Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2018
COM(2018) 436 final
2018/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for
forskning og innovation
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 291 final} - {SWD(2018) 307 final} - {SWD(2018) 308 final} -
{SWD(2018) 309 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0436
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
Forslaget om Horisont Europa er fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens forslag
om det næste langsigtede EU-budget for perioden 2021-2027 og Kommissionens prioriteter
som fastsat i dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring og de
globale politiske prioriteter (målene for bæredygtig udvikling). Det støtter Unionens
dagsorden for perioden efter 2020 som aftalt i Romerklæringen den 25. marts 2017.
Forslaget bygger på den præmis, at forskning og innovation (FoI) leverer resultater i forhold
til borgernes prioriteter, sætter skub i Unionens produktivitet og konkurrenceevne og er
altafgørende for at opretholde vores socioøkonomiske model og tilvejebringe løsninger, som
tackler udfordringerne på mere systemisk vis.
Ifølge artikel 182 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal
rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, som angiver nærmere
bestemmelser for dets gennemførelse, varigheden og de midler, der skønnes nødvendige
hertil. Programmet Horisont Europa vil blive gennemført ved hjælp af det særprogram, som
fastsættes ved nærværende afgørelse, og særprogrammet om forsvarsforskning.
Det særprogram, som fastsættes ved denne afgørelse, er baseret på artikel 182 i TEUF og
artikel 173 i TEUF pga. dennes stærke støtte til innovation.
For yderligere oplysninger om det overordnede forslag om Horisont Europa se begrundelsen
til den grundlæggende retsakt (forslag om forordning om oprettelse af Horisont Europa —
rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling).
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges Unionens 27
medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog
den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den
Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
I følgende afsnit beskrives forslagets specifikke punkter i detaljer.
2. ANDRE FORHOLD
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Forslaget til rammeprogrammet (et rammeprogram for forskning og innovation med titlen
"Horisont Europa", herunder reglerne for deltagelse og formidling) fastsætter Horisont
Europas generelle og specifikke målsætninger, strukturen og hovedlinjerne for de aktiviteter,
der skal gennemføres, mens denne afgørelse bør fastsætte de operationelle målsætninger og de
aktiviteter, som er specifikke for dele af Horisont Europa.
Nærværende retsakt fastsætter specifikke bestemmelser for gennemførelse og programmering
af rammeprogrammet, navnlig vedrørende:
 Missioner (under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne")
 Det Europæiske Forskningsråd (EFR)
 Det Europæiske Innovationsråd (EIC)
DA 2 DA
 arbejdsprogrammer
 udvalgsprocedure.
Strategisk planlægning
Gennemførelsen af Horisont Europa vil være styret af en inklusiv og gennemsigtig strategisk
planlægningsproces for de forsknings- og innovationsaktiviteter, som finansieres under
programmet. Den vil blive foretaget efter omfattende høringer og udvekslinger med
medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, hvor det er relevant, og forskellige interessenter, bl.a.
civilsamfundsorganisationer, om prioriteterne (herunder missioner under søjlen "Globale
udfordringer og industriel konkurrenceevne") og passende typer af aktioner og former for
gennemførelse, navnlig europæiske partnerskaber.
Med den strategiske planlægning vil der blive fastsat en flerårig strategi for udviklingen af
arbejdsprogrammets indhold som fastsat i artikel 11, selv om dette vil forblive fleksibelt
nok til hurtigt at reagere på uforudsete behov og kriser, såvel som de politiske prioriteter i
Kommissionens arbejdsprogramcyklus. Den anden søjle, "Globale udfordringer og industriel
konkurrenceevne", vil være omdrejningspunkt for denne planlægning.
Prioriteterne i Horisont Europa vil være tæt knyttet til Unionens overordnede strategiske
prioriteter og dens politikker. Den strategiske planlægning vil være baseret på
fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og tage højde for
relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau. Dette vil indebære
tværfaglige og tværsektorielle perspektiver og sikre, at alle aktiviteter under Horisont Europa
koordineres på effektiv vis.
Den vil ligeledes være i overensstemmelse med andre af Unionens programmer, ikke mindst
for at fremme hurtigere formidling og anvendelse af resultaterne af forsknings- og
innovationsinvesteringerne.
I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er der opstillet et
mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en
målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til opnåelse af klimamålene.
Dette programs bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et
klimamarkørsystem med en detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder
blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge
oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige
budgetforslag.
For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til
opnåelse af klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele
programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.
Søjler
Horisont Europa vil bestå af tre strenge eller "søjler":
I. "Åben videnskab"
II. "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne"
III. "Åben innovation".
DA 3 DA
Søjle I — "Åben videnskab"
Denne søjle bygger på successen med Det Europæiske Forskningsråd, Marie Skłodowska-
Curie-aktiviteterne og komponenten forskningsinfrastrukturer i det eksisterende
rammeprogram. For de specifikke regler vedrørende Det Europæiske Forskningsråd se artikel
6-8.
Søjle II — "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne"
Denne søjle omfatter fem tematiske klynger, som tager hånd om hele spektret af globale
udfordringer via et top-down-samarbejde om forsknings- og innovationsaktiviteter:
 "Sundhed"
 "Inklusive og sikre samfund"
 "Det digitale område og industri"
 "Klima, energi og mobilitet"
 "Fødevarer og naturressourcer".
Klyngerne, som understøttes af interventionsområderne, går på tværs af de traditionelle
grænser mellem fagområder, sektorer og politikområder og vil føre til øget samarbejde og
flere resultater med hensyn til både Unionens og globale politiske prioriteter.
Hele søjlen skal være mere resultatorienteret.
Missioner
Under søjlen vil der blive iværksat et mindre antal missioner med specifikke mål, i hvilke
forbindelse der bliver etableret en omfattende projektportefølje, men der bliver også trukket
på relevante aktiviteter og resultater fra andre dele af programmet. De særlige bestemmelser
om missioner er fastsat i artikel 5.
Missionerne vil blive aftalt og udformet som en del af Horisont Europas strategiske
planlægningsproces, der omfatter en fælles indsats fra relevante tjenestegrene i
Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og relevante interessenter.
Der vil ikke være et særskilt budget for missionerne, om end missioner vil få tildelt et budget
under arbejdsprogrammet. Missionerne forventes normalt at være af horisontal karakter og
modtager således deres budget fra mere end én klynge.
De første få missioner vil blive iværksat i forbindelse med den første strategiske
planlægningsproces. På grundlag af de første to års erfaringer vil missionernes antal og
omfang kunne øges i de efterfølgende arbejdsprogrammer. Selv om varigheden af Unionens
støtte til missioner efter planen ikke skal overstige 10 år og vil være genstand for regelmæssig
revision (i forbindelse med arbejdsprogramcyklussen), forventes tidsrammen for missionernes
virkninger at kunne gå ud over denne tidsramme.
Kommissionen kan i forbindelse med fælles udformning af missioner og deres gennemførelse
etablere missionsudvalg. Disse vil rådgive om potentielle missioner med stor
gennemslagskraft og forlader sig i den forbindelse på en udformningsproces, der involverer
interessenter og omfatter oplysning af offentligheden. Missionsudvalgene vil bestå af
interessenter, herunder slutbrugere for at sikre disses engagement, og Kommissionens
tjenestegrene for at sikre forbindelsen til Unionens politikker. Medlemmerne af
missionsudvalgene udnævnes normalt af Kommissionen efter en åben indkaldelse af
interessetilkendegivelser, hvor der tages højde for behovet for balance med hensyn til
DA 4 DA
ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan eksisterende
forvaltningsstrukturer imidlertid også anvendes som missionsudvalg.
Kommissionen kan rekruttere missionsledere for at sikre, at den bedst tilgængelige ekspertise
anvendes for at gennemføre og opnå de erklærede målsætninger.
Gennemførelsesbestemmelserne vil muliggøre en "porteføljetilgang", hvor forslagene vil
blive evalueret og udvalgt, og projekterne vil blive forvaltet i en portefølje af aktioner frem
for individuelt.
Evalueringen af forslagene vil blive foretaget ved hjælp af uafhængige evaluatorer, som vil
være ansvarlige for at foreslå en portefølje af projekter, som kollektivt fokuserer på en given
mission.
De gældende evaluerings- og udvælgelseskriterier vil sammen med evalueringsmetoden for
missionerne (f.eks. sikring af en porteføljetilgang) blive fastsat i arbejdsprogrammet. Målet er
at vurdere topkvaliteten og virkningerne på kollektivt plan.
Andre relevante projekter, som kan bidrage til missionernes succes, vil kunne inddrages i
porteføljetilgangen, og en bred vifte af aktører såsom fonde vil ligeledes være i stand til at
bidrage.
Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) under Horisont 2020 har
karakteristika, der ligner konceptet med missioner. Af denne årsag og for at forenkle
finansieringslandskabet vil alle FET-flagskibe, der planlægges under Horisont Europa, blive
iværksat som missioner i overensstemmelse med missionskriterierne og gennemført efter
samme retningslinjer.
Søjle III – "Åben innovation"
Denne søjle vil grundlæggende fokusere på:
– opskalering af banebrydende og markedsskabende innovation gennem et nyt
Europæisk Innovationsråd (EIC, se artikel 9-10) og
– aktiviteter, som sigter mod at øge og udvikle det overordnede europæiske
innovationslandskab, herunder støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi (EIT).
Kommissionen vil med henblik på gennemførelse af EIC oprette et udvalg på højt niveau
(EIC-udvalget), som vil rådgive om bl.a. den overordnede strategi, målsætninger, aktiviteter,
evalueringskriterier og udvælgelse af eksperter. Arbejdsprogrammet for gennemførelsen af
EIC's aktioner vil blive udarbejdet af Kommissionen på basis af EIC-udvalgets rådgivning.
Det Europæiske Forskningsråd vil være den eneste kanal for Unionens støtte til banebrydende
og markedsskabende innovation. Det vil styre alle relevante aktiviteter, som tidligere er udført
inden for Horisont 2020 såsom innovation i SMV'er, fremtidige og opdukkende teknologier
(FET — åbent domæne og FET – proaktive initiativer) samt adgang til risikovillig kapital (der
nu er bragt i overensstemmelse med forordningen om InvestEU-fonden).
Kommissionen kan rekruttere programforvaltere til gennemførelsen af EIC efter en åben og
gennemsigtig udvælgelsesprocedure.
EIC vil yde skræddersyet støtte til innovatorer via to primære finansieringsinstrumenter,
Pathfinder og Accelerator, som begge har en bottom-up højrisikotilgang til banebrydende
innovation og innovatorers behov, og som vil blive forvaltet proaktivt.
DA 5 DA
Instrumentet Pathfinder for Advanced Research vil yde tilskud til projekter fra et tidligt
teknologisk stadium (herunder proof of concept og teknologivalidering) til et tidligt
kommercielt stadium (hurtig demonstration, udvikling af forretningsgrundlag og
strategiudvikling).
Accelerator vil støtte den videre udvikling og udbredelse på markedet af banebrydende og
markedsskabende innovationer, så de når et stadium, hvor de kan finansieres på normale
kommercielle betingelser af investorer (f.eks. demonstration, brugertests og prækommerciel
produktion, herunder opskalering). Den vil yde blandet finansiering under EIC (dvs. tilskud
med direkte egenkapitalfinansiering og adgang til lånefinansiering).
Accelerator vil lægge særlig vægt på den innovation, der genereres inden for rammerne af
Pathfinder, såvel som fra andre dele af Horisont Europa såsom Det Europæiske Forskningsråd
eller Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og
innovationsfællesskaber.
Et andet kendetegn ved søjlen "Åben innovation" er et øget samarbejde med
innovationsøkosystemer med det formål at skabe et bedre miljø, hvor innovationen kan
blomstre, især — men ikke udelukkende — via EIT, som vil fremme bæredygtige
innovationsøkosystemer og udvikle iværksætter- og innovationsfærdigheder på prioriterede
områder via sine videns- og innovationsfællesskaber.
Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum"
De primære komponenter i denne særlige del er: "deling af topkvalitet" og "reform og
forbedring af det europæiske FoI-system", som omfatter næste generation af faciliteten til
understøtning af politikkerne.
Denne del vil ligeledes omfatte aktiviteter vedrørende fremsynsaktiviteter, overvågning og
evaluering af rammeprogrammet og formidling og udnyttelse af resultater, modernisering af
europæiske universiteter, støtte til et øget internationale samarbejde samt videnskab, samfund
og borgere.
Gennemførelse
Kommissionen bistås i gennemførelsen af Horisont Europa af et udvalg (se artikel 12) i den i
forordning (EU) nr. 182/2011 anvendte betydning. Udvalget holder møde i forskellige
sammensætninger (se bilag II til denne afgørelse), alt efter hvilket emne der skal drøftes.
Programaktiviteter
Bilag I til nærværende forslag indeholder flere detaljer om de områder, som finansieres under
hver af søjlerne, og om programaktiviteterne. Det gælder gennemførelsesmetoderne og de
generelle principper med et særligt fokus på strategisk planlægning, formidling og
kommunikation, udnyttelse og markedsudbredelse, støtte til politik samt internationalt
samarbejde.
DA 6 DA
2018/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning
og innovation
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, og
artikel 182, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 182, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
gennemføres rammeprogrammet for forskning og innovation ("Horisont Europa"), som er
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ..... [forordningen om
rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] af ...3
, ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter
deres specifikke gennemførelsesbestemmelser, deres varighed og de midler, der skønnes
nødvendige hertil.
(2) Forordning (EU) .... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] fastsætter
Horisont Europas generelle og specifikke målsætninger, strukturen og hovedlinjerne for de
aktiviteter, der skal gennemføres, mens dette særprogram til gennemførelse af Horisont Europa
— rammeprogrammet for forskning og innovation ("særprogrammet") bør fastsætte de
operationelle målsætninger og de aktiviteter, som er specifikke for dele af Horisont Europa.
Gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EU) … [forordningen om
rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] gælder fuldt ud for særprogrammet, herunder også
bestemmelserne om etiske principper.
(3) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af
1
EUT C […] af […], s. […].
2
EUT C […] af […], s. […].
3
EUT C […] af […], s. […].
DA 7 DA
særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/20114
.
(4) Det Fælles Forskningscenters (JRC) styrelsesråd oprettet ved Kommissionens afgørelse
96/282/Euratom5
er blevet hørt om det videnskabelige og teknologiske indhold af
særprogrammet for JRC's ikkenukleare direkte aktioner.
(5) For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med
Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil
dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål
om, at 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til at opfylde klimamålene. Aktionerne under
dette særprogram forventes at bidrage med 35 % af særprogrammets samlede
finansieringsramme til klimamålene. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af
særprogrammets forberedelse og gennemførelse og revurderet i forbindelse med relevante
evaluerings- og revisionsprocesser.
(6) Særprogrammets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning
eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres.
(7) For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle
udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og
bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi
med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet
med 10 mia. EUR til klyngen "Fødevarer og naturressourcer" i perioden 2021-2027.
(8) Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af
konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont
Europa vil bidrage til denne indsats med en betydelig forøgelse af udgiftsbeløbet til primære
aktiviteter inden for digital forskning og innovation sammenlignet med Horisont 2020-
rammeprogrammet for forskning og innovation6
. Dette skal sikre, at Europa forbliver i front,
når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.
(9) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse bør vælges
ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere
resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den
forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om
anvendelse af faste beløb, faste satser og standardsatser for enhedsomkostninger —
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
5
Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter
(EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12).
6
Af Kommissionens meddelelse "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der
effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" fremgår det, at der er brugt 13 mia. EUR på de
primære digitale aktiviteter under Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation (https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX%3A52018DC0098).
DA 8 DA
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne afgørelse oprettes særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa —
rammeprogrammet for forskning og innovation ("særprogrammet") som fastsat i artikel 1, stk. 3, litra
a), i forordning .... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
Den fastsætter de operationelle målsætninger for særprogrammet, budgettet for perioden 2021-2027,
reglerne for gennemførelsen af særprogrammet samt de aktiviteter, der skal udføres i henhold til
særprogrammet.
Artikel 2
Operationelle målsætninger
1. Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i
artikel 3 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
2. Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:
(a) styrke og udbrede topkvalitet
(b) øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder
(c) forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde
(d) styrke internationalt samarbejde
(e) tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske
forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere
(f) fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til
resultater
(g) aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling
(h) støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter
(i) styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder
målene for bæredygtig udvikling
(j) via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist
(k) involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser
(l) forbedre videnskabelig kommunikation
(m) fremme industriel omstilling
(n) forbedre innovationsfærdigheder
(o) stimulere oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig SMV'er
(p) forbedre adgangen til risikofinansiering, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer
levedygtig finansiering.
DA 9 DA
3. Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under
gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet,
omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med
udvikling af nye EU-politikker.
Artikel 3
Struktur
1. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om
rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:
(1) Søjle I "Åben videnskab" med følgende komponenter:
(a) Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1
(b) Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I,
afsnit 2
(c) forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3
(2) Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" med følgende
komponenter:
(a) klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1
(b) klyngen "Inklusive og sikre samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2
(c) klyngen "Det digitale område og industri" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3
(d) klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4
(e) klyngen "Fødevarer og naturressourcer" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5
(f) Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i
bilag I, søjle II, afsnit 6
(3) Søjle III "Åben innovation" med følgende komponenter:
(a) Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1
(b) de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2
(c) Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi som beskrevet i bilag I, søjle
III, afsnit 3.
(4) Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
(a) deling af topkvalitet som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske
forskningsrum", afsnit 1:
(b) reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del
"Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.
2. De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er fastsat i bilag I.
DA 10 DA
Artikel 4
Budget
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om
rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af
særprogrammet for perioden 2021-2027 94 100 000 000 EUR i løbende priser.
2. Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i
artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning
..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9,
stk. 3-8, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder
anvendelse.
KAPITEL II
GENNEMFØRELSE OG PROGRAMMERING
Artikel 5
Missioner
1. For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt
niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Missionsudvalget rådgiver om:
(a) indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå
målsætningerne med missionen, i fælles design med interessenter og eventuelt
offentligheden
(b) tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en
vurdering af gennemførelsen af missionen
(c) udvælgelse af ekspertevaluatorer og orientering af disse samt evalueringskriterier og
deres vægtning
(d) rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger
(e) kommunikation.
2. Der kan i arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 11 fastsættes særlige bestemmelser,
som muliggør en effektiv og fleksibel porteføljetilgang.
Artikel 6
Det Europæiske Forskningsråd
1. Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner
under søjle I, Åben innovation, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat
ved Kommissionens afgørelse C(2013) 18957
.
7
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
DA 11 DA
2. EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke
gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.
3. EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.
Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som
bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én
gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige
Råd.
Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke
gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.
4. Grundlaget for EFR's arbejde er videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet,
åbenhed og ansvarlighed. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i
henhold til afgørelse ....
5. EFR's aktiviteter skal understøtte forskning inden for alle områder, som udføres af
individuelle eller tværnationale forskerhold, som konkurrerer på EU-niveau.
6. Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører
sine opgaver korrekt.
Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med
principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a),
som fastsat af Det Videnskabelige Råd.
Artikel 7
EFR's Videnskabelige Råd
1. Det Videnskabelige Råd består af forskere, ingeniører og akademikere af begge køn i
forskellige aldersgrupper med særlig fremragende renommé og med relevant sagkundskab; de
dækker tilsammen et bredt spektrum af forskningsområder og handler i deres personlige
egenskab, uafhængigt af eksterne interesser.
Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og
åben indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en
høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et
rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.
2. Det Videnskabelige Råd fastlægger:
a) EFR's overordnede strategi
b) arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter
c) metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af
indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have
støtte
d) sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre
resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning
e) en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter imødegås.
Kommissionen afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold
til litra a), c), d) og e), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i
denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten
DA 12 DA
i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de
punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne
behørigt.
3. Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I,
søjle I, afsnit 1.
4. Det Videnskabelige Råd handler udelukkende med sigte på at fuldføre EFR, jf. principperne i
artikel 6. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i
størst mulig åbenhed.
Artikel 8
Specifik EFR-gennemførelsesstruktur
1. Den specifikke gennemførelsesstruktur er ansvarlig for den administrative gennemførelse og
programgennemførelsen, jf. bilag I, søjle I, afsnit 1. Den støtter Det Videnskabelige Råd i
varetagelsen af alle dets opgaver.
2. Kommissionen sikrer, at den specifikke gennemførelsesstruktur strengt, effektivt og med den
nødvendige smidighed følger EFR's mål og krav og kun disse.
Artikel 9
Det Europæiske Innovationsråd
1. Kommissionen opretter et Europæisk Innovationsråd (EIC), som skal gennemføre aktionerne
under søjle III "Åben innovation", der vedrører EIC. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende
principper: fokus på banebrydende og disruptiv innovation, autonomi, evne til at løbe en
risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
2. EIC omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.
3. Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:
(a) er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-
udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og
(b) ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.
4. Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af
indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab. Kommissionen
sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette
indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det
kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten
ved Unionens bidrag.
Artikel 10
EIC-udvalget
1. EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:
a) den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Åben innovation"
b) arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner
DA 13 DA
c) kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den
passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i
forbindelse med EIC's accelerator
d) udpegning af strategiske projektporteføljer
e) programforvalternes profil.
2. EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:
a) ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme
innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-
komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres
løsninger
b) eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som er indkredset i samarbejde med de
relevante tjenestegrene inden for Kommissionen, og som iværksættere støder på,
herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten
c) fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af
særprogrammet
d) afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.
EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC-komponenten. Det skal
handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent.
EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III,
afsnit 1.
3. EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas
innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det
bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at
øge EIC-brandets prestige.
Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af
ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad Kommissionen
finder mest hensigtsmæssigt, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise,
køn, alder og geografisk fordeling.
Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem
(medlemmer udnævnes hvert andet år).
4. EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig
ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet
til innovationsverdenen.
Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.
Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og
kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende
teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC, samarbejder med
Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde
administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.
5. Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter
undgås. EIC-udvalgets medlemmer forventes at efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder
deres hverv.
DA 14 DA
Artikel 11
Arbejdsprogrammer
1. Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede
arbejdsprogrammer. De udarbejdes efter en strategisk planlægningsproces som beskrevet i
bilag I til denne afgørelse.
Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat
til blandingsoperationer.
2. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer
til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:
a) EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel
7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3.
Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige
Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne
afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved
hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i
artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning
b) alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne",
MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til innovationsøkosystemer, deling af
topkvalitet og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse
med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
c) EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1,
litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
d) JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's
Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
3. Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram,
når det er relevant, indeholde:
a) en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion og mission, og en foreløbig tidsplan
for gennemførelsen
b) for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de
forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af
de samlede støtteberettigede omkostninger
c) det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning .....
[forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]
d) eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i
[forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].
DA 15 DA
Artikel 12
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg8
. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning
(EU) nr. 182/2011.
2. Udvalget holder møde i forskellige sammensætninger, jf. bilag II, alt efter hvilket emne der
skal drøftes.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
5. Hvis udtalelsen fra udvalget skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige
procedure uden noget resultat, hvis formanden træffer beslutning herom, eller et simpelt
flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af
udtalelsen.
6. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen
af særprogrammet som helhed, og oplyser rettidigt om alle aktiviteter, som foreslås eller får
tilskud under Horisont Europa, jf. bilag III.
KAPITEL III
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Ophævelse
Afgørelse nr. 2013/743/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 14
Overgangsbestemmelser
1. Denne afgørelse påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende
aktioner, indtil de afsluttes i henhold til direktiv 2013/743/EU, som fortsat finder anvendelse
på aktionerne frem til deres afslutning.
Hvis det er nødvendigt, varetages eventuelle tilbageværende opgaver for det udvalg, der er
nedsat ved afgørelse 2013/743/EU, af det udvalg, der er omhandlet i artikel 12 i nærværende
afgørelse.
2. Finansieringsrammen for særprogrammet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ
bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem særprogrammet og foranstaltninger
vedtaget i henhold til den forudgående afgørelse nr. 2013/743/EF.
8
Med henblik på at lette gennemførelsen af programmet vil Kommissionen i forbindelse med hvert møde i
programudvalget — som fastlagt på dagsordenen i overensstemmelse med sine retningslinjer — godtgøre
udgifterne til én repræsentant per medlemsstat og én ekspert/rådgiver per medlemsstat for de dagsordenspunkter,
hvor en medlemsstat har behov for særlig ekspertise.
DA 16 DA
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 17 DA
Arbejdsdokument til forberedelse af basisretsakterne for tiden efter 2020
Finansieringsoversigt
knyttet som bilag til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(-ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 18 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
01 – Forskning og innovation
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning9
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
– støtte til skabelse og udbredelse af ny viden, teknologier og løsninger på
globale udfordringer
– styrke virkningerne af forskning og innovation i udvikling, støtte og
gennemførelse af EU-politikker og udrulningen af innovative løsninger i
industrien og samfundet med henblik på tackling af globale udfordringer
– fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og
styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger
– optimere programmets levering af resultater.
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Forskning og innovation (FoI) er en meget vigtig del af et videnbaseret samfund, og
et område, hvor en stærk europæisk dimension kan tiltrække yderligere midler på
nationalt plan uden tegn på substitution. De FoI-projekter, som udvælges til at
modtage EU-støtte, udnytter typisk et højere niveau af europæisk eller internationalt
samarbejde og er så store, så omfattende og så komplekse, at de ikke ville blive til
noget, hvis de kun blev finansieret nationalt (83 % af EU's FoI-projekter ville ikke
være blevet til noget uden EU-støtte). I en verden med skærpet teknologisk
konkurrence vil manglende investeringer i FoI på EU-niveau resultere i en
9
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 19 DA
forringelse af EU's globale konkurrenceevne med forudsigelige økonomiske og
miljømæssige konsekvenser.
De særlige fordele ved EU-investeringer på området forskning og innovation er:
 at EU's konkurrenceevne fremmes ved oprettelsen af tværnationale og
tværfaglige netværk, værdikæder og markeder med positiv vidensdeling og
teknologioverførsel i hele EU med henblik på at forberede og lette
udbredelsen af nye produkter og tjenester (EU-finansierede FoI-teams har
40 % større sandsynlighed for at få tildelt støtte end teams, der ikke er
finansieret af EU, ligesom deres projekter er af højere kvalitet og
kommerciel værdi)
 at offentlige og private ressourcer og viden samles, hvorved der opnås
kritisk masse til at tackle globale udfordringer og få en førerposition i EU og
på verdensmarkederne (f.eks. er det kun ved tiltag på EU-plan, at
problemerne med et lille antal patienter ramt af sjældne sygdomme og
mangel på standardisering og data kan løses)
 at den videnskabelig ekspertise øges gennem EU-omspændende
konkurrence og samarbejde (EU-finansierede peer review-publikationer
citeres dobbelt så ofte som verdensgennemsnittet)
 at støtten til fremvæksten og udviklingen af banebrydende markedsskabende
innovationer (SMV'er, som støttes via EU FoI-finansiering, vokser hurtigere
end sammenlignelige SMV'er, der ikke modtager EU-finansiering) øges
 at EU's tiltrækningskraft som et sted for uddannelse, forskning, innovation
og forretning (EU-finansierede teams vokser hurtigere og tiltrækker dobbelt
så meget samarbejde med områder uden for EU) øges
 at der opnås en positiv strukturerende virkning på nationale forsknings- og
innovationsøkosystemer (Det Europæiske Forskningsråd er blevet et globalt
kraftcenter for topkvalitet, og der er foretaget nationale og institutionelle
ændringer, som skal støtte og tiltrække støttemodtagere)
 at der etableres en solid basis for politikudformning (f.eks. byggede arbejdet
i FN's Mellemstatslige Panel for Klimaændringer i vid udstrækning på EU-
finansieret forskning).
