Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2018
COM(2018) 438 final
2018/0228 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1316/2013 og (EU) nr. 283/2014
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 292 final} - {SWD(2018) 312 final} - {SWD(2018) 313 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0438
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette forslag har til formål at fastsætte retsgrundlaget for Connecting Europe-faciliteten
("CEF") for perioden efter 2020. Det forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og
forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det
Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning
om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om
Den Europæiske Union ("TEUF").
• Forslagets begrundelse og formål
Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 sit forslag1
til den flerårige finansielle ramme for
perioden efter 2020, herunder et beløb på 42,265 mio. EUR til Connecting Europe-faciliteten.
Med henblik på at fremme jobskabelsen og opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har
Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og
integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og
energisektorerne. Sådanne forbindelser er vigtige for at forbedre den frie bevægelighed for
personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net letter forbindelserne på
tværs af landegrænserne, fremmer en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og
bidrager til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe
klimaændringer.
Visionen er, at Europa bevæger sig i retning af mobilitet med nul dødsfald, nul emissioner og
nul papir, bliver førende i verden inden for vedvarende energi og er en frontløber i den
digitale økonomi. En moderne, ren, intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker infrastruktur vil
give håndgribelige fordele for de europæiske borgere og virksomheder og giver dem
mulighed for at rejse, sende varer og få adgang til energi og digitale tjenester af høj kvalitet på
en effektiv måde.
Med henblik herpå støtter CEF investeringer i transport, energi og digital infrastruktur
gennem udvikling af de transeuropæiske net (TEN). Det foreslås, at den i perioden 2021-2027
også fremmer det grænseoverskridende samarbejde om produktion af vedvarende energi.
CEF er rettet mod projekter med meget høj europæisk merværdi og katalyserer investeringer
mod projekter med grænseoverskridende virkninger og EU-dækkende interoperable systemer
og tjenester, for hvilke det er afgørende med en fortsat finansiering af støtte efter 2020. Med
sin effektive fremgangsmåde afhjælper CEF markedssvigt og hjælper med at tiltrække
yderligere investeringer fra andre kilder, navnlig den private sektor, i synergi og
komplementaritet med InvestEU og andre EU-programmer.
CEF "skal fremme investering i de transeuropæiske net. De grænseoverskridende net og
samarbejdet på tværs af grænser har ikke bare stor betydning for, at det indre marked
fungerer godt, men også for gennemførelsen af energiunionen og det digitale indre marked og
udviklingen af bæredygtige transportformer. Uden EU's indgriben har private operatører og
1
https://ec.europa.eu/commission/publications/factsheets-long-term-budget-proposals_da
DA 2 DA
nationale myndigheder ikke tilstrækkeligt incitament til at investere i grænseoverskridende
infrastrukturprojekter"2
.
Med henblik på at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i
overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens
forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling er der i
Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 opstillet et
mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en
overordnet mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålsætningerne. Et
vigtigt bidrag til dette mål forventes at komme fra CEF, idet målet er, at 60 % af dens
finansieringsramme bidrager til klimamålsætningerne. Dette programs bidrag til opfyldelsen
af denne overordnede målsætning vil blive overvåget gennem et EU-klimamarkørsystem med
et tilstrækkeligt opdelingsniveau, herunder anvendelsen af mere præcise metoder, hvis disse
er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af
forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.
For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale til at bidrage til
klimamålsætningerne vil Kommissionen søge at identificere relevante aktioner gennem hele
programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til gennemgang og evaluering.
De fremtidige behov for dekarbonisering og digitalisering af Unionens økonomi vil indebære
en stigende konvergens mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.
Synergivirkninger mellem de tre sektorer bør derfor udnyttes fuldt ud for at maksimere EU-
støttens virkningsfuldhed og effektivitet. Eksempler på relevante synergiområder omfatter
netforbundet og autonom mobilitet, ren mobilitet baseret på alternative brændstoffer,
energilagring og intelligente net. For at fremme projekter, der omfatter mere end én sektor, vil
incitamenter indebære muligheden for at anvende den højeste medfinansieringssats for de
pågældende sektorer. Derudover vil der være mulighed for, at hver sektor kan betragte
supplerende elementer, der vedrører en anden sektor, som støtteberettigede omkostninger,
f.eks. produktion af vedvarende energi inden for et transportprojekt. For at tilskynde til og
prioritere tværsektorielle forslag vil synergidimensionen i en foreslået aktion blive evalueret i
henhold til tildelingskriterierne. Der vil blive gennemført synergier gennem fælles
arbejdsprogrammer og fælles finansiering, der involverer de relevante sektorer.
Hvad angår transport, har CEF til formål at bidrage til gennemførelsen af begge lag i TEN-T:
det strategiske backbone-net (dvs. hovednettet) senest 2030 og resten af det samlede net
senest 2050. Den fremmer også udbredelsen af europæiske trafikstyringssystemer til alle
trafikformer, navnlig til lufttransport og jernbanetransport, og bidrager til EU's overgang til
intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet (f.eks. ved at skabe et europæisk net af
opladningsinfrastruktur for alternative brændstoffer). Det anslås, at færdiggørelsen af TEN-T-
hovednettet senest i 2030 vil skabe 7,5 mio. mandår mellem 2017 og 2030 og en yderligere
stigning i BNP på 1,6 % i Unionen i 2030.
Efter en fælles meddelelse af november 2017 om fremme af militær mobilitet i Den
Europæiske Union3
og handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts
2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
2
Meddelelse af 2. maj 2018 om "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer —
Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321, s. 4).
3
JOIN(2017) 41.
DA 3 DA
sikkerhedspolitik4
, bør EU-finansiering til gennemførelse af transportprojekter med både civil
og militær anvendelse derudover ske gennem CEF.
For så vidt angår energi, er der fokus på færdiggørelsen af de transeuropæiske energinet
gennem udvikling af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af det
indre energimarked og nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, bæredygtig
udvikling ved at fremme dekarbonisering, navnlig gennem integration af vedvarende
energikilder, og forsyningssikkerhed bl.a. ved at gøre infrastrukturen mere intelligent og
digital. Den bidrager også til en omkostningseffektiv opnåelse af målsætningerne i
Parisaftalen om klimaændringer og klima- og energimålsætningerne for 2030 og de
langsigtede dekarboniseringsmålsætninger ved at integrere vedvarende energi gennem
udvikling af passende infrastruktur og ved at støtte et begrænset antal grænseoverskridende
projekter inden for vedvarende energi.
For så vidt angår digitalisering, øger CEF de fordele, som alle borgere, virksomheder og
offentlige forvaltninger kan få af det digitale indre marked. Udbredelsen af digitale net med
meget høj kapacitet og et højt sikkerhedsniveau støtter alle innovative digitale tjenester,
herunder netforbundet mobilitet og andre tjenester af offentlig interesse. Derudover bidrager
den til at sikre, at alle de vigtigste samfundsøkonomiske drivkræfter såsom skoler, hospitaler,
transportknudepunkter, centrale udbydere af offentlige tjenester og digitalt intensive
virksomheder har adgang til fremtidsorienterede bredbåndsforbindelser (1 Gbit/s) senest i
2025. Den bidrager til den overordnede konnektivitet mellem de europæiske områder,
herunder i regionerne i den yderste periferi, til internettet.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Den overordnede målsætning for CEF er at støtte virkeliggørelsen af EU's
politikmålsætninger i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, for så vidt
angår de transeuropæiske net, ved at fremme eller fremskynde investeringer i projekter af
fælles interesse og støtte grænseoverskridende samarbejde om produktion af vedvarende
energi. Den vil sigte mod at maksimere synergivirkninger mellem de sektorer, der er omfattet
af CEF, og med de andre EU-programmer.
I transportsektoren bidrager CEF til EU's langsigtede målsætninger vedrørende
færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet senest i 20305
, og fremskridt i retning af færdiggørelsen
af resten af det samlede TEN-T-net senest i 2050. Dette omfatter overgangen til ren,
konkurrencedygtig og netforbundet mobilitet6
, udbredelsen af SESAR og ERTMS (European
Rail Traffic Management System) og overgangen til en lavemissionsøkonomi gennem
innovativ infrastruktur, herunder et EU-backbone-net af opladningsinfrastruktur senest i 2025.
I energisektoren bidrager CEF til gennemførelsen af prioriterede TEN-E-korridorer og
tematiske områder7
i overensstemmelse med målsætningerne for "Ren energi til alle
europæere"8
målsætninger for at sikre et velfungerende indre energimarked i EU, der
garanterer forsyningssikkerhed (bl.a. gennem en mere intelligent og digital infrastruktur) og
4
JOIN(2018) 5.
5
Forordning nr. 1315/2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet
(artikel 38).
6
Meddelelse fra Kommissionen, "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til
ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle" (COM(2017) 283).
7
Forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.
8
COM(2016) 860 final.
DA 4 DA
bidrager til de bæredygtige udviklings- og klimamålsætninger ved at integrere vedvarende
energikilder.
For så vidt angår vedvarende energikilder, vil CEF bidrage til at nå EU's foreslåede mål for
2030 på en omkostningseffektiv måde med hensyn til energiomstilling og mainstreaming af
politikker for vedvarende energi, herunder sektorsammenhæng.
I den digitale sektor bidrager CEF til opnåelsen af gigabitsamfundets infrastruktur til digital
konnektivitet9
som en forudsætning for et velfungerende digitalt indre marked10
samt at
tilvejebringe den nødvendige infrastruktur med henblik på en tilstrækkelig støtte af en EU-
dækkende digitale omstilling af økonomien og samfundet.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Transportinfrastrukturen, energiinfrastrukturen og den digitale infrastruktur vil i varierende
grad blive støttet af en række af EU's finansielle programmer og instrumenter, herunder CEF,
den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Horisont Europa,
InvestEU og LIFE. Det er vigtigt at gøre mest effektiv brug af de forskellige EU-
finansieringsprogrammer og -instrumenter og dermed maksimere komplementariteten og
merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette ville blive opnået via en
strømlinet proces for investeringer, der synliggør transportprojektpipelinen og skaber
sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
Programmets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning
eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar europæisk merværdi. Dermed sikres
overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af programmet og EU's
statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked undgås.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
De transeuropæiske net er omfattet af artikel 170 i TEUF: "Unionen bidrager til oprettelse og
udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og
energiinfrastrukturområdet". EU's ret til at handle på området finansiering af infrastruktur er
fastsat i artikel 171, hvori det fastsættes, at "Unionen kan støtte projekter af fælles interesse,
der støttes af medlemsstater, (…), navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller
rentegodtgørelser". Ifølge artikel 172 i TEUF skal "de i artikel 171, stk. 1, omhandlede
retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den
almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget".
Fremme af vedvarende energikilder er omfattet af artikel 194 i TEUF, der udtrykkeligt
nævner det som et af målene for EU's energipolitikker. Da projekter vedrørende vedvarende
9
Dvs. gigabitkonnektivitet til alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter, 5G-højhastighedskonnektivitet,
adgang til internetforbindelser, der muliggør downloadhastigheder på mindst 100 Mbps, og som kan
opgraderes til gigabithastigheder for alle europæiske husholdninger, herunder i landdistrikterne, jf.
"Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk
gigabitsamfund" (COM(2016) 587).
10
Et forbundet digitalt indre marked for alle (COM(2017) 228). COM(2017) 228.
DA 5 DA
energikilder med en grænseoverskridende karakter bidrager til en omkostningseffektiv
opnåelse af Unionens forslåede 2030-mål, bør retsakten ligeledes baseres på artikel 194
TEUF.
Retsakten og typen af foranstaltning (dvs. finansiering) er begge defineret i traktaten om
TEUF, som udgør retsgrundlaget for CEF og fastsætter, at opgaver, hovedmål og indretning
med hensyn til de transeuropæiske net kan fastlægges ved forordninger.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Omfanget af de problemer, som CEF er rettet mod, kræver specifikt handling fra EU's side, da
de i sagens natur har en EU-dimension og mere effektivt kan løses på EU-plan, hvilket vil
føre til større overordnede fordele, mere fremskyndet gennemførelse og nedbringelse af
omkostningerne, hvis medlemsstaterne handler i fællesskab. Investeringsbehovene i de
transeuropæiske net efter 2020 er meget betydelige og overstiger de disponible midler på
medlemsstatsplan.
Det forventes også, at projekter vedrørende vedvarende energi i stigende grad finansieres af
markedet i fremtiden. Potentiel støtte på dette område ville kun kompensere for
omkostningerne til at overvinde hindringer og manglende incitamenter i forbindelse med
samarbejde på tværs af landegrænser mellem medlemsstater og/eller hindringer for
sektorintegration. En sådan koordinering mellem medlemsstaterne kan give stordriftsfordele,
undgå overlapning af infrastruktur, øge udbredelsen i hele Europa for bedre at afspejle det
tilgængelige potentiale, bidrage til politisk konvergens og dermed til yderligere
markedsintegration, videnoverførsel og udbredelse og reproduktion af innovative teknologier
på det europæiske hjemmemarked.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under
anvendelsesområdet for indsatsen inden for de transeuropæiske net som fastsat i artikel 170 i
TEUF og artikel 194 i TEUF for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.
Foranstaltningen i dette forslag er specifikt begrænset til den europæiske dimension inden for
transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur og grænseoverskridende
udbredelse af vedvarende energikilder.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I overensstemmelse med den nuværende CEF-forordning11
skulle Kommissionen i
samarbejde med medlemsstaterne og de berørte støttemodtagere fremlægge en rapport12
om
midtvejsevalueringen af CEF for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport blev vedtaget
af Kommissionen den 13. februar 2018 og blev ledsaget af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene (SWD). Ved evalueringen blev programmets samlede resultater
vurderet i lyset af dets generelle og sektorspecifikke målsætninger og sammenholdt med, hvad
der er opnået som resultat af foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan. I
overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering blev evalueringen
11
Artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013.
12
COM(2018) 66 final.
DA 6 DA
foretaget i henhold til de fem kriterier: virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng
og EU-merværdi.
De overordnede konklusioner af midtvejsevalueringen af CEF var som følger:
"Efter de første tre og et halvt års gennemførelse af CEF har evalueringen vist, at
programmet er på rette spor, selv om det er alt for tidligt at måle resultaterne i betragtning
af, at programmet befinder sig i den tidlige gennemførelsesfase. Desuden mangler
resultatrammen i forordningen veldefinerede og solide indikatorer. Med dette forbehold in
mente har evalueringen vist, at:
 Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et effektivt og målrettet instrument til
investering i transeuropæisk infrastruktur (TEN) inden for transportsektoren,
energisektoren og den digitale sektor. Siden 2014 har CEF investeret 25 mia. EUR,
hvilket har resulteret i ca. 50 mia. EUR i samlede infrastrukturinvesteringer i EU.
CEF bidrager til Kommissionens prioriterede mål for beskæftigelse, vækst og
investeringer, det indre marked, energiunion og klima samt det digitale indre
marked. Hermed styrker den EU-økonomiens konkurrenceevne og modernisering.
 CEF skaber stor europæisk merværdi for alle medlemsstater ved at støtte
konnektivitetsprojekter med en grænseoverskridende dimension. De fleste midler går
til projekter, der slår bro over manglende forbindelser og fjerner flaskehalse med det
formål at sikre, at EU's indre marked fungerer korrekt og øger den territoriale
samhørighed mellem medlemsstaterne inden for transport- og energisektoren samt
den digitale sektor. Projekter på energiområdet giver også forsyningssikkerhed og er
afgørende for en omkostningseffektiv dekarbonisering og modernisering af
økonomien. CEF er også afgørende for udbredelsen af EU-dækkende nye systemer til
trafikstyring og -sikkerhed (f.eks. SESAR til luftfart og ERTMS til jernbaner),
højtydende elledninger og intelligente net, som er væsentlige for en hurtig
integration af vedvarende ikkekulbaserede energikilder og for udbredelsen af
bredbånd og indbyrdes forbundne digitale tjenester (såsom Open Data, e-sundhed og
e-udbud, e-identifikation og e-signatur).
 Den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk
projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske
mål, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne.
Forvaltningsorganet INEA har en rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af
CEF og budgetoptimering, navnlig takket være sin fleksibilitet med hensyn til hurtigt
at omdirigere ubrugte midler fra nogle aktioner til finansiering af nye.
 For første gang blev en del af samhørighedsbudgettet (11,3 mia. EUR til transport)
gennemført under direkte forvaltning inden for rammerne af CEF. 100 % af
budgettet blev tildelt i løbet af første halvdel af programperioden og næsten
udelukkende til bæredygtige transportformer. Målrettet teknisk bistand, lavere
administrationsomkostninger for medlemsstaterne, klare finansieringsprioriteringer
og en solid projektpipeline, der skyldes videreførelsen af projekter og undersøgelser,
som tidligere blev støttet af TEN-T-programmet eller af samhørighedspolitiske
instrumenter, har bidraget til en hurtig tildeling af midler.
 CEF er fortsat med at anvende og udvikle innovative finansielle instrumenter.
Udbredelsen af dem har dog været begrænset på grund af de nye muligheder, som
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) giver. Anvendelsen af
finansielle instrumenter under CEF forventes at blive påbegyndt i anden halvdel af
DA 7 DA
programmet, når komplementariteten mellem CEF's specifikke finansielle
instrumenter og EFSI er sikret." Connecting Europe-Bredbåndsfonden, der bygger
på bidrag fra CEF og EFSI, forventes at blive operationel in 2018 og finansiere
udrulningen af net med meget høj kapacitet i underforsynede områder, hvilket vil
have en betydelig løftestangseffekt.
 "Endvidere er der i 2017 gennemført et meget positivt første forsøg med at blande
tilskud med finansielle instrumenter på transportområdet med ansøgninger på
2,2 mia. EUR til en indkaldelse med et vejledende budget på 1 mia. EUR, hvilket
gjorde det muligt at udnytte tilskuddene til at maksimere gearingen af private eller
offentlige midler.
 CEF-udgifter på transport- og energiområdet er en vigtig bidragyder til EU's mål
om, at mindst 20 % af det samlede EU-budget skal afsættes til udgifter til
klimarelaterede foranstaltninger." På energiområdet blev mere end 50 % af CEF's
budget for energi tildelt til eltransmission og intelligente net og bidrog dermed til
energiomstillingen.
 "I telekommunikationssektoren har CEF's dobbelte fokus på grænseoverskridende
digitale tjenester af offentlig interesse og kommunikations- og
databehandlingsinfrastruktur vist, at programmet har en væsentlig indvirkning på
opfyldelsen af EU's mål for det digitale indre marked, der gør det muligt for borgere
og virksomheder at få adgang til digitale tjenester af høj kvalitet i hele Europa. Det
har bidraget til at udvikle og gennemføre fælles politikker til at tackle
samfundsmæssige udfordringer, herunder den digitale omstilling af sundhedspleje,
cybersikkerhed og digitalisering af den offentlige forvaltning. På grund af de
begrænsede ressourcer kunne CEF-programmidlerne dog kun støtte de allerførste
skridt hen imod en fuldstændig grænseoverskridende digital infrastruktur på
områder af offentlig interesse." I betragtning af den begrænsede finansieringsramme
for bredbånd under CEF sammenholdt med investeringskløften var det nødvendigt at
gennemføre programmet på en innovativ måde og sigte mod at skabe størst mulig
løftestangseffekt for at opnå den tilsigtede virkning. På grund af det komplekse sæt
af målrettede finansielle instrumenter vil investeringerne på lokalt plan dog først vise
sig på et sent stadium i gennemførelsen af programmet.
 "CEF har ligeledes testet tværsektorielle synergier, men har været begrænset af
indskrænkningerne af de nuværende retlige og budgetmæssige rammer. De
sektorpolitiske retningslinjer og CEF-instrumentet skulle gøres mere fleksible for at
fremme synergier og reagere bedre på nye teknologiske udviklinger og prioriteringer
som f.eks. digitalisering og samtidig fremskynde dekarboniseringen og tackle fælles
samfundsmæssige udfordringer som f.eks. cybersikkerhed.
 Fuldførelsen af de transeuropæiske net som defineret i EU's politiske prioriteringer
vil stadig kræve betydelige investeringer, hvoraf en del vil afhænge af EU's fortsatte
støtte. Størrelsen af CEF gør det i dag kun muligt at rette op på nogle af de påviste
markedsfejl i alle tre sektorer. Derfor er der potentiale til at frigøre yderligere
offentlige og private investeringer, såfremt der blev stillet yderligere midler fra EU-
budgettet til rådighed til afhjælpning af markedsfejl."
DA 8 DA
Forslaget om, at grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi skal kunne støttes
gennem CEF, underbygges af relevante resultater af Refit-evalueringen af direktivet om
vedvarende energi fra 201613
.
• Høringer af interesserede parter
En offentlig onlinehøring, der blev afholdt som led i en række offentlige høringer, der
omfattede hele spektret af EU's finansiering i fremtiden, blev indledt den 10. januar 2018 og
forblev åben i en periode på 8 uger indtil den 9. marts 2018. Skønt den offentlige høring
omfattede emnet strategisk infrastrukturfinansiering (indbefatter CEF, Galileo og ITER),
vedrørte over 96 % af svarene CEF.
Overordnet set gentog de interesserede parter deres støtte til CEF-programmet og
understregede den vigtige rolle, CEF spiller i forhold til at bidrage til EU's målsætninger på
områder såsom færdiggørelsen af de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og
jobskabelse i hele EU og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi og et
klimarobust lavemissionssamfund. De interesserede parter opfordrede til yderligere
fleksibilitet i det nye program med henblik på at tilskynde til yderligere synergivirkninger
mellem de tre sektorer.
Respondenterne i transportsektoren understregede CEF's betydning i forhold til at lette
grænseoverskridende projekter og fjerne flaskehalse og manglende forbindelser.
De svar, der vedrørte energi, bekræftede i vid udstrækning det vigtige bidrag, som CEF yder
til færdiggørelsen af det transeuropæiske energiinfrastrukturnet og dermed til virkeliggørelsen
af energiunionens mål, hvilket giver betydelige fordele for alle europæiske borgere, og
overgangen til en lavemissionsøkonomi blev vurderet til at være en af fremtidens største
udfordringer.
De interesserede parter opfordrede til et øget budget for at fremskynde dekarboniseringen og
digitaliseringen af både energi- og transportsektoren og samtidig øge konnektiviteten i hele
EU.
De digitale respondenter fremhæver bredbåndskonnektivitetens vigtige rolle som katalysator
for den økonomiske og sociale udvikling på tværs af samfundet og sektorer. Med henblik at
øge EU's konkurrenceevne opfordrede de til øgede investeringer i konnektivitet og 5G, som
vil hjælpe til at forbedre den økonomiske performance, skabe beskæftigelse i EU og fremme
et kvalitativt løft i forbindelse med overgangen til et digitalt samfund.
De interesserede parter gav på samme tid nyttig feedback om de områder, der kræver
yderligere forbedring eller udvikling. Dette er nærmere beskrevet i høringsrapporten i bilag 2
til den ledsagende konsekvensanalyse.
• Konsekvensanalyse
Kommissionens forslag er baseret på en konsekvensanalyse, der blev indgivet til Udvalget for
Forskriftskontrol den. 21 marts 2018, og som udvalget afgav en positiv udtalelse om
(referencekode "MFF – CEF") med visse forbehold. Udvalget anbefalede især at udbygge
beskrivelsen af ordningerne for programmets overvågning og evaluering, forklare
sammenhængen med andre EU-programmer bedre, og gøre mere udførligt rede for, hvordan
udvidelsen af programmets anvendelsesområde styrker CEF's grænseoverskridende karakter.
13
SWD (2016) 416.
DA 9 DA
De henstillinger, som udvalget fremsatte i sin udtalelse, er afspejlet i den endelige udgave af
konsekvensanalysen14
.
I overensstemmelse med den generelle fremgangsmåde, der anvendes i forbindelse med all
FFR-relaterede konsekvensanalyser, sætter konsekvensanalysen af CEF fokus på de
ændringer og politiske valg, der fremgår af lovgivningsforslaget. I rapporten redegøres der
især for strukturen og prioriteterne i den foreslåede videreførelse af CEF-programmet, og de
forskellige mulige gennemførelsesmodeller gennemgås med henblik på at finde den bedst
mulige løsning. Konsekvensanalysen bygger på de indsamlede erfaringer fra det nuværende
CEF-program, og den nylige midtvejsevaluering af CEF er anvendt som den primære
datakilde (ud over resultaterne af den åbne offentlige høring, der blev afholdt som led i en
række offentlige høringer om hele spektret af EU's finansiering i fremtiden, og af de mere
målrettede udvekslinger med interessenterne vedrørende synergivirkninger og vedvarende
energi).
På baggrund af de indsamlede erfaringer samt de nye udfordringer og den nye udvikling (især
inden for den digitale sektor) blev det vurderet, om målsætningerne skulle justeres i
forbindelse med videreførelsen af programmet. De fremtidige udfordringer for det nye CEF-
program blev fastlagt, og der blev foretaget en vurdering af, hvordan CEF kunne opfylde de
fælles målsætninger for FFR såsom forenkling, større fleksibilitet og bedre performance.
Strukturen og prioriteterne, kalibreringen med det nuværende CEF-program og det nye
programs forventede gennemførelsesmekanisme blev drøftet yderligere ud fra hensynet til, at
programmet effektivt skal nå de fastsatte målsætninger. Alternative gennemførelsesmodeller
vurderet, især for udvidelsen af programmet på det digitale område og med hensyn til
grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.
Konsekvensanalysen omfattede også en undersøgelse af mulighederne for og kapaciteten til at
styrke synergivirkningerne mellem de sektorer, der er omfattet af programmet. Der blev set på
muligheden for at vedtage fælles arbejdsprogrammer, der dækker specifikke prioriteter i flere
sektorer, og for at fjerne de hindringer for synergivirkninger, der har været i den nuværende
periode, navnlig vedrørende reglerne om støtteberettigelse.
Kommissionens forslag svarer nøje til den foretrukne løsningsmodel, der blev udpeget i
konsekvensanalysen.
• Målrettet regulering og forenkling
Kommissionens samlede forenklingsforanstaltninger i forbindelse med den flerårige
finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2020 har følger for CEF-programmets
gennemførelse. Forberedelserne til den næste flerårige finansielle ramme blev igangsat af
Kommissionen med offentliggørelsen af hvidbogen om Europas fremtid i marts 2017. De
næste trin var offentliggørelsen af oplægget om fremtiden for EU's finanser i juni 2017 og
vejledningerne om forenklede basisretsakter for programmer fra GD BUDG i
november/december 2017. Resultaterne af denne politiske proces udmundede i top-down-
retningslinjer for den næste FFR, der får indflydelse på udformningen af CEF i
programmeringsperioden efter 2020.
Efter de ovenfor beskrevne horisontale retningslinjer er der foretaget en generel forenkling af
CEF-forordningen for perioden efter 2020. Dette er i tråd med alle andre
finansieringsprogrammer og vil altså påvirke det nye CEF-program, især gennem en
14
De ændringer, der er foretaget i konsekvensanalysen som følge af udvalgets udtalelse, er beskrevet
nærmere konsekvensanalysens bilag 1.
DA 10 DA
forenkling af omkostningsmodellerne, medfinansieringssatserne, inddragelsen af
interessenter, udformningen af programmets målsætninger samt overvågningen og
rapporteringen. Det vil også skabe en yderligere forenklet retlig ramme for CEF i kraft af en
strømlinet CEF-forordning og muligheden for at delegere fastsættelsen af bestemmelser og
betingelser til arbejdsprogrammerne, hvilket vil fremme yderligere synergivirkninger mellem
de tre sektorer og gøre det muligt at tilpasse CEF til fremtidige behov.
Forenklingen af programmet vil lette den administrative byrde og omkostningerne i
forbindelse med overholdelse for interesserede parter, der deltager i programmet, og den vil
derfor have en positiv virkning på EU's konkurrenceevne i de berørte sektorer. Den vil også
fremme yderligere digitaliseringstiltag i medfør af retningslinjerne for bedre regulering og i
overensstemmelse med de digitale støttetjenester, der allerede er etableret til gennemførelse af
programmet (f.eks. informationssystemet TENtec).
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Kommissionens forslag til Connecting Europe-faciliteten omfatter følgende beløb:
Connecting Europe-faciliteten 2021-2027
(beløb i løbende priser — EUR)
Transport: — Transport:
Herunder:
Generel bevillingsramme
Bidrag fra Samhørighedsfonden:
Støtte til militær mobilitet:
30 615 493 000
12 830 000 000
11 285 493 000
6 500 000 000
Energi 8 650 000 000
Den digitale sektor 3 000 000 000
I alt 42 265 493 000
På baggrund af de positive erfaringer fra gennemførelsen af det nuværende CEF-program
foreslår Kommissionen at fortsætte gennemførelsen af det nye program for de tre CEF-
sektorer, med direkte forvaltning ved Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for
Innovation og Netværk (INEA).
Som nærmere beskrevet i finansieringsoversigten vil det foreslåede budget dække alle de
nødvendige aktionsudgifter til gennemførelsen af programmet såvel som udgifter til
menneskelige ressourcer og andre administrative udgifter i forbindelse med forvaltningen af
programmet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Programmets gennemførelse delegeres til INEA med undtagelse af visse
programstøtteaktioner, der forvaltes direkte af de ansvarlige GD'er.
Midtvejsevalueringen15
af det nuværende CEF-program 2014-2020 viser, at "den direkte
forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk projektpipeline og en
15
COM(2018) 66.
DA 11 DA
konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske mål, koordineret
gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne. Forvaltningsorganet INEA har en
rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af CEF og budgetoptimering, navnlig takket
være sin fleksibilitet med hensyn til hurtigt at omdirigere ubrugte midler fra nogle aktioner til
finansiering af nye."
Det foreslås derfor at bibeholde den nuværende gennemførelsesmekanisme Der vil dog blive
indført forbedringer for så vidt angår forenkling og fleksibilitet.
I forhold til CEF 2014-2020 vil der blive indført en enklere, men mere solid
performanceramme med henblik på at overvåge opfyldelsen af programmets mål og dets
bidrag til opfyldelse af EU's politiske målsætninger. Indikatorerne til brug i overvågningen af
programmets gennemførelse og fremskridt vil navnlig vedrøre:
 effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent, bæredygtig, inklusiv
og sikker mobilitet samt tilpasning til militære mobilitetskrav
 bidrag til markedernes sammenkobling og integration, energiforsyningssikkerhed og
bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering bidrag til
grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi
 bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele EU.
INEA indsamler de nødvendige data i løbet af gennemførelsen og evalueringen af de støttede
aktioner. Med henblik herpå skal betingelserne for at ansøge om tilskud og
standardtilskudsaftalen indeholde forholdsmæssige krav til ansøgere og støttemodtagere om at
indgive de nødvendige oplysninger.
Kommissionen vil foretage en mellemliggende og en efterfølgende evaluering af programmet
med henblik på at bedømme dets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og
merværdi i overensstemmelse med finansforordningens artikel 34, stk. 3.
Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger
hertil.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 – Genstand
I denne artikel præciseres forordningens genstand, som er at oprette CEF.
Artikel 2 – Definitioner
I denne artikel fastsættes forordningens definitioner.
Artikel 3 – Målsætninger
I denne artikel fastsættes programmets overordnede målsætning, hvor der lægges vægt på
synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, og de
specifikke målsætninger for hver sektor.
Artikel 4 – Budget
I denne artikel fastlægges programmets samlede budget. Budgettet er opdelt i transport
(herunder en overførsel fra Samhørighedsfonden og støtte til militær mobilitet fra klyngen for
forsvar), energi og den digitale sektor.
DA 12 DA
Artiklen indeholder en bestemmelse til at dække de nødvendige udgifter til forberedelses-,
overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt andre aktiviteter, de
nødvendige undersøgelser, ekspertmøder, institutionelle IT-værktøjer og al anden teknisk og
administrativ bistand, der er behov for i forbindelse med programmets forvaltning.
Det fastsættes yderligere i artiklen, at udgifter til aktioner kan være støtteberettigede fra den 1.
januar 2021 inden for det første arbejdsprogram.
I artiklen fastsættes det, at inden for transportsektoren vil de national tildelinger udgøre 70 %
af den samlede overførsel fra Samhørighedsfonden, og at disse overholdes indtil den 31.
december 2023. I henhold til artiklen kan medlemsstaterne derudover anmode om, at
ressourcer, som er tildelt dem under delt forvaltning, overføres til CEF.
Artikel 5 – Tredjelande, der er associeret til programmet
I denne artikel fastsættes betingelserne for, hvilke tredjelande der kan deltage i programmet.
Artikel 6 – Gennemførelse og former for EU-finansiering
I denne artikel defineres CEF's forvaltningsmetode som direkte forvaltning og navnlig i form
af tilskud og udbud samt i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
Programmets gennemførelse kan blive uddelegeret til et forvaltningsorgan.
Artikel 7 – Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
Denne artikel vedrører udpegningen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende
energi og disses specifikke kriterier for støtteberettigelse.
Artikel 8 – Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet
Denne artikel vedrører udpegningen af projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur
til digital konnektivitet og de specifikke kriterier for støtteberettigelse og prioritering, der
gælder med henblik på at støtte dem via programmet.
Artikel 9 – Støtteberettigede foranstaltninger
I denne artikel anføres de aktioner under hver specifik målsætning, der er berettiget til
finansiel støtte i henhold til forordningen.
Denne artikel indeholder en bestemmelse, der muliggør en fleksibel tilgang med hensyn til
aktioner, der ud over at tackle et af programmets specifikke målsætninger også bidrager til at
fremme synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.
Artikel 10 – Synergivirkninger
I denne artikel fastlægges de bestemmelser, der er gældende for synergiaktioner mellem
programmets sektorer, som gennemføres enten via tværsektorielle arbejdsprogrammer eller
medfinansiering af supplerende elementer til en aktion, såfremt visse betingelser i denne
artikel opfyldes.
Artikel 11 – Støtteberettigede enheder
DA 13 DA
I denne artikel fastlægges kriterierne for støtteberettigelse inden for programmet for personer
og enheder. Det fremgår af artiklen, at der i arbejdsprogrammerne kan fastsættes visse
yderligere betingelser såsom medlemsstaternes samtykke til forslaget.
Artikel 12 – Tilskud
I denne artikel fastsættes det, at CEF-tilskud tildeles og forvaltes i overensstemmelse med
finansforordningen.
Artikel 13 – Tildelingskriterier
I denne artikel opstilles en fælles referenceramme for de tre sektorer for så vidt angår
tildelingskriterierne i forbindelse med vurdering af forslag.
Der indføres specifikke krav, så der bedre kan tages hensyn til korridortilgangen i
transportsektoren og navnlig, hvor det er relevant, korridorarbejdsplanerne og
gennemførelsesretsakterne i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og
udtalelsen fra den ansvarlige europæiske koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8.
Artikel 14 – Medfinansieringssatser
I denne artikel fastsættes de maksimale medfinansieringssatser for hver enkelt sektor. Den
indeholder også bestemmelser om de maksimale medfinansieringssatser i tilfælde, hvor et
tværsektorielt arbejdsprogram dækker mere end én sektor med henblik på at fremme
synergivirkninger.
I artiklen indføres der ydermere en undtagelse vedrørende de beløb, der overføres fra
Samhørighedsfonden.
Artikel 15 – Støtteberettigede omkostninger
I denne artikel fastsættes kriterierne for omkostningers støtteberettigelse, som finder
anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 186.
Artikel 16 – Kombination af tilskud med andre finansieringskilder
Denne artikel sikrer muligheden for at anvende tilskud i kombination med finansiering fra
Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre
udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter
og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.
Artikel 17 – Nedsættelse eller ophør af tilskud
For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og for at afbøde de risici, der er forbundet
med store forsinkelser, som kan opstå i forbindelse med store infrastrukturprojekter, fastsættes
der i denne artikel betingelser for nedsættelse og ophør af tilskud. Det fastsættes, at tilskud
kan nedsættes eller bringes til ophør, hvis aktionen ikke er påbegyndt inden et år efter den
startdato, der er angivet i tilskudsaftalen, eller hvis det på baggrund af en vurdering af
aktionens gennemførelse kan konstateres, at gennemførelsen er forsinket i en sådan grad, at
aktionens målsætninger ikke kan forventes at blive nået.
Artikel 18 – Sammenlagt, supplerende og kombineret finansiering
DA 14 DA
Denne artikel sikrer, at aktioner, som har modtaget et bidrag under programmet, også kan
modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme
omkostninger.
Artiklen giver mulighed for, at en foreslået aktion, som tidligere har fået en positiv vurdering
under CEF, men som ikke kan finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger,
finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) eller
Samhørighedsfonden.
Artikel 19 – Arbejdsprogrammer
I denne artikel fastsættes det, at programmet gennemføres via arbejdsprogrammer, som
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren
Artikel 20 – Overvågning og rapportering
I denne artikel knyttes der forbindelse til bilaget, som omhandler indikatorerne til brug i
overvågningen af CEF-programmet. Artiklen gør det muligt at ændre indikatorerne ved hjælp
af en delegeret retsakt. Ydermere vil der blive udarbejdet en overvågnings- og
evalueringsramme, der vil gøre det muligt at vurdere programmets fremskridt hen imod sine
målsætninger.
Artikel 21 – Evaluering
I henhold til denne artikel pålægges Kommissionen at udføre en mellemliggende og en
efterfølgende evaluering af programmet og meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på
evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
Artikel 22 – Udvalgsprocedure
Ved denne artikel nedsættes CEF-Koordinationsudvalget, jf. forordning (EU) nr. 182/2011. I
artiklen præciseres det, at undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
finder anvendelse.
Artikel 23 – Delegerede retsakter
Denne artikel gør det muligt for Kommissionen at vedtage delegerede retsakter vedrørende
bilagets del I, II, III, IV og V.
Artikel 24 – Udøvelse af de delegerede beføjelser
Denne artikel indeholder standardbestemmelserne om delegation af beføjelser.
Artikel 25 – Information, kommunikation og offentliggørelse
I denne artikel pålægges modtagerne af CEF-midler at sikre synligheden af EU-midlerne i
deres aktioner, og Kommissionen pålægges at gennemføre kommunikationstiltag vedrørende
CEF-aktioner og deres resultater.
Artikel 26 – Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
DA 15 DA
Denne artikel vedrører de beføjelser, der er tillagt Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret i forbindelse med tredjelande, der er associeret
til programmet.
Artikel 27 – Ophævelse og overgangsbestemmelser
Denne artikel ophæver den foregående CEF-forordning (forordning (EU) nr. 1316/2013) og
forordning (EU) nr. 283/2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for
telekommunikationsinfrastruktur.
Den indeholder ydermere overgangsbestemmelser vedrørende CEF-aktioner og teknisk og
administrativ bistand.
Artikel 28 – Ikrafttræden
I denne artikel fastsættes det, at forordningen anvendes fra den 1. januar 2021.
Bilag – Del I – Indikatorer
Denne del af bilaget omhandler de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmets
fremskridt i forhold til dets overordnede og specifikke målsætninger.
Bilag – Del II - Vejledende procentsatser for transportsektoren
Denne del af bilaget indeholder vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidler i
transportsektoren.
Bilag – Del III – Transporthovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger;
Forhåndsudpegede strækninger på det samlede net
I denne del af bilaget fastlægges hovednetkorridorernes ruteføring, herunder de
forhåndsudpegede strækninger, og der opføres en vejledende liste over grænseoverskridende
strækninger på det samlede net.
Bilag – Del IV – Udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
I denne del af bilaget fastlægges kriterierne og proceduren for udpegning af
grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.
Bilag – Del V – Projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet
Denne del af bilaget indeholder en vejledende liste over forhåndsudpegede projekter af fælles
interesse vedrørende digital konnektivitet.
DA 16 DA
2018/0228 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1316/2013 og (EU) nr. 283/2014
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172
og 194,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme
jobskabelsen har Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan
bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-,
telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne forbindelser bør bidrage til at
forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De
transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en
øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere
konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.
(2) Formålet med Connecting Europe-faciliteten ("programmet") er at fremskynde
investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den
offentlige og private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om
teknologineutralitet respekteres. Programmet bør skabe mulighed for, at
synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor
kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre
det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.
(3) Programmet bør tage sigte på at støtte indsatsen mod klimaændringer, miljømæssigt
og socialt bæredygtige projekter og, hvor det er relevant, aktioner til afbødning af og
tilpasning til klimaændringer. Navnlig programmets bidrag til at nå målene og
målsætningerne i Parisaftalen samt de foreslåede 2030-klima- og energimål og de
langsigtede dekarboniseringsmålsætninger bør styrkes.
1
EUT C […] af […], s. […].
2
EUT C […] af […], s. […].
DA 17 DA
(4) Med henblik på at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i
overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens
forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør denne
forordning derfor mainstreame klimaindsatsen og at føre til opnåelsen af det
overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til støtte til
klimamålsætningerne3
. Aktioner i medfør af dette program forventes at bidrage med
60 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger, baseret
blandt andet på følgende Riomarkører: i) 100 % til udgifter i forbindelse med
jernbaneinfrastruktur, alternative brændstoffer, ren bytransport, eltransmission,
oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport og vedvarende energi og ii)
40 % til transport ad indre vandveje og multimodal transport og gasinfrastruktur —
hvis der gives mulighed for øget anvendelse af vedvarende hydrogen eller biomethan.
Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af
programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. For at
undgå, at en sådan infrastruktur er sårbar over for klimaændringernes potentielle
langsigtede virkninger, og for at sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner
fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør projekter, der støttes af
programmet, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning,
som bør udarbejdes af Kommissionen i overensstemmelse med den vejledning, der
udarbejdes for andre EU-programmer, hvor det er relevant.
(5) For at opfylde de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11, litra c), i direktiv
(EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af
visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af
direktiv 2001/81/EF, hvad angår anvendelsen af EU-midler til at støtte de
foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger,
bør udgifter vedrørende nedbringelse af emissioner eller luftforurenende stoffer i
overensstemmelse med dette direktiv spores.
(6) En vigtig målsætning for dette program er at skabe større synergivirkning mellem
transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå bør
programmet give mulighed for at vedtage tværsektorielle arbejdsprogrammer, som
kunne omfatte specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår netforbundet og
automatiseret mobilitet eller alternative brændstoffer. Inden for hver enkelt sektor bør
programmet desuden give mulighed for, at visse supplerende komponenter, der
vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang
forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem
sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af aktioner.
(7) Retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet udpeger infrastruktur i TEN-T,
specificerer de krav, der skal opfyldes, og fastsætter foranstaltninger til deres
gennemførelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1315/20134
(i det følgende benævnt "TEN-T-retningslinjerne"). Ifølge disse
retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret senest i 2030
gennem etablering af ny infrastruktur såvel som gennem en gennemgribende
opgradering og rehabilitering af den eksisterende infrastruktur.
3
COM(2018) 321, s. 13.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr.
661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
DA 18 DA
(8) For at opfylde de målsætninger, der er fastsat i TEN-T-retningslinjerne, er det
nødvendigt at støtte og prioritere de grænseoverskridende forbindelser og de
manglende forbindelser og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede aktioner er i
overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel
47 forordning (EU) nr. 1315/2013 og den overordnede netudvikling med hensyn til
performance og interoperabilitet.
(9) Ruteføringen af hovednetkorridorerne og deres forhåndsudpegede strækninger bør
tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af nettet. Disse
justeringer bør være forholdsmæssige for at bevare sammenhængen og effektiviteten
af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af
hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %.
(10) Det er nødvendigt at fremme investeringer til fordel for intelligent, bæredygtig,
inklusiv og sikker mobilitet i hele Unionen. Kommissionen fremlagde i 2017 "Et
mobilt Europa"5
, der er en lang række initiativer, som har til formål at gøre trafikken
mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner,
luftforurening og trafikbelastning, fremme netforbundet og autonom mobilitet og sikre
de rette betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Disse initiativer bør ledsages af
finansiel støtte fra Unionen, og hvor det er relevant gennem dette program.
(11) I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at
TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere
energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/94/EU6
fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Unionen med henblik på at
minimere afhængigheden af olie og at begrænse de miljømæssige virkninger af
transport og kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere
eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som skitseret i
Kommissionens forslag7
af november 2017 er der behov for et omfattende sæt
foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder finansiel støtte, når
markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.
(12) I forbindelse med meddelelsen "Sustainable Mobility for Europe: safe, connected, and
clean"8
understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede
konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere
tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra
mobilitetstjenester, såsom ældre og personer med handicap. I den forbindelse
fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for
trafiksikkerhed og en revision af direktiv 2008/96 om forvaltning af
vejinfrastrukturens sikkerhed.
(13) For at forbedre gennemførelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet
bør en samhørighedsfondstildeling overføres til programmet med henblik på at
finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden. I den indledende fase og inden for en grænse på op til 70 % af
5
Kommissionens meddelelse, "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren,
konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle" (COM(2017) 283).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur
for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
7
Kommissionens meddelelse, "Fremme af lavemissionsmobilitet: En Europæisk Union, der beskytter
planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne" (COM(2017) 675).
8
COM(2018) 293.
DA 19 DA
det overførte rammebeløb bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de
nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. De resterende 30 % af det overførte
rammebeløb bør tildeles på et konkurrencepræget grundlag til projekter beliggende i
de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet
grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres.
Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en projektpipeline, navnlig ved at
styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.
(14) Efter en fælles meddelelse af november 2017 om fremme af militær mobilitet i Den
Europæiske Union9
blev det i handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget
den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik10
, understreget, at
transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge
synergivirkningerne mellem forsvarsbehov og TEN-T. Ifølge handlingsplanen vil
Rådet senest medio 2018 blive opfordret til at drøfte og validere de militære krav med
hensyn til transportinfrastruktur, og Kommissionen vil inden udgangen af 2019
udpege de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til militær transport,
herunder behovet for opgradering af den eksisterende infrastruktur. EU-finansiering til
gennemførelse af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af
programmet på grundlag af specifikke arbejdsprogrammer med angivelse af de
gældende krav som defineret i forbindelse med handlingsplanen.
(15) Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk
partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"11
de særlige transportbehov, som
regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde EU-finansiering
med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem programmet.
(16) I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der er nødvendige for at gøre
fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T's hovednet senest i 2030 (anslået til
ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), det samlede TEN-T-net senest i 2050 og
investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca.
700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at anvende de forskellige
EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter så effektivt som muligt og dermed
maksimere merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette vil kunne
opnås via en strømlinet investeringsproces, som synliggør transportprojektpipelinen og
skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig Connecting
Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
Samhørighedsfonden og InvestEU. Der bør navnlig tages hensyn til
grundforudsætningerne som beskrevet i bilag IV til forordning (EU) XXX [Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for
Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for
grænseforvaltning og visa ("forordning om fælles bestemmelser")], hvor det er
relevant.
9
JOIN(2017) 41.
10
JOIN(2018) 5.
11
COM(2017) 623.
DA 20 DA
(17) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/201312
fastlægges de
transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde
Unionens energi- og klimapolitiske målsætninger; der udpeges projekter af fælles
interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes
foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og
regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og
herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra
Unionen.
(18) I direktiv [omarbejdet direktiv om vedvarende energikilder] fremhæves
nødvendigheden af at fastlægge en gunstig ramme, der omfatter forbedret anvendelse
af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende aktioner til støtte for
grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.
(19) Selv om færdiggørelsen af netværksinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at
udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende
samarbejde om vedvarende energi den tilgang, der er vedtaget i initiativet "Ren energi
til alle europæere", med et kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende
energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst med ambitiøse langsigtede
dekarboniseringsmålsætninger.
(20) Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør overgangen til energi- og
mobilitetssystemer med lavt kulstofindhold og øger forsyningssikkerheden, er af
afgørende betydning i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen
understregede i sin meddelelse af 23. november 2017, "Meddelelse om styrkelse af
EU's energinet"13
, at vedvarende energi i 2030 vil udgøre halvdelen af elproduktionen,
og elektricitet vil i stigende grad være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer,
hvor fossile brændstoffer hidtil har domineret energiforbruget, f.eks. transportsektoren,
industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor fokus i den transeuropæiske
energiinfrastrukturpolitik således i stigende grad er på elsammenkoblinger, eloplagring
og projekter vedrørende intelligente net. For at støtte Unionens
dekarboniseringsmålsætninger bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til
teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi.
Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende
grænseoverskridende intelligente net, innovativ oplagring og CO2-transport, der skal
støttes inden for rammerne af programmet.
(21) Opnåelsen af et digitalt indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur
til digital konnektivitet. Digitaliseringen af den europæiske industri og
moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er
afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj
og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer til at
fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af de lokale
økonomier og understøtte diversificeringen af de økonomiske aktiviteter. Programmets
interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at
afspejle dens stigende betydning for økonomien og samfundet som helhed. Det er
derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
13
COM(2017) 718.
DA 21 DA
til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde EU's målsætninger for det
digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 283/201414
.
(22) Meddelelsen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre
marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund"15
("strategien om
gigabitsamfundet") fastsætter strategiske målsætninger for 2025 med henblik på at
optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Direktiv (EU)
2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation] har blandt andet
til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer
i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser i mange områder i
Unionen fortsat ikke vil være kommercielt levedygtige, hvilket skyldes flere
forskellige faktorer, såsom deres fjerne beliggenhed og særlige territoriale eller
geografiske forhold, lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer.
Programmet bør derfor tilpasses for at bidrage til opnåelsen af disse strategiske
målsætninger, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet, som supplement til den
støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet,
især Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og
InvestEU-fonden.
(23) Selv om alle de net til digital konnektivitet, der er forbundet til internettet, i sig selv er
transeuropæiske, hovedsageligt som følge af funktionerne af de applikationer og
tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem programmet prioriteres at yde
støtte til aktioner med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked,
blandt andet gennem deres overensstemmelse med målsætningerne i meddelelsen om
strategien om gigabitsamfundet, samt på den digitale omstilling af økonomien og
samfundet, under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for
gennemførelsen.
(24) Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger,
centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre,
transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder,
som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for det område, hvor de
er beliggende. Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal gå foran med hensyn til
gigabitkonnektivitet for at give europæiske borgere, virksomheder og lokalsamfund
adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. Programmet bør støtte adgangen
til gigabitkonnektivitet for disse socioøkonomiske drivkræfter med henblik på at
maksimere deres positive afsmittende virkninger på den bredere økonomi og
samfundet som helhed, herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet
og tjenester.
(25) Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af WiFi4EU-initiativet bør
programmet med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene
desuden fortsat støtte tilrådighedsstillelse af gratis lokal trådløs konnektivitet af høj
kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig
opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester samt
offentligt tilgængelige udendørsområder.
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for
transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr.
1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).
15
COM(2016) 587.
DA 22 DA
(26) Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom
tjenester og applikationer i forbindelse med tingenes internet, som forventes at
medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som
helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G-net, navnlig med
henblik på at gøre det muligt for brugere og objekter at have forbindelse, når de er på
farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er
imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse
nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være
nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for netforbundet mobilitet og
udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under dette
program.
(27) Ikkeforbundne områder i hele EU, herunder i centrale områder, udgør flaskehalse og
uudnyttet potentiale på det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og
fjerntliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle
i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe
omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og delvis kompensere for den
afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye
økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i
landdistrikterne. Programmet bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet
med meget høj kapacitet til alle europæiske husholdninger, såvel i landdistrikterne
som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af
markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. Ved at gøre
dette bør programmet sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og
områder, da mangler i en allerede dækket område er uøkonomisk at afhjælpe på et
senere tidspunkt.
(28) For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge
kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net er der behov for
udbredelse af backbone-net til elektronisk kommunikation, herunder med
undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre
kontinenter eller forbinder europæiske øer eller oversøiske territorier til fastlandet.
Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte.
(29) Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital
konnektivitet, skal anvende den teknologi, som er bedst egnet til det specifikke
projekt, samtidig med at der skabes den bedste ligevægt mellem de mest avancerede
teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed,
netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet, og bør prioriteres ved hjælp af
arbejdsprogrammer, idet kriterierne i denne forordning tages i betragtning. Udbredelse
af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur med henblik på
maksimering af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved
prioriteringen af aktionerne tages hensyn til den mulige afsmittende virkning med
hensyn til konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre
forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af
områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil har ikke har været dækket.
(30) Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse,
navigation og tidsbestemmelse (PNT) (EGNOS/Galileo) og sit eget
jordobservationssystem (Copernicus). Både EGNOS/Galileo og Copernicus yder
avancerede tjenester, der giver store økonomiske fordele for offentlige og private
brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital
DA 23 DA
infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af
programmet, være teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.
(31) De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der
blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og
merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske
Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre
udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra
finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-
private partnerskaber. Programmet bør derfor fortsat give mulighed for specifikke
indkaldelser af forslag, der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre
finansieringskilder.
(32) De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle
instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens
politikområde(r) [...]. Programmets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt
eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at
dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar
europæisk merværdi.
(33) For at fremme en integreret udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at
sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for
rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de
innovative løsninger, der er anvendt med støtte fra Connecting Europe-faciliteten. Med
henblik herpå vil synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at a) forsknings- og
innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU
udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces, b)
Connecting Europe-faciliteten støtter en storstilet udrulning og udbredelse af
innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digitale
infrastruktur, især fra Horisont Europa, og c) udvekslingen af information og data
mellem Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten lettes, f.eks. ved at sætte
fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som
efterfølgende vil kunne udbredes via Connecting Europe-faciliteten.
(34) Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele perioden 2021-
2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning ajourføres om
nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den
interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om
forsvarlig økonomisk forvaltning16
, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige
budgetprocedure].
(35) På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse.
Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til
støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de
årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede
investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør
også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes
størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, den
16
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
DA 24 DA
europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU og Connecting Europe-
faciliteten, alt efter omstændighederne. Finansiel støtte bør også anvendes på en måde,
der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor
det er relevant.
(36) Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med
hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder
anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og
regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af
tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de
finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i
TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede
mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen
heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-
finansiering.
(37) Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør
vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for
aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne,
den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette
bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og
enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne
som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
(38) Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan
deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret
ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved
beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et
andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at
tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige
anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og
Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres
respektive beføjelser.
(39) Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage
hensyn til de særlige forhold i de aktioner, der støttes via programmet, og sikre en
konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af programmet, er der behov
for at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for
støtteberettigelse og tildeling.
(40) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative
sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/201317
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9518
, Rådets
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
18
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
DA 25 DA
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9619
og Rådets forordning (EU) 2017/19320
.
Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage
administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå,
om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning
(EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/137121
. I henhold til finansforordningen skal personer eller
enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens
finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske
Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter,
der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(41) I henhold til [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med en ny
afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU22
] kan personer og
enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage
finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og
eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende
oversøiske land eller territorium hører under.
(42) Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkning med EU's programmer for
eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de forpligtelser, der er påtaget
i forbindelse med meddelelsen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på
Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side"23
.
(43) Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager
til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for
vedvarende energi, bør finansiel støtte kun være til rådighed, hvis den er absolut
nødvendig for at opfylde målsætningerne for disse projekter.
(44) Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13.
april 201624
er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der
er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og
administrative byrder undgås, navnlig over for medlemsstaterne. Kommissionen bør
foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og
dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af programmets overordnede mål.
19
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
20
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L
198 af 28.7.2017, s. 29).
22
EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
23
COM(2018) 65.
24
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA 26 DA
(45) Der bør indføres passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder
indikatorer, med henblik på at rapportere om programmets fremskridt hen imod
opfyldelsen af de overordnede og specifikke målsætninger, der er fastsat i denne
forordning. Dette performancerapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af
programmets gennemførelse og dets resultater indsamles effektivt og rettidigt. Det er
nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav
med henblik på at indsamle relevante data til programmet.
(46) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af
arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201125
.
(47) For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af
programmet, de vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på hvert
specifikt mål i transportsektoren og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør
beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår
ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For
at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(48) Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør af klarhedshensyn ophæves.
Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/201026
, for så vidt angår
listen over godstogskorridorer, bør imidlertid bevares.
(49) For at sikre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som omhandlet i
denne forordning er det nødvendigt, at den træder i kraft straks efter offentliggørelsen
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten ("programmet").
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22.september 2010 om et europæisk
banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).
DA 27 DA
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for
EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(a) "aktion": enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk
uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt
(b) "alternative brændstoffer": alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 1, i
direktiv 2014/94/EU
(c) "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver
mulighed for deltagelse i programmet, jf. artikel 5
(d) "blandingsoperation": aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for
blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/XXX
("finansforordningen"), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter,
der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra
udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra
kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
(e) "det samlede net": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med
kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013
(f) "hovednet": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med
kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013
(g) "hovednetkorridorer": et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af
hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013; hovednetkorridorerne er
opført i del III i bilaget til nærværende forordning
(h) "grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi": et projekt, der er
udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for
aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som
defineret i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF, om planlægning eller
udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i
bilaget til nærværende forordning
(i) "infrastruktur til digital konnektivitet": net med meget høj kapacitet, 5G-systemer,
lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, backbone-net og digitale
driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur
(j) "5G-systemer": et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte
standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe
konnektivitet og værdiforøgende tjenester, med højydelsesegenskaber såsom meget
høj datahastighed og -kapacitet, lav latenstid, høj pålidelighed og understøttelse af et
stort antal forbundne enheder
(k) "5G-korridor": transportrute, vej eller jernbane med fuld dækning af infrastruktur til
digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af
synergistiske digitale tjenester såsom netforbundet og automatiseret mobilitet eller
lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner
(l) "digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur":
fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer ("IKT-
DA 28 DA
ressourcer"), der anvendes oven på kommunikationsinfrastrukturen og understøtter
lagring, behandling og analyse af transport- og/eller energiinfrastrukturdata og
strømme af disse
(m) "projekt af fælles interesse": et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr.
1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings
artikel 8
(n) "undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts
gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning,
gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og
valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske
hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere
og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks.
rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en
finansieringspakke
(o) "socioøkonomiske drivkræfter": enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller
beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for
borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser
(p) "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union
(q) "net med meget høj kapacitet": net med meget høj kapacitet som defineret i artikel
[2, stk. XX], i direktiv (EU) 2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk
kommunikation]
(r) "anlægsarbejde": indkøb, levering og ibrugtagning af komponenter, systemer og
tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og
anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen
af et projekt
Artikel 3
Målsætninger
1. Programmets overordnede målsætning er at udvikle og modernisere de
transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og at lette det
grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med at der
tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og lægges vægt på
synergivirkningerne mellem sektorerne.
2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:
(a) I transportsektoren:
i) at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører
effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent,
bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet
ii) at tilpasse TEN-T-nettene til militære mobilitetsbehov
(b) I energisektoren at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som
vedrører yderligere integration af det indre energimarked, nettenes
interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af dekarbonisering og
sikring af forsyningssikkerheden, og at fremme det grænseoverskridende
samarbejde inden for vedvarende energi
DA 29 DA
(c) I den digitale sektor at bidrage til udbredelsen af digitale net med meget høj
kapacitet og 5G-systemer, til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de
digitale backbone-net på EU's område ved at forbinde dem med de
tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.
Artikel 4
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastsættes til 42 265 493 000 EUR i løbende priser.
2. Dette beløb fordeles som følger:
(a) op til 30 615 493 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2,
litra a), hvoraf:
i) 12 830 000 000 EUR stammer fra klyngen for europæiske strategiske
investeringer
ii) 11 285 493 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i
overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de
medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden
iii) 6 500 000 000 EUR stammer fra klyngen for forsvar og tildeles den
specifikke målsætning i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii)
(b) op til 8 650 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra
b), hvoraf op til 10 % tildeles grænseoverskridende projekter inden for
vedvarende energi
(c) op til 3 000 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra
c).
3. Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii).
4. Det i stk. 1 nævnte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i
forbindelse med programmets og de sektorspecifikke retningslinjers gennemførelse,
eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og
evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb kan også
anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger til støtte for forberedelsen af
projekter.
5. Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles
på flere år i årlige trancher.
6. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner
vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være
støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
7. Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, gennemføres i henhold til denne
forordning, jf. dog stk. 8, og for så vidt andet ikke er fastsat i artikel 14, stk. 2, litra
b).
8. For så vidt angår de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, stilles 30 % af
disse beløb straks til rådighed for alle de medlemsstater, der er berettigede til støtte
fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i
overensstemmelse med nærværende forordning, idet grænseoverskridende
forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Indtil den 31. december 2023
DA 30 DA
skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger
under Samhørighedsfonden med hensyn til 70 % af de overførte midler. Fra og med
den 1. januar 2024 skal midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til
et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er
berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af
transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning.
9. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning
overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i
overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte
i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om
muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Artikel 5
Tredjelande, der er associeret til programmet
1. Programmet er åbent for følgende tredjelande:
(a) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-
medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen
(b) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i
overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres
deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og
Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse
med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende
lande
(c) lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de
generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-
programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets
afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke
betingelser i aftaler mellem EU og disse lande
(d) andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en
konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at
der i aftalen:
– sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det
tredjeland, som deltager i EU-programmerne
– fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder
beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres
administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte
indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]
– ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet
– fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig
økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
2. De tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, og enheder, der er etableret i disse lande,
kan ikke modtage finansiel støtte i henhold til nærværende forordning, medmindre
det er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne for et givet projekt af fælles
interesse og på betingelserne i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19.
DA 31 DA
Artikel 6
Gennemførelse og former for EU-finansiering
1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med
finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens
artikel [61, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i
finansforordningen, særligt tilskud og udbud. Det kan også yde finansiering i form af
finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer. Blandingsoperationer
vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-
forordningen og finansforordningens afsnit X.
3. Kommissionen kan i henhold til finansforordningens artikel [69] bemyndige
forvaltningsorganerne til at gennemføre en del af programmet med henblik på en
optimal forvaltning og programmets effektivitetskrav inden for transportsektoren,
energisektoren og den digitale sektor.
4. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er
forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som
en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel
[X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder
anvendelse.
Artikel 7
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
1. Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal omfatte mindst to
medlemsstater og skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem
medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel
6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF. Disse projekter udpeges i overensstemmelse
med de kriterier og den procedure, der er fastsat i del IV i bilaget til nærværende
forordning.
2. Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 23, litra d), i nærværende forordning for yderligere at
præcisere udvælgelseskriterierne og fastsætte udvælgelsesprocessens nærmere
detaljer, og den offentliggør metoden til vurdering af projekternes bidrag til de
generelle kriterier og af de samlede omkostninger og fordele, der er anført i del IV i
bilaget.
3. Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af grænseoverskridende projekter
inden for vedvarende energi er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.
4. Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-
støtte til anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:
(a) den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til punkt 3 i del IV i
bilaget dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser
og/eller fordele i form af systemintegration, forsyningssikkerhed eller
innovation, og
(b) ansøgeren påviser, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtten, eller at
projektet ikke kan være kommercielt levedygtigt uden støtten. Der tages i
analysen hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne.
DA 32 DA
5. Tilskudsbeløbet for anlægsarbejder skal stå i et rimeligt forhold til de
omkostningsbesparelser og/eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i del IV
i bilaget, og må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet
gennemføres eller bliver kommercielt levedygtigt.
Artikel 8
Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet
1. Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal
bidrage til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c).
2. Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af projekter af fælles interesse
inden for infrastruktur til digital konnektivitet er støtteberettigede i henhold til
nærværende forordning.
3. Uden at det berører tildelingskriterierne i artikel 13, prioriteres finansieringen under
hensyntagen til følgende kriterier:
(a) aktioner, der bidrager til socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med
meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet, skal prioriteres under
hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de
digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende
konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for
borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive
afsmittende virkning hvad angår konnektivitet, i overensstemmelse med del V i
bilaget
(b) aktioner, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj
kvalitet i lokalsamfundene, i overensstemmelse med del V i bilaget
(c) for så vidt angår aktioner, der bidrager til udbredelsen af 5G-systemer, skal
udbredelsen af 5G-korridorer langs større landbaserede transportruter
prioriteres, herunder de transeuropæiske transportnet. Omfanget af projektets
bidrag til at sikre dækning langs større transportruter, der muliggør uafbrudt
levering af synergistiske digitale tjenester, mens de mulige positive afsmittende
virkninger på områderne og befolkningen i nærheden af projektområdet
maksimeres, tages også i betragtning. En vejledende liste over projekter, der
kan drage fordel af støtte, indgår i bilagets del V
(d) projekter, som har til formål at udbrede grænseoverskridende backbone-net,
der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne inden for EU's
område, herunder ved hjælp af undervandskabler, prioriteres efter hvor meget
de bidrager til at øge modstandsdygtigheden og kapaciteten af de elektroniske
kommunikationsnet på EU's område
(e) for så vidt angår dækning med net med meget høj kapacitet prioriteres aktioner,
der bidrager til dækning af områder og befolkninger, omvendt proportionalt
med størrelsen på det tilskud, der er nødvendigt for projektets gennemførelse, i
forhold til de gældende maksimale medfinansieringssatser, der er fastsat i
artikel 14. Omfanget af projektets bidrag til at sikre omfattende dækning af
området og befolkningen inden for et afgrænset projektområde, mens de
mulige positive afsmittende virkninger på områderne og befolkningen i
nærheden af projektområdet maksimeres, tages også i betragtning
DA 33 DA
(f) for så vidt angår projekter til oprettelse af digitale driftsplatforme prioriteres
aktioner, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tages
aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og
videreanvendelse af data i betragtning
(g) hvorvidt den anvendte teknologi er bedst egnet til det specifikke projekt,
samtidig med at der opnås den bedste ligevægt mellem de mest avancerede
teknologier med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed,
netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet.
KAPITEL II
STØTTEBERETTIGELSE
Artikel 9
Støtteberettigede aktioner
1. Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som bidrager til, at de målsætninger, der
fremgår af artikel 3, bliver nået. Disse aktioner omfatter især undersøgelser,
anlægsarbejder og andre ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for programmets
og de sektorspecifikke retningslinjers forvaltning og gennemførelse.
2. I transportsektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage
finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
(a) Aktioner vedrørende effektive og sammenkoblede net:
i) aktioner til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel
III i forordning (EU) nr. 1315/2016, herunder aktioner vedrørende
byknudepunkter, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i
hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013.
Aktioner til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede
elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at
optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de
arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19 i nærværende
forordning
ii) aktioner til gennemførelse af grænseoverskridende forbindelser i det
samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr.
1315/2013, navnlig de strækninger, der er opført i del III i bilaget til
nærværende forordning
iii) aktioner til gennemførelse af strækninger i hovednettet, der befinder sig i
den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU)
nr. 1315/2016, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, søhavne,
indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet som defineret i bilag
II i forordning (EU) nr. 1315/2013.
iv) aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, der skal forbinde det
transeuropæiske net med infrastrukturnet i nabolande som defineret i
artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013
(b) Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet:
DA 34 DA
i) aktioner til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr.
1315/2013
ii) aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer, herunder til
sikkerhedsmæssige formål, i overensstemmelse med artikel 31 i
forordning (EU) nr. 1315/2013
iii) aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med
artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013
iv) aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, herunder
automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og
infrastruktur for alternative brændstoffer, i overensstemmelse med artikel
33 i forordning (EU) nr. 1315/2013
v) aktioner til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i
forbindelse med levering af korridor-/neteffekter
vi) aktioner til gennemførelse af sikker infrastruktur og mobilitet, herunder
færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU)
nr. 1315/2013
vii) aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed
over for klimaændringer og naturkatastrofer
viii) aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens tilgængelighed for alle
brugere i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr.
1315/2013
ix) aktioner til forbedring af adgangen til transportinfrastrukturen og dens
tilgængelighed med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål.
(c) I henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2,
litra b), nr. ii): aktioner eller specifikke aktiviteter inden for en aktion til støtte
for transportinfrastrukturen på TEN-T-nettet med henblik på at tilpasse det til
militære mobilitetsbehov og gøre det muligt at anvende infrastrukturen både
civilt og militært.
3. I energisektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel
støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
(a) aktioner vedrørende projekter af fælles interesse, jf. artikel 14 i forordning
(EU) nr. 347/2013
(b) aktioner til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende
energi, herunder deres udformning, som defineret i del IV i bilaget til
nærværende forordning, såfremt betingelserne i artikel 7 i denne forordning
opfyldes.
4. I den digitale sektor kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage
finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
(a) aktioner til støtte for gigabitkonnektivitet hos de socioøkonomiske drivkræfter
(b) aktioner til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj
kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene
(c) aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle
større landbaserede transportruter, herunder de transeuropæiske transportnet
DA 35 DA
(d) aktioner til støtte for udbredelse af backbone-net, herunder ved hjælp af
undervandskabler, på tværs af medlemsstaterne og mellem Unionen og
tredjelande
(e) aktioner til støtte for europæiske husholdningers adgang til net med meget høj
kapacitet
(f) aktioner til opfyldelse af behov for infrastruktur til digital konnektivitet med
relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi
og/eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til
transport- eller energiinfrastruktur.
En vejledende liste over støtteberettigede projekter i den digitale sektor indgår i
bilagets del V.
Artikel 10
Synergivirkninger
1. Aktioner, der bidrager til at nå en eller flere målsætninger i mindst to sektorer, som
omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), kan komme i betragtning til at modtage
finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning. Disse aktioner
gennemføres via specifikke tværsektorielle arbejdsprogrammer, der omfatter mindst
to sektorer og indeholder specifikke tildelingskriterier, og finansieres med
budgetbidrag fra de pågældende sektorer.
2. Inden for hver af transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan
aktioner, der er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 9, omfatte
supplerende elementer, som ikke må vedrøre støtteberettigede aktioner som
omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, såfremt de overholder alle
følgende krav:
(a) omkostningerne ved disse supplerende elementer må ikke overstige 20 % af
aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, og
(b) disse supplerende elementer skal vedrøre transportsektoren, energisektoren
eller den digitale sektor, og
(c) disse supplerende elementer skal i betydelig grad forbedre aktionens
socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele.
Artikel 11
Støtteberettigede enheder
1. Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikel finder anvendelse i tillæg til
kriterierne i finansforordningens artikel [197].
2. Følgende enheder er støtteberettigede:
(a) retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat
(b) retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som er associeret til programmet
(c) retlige enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og internationale
organisationer, såfremt det er fastsat i arbejdsprogrammerne.
3. Fysiske personer kan ikke modtage støtte.
DA 36 DA
4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet,
er undtagelsesvis berettigede til at modtage støtte i henhold til programmet, hvis
dette er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne i et givet projekt af fælles
interesse eller i et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi.
5. Det kan fastsættes i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19, at kun
forslag, der indgives af en eller flere medlemsstater, eller som med de berørte
medlemsstaters samtykke indgives af internationale organisationer,
fællesforetagender eller offentlige eller private foretagender, er støtteberettigede.
KAPITEL III
TILSKUD
Artikel 12
Tilskud
Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med
finansforordningens afsnit [VIII].
Artikel 13
Tildelingskriterier
1. Tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 19, og i
forslagsindkaldelserne, idet følgende aspekter tages i betragtning, for så vidt som det
er relevant:
(a) økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger)
(b) innovations-, sikkerheds-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter
(c) den grænseoverskridende dimension
(d) synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale
sektor
(e) aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen
(f) hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet
(g) EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne
(h) behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig
kommerciel levedygtighed eller mangel på markedsfinansiering
(i) sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner.
2. Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal der, hvor det er
relevant, tages hensyn til modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af
klimaændringer gennem en vurdering af klimasårbarhed og klimarisici, herunder de
relevante tilpasningsforanstaltninger.
3. Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal det, hvor det er
relevant på baggrund af arbejdsprogrammerne, sikres, at aktioner, der støttes via
programmet, og som omfatter teknologi til positionsbestemmelse, navigation og
tidsbestemmelse (PNT), er teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.
DA 37 DA
4. Hvad angår aktioner inden for transportsektoren, skal det ved bedømmelsen af
forslagene ud fra tildelingskriterierne sikres, hvor det er relevant, at de foreslåede
aktioner er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanerne og
gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU)
nr. 1315/2013, og der skal tages hensyn til udtalelsen fra den ansvarlige europæiske
koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8.
5. Hvad angår aktioner vedrørende grænseoverskridende projekter inden for
vedvarende energi, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne
og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 7, stk. 4.
6. Hvad angår aktioner vedrørende projekter af fælles interesse inden for digital
konnektivitet, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i
forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 8, stk. 3.
Artikel 14
Medfinansieringssatser
1. For undersøgelser kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede
støtteberettigede omkostninger. For undersøgelser, der finansieres med beløb, der
overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de
samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. stk. 2, litra b).
2. For anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale
medfinansieringssatser:
(a) for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i
artikel 3, stk. 2, litra a), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af
de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan
forhøjes til maksimalt 50 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende
forbindelser på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke, for aktioner
til støtte for telematiksystemer, for aktioner til støtte for nye teknologier og
innovation, for aktioner til støtte for forbedring af infrastrukturens sikkerhed i
overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og for aktioner i
regionerne i den yderste periferi
(b) hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale
medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for
Samhørighedsfonden, jf. forordning (EU) XXX [forordningen om fælles
bestemmelser]. Disse medfinansieringssatser kan forhøjes til maksimalt 85 %
for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser på de betingelser,
der er fastsat i litra c) i dette stykke
(c) hvad angår grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale
medfinansieringssatser som omhandlet i litra a) og b) kun finde anvendelse på
aktioner, der fremviser en særlig høj grad af integration i planlægningen og
gennemførelsen af aktionen med hensyn til det tildelingskriterium, der er
omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra c), navnlig gennem etablering af et enkelt
projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur og en bilateral retlig ramme eller
gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013.
3. For anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale
medfinansieringssatser:
DA 38 DA
(a) for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i
artikel 3, stk. 2, litra b), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af
de samlede støtteberettigede omkostninger
(b) medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 75 % for aktioner, der
bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som på grundlag af den
dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele
Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller vedrører meget innovative
løsninger.
4. For anlægsarbejder i den digitale sektor gælder følgende maksimale
medfinansieringssatser: for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger,
der er anført i artikel 3, stk. 2, litra c), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige
30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan
forhøjes op til 50 % for aktioner med en stærk grænseoverskridende dimension,
f.eks. uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportveje og udrulning af
backbone-net mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og op til
75 % for aktioner vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for
socioøkonomiske drivkræfter. Aktioner vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs
konnektivitet i lokalsamfund finansieres ved støtte fra Unionen, der kan dække op til
100 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog medfinansieringsprincippet.
5. Den maksimale medfinansieringssats for aktioner, der udvælges under
tværsektorielle arbejdsprogrammer, jf. artikel 10, er den højeste maksimale
medfinansieringssats, der gælder for de berørte sektorer.
Artikel 15
Støtteberettigede omkostninger
Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne
i finansforordningens artikel [186]:
(a) udgifter kan kun være støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne,
medmindre de pågældende projekter af fælles interesse eller grænseoverskridende
projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder,
som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, eller internationale farvande, og
aktionen er absolut nødvendig for at nå målsætningerne for det pågældende projekt.
(b) omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som
anlægsudgifter, kan være op til 100 % støtteberettigede
(c) udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede
(d) de støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.
Artikel 16
Kombination af tilskud med andre finansieringskilder
1. Der kan ydes tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske
Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre
udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra
finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-
private partnerskaber.
DA 39 DA
2. Tildeling af tilskud som omhandlet i stk. 1 kan gennemføres ved hjælp af specifikke
forslagsindkaldelser.
Artikel 17
Nedsættelse eller ophør af tilskud
1. Ud over de grunde, der er anført i [artikel 131, stk. 4] i finansforordningen, kan
tilskudsbeløbet nedsættes af følgende grunde:
(a) hvis aktionen ikke er iværksat inden for et år efter startdatoen som angivet i
tilskudsaftalen
(b) hvis det på baggrund af en vurdering af aktionens gennemførelse konstateres,
at gennemførelsen er forsinket i en sådan grad, at aktionens målsætninger ikke
kan forventes nået.
2. Tilskudsaftalen kan bringes til ophør af de grunde, der er anført i stk. 1.
Artikel 18
Sammenlagt, supplerende og kombineret finansiering
1. En aktion, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også
opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning,
forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Reglerne for
hvert af de bidragende EU-programmer finder anvendelse på dets respektive bidrag
til aktionen. Den sammenlagte finansiering kan ikke overstige de samlede
støtteberettigede omkostninger til aktionen, og støtte fra de forskellige EU-
programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de
dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
2. Aktioner, der opfylder følgende kumulative, sammenlignende betingelser:
(a) de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse inden for rammerne af
programmet
(b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse
(c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende
forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller
Samhørighedsfonden i henhold til artikel [67, stk. 5,] i forordning (EU) .../...
[forordningen om fælles bestemmelser], forudsat at sådanne aktioner er i
overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den
fond, der yder støtte, finder anvendelse.
DA 40 DA
KAPITEL IV
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG
KONTROL
Artikel 19
Arbejdsprogrammer
1. Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens
artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til
blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
2. Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22.
Artikel 20
Overvågning og rapportering
1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til
at opfylde de overordnede og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget,
del I.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at
opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilagets del I
for at revidere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og på at supplere
denne forordning med bestemmelser om en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets
gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål
pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstater
forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 21
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige
oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af
programmets gennemførelse.
3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen
af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering
af programmet.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine
bemærkninger hertil.
DA 41 DA
Artikel 22
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget. Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 23
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med denne forordnings artikel 24 for at:
(a) ændre bilagets del I for så vidt angår indikatorerne og etablere en ramme for
overvågning og evaluering
(b) ændre bilagets del II om vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne
på de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra a), nr. i)
(c) ændre bilagets del III om fastlæggelse af hovednetkorridorer og forhåndsudpegede
strækninger samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net
(d) ændre bilagets del IV om udpegning af grænseoverskridende projekter inden for
vedvarende energi
(e) ændre bilagets del V om udpegning af projekter af fælles interesse vedrørende digital
konnektivitet.
Artikel 24
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen
indtil den 31. december 2028.
3. Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
DA 42 DA
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 25
Information, kommunikation og offentliggørelse
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden
af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem
sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset
forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og
offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende
programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til
programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske
prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.
Artikel 26
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en
international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give
den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld
udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne
rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner,
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
KAPITEL VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 27
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Forordning (EF) nr. 1316/2013 og (EF) nr. 283/2014 ophæves.
2. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de
pågældende aktioner i medfør af forordning (EU) nr. 1316/2013, som fortsat finder
anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.
3. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og
administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem
programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program,
Connecting Europe-faciliteten i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013.
4. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af
udgifter i medfør af artikel 4, stk. 5, til forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet
senest den 31. december 2027.
DA 43 DA
Artikel 28
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1. Forslagets/initiativets betegnelse
1,2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1,3. Forslagets/initiativets art
1,4. Forslagets/initiativets begrundelse
1,5. Varighed og finansielle virkninger
1,6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2,1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2,2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2,3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3,1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3,2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 2 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning
(EU) nr. 283/2014.
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Europæiske strategiske investeringer
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning42
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF), der blev oprettet i 2014, støttes
investering i de transeuropæiske net (TEN) inden for transport, energi og den digitale
sektor. CEF er et centralt program, der støtter EU's prioriteringer, særlig
beskæftigelse, vækst og investeringer, energiunionen, det digitale indre marked,
klimaindsatsen, et socialt Europa, det indre marked og handel. CEF er baseret på de
respektive sektorspecifikke retningslinjer.
På baggrund af de positive erfaringer med gennemførelsen af CEF i perioden 2014-
2020 fremlægger Kommissionen et forslag til en efterfølger til CEF inden for
rammerne af den overordnede politiske proces med henblik på forberedelse af den
flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. I udformningen af det nye program
og dets rækkevidde er der taget hensyn til udviklingen i de overordnede politiske
målsætninger og de generelle retningslinjer om forenkling fra Kommissionens
centrale tjenestegrene.
Programmets centrale prioriteter er fortsat koncentreret om de transeuropæiske net,
men anvendelsesområdet for CEF efter 2020 er for energisektorens vedkommende
udvidet til at dække grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi
(VE), og for den digitale sektor er det omdefineret i komplementaritet med det nye
program for et digitalt Europa. Mere specifikt:
I transportsektoren bidrager CEF til gennemførelsen af begge niveauer i det
transeuropæiske transportnet: TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede TEN-
T-net senest i 2050. CEF støtter også udrulningen af europæiske
42
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 3 DA
trafikstyringssystemer til alle transportformer og bidrager til EU's overgang til ren og
sammenbundet mobilitet. Hvor det er nødvendigt, støtter programmet også
tilpasningen af TEN-T-nettet, så det kan opfylde behovene i forbindelse med militær
mobilitet.
I energisektoren bidrager CEF til at færdiggøre TEN-E-nettene gennem udvikling af
projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af det indre
energimarked og nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer. Desuden
støtter CEF medlemsstaternes samarbejde om planlægning og udrulning af
grænseoverskridende VE-net, der bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af
målene senest i 2030.
I den digitale sektor bidrager CEF til opfyldelsen af de målsætninger for digital
konnektivitet, der er fastsat i strategien for gigabitsamfundet, til at styrke de digitale
nets kapacitet og modstandsdygtighed ved at fremme international konnektivitet samt
til digitalisering af energi- og mobilitetsnettene for at skabe mulighed for
grænseoverskridende tjenester på disse to områder.
Med hensyn til gennemførelsesmodellen for programmet foreslås det at fortsætte
med effektiv målrettet gennemførelse under Kommissionens direkte forvaltning.
Hvorvidt den nuværende uddelegering af gennemførelsen til Forvaltningsorganet for
Innovation og Netværk (INEA)43
fornys, afhænger af resultatet af cost-benefit-
analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. Der vil blive foretaget
alle de tilpasninger, der er nødvendige som følge af den nye struktur for at sikre
effektivitet, øget fleksibilitet, sammenhæng og synergivirkninger, forenkling og
fokus på performance.
Målet er, at programmet bliver operationelt lige fra starten i 2021. En rettidig
iværksættelse af CEF og en hurtig tildeling af EU-midler til støttemodtagerne kræver
en intensiv forberedelse i igangsættelsesfasen. Effektiv koordinering mellem de
direkte involverede tjenestegrene er en forudsætning for, at der kan skabes en solid
projektpipeline, og for rettidig planlægning af
arbejdsprogrammer/forslagsindkaldelser for alle CEF-sektorer (under hensyntagen til
de særlige forhold, der gælder for samhørighedsmidlerne, synergiindkaldelser,
blanding eller kombination af tilskud med ikke-EU-instrumenter osv.).
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Artikel 171 i TEUF giver Unionen beføjelse til at fastlægge projekter af fælles
interesse vedrørende transeuropæiske net (TEN), mens det overlades til
medlemsstaterne at vælge metoderne til gennemførelse. Samme artikel giver
Unionen beføjelse til at støtte sådanne projekter af fælles interesse.
I perioden 2014-2020 har CEF-programmet støttet investeringer i transport-, energi-
og telekommunikationsinfrastruktur i overensstemmelse med ovennævnte artikler i
traktaten. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net rækker imidlertid ud over
43
Se afsnit 1.6.
DA 4 DA
2020 og overstiger desuden de disponible midler på medlemsstatsplan. TEN-
projekter har pr. definition en EU-dimension og kan løses mere effektivt på EU-plan,
og det vil medføre større overordnede fordele, hurtigere gennemførelse og
nedbringelse af omkostningerne, hvis medlemsstaterne handler i fællesskab. Derfor
er en indsats på EU-plan på dette område berettiget.
Et udvidet CEF-program for perioden efter 2020 vil skabe den nødvendige ramme
for fortsat EU-støtte til transport- og energiinfrastruktur samt digital infrastruktur af
transeuropæisk karakter. Inden for hver sektor er finansiel støtte fra EU nødvendig af
følgende grunde:
Transport: de betydelige investeringsbehov kan ikke dækkes af medlemsstaterne
alene. De offentlige budgetter undergår fortsat en betydelig finanspolitisk
konsolidering, mens gennemførelsen af CEF til TEN-T i perioden 2014-2016 viser,
at finansiel støtte fra medlemsstaterne og den private sektor fortsat er af afgørende
betydning, men ikke tilstrækkelig for projekter med en europæisk dimension.
Energi: selv om hovedparten af projekterne af fælles interesse i princippet kan
finansieres af markedet, er EU-støtte uundværlig for en række projekter på grund af
deres eksternaliteter (herunder innovation) og investeringernes omfang, der
overstiger systemets kapacitet til at socialisere omkostningerne.
