Spm. om oplysninger som skal fremgå i besvarelsen af B 116 spørgsmål 1, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget
Til: Miljø- og fødevareministeren
Dato: 4. juni 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 116
Forslag til folketingsbeslutning om implementering af forureneren betaler-prin-
cippet for drikkevandsressourcer, der forringes eller ødelægges af sprøjtegif-
te, via en kollektiv brancheordning.
Af Christian Poll (ALT) m.fl.
Spørgsmål 2
Vil ministeren i det med B 116 - spørgsmål 1 efterlyste faktaark inkludere svar
på følgende spørgsmål:
1. Hvilke pesticidrester (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter) er der fundet
over grænseværdien hos de almene vandværkers boringskontrol de seneste
fem år?
2. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste
fem år hos de almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at an-
vende?
3. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste
fem år hos de almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at an-
vende, men hvor der efter oprindelig godkendelse er indført skærpede restrik-
tioner på anvendelsen ? Og i hvilket omfang afspejler fundene over grænse-
værdien brugen efter de skærpede restriktioner blev indført?
4. Hvordan vurderes risikoen for, at regelret anvendelse af godkendte pestici-
der i dag sidenhen - om nogle år - kan medføre koncentrationer over grænse-
værdien i grundvandet?
5. Hvad har udviklingen været i fundandel af pesticidrester hos henholdsvis
vandværkerne og i grundvandsovervågningen de seneste 25 år både over og
under grænseværdien i det terrænnære grundvand, der repræsenterer grund-
vandet dannet de sidste 10-15 år?
6. Er antallet af midler, der testes for, konstant?
7. Hvilke kriterier lægges til grund for udvælgelsen af midler, der testes for?
8. Hvem beslutter, hvad der testes for, og hvem rådgiver og kommer med an-
befalinger herom?
9. Hvilke kilder er der til 1,2,4 Triazol, og er det muligt at kvantificere 1,2,4 Tri-
azol kildernes bidrag til den målte påvirkning af grundvandet?
10. På hvilken måde adskiller den godkendelsesordning for pesticider, som
Miljøstyrelsen administrerer efter i dag, sig fra ordningen tilbage før 1996,
hvor eksempelvis Desphenyl-Chloridazon var tilladt?
11. Hvilke krav skal pesticider undergå under den danske godkendelsesord-
ning ud over kravene fra EU?
12. Hvilke krav skal man som landmand opfylde for at kunne anvende plante-
beskyttelsesmidler i sin drift, og hvornår er disse krav indført?
13. Er det Miljøstyrelsens vurdering, at man vil få en væsentligt mere sikker
godkendelsesordning for pesticider, såfremt man øgede antallet af VAP-mar-
ker og/eller øgede antallet af prøveudtagninger fra de eksisterende VAP-mar-
ker?
1/2
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116 Spørgsmål 2
Offentligt
14. Som et led i de indsatser kommunerne kan iværksætte under indsatsplan-
lægningen for sikring af drikkevandsinteresserne kan man iværksætte øget
overvågning overfor f.eks. pesticider. Blandt andet Slagelse Kommune har
iværksat en sådan øget overvågning. Hvad viser resultaterne herfra?
15. Gælder det for alle boringsnære beskyttelsesområder, at der er en væ-
sentlig grundvandsdannelse i området, eller er det ikke ualmindeligt at grund-
vandsdannelsen altovervejende sker uden for de boringsnære beskyttelses-
områder?
16. Ud fra en faglig betragtning kan ministeren så bekræfte, at det alt andet
lige vil give størst beskyttelseseffekt overfor grundvandet med beskyttelses-
foranstaltninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Carsten.Bach@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
2/2