneskerettighederne
og udnyttelsen af naturressourcer er vanskelige at måle, da de er indirekte. Det er
desuden ikke let at indhente objektive informationer herom.
(8) Ikke desto mindre fremgår det af denne vurdering, at de fordele, der er for Vestsaharas
økonomi som følge af, at de i associeringsaftalen fastsatte toldpræferencer indrømmes
for produkter med oprindelse i Vestsahara, navnlig den betydelige økonomiske
løftestangseffekt og dermed også en social udvikling, overordnet set overstiger de
ulemper, der er nævnt i forbindelse med høringen, herunder den omfattende udnyttelse
af naturressourcer, bl.a. grundvandsreserverne, for hvilken der er truffet
foranstaltninger.
(9) Således vil udvidelsen af toldpræferencerne til produkter med oprindelse i Vestsahara
overordnet set have en positiv virkning på de pågældende befolkninger, og denne
virkning bør vare ved eller måske endda øges i fremtiden. Vurderingen viser, at
udvidelsen af fordelene ved toldpræferencerne til produkter fra Vestsahara vil sikre
investeringsvilkårene samt at fremme en hurtig og betydelig vækst til fordel for den
lokale beskæftigelse. Eksistensen af økonomiske og produktionsmæssige aktiviteter i
Vestsahara, der vil have stor interesse i at drage fordel af toldpræferencerne i
associeringsaftalen, viser, at en manglende indrømmelse af toldpræferencer i høj grad
vil hindre Vestsaharas eksport, navnlig eksporten af fiskevarer og landbrugsprodukter.
Indrømmelsen af toldpræferencer forventes have en betydelig virkning på den
økonomiske udvikling i Vestsahara, da det vil stimulere investeringerne.
(10) Kommissionen har sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ligeledes sikret
sig, at de befolkninger, der er berørt af aftalen, har været tiltrækkeligt involveret, da de
har deltaget i høringer, der har bragt en bred vifte af socioøkonomiske og politiske
aktører fra Vestsaharas befolkning sammen. Disse har for størstedelens vedkommende
bakket op om, at associeringsaftalens toldpræferencer udvides til at omfatte
Vestsahara. De, som har forkastet udvidelsen, har ikke identificeret nogen konkrete,
negative følgevirkninger for områdets befolkning, men har vurderet, at aftalen vil
stadfæste Marokkos position over for Vestsaharas territorium. Imidlertid er der intet i
denne aftale, der giver grund til at antage, at den vil føre til anerkendelsen af
Marokkos suverænitet over Vestsahara. Unionen fortsætter desuden med forøget
styrke med at støtte den proces, der skal føre til en fredelig løsning af den
tvistbilæggelsesprocedure, der er indledt under FN’s tilsyn.
(11) Kommissionen har derfor på Unionens vegne ført forhandlinger om en aftale i form af
brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af
Protokol nr. 1 og nr. 4 i associeringsaftalen, som blev paraferet den 31. januar 2018.
(12) Aftalen bidrager til at gennemføre Unionens mål, jf. artikel 21 i traktaten om Den
Europæiske Union.
DA 12 DA
(13) Aftalen bør derfor undertegnes på Den Europæiske Unions vegne med forbehold af
dens indgåelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelsen af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og
Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om
oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på
den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side godkendes på Unionens vegne med
forbehold af den indgåelse.
Teksten til den aftale, der skal undertegnes, er knyttet som bilag til denne afgørelse.
Artikel 2
Rådets generalsekretariat udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelsen af
aftalen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af
forhandleren af aftalen.
DA 13 DA
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […].
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.6.2018
COM(2018) 479 final
ANNEX
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og
nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den
anden side
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0479
Offentligt
DA DA
BILAG
Udkast til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og
Kongeriget Marokko på den anden side om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-
Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og
deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
A. Brev fra Unionen
Hr./Fr.
Jeg har den ære hermed at henvise til de forhandlinger, som har fundet sted inden for
rammerne af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden
side ("associeringsaftalen"), og som vedrører ændring af bestemte protokoller i denne aftale.
Ved forhandlingernes afslutning er Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko blevet
enige om følgende:
Denne aftale er indgået uden at berøre Den Europæiske Unions og Kongeriget Marokkos
respektive holdninger til Vestsaharas status.
De to parter fastholder deres støtte til FN-processen og støtter generalsekretærens
bestræbelser på at nå frem til en endelig politisk løsning i overensstemmelse med principperne
og målene i FN-pagten og baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner.
Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko er blevet enige om at indsætte den følgende
fælleserklæring på baggrund af associeringsaftalens protokol nr. 4.
"Fælleserklæring om anvendelse af protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om
oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på
den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side ("associeringsaftalen")
1. Produkter med oprindelse i Vestsahara, som er underlagt de marokkanske
toldmyndigheders kontrol, drager fordel af de samme handelspræferencer, som Den
Europæiske Union har indrømmet produkter, der er omfattet af associeringsaftalen.
2. Protokol nr. 4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere
oprindelsesstatus for de i stk. 1 nævnte produkter, herunder også vedrørende
oprindelsesbeviser1
.
3. Det påhviler toldmyndighederne i Den Europæiske Unions medlemsstater og Marokko
at sikre anvendelsen af protokol nr. 4 på disse produkter. "
Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko bekræfter deres forpligtelse til at anvende
protokollerne i overensstemmelse med associeringsaftalens bestemmelser om respekt for de
grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne.
Indsættelsen af en sådan fælleserklæring er baseret på det veletablerede, privilegerede
partnerskab mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, således som det bl.a. er
fastsat af den avancerede status, der blev indrømmet Marokko, såvel som de af parterne delte
ambitioner om at uddybe og udvide dette partnerskab.
1
De marokkanske toldmyndigheder er ansvarlige for, at bestemmelserne i protokol nr. 4 anvendes på de i
stk. 1 nævnte produkter.
DA DA
I partnerskabets ånd og så parterne kan vurdere virkningen af denne aftale, især på den
bæredygtige udvikling, navnlig hvad angår fordelene for de pågældende befolkninger og
udnyttelsen af de pågældende områders naturressourcer, er Den Europæiske Union og
Kongeriget Marokko blevet enige om mindst én gang om året at udveksle informationer med
hinanden inden for rammerne af associeringsudvalget.
De særlige regler for denne evaluering vil blive fastlagt senere med henblik på
associeringsudvalgets vedtagelse, men senest to måneder efter denne brevvekslings
ikrafttræden.
Denne brevveksling kan anvendes på foreløbigt grundlag efter fælles aftale, notificeret ved
udveksling af meddelelser mellem parterne, fra den dato hvor, Rådet for Den Europæiske
Union har givet bemyndigelse til, at aftalen kan undertegnes.
Denne aftale i form af brevveksling træder i kraft dagen efter den dato, hvor de to parter har
givet meddelelse om, at de interne procedurer for vedtagelsen af aftalen er afsluttet.
Jeg ville være Dem taknemmelig over for mig at bekræfte, at Deres regering er indforstået
med det ovenfor anførte.
Modtag, hr. .../fr. ..., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
For Rådet for Den Europæiske Union
B. Brev fra Kongeriget Marokko
Hr./Fr.
Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende
ordlyd:
"Hr./Fr.
Jeg har den ære hermed at henvise til de forhandlinger, som har fundet sted inden for
rammerne af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden
side ("associeringsaftalen"), og som vedrører ændring af bestemte protokoller i denne aftale.
Ved forhandlingernes afslutning er Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko blevet
enige om følgende:
Denne aftale er indgået uden at berøre Den Europæiske Unions og Kongeriget Marokkos
respektive holdninger til Vestsaharas status.
De to parter fastholder deres støtte til FN-processen og støtter generalsekretærens
bestræbelser på at nå frem til en endelig politisk løsning i overensstemmelse med principperne
og målene i FN-pagten og baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner.
Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko er blevet enige om at indsætte den følgende
fælleserklæring på baggrund af associeringsaftalens protokol nr. 4.
”Fælleserklæring om anvendelse af protokol nr. 1 og nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om
oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på
DA DA
den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side ("associeringsaftalen")
1. Produkter med oprindelse i Vestsahara, som er underlagt de marokkanske
toldmyndigheders kontrol, drager fordel af de samme handelspræferencer, som Den
Europæiske Union har indrømmet produkter, der er omfattet af associeringsaftalen.
2. Protokol nr. 4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere
oprindelsesstatus for de i stk. 1 nævnte produkter, herunder også vedrørende
oprindelsesbeviser2
.
3. Det påhviler toldmyndighederne i Den Europæiske Unions medlemsstater og Marokko
at sikre anvendelsen af protokol nr. 4 for disse produkter. "
Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko bekræfter deres forpligtelse til at anvende
protokollerne i overensstemmelse med associeringsaftalens bestemmelser om respekt for de
grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne.
Indsættelsen af en sådan fælleserklæring er baseret på det veletablerede, privilegerede
partnerskab mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, således som det bl.a. er
fastsat af den avancerede status, der blev indrømmet Marokko, såvel som de af parterne delte
ambitioner om at uddybe og udvide dette partnerskab.
I partnerskabets ånd og så parterne kan vurdere virkningen af denne aftale, især på den
bæredygtige udvikling, navnlig hvad angår fordelene for de pågældende befolkninger og
udnyttelsen af de pågældende områders naturressourcer, er Den Europæiske Union og
Kongeriget Marokko blevet enige om mindst én gang om året at udveksle informationer med
hinanden inden for rammerne af associeringsudvalget.
De særlige regler for denne evaluering vil blive fastlagt senere med henblik på
associeringsudvalgets vedtagelse, men senest to måneder efter denne brevvekslings
ikrafttræden.
Denne brevveksling kan anvendes på foreløbigt grundlag efter fælles aftale, notificeret ved
udveksling af meddelelser mellem parterne, fra den dato, hvor Rådet for Den Europæiske
Union har givet bemyndigelse til, at aftalen kan undertegnes.
Denne aftale i form af brevveksling træder i kraft dagen efter den dato, hvor de to parter har
givet meddelelse om, at de interne procedurer for vedtagelsen af aftalen er afsluttet.
Jeg ville være Dem taknemmelig over for mig at bekræfte, at Deres regering er indforstået
med det ovenfor anførte.
Modtag, hr. .../fr. ..., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. "
Jeg kan hermed over for Dem bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af det
pågældende brev.
Modtag, hr. .../fr. ..., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
2
De marokkanske toldmyndigheder er ansvarlige for, at bestemmelserne i protokol nr. 4 anvendes på de i
stk. 1 nævnte produkter.
DA DA
For Kongeriget Marokko