BEU alm. del - supplerende svar på spm. 502 om at redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydelsen, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg 8. juni 2018
Revideret svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502
(Alm. del) af 3. juli 2017 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydel-
sen. Ministeren bedes opgøre virkningen i umiddelbart provenu, efter tilbageløb,
men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd. Opgørelsen ønskes for hvert af
årene 2017-2025 samt i varig virkning.
Svar
I det tidligere fremsendte svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502 af 11.
oktober 2017 er de direkte økonomiske konsekvenser opgjort i 2017-pl. Det
fremgår imidlertid af tabellen, at tallene er opgjort i 2018-pl. I nedenstående revi-
derede svar er de direkte økonomiske konsekvenser opregnet til 2018-pl.
Integrationsydelsen er for personer med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af 8
år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men som i øvrigt
opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved afskaffelse af
integrationsydelsen vil modtagerne være berettiget til kontant- eller uddannelses-
hjælp. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil
være berettiget til uddannelseshjælp. Personer under 30 år med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse vil derimod kunne få kontanthjælp på ungesats. Den
resterende del af gruppen vil være berettiget til almindelig kontanthjælp.
Der skønnes at være ca. 24.000 helårspersoner på integrationsydelse i 2017 fal-
dende til godt 9.000 helårspersoner i 2025. Det fremadrettede skøn for aktiviteten
er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig
væsentligt, hvis indrejsemønstrene ændrer sig.
Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er skønnet til knap 790 mio.
kr. i 2017 faldende til godt 290 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1. Faldet i provenuet skal
ses i lyset af det fremadrettede skøn for aktiviteten på ordningen.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 502
Offentligt
Side 2 af 2
Beregningerne tager højde for kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Endvidere
er reduktionen i integrationsydelsen på 3 pct. sfa. Aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 indregnet.
Det bemærkes, at beregningen ikke er sammenlignelig med beregningerne i Ud-
lændinge- og Integrationsministerens besvarelse af BEU spørgsmål 408 af 21.
august 2017, hvor der er foretaget en ajourføring af reformøkonomien ved indfø-
relsen af integrationsydelsen med de oprindelige forudsætninger. Det indebærer
bl.a., at der ikke indgik betydningen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
samt at der var indlagt en indfasning af adfærdsvirkningen.
Det bemærkes endvidere, at afskaffelse af integrationsydelsen kan få betydning for
indrejsemønstre, idet det bliver mere attraktivt at søge ophold i Danmark. Der er
ikke taget højde for dette i beregningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Tabel 1
Provenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, 2017 til 2025
Mio. kr. (2018-pl) 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
1. Merudgift før skat, tilbageløb og
adfærd 1.152 1.059 864 802 762 733 508 451 427
2. Skat og tilbageløb -624 -574 -468 -434 -413 -397 -275 -244 -231
3. Merudgift efter skat og tilbageløb og
før adfærd (1. + 2.) 528 485 396 368 349 336 233 207 196
4. Adfærd 261 240 196 182 173 166 115 102 97
5. Merudgift efter skat, tilbageløb
og adfærd (3. + 4.) 789 725 592 550 522 502 348 309 293
Anm.: Der er ikke indregnet en strukturtilpasning i provenuet.
Kilde: Beregninger af Udlændinge- og Integrationsministeret.