Vedvarende energi: for nuværende sigter EU's støtte til vedvarende energi ikke mod
at fremme fælles udvikling. En EU-dækkende koordinering af udbredelsen af
vedvarende energi og målrettet EU-støtte vil kunne lette sektorintegrationen og
tiltrække yderligere investeringer på dette område. Den potentielle støtte på dette
område skal kun kompensere for omkostningerne ved at overvinde de hindringer, der
er forbundet med samarbejde på tværs af grænserne mellem medlemsstater, og/eller
hindringerne for sektorintegration. Det forventes, at disse projekter i fremtiden i
stigende grad vil blive finansieret af markedet.
Den digitale sektor: EU's økonomi og samfund er i høj grad afhængig af udrulningen
af datainfrastruktur, som kan støtte udviklingen af nye teknologier, tjenester og
applikationer. Utilstrækkelig finansiering og manglende led i de nuværende
programmer fører til vedvarende huller i bredbåndsinfrastrukturen, hvilket
forhindrer, at det potentialet i EU's digitale økonomi kan udnyttes fuldt ud. Der skal
en EU-indsats til for at sikre sømløs konnektivitet i hele EU og dermed skabe enorme
fordele i en lang række økonomiske sektorer såvel som øget samhørighed på tværs af
kontinentet.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende):
CEF vil skabe EU-merværdi gennem udvikling af forbindelser inden for transport,
energi og telekommunikation og ved at fokusere på offentlige goder med en
europæisk dimension og projekter, der ikke ville blive gennemført uden EU-støtte.
Mere specifikt bygger CEF's EU-merværdi på facilitetens evne til at:
~ styre offentlige og private midler til finansiering i retning af EU's politiske
målsætninger
~ muliggøre vigtige investeringer, hvortil omkostninger afholdes på nationalt/lokalt
plan, mens fordelene er synlige på europæisk plan
~ fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi og et digitalt samfund.
EU's støtte fra det nye CEF-program er navnlig rettet mod foranstaltninger, der giver
størst mulig EU-merværdi. Mere specifikt:
DA 5 DA
Inden for transport omfatter programmet grænseoverskridende sektioner og
flaskehalse i hovednettet, storstilet udbredelse af trafikstyringssystemer og større nye
prioriteter som f.eks. alternative brændstoffer, digitalisering, sikkerhed og militær
mobilitet.
Inden for energi omfatter det infrastrukturprojekter af grænseoverskridende
betydning for transmission og oplagring af elektricitet, gasforsyning, CO2-transport
og intelligente net i grænsefladen mellem transmissions- og distributionsnet samt
mere intelligente transmissionsnet. Det omfatter også målrettede,
grænseoverskridende projekter vedrørende planlægning og udbredelse af vedvarende
energi, der omfatter mindst to medlemsstater.
Inden for den digitale sektor omfatter programmet projekter vedrørende digital
konnektivitet, der forventes at få stor betydning for det digitale indre marked, bl.a. i
kraft af deres overensstemmelse med målsætningerne for strategien for
gigabitsamfundet, betydelige grænseoverskridende virkninger samt
synergivirkninger på tværs af sektorer og med de digitale tjenester, som de muliggør.
Desuden prioriteres projekter på grundlag af fordelene ved at gennemføre dem på
EU-plan, idet der tages hensyn til, at visse projekter ikke ville blive gennemført, hvis
det var op til medlemsstaterne alene, mens det for andre projekter gælder, at en
række særskilte, ukoordinerede tiltag ikke ville have samme effekt på det digitale
indre marked.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Resultaterne af midtvejsevalueringen af CEF i perioden 2014-2020 og den åbne
offentlige høring om det fremtidige CEF-program viser, at der er basis for at
videreføre programmet efter 2020.
De vigtigste konklusioner af midtvejsevalueringen af CEF, der blev vedtaget af
Kommissionen den 13. februar 2018, var som følger:
Efter de første tre og et halvt års gennemførelse af CEF er programmet samlet set på
rette spor, selv om det er alt for tidligt at måle resultaterne i betragtning af, at
programmet befinder sig i den tidlige gennemførelsesfase. Desuden mangler
resultatrammen i forordningen veldefinerede og solide indikatorer. Med dette
forbehold in mente har evalueringen vist, at:
Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et effektivt og målrettet instrument til
investering i transeuropæisk infrastruktur inden for transportsektoren,
energisektoren og den digitale sektor. CEF bidrager til Kommissionens prioriterede
mål for beskæftigelse, vækst og investeringer, det indre marked, energiunion og
klima samt det digitale indre marked.
CEF skaber stor europæisk merværdi for alle medlemsstater ved at støtte
konnektivitetsprojekter med en grænseoverskridende dimension.
Projekter på energiområdet giver forsyningssikkerhed og er afgørende for en
omkostningseffektiv dekarbonisering af økonomien. CEF er også afgørende for
udbredelsen af EU-dækkende nye systemer til trafikstyring og -sikkerhed, højtydende
elledninger og intelligente net, og for udbredelsen af bredbånd og indbyrdes
forbundne digitale tjenester.
I telekommunikationssektoren har CEF's dobbelte fokus på grænseoverskridende
digitale tjenester af offentlig interesse og kommunikations- og
databehandlingsinfrastruktur vist, at programmet har en væsentlig indvirkning på
DA 6 DA
opfyldelsen af EU's mål for det digitale indre marked. På grund af de begrænsede
ressourcer kunne CEF-programmidlerne dog kun støtte de allerførste skridt hen
imod en fuldstændig grænseoverskridende digital infrastruktur på områder af
offentlig interesse.
Fuldførelsen af de transeuropæiske net som defineret i EU's politiske prioriteringer
vil stadig kræve massive investeringer, hvoraf en del vil afhænge af EU's fortsatte
støtte. Der er potentiale til at frigøre yderligere offentlige og private investeringer,
såfremt der blev stillet yderligere midler fra EU-budgettet til rådighed til
afhjælpning af markedsfejl.
Med hensyn til programmets gennemførelse fremgik det af midtvejsevalueringen at:
Den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk
projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske
mål, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne.
Forvaltningsorganet INEA har en rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af
CEF.
For første gang blev en del af samhørighedsbudgettet for transport gennemført under
direkte forvaltning inden for rammerne af CEF. 100 % af budgettet blev tildelt i løbet
af første halvdel af programperioden og næsten udelukkende til bæredygtige
transportformer.
CEF er fortsat med at anvende og udvikle innovative finansielle instrumenter.
Udbredelsen af dem har dog været begrænset på grund af de nye muligheder, som
EFSI giver. Anvendelsen af finansielle instrumenter under CEF forventes at blive
påbegyndt i anden halvdel af programmet, når komplementariteten med EFSI er
sikret.
I 2017 blev der gennemført et meget positivt første forsøg med at blande tilskud med
finansielle instrumenter på transportområdet, hvilket gjorde det muligt at udnytte
tilskuddene til at maksimere gearingen af private eller offentlige midler.
CEF har ligeledes testet tværsektorielle synergier, men har været begrænset af
indskrænkningerne af de nuværende retlige og budgetmæssige rammer. De
sektorpolitiske retningslinjer og CEF-instrumentet skulle gøres mere fleksible for at
fremme synergier og reagere bedre på nye teknologiske udviklinger og
prioriteringer.
I perioden 2021-2027 vil CEF blive yderligere afstemt efter Kommissionens
nuværende politiske prioriteter, navnlig digitalisering og dekarbonisering. Dette vil
bidrage til at styrke CEF's resultater, da der kan vise sig flere muligheder for at opnå
synergivirkninger.
Kommissionen foreslår, at gennemførelsen af CEF efter 2020 videreføres med
direkte forvaltning ligesom i perioden 2014-2020. Samtidig vil der blive indført
nogle forbedringer. Hvad angår behovet for veldefinerede indikatorer og andre
anbefalinger, der hidrører fra midtvejsevalueringen, bliver det nødvendigt at tilpasse
programmet med henblik på forenkling og øget effektivitet i overensstemmelse med
Kommissionens retningslinjer.
Yderligere forbedringer omfatter en nedsættelse af de administrative krav for små
tilskud, innovative former for støtte, teknisk bistand til projektforberedelse,
bæredygtighed/klimasikring af visse typer projekter og synergivirkninger. Den
nuværende manglende fleksibilitet i interventionernes mål og rækkevidde vil også
DA 7 DA
blive taget op, bl.a. med henblik på bedre at imødekomme nye politiske prioriteringer
og afspejle den teknologiske udvikling.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Samhørighedsfonden/
EFRU
 Bedre afgrænsning af anvendelsesområdet mellem
Samhørighedsfonden/EFRU og CEF inden for
transport44
: CEF fokuserer på TEN-T infrastruktur af
grænseoverskridende relevans, herunder ved
gennemførelse af Samhørighedsfondens beløbsramme for
transport), mens ESI-fondene fokuserer på
mobilitetsbehovene i byer, lokalsamfund og regioner.
 Bedre koordinering og strømlining af de politiske
målsætninger og interventioner gennem
forhåndsbetingelserne for transportinvesteringer under
delt forvaltning (for at sikre fuld overensstemmelse med
TEN-T).
 Hvad angår energi, klar afgrænsning af
anvendelsesområdet, idet CEF fokuserer på TEN-E
(herunder intelligente net til transmission og
grænsefladen mellem transmission og distribution), mens
Samhørighedsfonden/EFRU fokuserer på
national/regional transmission, distribution samt
intelligente net og intelligent energilagring. Da
investeringer på lokalt og regionalt niveau får stigende
betydning i et decentraliseret energisystem, forventes det,
at finansiering fra Samhørighedsfonden/EFRU på
energiområdet fortsat vil være relevant eller endog få
øget betydning.
 Samhørighedsfonden/EFRU og CEF afstemmes med
henblik på at yde sammenhængende og komplementær
støtte til EU's konnektivitetsmålsætninger i den digitale
sektor. Både EFRU/Samhørighedsfonden og CEF skal
bidrage til målet vedrørende markedssvigt, idet CEF
forventes at dække tilfælde af markedssvigt, hvor der kan
iværksættes projekter med lav støtteintensitet, således at
Samhørighedsfonden/EFRU kan tage sig af andre og
mere alvorlige tilfælde af markedssvigt, der kræver
højere støttebeløb og støtteintensitet.
 Bedre samordning af reglerne vedrørende ansøgninger,
gennemførelse og overvågning.
InvestEU  Ingen finansielle instrumenter under CEF.
 Støtten koncentreres om projekter, der ikke kan støttes
gennem finansielle instrumenter, eller
 der ydes tilskud til blandingsoperationer med InvestEU
(eller anden privat finansiering), hvis det er nødvendigt
for at, at et projekt kan opnå bankfinansiering.
Programmet for et  Ifølge den nuværende definition vil programmet for et
44
Afhængigt af de endelige afgørelser om de pågældende programmers rækkevidde og budget.
DA 8 DA
digitalt Europa digitalt Europa omfatte fremtidige aktiviteter vedrørende
den del af det nuværende CEF, der vedrører
digitaltjenesteinfrastrukturer.
 Tjenester, der udvikles under programmet for et digitalt
Europa, vil blive formidlet via den
konnektivitetsinfrastruktur, der etableres ved hjælp af
CEF i perioden 2021-2027.
 Cybersikkerhedselementer, der udvikles under
programmet for et digitalt Europa, vil også blive anvendt
til at beskytte kritisk infrastruktur, der støttes af CEF i
perioden 2021-2027.
Horisont Europa  Udviklingen af innovative løsninger vil ligesom hidtil
blive støttet af EU's forskningsprogram Horisont Europa,
mens ibrugtagningen af innovative løsninger vil blive
støttet af det nye CEF-program, når den falder ind under
CEF's anvendelsesområde (f.eks. hvad angår alternative
brændstoffer eller digitale trafikstyringssystemer). Der er
ingen risiko for overlapning, da aktionerne under hhv.
Horisont Europa og CEF i sagens natur vedrører
forskellige stadier af markedsmodenhed.
DA 9 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–  Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021
til 2033 for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)45
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med
finansforordningen. Det kan overvejes at anvende indirekte forvaltning i forbindelse med
infrastruktur til digital konnektivitet, navnlig for socioøkonomiske drivkræfter. I forbindelse
med den nuværende finansieringsoversigt antages det, at der anvendes direkte forvaltning,
med henblik på at anlægge de mest forsigtige skøn.
45
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 10 DA
Afhængigt af resultatet af en fremtidig cost-benefit-analyse vil hovedparten af
budgettet – ligesom i perioden 2014-2020 – kunne gennemføres ved uddelegering til
et forvaltningsorgan46
. I så fald vil kun programstøtteaktioner blive forvaltet direkte
af Kommissionens tjenestegrene.
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I forhold til CEF 2014-2020 vil der blive indført en enklere, men mere solid
performanceramme med henblik på at overvåge opfyldelsen af programmets
målsætninger og dets bidrag til opfyldelse af EU's politiske målsætninger. Der vil
blive opstillet indikatorer til brug i overvågningen af programmets gennemførelse og
fremskridt.
Programmet vil blive underkastet en midtvejsevaluering og en efterfølgende
evaluering med henblik på at bedømme dets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans,
sammenhæng og merværdi.
Hvad angår aktionerne vil performancerapporteringssystemet sikre, at data til
overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og
rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant)
medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.
Der vil blive udarbejdet jævnlige rapporter om projektets forvaltning og finansielle
gennemførelse til støtte for overvågningen af opfyldelsen af programmets
målsætninger.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Programmet vil blive gennemført ved direkte forvaltning. Gennemførelsen af
programmet vil muligvis blive uddelegeret til et forvaltningsorgan, alt afhængigt af
resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes.
Visse programstøtteaktioner vil i så fald muligvis blive forvaltet direkte af
Kommissionen.
Det eksisterende forvaltningsorgan, INEA, råder over den struktur og de processer,
der er nødvendige for at sikre den fortsatte forvaltning af CEF. Det er bygget op som
led i forvaltningen af TEN-T-projekterne, jf. de finansielle overslag for 2000-2006
og 2007-2013, samt Connecting Europe-faciliteten i perioden 2014-2020.
Som det fremgår af midtvejsevalueringen af CEF 2014-2020, har den direkte
forvaltning af CEF-tilskud under INEA's nuværende mandat vist sig at være meget
effektiv med en stærk projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces,
fokus på EU's politiske målsætninger, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse
46
Gennemførelsen af programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan, alt
afhængigt af resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. De
relevante administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og
forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
DA 11 DA
af medlemsstaterne. INEA har opnået gode resultater både med hensyn til den
budgetmæssige og finansielle forvaltning af CEF.
Det kan overvejes at anvende indirekte forvaltning i forbindelse med infrastruktur til
digital konnektivitet, navnlig for socioøkonomiske drivkræfter.
Programmet vil hovedsagelig blive gennemført ved hjælp af tilskud.
Kontrolstrategien vil blive udformet på denne baggrund og vil fokusere på tre
hovedfaser i gennemførelsen af tilskud i overensstemmelse med finansforordningen:
tilrettelæggelse af indkaldelser og udvælgelse af forslag, som passer til programmets
målsætninger
operationel kontrol, overvågning og forudgående kontrol, der dækker
projektgennemførelse, offentlige udbud, forfinansiering, mellemliggende og endelige
betalinger, forvaltning af garantier
efterfølgende kontrol af projekter og betalinger.
Denne kontrolstrategi forventes at give præstationsresultater svarende til dem, der
blev konstateret i den første udgave af programmet47
~ 100 % gennemførelse af forpligtelser og betalinger og betalingsbevillinger
~ 100 % af støttemodtagerne rettidigt underrettes
~ over 95 % af tilskudsaftalerne rettidigt underskrevet
~ 100 % af betalingerne rettidigt udført
~ en restfejlfrekvens under væsentlighedsgrænsen på 2 %.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
De udpegede risici er stort set identiske med dem, der blev udpeget for det
foregående program:
langsommere udvikling af hovedprioriteterne (transportkorridorer, projekter af fælles
interesse) end planlagt på grund af utilstrækkelig markedsudbredelse eller kvaliteten
af de projekter, der foreslås
forsinkelser i gennemførelsen af projekterne
mulige fejl eller dårlig forvaltning af EU-midler
ændringer i markedsvilkårene, navnlig i tilfælde af et fald i efterspørgslen efter
infrastruktur, ligesom under den seneste finanskrise.
I denne henseende forventes det nye initiativ vedrørende militær mobilitet at være
udsat for de samme risici som andre transportprojekter.
På det digitale område vil der blive ydet støtte til nye typer af projekter vedrørende
digital infrastruktur (f.eks. 5G-korridorer, undervandskabler), der ikke tidligere var
dækket af CEF-programmet, og som omfatter nye typer af interessenter (f.eks.
socioøkonomiske drivkræfter såsom skoler, sygehuser osv.). Derfor vil det digitale
område under CEF omfatte støtteaktioner med sigte på at opnå et stærkt engagement
fra interessenternes side såvel som på projektudvikling (herunder f.eks. teknisk
47
Baseret på oplysninger offentliggjort i INEA's årlige aktivitetsrapport for 2017.
DA 12 DA
bistand). Desuden afhænger aktioner vedrørende udrulning af 5G-korridorer af, at
udviklingen på markedet går i retning af industristandarder, og at der er ny teknologi
til rådighed til den nødvendige udbredelse af hardware og software.
Markedsforholdene kan derfor påvirke tidsplanen for gennemførelse af specifikke
aktioner.
Disse risici skal imødegås ved at lægge vægt på at sikre, at de projekter, der er under
udvikling, er konkurrencedygtige, ved at fokusere på projekternes bidrag til de
politiske målsætninger, ved at sikre en systematisk inddragelse af alle aktører og ved
at opretholde en passende budgetmæssig fleksibilitet. Den forudgående og
efterfølgende kontrol vil blive tilpasset efter de formodede risici.
Til støtte for kontrolforanstaltningerne vil der blive gennemført en årlig bottom-up-
risikovurdering, en systematisk vurdering af kontrolrammerne, en passende
indberetning af afvigelser (register over undtagelser og manglende overholdelse)
samt korrigerende foranstaltninger, der træffes på grundlag af henstillinger fra Den
Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret eller dechargemyndigheden.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Hvis man går ud fra, at det nye CEF-program vil blive forvaltet af Kommissionen,
vil kontrolomkostningerne være højere end under det nuværende program og kan de
forventes at ligge på mellem 1 og 3 % af betalingsbevillingerne.
Omkostninger og fordele ved kontrol
Kontrolomkostningerne for det nuværende CEF-program er opdelt i omkostninger til
tilsyn på kommissionsniveau og omkostninger til forvaltningsorganets operationelle
kontrol. Kontrolomkostningerne for tilknyttede finansielle instrumenter, der ikke vil
indgå i det nye CEF, blev betragtet særskilt.
Omkostningerne til kontrol på kommissionsniveau i de tre involverede
generaldirektorater anslås48
til ca. 0,1 % af betalingsbevillingerne til aktionsudgifter
på programniveau.
Formålet med denne kontrol er at sikre et velfungerende og effektivt tilsyn med
forvaltningsorganet, udført af de ansvarlige generaldirektorater, og at opnå den
nødvendige grad af sikkerhed på kommissionsniveau.
Under antagelse af, at programmets rækkevidde forbliver konstant, kan der forventes
en stigning i udgifterne til tilsyn på kommissionsniveau, der afspejler de udvidede
krav til tilsynet med forvaltningsorganerne samt den ekstra indsats, det vil kræve at
opnå sikkerhed for en korrekt forvaltning af de nye elementer i programmet, såsom
militær mobilitet.
Hidtil har INEA sørget for en stabil kontrolramme med kontrolomkostninger, der
udgjorde ca. 0,95 % af de operationelle betalinger i henholdsvis 2015 og 2016. Ifølge
INEA's årlige aktivitetsrapport for 2017 anslås det, at kontrolomkostningerne for
CEF for 2017 (inkl. videreførte projekter fra tidligere år) var på 20 mio. EUR,
svarende til 1,25 % af de samlede operationelle betalinger (1602,2 mio. EUR).
48
Dette skøn omfatter hverken de strategiske og politiske aspekter, der er knyttet til programmet, eller
overvågning af delegerede instrumenter.
DA 13 DA
Da det nye CEF-program med hensyn til omfang og type er en videreførelse det
nuværende, forventes enhedsomkostningerne til kontrol, i afventning af den
kommende cost-benefit-analyse, at være af samme størrelsesorden, omend den
kapacitetsopbygning, der er nødvendig for at iværksætte de nye elementer i
programmet, naturligt nok kan medføre øgede omkostninger.
Fordelene ved kontrollen er følgende:
- Det undgås, at der udvælges svage eller utilstrækkelige forslag.
- Man sikrer den bedst mulige planlægning og anvendelse af EU's midler,
således at EU-merværdien bevares.
- Kvaliteten af tilskudsaftalerne sikres, fejl i identifikation af retlige enheder
undgås, der sikres en korrekt beregning af EU's bidrag, og der sikres de nødvendige
garantier for en korrekt gennemførelse af tilskuddene.
- Ikke-støtteberettigede udgifter opdages på betalingsstadiet.
- Fejl, der påvirker transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed opdages på
revisionsstadiet.
Muligheden for at indføre forenklede omkostningsmodeller vil blive overvejet,
forudsat at disse som led i cost-benefit-analysen vurderes at have en positiv effekt på
fejlfrekvensen, kontrolomkostningerne og kontrollens effektivitet.
Anslået fejlfrekvens
For CEF-programmet var 2017 det første år i revisionskampagnen. For transport- og
energidelen af CEF foreligger der på nuværende tidspunkt kun begrænsede
revisionsresultater. Restfejlprocenten for alle CEF-sektorer anslås at ligge på mellem
1 og 2 %. Dette skøn gælder også for CEF2.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Kommissionens generaldirektorater med ansvar for aktioner, der finansieres i
henhold til denne forordning, er forpligtet til at beskytte Unionens finansielle
interesser i overensstemmelse med Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig
(COM(2011) 376 af 24. juni 2011) og den kommende reviderede udgave heraf.
Bekæmpelsen af svig omfatter navnlig anvendelse af forebyggende foranstaltninger
mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, effektiv kontrol, inddrivelse
af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, i overensstemmelse med Rådets
forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.
GD CNECT, GD MOVE og GD ENER samt forvaltningsorganet INEA har ajourført
(MOVE: november 2017, ENER: december 2017), eller vil inden udgangen af 2019
(GD CNECT, INEA) ajourføre deres strategier for bekæmpelse af svig og tilhørende
handlingsplaner på generaldirektoratsniveau, som omfatter hele udgiftscyklussen og
tager højde for proportionalitet og cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der
skal gennemføres, som gør det muligt at foretage en risikovurdering af programmet.
Kommissionens tjenestegrene vil sikre, at deres strategi for styring af risiciene for
svig bruges til at afdække højrisikoområder, under hensyn til en sektorspecifik cost-
DA 14 DA
benefit-analyse og OLAF's arbejde i henseende til forebyggelse af svig og
risikoanalyse.
Det administrative tilsyn med kontrakter, tilskud og tilknyttede betalinger hører
under INEA's ansvarsområde. Strategien for bekæmpelse af svig ajourføres hvert
andet år; den sidste ajourføring fandt sted i slutningen af 2016. Forvaltningsorganet
tilrettelægger sine egne foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder en strategi
for efterfølgende revision med henblik på at vurdere lovligheden og den formelle
rigtighed af de underliggende transaktioner og at inddrive uretmæssigt udbetalte
beløb. INEA er underlagt Den Europæiske Revisionsrets årlige revision af
regnskaberne og af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende
transaktioner (indtægter og udgifter), og organet er desuden omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets årlige dechargeprocedurer.
Tilskudsaftaler og indkøbskontrakter, der indgås af de gennemførende
generaldirektorater eller INEA, vil blive baseret på standardmodeller, der omfatter de
alment gældende foranstaltninger mod svig, herunder beføjelser til revision, kontrol
på stedet og inspektioner som nævnt ovenfor. Kommissionen, dennes repræsentanter
og Revisionsretten vil have beføjelse til at foretage dokumentrevision og revision på
stedet for alle tilskudsmodtagere, kontrahenter eller underkontrahenter, som har
modtaget midler fra Unionen.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos
økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader
EU’s finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om
ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Den Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige
aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreslået/foreslåede ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
1 – Det indre marked, innovation og det digitale
område
2 – Samhørighed og værdier
5 – Sikkerhed og forsvar
OB/IO
B49
fra EFTA-
lande
50
fra
kandidat-
lande
51
fra tredje-
lande
iht. finans-
forordningens
artikel 21,
stk. 2, litra b)
02 03 01 Connecting Europe-faciliteten (CEF) —
Specifikke målsætninger vedrørende transport
05 03 Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF —
Specifikke målsætninger vedrørende transport
13 03 Specifikke målsætninger vedrørende
militær mobilitet under CEF-Transport
02 03 02 CEF — Specifikke målsætninger
vedrørende energi
OB
OB
OB
OB
OB
JA NEJ JA NEJ
49
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
50
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
51
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 15 DA
02 03 03 CEF — Specifikke målsætninger
vedrørende det digitale område
CEF —Administrativ støtte
IOB
DA 16 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1, 2, 5
1 – Det indre marked, innovation og det digitale område
2 – Samhørighed og værdier
5 – Sikkerhed og forsvar
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
02 03 01 Connecting Europe-
faciliteten — Transport
Forpligtelser (1) 1 717,800 1 752,656 1 787,509 1 823,359 1 861,206 1 898,051 1 935,892 12 776,473
Betalinger (2) 212,678 787,447 1 000,889 1 157,909 1 301,191 1 439,954 1 510,550 5 365,855 12 776,473
05 03 Bidrag fra Samhørighedsfonden
til Connecting Europe-faciliteten —
Transport
Forpligtelser (1) 1 435,757 1 487,467 1 543,787 1 601,874 1 661,779 1 723,866 1 788,588 11 243,118
Betalinger (2) 77,593 498,789 522,922 542,758 563,230 584,362 606,284 7 847,181 11 243,118
13 03 Connecting Europe-faciliteten
—Transport — Militær mobilitet
Forpligtelser (1) 871,300 889,266 908,231 926,196 945,160 964,123 983,086 6 487,362
Betalinger (2) 109,577 400,629 509,443 588,928 661,407 731,950 767,571 2 717,857 6 487,362
02 03 02 Connecting Europe-
faciliteten — Energi
Forpligtelser (1) 1 158,000 1 180,900 1 204,798 1 229,694 1 254,588 1 279,480 1 307,200 8 614,659
Betalinger (2) 107,636 418,723 498,757 572,186 604,053 623,041 641,070 5 149,194 8 614,659
02 03 03 Connecting Europe-
faciliteten — Det digitale område
Forpligtelser (1) 394,800 402,636 411,469 419,298 428,124 435,947 446,765 2 939,039
Betalinger (2) 22,827 142,297 200,809 234,226 250,232 257,186 262,325 1 569,136 2 939,039
CEF —Administrativ støtte
52 Forpligtelser =
betalinger
(3) 27,800 28,356 28,923 29,502 30,092 30,693 31,307 206,673
52
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 17 DA
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for
programmet I ALT
Forpligtelser
= 1 +
3
5 605,457 5 741, 281 5 884,717 6 029,923 6 180,949 6 332,159 6 491,007 42 265,493
Betalinger
= 2 +
3
558,111 2 276,241 2 761,743 3 125,509 3 410,205 3 667,185 3 817,276 22 649,223 42 265,493
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten, som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 22,283 22,252 21,714 20,073 19,228 18,137 17,190 140,877
Andre administrationsudgifter 8,805 9,947 10,192 10,479 9,852 9,840 10,695 69,811
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
31,089 32,199 31,906 30,552 29,080 27,977 27,886 210,688
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 5 636,546 5 773,480 5 916,623 6 060,475 6 210,029 6 360,136 6 518,893 42 476,181
Betalinger 589,200 2 308,440 2 793,649 3 156,061 3 439,285 3 695,162 3 845,162 22 649,223 42 476,181
DA 18 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 22,283 22,252 21,714 20,073 19,228 18,137 17,190 140,877
Andre
administrationsudgifter
8,805 9,947 10,192 10,479 9,852 9,840 10,695 69,811
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7i
den flerårige finansielle
ramme
31,089 32,199 31,906 30,552 29,080 27,977 27,886 210,688
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
53
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
27,800 28,356 28,923 29,502 30,092 30,693 31,307 206,673
Subtotal uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
27,800 28,356 28,923 29,502 30,092 30,693 31,307 206,673
I ALT 58,889 60,555 60,829 60,053 59,171 58,670 59,193 417,361
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
53
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. Det omfatter de beløb,
der er nødvendige for forvaltningen af de uindfriede forpligtelser ("nedarvede") i programmerne for
perioden 2014-2020, der i øjeblikket forvaltes af et forvaltningsorgan.
DA 19 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
93 90 83 75 71 67 88
I delegationer
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
54
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet 122 128 133 126 122 116 85
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
55
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT 215 218 216 201 193 183 173
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og
midlertidigt ansatte
 Politikudvikling og strategi
 Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse
 Koordinering og samarbejde med alle interesserede parter (medlemsstater, tredjelande, andre
generaldirektorater og andre EU-institutioner, tematiske og regionale fora osv.).
 Udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram
 Udvælgelsesprocessen
 Forvaltning af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiel
støtte fra EU
 Operationel og finansiel projektforvaltning
 Evalueringer
Eksternt personale  Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse
 Støtte til udvælgelsesprocessen
 Støtte til forvaltningen af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik
på finansiel støtte fra EU
 Støtte til finans- og projektforvaltningen
 Støtte til tilrettelæggelsen af evalueringer
54
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
55
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 20 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
– x indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– x Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
 for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger
56
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...]
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
[…]
56
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2018
COM(2018) 438 final
ANNEX
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014
{SEC(2018) 292 final} - {SWD(2018) 312 final} - {SWD(2018) 313 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0438
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
DEL I – INDIKATORER
Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i
hvilket omfang de generelle og specifikke målsætninger for programmet er nået, og med
henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der
blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:
Sektorer Specifikke målsætninger Indikatorer
Transport
Effektive og sammenkoblede
net og infrastruktur for
intelligent, bæredygtig,
inklusiv og sikker mobilitet
Antallet af grænseoverskridende forbindelser
og manglende forbindelser, der tackles med
støtte fra CEF (herunder aktioner vedrørende
byknudepunkter, søhavne, indlandshavne og
banegodsterminaler i TEN-T-hovednettet)
Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF
bidrager til digitaliseringen af transport
Antallet af forsyningspunkter med alternative
brændstoffer, der er bygget eller opgraderet
med støtte fra CEF
Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF
bidrager til transportsikkerheden
Tilpasning til militære
mobilitetsbehov
Antallet af infrastrukturkomponenter, der er
blevet tilpasset for at opfylde militære
mobilitetsbehov
Energi Bidrag til markedernes
sammenkobling og integration
Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til
projekter, som kobler medlemsstaternes net
sammen og fjerner interne hindringer
Energiforsyningssikkerhed Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til
projekter, som sikrer et modstandsdygtigt
gasnet
Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til at
gøre nettene mere intelligente og digitale og
til at øge energilagringskapaciteten
Bæredygtig udvikling gennem
fremme af dekarbonisering
Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til
projekter, som muliggør øget udbredelse af
vedvarende energi i energisystemerne
Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til
grænseoverskridende samarbejde inden for
vedvarende energi
Den
digitale
Bidrag til udbredelsen af
infrastruktur til digital
Nye forbindelser til net med meget høj
kapacitet hos de socioøkonomiske drivkræfter
DA 2 DA
sektor konnektivitet i hele EU og trådløse forbindelser af meget høj kvalitet
hos lokalsamfundene
Antallet af CEF-aktioner, der muliggør 5G-
konnektivitet langs transportruter
Antallet af CEF-aktioner, der muliggør nye
forbindelser til net med meget kapacitet for
husholdninger
Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til
digitaliseringen af energi- og
transportsektorerne
DEL II: VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN
De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), fordeles som følger:
– 60 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra a): "Aktioner vedrørende
effektive og sammenkoblede net"
– 40 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra b): "Aktioner vedrørende
intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet".
For så vidt angår de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), bør 75 % af
budgetmidlerne tildeles aktioner vedrørende hovednetkorridorerne, 10 % bør tildeles aktioner
vedrørende hovednettet uden for hovednetkorridorerne, og 15 % bør tildeles aktioner
vedrørende det samlede net.