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
EU's rammeprogrammer har skabt betydelige og langvarige virkninger, hvilket
fremgår af flere på hinanden følgende evalueringer, siden EU påbegyndte sine
investeringer i FoI i 1984. Om end de europæiske forsknings- og
innovationsprogrammer har haft succes, kan der drages vigtige erfaringer fra
fortiden, interessenternes tilbagemeldinger og analytiske undersøgelser. Forskning,
innovation og uddannelse bør håndteres på mere koordineret vis og i sammenhæng
med andre politikker, og forskningsresultaterne bør formidles bedre og omsættes til
nye produkter, processer og tjenester. Interventionslogikken bag EU's
støtteprogrammer bør udvikles på mere fokuseret, konkret, detaljeret, inklusiv og
gennemsigtig vis. Adgangen til programmet skal forbedres, og der skal være øget
deltagelse fra nystartede virksomheder, SMV'er, industrien og ikke-EU-lande.
Overvågningen og evalueringen skal styrkes.
DA 20 DA
I meddelelsen om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 blev der fremhævet
adskillige områder, som kræver forbedring. Konklusionerne i midtvejsevalueringen
af Horisont 2020 var baseret på omfattende tilbagemeldinger fra interessenterne og
de strategiske henstillinger fra den uafhængige Gruppe på Højt Plan om
Maksimering af Virkningen af EU's FoI-programmer (Lamy-Gruppen på Højt Plan).
De kan sammenfattes som følger:
a. Fortsat forenkling
b. Støtte banebrydende innovation
c. Skabe større gennemslagskraft gennem opgaveorientering og inddragelse af
borgerne
d. Skabe større synergi med andre af EU's finansieringsprogrammer og EU-
politikker
e. Styrke det internationale samarbejde
f. Styrke åbenhed
g. Rationalisere finansieringsrammerne.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre
af Unionens finansieringsprogrammer, navnlig via ordninger med supplerende
finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i
rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering
af foranstaltninger.
En ikke-udtømmende liste over sådanne ordninger og finansieringsprogrammer
omfatter synergier med følgende programmer:
 Den fælles landbrugspolitik
 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
 Den Europæiske Socialfond (ESF)
 Programmet for det indre marked
 Det europæiske rumprogram
 Connecting Europe-faciliteten (CEF)
 Programmet for det digitale Europa
 Erasmus-programmet
 Det eksterne instrument
 InvestEU-fonden
 Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og
undervisningsprogram
DA 21 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–  Finansielle virkninger fra 1.1.2021 til 31.12.2027 for forpligtelsesbevillinger
og fra 1.1.2021 til 31.12.2033 for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)10
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et europæisk partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Gennemførelsen af aktiviteter under Horisont Europa vil følgende de hovedprincipper, der
blev fastsat for Horisont 2020, hvor en væsentlig del af det samlede Horisont Europa-budget
forventes at blive gennemført ved hjælp af særlige forvaltningsmetoder.
Det forventes, at Kommissionen fortsat vil kanalisere de fleste midler gennem
forvaltningsorganerne, mens supplerende foranstaltninger vil blive gennemført af EU-organer
eller andre organer, der har fået overdraget budgetgennemførelsesopgaver under indirekte
forvaltning, jf. artikel 185 og 187 i TEUF, og som er målrettet specifikke prioriteter.
10
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 22 DA
De typer af gennemførelsesorganer, som forventes at blive oprettet/forlænget for Horisont
Europa, er:
• Forvaltningsorganer
• Fællesforetagender (artikel 187 i TEUF)
• Offentlige-private partnerskaber (artikel 185 i TEUF)
• Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Der blive foretaget en vis rationalisering på partnerskabsniveau (som vil blive præsenteret
under den nye fælles betegnelse "europæiske partnerskaber"), hvor det primære fokus vil være
på at strømline den eksisterende struktur og antallet af eksisterende enheder og gøre
partnerskabslandskabet mere sammenhængende både internt (inden for rammeprogrammet)
og eksternt (bedre koordinering med andre EU-programmer og eksterne partnere). Denne
rationalisering vil dog ikke få indflydelse på de retlige former, der anvendes.
DA 23 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Indikatorer på kort, mellemlang og lang sigt er blevet fastsat på grundlag af en række
virkningsveje. Rapporteringsreglerne for deltagerne er blevet udformet med disse
indikatorer in mente, men også med den bevidste intention om at begrænse den
administrative byrde for deltagerne. Hvor det er muligt, vil data blive indsamlet fra
åbne kilder.
Alle data vedrørende forvaltningsprocesserne (ansøgninger, succesrater, tidsrum
frem til bevilling, typer af støttemodtagere osv.) vil blive indsamlet og opbevaret og
gjort tilgængelige i realtid via et særskilt datalager. Dette referencesystem (CORDA)
fungerer godt i dag og kan tilgås af medlemsstaterne og andre interesserede organer.
Der vil blive udarbejdet rapporter indeholdende oplysninger om
forvaltningsprocesserne (fra år et) og gradvist oplysninger om outputs og resultater.
Der er planlagt en midtvejs- og en slutevaluering.
Desuden vurderes JRC's direkte aktioner internt med en årlig intern evaluering og
eksternt gennem fagfællebedømmelse foretaget af en række eksperter på topniveau,
der er udvalgt i samråd med JRC's styrelsesråd.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Rammeprogrammet for forskning og innovation vil blive gennemført via direkte og
indirekte forvaltning. Der er ingen grundlæggende ændringer i forhold til Horisont
2020-rammeprogrammet. Yderligere forenklingforanstaltninger vil blive gennemført,
når det er muligt.
Under Horisont 2020 er der ved udgangen af februar 2018 modtaget 154 000 forslag
(med 537 000 individuelle ansøgninger), og der er underskrevet 18 000 kontrakter
(med 79 000 individuelle deltagelser). Til trods for den markante stigning i antallet af
forslag sammenlignet med det syvende rammeprogram, er 95 % af kontrakterne
blevet underskrevet inden for den i lovgivningen fastsatte frist på otte måneder. De
fælles IT-systemer og forretningsprocesser har sikret effektivitet på alle niveauer. Et
fælles støttecenter yder omkostningseffektive tjenester til alle Kommissionens
tjenestegrene, som er ansvarlige for gennemførelsen af de tidligere
rammeprogrammer, med driftsudgifter på omkring 0,7 % af udgifterne i 2017.
Validering af retlige enheder og organisering af projektevalueringer er blevet
centraliseret i Forvaltningsorganet for Forskning og giver stordriftsfordele samt
sørger for effektiv organisering af evalueringer.
Et mere snævert skøn af omkostningerne til kontrolsystemet (evaluering, udvælgelse,
projektforvaltning, forudgående og efterfølgende kontrol) ligger i 2017 på omkring
3-4 % for alle de af Kommissionens tjenestegrene, som er ansvarlige for
gennemførelsen af de tidligere rammeprogrammer, (herunder omkostninger i
forbindelse med forvaltningen af det syvende rammeprogram og Horisont 2020). Det
betragtes som rimelige omkostninger på baggrund af den indsats, der er nødvendig
for at sikre, at målsætningerne nås, og antallet af transaktioner.
DA 24 DA
Denne kontrolstrategi er baseret på:
- procedurer for udvælgelse af bedste projekter og omsætninger af dem til retsakter
- projektledelse og kontraktforvaltning i hele det enkelte projekts løbetid
- forudgående kontrol af alle krav
- attester for udgiftsopgørelser over en vis tærskel og attester for metode til beregning
af enhedsomkostninger eller forudgående evalueringer af store
forskningsinfrastrukturer på frivillig basis
- efterfølgende revisioner (repræsentative og risikobaserede) af et udsnit af krav
- videnskabelig evaluering af projektresultater.
De første indikationer fra revisionerne i forbindelse med Horisont 2020 er, at
fejlprocenten er fastholdt et godt stykke inden for det forventede område (se afsnit
2.2.2). Det viser, at selv om programmet fortsat kan udvikles, så har de allerede
indførte forenklingsforanstaltninger vist sig at være effektive.
Hvad angår indirekte forvaltning vil Kommissionen gøre brug af følgende organer til
gennemførelse af budgettet der, hvor det er hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt
og giver en udtalt løftestangseffekt:
- Institutionaliserede europæiske partnerskaber (artikel 185 og 187 i TEUF).
Disse organer er genstand for regelmæssige evalueringer for at sikre, at de fortsat er
relevante for programmets målsætninger. Der er eller vil blive udviklet
kontrolstrategier for overvågning af organer, som drives under indirekte forvaltning.
Hvad angår direkte forvaltning vil Kommissionen fortsat i vid udstrækning forlade
sig på de forvaltningsorganer, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr.
58/2003. Uddelegering af aktiviteter til forvaltningsorganerne er genstand for en
obligatorisk uafhængig forudgående cost-benefit-analyse, og forvaltningsorganerne
er underkastet regelmæssige evalueringer foretaget af eksterne eksperter. I
ovennævnte cost-benefit-analyse vil der også blive taget højde for omkostningerne til
kontrol og tilsyn. Midtvejsevalueringer foretaget i 2012 og 2015 bekræfter
forvaltningsorganernes store effektivitet og merværdi for programmets
gennemførelse.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Den grundlæggende finansieringsmodel har indtil videre været refusion af
støtteberettigede omkostninger. Som Revisionsretten for Den Europæiske Union
konsekvent — og senest i sin årsrapport for 2016 — har fremhævet, er den "største
risiko med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed er, at modtagerne anmelder
ikke-støtteberettigede omkostninger, og at dette ikke opdages eller korrigeres [...].
Denne risiko er særlig høj for syvende forskningsrammeprogram, som har komplekse
regler for støtteberettigelse, som ofte fejlfortolkes af støttemodtagerne (navnlig dem,
der er mindre fortrolige med reglerne, f.eks. SMV'er, førstegangsdeltagere og ikke-
EU-enheder)."
Domstolen anerkendte værdien af de forenklinger, der er foretaget i Horisont 2020. I
sin årsrapport for 2016 anbefalede den dog større brug af forenklede
omkostningsmodeller. Sådanne modeller anvendes allerede i dele af programmet
eller til særlige typer af udgifter.
DA 25 DA
For tilskud var den anslåede repræsentative fejlprocent for det syvende
rammeprogram på 5 % med en "tilbageværende" fejlprocent på omkring 3 % efter
indregning af alle inddrevne beløb og korrektioner, der er blevet eller vil blive
gennemført. Fejlprocenterne var imidlertid lavere i de dele af programmet, hvor det i
videre udstrækning var muligt at avende forenklede omkostningsmodeller, og/eller
hvor en lille og stabil gruppe af støttemodtagere var involveret. Der var bl.a. tale om
tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter.
De første resultater for Horisont 2020 tyder på en repræsentativ fejlprocent på
omkring 3 % med en tilbageværende fejlprocent på mindre end 2,5 %. Det bør dog
bemærkes, at dette er et tidligt skøn, som skal anvendes med forsigtighed, da tallet
muligvis kan stige til 3-4 % (i sit forslag om Horisont 2020 forventede
Kommissionen en fejlprocent på 3,5 %, om end der her ikke blev taget højde for de
forskellige yderligere komplekse forhold, der blev tilføjet i løbet af
lovgivningsprocessen). Den tilbageværende fejlprocent bør forblive et stykke under
3 %. Det er for tidligt at sige, om en fejlprocent på 2 % bliver nået. Kommissionen
mener fortsat, at fejlprocenterne for tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd og
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne vil forblive under 2 %.
Nogle fejl opstår, fordi støttemodtagerne ikke forstår reglerne. Disse fejl kan undgås
gennem forenkling, selv om der altid vil være en vis grad af kompleksitet. Andre fejl
opstår, fordi støttemodtagerne ikke følger reglerne. Skønt dette sker i et fåtal af
sager, vil en forenkling af de gældende regler ikke løse problemet.
En analyse af fejlprocenterne11
for de revisioner, der indtil videre er gennemført for
Horisont 2020, viser, at:
- Omkring 63 % af fejlene vedrører fejl i opkrævning af personaleomkostninger. De
almindelige problemer, der er konstateret, vedrører ukorrekt beregning af produktive
timer, ukorrekte satser eller ukorrekt antal bogførte timer.
- Omkring 22 % af fejlene vedrører andre direkte omkostninger (ikke personale).
Den mest almindelige fejl, der er konstateret, er manglen på direkte måling af
omkostninger.
- Omkring 6 % af fejlene vedrører omkostninger i forbindelse med underentrepriser,
4 % vedrører rejseomkostninger og 5 % vedrører andre kategorier. Bemærk, at fejl
vedrørende indirekte omkostninger, som udgør 28 % af fejlene i det syvende
rammeprogram, er blevet reduceret til næsten nul takket være indførelsen af en fast
takst til dækning af indirekte omkostninger.
De fejl, der er konstateret i forbindelse med revisionerne af Horisont 2020, viser, at
visse af disse fejl kan undgås ved forenkling og undgåelse af unødige formaliteter i
reglerne. Der er allerede foretaget visse ændringer i Horisont 2020 (f.eks. nye regler
for intern fakturering og yderligere vederlag), og andre vil blive foretaget i Horisont
Europa, hvor det er muligt. Imidlertid vil sådanne ændringer nu have begrænset
effekt på fejlprocenten og generelt kun være med til at afbøde mindre fejl.
Bredere anvendelse af forenklede omkostningsmodeller såsom faste beløb og
enhedsomkostninger vil sammen med en forenkling af reglerne bidrage til at
nedbringe Horisont 2020's fejlprocent, som for Horisont Europa anslås at ligge på et
repræsentativt grundlag på 3-4 %. Det underliggende problem med fejl i en
11
% af værdien i euro versus alle justeringer af direkte omkostninger
DA 26 DA
finansieringsmetode, som er baseret på refusion af støtteberettigede omkostninger,
eksisterer dog fortsat. I sådant et system kan den repræsentative fejlprocent reduceres
til 2,5-3,5 %, hvor den tilbageværende fejlprocent efter korrektioner forventes at
ligge på omkring (men ikke nødvendigvis under) 2 %.
Med Horisont 2020 blev der indført finansiering i form af faste beløb til ordningen
SMV'er i fase 1 (en betaling på 50 000 EUR ved levering af et tilfredsstillende
videnskabeligt resultat), og via EIC's VIF'er til finansiering af institutionelle
omkostninger i forbindelse med EIC's Der kræves ikke yderligere begrundelse for
disse betalinger i form af fakturaer, timeregnskaber, kvitteringer osv. Der er ingen
finansielle fejl.
Finansiering i form af udbetaling af faste beløb blev foreslået for Horisont 2020, men
det blev betragtet som upassende eller forhastet. Ikke desto mindre gennemfører
Kommissionen i arbejdsprogrammet for 2018 pilotordninger, som er baseret på
finansiering i form af udbetaling af faste beløb. Den har samtidig gjort en række
kommunikationstiltag for at imødekomme interessenternes betænkeligheder ved
denne form for finansiering.
Pilotordningen skal evalueres, især for at se, om alle programmets målsætninger —
og ikke blot en nedbringelse af fejlprocenten — nås. Bredere anvendelse af
finansiering med faste satser vil dog klart reducere fejlprocenten. Det vil imidlertid
flytte risiciene til andre faser i det interne kontrolsystem, hvorved det vil blive
vigtigere at evaluere og vurdere resultaterne.
Forslaget om Horisont Europa gør det muligt for Kommissionen at anvende
finansieringsmodellen med udbetalinger i faste beløb, og Kommissionen har til
hensigt at anvende denne finansieringsmodel mere bredt. Det er dog for tidligt at
sige, i hvor vid udstrækning den kan bruges. Det vil afhænge af resultaterne fra
pilotordningerne, som er på trapperne.
Antallet af involverede transaktioner betyder, at omfattende systematisk forudgående
kontrol vil blive meget dyr. Den eksisterende kontrolstrategi forlader sig derfor på
risikobaserede forudgående kontroller og efterfølgende kontroller for at vurdere
omfanget af fejl samt konstatere og inddrive ikke-støtteberettigede beløb. Da
fejlprocenterne er blevet inden for det fastsatte interval, bliver kontrolstrategien ansat
som værende effektiv. Visse aspekter vil blive udviklet videre, bl.a. inkludering af
revision af systemer og processer, men der foreslås ikke nogen radikale ændringer.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Et mere snævert skøn af omkostningerne til kontrolsystemet (evaluering, udvælgelse,
projektforvaltning, forudgående og efterfølgende kontrol) ligger i 2017 på omkring
3-4 % for alle de af Kommissionens tjenestegrene, som er ansvarlige for
gennemførelsen af de tidligere rammeprogrammer, (herunder omkostninger i
forbindelse med forvaltningen af det syvende rammeprogram og Horisont 2020). Det
betragtes som rimelige omkostninger på baggrund af den indsats, der er nødvendig
for at sikre, at målsætningerne nås, og antallet af transaktioner.
Den forventede fejlprocent for betalinger af tilskud under en finansieringsmodel, der
er baseret på refusion af ikke-støtteberettigede omkostninger, er 2,5-3,5 %. Risikoen
for fejl ved afslutning (efter virkningen af kontroller og korrektioner) er omkring
(men ikke nødvendigvis under) 2 %.
DA 27 DA
Den forventede risiko ved tilskud under en finansieringsmodel, der er baseret på
udbetaling af faste beløb, er tæt på 0 % (ved betaling og ved afslutning).
De generelle forventninger til fejlprocenterne vil afhænge af balancen mellem de to
finansieringsmetoder (refusion af støtteberettigede omkostninger og faste beløb).
Kommissionen har til hensigt at anvende finansieringsmodellen med faste beløb,
hvor det er hensigtsmæssigt. Den primære drivkraft for anvendelse af finansiering i
form af faste beløb skal dog ikke være nedbringelse af fejlprocenten, men derimod
opnåelse af alle programmets målsætninger.
Dette scenarie er baseret på formodningen om, at forenklingsforanstaltningerne ikke
bliver ændret i væsentligt omfang i beslutningsprocessen.
Bemærkning: Dette afsnit gælder kun tilskudsforvaltningen (i de forskellige
forvaltningsmetoder); for administrative og operationelle udgifter, der gennemføres
gennem offentlige indkøbsprocesser, bør fejlrisikoen ved betaling og afslutning ligge
på under 2 %.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Tjenesterne med ansvar for gennemførelsen af forsknings- og innovationsbudgettet
ønsker at bekæmpe svig i alle faser af tilskudsforvaltningsprocessen. De har udviklet
og gennemfører strategier mod svig, herunder udvidet brug af
efterretningsoplysninger, navnlig ved brug af avancerede IT-værktøjer, samt
uddannelse og information til personalet. Denne indsats vil blive videreført. Generelt
bør de foreslåede foranstaltninger have en positiv indvirkning på bekæmpelsen af
svig, navnlig det større fokus på risikobaseret revision og styrket videnskabelig
evaluering og kontrol.
Den nuværende strategi for bekæmpelse af svig, der bruges af de af Kommissionens
tjenestegrene, som er ansvarlige for gennemførelsen af de tidligere
rammeprogrammer, dækker tilskud, såvel som strategier for bekæmpelse af svig
vedrørende andre udgifter, og vil blive ajourført efter revisionen af Kommissionen
strategi for bekæmpelse af svig i 2018. Den vil også omfatte risici forbundet med
finansiering i form af faste beløb, der indebærer andre risici, som der skal tages højde
for.
Det skal understreges, at omfanget af konstateret svig har været meget begrænset i
forhold til de samlede udgifter, men generaldirektoraterne med ansvar for
gennemførelsen af forskningsbudgettet er ikke desto mindre fortsat opsat på at
bekæmpe det.
Lovgivningen vil sikre, at revisioner og kontroller på stedet kan foretages af
Kommissionens tjenestegrene, herunder OLAF, under anvendelse af de
standardbestemmelser, som OLAF anbefaler.
DA 28 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
12 Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsområde 1 Det indre marked,
innovation og det digitale område
OB/IOB
13
fra
EFTA-
lande
14
fra
kandidatlan
de
15
fra tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
H1
01.010101 Udgifter til tjenestemænd
og midlertidigt ansatte inden for
forsknings- og
innovationsprogrammer — Horisont
Europa
01.010102 Eksternt personale, der
gennemfører forsknings- og
innovationsprogrammer — Horisont
Europa
01.010103 Andre forvaltningsudgifter
til forsknings- og
innovationsprogrammer — Horisont
Europa
01.0201 Åben videnskab
01.0202 Globale udfordringer og
industriel konkurrenceevne
01.0203 Åben innovation
01.0204 Styrkelse af det europæiske
forskningsrum
IOB
OB
JA JA JA NEJ
12
De anslåede finansielle virkninger ved de operationelle udgifter præsenteres på budgetartikelniveau for
de fire dele af programmet. En yderligere opdeling af budgettet, som er baseret på strategisk
planlægning, kan fremlægges som del af de årlige budgetprocedurer.
13
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
14
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
15
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 29 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1 Det indre marked, innovation og det digitale område
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Efter 2027 I ALT
Aktionsbevillinger
Forpligtelser (1)
11 825,394 12 064,784 12 307,891 12 556,625 12 812,890 13 070,006 13 336,556
87 974,145
Betalinger (2)
2 787,096 6 858,177 8 316,885 10 284,251 11 653,515 12 675,793 13 334,400 22 064,028
87 974,145
01 02 01 Åben videnskab
Forpligtelser (1a) 3 308,230 3 375,270 3 443,480 3 513,155 3 584,895 3 656,900 3 731,270 24 613,200
Betalinger (2a) 779 708 1 918,658 2 326,884 2 877,379 3 260,516 3 546,602 3 730,666 6 172,787 24 613,200
01 02 02 Globale udfordringer og industriel
konkurrenceevne
Forpligtelser (1b) 6 516,841 6 648,652 6 782,307 6 919,237 7 060,382 7 201,957 7 349,169 48 478,545
Betalinger (2b) 1 535,937 3 779,399 4 583,050 5 667,062 6 421,523 6 984,734 7 347,981 12 158,860 48 478,545
01 02 03 Åben innovation
Forpligtelser (1c) 1 731,049 1 766,131 1 801,820 1 838,279 1 875,818 1 913,494 1 952,410 12 879,000
Betalinger (2c) 407,986 1 003,950 1 217,555 1 505,605 1 706,084 1 855,780 1 952,094 3 229,946 12 879,000
01 02 04 Styrkelse af det europæiske
forskningsrum
Forpligtelser (1d) 269,274 274,731 280,283 285,955 291,794 297,655 303,708 2 003,400
Betalinger (2d) 63,465 156,170 189,398 234,206 265,391 288,677 303,659 502,436 2 003,400
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet16
Forpligtelser =
betalinger
(3) 823,606 840,216 857,109 874,375 892,110 909,994 928,444 6 125,855
01 01 01 01 Udgifter til tjenestemænd og
midlertidigt ansatte, som gennemfører
forsknings- og innovationsprogrammer —
Horisont Europa
Forpligtelser =
betalinger
(3) 332,455 341,797 351,421 361,335 371,548 382,070 392,912 2 533,539
16
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 30 DA
01 01 01 02 Eksternt personale, der gennemfører
forsknings- og innovationsprogrammer —
Horisont Europa
Forpligtelser =
betalinger
(3) 68,862 70,239 71,643 73,076 74,538 76,029 77,549 511,937
01 01 01 03 Andre forvaltningsudgifter til
forsknings- og innovationsprogrammer —
Horisont Europa
Forpligtelser =
betalinger
(3) 422,289 428,181 434,044 439,964 446,024 451,895 457,982 3 080,380
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen
for programmet I ALT
Forpligtelser =1+3 12 649,000 12 905,000 13 165,000 13 431,000 13 705,000 13 980,000 14 265,000 94 100,000
Betalinger =2+3 3 610,702 7 698,393 9 173,995 11 158,626 12 545,625 13 585,787 14 262,844 22 064,028 94 100,000
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige
UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 12 649,000 12 905,000 13 165,000 13 431,000 13 705,000 13 980,000 14 265,000 94 100,000
Betalinger 3 610,702 7 698,393 9 173,995 11 158,626 12 545,625 13 585,787 14 262,844 22 064,028 94 100,000
DA 31 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
7
17
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
18 401,317 412,035 423,065 434,411 446,086 458,099 470,462 3 045,475
Andre udgifter
af administrativ art
19 422,289 428,181 434,044 439,964 446,024 451,895 457,982 3 080,380
Subtotaluden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
823,606 840,216 857,109 874,375 892,110 909,994 928,444 6 125,855
I ALT 823,606 840,216 857,109 874,375 892,110 909,994 928,444 6 125,855
Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til
forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som
17
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
18
Disse tal omfatter kun autoriserede ansatte i generaldirektoraterne i 2020 og omfatter ikke det
personale, der vil være brug for i forvaltningsorganerne, de fælles foretagender og andre
decentraliserede organer, såvel som yderligere personale, der aflønnes over bidragene fra fremtidigt
associerede lande.
19
Disse tal repræsenterer de anslåede maksimumudgifter til administration, der er nødvendigt for
gennemførelsen af retsgrundlaget. Disse tal omfatter også de subsidier, som forvaltningsorganerne har
brug for (herunder personaleudgifter) til gennemførelse af Horisont Europa. Beløbene vil i den
forbindelse blive justeret som følge af den påregnede eksternaliseringsprocedure.
DA 32 DA
tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
I delegationer
Forskning 2620 2620 2620 2620 2620 2620 2620
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JED
20 21
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
22
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning 1184 1184 1184 1184 1184 1184 1184
Andet (skal angives)
I ALT 3804 3804 3804 3804 3804 3804 3804
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Samtlige tjenestemænd og midlertidigt ansatte vil bidrage til målene for Horisont Europa
gennem hele processen, fra udarbejdelsen af arbejdsprogrammet til den endelig
formidling af resultater i perioden 2021-2027.
Eksternt personale Alt eksternt personale vil bistå tjenestemænd og midlertidigt ansatte med at bidrage til
målene for Horisont Europa gennem hele processen, fra udarbejdelsen af
arbejdsprogrammet til den endelig formidling af resultater i perioden 2021-2027.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
20
Disse tal omfatter kun autoriserede ansatte i generaldirektoraterne i 2020 og omfatter ikke det
personale, der vil være brug for i forvaltningsorganerne, de fælles foretagender og andre
decentraliserede organer, såvel som yderligere personale, der aflønnes over bidragene fra fremtidigt
associerede lande.
21
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
22
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 33 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
23 p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Konto 6011
Konto 6012
Konto 6013
Konto 6031
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
01.02XX Bevillinger hidrørende fra tredjeparters deltagelse
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
Tredjelande kan bidrage til finansiering af programmet via associeringsaftaler. I
betingelserne for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang, som vil blive fastsat i
associeringsaftaler med hvert land, sikres det, at eventuelle betydelige skævheder
automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede
lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til
omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning.
23
De bilaterale associeringsaftaler ligger ikke fast endnu. Bidrag fra associerede lande vil komme oveni
de beløb, der fremgår af denne finansieringsoversigt.
DA 34 DA


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2018
COM(2018) 436 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for
forskning og innovation
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0436
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
PROGRAMMETS AKTIVITETER
FØLGENDE FINDER ANVENDELSE VED GENNEMFØRELSEN AF PROGRAMMET
STRATEGISK PLANLÆGNING
Flerårig strategisk planlægning vil sørge for, at Horisont Europas målsætninger på
programniveau vil blive gennemført på integreret vis. En sådan planlægning vil sætte fokus på
programmets overordnede virkning og sammenhæng mellem dets forskellige søjler såvel som
synergi med andre EU-programmer og støtte til og fra andre EU-politikker.
Den strategiske planlægning vil fremme et stærkt engagement blandt borgere og
civilsamfundsorganisationer på alle forsknings- og innovationsstadier, fælles tilvejebringelse
af viden, effektiv fremme af lighed mellem kønnene, herunder integrering af kønsaspektet i
forsknings- og innovationsindholdet, og sørge for overholdelse og fremme af de højeste
standarder for etik og integritet.
Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder
missioner under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og om hvilke
typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.
Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles
målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede
retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres
anvendelse) og missionsområder.
Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de
berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i
medlemsstaterne. I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget
højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og
innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for
fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante
eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau.
Den strategiske planlægning vil fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-
programmer, herunder Euratomprogrammet, og vil således fungere som referencepunkt for
forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU-budgettet og ikke-
finansieringsinstrumenter. Det vil også fremme hurtigere formidling og udbredelse af
forsknings- og innovationsresultater og forebygge dobbeltarbejde og overlapninger mellem
finansieringsmulighederne. Den vil udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters
direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under tiltaget, knyttes sammen,
herunder anvendelse af resultater til gavn for politikken.
DA 2 DA
En strategisk plan vil fastlægge en flerårig strategi for udviklingen af arbejdsprogrammets
indhold (som defineret i artikel 11), idet der bibeholdes tilstrækkelig fleksibilitet til hurtig
reaktion på uforudsete muligheder og kriser. Eftersom Horisont Europa er syvårigt program,
kan programmets økonomiske, samfundsmæssige og politiske sammenhæng ændre sig
væsentligt i løbet af dets levetid. Horisont Europa skal hurtigt kunne tilpasse sig disse
ændringer. Der vil derfor være mulighed for at inddrage støtte til aktiviteter, der ligger uden
for nedenstående beskrivelser, hvis dette begrundes behørigt med en væsentlig udvikling,
politiske behov eller krisesituationer, f.eks. som reaktion på alvorlige sundhedstrusler i
forbindelse med eksempelvis epidemier.
I gennemførelsen af Horisont Europa vil der være særligt fokus på at sikre en afbalanceret og
bred tilgang til forskning og innovation, som ikke kun er begrænset til udvikling af nye
produkter, processer og tjenester på grundlag af videnskabelig og teknologisk viden og
gennembrud, men som også omfatter anvendelse af eksisterende teknologier i nye
applikationer, løbende forbedringer samt ikke-teknologisk og samfundsmæssig innovation. En
systemisk, tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation vil
sikre, at det er muligt at tackle udfordringer og bane vejen for nye konkurrencedygtige
virksomheder og industrier, fremme konkurrencen, stimulere private investeringer og
bibeholde lige vilkår i det indre marked.
Under søjlerne "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og "Åben innovation"
vil forskning og innovation blive suppleret med aktiviteter, som finder sted tæt på
slutbrugerne og markedet såsom demonstration, pilotprojekter eller proof of concept,
hvorimod markedsføringsaktiviteter, som går videre end forsknings- og innovationsfasen, er
udelukket. Der vil også blive ydet støtte til aktiviteter på efterspørgselssiden for at
fremskynde ibrugtagning og udbredelse af en bred vifte af innovationer. Der vil blive lagt
vægt på ikkebindende indkaldelser af forslag.
Under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", som bygger på
erfaringerne fra Horisont 2020, vil samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber blive
fuldt ud integreret i alle klynger, herunder i de særlige aktiviteter. Marine og maritime
forsknings- og innovationsaktiviteter vil ligeledes blive gennemført på strategisk og integreret
vis i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik, den fælles fiskeripolitik og
internationale forpligtelser.
De "FET-flagskibe", som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye
program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere "FET-flagskibe"
under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og
fremspirende teknologier.
Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og
de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den
systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering
efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.
Mens Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) fokus på
innovationsøkosystemer gør, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Åben
innovation", vil EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF) via den strategiske
DA 3 DA
planlægningsproces blive tilpasset søjlen "Globale udfordringer og industriel
konkurrenceevne".
FORMIDLING OG KOMMUNIKATION
Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige
publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning
af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder
gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt
borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden,
civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den
forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.
Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle
ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).
Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i
forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med
støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og
innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og
innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker,
databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier.
Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og
resultater til samfundet som helhed.
UDNYTTELSE OG MARKEDSUDBREDELSE
Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den
viden, der genereres med Horisont Europa. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod
markedsudbredelse og øge programmets virkning.
Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets
forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den
genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse,
offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske
beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden inden for rammerne af et
internationalt samarbejde af hidtil uset omfang vil der opnås større virkninger. Partnere fra
hele verden vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne
til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt
konkurrenceevne.
DA 4 DA
En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale samfundsmæssige
udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter,
ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger.
ARBEJDSMETODER I FORBINDELSE MED EVALUERING
Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger
programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at
bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.
Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå
interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen.
Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan
undtagelsesvist, og når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter
og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for
hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet
træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre
evalueringsprocessens integritet. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse
hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Evalueringsudvalget vil
tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.
DA 5 DA
SØJLE I
ÅBEN VIDENSKAB
Søgen efter gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden, de faciliteter i
verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og
videninfrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og
dele viden samt en tilstrækkelig masse af fremragende forskere er omdrejningspunktet for alle
former for økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt.
Åben og fremragende videnskab er uløseligt forbundet med verdensførende innovation.
Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift er blevet udpeget som de vigtigste drivkræfter
for vækst i produktivitet, konkurrenceevne, rigdom, bæredygtig udvikling og social fremgang.
Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors
videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.
Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige
forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet
forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de færdigheder,
knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem
hvilke den nyeste viden overføres.
Europæisk videnskab og europæiske forskere har været og vil altid være på forkant på mange
områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er rigeligt med beviser på, at lige så
hurtigt som forskningen skrider fremad, lige så hurtigt vokser antallet af lande, der ønsker at
være blandt de bedste. USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af
økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt
alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt, at investeringer i forskning giver et stort og
rigeligt udbytte.
DA 6 DA
1. DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRÅD (EFR)
1.1. Baggrund
Om end EU udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden, er den i bund og
grund "masseproducent" af viden, og i forhold til Unionens størrelse er der relativt få
ekspertisecentre, der skiller sig ud på verdensplan, og store områder med gennemsnitlige og
dårlige resultater. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, har EU fortsat
tendens til at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort
antal forskere og forskningsinstitutioner. En anden udfordring er, at den offentlige sektor i
mange EU-lande stadig ikke tilbyder de bedste forskere tilstrækkeligt attraktive forhold. Disse
faktorer gør Europa mindre attraktivt i forhold til andre regioner i den globale konkurrence
om videnskabeligt talent.
Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere
multipolær som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres
videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens
udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013.
EFR støtter de bedste forskere med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende
forskning med høj risiko og høj gevinst. EFR fungerer selvstændigt og består af forskellige
forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé samt relevant
sagkundskab. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national
ordning ville kunne, og kan styrke topkvaliteten gennem måden, hvorpå de bedste forskere og
de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.
Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt
i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige og
teknologiske resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye
idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering
af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til
at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de
forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af
EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør
den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og
arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen
mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest
attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative
styrker og svagheder og gennemføre reformer.
Kløften mellem USA og EU-landene, når det drejer sig om resultater på forskningsområdet, er
blevet mindre i de ti år, der er gået, siden EFR blev oprettet. EFR finansierer en relativt lille
procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel en uforholdsmæssigt stor
videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af
EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter.
EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største
forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på
mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der
DA 7 DA
vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i
et betydeligt antal patenter.
Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine
indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og
virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og
store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører, er ligeledes i høj grad
tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af
alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
Der er også allerede bevis på de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer,
uddannelse af højtkvalificerede postdoc'er og ph.d.'er, europæisk forsknings øgede globale
synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt.
Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af
topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en mere
præcis indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det
gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet
og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.
1.2. Interventionsområder
1.2.1. Frontlinjeforskning
Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med
videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og forskningsresultater med store
samfundsmæssige og økonomiske virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål
for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre
EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar
forbedring af EU's andel af de mest citerede publikationer i verden og mod en betydelig
stigning i det antal fremragende forskere fra lande uden for Europa, som det støtter. Støtten
fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig
topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-
princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.
Hovedlinjer
– Langsigtet finansiering for at støtte fremragende forskere og deres forskningshold, så
de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst
– Bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til
uafhængighed og konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram
– Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden med potentiale til at skabe
banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale
innovationspotentiale ved finansieret forskning
– Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som
finansierer forskning, med henblik på at støtte fremragende forskere
– Øge EFR-programmernes synlighed.
DA 8 DA
1.3. Gennemførelse
1.3.1. Det Videnskabelige Råd
Det Videnskabelige Råd er garant for kvaliteten af aktiviteter set fra et videnskabeligt
perspektiv og har fuld bemyndigelse over beslutningerne om, hvilken type forskning, der skal
finansieres.
I forbindelse med gennemførelse af rammeprogrammet og med henblik på at udføre sine
opgaver i henhold til artikel 7 vil Det Videnskabelige Råd:
(1) Videnskabelig strategi:
– fastlægge den overordnede videnskabelige strategi for EFR på baggrund af de
videnskabelige muligheder og de europæiske videnskabelige behov
– fastlægge arbejdsprogrammet og udvikle EFR's blanding af
støtteforanstaltninger i tråd med dets videnskabelige strategi
– fastlægge de nødvendige internationale samarbejdsinitiativer i
overensstemmelse med den videnskabelige strategi, herunder
outreachaktiviteter, for at gøre EFR mere synlig for de bedste forskere fra
resten af verden.
(2) Videnskabelig forvaltning, tilsyn og kvalitetskontrol:
– sikre et peer reviewsystem i verdensklasse, der bygger på en fuldt ud
transparent, retfærdig og upartisk behandling af forslag, ved at anlægge en
synsvinkel om gennemførelse og forvaltning af forslagsindkaldelser,
evalueringskriterier, peer review-processer, herunder udvælgelse af eksperter
og metoder til peer review og evaluering af forslag samt de nødvendige
gennemførelsesregler og retningslinjer, på basis af hvilke det forslag, der skal
finansieres, fastlægges under Det Videnskabelige Råds tilsyn
– fremsætte forslag om udpegelse af eksperter, når det drejer sig om EFR's
frontlinjeforskningsaktioner
– sikre, at EFR's tilskud forvaltes efter enkle, gennemsigtige procedurer, som
bevarer fokus på topkvalitet, støtter initiativ og kombinerer fleksibilitet med
ansvarlighed ved konstant at overvåge kvaliteten af aktiviteterne og deres
gennemførelse
– revidere og vurdere EFR's resultater og kvaliteten og virkningen af den
forskning, som finansieres af EFR, samt fremsætte anbefalinger om
korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag
– afgive indstillinger om ethvert andet forhold, der påvirker resultaterne og
virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning.
(3) Kommunikation og formidling:
– højne EFR's globale profil og synlighed ved at udføre kommunikations- og
oplysningsaktiviteter, herunder videnskabelige konferencer, med henblik på at
fremme EFR's aktiviteter og fremskridt og resultaterne af de projekter, der
DA 9 DA
finansieres af EFR, hos forskersamfundet, centrale interessenter og den brede
offentlighed
– om nødvendigt konsultere det videnskabelige, tekniske og akademiske
forskermiljø, regionale og nationale organer, som finansierer forskning, samt
andre interessenter.
– regelmæssigt aflægge beretning til Kommissionen om dets egne aktiviteter.
Det Videnskabelige Råds medlemmer godtgøres for de opgaver, de udfører, i form af et
honorar og, hvis det er relevant, godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.
EFR's formand bor i Bruxelles i embedsperioden og bruger det meste af sin arbejdstid1
på
EFR-anliggender. Han/hun aflønnes på niveau med Kommissionens topembedsmænd, og den
specifikke gennemførelsesstruktur yder den bistand, som er nødvendig for, at han/hun kan
varetage sine opgaver.
Det Videnskabelige Råd vælger blandt sine medlemmer tre næstformænd, som bistår
formanden med dennes repræsentative og organisatoriske opgaver. De kan også føre titlen
næstformand for EFR.
Der stilles støtte til rådighed, som sikrer, at de tre næstformænd har tilstrækkelig lokal
administrativ bistand på deres egne institutter.
1.3.2. Specifik gennemførelsesstruktur
Den specifikke gennemførelsesstruktur får ansvaret for alle aspekter af den administrative
iværksættelse og gennemførelse af programmet, således som fastlagt i EFR's arbejdsprogram.
Den skal navnlig gennemføre evalueringsprocedurerne samt peer review- og
udvælgelsesprocessen efter de principper, som Det Videnskabelige Råd fastlægger, og
varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten. Den specifikke
gennemførelsesstruktur vil støtte Det Videnskabelige Råd i udførelsen af alle dets opgaver i
henhold til ovenstående, herunder udviklingen af dets videnskabelige strategi, dets
overvågning af operationerne og dets revision og vurdering af EFR's resultater såvel som dets
oplysnings- og kommunikationsaktiviteter, give det adgang til de nødvendige dokumenter og
data, som den råder over, samt underrette Det Videnskabelige Råd om sine aktiviteter.
For at sikre en effektiv kontakt med den specifikke gennemførelsesstruktur om strategi- og
driftsspørgsmål holder ledelsen i Det Videnskabelige Råd og direktøren for den specifikke
gennemførelsesstruktur regelmæssige samordningsmøder.
Ledelsen af EFR vil blive varetaget af personale, der ansættes til formålet, herunder om
nødvendigt tjenestemænd fra EU-institutionerne, og dækker kun det faktiske
administrationsbehov med henblik på at sikre den stabilitet og kontinuitet, der er nødvendig
for en effektiv administration.
1
I princippet mindst 80 %.
DA 10 DA
1.3.3. Kommissionens rolle
For at opfylde sine forpligtelser, jf. artikel 6, 7 og 8, skal Kommissionen i overensstemmelse
med sine budgetgennemførelsesforpligtelser:
– sikre kontinuiteten i og fornyelsen af Det Videnskabelige Råd og understøtte et
stående indstillingsudvalg, som indstiller kommende medlemmer til Det
Videnskabelige Råd
– sikre kontinuiteten i den specifikke gennemførelsesstruktur og uddelegere opgaver
og ansvarsområder til denne under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds
holdninger
– sikre, at den specifikke gennemførelsesstruktur varetager alle sine opgaver og
ansvarsområder
– udpege direktøren og medlemmerne af ledelsen i den specifikke
gennemførelsesstruktur under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger
– sikre rettidig vedtagelse af arbejdsprogrammet, holdningerne til
gennemførelsesmetoderne og de nødvendige gennemførelsesregler, herunder EFR's
udbudsbetingelser og standardtilskudsaftale under hensyntagen til Det
Videnskabelige Råds holdninger
– jævnligt underrette og rådføre sig med programudvalget om gennemførelsen af
EFR's aktiviteter
– som ansvarlig for den overordnede gennemførelse af rammeprogrammet for
forskning overvåge den specifikke gennemførelsesstruktur.
DA 11 DA
2. MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIVITETER (MSCA)
2.1. Baggrund
Europa har brug for højt kvalificeret og modstandsdygtig menneskelig kapital inden for
forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på fremtidige
udfordringer såsom de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet
skal forskerne være mobile, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer
og fagområder med den rette kombination af færdigheder, så de kan tackle samfundsmæssige
udfordringer og støtte innovationen.
Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 millioner forskere, som arbejder på
tusindvis af universiteter og forskningscentre og hos verdensførende virksomheder. Det anslås
imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden
2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er
særlig akut i den ikke-akademiske sektor. EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge
kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde
sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer
tilbage til Europa. For at udbrede ekspertise i bredere forstand skal de betingelser, under
hvilke forskerne arbejder, desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum.
Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske
uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den
Europæiske Socialfond (ESF+).
Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og
den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er
fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra
grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder,
der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige
behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA målrette visse
aktiviteter mod udfordringer (herunder indkredsede missioner), typer af forsknings- og
innovationsinstitutioner eller mod geografiske områder som reaktion på udviklingen i de
europæiske krav til færdigheder, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.
MSCA er det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til
Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og
innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på
enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende
forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af
samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler
sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -
vejledere.
DA 12 DA
Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer
fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af
højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til
opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale
strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.
MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og
attraktivt på globalt plan. Dette kan nås ved at fokusere på en ny generation af højt
kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, fremme
udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og
samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige
oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer, og ved
at en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent
arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og
åben rekruttering for alle forskere.
2.2. Interventionsområder
2.2.1. Fremme topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer
EU skal forblive en referenceramme for forskning i topklasse og således attraktiv for de mest
lovende forskere i og uden for Europa på alle stadier af deres karrierer. Dette kan nås ved at
gøre det muligt for forskere og forskningspersonale at flytte og samarbejde mellem lande,
sektorer og fagområder for således at drage fordel af uddannelse og karrieremuligheder af høj
kvalitet. Det vil lette karriereskift mellem den akademiske og den ikke-akademiske sektor og
stimulere iværksættervirksomhed.
Hovedlinjer
– Mobilitetserfaringer inden og uden for Europa for de bedste eller mest lovende
forskere uanset nationalitet, så de kan foretage forskning i topklasse og udvikle
deres færdigheder såvel som gøre karriere i både den akademiske og den ikke-
akademiske sektor.
2.2.2. Fremme nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere
EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer,
som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets
fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og
tjenester med økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne
forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer og øge deres
overførbare færdigheder som eksempelvis et kreativt og foretagsomt tankesæt. De vil således
være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres
karrieremuligheder og innovationspotentiale.
Hovedlinjer
– Uddannelsesprogrammer, som giver forskerne forskellige færdigheder til
håndtering af eksisterende og fremtidige globale udfordringer.
DA 13 DA
2.2.3. Styrkelse af den menneskelige kapital og udvikling af færdigheder i det europæiske
forskningsrum
For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en
positiv strukturerende virkning, skal uddannelsesstandarder af høj kvalitet, gode
arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne være mere udbredt i det
europæiske forskningsrum. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre
forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer såvel som øge institutionernes
tiltrækningskraft på verdensplan.
Hovedlinjer
– Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste
praksis på tværs af institutioner og forsknings- og innovationssystemer
– Samarbejde, produktion og formidling af viden inden for EU og med
tredjelande.
2.2.4. Forbedre og fremme synergier
Der er brug for at styrke synergierne mellem forsknings- og innovationssystemer og -
programmer på EU-niveau, regionalt og nationalt niveau betydeligt. Dette kan især nås
gennem synergier og komplementaritet med andre dele af Horisont Europa såsom Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og andre EU-programmer, navnlig
ESF+, herunder via kvalitetsmærket "Seal of Excellence".
Hovedlinjer
– Uddannelsesprogrammer og lignende initiativer til udvikling af forskerkarrierer
støttes af supplerende offentlige eller private finansieringskilder på regionalt,
nationalt eller EU-niveau.
2.2.5. Øget oplysning af offentligheden
Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal
øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for
den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde
unge til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås gennem bedre formidling, udnyttelse og
spredning viden og praksis.
Hovedlinjer
– Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer,
særlig blandt de unge.
– Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres
globale profil og synlighed.
– Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter og
andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer.
DA 14 DA
3. FORSKNINGSINFRASTRUKTURER
3.1. Baggrund
De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og
innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide
videngrænserne. Støtte til forskningsinfrastrukturer på EU-niveau hjælper med at afhjælpe
problemerne i en virkelighed, hvor de nationale forskningsinfrastrukturer og den
videnskabelige topkvalitet i mange tilfælde er spredt, og med at håndtere den begrænsede
formidling af viden på tværs af siloer.
Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i
verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for
videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at
reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, forhindre
dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udviklingen og anvendelsen af
forskningsinfrastrukturer. Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere
har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer gennem den europæiske åbne videnskabscloud,
øget adgang til digitale forskningsressourcer, og især tage hånd om den nuværende
suboptimale brug af åben forskning og åben datapraksis. EU er også nødt til at tage hånd om
den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande
til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil
kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne,
støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og
deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering af innovative løsninger.
Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af
nationale infrastrukturer, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for
Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og
strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske
forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder
reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som
standardiseringsprocesser og -procedurer.
EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem sammenlægning og optimering af
eksisterende forskningsinfrastrukturer sideløbende med indsatsen for udvikling af nye
infrastrukturer, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart
og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale
forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj
kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og
domæner, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste
forskningsinfrastrukturtjenester i EU, fremme af innovationspotentialet ved
forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation
såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.
Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge
samarbejdet med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske
forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.
DA 15 DA
Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 —
Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og
infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.
3.2. Interventionsområder
3.2.1. Konsolidering af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer
Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved de forskningsinfrastrukturer, som
ESFRI har indkredset, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for
frontlinjeforskning, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.
Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for
forskningsinfrastrukturtjenester og bør stille næste generation af datatjenester til indsamling,
lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) til rådighed for
Europas forskersamfund og dele store mængder videnskabelige data. Videnskabsclouden kan
ligeledes give forskere i Europa adgang til størstedelen af de data, der er genereret og
indsamlet af forskningsinfrastrukturer, og til højtydende databehandling og exaskala-
ressourcer anvendt i den europæiske datainfrastruktur (EDI)2
.
Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang
til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem
universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og
internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.
Hovedlinjer
– De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af
nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase,
deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder
såvel som sammenlægning og optimering af økosystemet af
forskningsinfrastrukturer ved at overvåge ESFRI's milepæle og fremme aftaler
om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner eller afvikling af
paneuropæiske forskningsinfrastrukturer
– Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens
skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske,
nationale, regionale og institutionelle ressourcer, dens tekniske og politiske
udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks.
brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse),
datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere
brugergrundlag.
– Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den
europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og
muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret
2
Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at
tilgængeliggøre højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høje
hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
DA 16 DA
miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og
databehandlingsprocesser.
3.2.2. Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer
Forskningslandskabet vil blive væsentligt forbedret ved at sørge for, at det er åbent for vigtige
internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer for alle EU-forskere, og ved at
integrere deres tjenester, når det er nødvendigt, for at harmonisere adgangsbetingelserne,
forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for
højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.
Hovedlinjer
– Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til
forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale
adgang
– Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer,
som tager hånd om globale udfordringer vedrørende forskeradgang og
harmonisering og forbedring af infrastrukturernes tjenester
– Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer vedrørende udvikling og
gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling, som er
påkrævet for at forbedre deres tjenester, gennem et partnerskab med industrien,
såvel som højteknologiske komponenter på områder som videnskabelig
instrumentering samt stimulering af industriens brug af
forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter.
3.2.3. Styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt
samarbejde
Der er brug for støtte, så de politiske beslutningstagere, finansieringsorganerne eller de
rådgivende grupper som eksempelvis ESFRI er på samme linje, når det drejer sig om udvikle
og gennemføre en sammenhængende og langsigtet EU-strategi for forskningsinfrastrukturer.
Støtte til strategisk internationalt samarbejde vil ligeledes styrke de europæiske
forskningsinfrastrukturers stilling på internationalt niveau og sikre deres globale
netværksdannelse, interoperabilitet og rækkevidde.
Hovedlinjer
– Tilsyn med, overvågning og vurdering af forskningsinfrastrukturer på EU-
niveau såvel som politiske undersøgelser og kommunikations- og
uddannelsestiltag, internationale samarbejdsopgaver vedrørende
forskningsinfrastrukturer og relevante politiske og rådgivende organers særlige
aktiviteter.
DA 17 DA
SØJLE II
GLOBALE UDFORDRINGER OG INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
Mange af de udfordringer, som EU står over for, er også globale udfordringer. Omfanget og
kompleksiteten af problemerne er enormt, og der er brug for passende midler, ressourcer og
tiltag for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen — på
intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for borgerne og deres velfærd.
Der kan — inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang som
anført i målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer — opnås større
virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele
verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af
forskningen og innovationen inden for bæredygtighed.
Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig vækst og industriel
konkurrenceevne, og vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer for så
hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, hvor der p.t. er en sammenhæng
mellem økonomisk udvikling, brug af naturressourcer og samfundsmæssige problemer, og
forvandle den til nye forretningsmuligheder.
EU vil drage fordel som bruger og producent af teknologier og industrier, som viser, hvordan
moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, åbne og demokratiske samfund og
økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem
økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige industrielle økonomi vil blive fremmet,
hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, inklusive og sikre samfund,
tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en
tværfaglig og kreativ industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, fødevare- og
ernæringsløsninger, bæredygtig brug af naturressourcer, klimabeskyttelse og -tilpasning, som
alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle
omstilling vil være afgørende.
Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er grupperet i integrerede
aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske
forandringer for vores samfund og økonomi langs en bæredygtighedsvektor. Forandringerne
kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og
skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, teknologer, producenter,
innovatorer, virksomheder, undervisere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er
derfor ikke nogen af de tematiske klynger, som kun er beregnet til ét sæt aktører.
Klyngerne vil udvikle sig og anvende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og
fremspirende teknologier som del af en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle
førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og
tjenester.
Der vil blive ydet støtte til at bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle
applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, samt foranstaltninger, der skal stimulere
markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement. Synergier med andre
programmer vil blive maksimeret.
DA 18 DA
Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU via en bred vifte af
indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering
samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således
bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og
markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Innovative løsninger, som stammer fra
forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet offentlige og private
investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale programmer.
DA 19 DA
1. KLYNGEN "SUNDHED"
1.1. Baggrund
Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til
prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet.
Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om
inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle uanset alder, så ingen lades i stikken,
og der sættes en stopper for undgåelige dødsfald.
En sund befolkning er afgørende for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og
forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, skabe sociale
fremskridt og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 %
i den forventede levetid forbundet med en øget økonomisk vækst på 0,3-0,4 % om året. Den
forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være
de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til befolkningens livskvalitet,
uddannelse, sundhed og pleje. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen
80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt
tre måneder om året.
Forskning inden for sundhed og innovation har i den forbindelse spillet en betydelig rolle,
hvilket også er tilfældet, når det drejer sig om at forbedre produktiviteten og kvaliteten inden
for sundhedsindustrien. EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende
udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de
sociale beskyttelsessystemer bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne.
Store sundhedsudfordringer i EU omfatter mangel på effektiv sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, spredning af antimikrobiel
resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening,
vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig
grad rammer mennesker, som befinder sig i ugunstige eller sårbare faser af livet, opdagelse,
forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici i et hurtigt skiftende socialt,
urbant og naturligt miljø, de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer og den
gradvise indførelse af personaliserede medicintilgange samt digitalisering af sundhed og pleje,
det voksende pres på Europas sundhedsindustri for at forblive konkurrencedygtig inden for
sundhedsinnovation og udvikling heraf over for nye globale spillere.
Disse sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de
kræver tværfagligt, tværsektorielt og tværnationalt samarbejde. Forsknings- og
innovationsaktiviteter vil skabe tætte forbindelser mellem opdagelses-, klinisk,
epidemiologisk, miljø- og socioøkonomisk forskning og med reguleringsorienteret forskning.
De vil udnytte den akademiske verdens og industriens kombinerede kompetencer og fremme
deres samarbejde med sundhedstjenester, patienter, politiske beslutningstagere og borgere
med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i
klinisk praksis og i sundhedssystemerne. De vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og
internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer,
som er nødvendige for at skabe stordriftsfordele, muligheder og hurtighed, og dele både de
forventede fordele og de pågældende finansielle risici.
DA 20 DA
Forskningen og innovationen i forbindelse med denne globale udfordring vil generere den
videnbase, opbygge den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er
brug for for at fremme sundhed og forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme.
Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget forventet levetid, sunde aktive liv,
en produktiv erhvervsaktiv befolkning og bæredygtige sundheds- og plejesystemer.
Håndtering af store sundhedsudfordringer vil bidrage til EU's politiske mål og strategier,
navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-
direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-
handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige
rammer. Det vil ligeledes støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer
og internationale initiativer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale
strategier og handlingsplaner.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3
— Sundhed og trivsel og SDG 13 — Klimaindsats.
1.2. Interventionsområder
1.2.1. Sundhed gennem hele livet
Mennesker, som befinder sig i sårbare stadier af livet (nyfødte, spædbørn, børn, teenagere,
gravide og voksne tæt på pensionsalderen), herunder mennesker med handicap eller skader,
har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger. Det vil
gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne
til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, navnlig gennem en sund start på livet, der
kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet.
