ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 29.5.2018
SWD(2018) 283 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden
om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en
grænseoverskridende sammenhæng
om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der
støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne
finansieringsinstrumenter
{COM(2018) 372 final} - {SEC(2018) 268 final} - {SWD(2018) 282 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0373
Offentligt
1
Resumé af konsekvensanalysen
1. ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL
Formålet med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden
fremgår af traktaterne: at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed. Dette
indebærer at formindske de regionale og nationale forskelle inden for en bred vifte af temaer:
innovation, konkurrenceevne, beskæftigelse, miljø, transport, uddannelses- og
sundhedsinfrastruktur og bæredygtig byudvikling.
En tværgående prioritet er samarbejde på tværs af grænserne under det europæiske territoriale
samarbejde ("ETS" eller "Interreg") og den europæiske grænseoverskridende forpligtelse.
For at muliggøre konsistens med andre EU-politikker under delt forvaltning fastlægges
reglerne om gennemførelse af EFRU og Samhørighedsfonden så vidt muligt i forordningen
om fælles bestemmelser. Denne indeholder fælles bestemmelser for syv fonde med delt
forvaltning på EU-plan:
 SF: Samhørighedsfonden
 EHFF: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
 EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
 ESF+: Den Europæiske Socialfond Plus
 AMIF: Asyl- og Migrationsfonden
 FIS: Fonden for Intern Sikkerhed
 GFI: Grænseforvaltningsinstrumentet.
2. ERFARINGER FRA TIDLIGERE PROGRAMMER
For så vidt angår strategien, prioriteterne og virkningen af politikken, sondrede den
efterfølgende evaluering mellem temaer:
 med stor merværdi og virkning: støtte til SMV'er, strategier for intelligent
specialisering og bistand til regionerne med at bevæge sig opad i den økonomiske
kæde, kulstoffattig økonomi, bæredygtig byudvikling og regionalt samarbejde
 med mindre virkning som f.eks. støtte til store virksomheder og
lufthavnsinvesteringer (undtagen i regionerne i den yderste periferi).
Forenkling: behovet for at mindske den administrative byrde. Den efterfølgende
evaluering af EFRU og Samhørighedsfonden viste, at forvaltnings-, kontrol- og
revisionssystemerne var for komplekse. Dette var en kilde til administrativ usikkerhed og
forsinkelser i gennemførelsen. Kompleksitet var især et problem i EU-15-lande, hvor
finansieringen var forholdsvis mindre, hvilket tyder på et behov for proportionalitet.
Behovet for fleksibilitet for at imødekomme nye behov: Den efterfølgende evaluering af
EFRU og Samhørighedsfonden viste, at tilpasningen af programmerne under den økonomiske
krise var en af succeshistorierne i perioden 2007-2013, som der bør bygges videre på.
Finansielle instrumenters potentiale: Den efterfølgende evaluering af EFRU og
Samhørighedsfonden viste, at finansielle instrumenter har potentiale til at blive et mere
effektivt redskab til finansiering af investeringer på visse politikområder, men der er
forsinkelser i gennemførelsen, og det er en udfordring at udbrede brugen af dem
2
Kommissionen gennemførte en offentlig høring om "EU-fonde inden for
samhørighedspolitikken" (10. januar 2018 til 9. marts 2018). Hovedkonklusionerne er behovet
for forenkling: De interesserede parter fandt, at de komplekse procedurer var langt den
vigtigste hindring for succes, efterfulgt af de belastende revisions- og kontrolkrav, manglende
fleksibilitet, vanskeligheder med at sikre finansiel bæredygtighed og forsinkelser i betalinger.
Desuden var respondenterne stort set enige om at gå stærkt ind for:
 Samhørighedspolitik for alle regioner (dog med et fortsat fokus på de mindre
udviklede).
 Politikinnovation, herunder strategier for intelligent specialisering og
intelligente investeringer mere generelt.
 Opretholdelse og udvikling af tematisk koncentration.
 Fokus på lokale udfordringer (især bæredygtig byudvikling).
 Interregionalt samarbejde, både på tværs af grænserne og i hele Europa.
3. LØSNINGSMODELLER
Løsningerne skitserer alternativer i forbindelse med reduktion i budgettet:
 Løsning 1: En nedskæring over hele linjen.
 Løsning 2: Reduktion af bidraget til de mere udviklede regioner.
 Løsning 3: Fortsat støtte inden for centrale områder (tematisk koncentration)
og reduktion inden for andre temaer.
Løsning 3 er den foretrukne løsning bl.a. af følgende grunde:
 For at fastholde et fokus på temaer af størst EU-merværdi, hvor evalueringen
tyder på, at politikken har haft den største virkning.