DEL III: TRANSPORTHOVEDNETKORRIDORER OG FORHÅNDSUDPEGEDE
STRÆKNINGER; FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER PÅ DET SAMLEDE
NET
1. Hovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger
Hovednetkorridoren "Atlanterhavet"
Ruteføring Gijón – León – Valladolid
A Coruña – Vigo – Orense – León–
Zaragoza – Pamplona/Logroño – Bilbao
Tenerife/Gran Canaria – Huelva/Sanlúcar de Barrameda – Sevilla – Córdoba
Algeciras – Bobadilla – Madrid
Sines/Lisboa – Madrid – Valladolid
Lissabon – Aveiro – Leixões/Porto – Douro-floden
Aveiro – Valladolid – Vitoria-Gasteiz – Bergara – Bilbao/Bordeaux – Tours
– Paris – Le Havre/Metz – Mannheim/Strasbourg
Saint Nazaire – Nantes – Tours
Forhåndsudp Grænseoverskr Evora – Merida Jernbane
DA 3 DA
egede
strækninger
idende Vitoria-Gasteiz – San Sebastián –
Bayonne – Bordeaux
Aveiro – Salamanca
Douro-floden (Via Navegável do
Douro)
Indre vandveje
Hovednetkorridoren "Østersøen – Adriaterhavet"
Ruteføring Gdynia – Gdańsk – Katowice/Sławków
Gdańsk – Warszawa – Katowice
Katowice – Ostrava – Brno – Wien
Szczecin/ winouj cie – Poznań – Wrocław – Ostrava
Katowice – Žilina – Bratislava – Wien
Wien – Graz– Villach – Udine – Trieste
Udine – Venezia – Padova – Bologna – Ravenna – Ancona
Graz – Maribor –Ljubljana – Koper/Trieste
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Katowice – Ostrava
Katowice – Žilina
Opole – Ostrava
Bratislava – Wien
Graz – Maribor
Trieste – Divaca
Jernbane
Katowice – Žilina
Brno – Wien
Vej
Manglende
forbindelse
Gloggnitz – Mürzzuschlag:
Semmering-basistunnelen
Graz – Klagenfurt: Koralm-
jernbanestrækningen og -tunnelen
Koper – Divača
Jernbane
Hovednetkorridoren "Middelhavet"
Ruteføring Algeciras – Bobadilla –Madrid – Zaragoza – Tarragona
Sevilla – Bobadilla – Murcia
DA 4 DA
Cartagena – Murcia – Valencia – Tarragona/Palma de Mallorca – Barcelona
Tarragona – Barcelona – Perpignan – Marseille – Genova/Lyon – Torino –
Novara – Milano – Bologna/Verona – Padova – Venezia –
Ravenna/Trieste/Koper – Ljubljana – Budapest
Ljubljana/Rijeka – Zagreb – Budapest – den ukrainske grænse
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Lyon – Torino: basistunnel og
adgangsveje
Jernbane
Nice – Ventimiglia
Trieste – Divača
Ljubljana – Zagreb
Zagreb – Budapest
Budapest – Miskolc – den ukrainske
grænse
Lendava – Letenye Vej
Vásárosnamény – den ukrainske
grænse
Manglende
forbindelse
Perpignan – Montpellier Jernbane
Koper – Divača
Rijeka – Zagreb
Milano – Cremona- Mantova – Porto
Levante/Venedig – Ravenna/Trieste
Indre vandveje
Hovednetkorridoren "Nordsøen – Østersøen"
Ruteføring Helsingfors – Tallinn – Riga
Ventspils – Riga
Riga – Kaunas
Klaipeda – Kaunas – Vilnius
Kaunas – Warszawa
Den hviderussiske grænse – Warszawa – Łódź – Poznań – Frankfurt/Oder –
Berlin – Hamburg – Kiel
Łódź – Katowice/Wrocław
Katowice – Wrocław – Falkenberg – Magdeburg
DA 5 DA
Szczecin/ winouj cie – Berlin – Magdeburg – Braunschweig – Hannover
Hannover – Bremen – Bremerhaven/Wilhelmshaven
Hannover – Osnabrück – Hengelo – Almelo – Deventer – Utrecht
Utrecht – Amsterdam
Utrecht – Rotterdam – Antwerpen
Hannover – Köln – Antwerpen
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Tallinn – Rīga – Kaunas –
Warszawa: Rail Baltics nye fuldt
interoperable banestrækning med
UIC-sporvidde
Jernbane
winouj cie/Szczecin – Berlin Jernbane/indre
vandveje
Via Baltica-korridoren EE-LV-LT-
PL
Vej
Manglende
forbindelse
Kaunas – Vilnius Jernbane
Warszawa/Idzikowice –
Poznań/Wrocław, inkl. forbindelser
til det planlagte centrale
transportknudepunkt
Kielerkanalen Indre vandveje
Berlin – Magdeburg – Hannover,
Mittellandkanal, vesttyske kanaler,
Rhinen, Waal,
Noordzeekanaal, IJssel,
Twentekanaal
Hovednetkorridoren "Nordsøen – Middelhavet"
Ruteføring Belfast – Dublin – Shannon Foynes/Cork
Glasgow/Edinburgh – Liverpool/Manchester – Birmingham
Birmingham – Felixstowe/London/Southampton
London – Lille – Brussel/Bruxelles
Amsterdam – Rotterdam – Antwerpen – Brussel/Bruxelles – Luxembourg
Luxembourg – Metz – Dijon – Macon – Lyon – Marseille
Luxembourg – Metz – Strasbourg – Basel
DA 6 DA
Antwerpen/Zeebrugge – Gent – Dunkerque/Lille – Paris
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Brussel/Bruxelles – Luxembourg –
Strasbourg
Jernbane
Terneuzen – Gent Indre vandveje
Seinen – Schelde-nettet og de
tilhørende flodbækkener til Seinen,
Scheldefloden og Maasfloden
Rhin-Schelde-korridoren
Manglende
forbindelse
Albertkanaal/Canal Bocholt-
Herentals
Indre vandveje
Dunkerque – Lille
Hovednetkorridoren "Orienten/det østlige Middelhav"
Ruteføring Hamburg – Berlin
Rostock – Berlin – Dresden
Bremerhaven/Wilhelmshaven – Magdeburg – Dresden
Dresden – Ústí nad Labem – Melnik/Prag – Lysá nad Labem/Po íčany –
Kolin
Kolin – Pardubice – Brno – Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Timişoara
– Craiova – Calafat – Vidin – Sofia
Sofia – Plovdiv – Burgas
Plovdiv – den tyrkiske grænse – Alexandropouli – Kavala – Thessaloníki –
Ioannina – Kakavia/Igoumenitsa
den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens grænse – Thessaloniki
Sofia – Thessaloniki – Athina – Piræus/Ikonio – Heraklion – Lemesos
(Vasiliko) – Lefkosia
Athen – Patras/Igoumenitsa
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Dresden – Prag Jernbane
Wien/Bratislava – Budapest
Békéscsaba – Arad
Calafat – Vidin – Sofia –
Thessaloniki
DA 7 DA
den tyrkiske grænse – Alexandropouli
den tidligere jugoslaviske republik
Makedoniens grænse – Thessaloniki
Ioannina – Kakavia (den albanske
grænse)
Vej
Hamburg – Dresden – Prag –
Pardubice
Indre vandveje
Manglende
forbindelse
Thessaloniki – Kavala Jernbane
Hovednetkorridoren "Rhinen – Alperne"
Ruteføring Genova – Milano – Lugano – Basel
Genova – Novara – Brig – Bern – Basel – Karlsruhe – Mannheim – Mainz –
Koblenz – Köln
Köln – Düsseldorf – Duisburg – Nijmegen/Arnhem – Utrecht – Amsterdam
Nijmegen – Rotterdam – Vlissingen
Köln – Liège – Bruxelles/Brussel – Gent
Liège – Antwerpen – Gent – Zeebrugge
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Zevenaar – Emmerich – Oberhausen Jernbane
Karlsruhe – Basel
Milano/Novara - den schweiziske
grænse
Basel – Antwerpen/Rotterdam –
Amsterdam
Indre vandveje
Manglende
forbindelse
Genova – Tortona/Novi Ligure Jernbane
Hovednetkorridoren "Rhinen – Donau"
Ruteføring Strasbourg – Stuttgart – München – Wels/Linz
Strasbourg – Mannheim – Frankfurt – Würzburg – Nürnberg – Regensburg
– Passau – Wels/Linz
München/Nürnberg – Prag – Ostrava/P erov – Žilina – Košice – den
ukrainske grænse
DA 8 DA
Wels/Linz – Wien – Bratislava – Budapest – Vukovar
Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Brašov/Craiova – Bucurešti –
Constanta – Sulina
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
München – Prag Jernbane
Nürnberg – Plzen
München – Mühldorf – Freilassing -
Salzburg
Strasbourg – Kehl Appenweier
Hranice – Žilina
Wien – Bratislava/Budapest
Bratislava – Budapest
Békéscsaba – Arad
Donau (Kehlheim -
Constanța/Midia/Sulina) og de
tilhørende flodbækkener til Sava- og
Tiszafloden
Indre vandveje
Zlín – Žilina Vej
Manglende
forbindelse
Stuttgart – Ulm Jernbane
Salzburg – Linz
Arad – Craiova
Bukarest – Constanța
Hovednetkorridoren "Skandinavien – Middelhavet"
Ruteføring Den russiske grænse – Hamina/Kotka – Helsingfors – Turku/Naantali –
Stockholm – Örebro – Malmø
Narvik/Oulu – Luleå – Umeå – Stockholm
Oslo – Göteborg – Malmø – Trelleborg
Malmø – København – Fredericia – Aarhus – Aalborg -
Hirtshals/Frederikshavn
København – Kolding/Lübeck – Hamburg – Hannover
Bremerhaven – Bremen – Hannover – Nürnberg
Rostock – Berlin – Leipzig – München
DA 9 DA
Nürnberg – München – Innsbruck – Verona – Bologna – Ancona/Firenze
Livorno/La Spezia – Firenze – Rom – Napoli – Bari – Taranto – Valletta
Napoli – Gioia Tauro – Palermo/Augusta – Valletta
Forhåndsudp
egede
strækninger
Grænseoverskr
idende
Den russiske grænse - Helsingfors Jernbane
København – Hamburg: adgangsveje
til den faste forbindelse over Femern
Bælt
München – Wörgl – Innsbruck –
Fortezza – Bolzano – Trento –
Verona: Brenner-basistunnelen og
adgangsveje
København – Hamburg: Den faste
forbindelse over Femern Bælt
Jernbane/vej
2. Forhåndsudpegede strækninger på det samlede net
Det samlede nets grænseoverskridende strækninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2., litra
a), nr. ii), i nærværende forordning, omfatter navnlig følgende strækninger:
Dublin – Strabane – Letterkenny Vej
Pau – Huesca Jernbane
Lyon – den schweiziske grænse Jernbane
Athus – Mont-Saint-Martin Jernbane
Antwerpen – Duisburg Jernbane
Mons - Valenciennes Jernbane
Gent – Terneuzen Jernbane
Heerlen – Aachen Jernbane
Groningen – Bremen Jernbane
Stuttgart – den schweiziske grænse Jernbane
Berlin – Rzepin/Horka – Wrocław Jernbane
Prag – Linz Jernbane
Villach – Ljubljana Jernbane
Pivka – Rijeka Jernbane
DA 10 DA
Plzeň – České Budějovice – Wien Jernbane
Wien - Gyor Jernbane
Graz - Gyor Jernbane
Neumarkt-Kalham - Mühldorf Jernbane
Amber-korridoren PL-SK-HU Jernbane
Via Carpathia-korridoren, den hviderussiske/ukrainske grænse-PL-SK-HU-RO Vej
Budapest – Osijek – Svilaj (den bosnisk-hercegovinske grænse) Vej
Faro – Huelva Jernbane
Porto – Vigo Jernbane
Giurgiu – Varna/Bourgas Jernbane
Svilengrad – Pithio Jernbane
DA 11 DA
DEL IV: UDPEGELSE AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROJEKTER INDEN FOR
VEDVARENDE ENERGI
1. Målsætning i grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme det
grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling
og omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder.
2. Generelle kriterier
For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi
skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:
(a) det skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem
medlemsstater og/eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i
artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF
(b) det skal yde omkostningsbesparelser inden for udbredelsen af vedvarende energi
og/eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation i
forhold til et lignende projekt gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene
(c) de mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige omkostningerne, også
på langt sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i punkt
3 og med anvendelse af den metode, der er omhandlet i artikel [7]
3. Cost-benefit-analyse
Der skal i cost-benefit-analysen, som nævnt i punkt 2, litra c), ovenfor, for hver deltagende
medlemsstat eller tredjeland tages hensyn til virkningerne inden for blandt andet følgende
aspekter:
(a) omkostningerne ved elektricitetsproduktion
(b) systemintegrationsomkostningerne
(c) støtteomkostningerne
(d) drivhusgasemissioner
(e) forsyningssikkerheden
(f) luftforurening og anden lokal forurening
(g) innovation.
4. Proces
Iværksættere af projekter, herunder medlemsstater, der muligvis er berettigede til at blive
udpeget til et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en
samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem
medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF, som
ønsker at opnå status for projektet som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende
energi, skal indgive en ansøgning om udpegning til grænseoverskridende projekt inden for
vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger,
for at Kommissionen kan evaluere projektet i henhold til kriterierne i punkt 2 og 3 i
overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 7.
DA 12 DA
Kommissionen sikrer, at iværksætterne får mulighed for at ansøge om status som
grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.
Kommissionen gennemfører relevante høringer om listen over projekter, der er blevet
indgivet med henblik på udpegning til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende
energi.
Kommissionen evalurer ansøgningerne i henhold til de kriterier, der er fastsat i punkt 2 og 3.
Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter
Kommissionen efter et overkommeligt samlet antal. Kommissionen bestræber sig på at sikre
en passende geografisk balance i udpegningen af grænseoverskridende projekter inden for
vedvarende energi. Der kan anvendes regionale grupperinger ved udpegning af projekter.
Et projekt udpeges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, og
denne status trækkes tilbage for allerede udpegede projekter, hvis evalueringen af projektet
byggede på ukorrekte oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i evalueringen, eller
hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.
Kommissionen offentliggøre på sit websted listen over udpegede grænseoverskridende
projekter inden for vedvarende energi.
DEL V – PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE
INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET
1. Gigabitkonnektivitet til socioøkonomiske drivkræfter
Aktionerne skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion,
relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende
konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne,
virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive afsmittende virkning hvad
angår konnektivitet. Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt
medlemsstaterne.
Der gives prioritet til aktioner, som bidrager til:
 Gigabitkonnektivitet til hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at
digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge EU-borgernes trivsel og
ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienter1
 Gigabitforbindelser til uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen
for at fjerne digitale skel, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre
læringsresultaterne, og skabe større lighed og effektivitet2
.
2. Trådløs konnektivitet i lokalsamfund
Aktioner, der sigter mod tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og
uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder
udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for
det offentlige liv i lokalsamfund, er berettiget til finansiel bistand på følgende betingelser:
1
Jf. også COM (2018) 233 final - Meddelelse fra Kommissionen om at sætte gang i den digitale
omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge
et sundere samfund.
2
Jf. også COM(2018) 22 final - Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital
uddannelse
DA 13 DA
 de gennemføres af et offentligt organ, jf. nedestående stykke, der er i stand til at
planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse
adgangspunkter i offentlige rum samt i stand til at sikre mindst tre års finansiering af
driftsomkostningerne i forbindelse hermed
 de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør levering til brugerne af en
internetoplevelse af meget høj kvalitet, som:
 er gratis og uden diskriminerende vilkår, let tilgængelig, sikker og anvender det
nyeste og bedst tilgængelige udstyr, der kan levere højhastighedskonnektivitet til sine
brugere, og
 understøtter adgang til innovative digitale tjenester
 anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til
de tilhørende onlineværktøjer
 forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende
installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter
ikke unødigt forvrider konkurrencen.
Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3,
nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/21023
, der i overensstemmelse
med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden
diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.
Finansierede aktioner må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med
lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.
Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.
Hvor det er relevant, sikres koordinering og sammenhæng med CEF-aktioner til støtte for
socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere
gigabitkonnektivitet.
3. Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer
I tråd med Kommissionens målsætninger for et gigabitsamfund og for at sikre, at større
landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 20254
, omfatter aktioner til
gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for
det første aktioner på grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM5
og for
det andet aktioner på længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs
korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-
T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse
korridorer6
.
Hovednetkorridoren "Atlanterhavet"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
Porto-Vigo og Merida-Evora
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
4
Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk
gigabitsamfund - COM(2016) 587 final.
5
"Connected and Automated Mobility" (netforbundet og automatiseret mobilitet).
6
Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.
DA 14 DA
med CAM
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Metz – Paris - Bordeaux – Bilbao – Vigo – Porto – Lissabon
-Bilbao – Madrid – Lissabon
Hovednetkorridoren "Østersøen – Adriaterhavet"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
-
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Gdansk – Warszawa – Brno – Vienna – Graz – Ljubljana –
Trieste
Hovednetkorridoren "Middelhavet"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
-
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Budapest – Zagreb – Ljubljana / Rijeka / Split
Hovednetkorridoren "Nordsøen – Østersøen"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
Den baltiske korridor (skal defineres)
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Tallinn – Kaunas
Hovednetkorridoren "Nordsøen – Middelhavet"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
Metz-Merzig-Luxembourg
Rotterdam-Antwerpen-Eindhoven
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Amsterdam - Rotterdam – Breda – Lille – Paris
Bruxelles – Metz – Basel
Mulhouse – Lyon – Marseille
Hovednetkorridoren "Orienten/det østlige Middelhav"
Grænseoverskridende Sofia-Thessaloniki-Beograd
DA 15 DA
strækninger til eksperimenter
med CAM
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Berlin – Prag – Brno – Bratislava
Timisoara – Sofia – den tyrkiske grænse
-Sofia – Thessaloniki – Athen
Hovednetkorridoren "Rhinen – Alperne"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
Bologna-Innsbruck-München (Brennerkorridoren)
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Rotterdam – Oberhausen – Frankfurt (am Main)
Basel – Milano – Genova
Hovednetkorridoren "Rhinen – Donau"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
-
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Frankfurt (am Main) – Passau – Wien – Budapest –
Bukarest – Constanta
Karlsruhe – München – Salzburg – Wels
Frankfurt (am Main) – Strasbourg
Hovednetkorridoren "Skandinavien – Middelhavet"
Grænseoverskridende
strækninger til eksperimenter
med CAM
Oulu-Tromsø
Oslo- Stockholm-Helsingfors
Længere strækninger til mere
omfattende udbredelse af
CAM
Turku – Helsingfors – den russiske grænse
Stockholm / Oslo – Malmø
Malmø – København – Hamburg – Würzburg
Nürnberg – München – Verona
Rosenheim – Bologna – Napoli – Catania – Palermo
Napoli – Bari – Taranto