Beretning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21798

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B56/20171_B56_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2018
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at bobestyrere skal fremlægge
    timesagsregnskab
    [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. december 2017
    og var til 1. behandling den 3. april 2018. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA) be-
    mærker, at det har noteret sig de oplysninger og den kritik,
    der bl.a fremgår af beslutningsforslagets bilag 1 med henvis-
    ning til de af retsassessor Flemming Sorth og dommerfuld-
    mægtig Martin Nyvang anførte citater.
    Flertallet har herunder noteret sig oplysningerne om de
    angiveligt store salærstigninger.
    Flertallet mener, at det i videst muligt omfang ved døds-
    bobehandlingens opstart bør oplyses arvingerne, hvad den
    samlede pris for bobehandlingen antages at blive. Det be-
    mærkes dog, at arbejdets omfang – og problemer – i flere
    dødsboer først viser sig senere i bobehandlingen, bl.a. grun-
    det eventuel uenighed mellem arvingerne eller specielle for-
    hold ved bortsalg af fast ejendom.
    Flertallet opfordrer derfor justitsministeren til snarest
    muligt at klarlægge, om de i bilag 1 anførte oplysninger er
    generelle for bobestyrerens virke anno 2018.
    I det omfang det måtte være tilfældet, opfordres justits-
    ministeren til at oplyse, hvilke yderligere tiltag der kan gø-
    res med henblik på dels i større omfang at sikre konkurrence
    blandt de potentielle bobestyrere, dels at sikre et så korrekt
    og holdbart indledende prisoverslag som muligt og endelig
    til at overveje pligt for bobestyrer til en løbende overslagsju-
    stering, hvis det oprindelige budget skrider.
    Endelig opfordres ministeren i forbindelse med klarlæg-
    ningen af bobestyreres salærer til at gennemgå, om det aktu-
    elle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv
    måde.
    P.u.v.
    Peter Skaarup
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2017-18
    AX021798
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 56
    Bilagsnr. Titel
    1 1. udkast til beretning
    2