ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN GOVSATCOM Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2018
SWD(2018) 328 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
GOVSATCOM
Ledsagedokument til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for
Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013,
(EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU
{COM(2018) 447 final} - {SWD(2018) 327 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0447
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse af: Forslag til forordning om oprettelse af et program for sikker satellitkommunikation for
statslige brugere (EU GOVSATCOM)
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer
Det udfordrende operative miljø for de europæiske sikkerhedsaktører er stadig mere fjendtligt, og der kommer
hele tiden nye trusler og risici. På samme tid sker der også en hastig udvikling i kravene til sikker
satellitkommunikation for offentlige myndigheder på nationalt og EU-plan. I dag er der et misforhold mellem
disse risici og behov og de begrænsede tilgængelige løsninger, som ofte er skrøbelige, uhensigtsmæssige
og/eller ikke tilstrækkeligt sikre. Dette misforhold vil øges og skaber risici for vigtige missioner,
sikkerhedsforanstaltninger og infrastrukturer i Unionen og dens medlemsstater. De primære drivkræfter er
fragmenteringen af udbud og efterspørgsel inden for sikker satellitkommunikation (SatCom), den omstændighed,
at mange brugeres kritiske sikkerhedsbehov ikke eller ikke fuldstændigt opfyldes, og det omskiftelige miljø med
hensyn til trusler (f.eks. cybertrusler) og den teknologiske udvikling.
De berørte parter er sikkerhedsaktører på EU-plan og nationalt plan, såsom militær- og politistyrker, kystvagter
og tjenester, der er ansvarlige for foranstaltninger udadtil, civilbeskyttelse og humanitær bistand samt operatører
af vigtige infrastrukturer. Branchen, herunder satellitoperatører, producenter af rum- og jordinfrastruktur og
tjenesteleverandører er også berørt.
Hvilke resultater forventes der af initiativet? Højst 8 linjer
Initiativet vil sikre pålidelig adgang til sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationskapaciteter og -
tjenester for EU- og nationale myndigheder, der forvalter sikkerhedskritiske missioner og infrastrukturer. Det vil
dække udgifterne til oprettelse og drift af en ny "GOVSATCOM-hub" — den nødvendige infrastruktur på jorden til
problemfri sammenkobling af de mange brugere og leverandører af sikker satellitkommunikation — og
driftsomkostningerne til kapaciteter og tjenester inden for sikker satellitkommunikation for autoriserede EU-
brugere og nationale brugere.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? Højst 7 linjer
De nuværende og fremtidige sikkerhedsrisici berører EU som helhed og medlemsstaterne. Kun nogle af
medlemsstaterne ejer sikre kommunikationssatellitter, men de fleste medlemsstater og EU-institutioner gør ikke.
EU's indsats og hermed forbundne stordriftsfordele vil forbedre brugeradgangen, pålideligheden,
modstandsdygtigheden, sikkerheden og omkostningseffektiviteten. Dette vil skabe flere civil-militære synergier,
større sammenhæng og bedre koordinering mellem EU's og medlemsstaternes indsats og øge EU's
selvstændighed. Industrien vil få gavn af et mere stabilt og forudsigeligt miljø, som vil stimulere innovation og
forskning og udvikling og dermed forbedre konkurrenceevnen for EU's rumindustri. Borgerne vil nyde godt af
øget sikkerhed.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer
Ud over basisscenariet har vi analyseret fire løsningsmuligheder. Alle løsningsmuligheder bygger på en
aggregering af brugerefterspørgslen på EU- og nationalt plan, på sikkerhedsgodkendelse og indførelse af en
intelligent "GOVSATCOM-hub", som skal sammenkoble de mange leverandører og brugere.
Løsningsmulighederne adskiller sig på udbudssiden. Da hverken kommercielle eller nationale satellitter
(mulighed 1 og 2) kan give en fuldstændig løsning, er endnu to løsningsmuligheder blevet overvejet. De
2
kombinerer begge nationale forsyningskilder med sikkerhedsgodkendte kommercielle kilder og afhjælper
eventuelle langsigtede mangler på et senere tidspunkt: enten via et offentlig-privat partnerskab mellem EU og
industrien (mulighed 3) eller via EU-ejede aktiver (mulighed 4).
Mulighed 3 er den mest effektive og diversificerede løsning, når det gælder adgang, sikkerhed og geografisk og
frekvensmæssig dækning for alle brugere. Denne mulighed gør det også muligt at anvende eksisterende
brugerudstyr, er fleksibel og justerbar. Den ikke vil fordreje det eksisterende kommercielle
satellitkommunikationsmarked og sætter EU i stand til at positionere sig som central ankerkunde.
Serviceniveauet vil være mere omkostningseffektivt takket være de indbyggede stordriftsfordele og, om
nødvendigt, de delvise investeringer fra EU via et offentlig-privat partnerskab. Det offentlig-private partnerskab
fremmer innovation gennem deling af de teknologiske risici. De samlede omkostninger svarer til eller er lavere
end det, som de nuværende statslige satellitkommunikationsbrugere under alle omstændigheder skal betale på
fragmenterede markeder, således at merværdien for EU er betydelig.
Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer
Der er bred støtte til løsningsmulighederne blandt alle interesserede parter, men samlet ligger mulighed 3 bedst
placeret: Medlemsstater og EU-aktører uden adgang til sikker satellitkommunikation vil være meget bedre
dækket, mens medlemsstater med nationale aktiver kan sælge overskydende kapacitet og få adgang til
redundans og supplerende tjenester. Alle interesserede parter fra industrien går ind for, at EU skal have en
"samlende" rolle eller fungere som "ankerkunde", navnlig med henblik på at aggregere brugernes behov,
harmonisere sikkerhedskravene og stimulere EU's selvstændighed, innovation og forskning og udvikling.
Satellitoperatører og tjenesteleverandører har afvist mulighed 2 (udelukkende medlemsstaternes aktiver) og
foretrækker de mere kommercielle løsninger 1, 3 og 4. Den europæiske rumfremstillingsindustri understøtter alle
4 valgmuligheder med det argument, at EU som ankerkunde sammen med strenge EU-krav til uafhængighed og
sikkerhed vil føre til større efterspørgsel efter EU-fremstillede satellitter. Industrien som helhed værdsætter
ligeledes den resulterende innovation, som vil øge dens konkurrenceevne på det globale marked.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
På grundlag af de forskellige undersøgelser, målrettede høringer af interesserede parter og bilaterale drøftelser
med medlemsstaterne og industrien vil initiativet skabe betydelige positive virkninger med hensyn til:
 Sikkerhed: garanti for adgang og informationssikring for alle brugere, navnlig medlemsstater uden
nationale aktiver.
 Fordele for brugerne ved defragmentering: sikker adgang til satellitkommunikation, flere frekvenser og
bedre geografisk dækning. For industrien: mere forudsigelige og stabile EU-markeder, nye (anker-)
kunder.
 Økonomi: omkostningseffektive løsninger gennem stordriftsfordele.
 EU's selvstændighed: flere og bedre europæiske satellitkommunikationskapaciteter og mindre
afhængighed af tredjelande.
 Konkurrenceevne: positive virkninger for konkurrenceevnen i EU's rumsektor.
 Direkte og indirekte sociale fordele for de europæiske borgere, fordi politi, militær, grænsevagter,
civilbeskyttelsestjenester osv. har værktøjerne til at fungere mere effektivt.
 Mere effektiv EU-Udenrigstjeneste på verdensplan, herunder FSFP-operationer og humanitær bistand.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
I den fuldt operationelle fase kan programmet komme til at koste op til 100-150 mio. EUR om året fra EU-
budgettet, baseret på identificerede brugerbehov. Opbygningsfasen vil koste op til 100 mio. EUR; om
nødvendigt vil der kunne afsættes ekstra midler til at afhjælpe mangler i ruminfrastrukturen fra 2025 og
fremefter. Ud over programomkostningerne forventes der ingen negative virkninger for den økonomiske, sociale
eller miljømæssige side. Der er ingen overholdelsesomkostninger.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
3
virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer
Aggregeringen af efterspørgslen og fastlæggelsen af sikkerhedsstandarder for EU GOVSATCOM vil have
positive virkninger for erhvervslivet. Det vil især mindske omkostningerne ved at drive forretning for den private
sektor (med EU som ankerkunde i stedet for hundredvis af ad hoc-aftaler). Brugerbasen vil være større takket
være nye brugere og applikationer og vil også være mere stabil og forudsigelig. Dette vil stimulere innovation og
forskning og udvikling. Strategien med offentlig-private partnerskaber vil fremme private investeringer som følge
af fordelingen af teknologiske risici.
Virkningerne for SMV'er (og mikrovirksomheder) vurderes generelt som begrænsede. I betragtning af deres
væsentlige betydning for innovationen kunne særlige regler imidlertid være en fordel med henblik på at fremme
deres involvering i udbuddene for EU GOVSATCOM.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Højst 4 linjer
 For medlemsstater med nationale SatCom-satellitter er virkningerne moderat positive: forbedrede
tjenester for sikkerhedsaktører, større modstandsdygtighed og mulighed for at sælge overskydende
kapacitet.
 For medlemsstater uden nationale kapaciteter forventes stærkt positive virkninger: forbedrede tjenester
for sikkerhedsaktører, større modstandsdygtighed takket være garanteret adgang til sikre
satellitkommunikationsløsninger på EU-plan, som ville være meget bekostelige eller umulige at få råd til
på nationalt plan.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer
Der er ikke identificeret andre væsentlige virkninger i forbindelse med konsekvensanalysen, navnlig med hensyn
til grundlæggende rettigheder eller regionale/internationale aspekter. Industrielle aktører har gjort opmærksom
på de potentielt positive virkninger af harmoniserede EU-sikkerhedsstandarder, som vil kunne føre til flere
kontrakter for godkendte europæiske virksomheder; overholdelse vil kunne blive et salgsargument for
tilsvarende tjenester på verdensplan.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse? Højst 4 linjer
Programmets resultater og udvikling bør overvåges regelmæssigt for at tage hensyn til udviklingen i
efterspørgsel og udbud og reagere på nye trusler og risici. Passende bestemmelser med henblik herpå, såsom
gennemførelsesretsakter vedrørende porteføljen af tjenester og en midtvejsevaluering af programmet, bør indgå
i udkastet til forordning.