 Mange af de største udfordringer (globalisering og økonomiske forandringer,
overgangen til kulstoffattig økonomi og cirkulær økonomi, miljømæssige
udfordringer, migration og lommer af fattigdom i byerne) plager stadig mange
regioner i hele EU, herunder mere udviklede regioner. EU's investeringer er
både nødvendige og et tegn på solidaritet.
 Opretholdelse af en kritisk masse — investeringerne i de mere udviklede
regioner er allerede små pr. indbygger.
 Et stort flertal af de interesserede parter i den offentlige høring støtter EFRU i
alle regioner. Dette scenario sikrer også en bedre synlighed af
samhørighedspolitikkens fonde i alle medlemsstater.
4. PRIORITEREDE MÅLSÆTNINGER, TEMATISK KONCENTRATION
Elleve tematiske målsætninger, der anvendtes i 2014-2020, er blevet forenklet til fem klare
politiske målsætninger i denne forordning:
1. Et mere intelligent Europa — innovativ og intelligent industriel omstilling.
2. Et grønnere, kulstoffattigt Europa.
3. Et tættere sammenknyttet Europa — mobilitet og regional IKT-konnektivitet.
4. Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale
rettigheder.
5. Et Europa tættere på borgerne — en bæredygtig og integreret udvikling af byer,
landdistrikter og kystområder gennem lokale initiativer.
3
Denne forenkling giver mulighed for synergier og fleksibilitet mellem de forskellige
indsatsområder inden for en given målsætning ved at fjerne kunstige sondringer mellem de
forskellige politikker, der bidrager til de samme målsætninger. Den giver også et grundlag for
tematisk koncentration.
For at sikre, at der i forbindelse med budgetnedskæringer stadig er en kritisk masse af
investeringer, fastholder EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen kravene om tematisk
koncentration. Størstedelen (65 %-85 %) af midlerne vil blive koncentreret om at bidrage til
de politiske målsætninger, som ifølge evalueringsmaterialet og konsekvensanalysen har den
største merværdi og bidrager mest til EU's prioriteter:
 PO1: "et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent
økonomisk omstilling"
 PO2: "et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair
energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære
økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring".
Med henblik på at øge fleksibiliteten finder kriterierne for tematisk koncentration anvendelse
på nationalt plan.
For lande med: minimumsprocent
for "PO1"
minimumsprocent for "PO2"
et BNI på under
75 %
35 % 30 %
et BNI på 75-100 % 45 % 30 %
et BNI på over
100 %
60 % PO1 + PO2 = mindst 85%
5. SAMMENHÆNG MED EU'S PRIORITETER OG MED ANDRE EU-POLITIKKER
Der vil fortsat være forhåndsbetingelser, men i form af "grundforudsætninger". Der bliver
færre af dem, og de bliver nøje fokuseret på områder, der har den største virkning på
effektiviteten af støtten fra EFRU og Samhørighedsfonden. Desuden vil de blive taget op igen
i løbet af hele perioden.
Der bliver øget tilpasning til processen vedrørende det europæiske semester. I
programmeringsfasen udpeger medlemsstaterne relevante landespecifikke henstillinger fra de
sidste to år (2019 og 2020) for at inddrage dem i programmerne. De landespecifikke
henstillinger vil dernæst blive drøftet af Kommissionen og medlemsstaten (og på møder i
overvågningsudvalget) som led i den årlige politiske dialog.
Forordningen om fælles bestemmelser fører til større sammenhæng og indbyrdes tilpasning af
reglerne i de 7 berørte fonde med delt forvaltning.
I betragtning af den tematiske koncentration om PO1 er det vigtigt at sikre sammenhæng
med Horisont Europa. Horisont Europa vil fokusere på "europæisk ekspertise"
(frembringelse og udnyttelse af ny viden, banebrydende forskning), mens EFRU vil fokusere
på "regional relevans" (udbredelse af eksisterende viden og teknologi til steder, der har brug
for det, og lokal forankring gennem strategier for intelligent specialisering, opbygning af
lokale innovationssystemer).
4
For at sikre konsistens med Connecting Europe-faciliteten (CEF) bliver der øget synergi og
komplementaritet, hvor CEF navnlig vil fokusere på "hovednettet", mens EFRU og
Samhørighedsfonden også vil yde støtte til "det samlede net", herunder sikre regional og lokal
adgang hertil samt transportforbindelser i byområder.
6. INTERREG OG EUROPÆISKE GRÆNSEOVERSKRIDENDE MEKANISMER
Vi vil bygge videre på succesen med de tidligere Interregprogrammer og foreslår følgende
udvikling:
• Grænseoverskridende programmer bør gå fra primært at forvalte og fordele midler
til at handle som udvekslingsinstanser, der letter grænseoverskridende aktivitet og er
et center for strategisk planlægning.
• Tilføjelse af samarbejde uden for EU. Denne udvikling vil ske i form af 1) et
specifikt element for regionerne i den yderste periferi og 2) inkorporering af
nuværende IPA-/ENI-midler for at støtte udvidelse og samarbejde med nabolande.
Interreg vil fortsat kunne trække på alle de prioriterede målsætninger (hvor det er relevant) og
vil, selv om det er finansieret af EFRU, blive omfattet af en ETS-forordning, som vil fastsætte
specifikke regler for Interreg-sammenhængen.
I mange tilfælde skyldes grænseoverskridende hindringer (navnlig i forbindelse med
sundhedsydelser, regulering af arbejdsforhold, lokal offentlig transport og erhvervsudvikling)
forskelle i administrativ praksis og nationale retlige rammer. Disse administrative hindringer
kan vanskeligt håndteres af programmerne alene og kræver beslutninger, der går videre end
programstrukturerne.
Kommissionen foreslår at fremme løsninger med et retligt "hyldevare"-instrument med
henblik på at tillade anvendelsen af en medlemsstats lovgivning i en nabomedlemsstat.
Da foranstaltningen er frivillig og valgfri, og da det er op til de pågældende medlemsstater,
om de vil anvende den (eller ej), overholder den nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Den udgør heller ikke nogen omkostningsbyrde for EU's budget.
Instrumentet tilbyder to muligheder: en europæisk grænseoverskridende forpligtelse (som i
sig selv giver mulighed for at fravige de normale regler) eller en europæisk
grænseoverskridende erklæring (underskriverne forpligter sig formelt til at lovgive for at
ændre de normale regler). Mekanismen omfatter fælles projekter i forbindelse med ethvert
infrastrukturelement med indvirkning på en grænseoverskridende region eller enhver
tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, som leveres i en grænseoverskridende region.
7. ENKLERE GENNEMFØRELSESSYSTEM
Der er beviser for betydelige administrative omkostninger i forbindelse med EFRU og
Samhørighedsfonden, og disse anslås i en nylig undersøgelse1
til 3 % af de gennemsnitlige
programomkostninger for EFRU og 2,2 % for Samhørighedsfonden. Den administrative byrde
for støttemodtagerne (herunder SMV'er) er større.
De fleste foranstaltninger til forenkling af EFRU og Samhørighedsfonden vil blive iværksat
gennem forordningen om fælles bestemmelser. Mange af dem er svære at kvantificere
finansielt på forhånd, men undersøgelsen tyder på, at:
1
Spatial Foresight & t33, New assessment of administrative costs and burden in ESI Funds, preliminary
results.
5
 en mere udbredt anvendelse af forenklede omkostningsløsninger (eller
betalinger baseret på betingelser) for EFRU og Samhørighedsfonden væsentligt
kunne reducere de samlede administrative omkostninger — med 20-25 %, hvis
disse løsningsmuligheder anvendes over hele linjen
 en mere forholdsmæssig tilgang til kontrol og revisioner ville indebære en stor
reduktion i antallet af kontroller og revisionsbyrden for "lavrisikoprogrammer".
Dette vil mindske de samlede administrative omkostninger for EFRU og
Samhørighedsfonden med 2-3 % og omkostningerne til de berørte programmer
med et langt større beløb.
Yderligere forenklinger er f.eks.:
 Kombinationen af forskellige fonde — og af finansielle instrumenter og tilskud
— kodificeres i enkle regler.
 Der vil ikke længere være særlige regler for indtægtsskabende investeringer.
 Der vil ikke være nogen proces med store projekter (i stedet vil
overvågningsudvalget holde øje med strategiske projekter).
 Finansieringen vil blive forenklet, f.eks. ved anvendelse af et kvalitetsmærke.
 De finansielle instrumenter vil blive bedre integreret i programmerings- og
gennemførelsesprocessen fra starten, og forhåndsvurderingen strømlines i
overensstemmelse hermed — der foreslås fleksibilitet med hensyn til at
kombinere tilskud med finansielle instrumenter.
 Reglerne om støtteberettigelse er blevet præciseret, og reglerne om
forvaltningsomkostninger og forvaltningsgebyrer er blevet forenklet, samtidig
med at de fortsat er performancebaserede med henblik på at fremme en effektiv
forvaltning.
 Der vil ikke være yderligere særskilt rapportering om finansielle instrumenter,
da disse indgår i samme rapporteringssystem som alle andre former for
finansiering.