L 18 - svar på spm. 3 om, i hvilket omfang en person, der skal visiteres, har ret til at nægte visitation, og hvilke forholdsregler der vil blive taget, hvis en person nægter at lade sig visitere, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KUU L 18 spm 3, svar.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/spm/3/svar/1085873/1296297.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 1937505
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. november 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 11. oktober 2013, efter ønske fra Flemming
Damgaard Larsen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 til L 18 (forslag til lov om
ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang en person, der skal visiteres, har ret til at nægte
visitation, og hvilke forholdsregler der vil blive taget, hvis en person nægter at lade sig
visitere.
Svar:
Det fremgår af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek (lov nr.
246 af 8. juni 1978) § 3, at såfremt en person nægter at lade sig visitere, kan personen
tilbageholdes. Af ovennævnte bestemmelse fremgår det ligeledes, at tilbageholdelsen
skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og at personen snarest muligt
skal overgives til politiet med henblik på visitation.
I den forbindelse skal det påpeges, at brugere af kulturarvsinstitutionen på forhånd
bliver gjort bekendt med institutionens visitationsadgang, da lovforslaget (L 18) lægger
op til, at der ved skiltning skal oplyses om, at indtræden på visitationsområdet
medfører, at besøgende kan blive anmodet om at få kontrolleret tasker, pakker og
lignende samt overtøj.
Med venlig hilsen
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 18 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt