Svar på spm. nr. S 855: Hvad kan udenrigsministeren oplyse om fængslingen af og den angiveligt afsagte dom over den britiske islamkritiker Tommy Robinson, og finder udenrigsministeren, at fængslingen og den eventuelle dom er i overensstemmelse med grundlæggende frihedsrettigheder?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Anders Samuelsen
- Spørger: Claus Kvist Hansen
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spørgsmål S 885 om fængsling af Tommy Robinson.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S855/svar/1496093/1907286.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018 - 21869 EKN 6. juni 2018 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 855 stillet den 29. maj 2018 af MF Claus Kvist (DF) til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad kan udenrigsministeren oplyse om fængslingen af og den angiveligt afsagte dom over den britiske islamkritiker Tommy Robinson, og finder udenrigsministeren, at fængslingen og den eventuelle dom er i overensstemmelse med grundlæggende frihedsrettigheder? Svar Ifølge oplysninger fra det britiske indenrigsministerium og de britiske medier er Tommy Robinson (hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon) blevet idømt 13 måneders ubetinget fængsel for at have udvist foragt for retten. Efter det oplyste blev Lennon arresteret fredag d. 25. maj 2018 efter at have transmitteret en video på Facebook foran ”Leeds Crown Court”. Efter myndighedernes vurdering risikerede transmissionen at kompromittere en igangværende retssag, hvor der er udstedt en retskendelse, der forbyder enhver rapportering om detaljerne i den pågældende retssag. Ifølge det oplyste filmede Lennon et antal personer, herunder tiltalte i sagen, der ankom til retten. Lennon erklærede sig efterfølgende skyldig i anklagen om at have udvist foragt for retten. Sidste år fik Lennon en betinget dom for at have udvist foragt for retten i forbindelse med en retssag i Canterbury, hvor han ligeledes forsøgte at filme tiltalte. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2017-18 S 855 endeligt svar Offentligt 2 Den nye dom består efter det oplyste af 3 måneders ubetinget fængsel som følge af brud på betingelserne for den tidligere dom og 10 måneders ubetinget fængsel for det nye forhold - i alt 13 måneders fængsel. Med venlig hilsen Anders Samuelsen