Hovedlinjer
– Tidlig udvikling og aldringsprocessen i løbet af livet
– Mødre, fædres, spædbørns og børns sundhed samt forældrenes rolle
– Teenageres sundhedsbehov
– Sundhedskonsekvenser ved handicap og skader
– Uafhængige og aktive liv for ældre og/eller personer med handikap
– Sundhedsuddannelse og digitale færdigheder på sundhedsområdet.
1.2.2. Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter
Bedre forståelse for sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det
sociale, økonomiske og fysiske miljø, som mennesker færdes i derhjemme og på
arbejdspladserne, herunder digitaliseringens indvirkning på sundheden, forurening,
klimaforandringer og andre miljøspørgsmål, vil bidrage til at indkredse og afbøde
sundhedsrisici og -trusler, reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter
kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte miljøvenlige, sunde, fleksible og
DA 21 DA
bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et
retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund.
Hovedlinjer
– Teknologier til vurdering af farer, udsættelse for og sundhedsmæssige
konsekvenser ved kemikalier, forurenende stoffer og andre stressfaktorer,
heriblandt miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer, og de kombinerede
virkninger af forskellige stressfaktorer
– Miljømæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige faktorer,
som påvirker menneskers fysiske og psykiske sundhed og velfærd, og deres
interaktion, med særligt fokus på sårbare og dårligt stillede personer.
– Risikovurdering, -styring og kommunikation, understøttet af forbedrede
værktøjer for evidensbaseret beslutningstagning, herunder alternativer til
dyreforsøg.
– Kapacitet og infrastrukturer til indsamling, deling og kombination af data om
alle sundhedsdeterminanter, herunder eksponering, sundhed og sygdom på EU-
niveau og internationalt niveau.
– Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger.
1.2.3. Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme
Ikkeoverførbare sygdomme, herunder sjældne sygdomme, udgør en enorm sundheds- og
samfundsmæssig udfordring og kræver mere effektive tilgange, når det drejer sig om
forebyggelse, behandling og helbredelse, heriblandt personaliserede medicintilgange.
Hovedlinjer
– Diagnostik for tidligere mere akkurate diagnoser og patienttilpasset behandling
– Forebyggelses- og screeningsprogrammer
– Integrerede løsninger for selvovervågning, sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse samt håndtering af kroniske lidelser og kombinerede
sygdomme
– Behandlinger eller kure, herunder både farmakologiske og ikke-farmakologiske
behandlinger
– Palliativ behandling
– Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet
– Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte
deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer.
1.2.4. Smitsomme sygdomme
Beskyttelse af mennesker mod grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring
for folkesundheden og kræver internationalt samarbejde på både EU-niveau og globalt niveau.
Det omfatter forebyggelse, beredskab, tidlig opdagelse, behandling og helbredelse af
DA 22 DA
smitsomme sygdomme tillige med håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) ud fra en
"One Health-tilgang".
Hovedlinjer
– Drivkræfter for, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen og
for deres spredning, herunder spredning fra dyr til mennesker (zoonose) eller
fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker
– Prognoser for samt tidlig opdagelse og overvågning af smitsomme sygdomme,
herunder patogener, der er resistente over for antimikrobielle midler,
infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer.
– Vacciner, diagnostik, behandling af og kure mod smitsomme sygdomme,
herunder følgesygdomme og co-infektioner
– Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger til reaktion og genopretning
samt strategier, med inddragelse af samfundene
– Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i
klinisk praksis og i sundhedssystemet
– Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og særlige
udfordringer i lav- og mellemindkomstlande såsom tropesygdomme.
1.2.5. Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje
Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid
udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af
mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere
og gennemføre bæredygtige, pålidelige, sikre og omkostningseffektive værktøjer og
teknologier for sundhed og pleje, som tager behørigt hensyn til behovene hos personer med
handicap og den aldrende befolkning. Der er bl.a. tale om kunstig intelligens og andre digitale
teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en
konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj
værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske
sektorer, og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere.
Hovedlinjer
– Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret og
medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse
– Integrerede værktøjer, teknologier og digitale løsninger for menneskelig
sundhed, herunder mobil sundhed og telesundhed
– Pilotprojekter, storstilet anvendelse, optimering og indkøb af innovation inden
for sundheds- og plejeteknologier og værktøjer på realistiske vilkår, herunder
kliniske forsøg og forskning inden for gennemførelse.
– Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering
af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje
– Sikkerhed, effektivitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og
pleje såvel som deres etiske og sociale virkninger
DA 23 DA
– Reguleringsmæssig videnskab vedrørende sundhedsteknologier og -værktøjer.
1.2.6. Sundhedssystemer
Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for
24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af de vigtigste prioriteter at gøre
sundhedssystemerne tilgængelige, omkostningseffektive, robuste, bæredygtige og pålidelige
og at mindske ulighederne, bl.a. ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital
innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne europæiske
datainfrastrukturer. Dette vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og
plejeområdet.
Hovedlinjer
– Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for
Europa.
– Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og
tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.
– Forbedring af medicinsk teknologivurdering.
– Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.
– Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.
– Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder
elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets
fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.
– Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers
konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.
– Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion
med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en
brugercentreret tilgang.
– Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer
i EU og globalt.
DA 24 DA
2. KLYNGEN "INKLUSIVE OG SIKRE SAMFUND"
2.1. Baggrund
EU kombinerer på enestående vis økonomisk fremgang med socialpolitikker, et højt niveau af
social inklusion, delte værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, lighed mellem
kønnene og mangfoldighed. Modellen er under konstant forandring, og der skal tages hånd
om de udfordringer, som bl.a. stammer fra globalisering og teknologiske ændringer. Europa
skal ligeledes reagere på de udfordringer, der stammer fra de vedvarende sikkerhedstrusler.
Terrorangreb og radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til
store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres.
EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de
teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske
regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og
radikalisering, beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske
kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af
migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for
samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig
om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.
Europas borgere, statslige institutioner og økonomien skal beskyttes mod de vedvarende
trusler fra organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben, narkotikahandel
og menneskehandel. Det er ligeledes vigtigt at styrke beskyttelsen og sikkerheden gennem
bedre grænseforvaltning. Cyberkriminaliteten vokser, og de dermed forbundne risici vokser i
takt med digitaliseringen af økonomien og samfundet. Europa skal fortsætte sin indsats at
forbedre cybersikkerheden, beskyttelsen af personlige data i den digitale verden og af
personoplysninger generelt og bekæmpe udbredelsen af falsk og skadelig information for at
opretholde den demokratiske og økonomiske stabilitet. Endelig er der brug for en yderligere
indsats for at begrænse de konsekvenser, ekstreme vejrforhold har på menneskers liv og
leveforhold, og som bliver værre grundet klimaforandringer, såsom oversvømmelser, storme
eller tørke, der fører til skovbrande, jordforringelse samt andre naturkatastrofer som f.eks.
jordskælv. Katastrofer kan, hvad enten de er menneskeskabte eller ej, bringe
samfundsmæssige funktioner som sundhed, energiforsyning og forvaltning i fare.
Udfordringernes omfang, kompleksitet og tværnationale karakter kræver EU-handling på flere
fronter. Hvis sådanne alvorlige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske spørgsmål tillige
med sikkerhedsudfordringer udelukkende håndteres på nationalt plan, vil det indebære en fare
for ineffektiv brug af ressourcer, fragmenterede tilgange og uensartede standarder for viden
og kapacitet.
Sikkerhedsforskning er del af en mere omfattende EU-reaktion på sikkerhedstruslerne. Den
bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre det muligt for fremtidige teknologier og
applikationer at udfylde de huller, som de politiske beslutningstagere og dem, der fører
politikkerne ud i livet, har konstateret. Finansiering af forskning under EU's rammeprogram
udgør allerede ca. 50 % af den samlede offentlige finansiering til sikkerhedsforskning i EU.
Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske
rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de
DA 25 DA
statslige satellitkommunikationsprogrammer). Der tilstræbes synergier med de aktiviteter, der
støttes via den EU-finansierede forsvarsforskning, og dobbeltfinansiering undgås.
Grænseoverskridende samarbejde bidrager til at udvikle et europæisk indre sikkerhedsmarked
og forbedrer industriens resultater, hvilket underbygger EU's selvstændighed.
Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set
være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst
og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere
retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på
forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt
Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". Den
vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet
for sikker, velordnet og regulær migration. Sikkerhedsforskning opfylder Romdagsordenens
tilsagn om at arbejde hen imod "et sikkert og trygt Europa" og bidrager til en ægte og effektiv
sikkerhedsunion. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for
rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter inden for adgangen til domstolsprøvelse, ofres
rettigheder, lighed mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af
aktivt medborgerskab i EU, vil blive udnyttet.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1
— Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 8 — Anstændige jobs og
økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre
ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og
stærke institutioner
2.2. Interventionsområder
2.2.1. Demokrati
Tilliden til demokratiet og de politiske institutioner er aftagende. Den politiske utilfredshed
kommer til udtryk i antiautoritære og populistiske partier og en fornyet nativisme. Dette
forværres af socioøkonomiske uligheder, store migrationsstrømme og sikkerhedsproblemer.
For at reagere på eksisterende og fremtidige udfordringer kræver det nytænkning af, hvordan
demokratiske institutioner på alle niveauer kan tilpasse sig en kontekst med større diversitet,
global økonomisk konkurrence, hurtige teknologiske fremskridt og digitalisering, og hvor
borgernes erfaringer med den demokratiske diskurs og de demokratiske institutioner er
altafgørende.
Hovedlinjer
– Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og
under forskellige former, digitaliseringsaspekter og virkningerne af social
netværkskommunikation og den rolle, uddannelses- og ungdomspolitikkerne
spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.
– Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne,
ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse i fuld
overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.
DA 26 DA
– Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering og
terrorisme for inkludering af og engagement blandt fremmedgjorte og
marginaliserede borgere.
– Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret
indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse
af desinformation.
– Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det
demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.
– Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data,
online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.
– Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt
medborgerskab, herunder den digitale dimension.
– Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på
demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende
ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed
mellem kønnene.
2.2.2. Kulturarv
Kulturarv er grundlaget for vores liv. Den giver vores lokalsamfund, grupperinger og samfund
mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid.
Det er en drivkraft for de lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for de kreative og
kulturelle industrier. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og
udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende
og kommende generationer. Kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten
og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektorerne,
der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel.
Hovedlinjer
– Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier, herunder
digitale teknologier
– Adgang til og deling af kulturarv med innovative mønstre og anvendelser og
participatoriske forvaltningsmodeller.
– Forbindelse af kulturarven med fremspirende kreative sektorer
– Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling via bevaring, beskyttelse og
genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for
kulturarvsbaseret innovation og kulturturisme.
– Bevaring, beskyttelse, forbedring og restaurering af kulturarv og sprog gennem
brug af avancerede teknologier, heriblandt digitale teknologier.
– Indflydelse fra traditioner, adfærdsmønstre, opfattelser og overbevisninger på
værdier og følelsen af tilhørsforhold.
DA 27 DA
2.2.3. Sociale og økonomiske forandringer
De europæiske samfund undergår gennemgribende socioøkonomiske forandringer, navnlig
som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er
indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande3
. Der er brug for fremadskuende
politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i
produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, håndtere
migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og
social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver uddannelsessystemer.
Hovedlinjer
– Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om
uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet,
vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med
hensyn til at tackle uligheder.
– Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især
nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle
teknologier.
– Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og
innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.
– Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for
arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på
indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og
social inklusion.
– Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social
sikring og sociale investeringer med henblik på at vende ulighederne og tackle
de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet
– Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre
migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for
internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til
kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især
sårbare personer
– Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale
omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed
og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske
betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer
– Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes
forventninger hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed,
tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed.
– Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på
juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive og
gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.
3
OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
DA 28 DA
2.2.4. Samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer
Katastrofer har — uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer
— mange årsager, bl.a. terrorangreb, klimarelaterede vejrfænomener og andre ekstreme
hændelser (herunder fra stormflod), skovbrande, hedebølger, oversvømmelser, jordskælv,
tsunamier og vulkanudbrud, vandkriser, vejret i rummet, industri- og transportkatastrofer,
hændelser med CBNR og kaskaderisici. Målet er at forebygge og mindske tabet af liv,
sundhedsskader og miljømæssige, økonomiske og materielle skader fra katastrofer, sørge for
fødevaresikkerhed samt skabe øget forståelse af og nedbringe risikoen for katastrofer og høste
erfaringer efter katastrofer.
Hovedlinjer
– Teknologi og kapacitet til de første responsenheder i forbindelse med
nødhjælpsoperationer i krise- og katastrofesituationer.
– Samfundenes kapacitet til bedre styring og nedbringelse af katastroferisici,
herunder via naturbaserede løsninger, øget forebyggelse, beredskab og respons
på eksisterende og nye risici.
– Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme grænseoverskridende
operationelt samarbejde og et integreret EU-marked.
2.2.5. Beskyttelse og sikkerhed
Der er brug for at beskytte borgerne mod og reagere på sikkerhedstrusler fra kriminelle,
herunder terroraktiviteter og hybride trusler, beskytte mennesker, offentlige steder og kritisk
infrastruktur mod både fysiske angreb (herunder med kemiske, biologiske, radiologiske og
nukleare stoffer og sprængstoffer) og cyberangreb, bekæmpe terrorisme og radikalisering,
herunder forstå og tackle terroristers idéer og overbevisninger, forebygge og bekæmpe
alvorlig kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og organiseret kriminalitet, støtte ofrene,
spore kriminelle pengestrømme, støtte brugen af data inden for retshåndhævelse og sikre
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktviteter, støtte EU's
forvaltning af luft-, land- og søgrænser for så vidt angår strømme af mennesker og varer. Det
er væsentligt at bevare fleksibiliteten, så der hurtig kan reageres på de sikkerhedsproblemer,
der opstår.
Hovedlinjer
– Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsaktører (f.eks. politistyrken,
grænse- og kystvagter, toldsteder), offentligt sundhedspersonale,
infrastrukturoperatører og de, som forvalter offentlige områder.
– De menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i
forbindelse med de personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan
adfærd, såvel som de, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf.
– Tankegangen blandt borgere, offentlige myndigheder og industrien med
henblik på at forhindre, at der opstår nye sikkerhedsrisici, og nedbringe de
eksisterende risici, herunder risici forbundet med nye teknologier såsom
kunstig intelligens.
DA 29 DA
– Bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, der har konsekvenser for
sikkerheden.
– Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt
samarbejde på tværs af grænser og agenturer og skabe et integreret EU-marked.
– Sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med
retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske
udvikling.
2.2.6. Cybersikkerhed
Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier, men også selve den måde, vores
demokratier, friheder og værdier fungerer på. Cybertrusler er ofte kriminelle, og motivet er
penge, men kan også have politiske og strategiske mål. Vores fremtidige sikkerhed og velfærd
afhænger af, at vi forbedrer vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Den digitale
omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det
enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, herunder dem, der
kontrollerer elnet, biler og transportnetværk, sygehuse, finanser, offentlige institutioner,
fabrikker og private hjem. Europa skal opbygge modstandskraft over for cyberangreb og
skabe et effektivt cyberforsvar.
Hovedlinjer
– Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter til
kryptografi og selvreparerende software og net).
– Teknologier, som håndterer eksisterende cybersikkerhedstrusler, foregriber
fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig industri.
– Et europæisk kompetencenetværk og kompetencecenter for cybersikkerhed.
DA 30 DA
3. KLYNGEN "DET DIGITALE OMRÅDE OG INDUSTRI"
3.1. Baggrund
For at sikre den industrielle konkurrenceevne og evnen til at håndtere fremtidens globale
udfordringer må EU styrke og bevare sine teknologiske og industrielle kapaciteter på
nøgleområder, som underbygger omstillingen af vores økonomi og samfund.
EU's industri tegner sig for hver femte arbejdsplads og to tredjedele af den private sektors
F&U-investeringer, ligesom den genererer 80 % af EU's eksport. En ny innovationsbølge, der
indebærer en sammensmeltning af fysiske og digitale teknologier, vil medføre enorme
muligheder for EU's industri og forbedre livskvaliteten for EU's borgere.
Digitaliseringen er en kæmpe drivkraft. I takt med at den fortsætter med hastige skridt på
tværs af alle sektorer, bliver investeringer på prioriterede områder, der spænder fra kunstig
intelligens til næste generation af internet, højtydende databehandling, fotonik og
nanoelektronik, afgørende for styrken i vores økonomi og vores samfunds bæredygtighed.
Investeringer i samt produktion af anvendelse af IKT sætter et gevaldigt skub i EU's
økonomiske vækst og tegnede sig alene i årene fra 2001 til 2011 for en forøgelse på 30 %.
Centrale støtteteknologier4
underbygger blandingen af den digitale og den fysiske verden,
som er central for denne nye globale innovationsbølge. Ved at investere i udvikling,
demonstration og udbredelse af centrale støtteteknologier og sørge for en sikker, bæredygtig
og overkommelig forsyning af råstoffer og avancerede materialer vil EU sikre strategisk
uafhængighed og hjælpe EU's industri med betydeligt at reducere dens CO2- og miljøaftryk.
Særlige fremtidige og fremspirende teknologier kan også forfølges, hvis det er
hensigtsmæssigt.
Rummet er af strategisk betydning: Ca. 10 % af EU's BNP er afhængig af brugen af
rumbaserede tjenester. EU har en rumsektor i verdensklasse med en stærk
satellitfremstillingsindustri og en dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor. Rummet
leverer vigtige redskaber til kommunikation, navigation og overvågning og åbner mange
forretningsmuligheder, særligt i kombination med digitale teknologier og andre datakilder.
EU skal gøre størst mulig brug af disse muligheder ved fuldt ud at udnytte potentialet ved sine
rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo og ved at beskytte rum- og
jordinfrastrukturer mod trusler fra rummet.
EU har en enestående mulighed for at blive verdensførende og øge sin andel af
verdensmarkedet ved at vise, hvordan digital omstilling, lederskab inden for centrale
støtteteknologier og rumteknologier, omstilling til en kulstoffattig cirkulær økonomi og
konkurrenceevne kan styrke hinanden indbyrdes via videnskabelig og teknologisk topkvalitet.
For at gøre den digitale, cirkulære og kulstoffattige økonomi til virkelighed er der behov for
tiltag på EU-niveau grundet værdikædernes kompleksitet, teknologiernes systemiske og
tværfaglige karakter og deres høje udviklingsomkostninger og problemernes tværfaglige
4
Fremtidens centrale støtteteknologier omfatter bl.a. avancerede materialer og nanoteknologi, fotonik og
mikro- og nanoelektronik, biovidenskabsteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi,
kunstig intelligens samt digital sikkerhed og konnektivitet.
DA 31 DA
natur. EU skal sikre, at alle industriens spillere og samfundet som helhed kan drage fordel af
avancerede og rene teknologier og af digitaliseringen. Udvikling af teknologier er ikke i sig
selv nok. Industriorienterede infrastrukturer, heriblandt pilotlinjer, vil hjælpe med at etablere
EU-virksomheder og navnlig SMV'erne med at udrulle disse teknologier og forbedre deres
innovationsresultater.
Et stærkt engagement fra industriens side er afgørende for at fastsætte prioriteter og udarbejde
forsknings- og innovationsdagsordener, øge den offentlige finansierings løftestangseffekt og
sikre anvendelse af resultater. Samfundets forståelse og accept er afgørende for succes,
ligesom der er brug for en ny dagsorden for industrirelevante færdigheder og standardisering.
Samling af aktiviteter vedrørende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og
rumteknologier samt en bæredygtig råstofforsyning vil muliggøre en mere systemisk tilgang
og en hurtigere og mere omfattende digital og industriel omstilling. Det vil sikre, at forskning
og innovation inden for disse områder bidrager til gennemførelsen af EU's politikker for
industri, digitalisering, miljø, energi og klima, den cirkulære økonomi, råstoffer og
avancerede materialer og rummet.
Komplementaritet vil blive sikret med aktiviteter under programmet Det digitale Europa for at
respektere afgrænsningen mellem de to programmer og undgå overlapninger.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 8
— Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur,
SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion og SDG 13 — Klimaindsats.
3.2. Interventionsområder
3.2.1. Produktionsteknologier
Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre
fjerdele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den
primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med
mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget
lavere energiomkostninger. Kreative og kulturelle inputs vil være afgørende for at hjælpe med
at generere merværdi.
Hovedlinjer
– Banebrydende produktionsteknologier som eksempelvis additiv fremstilling,
industriel robotteknologi, HIMS (human integrated manufacturing system),
produktionssystemer, som også fremmes via et EU-netværk af
industriorienterede infrastrukturer
– Banebrydende innovation, hvor der bruges forskellige støtteteknologier (f.eks.
konvergerende teknologier, kunstig intelligens, dataanalyse, industriel
robotteknologi, bioproduktion og avancerede batteriteknologier) i hele
værdikæden
– Færdigheder og arbejdspladser, som er fuldt ud tilpasset de nye teknologier i
overensstemmelse med de europæiske sociale værdier
DA 32 DA
– Fleksible og kognitive højpræcisionsanlæg uden fejl og affald og intelligente
produktionssystemer, der opfylder kundernes behov
– Banebrydende innovation inden for teknikker til undersøgelse af byggepladser
og til fuld automatisering af montering på stedet og af præfabrikerede
komponenter.
3.2.2. Centrale digitale teknologier
Bevaring og udarbejdelse af egne stærke design- og produktionskapaciteter inden for
essentielle digitale teknologier såsom mikro- og nanoelektronik, fotonik og softwaresystemer
og deres integrering såvel som avancerede materialer for disse applikationer vil være
afgørende for et konkurrencedygtigt EU.
Hovedlinjer
– Nanoelektroniske design- og proceskoncepter, som imødekommer de
specifikke krav i forbindelse med den digitale omstilling og de globale
udfordringer, for så vidt angår funktionalitet, energiforbrug og integrering
– Sensorteknologier og deres samintegrering med computerenheder, som
muliggør tingenes internet, herunder innovative løsninger vedrørende fleksible
og overensstemmende materialer til menneskevenlige interagerende objekter
– Teknologier som supplement eller alternativ til nanoelektronik såsom
neuromorfisk databehandling, der driver applikationer med kunstig intelligens,
eller kvantedatabehandling
– Databehandlingsarkitekturer og laveffektprocessorer til en lang række
applikationer, inklusiv edge computing, digitalisering af industrien, big data og
cloud, intelligent energi og opkoblede og automatiske køretøjer
– Design af computerhardware med stærke garantier og pålidelig udførelse med
indbyggede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og privatlivets fred for
input-/outputdata såvel som behandlingsinstruktioner
– Fotoniske teknologier, der sørger for applikationer med banebrydende
fremskridt for så vidt angår funktionalitet og resultater
– Systemudviklingsteknologier til støtte for fuldt ud autonome systemer til
pålidelige applikationer, der interagerer med den fysiske verden, herunder
inden for industrielle og sikkerhedskritiske områder
– Softwareteknologier, som øger softwarekvaliteten, -sikkerheden og -
pålideligheden, har forbedret driftslevetid, og som øger
udviklingsproduktiviteten og indfører indbygget kunstig intelligens og
modstandsdygtighed i software
– Fremspirende teknologier, som udvider de digitale teknologier og bygger bro
mellem proof of concept inden for forskningen og industriel gennemførlighed
på relevante markeder.
DA 33 DA
3.2.3. Avancerede materialer
EU er verdensførende inden for avancerede materialer og tilknyttede processer, som udgør op
mod 20 % af dets industrigrundlag og udgør basen for næsten samtlige værdikæder under
forarbejdningen af råstoffer. For at forblive konkurrencedygtig og opfylde borgernes behov
for passende, sikre og avancerede materialer skal EU forbedre materialernes
genanvendelighed, reducere kulstof- og miljøaftrykket og sætte skub i tværsektoriel industriel
innovation ved at støtte nye applikationer inden for alle industrisektorer.
Hovedlinjer
– Materialer (inklusive plastmaterialer, bio- og nanomaterialer, todimensionelle
materialer, intelligente og sammensatte materialer), der er designet med nye
egenskaber og funktioner, og som opfylder lovkravene (men ikke medfører et
øget pres på miljøet i løbet af deres produktion, brug og bortskaffelse)
– Integrerede materialeprocesser og -produktion, der følger en kundeorienteret
og etisk tilgang, herunder prænormative aktiviteter og livscyklusvurdering,
udvinding og forvaltning af råstoffer, holdbarhed, genbrugelighed og
genanvendelighed, sikkerhed, risikovurdering og -forvaltning
– Udvikling af materialer ved hjælp af f.eks. karakterisering (f.eks. til
kvalitetssikring), modellering, pilotprojekter og opskalering
– Et EU-innovationsøkosystem af teknologiinfrastrukturer5
, som er indkredset og
prioriteret efter aftale med medlemsstaterne, og som yder tjenesteydelser, der
fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri, navnlig
SMV'erne. Dette vil omfatte alle de centrale teknologier, som er nødvendige
for at skabe innovation på materialeområdet
– Analyse af fremtidige og fremspirende tendenser inden for avancerede
materialer og andre centrale støtteteknologier
– Løsninger baseret på design, udformning og generel kreativitet med en
stærkere brugerorientering, som skal tilføje værdi til industrisektorerne og de
kreative industrier.
3.2.4. Kunstig intelligens og robotteknologi
Det er en af de helt store tendenser at gøre objekter og apparater intelligente. Forskere og
innovatorer, som udvikler kunstig intelligens og tilbyder applikationer inden for
robotteknologi og andre områder, vil være en af de centrale drivkræfter for fremtidig vækst
inden for økonomi og produktion. Mange sektorer, heriblandt sundheds-, fremstillings-,
bygge- og landbrugsektoren, vil anvende og videreudvikle denne centrale støtteteknologi i
andre dele af rammeprogrammet. Under udviklingen skal der sørges for sikkerheden ved de
applikationer, der er baseret på kunstig intelligens, ligesom risikoen skal vurderes og
ondsindet brug og utilsigtet diskrimination på grundlag af køn eller race afværges. Det skal
5
Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til primært den
europæiske industri, så den kan teste og validere centrale støtteteknologier og produkter. Sådanne
infrastrukturer omfatter både enkeltanlæg, virtuelle anlæg og distribuerede anlæg, og de skal være
registrerede i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.
DA 34 DA
ligeledes sikres, at kunstig intelligens udvikles inden for en ramme, som respekterer EU's
værdier og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Hovedlinjer
– Støtteteknologier vedrørende kunstig intelligens som eksempelvis forklarbar
kunstig intelligens, uovervågede selvlærende maskiner og dataeffektivitet samt
avanceret interaktion mellem menneske og maskine
– Sikker, intelligent og effektiv robotteknologi og komplekse indlejrede systemer
– Brugerdrevne teknologier vedrørende og løsninger baseret på kunstig
intelligens
– Udvikling af og netværksaktivitet vedrørende forskningskompetencer på
ekspertisecentre for kunstig intelligens i hele Europa
– Teknologier for åbne platforme for kunstig intelligens, herunder
softwarealgoritmer, robotteknologi og platforme for autonome systemer.
3.2.5. Næste generation af internet
Internettet er blevet en vigtig katalysator for den digitale omstilling af alle sektorer i vores
økonomi og samfund. EU skal stå i spidsen, når det gælder om at gelejde næste generation af
internet i retning af et menneskecentreret økosystem i tråd med vores sociale og etiske
værdier. Investeringer i teknologier og software til næste generation af internet vil forbedre
EU's industrielle konkurrenceevne i den globale økonomi. Det vil kræve et omfattende
samarbejde blandt interessenterne at optimere udbredelsen i EU.
Hovedlinjer
– Teknologier og systemer til pålidelige og energieffektive intelligente netværk
og tjenesteinfrastrukturer (konnektivitet ud over 5G, softwaredefinerede
infrastrukturer, tingenes internet, cloudinfrastrukturer, kognitive clouds),
kapaciteter i realtid, virtualisering og decentraliseret forvaltning (ultrahurtig og
fleksibel radio, edge computing, blockchains, delt kontekst og viden)
– Næste generations internetapplikationer og -tjenester til forbrugerne, industrien
og samfundet bygger på tillid, interoperabilitet, bedre brugerkontrol med data,
gennemsigtig sprogadgang, nye multimodale interaktionskoncepter, inklusiv og
stærkt personaliseret adgang til objekter, informationer og indhold, herunder
fordybende og tillidsvækkende medier, sociale medier og sociale
netværksaktviteter
– Softwarebaseret middleware, herunder distributed ledger-teknologier, arbejde i
stærkt distribuerede miljøer, facilitere kortlægning af data og dataoverførsel på
tværs af hybride infrastrukturer med indbygget databeskyttelse, indbygget
kunstig intelligens, dataanalyse, sikkerhed og kontrol i internetapplikationer og
-tjenester baseret på frie data- og videnstrømme.
3.2.6. Avanceret databehandling og big data
Højtydende databehandling og big data er blevet uundværlig i den nye globale dataøkonomi,
hvor den med den bedste databehandlingskapacitet vinder. Højtydende databehandling og big
DA 35 DA
data-analyse er afgørende for at understøtte den politiske beslutningstagning, det
videnskabelige lederskab, innovation og industriel konkurrenceevne, og for at bevare den
nationale suverænitet.
Hovedlinjer
– Højtydende databehandling (HPC): næste generation af centrale exaskala- og
post-exaskalateknologier og -systemer (f.eks. lavtydende mikroprocessorer,
software, systemintegration), algoritmer, koder og applikationer samt
analytiske værktøjer og prøvebænke, industrielle pilotprøvebænke og -tjenester
støtte til forskning og innovation for en HPC-infrastruktur i verdensklasse,
herunder den første HPC-hybrid-/kvantecomputerinfrastruktur i EU
– Big data: højtydende dataanalyse, "indbygget privatlivsbeskyttelse" i analysen
af personlige og fortrolige big data, teknologier til dataplatforme i fuld skala til
genbrug af industrielle, personlige og åbne data dataforvaltning,
interoperabilitet og sammenkobling af værktøjer dataapplikationer vedrørende
globale udfordringer
– Reduceret CO2-aftryk ved IKT-processer, der omfatter hardware, sensorer,
netværk, lagring og datacentre samt standardiserede vurderinger.
3.2.7. Cirkulære industrier
Europa går forrest i den globale omstilling til en cirkulær økonomi. Europas industri bør blive
til en cirkulær industri. Ressourcer, materialer og produkters værdi bør bevares meget
længere, end det er tilfældet i dag, og der bør skabes nye værdikæder.
Primære råstoffer vil fortsat spille en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, og der skal fortsat
lægges vægt på bæredygtig produktion heraf. Helt nye materialer, produkter og processer bør
desuden udformes med henblik på cirkularitet. Det vil medføre adskillige fordele for Europa
at opbygge en cirkulær industri: Det vil føre til en sikker, bæredygtig og prismæssigt
overkommelig forsyning af råstoffer, hvilket til gengæld vil beskytte industrien mod
ressourcemangel og prisvolatilitet. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder og
innovative, mere effektive måder at producere på.
Målsætningen er at udvikle overkommelige banebrydende innovationer og udrulle en
kombination af avancerede teknologier og processer med henblik på at få maksimal værdi ud
af alle ressourcer.
Hovedlinjer
– Industriel symbiose med ressourcestrømme mellem anlæg på tværs af sektorer
og bysamfund, processer og materialer til at transportere, omforme,
genanvende og lagre ressourcer, hvor værdsættelsen af biprodukter, affald og
CO2 kombineres
– Værdsættelse og livscyklusvurdering af materialer og produktstrømme med
brug af nye alternative råstoffer, ressourcekontrol, materialesporing og -
sortering
– Produkter, som har bedre præstationer i løbet af deres livscyklus, og som er
holdbare, nemme at reparere, skille ad og genanvende
DA 36 DA
– Genbrugsindustri, maksimere potentialet og sikkerheden af sekundære
materialer og minimere forurening, kvalitetsforringelser og faldende kvantitet
efter behandling
– Eliminering af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen,
sikre erstatninger samt sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier
– Bæredygtig forsyning eller substitution af råstoffer, herunder råstoffer af kritisk
betydning, som omfatter hele værdikæden.
3.2.8. Rene og kulstoffattige industrier
Industrisektorerne, herunder de energiintensive industrier, bidrager med millioner af
arbejdspladser, og deres konkurrenceevne er afgørende for vores samfunds velstand. De
tegner sig imidlertid for 20 % af de globale drivhusgasemissioner og har en stor indvirkning
på miljøet (særligt hvad angår luft- og vandforurenende stoffer).
Banebrydende teknologier, som i væsentlig grad skal nedbringe drivhusgasemissionerne og
mængden af forurenende stoffer, kombineret med teknologierne for ovennævnte cirkulære
industri vil føre til stærke industriværdikæder, revolutionere produktionskapaciteten og
forbedre industriens overordnede konkurrenceevne og samtidig yde vigtige bidrag til vores
mål for klimatiltag og miljøkvalitet.
Hovedlinjer
– Procesteknologier, herunder opvarmning og køling, digitale værktøjer og
demonstrationsaktiviteter i stor skala vedrørende processers ydeevne og
effektivitet, væsentlige reduktioner eller undgåelse af industrielle
drivhusgasemissioner og forurenende stoffer, herunder partikler
– Industriel CO2-udnyttelse
– Electrificering og anvendelse af ukonventionelle energikilder på industrianlæg
og energi- og ressourceudveksling mellem industrianlæg (f.eks. via industriel
symbiose)
– Industrielle produkter, som kræver kulstoffattige eller -frie
produktionsprocesser i løbet af livscyklussen.
3.2.9. Rummet
EU's rumsystemer og -tjenester nedbringer omkostningerne og forbedrer effektiviteten,
tilbyder løsninger på samfundsmæssige problemer, øger samfundenes modstandsdygtighed og
fremmer en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi. EU-støtte har været afgørende med
hensyn til at gøre disse fordele og virkninger til virkelighed. EU's rumprogrammer skal
udvikles for at forblive i front.
EU vil støtte synergier mellem rummet og centrale støtteteknologier (big data, avanceret
fremstilling, robotteknologi og kunstig intelligens), fremme en blomstrende,
innovationsorienteret og konkurrencedygtig rumsektor og bidrage til at sikre uafhængighed i
adgangen til og anvendelsen af rummet på sikker vis Aktiviteterne vil være
DA 37 DA
køreplansbaserede, tage hensyn til ESA's harmoniseringsproces og relevante initiativer i
medlemsstaterne og vil blive gennemført sammen med ESA, hvor det er relevant.
Hovedlinjer
– Europæiske globale satellitbaserede navigationssystemer (Galileo og EGNOS):
innovative applikationer, global udbredelse med inddragelse af internationale
partnere, løsninger til forbedring af robusthed, autentificering, tjenesternes
integritet, udvikling af grundlæggende elementer såsom chipsæt, modtagere og
antenner, værdikæders bæredygtighed, nye teknologier (f.eks.
kvanteteknologier, lyslederforbindelser og omprogrammerbar payload) mod
bæredygtig udnyttelse af tjenester, der kan medføre samfundsmæssige
forandringer Udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye
udfordringer som eksempelvis sikkerhed eller selvkørende biler
– Copernicus: innovative applikationer, global udbredelse og internationale
partnere, tjenesters robusthed og udvikling af tjenester, bæredygtighed i
forsyningskæderne, sensorer, systemer og missionskoncepter (platforme i stor
højde, droner, lette satellitter), kalibrering og validering, vedvarende udnyttelse
af tjenester og virkninger på samfundsmæssige forandringer, datateknikker, big
data, computerressourcer og algoritmeværktøjer vedørende jordobservation,
udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer
som eksempelvis klimaforandringer og sikkerhed
– Kendskab til situationen i rummet: solid EU-kapacitet til at overvåge og varsle
situationen i rummiljøet, f.eks. rumvejr, rumaffald og jordnære objekter, og
nye servicekoncepter som eksempelvis rumtrafikstyrimg, applikationer og
tjenester vedrørende sikker kritisk infrastruktur i rummet og på jorden
– Sikker satellitkommunikation for statslige aktører i EU: løsninger til den
bredest mulige vifte af statslige brugere og dertil hørende brugerudstyr i
strukturelle, teknologiske og systembaserede løsninger til ruminfrastruktur, der
støtter EU's selvstændighed
– End-to-end-kommunikationssystemer til private og erhvervsliv,
omkostningseffektiv, avanceret satellitkommunikation, som forbinder aktiver
og mennesker i fjerne egne, som del af allestedsnærværende konnektivitet
takket være 5G, og udvikling af tingenes internet (IoT) samt bidrag til
infrastrukturen til næste generations internet. Forbedret jordsegment- og
brugerudstyr, standardisering og interoperabilitet, som sikrer EU det
industrielle lederskab
– Uafhængighed og bæredygtighed i forsyningskæden: øget teknologisk
modenhedsgrad i satellitter og affyringsanordninger, dertil hørende rum- og
jordsegmenter, produktions- og testfaciliteter, sikring af EU's teknologiske
lederskab og selvstændighed, øget bæredygtighed i forsyningskæden, reduceret
afhængighed af kritiske rumteknologier uden for EU og forbedret viden om,
hvordan rumteknologier kan tilbyde løsninger til andre industrisektorer
– Rumøkosystem: kredsløbsvalidering og demonstrationstjenester, herunder
deling af tjenester for lette satellitter demonstration i rummet inden for områder
som hybride, intelligente eller rekonfigurable satellitter, fremstilling og
montering i kredsløb, genanvendelse af bæreraketter, kredsløbstjenester og
mikro-bæreraketter, banebrydende innovationer og teknologioverførsel på
DA 38 DA
områder som genanvendelse, grønne rum, kunstig intelligens, robotteknologi,
digitalisering, omkostningseffektivitet, miniaturisering
– Rumvidenskab: udnyttelse af forskningsdata fra videnskabelige missioner og
udforskningsmissioner, kombineret med udvikling af innovative instrumenter i
et internationalt miljø, bidrag til tidligere videnskabelige missioner for
udviklingen af rumprogrammet.
DA 39 DA
4. KLYNGEN "KLIMA, ENERGI OG MOBILITET"
4.1. Baggrund
Skæringspunktet for forskning og innovation for så vidt angår klima, energi og mobilitet vil
på meget integreret og effektiv vis tackle en af de vigtigste globale udfordringer for vores
miljøs og levemådes bæredygtighed og fremtid.
For at opfylde målsætningerne i henhold til Parisaftalen skal EU omstille sig til
ressourceeffektive, modstandsdygtige lavemissionsøkonomier. Dette vil være baseret på
omfattende ændringer i teknologier og tjenester og virksomheder og forbrugeres adfærd samt
indebære nye forvaltningsformer. Det kræver hurtige fremskridt inden for dekarbonisering af
energisystemet og en væsentligt nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra
transportsektoren6
at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C
og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °. Der vil også være
brug for ny fremdrift for at sætte skub i udviklingen af næste generations gennembrud og
demonstration og udrulning af innovative teknologier og løsninger, hvor de muligheder, som
digitale og rumbaserede teknologier tilbyder, udnyttes. Der vil blive anlagt en integreret
tilgang, som omfatter dekarbonisering, ressourceeffektivitet, reduktion af luftforurening,
adgang til råstoffer og cirkulær økonomi.
Fremskridt inden for disse sektorer — men også hele spektret af EU-industrien, herunder
landbrug, byggesektoren, industriprocesser og produktanvendelse samt affaldshåndtering —
vil kræve en fortsat indsats for bedre at forstå mekanismerne bag klimaforandringerne og de
dermed forbundne virkninger på økonomien og samfundet, udnytte synergierne med nationale
akviteter og internationalt samarbejde.
I løbet af det seneste årti er der gjort betydelige fremskridt inden for klimaforskningen,
navnlig hvad angår observationer, dataassimilation og klimamodellering. Klimasystemets
kompleksitet og behovet for at støtte gennemførelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig
udviking og EU's politikker nødvendiggør en styrket indsats for at lukke de resterende
videnskløfter.
EU har med strategien for energiunionen fastsat en omfattende politikramme med bindende
mål, retsakter og forsknings- og innovationsaktiviteter, der har til formål at føre til udvikling
og anvendelse af effektive energiproduktionssystemer baseret på vedvarende energikilder.
Transport sikrer mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret,
europæisk indre marked, territorial samhørighed og et åbent, inklusivt samfund. Samtidig har
transport betydelige negative konsekvenser for den menneskelige sundhed, trafikbelastning,
jord- og luftkvalitet og støj samt sikkerhed, hvilket resulterer i et stort antal for tidlige
dødsfald og øgede socioøkonomiske omkostninger. Bæredygtige mobilitets- og transportnet
skal derfor være rene, sikre, intelligente, støjsvage, pålidelig og overkommelige, og yde
problemfri integrerede dør-til-dør-tjenester.
6
Betydelig dekarbonisering af andre sektorer er omfattet af andre dele af Horisont Europas søjle
"Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
DA 40 DA
De problemer, som transport- og energisektorerne står over for, er imidlertid større end blot
behovet for en reduktion af emissionerne. Der er adskillige udfordringer, som skal tackles,
herunder udbredelsen af digitale og rumbaserede teknologier, ændret forbrugeradfærd og
mobilitetsmønstre, nye markedsdeltagere og disruptive forretningsmodeller, globalisering,
skærpet international konkurrence og en ældre, mere urban og i stigende grad forskelligartet
befolkning.
Begge sektorer er blandt hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og
vækst. I EU er der mere end 1,6 millioner mennesker, som arbejder inden for vedvarende
energi og energieffektivitet. Transport- og lagringssektorerne beskæftiger mere end
11 millioner mennesker i EU, og står for ca. 5 % af BNP samt 20 % af eksporten. EU er
verdensførende inden for udformning og fremstilling af køretøjer, luftfarttøjer og fartøjer, og
hvad angår patenter på innovative teknologier for ren energi er EU indtager en andenplads
globalt set.
Øget efterspørgsel efter innovation er bestemmende for, om der findes nye veje at sætte skub i
udbredelsen af rene teknologier og løsninger til dekarbonisering af den europæiske økonomi.
Den kan stimuleres ved at styrke borgernes indflydelse og innovationen inden for den
socioøkonomiske og offentlige sektor, der går på tværs af innovationsområderne og kræver en
anderledes tilgang end den teknologidrevne innovation. Socioøkonomisk forskning, der bl.a.
dækker brugerbehov og -mønstre, fremsynsaktiviteter, miljømæssige, økonomiske, sociale og
adfærdsmæssige aspekter, business cases og forretningsmodeller og prænormativ forskning
med henblik på standardisering, vil ligeledes fremme tiltag, der skaber lovgivningsmæssig,
finansiel og social innovation, færdigheder og stærkere, mere engagerede markedsspillere og
forbrugere.
Aktiviteter under denne klynge bidrager især til målene for energiunionen og for det digitale
indre marked, dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som
global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den cirkulære økonomi, råstofinitiativet,
sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne, såvel som til EU's fælles landbrugspolitik og
EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 7
— Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 11 —
Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 13 — Klimaindsats.
4.2. Interventionsområder
4.2.1. Klimaforskning og -løsninger
Effektiv gennemførelse af Parisaftalen skal være videnskabeligt baseret, idet det kræver
løbende opdatering af vores viden om jord-klima-systemet såvel som tilgængelige
modvirknings- og tilpasningsløsninger, der tegner et systemisk og omfattende billede af de
udfordringer og muligheder, EU's økonomi står over for. Der vil på den baggrund blive
udviklet videnskabeligt baserede løsninger for en omkostningseffektiv omstilling til et
kulstoffattigt, ressourceeffektivt samfund.
DA 41 DA
Hovedlinjer
– Videnbase om jord-klima-systemets funktion og fremtidige udvikling såvel
som tilknyttede virkninger, risici og muligheder
– Dekarboniseringsscenarier, modvirkningsforanstaltninger og politikker, der
omfatter alle økonomiens sektorer, er forenelige med Parisaftalen og FN's mål
for bæredygtig udvikling
– Klimaprognoser, teknikker til forudsigelighed og klimatjenester til
virksomheder, offentlige myndigheder og borgere
– Tilpasningsscenarier og politikker vedrørende sårbare økosystemer, vigtige
økonomiske sektorer og infrastruktur i EU (lokalt, regionalt og nationalt),
herunder forbedrede risikovurderingsværktøjer.
4.2.2. Energiforsyning
EU stiler mod at blive verdensførende inden for overkommelige, sikre og bæredygtige
energiteknologier, som forbedrer konkurrenceevnen i de globale værdikæder og positionen på
vækstmarkederne. Diverse klimatiske, geografiske, miljømæssige og socioøkonomiske
forhold i EU såvel som behovet for at sørge for energisikkerhed og adgang til råstoffer kræver
en bred vifte af energiløsninger, herunder løsninger af ikke-teknisk karakter. Med hensyn til
vedvarende energiteknologier skal omkostningerne bringes yderligere ned, resultaterne skal
forbedres, hvilket også gælder energisystemet, og der skal udvikles banebrydende teknologier.
Hvad angår fossile brændstoffer vil dekarbonisering af deres brug være afgørende for at
opfylde klimamålene.
Hovedlinjer
– Vedvarende energiteknologier og løsninger vedrørende elproduktion,
opvarmning og køling, transportbrændstoffer og mellemstransportører, i
varierende omfang og på forskellige udviklingsstadier, tilpasset geografiske
forhold og markeder, både inden for EU og globalt
– Disruptive teknologier vedrørende vedvarende energi til nye applikationer og
banebrydende løsninger
– Teknologier og løsninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra
elproduktion baseret på fossilt brændstof ved hjælp af CO2-opsamling, -
anvendelse og -lagring.
4.2.3. Energisystemer og -net
Den forventede vækst inden for alsidig elektricitetsproduktion og omstillingen til øget brug af
elektrisk opvarmning, køling og transport, betyder, at der er brug for nye tilgange til
forvaltningen af energinettene. Udover dekarbonisering er målet at sikre energi til
overkommelige priser, energisikkerhed og stabilitet i forsyningen, der kan nås ved
investeringer i innovative netinfrastrukturteknologier og innovativ systemforvaltning.
Forskellige former for energilagring vil spille en central rolle i leveringen af tjenester til nettet
og forbedre og styrke netkapaciteten. Udnyttelse af synergier mellem forskellige net (f.eks.
elektricitetsnet, varme- og kølenet, gasnet, infrastruktur til opladning og optankning,
DA 42 DA
hydrogennet og telekommunikationsnet) og aktører (f.eks. industrianlæg, datacentre,
producent-forbrugere) vil være afgørende for den intelligente, integrerede drift af relevante
infrastrukturer.
Hovedlinjer
– Teknologier og værktøjer til elektricitetsnet med henblik på integrering af
vedvarende energikilder og nye belastninger såsom elektromobilitet og
varmepumper
– Paneuropæiske tilgange til forvaltning af energinet
– Integrerede tilgange, som skal matche vedvarende energiproduktion og -
forbrug på lokalt niveau, herunder på øer, baseret på nye tjenester og
fællesskabsinitiativer
– Netfleksibilitet og synergier mellem forskellige energikilder, net,
infrastrukturer og aktører.
4.2.4. Bygninger og industrielle faciliteter i energiomstillingen
Bygninger og industrianlæg spiller i stigende grad en aktiv rolle i interaktionen med
energisystemet. De er derfor afgørende elementer i omstillingen til vedvarende energi.
Bygninger er en væsentlig faktor for borgernes livskvalitet. Integrering af forskellige
teknologier, applikationer og systemer og sammenkobling af forskellige former for
energianvendelse, bygninger og deres beboere og brugere udgør et meget stort potentiale for
energiproduktion, lagring og effektivitetsforbedringer.
Industrier, og særligt de energiintensive industrier, kan forbedre deres energieffektivitet
yderligere og arbejde på at integrere vedvarende energikilder.
Hovedlinjer
– Elektricitet og varme mellem et industrianlæg og en energisystemoperatør
– Værktøjer og infrastruktur til processtyring af produktionsanlæg til optimering
af energistrømme i interaktion med energisystemet
– Relevante processer, design og materialer
– Intelligente bygninger og store mobilitetscentre (havne, lufthavne,
logistikcentre) som aktive dele af de bredere energinet og innovative
mobilitetsløsninger
– Bygningers livscyklusbaserede udformning, konstruktion, drift og
demontering, under hensyntagen til cirkularitet og miljæpræstationer, med
henblik på energi- og ressourceeffektivitet, modstandsdygtighed over for
klimaændringer og genanvendelse
– Nye forretningsmodeller, tilgange og tjenester vedrørende
renovationsfinansiering, forbedring af byggefærdigheder og forøgelse af
engagementet blandt bygningers beboere og brugere og andre markedsaktører
– Overvågning og optimering af bygningers energimæssige ydeevne
– Værktøjer og intelligente apparater til øget energieffektivitet i bygninger
DA 43 DA
– Renovering af eksisterende bygninger med henblik på at gøre dem næsten
energineutrale.
4.2.5. Samfund og byer
Det anslås, at mere end 80 % af EU's befolkning inden 2050 vil bo i byerne, der således vil
forbruge størstedelen af de tilgængelige ressourcer, herunder energi. Det er områder, som
allerede er særligt sårbare over for ugunstige meteorologiske ændringer, og konsekvenserne
bliver større grundet klimaforandringer og naturkatastrofer, både nu og særligt i fremtiden. En
vigtig udfordring er en væsentligt forøgelse af den overordnede energi- og
ressourceeffektivitet såvel som af de europæiske byers modstandsdygtighed på holistisk vis,
idet der fokuseres på bygningsmasse, energisystemer, mobilitet og klimaforandringer samt
vand, jord, luft, luftkvalitet, affald og støj. Synergier med EFRU-finansierede bypolitiske
tiltag bør undersøges og udforskes.
Hovedlinjer
– Byernes/byområdernes energi- og mobilitetssystemer mod udbredelse i hele
EU af kulstoffattige, positive energiområder og nulemissionsmobilitet og -
logistik inden 2050 med henblik på at sætte skub i integrerede EU-løsningers
globale konkurrenceevne
– Byplanlægning, infrastrukturer og systemer, herunder fælles grænseflader og
interoperabilitet, naturbaserede løsninger og anvendelse af digitale teknologier
og rumbaserede tjenester og data under hensyntagen til virkningerne af de
forventede klimaforandringer og integrering af modstandsdygtighed over for
klimaændringer
– Borgernes livskvalitet, sikker mobilitet, urban social innovation, byernes
cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, et mindre miljøaftryk og mindre
forurening.
– Forskningsdagsorden for globale byer.
4.2.6. Industriel konkurrenceevne inden for transport
Omstillingen til rene teknologier, konnektivitet og automatisering vil afhænge af den rettidige
udformning og fremstilling af luftfarttøjer, køretøjer og fartøjer, som integrerer forskellige
teknologier, samt deres indførelse. Øget komfort, effektivitet, overkommelighed sideløbende
med minimering af livscyklusindvirkningen på miljøet, den menneskelige sundhed og
energiforbruget er fortsat målsætninger af allerstørste betydning. Innovativ, yderst duelig
transportinfrastruktur er afgørende for, at alle transportformer kan fungere korrekt, så de kan
imødekomme den øgede mobilitetsefterspørgsel og de hurtigt skiftende teknologier. En
integreret tilgang til infrastruktur og udvikling af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer kræver særlig
opmærksomhed, også med henblik på at minimere energi- og miljøvirkningerne.
Hovedlinjer
– Sammenlægning af fysisk og digital udformning, produktion, drift,
standardisering og certificering vedrørende køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer samt
DA 44 DA
bestemmelser herfor og integrering heraf (herunder integrering mellem digitalt
design og digital produktion)
– Koncepter for og design af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer, herunder reservedele,
ved anvendelse af forbedrede materialer og strukturer, effektivitet,
energilagring og -udnyttelse, sikkerhedselementer med mindre indvirkning på
miljø og sundhed
– Indbyggede teknologier og delsystemer, herunder automatiserede funktioner,
for alle transportformer under hensyntagen til efterspørgsel efter relevant
infrastruktur og udforskning, teknologiske synergier mellem transportformer,
sikkerhedssystemer og systemer vedrørende undgåelse af uheld og øget
cybersikkerhed, udvikling af grænsefladen mellem menneske og maskine.
– Nye materialer, teknikker og konstruktionsmetoder, drift og vedligeholdelse af
infrastrukturer, sikring af pålidelig netværksadgang og en tilgang, der omfatter
hele livscyklussen
– Vedligeholdelse af infrastruktur, gendannelse og ajourføring af integrering,
interoperabilitet og intermodalitet inden for transport.
4.2.7. Ren transport og mobilitet
For at EU kan nå sine mål for luftkvalitet, klima og energi, heriblandt støjreduktion og en
reduktion på 60 % af drivhusgasemissionerne inden 2050, skal hele mobilitetssystemet,
inklusiv brugere, køretøjer, brændstoffer og infrastrukturer, gentænkes. Det vil også kræve
udbredelse af kulstoffattige alternativ energier og markedsudbredelse af
nulemissionskøretøjer/-fartøjer/-luftfarttøjer. Udover at udlede skadelige
drivhusgasemissioner forårsager transportområdet i høj grad dårlig luftkvalitet og støj i
Europa med negative konsekvenser for borgernes sundhed7
. På grundlag af de fremskridt, der
er gjort inden for elektrificering og anvendelse af brændselsceller til biler, busser og lette
køretøjer, er det afgørende at fremskynde forsknings- og innovationsløsninger for andre
sektorer såsom luftfart, søtransport og sejlads ad indre vandveje og lastbiler.
Hovedlinjer
– Elektricificering af alle transportformer (f.eks. ved hjælp af batterier,
brændselsceller og hybridisering), herunder nye teknologier for
køretøjer/fartøjer/luftfarttøjers fremdriftssystemer, hurtig
opladning/optankning, udnyttelse af energi og brugervenlige og tilgængelige
grænseflader med infrastruktur til opladning, som sikrer interoperabilitet og
problemfri levering af tjenester, udvikling og anvendelse af
konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og
nulemissionskøretøjer
– Bæredygtige nye brændstoffer og nye intelligente køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer
til de eksisterende og fremtidige mobilitetsmønstre og understøttende
infrastruktur, teknologier og brugerbaserede løsninger for interoperabilitet og
problemfri levering af tjenester
7
Omkring en tredjedel af EU's borgere bor i byområder, hvor forurenende stoffers koncentrationsniveau
ligger over det tilladte.
DA 45 DA
– Reducering af den virkning, mobilitet har på miljøet og på den menneskelige
sundhed.
4.2.8. Intelligent mobilitet
Intelligent mobilitet vil hjælpe med at sikre effektivitet, sikkerhed og modstandsdygtighed for
dør-til-dør-mobiliteten og alle dens komponenter, navnlig ved hjælp af digitale teknologier,
avanceret satellitnavigation (EGNOS/Galileo) og kunstig intelligens. Nye teknologier vil
hjælpe med at optimere brugen og effektiviteten af transportinfrastruktur og -netværk,
forbedre multimodaliteten og konnektiviteten, optimere trafikstyringen og muliggøre
innovative transportløsninger og -tjenester, og således mindske trafikbelastningen og de
negative miljøvirkninger samt yde bedre mobilitets- og logistiktjenester til borgere og
virksomheder. Forbundet og automatiseret mobilitet vil sammen med støtteinfrastruktur
forbedre effektiviteten og sikkerheden for alle transportformer.
Hovedlinjer
– Digitale netværk og trafikstyring, avancerede beslutningsstøttesystemer, næste
generation af trafikstyring (inklusiv multimodale netværk og multimodal
trafikstyring), bidrag til problemfri, multimodal og sammenkoblet mobilitet for
passagerer og gods, anvendelse af og begrænsningerne ved big data,
anvendelse af innovativ satellitpositionering/navigation (EGNOS/Galileo)
– Det fælles europæiske luftrum: løsninger for en højere grad af automatisering,
konnektivitet, sikkerhed, interoperabilitet, resultater, emissionsreduktion og
tjenester
– Jernbaneteknologier og -drift til et lydsvagt, interoperabelt og automatiseret
højkapacitetsjernbanesystem
– Sammenkoblede, samarbejdsorienterede og automatiserede systemer og
tjenester, herunder teknologiske løsninger og ikke-teknologiske spørgsmål.
4.2.9. Energilagring
Enorme, koncentrerede og decentraliserede lagringsløsninger (der indbefatter kemisk,
elektrokemisk, elektrisk, mekanisk og termisk energi) for energisystemet vil øge
effektiviteten, fleksibiliteten, den teknologiske uafhængighed og tilgængelighed samt
forsyningssikkerheden. Dekarboniseret lavemissionstransport vil kræve en voksende andel af
elektriske køretøjer og/eller køretøjer, der bruger andre alternative brændstoffer, med bedre
fungerende og billigere, genanvendelige og genbrugelige batterier såvel som lokal levering af
syntetiske brændstoffer/brændstoffer fra vedvarende energikilder såsom hydrogen og
innovative løsninger til lagring på stedet.
Hovedlinjer
– Teknologier, der omfatter flydende og gasformige brændstoffer, og deres
tilknyttede værdikæder til dækning af både daglige og sæsonbetonede
lagringsbehov
– Batterier og EU-værdikæden, herunder design, storstilet battericelleproduktion
og genanvendelses- og genbrugsmetoder
DA 46 DA
– Lav- og nulemissionshydrogen, herunder brændselsceller, og EU-værdikæden
fra design til endelig brug på tværs af forskellige applikationer.
DA 47 DA
5. KLYNGEN "FØDEVARER OG NATURRESSOURCER"
5.1. Baggrund
Menneskelige aktiviteter lægger et øget pres på jorden, havene og oceanerne, vandet, luften,
biodiversiteten og andre naturressourcer. Ernæring af planetens voksende befolkning er
direkte afhængig af de naturlige systemer og ressourcers sundhed. Kombineret med
klimaforandringerne skaber menneskets voksende efterspørgsel efter naturressourcer et
miljømæssigt pres, som går langt ud over de bæredygtige niveauer, og som påvirker
økosystemerne og deres kapacitet til at bidrage til vores velfærd. Koncepterne med den
cirkulære økonomi, bioøkonomien og den blå økonomi giver anledning til at skabe balance
mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske mål og bringe de menneskelige aktiviteter
på et bæredygtigt spor.
For at vi kan opfylde målene for bæredygtig udvikling, garantere produktion og forbrug af
sikre og sunde fødevarer, fremme bæredygtig praksis inden for landbrug, fiskeri og skovbrug,
sikre adgang til rent vand og ren luft for alle, holde havene og oceanerne rene, og bevare og
genetablere planetens vitale natursystemer og miljøet, kræver det, at vi udnytter potentialet
ved forskning og innovation. Men der mangler klarhed om, hvilke veje der skal følges for at
nå omstillingen til bæredygtighed og overvinde de vedvarende forhindringer. Omstilling til
bæredygtigt forbrug og produktion og genopretning af planetens sundhed kræver
investeringer i teknologier, nye forretningsmodeller og social og miljømæssig innovation. Det
skaber nye muligheder for en bæredygtig, modstandsdygtig, innovativ og ansvarlig europæisk
økonomi, sætter skub i ressourceeffektiviteten, produktiviteten og konkurrenceevnen samt
genererer beskæftigelse og vækst.
Aktiviteterne vil bygge på en videnbase og levere løsninger for bæredygtig forvaltning og
brug af naturressourcer fra land og vand og en øget rolle for landbaserede og akvatiske
systemer som kulstofdræn sikring af fødevare- og ernæringsikkerheden, tilvejebringelse af
sikker, sund og nærende kost fremskynde omstillingen fra en lineær økonomi baseret på
fossile brændstoffer til en ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi,
støtte udviklingen af en bæredygtig, biobaseret økonomi og den blå økonomi samt udvikle
modstandsdygtige og levende land-, kyst og byområder.
De vil bidrage til at bevare og øge biodiversiteten og sikre langsigtet levering af
økosystemtjenester, klimatilpasning og kulstofbinding (både på land og til havs). De vil
hjælpe med at reducere drivhusgasemissionerne og andre emissioner, affald og forurening fra
den primære produktion (både på land og i vand). De vil udløse investeringer, støtte
omstillingen til en cirkulær økonomi, bioøkonomi og blå økonomi, alt imens de vil beskytte
miljøets sundhed og integritet.
De vil ligeledes fremme deltagelsesbaserede tilgange til forskning og innovation, herunder en
tilgang med mange aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt,
nationalt og europæisk niveau. Social innovation med borgernes engagement og tillid til
innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions- og
forbrugsmønstre.
Eftersom udfordringerne er komplese, indbyrdes forbunde og af global karakter, vil
aktiviteterne følge en systemisk tilgang, hvor der samarbejdes med medlemsstater og
DA 48 DA
internationale partnere, og hvor der er andre finansieringskilder og andre politiske initiativer.
De vil indebære brugerdrevet anvendelse af miljørelaterede big data-kilder som dem, der
stammer fra Copernicus, EGNOS/Galileo, INSPIRE, EOSC, GEOSS, CEOS og EMODnet.
Forsknings- og innovationsaktiviteter under denne klynge bidrager især til gennemførelse af
målene for miljøhandlingsprogrammet, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik,
fødevarelovgivningen, havpolitikken, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, EU's
strategi for bioøkonomi og klima- og energirammen for 2030 såvel som EU's retlige
bestemmelser om reduktion af luftforureningen.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 2
— Stop sult, SDG 6 — Rent vand og sanitet, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund,
SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats, SDG 14 — Livet i
havet og SDG — Livet på land.
5.2. Interventionsområder
5.2.1. Miljøobservation
Kapaciteten til at observere miljøet underbygger forskningen og innovationen8
inden for
bæredygtig brug og overvågning af fødevarer og naturressourcer. Forbedret rumlig og
tidsmæssig dækning og prøvetagningsintervaller med lavere omkostninger såvel som adgang
til og integrering af big data fra adskillige kilder giver mulighed for nye måder at overvåge,
forstå og udarbejde prognoser for Jordens system. Der er brug for større udbredelse,
udnyttelse og ajourføring af nye teknologier og fortsat forskning og innovation for at lukke
hullerne inden for jordobservation på land og til havs og i atmosfæren, især gennem
samarbejde inden for rammerne af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS)
og dens europæiske komponent EuroGEOSS.
Hovedlinjer
– Brugerdrevne og systemiske tilgange, herunder åbne data, til miljødata og -
oplysninger til komplekse modellerings- og prognosesystemer
– Udvidelse af Copernicus' produkt- og tjenesteportefølje
– Biodiversitetsstatus, økosystembeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til
klimaændringer, fødevaresikkerhed, landbrug og skovbrug, arealanvendelse og
ændringer i arealanvendelse, udvikling af byområder og bynære områder,
forvaltning af naturressourcer, udnyttelse og bevaring af havene, maritim
sikkerhed samt andre relevante områder
– Brugerorienterede applikationer, herunder deres opskalering, og deres bidrag til
forvaltning af Europas naturressourcer og økosystemtjenester og den dermed
forbundne værdikæde.
8
Jordobservation vil støtte forskning og innovation under andre interventionsområder inden for denne
globale udfordring såvel som andre relevante dele af Horisont Europa.
DA 49 DA
5.2.2. Biodiversitet og naturkapital
Der er brug for en bedre forståelse af biodiversiteten og økosystemerne, de mange tjenester,
de yder, og klodens begrænsninger såvel som løsninger, der skal udnytte naturens kraft og
kompleksitet, hvis vi skal håndtere de samfundsmæssige udfordringer, øge bæredygtigheden
og nå EU's målsætning om "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" inden 2050 som
fastsat i EU's syvende miljøhandlingsprogram. Der skal i hele værdikæden tages behørigt
hensyn til potentielle opstrømsvirkninger. Internationalt samarbejde og bidrag til
internationale tiltag og initiativer såsom Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform
vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser er afgørende for at nå målsætningerne på
området. Der er behov for en bedre forståelse af, hvordan omstillingen til bæredygtighed i det
økonomiske, sociale og naturlige system styres på lokalt og globalt niveau.
Hovedlinjer
– Status over og værdien af biodiversitet, land- og havøkosystemer, naturkapital
og økosystemtjenester
– Holistiske og systemiske tilgange inden for en socioøkonomisk ramme
vedrørende forbindelserne mellem biodiversitet, økosystemer og
økosystemtjenester og deres årsagssammenhæng med drivkræfterne for
forandring, på forskellige niveauer og på tværs af økonomiske aktiviteter,
herunder styringen af omstillingen til bæredygtighed
– Modellering af tendenser og integrerede scenarier for biodiversitet,
økosystemtjenester og god livskvalitet på forskellige niveauer og af forskelligt
omfang, biotoper og økosystemers potentielle bidrag som kulstofdræn i
forskellige klimaforandringsscenarier
– Forbindelser og nye forurenende stoffers økotoksikologi, deres interaktion og
miljømæssige adfærd og ændrede biokemiske kredsløb under
klimaforandringer
– Integrering af biodiversitets- og økosystemtjenester i regeringer og
virksomheders beslutningstagning og regnskabssystemer såvel som
kvantificering af disse tjenesters fordele
– Fleksible og multifunktionelle naturbaserede løsninger til håndtering af
udfordringerne i byer, land- og kystområder i forbindelse med
klimaforandringer, naturkatastrofer, biodiversitetstab, forringelser af
økosystemer, forurening og borgerens sundhed og velfærd
– Tilgange med levende laboratorier og mange aktører, der inddrager
myndigheder, interessenter, virksomheder og civilsamfundet i fælles
udformning og skabelse af systemiske løsninger til bevaring, genskabelse og
bæredygtig brug af naturkapital, styringen af omstillingen til bæredygtighed og
bæredygtige forvaltningsmuligheder for så vidt angår økonomiske aktiviteter i
løbet af hele værdikredsløbet.
5.2.3. Landbrug, skovbrug og landdistrikter
I en skiftende kontekst giver modstandsdygtige og bæredygtige landbrugs- og
skovbrugssystemer økonomiske, miljømæssige og sociale fordele til den primære produktion.
DA 50 DA
Ud over at bidrage til fødevare- og ernæringssikkerheden bidrager de til dynamiske
værdikæder, forvaltning af jord- og naturressourcer og leverer en række vigtige offentlige
goder, herunder kulstofbinding, bevaring af biodiversitet, bestøvning og offentlig sundhed.
Der er brug for integrerede tilgange for at fremme de mange forskellige funktioner ved land-
og skovbrugets (øko)systemer, idet der tages højde for den skiftende kontekst, den primære
produktion befinder sig i, navnlig i forbindelse med klima og miljø, ressourcetilgængelighed,
demografi og forbrugsmønstre. Det er ligeledes nødvendigt at tage hånd om landbrugs- og
skovbrugsaktiviteternes rumlige og socioøkonomiske dimension og mobilisere
landområdernes potentiale.
Hovedlinjer
– Metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtig og modstandsdygtig
produktion inden for landbrug og skovbrug
– Bæredygtig forvaltning og effektiv brug af naturressourcer (f.eks. jord, vand,
næringsstoffer og biodiversitet, herunder genetiske ressourcer) inden for
landbrug og skovbrug, alternativer til fossilbaserede ressourcer og tilpasning til
den cirkulære økonomis principper
– Klima- og miljøkonsekvenser ved aktiviteter i den primære sektor, landbrugets
og skovbrugets potentiale som kulstofdræn og evne til at modvirke
drivhusgasemissioner, herunder tilgange til negative emissioner
– Planteskadegørere og -sygdomme, dyresundhed og -velfærd, alternativer til
brug af omstridte pesticider, antibiotika og andre stoffer
– Antimikrobiel resistens og trusler fra biologiske og agrokemiske risici såvel
som kemiske forurenende stoffer i forbindelse med håndtering af
forbindelserne mellem plante-, dyre- og økosystemsundhed samt offentlig
sundhed fra et One Health- og Global Health-perspektiv
– Brug og levering af økosystemtjenester inden for landbrugs- og
skovsbrugssystemer, hvor der anvendes økologiske tilgange og afprøves
naturbaserede løsninger på bedrifts- og landskabsniveau med henblik på
miljøvenligt landbrug
– Landbrugs- og skovsbrugssystemer på bedrifts- og landskabsniveau, brug og
levering af økosystemtjenester inden for den primære produktion
– Innovation inden for landbrug i grænsefladerne mellem landbrug, akvakultur
og skovbrug samt i byområder
– Arealanvendelse, udvikling af landdistrikter og territoriale forbindelser,
udnyttelse af de sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele ved
landområderne til nye tjenester, forretningsmodeller, værdikæder og offentlige
goder
– Digital innovation inden for landbrug, skovbrug og på tværs af værdikæder og
landområder gennem anvendelse af data og udvikling af infrastruktur,
teknologier og forvaltningsmodeller
– Landbrugsviden og innovationssystemer og deres indbyrdes sammenhæng på
forskellige niveauer, rådgivning, opbygning af færdigheder og
informationsudveksling.
DA 51 DA
5.2.4. Have og oceaner
Havenes og oceanernes naturkapital og økosystemtjenester tilbyder væsentlige
socioøkonomiske fordele og velfærdsfordele. Dette potentiale er under enormt pres fra
menneskelige og naturlige stressfaktorer såsom forurening, overfiskeri, klimaforandringer,
stigende vandstand og ekstreme vejrhændelser. For at undgå, at havene og oceanerne når et
punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, er det nødvendigt at øge vores viden og forståelse,
så vi på bæredygtig vis kan forvalte, beskytte og genoprette marine og kystnære økosystemer
og forhindre havforurening inden for rammerne af en forbedret og ansvarlig havforvaltning.
Dette vil også indebære forskning, som kan frigøre havenes og oceanernes enorme og
uudnyttede økonomiske potentiale for producere flere fødevarer uden at øge presset herpå og
bidrage til at lette presset på ressourcerne på land og i ferskvand og oceaner. Der er brug for
partnerskabstilgange, herunder havområdestrategier og makroregionale strategier, som går ud
over EU's rammer (f.eks. i Middelhavet, Østersøen, Sortehavet, Atlanterhavet, Det Caribiske
Hav og Det Indiske Ocean), og for at bidrage til at opfylde den internationale havforvaltnings
forpligtelser, initiativer som eksempelvis FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable
Development" og forpligtelserne knyttet til bevaringen af havets biodiversitet i områder, der
ligger uden for national jurisdiktion.
Hovedlinjer
– Bæredygtigt havbrug og fiskeri til produktion af fødevarer, herunder alternative
proteinkilder, med øget fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og
modstandsdygtighed over for klimaændringer
– Øget modstandsdygtighed i havøkosystemerne og således sikring af havenes og
oceanernes sundhed, bekæmpelse og afbødning af virkningerne af naturens og
menneskets pres såsom forurening, plast, eutrofiering, forsuring, opvarmning
af have og oceaner og stigende vandstand, under hensyntagen til krydsfeltet
mellem land og vand og fremme af en cirkulær tilgang
– Havforvaltning på globalt og regionalt niveau for at sikre bevaring og
bæredygtig brug af havenes og oceanernes ressourcer
– Teknologier for det digitale ocean (havbund, vandsøjle og vandoverflade), som
forbinder tjenester og samfund i landbaserede, klima-, rum- og luftrelaterede
aktiviteter, og som fremmes gennem Blue Cloud som del af den europæiske
åbne videnskabscloud
– Overvågning og prognosekapaciteter, herunder stigende vandstand, og andre
naturkatastrofer som eksempelvis stormflod og tsunamier
– Blå værdikæder, alsidig brug af havområderne, vækst i sektoren for vedvarende
energi fra have og oceaner, herunder bæredygtige mikro- og makroalger
– Naturbaserede løsninger med udgangspunkt i dynamikken i de marine og
kystnære økosystemer, biodiversitet og adskillige økosystemtjenester, som vil
muliggøre en systemisk tilgang til bæredygtig brug af ressourcer fra have og
oceaner, og som bidrager til miljøbeskyttelse og kystforvaltning, herunder
tilpasning til klimaændringer
– Blå innovation, herunder blå og digitale økonomier i kystområder, kystbyer og
-havne, for at styrke modstandsdygtigheden i kystområderne og øge fordelene
for borgerne.
DA 52 DA
– Bedre forståelse af den rolle, oceanerne spiller for modvirkning af og tilpasning
til klimaændringer.
5.2.5. Fødevaresystemer
De kombinerede virkninger af befolkningstilvækst, ressourceknaphed og
overudnyttelse, miljøforringelse, klimaforandringer og migration skaber hidtil usete
udfordringer, som kræver en ændring af fødevaresystemet (FOOD 2030)9
. Den
nuværende fødevareproduktion og forbruget er i udpræget grad uholdbar, og vi står
samtidig over for den dobbelte fejlernæringsbyrde, hvor underernæring sameksisterer
med overvægt. Fremtidens fødevaresystemer skal levere sikre og sunde
kvalitetsfødevarer til alle, være understøttet af ressourceeffektivitet, bæredygtighed
(herunder reduktion af drivhusgasemissioner, forurening og affaldsproduktion),
forbinde hav og land, reducere fødevarespild, øge fødevareproduktionen fra have og
oceaner og omfatte hele fødevareværdikæden fra producenter til forbruger og tilbage
igen. Dette skal gå hånd i hånd med udvikling af fremtidens
fødevaresikkerhedssystem og udformning, udvikling og tilvejebringelse af værktøjer,
teknologier og digitale løsninger, som giver forbrugerne betydelige fordele og
forbedrer fødevareværdikædens konkurrenceevne og bæredygtighed. Der er desuden
behov for at tilskynde til adfærdsændringer, når det handler om fødevareforbrugs- og
produktionsmønstre, og for at involvere de primære producenter, industrien (inklusiv
SMV'erne), detailhandlerne, fødevaresektorer, forbrugere og offentlige tjenester.
Hovedlinjer
– Passende og sunde kostvaner for menneskers velbefindende i løbet af hele
deres levetid
– Individualiseret kost til især sårbare grupper for at afbøde risikoen for
kostrelaterede og ikkeoverførbare sygdomme
– Forbrugernes opførsel, livsstil og motivation, fremme af social innovation og
samfundsmæssigt engagement for bedre sundhed og miljømæssig
bæredygtighed i hele fødevareværdikæden
– Moderne fødevaresikkerheds- og certificeringsordninger, som øger
forbrugernes tillid til fødevaresystemet
– Fødevaresystemernes modvirkninger af og tilpasning til klimaændringer,
herunder udnyttelse af potentialet ved og brugen af mikrobiomer, glemte
afgrøder og alternative proteinkilder
– Miljømæssigt bæredygtige, cirkulære og ressourceeffektive fødevaresystemer
på land og til havs, i retning mod intet fødevarespild i hele fødevaresystemet
ved hjælp af genbrug af fødevarer og biomasse, genanvendelse af
fødevareaffald, nye fødevareemballage og efterspørgsel efter særlige og lokale
fødevarer
– Innovations- og fødevaresystemer til stedbaseret innovation og styrkelse af
lokalsamfundene, fremme af fair handel og prissætning, inklusion og
bæredygtighed gennem partnerskaber mellem industrien, de lokale
myndigheder, forskerne og samfundet.
9
"European Research and Innovation for Food and Nutrition Security" (SWD(2016) 319 final).
DA 53 DA
5.2.6. Biobaserede innovationssystemer
Biobaseret innovation danner grundlaget for omstillingen væk fra en økonomi baseret på
fossile brændstoffer og omfatter bæredygtig udvinding, industriel forarbejdning og
omdannelse af biomasse fra land og vand til biobaserede materialer og produkter. Den
udnytter ligeledes potentialet ved levende ressourcer, biovidenskab og industriel bioteknologi
til nye opdagelser, produkter og processer. Biobaseret innovation, herunder teknologier, kan
skabe nye økonomiske aktiviteter og ny beskæftigelse i regioner og byer, bidrage til at sætte
nyt skub i land- og kystområdernes økonomier og styrke bioøkonomiens cirkularitet.
Hovedlinjer
– Bæredygtig udvinding af biomasse og bæredygtige produktionssystemer, der
fokuserer på applikationer og anvendelser af høj værdi, social og miljømæssig
bæredygtighed, virkningen på klima- og biodiversitetstabsmålene og
overordnet ressourceeffektivitet
– Biovidenskab og dens konvergens med digitale teknologier med henblik på
efterforskning, forståelse og bæredygtig brug af biologiske ressourcer
– Biobaserede værdikæder, materialer, herunder bioinspirerede materialer,
produkter og processer, med nye egenskaber, funktionaliteter og øget
bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner), som fremmer
udviklingen af avancerede bioraffinaderier, hvor der anvendes flere forskellige
former for biomasse
– Bioteknologi, herunder tværsektoriel banebrydende bioteknologi, til
anvendelse i konkurrencedygtige, bæredygtige og nye industriprocesser,
miljøtjenester og forbrugerprodukter10
– Den biobaserede økonomis cirkularitet gennem teknologisk, systemisk og
social innovation og innovation inden for forretningsmodeller med henblik på
hurtigt at øge den skabte værdi pr. enhed biologisk ressource, idet værdien af
sådanne ressourcer bevares i økonomien i længere tid og understøtter
princippet om kaskadeanvendelse af bæredygtig biomasse gennem forskning
og innovation
– Inklusive bioøkonomiske mønstre med forskellige aktører, der deltager i
værdiskabelsen, til maksimering af de samfundsmæssige virkninger
– Øget forståelse af grænserne for den biobaserede økonomi og dens synergier
og kompromisser med et sundt miljø.
5.2.7. Cirkulære systemer
Cirkulær produktions- og forbrugssystemer vil gavne den europæiske økonomi ved at
reducere afhængigheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne, og de europæiske borgere
ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og mindske presset på miljøet og klimaet. Ud over
industrielle forandringer vil omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær
økonomi også indebære et mere omfattende systemskift, der kræver systemiske økoinnovative
10
Applikationer for sundhedsrelateret bioteknologi vil være omfattet af klyngen "Sundhed" under denne
søjle.
DA 54 DA
løsninger, nye forretningsmodeller, markeder og investeringer, støtteinfrastruktur, sociale
innovationsændringer af forbrugeradfærden og forvaltningsmodeller, der stimulerer
samarbejdet mellem flere forskellige interessenter med henblik på at sikre, at der med den
planlagte systemændring opnås bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater11
.
Åbning over for internationalt samarbejde vil være vigtigt for at kunne sammenligne, skabe
og dele viden og indgå dobbeltarbejde, f.eks. via internationale initiativer såsom det
internationale ressourcepanel.
Hovedlinjer
– Systemisk omstilling til en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi med nye
paradigmer for forbrugerinteraktion, nye forretningsmodeller for
ressourceeffektivitet og miljøpræstationer, produkter og tjenester, som
stimulerer ressourceeffektiviteten gennem hele livscyklussen, systemer til
deling, genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse og kompostering
– Parametre og indikatorer for måling af den cirkulære økonomi,
livscyklusydeevnen og forvaltningssystemer, som fremskynder udvidelsen af
den cirkulære økonomi og ressourceeffektiviteten, alt imens der skabes
markeder for sekundære materialer, samarbejde mellem flere forskellige
interessenter og på tværs af værdikæderne samt instrumenter til investeringer i
den cirkulære økonomi
– Løsninger for bæredygtig og regenerativ udvikling af byer, byområder og
regioner, hvor omstillingen til den cirkulære økonomi integreres med
naturbaserede løsninger, teknologiske, digitale, sociale og kulturelle
innovationer og innovationer vedrørende territorial forvaltning
– Økoinnovation for forebyggelse og modvirkning af miljøforurening fra farlige
stoffer og kemikalier af voksende bekymring, samtidig fokus på samspillet
mellem affald, produkter og kemikalier
– Cirkulær brug af vandressourcer, herunder nedbringelse af efterspørgslen efter
vand, forebyggelse af tab, genbrug af vand, genanvendelse og udnyttelse af
spildevand og forvaltningsmodeller for intelligent vandtildeling, hvor
forureningskilder og andet pres på vandressourcerne håndteres.
11
Aktiviteterne inden for den cirkulære systems interventionsområder supplerer aktiviteterne under
området Ren og kulstoffattig industri i klyngen Det digitale område og industri.
DA 55 DA
6. DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS IKKE-NUKLEARE DIREKTE
AKTIONER
6.1. Baggrund
Pålidelige videnskabelige beviser af høj kvalitet er afgørende for gode offentlige politikker.
Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning har brug for gennemsigtige, omfattende og
afbalancerede beviser, alt imens der i forbindelse medgennemførelsen af politikkerne er brug
for beviser, der kan måle og overvåge deres virkninger og fremskridt.
JRC tilføjer merværdi til EU's politikker, fordi dets forskning er fremragende, tværfaglig og
uafhængig af nationale, private og andre eksterne interesser. Idet det dækker alle EU's
politikområder, yder det den tværsektorielle støtte, som de politiske beslutningstagere har
brug for for at håndtere de stadigt mere komplekse samfundsmæssige udfordringer. JRC's
uafhængighed af særinteresser kombineret med dets videnskabeligt-tekniske referencerolle
sætter det i stand til at lette arbejdet med at skabe den nødvendige konsensus mellem
interesseparter og politiske beslutningstagere og hjælpe med at afbøde kritiske situationer.
Med dets evne til at reagere hurtigt på de politiske behov supplerer JRC's aktiviteter de
indirekte aktioner, som har til formål at støtte de mere langsigtede politiske målsætninger.
JRC foretager sin egen forskning og forvalter viden, information, data og kompetencer på
strategisk vis med henblik på at levere relevante beviser af høj kvalitet til brug for mere
intelligente politikker. For at nå dette mål arbejder JRC sammen med de bedste organisationer
i verden og internationale, nationale og regionale interessenter. Dets forskning bidrager til
Horisont Europas generelle målsætninger og prioriteter og er fokuseret på de europæiske
politiske prioriteter, støtter et Europa, som er sikkert, fremgangsrigt og bæredygtigt, socialt og
stærkere på den globale scene.
6.2. Interventionsområder
6.2.1. En styrket basis for politikudformning
Viden og data vokser ekspotentielt. Hvis de politiske beslutningstagere skal forstå og gøre
brug heraf, skal der foretages en gennemgang og sortering. Der er ligeledes brug for
tværgående, videnskabelige og analytiske metoder, som alle Kommissionens tjenestegrene
kan bruge, navnlig for at foregribe kommende samfundsmæssige udfordringer og støtte bedre
regulering. Dette omfatter innovative processer, hvor interessenter og borgere involveres i den
politiske beslutningstagning.
Hovedlinjer
– Modellering, mikroøkonomisk evaluering, risikovurderingsmetoder,
kvalitetssikringsværktøjer til måling, udformning af overvågningsordninger,
indikatorer og resultattavler, følsomhedsanalyser og revision,
livscyklusvurdering, tekst- og dataudvinding, (big) dataanalyse og
applikationer, designtænkning, horisontafsøgning, fremsynsanalyser,
adfærdsforskning samt interessenternes og borgernes engagement
– Videns- og kompetencecentre
– Praksisrelaterede fællesskaber og videndelingsplatforme
DA 56 DA
– Dataforvaltning, -deling og -sammenhæng.
6.2.2. Globale udfordringer
JRC vil bidrage til de specifikke EU-politikker og -forpligtelser, der er omfattet af de fem
klynger under Globale udfordringer, navnlig EU's forpligtelse til at opfylde målene for
bæredygtig udvikling.
Hovedlinjer
1. Sundhed
– Støtte til politikker vedrørende forskning og teknologi med henblik på
forbedring af de offentlige sundhedssystemer, herunder medicinsk udstyr og
medicinske teknologivurderinger, databaser og digitalisering
– Metoder til sikkerhedsvurdering af potentielle sundheds- og miljørisici, som
skyldes kemiske stoffer og forurenende stoffer
– EU-referencelaboratorium for alternativer til dyreforsøg
– Kvalitetssikringsværktøjer som eksempelvis certificeret referencemateriale for
sundhedsmæssige biomarkører
– Forskning inden for nyligt opståede sundhedsproblemer og -trusler.
2. Inklusive og sikre samfund
– Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel
diversitet og færdigheder, vurdering af økonomiens og samfundets sociale,
demografiske og teknologiske ændringer
– Støtte til bevaring af kulturarv
– Videnscenter for migration og demografi
– Videnscenter for katastroferisikostyring
– Støtte til sikkerhedspolitikker inden for beskyttelse af kritiske infrastrukturer
og offentlige steder, CBRNE-trusler (kemiske, biologiske, radiologiske og
nukleare stoffer og sprængstoffer) og hybride trusler, grænsebeskyttelse og
dokumentsikkerhed samt oplysninger og efterretningsaktiviteter i forbindelse
med bekæmpelse af terrorisme
– Teknologier til sporing af CBRNE-materialer, biometriske systemer og
teknikker til indsamling af efterretninger
– Støtte til EU's sikkerhedsposition i verden, vurdering af Unionens
forsvarsindustris konkurrence- og innovationsevne, udnyttelse af synergier
mellem sikkerhed og forsvar
– Forskning vedrørende styrkede cybersikkerhedskapaciteter,
cybermodstandsdygtighed og cyberforsvar.
3. Det digitale område og industri
– Digitaliseringens konsekvenser med fokus på nye og fremspirende teknologier
såsom maskinindlæring og intelligent databehandling, distributed ledgers,
tingenes internet og højtydende databehandling
– Digitalisering i individuelle sektorer såsom energi, transport, byggeri, sundhed
og forvaltning
DA 57 DA
– Industriel metrologi og kvalitetssikringsredskaber til intelligent produktion
– Forskning inden for nanoteknologi og andre centrale støtteteknologier
– Forskning inden for de bedste tilgængelige teknikker og
miljøforvaltningspraksis, teknisk-økonomisk analyse og livscyklusvurdering af
industrielle processer, affaldshåndtering, genbrug af vand, råstoffer, kritiske
råstoffer og kvalitetskriterier for nyttiggjorte materialer, der alle støtter den
cirkulære økonomi
– Gennemførelse af Copernicus-aktioner
– Teknisk og videnskabelig støtte til applikationer vedrørende EU's globale
satellitbaserede navigationssystemer.
4. Klima, energi og mobilitet
– Støtte til gennemførelsen af EU's klima-, energi- og transportpolitikker,
omstillingen til en kulstoffattig økonomi og strategier for dekarbonisering for
perioden frem til 2050, analyse af integrerede nationale klima- og energiplaner
vurdering af dekarboniseringsstien i alle sektorer, herunder landbruget, og
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
– Vurdering af risiciene i sårbare økosystemer og vigtige økonomiske sektorer og
infrastrukturer med fokus på tilpasningsstrategier
– Analyse af energiunionens FoI-dimension, vurdering af EU's konkurrenceevne
på det globale marked for ren energi
– Vurdering af udrulningen af energi fra vedvarende energikilder og rene
energiproduktionsteknologier
– Analyse af energibrugen i bygninger, intelligente og bæredygtige byer og
industrier
– Teknisk og socioøkonomisk analyse af energilagring, navnlig sammenkobling
af sektorer og batterier
– Analyse af EU's energiforsyningssikkerhed, herunder energiinfrastruktur og
energimarkeder
– Støtte til energiomstillingen, herunder borgmesterpagten, initiativet om ren
energi for EU's øer, følsomme regioner og Afrika
– Integreret analyse vedrørende udrulningen af kooperativ, sammenbundet og
automatiseret mobilitet
– Integreret analyse for udvikling og anvendelse af næste generation af
batteriteknologier
– Harmoniserede testprocedurer og markedsovervågning af CO2- og
luftforurenende emissioner fra køretøjer, vurdering af innovative teknologier
– Vurdering af intelligent transport, trafikstyringssystemer og
trafikbelastningsindikatorer
– Analyse af alternative brændstoffer og de dertil knyttede infrastrukturbehov.
5. Fødevarer og naturressourcer
DA 58 DA
– Forskning inden for land-, skov-, luft-, vand- og havressourcer, råstoffer og
biodiversitet med henblik på at effektiv bevarelse, genopretning og bæredygtig
anvendelse af naturkapital, herunder bæredygtig ressourceforvaltning i Afrika
– Videnscentre for global fødevare- og ernæringssikkerhed
– Vurdering af klimaforandringer og potentielle foranstaltninger til modvirkning
og tilpasning inden for landbrugs- og fiskeripolitikkerne, herunder
fødevaresikkerhed
– Overvågning af og prognoser for landbrugsressourcerne i EU og
naboskabslandene
– Forskning inden for bæredygtig og økonomisk givtig akvakultur og fiskeri og
inden for blå vækst og den blå økonomi
– Validerede metoder, præstationsprøvninger af laboratorier og nye analytiske
værktøjer til gennemførelse af fødevaresikkerhedspolitikker
– EU-referencelaboratorier for fodertilsætningsstoffer, genetisk modificerede
organismer og materialer i kontakt med fødevarer
– Videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet
– Videnscenter for bioøkonomi.
6.2.3. Innovation, økonomisk udvikling og konkurrenceevne
JRC vil bidrage til innovation og teknologioverførsel. Det vil støtte det indre markeds
funktion og Unionens økonomiske styring. Det vil bidrage til udvikling og overvågning af
politikker, som er målrettet et mere socialt og bæredygtigt Europa. Det vil støtte EU's eksterne
dimension og intermationale mål og bidrage til at fremme god forvaltning. Et velfungerende
indre marked med en stærk økonomisk forvaltning og et retfærdigt samfundssystem vil
fremme innovationen og konkurrenceevnen.
Hovedlinjer
– Analyse af innovationspolitikker
– Økonomisk, finansiel og skattemæssig analyse
– Prænormativ forskning og afprøvning for harmonisering og standardisering
– Frembringelse af certificerede referencematerialer
– Markedsovervågningsaktiviteter
– Forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder
– Fremme af samarbejde om teknologioverførsel.
6.2.4. Videnskabelig topkvalitet
JRC skal tilstræbe topkvalitet inden for forskning og omfattende samarbejde med
forskningsinstitutioner i topklasse over hele verden. Det vil foretage forskning på nye
videnskabelige og teknologiske områder og fremme åben videnskab og åbne data såvel som
vidensoverførsel.
DA 59 DA
Hovedlinjer
– Sonderende forskningsprogrammer
– Særlige samarbejds- og udvekslingsprogrammer med forskningsinstitutioner og
forskere
– Adgang til JRC's forskningsinfrastrukturer
– Uddannelse af forskere og nationale eksperter
– Åben videnskab og åbne data.
6.2.5. Territorial udvikling og støtte til medlemsstater og regioner
JRC vil bidrage til regionale og urbane politikker med fokus på innovationsstyret territorial
udvikling og med henblik på at reducere ulighederne mellem regionerne. Det vil ligeledes yde
teknisk bistand til medlemsstater og tredjelande og støtte gennemførelsen af europæisk
lovgivning og tiltag.
Hovedlinjer
– Gennemførelse af regionale og urbane politikker, intelligente
specialiseringsstrategier, strategier for økonomisk forandring af regioner under
omstilling, integrerede urbane udviklingsstrategier og data
– Kapacitetsopbygning hos lokale og regionale aktører til gennemførelse af
makroregionale strategier
– Videnscenter for territoriale politikker
– Rådgivning på opfordring og skræddersyet støtte til medlemsstater, regioner og
byer, herunder via et virtuelt netværk af Science4Policy-platforme.
DA 60 DA
SØJLE III
ÅBEN INNOVATION
Åben innovation er et godt eksempel på, hvordan EU fortsat kan skabe velfærd for sine
borgere og håndtere fremtidens udfordringer. Gennemførelsen kræver en systemisk,
tværgående og flersidet tilgang. Europas økonomiske fremskridt, sociale velfærd og
livskvalitet er afhængig af evnen til at fremme produktivitet og vækst, som til gengæld er dybt
afhængig af innovationsevnen. Innovation er ligeledes vigtig for at tackle de enorme
udfordringer, som EU står over for.
Innovation er, ligesom i de tidligere rammeprogrammer, kernen i Horisont Europa. Søgen
efter nye idéer, produkter og processer er drivkraften for Horisont Europas målsætninger og
gennemførelsesbestemmelser fra strategisk programmering til indkaldelser af forslag og er til
stede fra start til slut af alle de projekter, der støttes, fra grundforskning til industrielle eller
teknologiske køreplaner og missioner.
Innovation fortjener dog særlige foranstaltninger, og EU er nødt til betydeligt at forbedre de
betingelser og det miljø, der gør, at den europæiske innovation kan trives, så idéer hurtigt kan
deles mellem innovationsøkosystemets aktører, og nye idéer og teknologier hurtigt kan
omsættes til de produkter og tjenester, som EU behøver for at skabe resultater.
I de senere år er der opstået store, globale markeder inden for underholdning, medier,
sundhedspleje, indkvartering og detailhandel, som er baseret på banebrydende innovationer
inden for informationsteknologi, bioteknologi, internet og platformsøkonomi. Disse
markedsskabende innovationer, som påvirker EU's økonomi som helhed, udrulles af hurtigt
voksende og ofte nye virksomheder. Det er dog kun få af disse, der stammer fra EU.
En ny global bølge af banebrydende innovation er på vej, som er baseret på mere avancerede
teknologier såsom blockchain, kunstig intelligens, genomik og robotteknologi og andre
teknologier, som ligeledes kan komme fra individuelle innovatorer og grupper af borgere. De
har det til fælles, at de tager form i krydsfeltet mellem forskellige teknologier, industrisektorer
og videnskabelige fagområder, og at de tilbyder radikalt nye kombinationer af produkter,
processer, tjenester og forretningsmodeller, ligesom de har potentiale til at åbne nye markeder
på verdensplan. Yderligere sektorer såsom fremstilling, finansielle tjenester, transport og
energi vil ligeledes blive påvirket.
Europa skal ride med på den bølge og er godt placeret, når den nye bølge rammer områderne
for avanceret teknologi såsom kunstig intelligens, kvanteteknologier og rene energikilder,
hvor Europa har visse konkurrencemæssige fordele med hensyn til videnskab og viden og kan
bygge på det tætte offentligt-private samarbejde (f.eks. inden for sundhedspleje eller energi).
For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug
for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:
– Forbedre omsætningen af videnskab til innovation med henblik på at sætte skub i
overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget
DA 61 DA
– Fremskynde den industrielle omstilling: Europas industri sakker bagud, når det handler
om at anvende ny teknologi og opskalering. Således ligger 77 % af de store, nye FoI-
virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa
– Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under
ringe muligheder for risikofinansiering. Venturekapital er afgørende for at omdanne
banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa er det under
en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal skabe liv i
de "døde områder", hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. afstanden mellem
offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende
højrisikoinnovationer og langsigtede investeringer
– Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation:
Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab.
EU's indgriben skal samordnes og koordineres med andre offentlige og private initiativer
på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og afstemme
støttekapaciteterne og tilvejebringe et landskab, som alle europæiske innovatorer har let
ved at navigere i
– Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for
et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med
internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder
med forskellige sprog, forretningskulturer og regler.
For at kunne håndtere den nye globale bølge af banebrydende innovation kræver EU-støtte til
banebrydende innovatorer en fleksibel, enkel, problemfri og skræddersyet tilgang. Politikker
vedrørende udvikling og udrulning af banebrydende innovationer og opskalering af
virksomheder skal være ambitiøse, når det handler om at løbe risici, og skal tage højde for
ovennævnte udfordringer og tilføje merværdi til relaterede innovationsaktiviteter, der
gennemføres i de enkelte medlemsstater.
Horisont Europas søjle "Åben innovation" er — sammen med andre EU-politikker og navnlig
InvestEU-programmet — udviklet til at levere sådanne håndgribelige resultater. Den bygger
på de erfaringer, som er høstet i forbindelse med de tidligere rammeprogrammer, især fra
aktiviteter, der er målrettet fremtidige teknologier og innovation (som eksempelvis Fremtidige
og nye teknologier (FET) og Den hurtige vej til innovation), SMV'er (som eksempelvis SMV-
instrumentet) tillige med privat finansiering og virksomhedsfinansiering (som eksempelvis
Finansieringsfacilitet for risikodeling under RP7 og Horisont 2020's InnovFin), der alle er del
af EIC's pilotaktiviteter iværksat for perioden 2018-2020.
På grundlag af disse erfaringer oprettes Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under søjlen.
Rådet vil fremme banebrydende innovation med potentiale til hurtig opskalering på globalt
niveau og med særlige former for aktioner og aktiviteter:
– støtte til udvikling af fremtidige og fremspirende banebrydende innovationer
– slå bro over finansieringskløfter for så vidt angår udvikling, udrulning og opskalering
af markedsskabende innovationer
– øge virkningen og synligheden af EU's innovationsstøtte.
DA 62 DA
Om end EIC vil støtte banebrydende innovationer direkte, er der behov for at en videre
udvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor de europæiske innovationer skabes:
Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle
dimensioner og former, herunder for så vidt muligt via supplerende EU- og nationale
politikker og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:
– fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne
og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte
alle typer europæiske innovationsøkosystemer og deres aktører
– støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og videns- og
innovationsfællesskaber (VIF).
Søjlen vil derudover — som led i en fortsat indsats for at øge risikofinansieringskapaciteterne
til forskning og innovation i Europa og der, hvor det er nødvendigt — knytte sig til InvestEU-
programmet. InvestEU-programmet vil ved at bygge på succeserne og de erfaringer, der er
gjort i forbindelse med Horisont 2020 og under EFSI, øge adgangen til risikofinansiering for
finansielt solide forskningsorganisationer, innovatorer og iværksætter, navnlig SMV'er og
små midcapselskaber, såvel som for investorer.
DA 63 DA
1. DET EUROPÆISKE INNOVATIONSRÅD (EIC)
1.1. Interventionsområder
EIC's målsætning er at indkredse, udvikle og udbrede banebrydende og disruptive
innovationer (heriblandt teknologier) og støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder
både i EU og internationalt hele vejen fra idé til markedsføring
EIC vil primært blive gennemført via to indbyrdes supplerende aktioner, nemlig Pathfinder
for advanced research til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og Accelerator, som
omfatter innovations- og markedsføringsaktioner, herunder faserne før
massekommercialisering og virksomhedsvækst. Med idéen om at tilbyde et enkelt
kontaktpunkt og en samlet støtteproces vil Accelerator også yde blandet finansiering, hvor
tilskud kombineres med egenkapitalfinansiering. Dertil kommer, at det vil lette adgangen til
lån under InvestEU-programmet.
De to supplerende aktioner har fælles karakteristika. De vil:
– fokusere på banebrydende og disruptive innovationer, herunder social innovation,
som potentielt kan skabe nye markeder, i modsætning til dem, som indebærer
gradvise forbedringer af eksisterende produkter, tjenester eller forretningsmodeller
– primært være bottom-up, åben for innovationer fra alle forskningsområder, teknologi
og applikaitoner i enhver sektor, og muliggøre målrettet støtte til fremspirende
banebrydende eller disruptive teknologier af potentiel strategisk betydning
– fremme innovationer, som går på tværs af forskellige videnskabelige, teknologiske
(f.eks. ved at kombinere det fysiske og det digitale område) områder og sektorer
– være koncentreret om innovatorer, forenkling af procedurer og administrative krav,
gøre brug af interviews for at hjælpe med at vurdere ansøgninger, og sikre hurtig
beslutningstagning
– støtte højrisikoinnovationer, hvor risikoen, hvad enten den er teknologisk,
markedsrelateret og/eller reguleringsmæssig, ikke kan bæres af markedet alene eller
udelukkende støttes af instrumenter under InvestEU
– blive forvaltet proaktivt med milepæle, som skal bruges til måle fremskridtene, og
muligheden for at omlægge projekter, hvis det bliver nødvendigt.
Innovatorerne vil ud over finansiel støtte få adgang til EIC's forretningsrådgivningstjenester,
der tilbyder projektcoaching, mentorbistand og teknisk bistand, og matcher innovatorer med
ligemænd, industrielle partnere og investorer. Innovatorerne vil desuden have lettere adgang
til ekspertise, faciliteter (herunder innovationscentre12
) og partnere fra hele EU, støttede
aktiviteter (herunder EIT's aktiviteter, navnlig via dets videns- og innovationsfællesskaber).
Der skal lægges særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle
eller netværksbaserede medlemsstatsinitiativer, herunder i form af europæiske partnerskaber.
12
Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilbyder adgang til den nyeste viden og ekspertise om
digitale og relaterede centrale støtteteknologier, som virksomhederne har brug for for at blive
konkurrencedygtige for så vidt angår produktion, tjenester og forretningsprocesser.
DA 64 DA
1.1.1. Pathfinder for Advanced Research
Pathfinder vil yde tilskud til banebrydende højrisikoprojekter, der udforsker nye territorier,
således at de kan udvikle teknologier, som potentielt er radikalt innovative og kan skabe
fremtidige og nye markedsmuligheder. Den vil bygge på erfaringerne fra ordningen
Fremtidige og nye teknologier (FET) under det syvende rammeprogram og Horisont 2020,
herunder Horisont 2020's innovationsspringbræt FET-Innovation Launchpad og SMV-
instrumentets fase 1 ligeledes under Horisont 2020.
Pathfinder's overordnede målsætning vil være at dyrke potentielt markedsskabende
innovationer ud fra banebrydende teknologiske idéer og bringe dem til demonstrationsfasen
eller udvikle business cases eller strategier, der kan fremmes yderligere gennem Accelerator
eller andre markedsudrulningsløsninger. I den forbindelse vil Pathfinder i første omgang
støtte de tidligste faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling,
herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.
For at være fuldstændig åben for omfattende sonderinger, muligheder affødt at tilfældigheder
og pludselige idéer, koncepter og opdagelser vil Pathfinder primært blive gennemført gennem
en løbende åben indkaldelse af bottom-up-forslag. Pathfinder vil ligeledes sørge for
konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle vigtige strategiske
målsætninger13
, som kræver avanceret teknologi og radikale overvejelser. Gruppering af
udvalgte projekter i tematiske eller målsætningsbaserede porteføljer vil gøre det muligt at
mobilisere en kritisk masse af indsats og strukturere nye tværfaglige forskersamfund.
Disse porteføljer af udvalgte projekter14
vil blive videreudviklet og forøget, hver især ud fra
en vision, der er udviklet af deres innovatorer, men også delt med forsknings- og
innovationssamfundet som helhed. Overgangsaktiviteterne under Pathfinder vil blive
gennemført for at hjælpe innovatorerne med at finde vejen til kommerciel udvikling, såsom
demonstrationsaktiviteter og feasibilityundersøgelser, der har til formål at vurdere potentielle
business cases og understøtte skabelsen af spin offs og opstartsvirksomheder. Disse
overgangsaktiviteter kan også bestå af supplerende tilskud, som skal supplere eller forøge
anvendelsesområdet for tidligere og igangværende aktioner, inkludere nye partnere,
muliggøre samarbejde inden for porteføljen og udvikle dets tværfaglige samfund.
Pathfinder vil være åben for alle typer af innovatorer, fra enkeltpersoner til universiteter,
forskningsorganisationer og virksomheder, især opstartsvirksomheder og SMV'er, og fra
enkeltmodtagere eller tværfaglige konsortier. I tilfælde af projekter med en enkelt
støttemodtager vil større virksomheder ikke have adgang. Pathfinder vil blive gennemført i
tæt koordination med andre dele af Horisont Europa, især gennem aktiviteter under Det
Europæiske Forskningsråd (EFR), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) og Det
13
Disse kan omfatte emner som eksempelvis kunstig intelligens, kvanteteknologier, biologisk
bekæmpelse og anden generation af digitale tvillinger eller andre emner, der indkredses inden for
rammerne af Horisont Europas strategiske programmering (herunder med medlemsstaternes forbundne
programmer).
14
Disse kan også omfatte projekter udvalgt under Horisont 2020 såsom FET. De kan også omfatte andre
EU-støttede relevante aktiviteter og finansieret Seal of Excellence, der stammer fra indkaldelser under
Pathfinder.
DA 65 DA
Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) videns- og innovationsfællesskaber
(VIF). Den vil også blive gennemført i tæt samordning med medlemsstaternes programmer og
aktiviteter.
1.1.2. Accelerator
Tilgængelig privat finansiering og virksomhedsfinansiering er fortsat begrænset mellem de
forsknings- og innovationsaktiviteternes sene fase og markedsføring hvad angår
banebrydende og markedsskabende innovationer med høj risiko. For at skabe liv i de "døde
områder", navnlig med hensyn til avancerede teknologiske innovationer, som er afgørende for
Europas fremtidige vækst, er det nødvendigt, at der udvikles radikalt nye tilgange til offentlig
støtte. Hvis markedet ikke tilvejebringer levedygtige finansieringsløsninger, bør offentlig
støtte sørge for en særlig risikodelingsmekanisme, der påtager sig flere eller alle indledende
risici ved potentielt banebrydende markedsskabende innovationer med henblik på at tiltrække
alternative private investorer i anden fase, når tiltagene løber af stabelen, og risikoen bliver
mindre.
Accelerator vil følgelig yde finansiel støtte til innovatorer, som endnu ikke er finansielt
stabile eller attraktive for investorer, og virksomheder, der har ambitioner om at udvikle og
udrulle deres banebrydende innovationer i EU og på de internationale markeder og hurtigt
ekspandere. Den vil til det formål bygge på de erfaringer, der er gjort med Horisont 2020's
SMV-instrument fase 2 og 3 og Horisont 2020's InnovFin-initiativ, navnlig ved at tilføje en
komponent, hvor der ydes andet end tilskud, og evnen til at støtte større og længerevarende
investeringer.
Accelerator vil yde støtte i form af blandet EIC-finansiering, dvs. en blanding af:
– tilskud eller tilbagebetalingspligtige forskud15
, som skal dække innovationaktiviteter
– støtte til egenkapitalinvesteringer16
eller andre støttetyper med tilbagebetalingspligt
med henblik på at knytte innovationaktiviteter sammen med effektiv
markedsudrulning, herunder opskalering, på en mpde, som ikke fortrænger private
investeringer eller forstyrrer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er relevant,
vil innovatoren blive opfordret til at benytte sig af lånefinansiering (f.eks. lån) ydet
under InvestEU-programmet.
Støtten vil blive tildelt gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede
innovator får et samlet tilsagn om finansielle ressourcer, der skal dække de forskellige
innovationsstadier frem til markedsføringen, herunder massekommercialisering. Den fulde
gennemførelse af den tildelte støtte vil blive målt ved hjælp af milepæle og revision.
Kombinationen og omfanget af finansieringen vil være tilpasset virksomhedens behov,
størrelse og fase, karakteren af teknologien/innovationen og innovationscyklussens varighed.
Den vil dække finansieringsbehovet, indtil alternative investeringskilder tager over.
15
De tilbagebetalingspligtige forskud skal betales tilbage til EU i henhold til en aftalt tidsplan eller
omdannes til egenkapital, hvis støttemodtageren ønsker det.
16
Normalt ikke mere end 25 % af stemmerne. I ekstraordinære tilfælde kan EU sikre et blokerende
mindretal for at beskytte europæiske interesser på vigtige områder som eksempelvis cybersikkerhed.
DA 66 DA
For innovationer med høj teknologisk risiko (avanceret teknologi) vil støtte altid omfatte en
tilskudskomponent, om dækker innovationsaktiviteter. I tilfælde, hvor de forskellige risici
(teknologiske, markedsrelaterede, lovgivningsmæssige) er mindsket, forventes den relative
betydning af de tilbagebetalingspligtige forskud at blive større.
Om end EU kan bære den indledende risiko ved udvalgte innovations- og
markedsføringsaktioner alene, vil målet være at fjerne riskoen og lige fra begyndelsen
stimulere aktionens udvikling, medinvesteringer fra alternative kilder og sågar
erstatningsinvestorer. Hvis det er relevant, vil målsætninger for medinvestering blive markeret
med milepæle. Når risikoen er fjernet, og betingelserne i henhold til finansforordningens
artikel 209, stk. 2, er opfyldt, vil der blive foreslået foranstaltninger til støtte af
gennemførelsespartnerne under InvestEU.
Accelerator vil primært operere gennem en fortsat åben og bottom-up indkaldelse af forslag,
der har individuelle iværksættere (især opstartsvirksomheder og SMV'er) som målgruppe, og
der vil blive lagt særlig vægt på unge og kvindelige innovatorer. Denne åbne, bottom-up
indkaldelse vil blive suppleret med målrettet støtte til fremspirende banebrydende eller
disruptive teknologier af potentiel strategisk betydning. Investorer, herunder offentlige
innovationsagenturer, kan ligeledes indsende forslag, men støtten vil blive tildelt
virksomheden.
Accelerator vil muliggøre hurtig anvendelse af innovationer, der stammer fra projekter, der er
støttet under Pathfinder, fra lignende "avancerede forskningsprogrammer" i medlemsstaterne
og fra andre søjler under EU's rammeprogrammer17
med det formål at støtte dem, så de når ud
på markedet. Denne indkredsning af projekter, som støttes under andre søjler af Horisont
Europa tillige med tidligere rammeprogrammer, vil være baseret på relevante metoder såsom
Innovation Radar.
1.1.3. Yderligere EIC-aktiviteter
EIC vil ligeledes gennemføre:
– EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under
Pathfinder og Accelerator. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede
innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og
offentlige indkøbere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og
mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til
internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det
formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde
investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering.
Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og
salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme
til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af
17
Såsom EFR's proof of concept, fra projekter støttet under søjlen "Globale udfordringer og industriel
konkurrenceevne", opstartsvirksomheder, der stammer fra Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologis VIF'er, herunder fra Horisont 2020's aktiviteter, især projekter udvalgt under Horisont
2020's SMV fase 2 og relateret Seal of Excellence finansieret af medlemsstaterne samt (eksisterende og
fremtidige) europæiske partnerskaber.
DA 67 DA
InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til
peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der
gøres særlig god brug af medlemmerne af EIC's rådgivende udvalg på højt niveau og
EIC-stipendiater.
– EIC-stipendiet tildeles EU's førende innovatorer. Det vil blive tildelt af
Kommissionen på råd fra udvalget på højt niveau for at anerkende disse innovatorer
som ambassadører for innovation.
– EIC-udfordringer, dvs. motivationspriser, der skal bidrage til at udvikle nye løsninger
på globale udfordringer, involvere nye aktører og skabe nye fællesskaber. EIC's
anerkendelsespriser vil omfatte prisen som europæisk innovationshovedstad,
iCapital, motivationsprisen for social innovation og prisen til kvindelige
innovatorer18
. Udformningen af priserne vil være knyttet til andre dele af
rammeprogrammet, herunder missioner og andre finansieringsorganer. Mulighederne
for samarbejde med organisationer (spsom virksomheder, universiteter,
forskningsorganisationer, virksomhedsacceleratorer, velgørenhedsorganisationer og
fonde) vil blive undersøgt.
– EIC's innovative offentlige indkøb med henblik på at indkøbe prototyper eller
udvikle et program for første indkøb, der gør det lettere for offentlige enheder at teste
og anskaffe innovative teknologier, før disse kommer på markedet.
1.2. Gennemførelse
Gennemførelsen af EIC kræver anvendelse af en forvaltningsmæssig særordning, som
afspejler dets innovationscentrerede tilgang og typen af aktioner.
1.2.1. EIC-udvalget
EIC's rådgivende udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget") vil bistå Kommissionen i
gennemførelsen af EIC. EIC-udvalget vil udover at rådgive om EIC's arbejdsprogram spille
en aktiv rolle med hensyn til at rådgive om forvaltning og opfølgning af aktioner. Det vil have
en kommunikerende funktion, hvor medlemmerne fungerer som ambassadører, der hjælper
med at stimulere innovationen i EU. Kommunikationskanalerne vil omfatte tilstedeværelse
ved vigtige innovationsarrangementer og på sociale medier, oprettelse af et EIC-
innovatorsamfund, interaktion med vigtige medier med fokus på innovation, fælles
arrangementer med væksthuse samt accelerationsknudepunkter.
EIC-udvalget vil udarbejde anbefalinger til Kommissionen vedrørende innovationstendenser
eller initiativer, som er nødvendige for at øge og støtte EU's innovationsøkosystemer,
herunder potentielle lovgivningsmæssige barrierer. Udvalgets anbefalinger bør ligeledes
identificere fremspirende innovationsområder, som der skal tages højde for i aktiviteterne
under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og dens missioner.
18
EIC's priser vil tage over efter de priser, der blev indført under Horisont 2020, og vil sørge for
udformning og gennemførelse af de nye motivationspriser og anerkendelsespriser.
DA 68 DA
Udvalget forventes således at bidrage til den overordnede sammenhæng i Horisont Europa-
programmet.
1.2.2. EIC-programforvaltere
Kommissionen vil anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af højrisikoprojekter via adgang
til den nødvendige ekspertise.
Kommissionen vil på midlertidig basis udpege en række EIC-programforvaltere, som skal
bistå med den med en teknologibaseret vision og operationel vejledning.
Programforvalterne vil komme fra forskellige sfærer, herunder virksomheder, universiteter,
nationale laboratorier og forskningscentre. De vil bidrage med omfattende ekspertise i kraft af
deres personlige erfaringer og årelange erfaring inden for deres respektive felt. De er alle
anerkendte ledere, idet de enten har ledet tværfaglige forskerteams eller store institutionelle
programmer, og de er bevidst om vigtigheden af utrætteligt, kreativt og bredt at formidle
deres visioner. Endelig vil de have erfaring med at forvalte vigtige budgetter, hvilket kræver
ansvarlighed.
Programforvalterne forventes at øge virkningerne af EIC's støtte ved at fremme en "aktiv
ledelseskultur", en praktisk tilgang, der omfatter udvikling af visionsbaserede budgetter på
portefølje- og projektniveau og fastsættelse af de frister og milepæle, som EIC-projekterne
skal overholde, hvis de fortsat skal modtage støtte.
Programforvalterne vil navnlig føre tilsyn med gennemførelsen af indkaldelser af forslag
under Pathfinder og foreslå en evalueringsrangordning med henblik på en sammenhængende
strategisk projektportefølje, der forventes bidrage betydeligt til fremkomsten af potentielle
samfundsmæssige eller økonomiske markedsskabende innovationer.
Programforvalterne vil have til opgave at varetage Pathfinder-porteføljer ved sammen med
støttemodtagerne at udvikle en fælles vision og en fælles strategi, der fører til en kritisk masse
af tiltag. Dette indebærer opbygning og strukturering af nye fællesskaber med det formål at
omsætte banebrydende idéer til ægte og modne markedsskabende innovationer.
Programforvalterne vil gennemføre overgangsaktiviteter, videreudvikle porteføljerne med
yderligere aktiviteter og partnere og følge potentielle spin-off-virksomheder og
opstartsvirksomheder tæt.
Programforvalterne vil ud fra fastlagte metoder og procedurer for projektforvaltning revidere
projekterne under Pathfinder og Accelerator ud fra hver milepæl eller med regelmæssige
mellemrum for at vurdere, hvorvidt projekterne skal fortsættes, omlægges eller afsluttes. De
kan i den forbindelse benytte sig af eksterne eksperter.
På grund af den høje risiko ved aktionerne forventes det, at et væsentligt antal projekter ikke
vil blive fuldført. Det budget, som ikke vil blive brug pga. sådanne afslutninger, vil blive
brugt til at støtte andre EIC-aktioner.
1.2.3. Gennemførelse af EIC's blandede finansiering
Kommissionen vil forvalte alle operationelle dele af Accelerator-projekterne, herunder
tilskuddet og andre ikke-tilbagebetalingspligtige former for støtte.
DA 69 DA
Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af
indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab (EIC SPV).
Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette
indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det
kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten
ved Unionens bidrag.
EIC SPV vil fra begyndelsen proaktivt løfte medinvesteringerne og de alternative offentlige
og private investeringer til gavn for Accelerators foranstaltninger og SPV-selskabet, udvise
rettidig omhu, forhandle de tekniske betingelser for hver investering i overensstemmelse med
additionalitetsprincippet og forebygge interessekonflikter med enhedernes alle modpartenes
andre aktiviteter. EIC SPV vil ligeledes fastsætte og gennemføre en exitstrategi for
egenkapitalinvestering, som kan indebære, at gennemførelsespartnerne foreslås finansiering
inden for rammerne af InvestEU, når det er hensigtsmæssigt og vedrører foranstaltninger, hvis
risici er tilstrækkeligt bragt ned til, at kriterierne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, kan
opfyldes.
DA 70 DA
2. DE EUROPÆISKE INNOVATIONSØKOSYSTEMER
2.1. Baggrund
For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien
og samfundet som helhed skal EU forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle
niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt
innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde,
netværksaktivitet og udveksling af idéer, finansiering og færdigheder blandt nationale og
lokale innovationsøkosystemer.
EU skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og
innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den
offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage
de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet udrulning af
nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social
innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.
2.2. Interventionsområder
Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes og de
associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for nationale
innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om
udviklingen af EU's innovationsøkosystemer. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil
Kommissionen:
– drøfte udviklingen af innovationsvenlig regulering gennem fortsat anvendelse af
innovationsprincippet og udvikling af innovative tilgange til offentlige indkøb,
herunder udvikling og forbedring af instrumentet for offentlige indkøb af
innovationsløsninger med henblik på at øge innovationen. Observatoriet for
innovation i den offentlige sektor vil ligeledes fortsat støtte regeringernes
innovationsbestræbelser sideløbende med den moderniserede politiske støttefacilitet
– fremme ensretningen af forsknings- og innovationsdagsordener med EU's
bestræbelser med henblik på at konsolidere et åbent marked for kapitalstrømme og
investeringer såsom udviklingen af vigtige rammebetingelser til fordel for innovation
under kapitalmarkedsunionen
– øge samarbejdet mellem nationale innovationsprogrammer og EIC for at fremme
operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om
programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og følge
med i teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive
innovatorfællesskaber
– Fastsætte en fælles kommunikationsstrategi for innovation i EU. Den vil stile mod at
sætte gang i EU's mest talentfulde innovatorer, iværksættere, navnlig unge
drivkræfter, SMV'er og opstartsvirksomheder, også fra nye områder af EU. Den vil
fremhæve den EU-merværdi, som tekniske, ikke-tekniske og samfundsmæssige
innovatorer kan tilbyde EU's borgere ved at omsætte deres idé/vision til en
DA 71 DA
blomstrende virksomhed (social værdi/virkning, beskæftigelse og vækst,
samfundsudvikling).
Aktiviteter vil blive gennemført for at sikre effektiv komplementaritet mellem de forskellige
aktioner under EIC og deres særlige fokus på banebrydende innovation, med aktiviteter
gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også med private initiativer, med
henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og
tilbyde dem mere og tilstrækkelig støtte.
EU vil derfor:
– Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af
myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale
innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder,
som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles
programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til
feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden og
erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og
videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling,
digitalisering af lavteknologiske SMV'er, finansielle instrumenter for markedsnære
innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også
omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af
innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye
politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den
offentlige sektors områder og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder.
– Støtte kan også ydes til programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk
bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks.
Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup
Europe, lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse
og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for
partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde
kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsuddannelsesinstitutioner, i
tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
– Forbedring af data og viden om innovationsstøtte, herunder kortlægning af
støtteordninger, etablering af datadelingsplatform, benchmarking og evaluering af
støtteordninger.
EU vil ligeledes iværksætte aktioner, som er nødvendige for at yderligere at overvåge og pleje
det overordnede innovationslandskab og innovationsforvaltningskapaciteten i Europa.
Økosystemets støtteaktiviteter vil blive gennemført af Kommissionen og støttet i
evalueringsprocessen af et forvaltningsorgan.
DA 72 DA
3. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR INNOVATION OG TEKNOLOGI (EIT)
3.1. Baggrund
Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af
virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-Gruppen på Højt Plan), er
vejen frem "at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring". Især
de europæiske universiteter opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og
institutionalisere et stærkt ikke-disciplinært samarbejde mellem den akademiske verden og
industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor,
som har den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres.
Iværksætteruddannelse og uddannelsesmuligheder spiller en afgørende rolle for at skabe
fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres
virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen
til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste
innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et
innovationsøkosystem. Der er brug for at koordinere indsatsen i EU for at skabe en kritisk
masse af indbyrdes forbudne iværksætterklynger og -økosystemer.
Der er fortsat behov for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og
regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig
ikke optimalt grundet en række årsager, bl.a. at:
– interaktion mellem innovationsaktører stadig hæmmes af organisatoriske,
lovgivningsmæssige og kulturelle barrierer
– bestræbelserne på at styrke innovationssystemerne mangler koordinering og et klart
fokus på specifikke målsætninger og virkninger.
For at håndtere fremtidige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage
til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er
der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at: fremme skabelsen af nye
miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation styrke den akademiske verdens og
forskningssektorens innovationskapaciteter støtte en ny generation af mennesker med
iværksætterånd stimulere skabelse og udvikling af innovative foretagender.
Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver, at aktører og ressourcer på europæisk
plan kontaktes og mobiliseres gennem grænseoverskridende samarbejde. Der er brug for at
nedbryde siloerne mellem fagområder og langs værdikæder og fremme etableringen af et
gunstigt miljø, hvor der kan foretages en effektiv udveksling af viden og ekspertise, og hvor
iværksættertalenter kan udvikles og tiltrækkes.
3.2. Interventionsområder
3.2.1. Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa
EIT vil spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i
Europa. EIT vil stadig fungere primært gennem sine videns- og innovationsfællesskaber
(VIF), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke
DA 73 DA
samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke innovationsøkosystemer rundt omkring ved at
fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. Det vil desuden bidrage til at
lukke eksisterende huller i innovationsresultaterne i Europa ved at udvide sin regionale
innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et
stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og virkninger, i tæt
synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.
Hovedlinjer
– Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og etablering af nye inden for
et begrænset antal tematiske områder
– I lande, som er beskedne eller moderate innovatorer, sætte skub i regioner, så
de stræber efter topkvalitet.
3.2.2. Iværksætter- og innovationsfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv og
iværksættermæssig omstilling på EU's universiteter
EIT's uddannelsesaktiviteter vil blive styrket med henblik på at fremme innovation og
iværksætteri gennem bedre uddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital
vil være baseret på udvidelsen af EIT's eksisterende VIF-programmer med henblik på fortsat
at tilbyde studerende og professionelle et pensum af højt kvalitet, der er baseret på innovation
og iværksætteri i overensstemmelse med især EU's strategier for industri og kvalifikationer.
Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af Horisont Europa,
især MSCA. EIT vil ligeledes støtte fornyelsen af de europæiske universiteter og deres
integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale
og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.
Hovedlinjer
– Udvikling af innovative pensa under hensyntagen til industriens fremtidige
behov og tværgående programmer til studerende, iværksættere og
professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden
kombineres med iværksætter- og innovationsorienterede kvalifikationer såsom
digital og centrale støtteteknologier og højteknologiske kvalifikationer
– Styrke og udvide EIT-mærket med henblik på at forbedre kvaliteten af
uddannelsesprogrammerne baseret på partnerskaber mellem forskellige
videregående uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og virksomheder og
tilbyde et learning by doing-pensum og solid uddannelse inden for iværksætteri
såvel som international, interorganisatorisk og tværfaglig mobilitet
– Udvikling af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående
uddannelsesinstitutioner ved anvendelse af EIT-samfundets ekspertise med at
forbinde uddannelse, forskning og erhvervsliv
– Styrke den rolle, som EIT's alumnefællesskab spiller som rollemodel for nye
studerende og stærkt instrument til formidling af EIT's virkninger.
DA 74 DA
3.2.3. Nye løsninger på markedet
EIT vil støtte og styrke iværksættere, innovatorer, undervisere, studerende og andre
innovationsaktører, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og
omsætte dem til både trinvise og disruptive innovationer. Aktiviteterne vil være karakteriseret
ved åben innovation og en grænseoverskridende tilgang med fokus på at inddrage de relevante
videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere
forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, opstartsvirksomheder med
innovative idéer, firmaer uden for EU med relevante komplementære aktiver etc.).
Hovedlinjer
– Støtte til udvikling af nye produkter og tjenester, hvor videntrekantens aktører
vil samarbejde om at gøre løsningerne klar til markedet
– Levering af tjenester og støtte på højt niveau til innovative virksomheder,
herunder teknisk bistand til finjustering af produkter og tjenester, omfattende
mentorordninger, støtte til at sikre målkunder og rejse kapital for hurtigt at
kunne nå markedet og sætte skub i deres vækst.
3.2.4. Synergier og merværdi inden for rammerne af Horisont Europa
EIT vil øge sine bestræbelser for at udnytte synergier og komplementariteter med forskellige
aktører og initiativer på både EU-niveau og globalt niveau og udvide sit netværk af
organisationer, med hvem det samarbejder på både strategisk og operationelt plan.
Hovedlinjer
– Samarbejde med EIC om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester),
der tilbydes stærkt innovative foretagender i både opstarts- og
opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er
– Planlægning og gennemførelse af EIT'-aktiviteter med henblik på at maksimere
synergier og komplementariteter med andre aktioner under søjlen "Globale
udfordringer og industriel konkurrenceevne"
– Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau,
indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier
med eksisterende nationale initiativer med det formål at indkredse, dele og
formidle god praksis og erfaringer
– Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til
gennemførelsen af EU's poliske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med
alle relevante tjenestegrene inden for Europa-Kommissionen, andre EU-
programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden
for initiativer til gennemførelse af politikker
– Udnyttelse af synergier med andre EU-programmer, der støtter udviklingen af
menneskelig kapital og innovation (f.eks. ESF+, EFRU og Erasmus)
– Bygge strategisk alliancer med centrale innovationsaktører både i og uden for
EU og støtte VIF'erne i at udvikle samarbejde og forbindelser med vigtige
videntrekantpartnere fra tredjelande med det mål at åbne nye markeder for
VIF-støttede løsninger og tiltrække talent fra udlandet.
DA 75 DA
DA 76 DA
DEL — STYRKELSE AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM
EU har rent historisk skabt videnskabelige og teknologiske resultater i verdensklasse, men
vores forsknings- og innovationspotentiale bliver ikke udnyttet fuldt ud. På trods af store
fremskridt i udviklingen af det europæiske forskningsområde er Europa fortsat præget af et
fragmenteret forsknings- og innovationslandskab, og alle medlemsstater oplever flaskehalse i
deres forsknings- og innovationssystemer, som kræver politiske reformer. På visse områder
sker fremskridtene så langsomt, at de ikke kan indhente et stadigt mere dynamisk forsknings-
og innovationsøkosystem19
.
Niveauet af forsknings- og innovationsinvesteringer i Europa ligger stadig langt under det
politiske mål på 3 % af BNP og vokser fortsat langt mindre end vores primære konkurrenter
såsom USA, Japan, Kina og Sydkorea.
Sideløbende er der et voksende misforhold i Europa mellem de regioner, som er førende inden
for innovation, og de som sakker bagud. Der er brug for forandring, hvis Europa som helhed
skal drage fordel af topkvaliteten fra hele kontinentet, maksimere værdien af offentlige og
private investeringer og deres virkninger på produktiviteten, den økonomiske vækst,
jobskabelsen og velfærden.
Dertil kommer, at forskning og innovation af nogle ses som noget fjernt og elitært uden klare
fordele for borgerne, hvilket indgyder en holdning, der skader skabelsen og udbredelsen af
innovative løsninger og skaber skepsis om evidensbaserede offentlige politikker. Det kræver
både bedre forbindelser mellem forskere, borgere og politiske beslutningstagere og mere
robuste tilgange til samling af selve den videnskabelige dokumentation.
EU skal nu hæve barren for kvaliteten og virkningen af dens forsknings- og
innovationssystem, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsområde20
, som
understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Der er navnlig brug
for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger21
kombineret med
reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau (hvortil strategier for intelligent
specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan bidrage) og
efterfølgende institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og
forskningsorganisationer, heriblandt universiteter. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan
synergierne udnyttes, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale
politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.
De aktiviteter, der støttes under denne del, fokusere på politiske prioriteter vedrørende det
europæiske forskningsområde, alt imens de generelt underbygger alle dele af Horisont
Europa. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter for at fremme hjernemobilitet i det
europæiske forskningsrum gennem forskere og innovatorers mobilitet.
19
Statusrapport for det europæiske forskningsområde 2018.
20
Rådets konklusioner om køreplanen for EFR af 19. maj 2015.
21
Artikel 181, stk. 2, i TEUF.
DA 77 DA
Målet er et EU, hvor viden og en højkvalificeret arbejdsstyrke bevæger sig frit,
forskningsoutput deles hurtigt og effektivt, forskere nyder godt af attraktive karrierer,
ligheden mellem kønnene sikres, hvor medlemsstaterne udvikler fælles strategiske
forskningsdagsordener, bringer nationale planer i overensstemmelse med hinanden, fastsætter
og gennemfører fælles programmer, og hvor forsknings- og innovationsresultaterne bliver
modtaget med forståelse og tillid blandt oplyste borgere og gavner samfundet som helhed.
Denne del vil reelt bidrage til samtlige mål for bæredygtig udvikling, men direkte til følgende:
SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 9 — Industri,
innovation og infrastruktur og SDG 17 — Partnerskaber for handling.
DA 78 DA
1. DELING AF TOPKVALITET22
Deling af viden og ekspertise i EU vil mindske ulighederne inden for forsknings- og
innovationsresultater og hjælpe de lande og regioner, som sakker bagud på området, herunder
regioner i EU's yderste periferi, så de opnår en konkurrencedygtig position i de globale
værdikæder. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter, som skal fremme hjernemobiliteten i
det europæiske forskningsrum og sørge for bedre udnyttelse af eksisterende (og muligvis
fælles forvaltede EU-programmer) forskningsinfrastrukturer i målgruppen af lande via
forskere og innovatorers mobilitet.
Der er ergo brug for yderligere handling for at modvirke tendensen til lukket samarbejde, som
kan udelukke et stort antal lovende institutioner, og udnytte potentialet i EU's talentmasse ved
at maksimere og dele fordelene ved forskning og innovation i hele EU.
Hovedlinjer
– Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for
topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem
førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer
– Etablere venskabsprojekter for at styrke et universitet eller en
forskningsorganisation fra et støtteberettiget land inden for et fastsat område
ved at knytte det til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre
medlemsstater eller associerede lande
– Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter
eller forskningsorganisationer med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede
menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og
forskningsleder ("professorat for det europæiske forskningsrum") og
gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis
– Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har
ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af støtteberettigede lande,
og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og
støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for forskere fra disse lande.
80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt
ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde.
Ovennævnte midler vil gøre det lettere at skræddersy specifikke forskningselementer til
aktionernes særlige behov.
22
Der vil blive anvendt et kriterium baseret på topkvalitet inden for forskning og innovation til indkredse
de medlemsstater og associerede lande, hvor retlige enheder skal være etableret for at være berettiget til
at indgive forslag som koordinatorer under "deling af topkvalitet". Dette kriterium vil fokusere på
omfanget af de samlede økonomiske resultater (BNP), forsknings- og innovationsresultater på
kombineret vis, som er normaliseret efter de pågældende landes størrelse. Lande identificeret under
dette kriterium kaldes "kvalificerede lande" i forbindelse med "deling af topkvalitet". Retlige enheder
fra regioner i den yderste periferi vil på grundlag af artikel 349 i TEUF ligeledes være fuldt ud
kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med "deling af topkvalitet".
DA 79 DA
Dette interventionsområde vil støtte Horisont Europas særlige målsætninger: udbrede og
forbinde topkvalitet i EU styrke skabelsen af højkvalitetsviden øge det tværsektorielle,
tværfaglige og grænseoverskridende samarbejde.
DA 80 DA
2. REFORM OG FORBEDRING AF EU'S FORSKNINGS- OG
INNOVATIONSSYSTEM
Politiske reformer på nationalt niveau vil blive gensidigt styrket gennem udviklingen af
politiske initiativer på EU-niveau, forskning, netværksaktivitet, partnerskaber, koordinering
og dataindsamling samt overvågning og evaluering.
Hovedlinjer
– Styrke evidensgrundlaget for forsknings- og innovationspolitikker og for bedre
forståelse af de forskellige dimensioner og komponenter af nationale
forsknings- og innovationssystemer, herunder drivkræfter, virkninger og de
dertil hørende politikker
– Fremsynsaktiviteter for at foregribe nye behov, i koordinering og fælles
udformning med nationale agenturer og fremtidsorienterede interessenter på en
måde, der giver mulighed for medbestemmelse, bygger på fremskridtene inden
for prognosemetoder, således at resultaterne bliver mere politiske relevante, og
idet synergier på tværs og uden for programmet bliver udforsket
– Sætte skub i omstillingen til åben videnskab ved at overvåge, analysere og
støtte udviklingen og udbredelsen af politikker og praksis inden for åben
videnskab23
på medlemsstats-, regions-, institutions- og forskerniveau på en
måde, der maksimerer synergierne og sammenhængen på EU-niveau
– Støtte til reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder
via et forbedret sæt af tjenester under den politiske støttefacilitet24
(herunder
peer reviews, særlige støtteaktiviteter, gensidig læring og videnscenteret) til
medlemsstater og associerede lande, som fungerer i synergi med Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Strukturreformtjenesten og
instrumentet til gennemførelse af reformer
– Tilbyde forskerne de attraktive karrieremiljøer, færdigheder og kompetencer,
der er brug for i en moderne vidensøkonomi25
. Forbinde det europæiske
forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse ved at
støtte moderniseringen af universiteterne og andre forsknings- og
innovationsorganisationer, gennem anerkendelses- og belønningsmekanismer,
der skal anspore til tiltag på nationalt niveau, såvel som incitamenter til at
indføre åben forskningspraksis, iværksætteri (og forbindelser til
innovationsøkosystemer), tværfaglighed, borgerengagement, international og
intersektoriel mobilitet, planer for lighed mellem kønnene og omfattende
23
Disse politikker og den praksis, der skal fokuseres på, spænder fra deling af forskningsoutput så tidligt
og så bredt som muligt ved hjælp af fælles aftalte formater og delt infrastruktur (f.eks. den europæiske
åbne videnskabscloud) over borgervidenskab og til udvikling og anvendelse af nye, bredere tilgange og
indikatorer for evaluering af forskning og belønning af forskere
24
Den politiske støttefacilitet, som blev lanceret under Horisont 2020. Den politiske støttefacilitet
fungerer på et efterspørgselsdrevet grundlag og tilbyder — på frivillig basis — ekspertise på højt plan
og skræddersyet rådgivning til nationale offentlige myndigheder. Den har via sine tjenester allerede
medvirket til at udløse politiske forandringer i lande som Polen, Bulgarien, Moldava og Ukraine, og til
at fremskynde politiske forandringer, drevet af udveksling af god praksis på områder såsom FoI-
skatteincitamenter, åben videnskab, performancebaseret finansiering af offentlige
forskningsorganisationer og nationale forsknings- og innovationsprogrammers interoperabilitet.
25
Herunder det europæiske charter for forskere, adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, EURAXESS
og pensionsfonden RESAVER.
DA 81 DA
tilgange til institutionelle ændringer. I den forbindelse supplere Erasmus-
programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets
forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede
langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation,
der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at
virkeliggøre videntrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske
vækst
– Borgervidenskab, som støtter alle former for formel, ikkeformel og uformel
videnskabelig uddannelse, herunder borgernes engagement i den fælles
udformning af forsknings- og innovationsdagsordener og -strategier, i den
fælles udformning af videnskabeligt indhold og innovation gennem tværfaglige
aktiviteter
– Fremme lighed mellem kønnene, når det drejer sig om videnskabelige karrierer
og beslutningstagning, og integrere kønsdimensionen i forsknings- og
innovationsindholdet.
– Etik og integritet med henblik på yderligere udvikling af en EU-ramme i
overensstemmelse med de højeste etiske standarder og den europæiske kodeks
for forskningsintegritet
– Støtte internationalt samarbejde gennem bilaterale, multilaterale og biregionale
politiske dialoger med tredjelande, regioner og internationale fora vil fremme
gensidig læring og opstilling af prioriteter, fremme gensidig adgang og
overvåge samarbejdets virkninger
– Videnskabeligt input til andre politikker gennem skabelse og opretholdelse af
strukturer og processer, som sikrer, at EU's politiske beslutningsproces er
baseret på den bedst mulige videnskabelige dokumentation og videnskabelig
rådgivning på højt plan
– Gennemførelse af EU's forsknings- og innovationsprogram, herunder
indsamling og analyse af dokumentation til brug for overvågning, evaluering
og udformning samt og konsekvensanalyse af rammeprogrammerne. Styrke de
særlige støttestrukturer og fremme tværnationalt samarbejde mellem dem
(f.eks. ved at bygge på de nationale kontaktpunkters aktiviteter under tidligere
rammeprogrammer). formidling og udnyttelse af forsknings- og
innovationsresultater, data og viden, herunder via særlig støtte til
støttemodtagerne skabe synergier med andre EU-programmer, målrettede
kommunikationsaktiviteter, der skal øge bevidstheden om den bredere
indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation.
DA 82 DA
BILAG II
Programudvalgets sammensætninger
Liste over programudvalgets sammensætninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2:
1. Strategisk sammensætning: Strategisk overblik over gennemførelsen af hele
programmet, sammenhæng mellem programmets forskellige dele, missioner og
styrkelse af det europæiske forskningsområde
2. Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter
(MSCA)
3. Forskningsinfrastrukturer
4. Sundhed
5. Inklusive og sikre samfund
6. Det digitale område og industri
7. Klima, energi og mobilitet
8. Fødevarer og naturressourcer
9. Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og europæiske innovationsøkosystemer
DA 83 DA
BILAG III
Oplysninger, der skal forelægges af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12,
stk. 6
1. Oplysninger om individuelle projekter, som muliggør overvågning af det enkelte forslags
fuldstændige forløb, og som navnlig omfatter:
— indgivne forslag
— evalueringsresultater for det enkelte forslag
— tilskudsaftaler
— gennemførte projekter.
2. Oplysninger om resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag og gennemførelse af
projekterne, der navnlig omfatter:
— resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag
— udfaldet af forhandlingerne om tilskudsaftaler
— gennemførelse af projekterne, herunder betalingsoplysninger og resultatet af projekterne.
3. Oplysninger om programmets gennemførelse og synergier med andre relevante EU-
programmer.
4. Oplysninger om gennemførelsen af budgettet for Horisont Europa, herunder oplysninger
om forpligtelser og betalinger vedrørende initiativer i henhold til artikel 185 og 187 i TEUF.