Svar på spm. nr. S 863: Mener ministeren, at uafhængige byggesagkyndige, som ikke har mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber, i kraft af bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom udelukkes fra at deltage i den frie konkurrence til gavn for forbrugerne?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 863.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S863/svar/1496620/1908368.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål nr. S 863 stillet af Thomas Jensen (S) den 1.
juni 2018.
Spørgsmål nr. S 863:
Mener ministeren, at uafhængige byggesagkyndige, som ikke har mulig-
hed for at indgå samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber, i kraft af
bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom udelukkes
fra at deltage i den frie konkurrence til gavn for forbrugerne?
Svar:
Formålet med bestemmelserne om, at ejendomsmægler skal rådgive sæl-
ger om muligheden for at anvende huseftersynsordningen og henvise til
informationsmateriale, er at give sælger et godt grundlag for selv at træffe
beslutning om valg af en bygningssagkyndig m.v. Sælger kan enten selv
tage kontakt til en bygningssagkyndig, eller bede sin ejendomsmægler
om at få et forsikringsselskab til at bestille en byggeteknisk gennemgang
af huset samt en tilstandsrapport hos en bygningssagkyndig.
Det følger af formidlingsbekendtgørelsen, at ejendomsmægler efter aftale
med sælger kan rekvirere tilstandsrapport, elinstallationsrapport og ener-
gimærkning gennem et forsikringsselskab, der udbyder ejerskifteforsik-
ringer, så længe ejendomsmægleren ikke har indflydelse på, hvem forsik-
ringsselskabet vælger til at udføre opgaven. I 2004 blev reglerne for be-
stilling af tilstandsrapporter ændret, så ejendomsmæglerne ikke længere
selv måtte stå for formidlingen af tilstandsrapporter. Det skulle sikre, at
ejendomsmæglerne ikke kunne påvirke den bygningssagkyndige til at
sminke rapporterne, så husene blev lettere at sælge.
For mig er det afgørende, at en tilstandsrapport og elinstallationsrapport
indeholder en objektiv og faglig korrekt beskrivelse af ejendommen, og at
der er fri konkurrence på markedet.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at forsikringssel-
skaberne kan have en præference for at indgå aftaler med store landsdæk-
kende virksomheder, der har tilstrækkelig kapacitet til at dække selska-
bernes behov over hele landet. Dette kan have en vis indflydelse på mar-
kedsstrukturen og på konkurrencen for markedet for udfærdigelse af til-
standsrapporter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger dog, at
der i dansk ret er aftalefrihed, og at denne aftalefrihed også gælder større
virksomheder, der indgår aftaler med hinanden. Det er således ikke i sig
ERHVERVSMINISTEREN
11. juni 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
2017-18
S 863 endeligt svar
Offentligt
2
selv ulovligt, at et forsikringsselskab vælger at indgå aftale med bestemte
virksomheder om levering af en given ydelse.
Det er vigtigt for mig at understrege, at sælgeren af et hus som nævnt frit
kan vælge såvel forsikringsselskab som bygningssagkyndig, og Erhvervs-
styrelsens webportal boligejer.dk bidrager til at gøre det lettere for sælge-
ren at gennemskue rettigheder og muligheder i forbindelse med en bolig-
handel. På webportalen boligejer.dk kan sælgeren bl.a. søge blandt de
beskikkede bygningssagkyndige og derigennem finde frem til den be-
skikkede bygningssagkyndige, som sælgeren ønsker at indgå aftale med.
Det står desuden den uafhængige bygningssagkyndige frit for, at rekla-
mere på markedet og derigennem gøre forbrugeren opmærksom på den
service den bygningssagkyndige udfører. Den uafhængige bygningssag-
kyndige er desuden fri til at indgå en aftale med et forsikringsselskab,
såfremt begge parter ønsker at indgå en sådan aftale.
Generelt set er flere valgmuligheder til gavn for forbrugerne, hvilket kan
skabe øget konkurrence og effektivitet samt innovation på markedet.
Endelig vil jeg nævne den af Sikkerhedsstyrelsen igangsatte eksterne ana-
lyse af bestillerreglerne og relationer i forbindelse med formidlingen af
tilstandsrapporten, som jeg tidligere har omtalt for blandt andet Erhvervs-
, Vækst- og Eksportudvalget på et samråd den 24. maj 2018. I den for-
bindelse vil der blive foretaget en grundlæggende afdækning af samar-
bejdsrelationer og praksis mellem forsikringsselskaber, ejendomsmæglere
og bygningssagkyndige, samt en mere generel afdækning af, hvordan
reglerne om bestilling af rapporter bliver efterlevet i praksis. Når analy-
sen foreligger, forventeligt i 2018, vil jeg tage stilling til, om der er behov
for yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen