Svar på spm. nr. S 864: Hvad er ministerens holdning til, at en forbrugerundersøgelse foretaget af YouGov – på trods af det følger af bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom, at en ejendomsmægler skal informere boligsælger om muligheden for selv at bestille tilstandsrapporter – viser, at 36 pct. af boligsælgerne ikke får oplysninger fra deres ejendomsmægler om, at de selv må bestille tilstandsrapporter i forbindelse med boligsalg?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Minister: erhvervsministeren
- Til: Brian Mikkelsen
- Spørger: Thomas Jensen
Svar på spm. nr. S 864.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S864/svar/1496629/1908373.pdf
Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål nr. S 864 stillet af Thomas Jensen S den 1. juni 2018. Spørgsmål nr. S 864: Hvad er ministerens holdning til, at en forbrugerundersøgelse foretaget af YouGov – på trods af det følger af bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom, at en ejendomsmægler skal informere boligsæl- ger om muligheden for selv at bestille tilstandsrapporter – viser, at 36 pct. af boligsælgerne ikke får oplysninger fra deres ejendomsmægler om, at de selv må bestille tilstandsrapporter i forbindelse med boligsalg? Svar: Jeg mener, at det af hensyn til forbrugerne er vigtigt, at ejendomsmægler- ne overholder loven og formidlingsbekendtgørelsens minimumskrav til formidlingsaftalens indhold, herunder rådgivning om bestilling af til- standsrapporter. Erhvervsstyrelsen har oplyst mig følgende om reglerne på området: ”Lov om formidling af fast ejendom m.v. indeholder i § 43, stk. 1, et for- bud mod, at ejendomsmægleren rekvirerer tilstandsrapport m.v. på vegne af sælger. Forbuddet er modificeret i lovens § 44, hvoraf det fremgår, at ejendomsmægleren i forbindelse med indgåelse af formidlingsaftalen, skal rådgive sælger om muligheden for at få foretaget en byggeteknisk gennemgang efter huseftersynsordningen. Ejendomsmægleren skal blot henvise sælger til, hvor informationsmateriale om tilstandsrapporten, el- installationsrapporten og energimærkning m.v., kan findes. Det skal end- videre fremgå af formidlingsaftalen, at ejendomsmægleren har rådgivet sælger om dennes mulighed for selv at vælge en bygningssagkyndig, samt udlevere en liste over bygningssagkyndige i området, eller at ejen- domsmægleren har henvist sælger til hjemmesiden www.boligejer.dk eller anden hjemmeside, hvor listerne kan hentes. Anvender ejendomsmæglerne Dansk Ejendomsmæglerforenings formid- lingsaftale for ejerbolig, fremgår oplysningerne af formidlingsaftalens side 5. Sælger har, såfremt Danske Ejendomsmæglerforenings formid- lingsaftale til ejerbolig er anvendt, skrevet under på, at de er blevet rådgi- vet om muligheden for selv at rekvirere en byggesagkyndig og autoriseret elinstallatørvirksomhed samt henvist til informationsmateriale om til- standsrapport, elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring m.v. på www.boligejer.dk.” Formålet med at henvise til informationsmaterialet er at give sælger et godt grundlag for selv at træffe beslutning om valg af bygningssagkyndig eller energikonsulent. Jeg er af den opfattelse, at der med reglerne og ERHVERVSMINISTEREN 11. juni 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk 2017-18 S 864 endeligt svar Offentligt 2 branchens standardiserede formidlingsaftale er sikret sælger et tilstrække- ligt oplysningsgrundlag. Jeg er ikke nærmere bekendt med den omtalte undersøgelse fra YouGov eller datagrundlaget herfor, men jeg har bedt Erhvervsstyrelsen belyse ejendomsmæglernes opfyldelse af deres forpligtigelser vedrørende råd- givning om bestilling af tilstandsrapporter. Afslutningsvis vil jeg nævne, at Sikkerhedsstyrelsen har igangsat den eksterne analyse af bestillerreglerne og relationer i forbindelse med for- midlingen af tilstandsrapporten, som jeg tidligere har omtalt for blandt andet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget på et samråd den 24. maj 2018. I den forbindelse vil der blive foretaget en grundlæggende afdæk- ning af samarbejdsrelationer og praksis mellem forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og bygningssagkyndige, samt en mere generel afdæk- ning af, hvordan reglerne om bestilling af rapporter bliver efterlevet i praksis. Når analysen foreligger, forventeligt i 2018, vil jeg tage stilling til, om der er behov for yderligere tiltag. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen