Svar på spm. nr. S 845: Hvad er udenrigsministerens holdning til initiativet fra den hollandske COSAC-delegation om mere åbenhed i Rådet »opening up closed doors - making the EU more transparent for its citizens«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål nr. S 845.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S845/svar/1495176/1905341.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2 2018-21816 JTEU 31. maj 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 845 stillet den 25. maj 2018 af
Kenneth Kristensen Berth til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad er udenrigsministerens holdning til initiativet fra den hollandske
COSAC-delegation om mere åbenhed i Rådet »opening up closed doors -
making the EU more transparent for its citizens«?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører initiativet, der er omtalt i
det brev af 20. december 2017, som formændene for henholdsvis Det
Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen modtog fra 26
nationale parlamenter angående styrkelse af transparensen i EU-
lovgivningsprocessen. I brevet og det dertilhørende papir udarbejdet af
den nederlandske COSAC-delegation med titlen “Opening up closed
doors - making the EU more transparent for its citizens”, stilles følgende
fire forslag: 1) lovgivningsmæssige dokumenter skal offentliggøres
systematisk uden forsinkelse, 2) Rådet skal vedtage mere specifikke og
detaljerede regler angående rapportering fra lovgivningsmæssige
drøftelser, 3) uformelle, men indflydelsesrige organer skal formaliseres og
ikke mindst anvende aktindsigtsforordningen (1049/2001), og 4)
forhandlinger om aktindsigtsforordningen skal genåbnes, således at
forordningen kommer til at omfatte alle EU-organer i henhold til TEUF
artikel 15, stk. 3.
Regeringen har tidligere oplyst sin holdning til forslagene i svaret på EUU
alm. del spørgsmål 127. Jeg henviser således til svaret på dette spørgsmål,
der vedlægges som bilag. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Rådet siden
besvarelsen af EUU alm. del spørgsmål 127 har besvaret ovennævnte brev
ved brev af den 22. maj 2018, der ligeledes vedlægges som bilag.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2017-18
S 845 endeligt svar , S 845 endeligt svar
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen


Rådets svar på brev af 20.12.2017 fra 26 nationale parlamenter angående styrkelse af transparensen i EU-lovgivningsprocessen.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S845/svar/1495176/1905343.pdf

9111/18 NH/nb
DG F 2B EN
Council of the
European Union
Brussels, 23 May 2018
(OR. en)
9111/18
INF 80
API 54
COVER NOTE
From: General Secretariat of the Council
To: Delegations
No. prev. doc.: 8092/18 REV 1
Subject: Council reply to the letter from Mr Azmani, co-signed by representatives of
26 chambers of national parliaments regarding transparency of the
legislative process in the EU
Delegations will find enclosed Council's reply to the letter sent by Malik Azmani, MP Chairman of
the standing committee on European Affairs, of the Second Chamber of States General of the
Netherlands on 20 December 2017, as approved by COREPER on 15 May 2018.
2017-18
S 845 endeligt svar , S 845 endeligt svar
Offentligt
9111/18 NH/nb 1
ANNEX DG F 2B EN
ANNEX
9111/18 NH/nb 2
ANNEX DG F 2B EN


Svar på EUU alm. del spørgsmål 127.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S845/svar/1495176/1905342.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018-16415 JTEU 23. april 2018
EUU alm. del – svar på spørgsmål 127 fra Europaudvalget
stillet den 17. april 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om regeringen er enig i indholdet i de forslag til
styrket transparens, som 26 parlamenter (herunder Folketinget) har
fremsendt til de fire formænd for henholdsvis Det Europæiske Råd, Rådet,
Kommissionen og Eurogruppen den 20. december 2017 (jf. EUU alm. del
– bilag 265), og om regeringen i så fald er villig til at medvirke til at
fremføre disse forslag i Rådet og Det Europæiske Råd og sætte forslagene
på dagsordenen for de relevante organer i Rådet.
Svar
Formændene for henholdsvis Det Europæiske Råd, Rådet,
Kommissionen og Eurogruppen har modtaget et brev af 20. december
2017 fra 26 nationale parlamenter angående styrkelse af transparensen i
EU- lovgivningsprocessen, hvori der stilles følgende fire forslag: 1)
lovgivningsmæssige dokumenter skal offentliggøres systematisk uden
forsinkelse, 2) Rådet skal vedtage mere specifikke og detaljerede regler
angående rapportering fra lovgivningsmæssige drøftelser, 3) uformelle,
men indflydelsesrige organer skal formaliseres og ikke mindst anvende
aktindsigtsforordningen (1049/2001) og 4) forhandlinger om
aktindsigtsforordningen skal genåbnes, således at forordningen kommer
til at omfatte alle EU-organer i henhold til TEUF artikel 15, stk. 3.
Formændene inviteres i brevet til at informere Konferencen af de
Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) om de skridt, der er
taget i forhold til de fire forslag, inden dets næste møde i juni 2018.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 127
Offentligt
2017-18
S 845 endeligt svar , S 845 endeligt svar
Offentligt
2
Regeringen arbejder for, at der udfærdiges et samlet svar fra
Formandsskabet for Rådet inden COSAC-mødet i juni 2018.
Herudover kan det bemærkes, at regeringen generelt støtter tiltag, der
skaber øget gennemsigtighed og åbenhed i EU, idet der dog selvsagt også
skal tages hensyn til effektiviteten af Rådets behandling af
lovgivningssager. I forhold til de enkelte nedslagspunkter i brevet fra de
26 nationale parlamenter, betyder det følgende for regeringens ageren i
Rådet og i forhold til de øvrige institutioner vedr. åbenhed i EU’s arbejde:
Regeringen er helt enig i, at EU-aktindsigtsforordningen skal anvendes
fuldt ud og i overensstemmelse med praksis fra EU-Domstolen. Det
gælder også i forhold til, hvad der udgør et lovgivningsmæssigt dokument.
I den forbindelse har vi noteret os Rettens dom af 22. marts 2018 i sag T-
540/15, der omhandler aktindsigt i flerspaltede tabeller fra triloger, som
bl.a. beskriver kompromisforslag i forhandlingerne mellem Rådet og
Europa-Parlamentet.
Regeringen ønsker en transparent og effektiv lovgivningsproces i EU,
herunder at det skal være lettere at spore og dokumentere denne.
Regeringen støtter derfor aktivt op om den fælles database om status for
forslag til EU-lovgivning, der i opfølgning på den inter-institutionelle
aftale om bedre lovgivning fra 2016 arbejdes på at etablere mellem Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Regeringen er som nævnt enig i, at aktindsigtsforordningen skal anvendes
fuldt ud. Det gælder også i forhold til hvilke organer, der er omfattet af
forordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
forretningsordenen for Det Europæiske Råd, at bestemmelserne om
aktindsigt i Rådets dokumenter i bilag II i Rådets forretningsorden finder
tilsvarende anvendelse på Det Europæiske Råds dokumenter.
På grund af euroforbeholdet deltager Danmark ikke i Eurogruppen og har
derfor heller ikke indflydelse på spørgsmål om åbenhed i dens arbejde.
Regeringen støtter, at det er muligt for formandskabet for Rådet at afholde
uformelle ministermøder, der vedrører et bestemt emne eller en bestemt
rådsformation. I brevet fra de 26 nationale parlamenter fremhæves i den
forbindelse møder blandt EU27 i Brexit-forhandlingerne. Hertil kan det
bemærkes, at Rådet i denne sammenhæng træder sammen formelt à 27.
Der er således ikke tale om uformelle møder. Regeringen bakker i øvrigt
op om den tilgang til maksimal åbenhed, som Kommissionen har anlagt i
3
forbindelse med Brexit-forhandlingerne, hvor Kommissionens
forhandlingspapirer gøres offentligt tilgængelige.
Der vurderes ikke for indeværende at være opbakning blandt
medlemslandene til at genåbne EU-aktindsigtsforordningen. Regeringen
finder, at det vil have bedre effekt at arbejde for øget åbenhed i EU
gennem andre tiltag, f.eks. ved at sikre, at det, der er aftalt i den inter-
institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016, realiseres i praksis.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen