Høringsnotat, fra kulturministeren

Dok. nr. 1795046
NOTAT 20. juni 2013
Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag om lov om mediestøtte
Kulturstyrelsen sendte den 2. maj 2013 et udkast til forslag til lov om mediestøtte i
høring med frist til torsdag den 30. maj 2013.
Formålet med lovudkastet er at skabe grundlag for en ny støtteordning til trykte
og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets,
som skal afløse de nuværende distributions- og projektstøtteordninger til dagblade
og dagbladslignende publikationer.
I alt 48 organisationer m.v. har afgivet høringssvar, jf. bilag 1.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige og redaktionelle
forbedringer eller lignende er ikke gengivet. Forslag til ændringer for så vidt angår
Bladpuljen vil ikke blive medtaget i denne sammenhæng, da
Bladpuljebekendtgørelsen vil blive sendt i særskilt høring.
Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.
Ingen bemærkninger:
Advokatrådet, Danske Universiteter, Forbrugerombudsmanden og
Samarbejdsforum for danske lyttere- og seerorganisationer (SLS).
1. Generelle bemærkninger
Forslaget om lov om mediestøtte hilses generelt velkomment. Der er umiddelbart i
de indkomne høringssvar en positiv indstilling over for, at støtteordningen
omlægges fra distributionsstøtte til støtte til redaktionelt indhold uanset platform,
ligesom der gives mulighed for, at internetmedier nu også kan komme i
betragtning til mediestøtte.
I en del af høringssvarene bemærkes det dog, at lovudkastet og bemærkninger
primært afspejler det trykte omnibusmediemarked, og det fremhæves, at en stor
del af originaljournalistikken sandsynligvis fremover vil komme fra nichemedier og
emneportaler, hvorfor det forventes, at mediebrugerne i stadig stigende grad vil
sammensætte deres medieforbrug.
Kulturministeriets kommentarer:
Bemærkningerne giver ikke anledning til, at der skal foretages ændringer i de
grundlæggende principper i lovudkastet.
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 3
Offentligt
Side 2
2. Konkurrenceforhold
Dansk Magasinpresses Udgiverforening har fremført, at momsområdet ikke er
berørt i den foreslåede lovgivning, hvorfor magasinerne og fritstående
internetmedier stilles ringere i konkurrencen med dagbladene, som også har
internetudgaver og magasinlignende udgivelser. DI ITEK, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Altinget, Dknyt og Aller Media har fremført tilsvarende
synspunkter.
Det fremhæves tillige af Interessenetværkene for interaktive medier (FDIM) og for
Interessentnetværket Specialmedierne (Specialmedierne), at magasinportaler og
nichemedier skal kunne få direkte mediestøtte på lige fod med omnibusmedier og
disses portaler, idet der konkurreres om de samme brugere. Det påpeges, at en
ligestilling af omnibusmedier og nichemedier vedrører flere af adgangskriterierne,
så som en bred kreds af brugere, krav om kulturelt stof samt ejerskabskriterierne.
FOA, Avisen.dk og TV 2/DANMARK A/S finder også, at ejerskabskriterierne
skaber ulige konkurrenceforhold, jf. nedenfor under ejerskab.
Søndagsavisen A/S har fremført, at lovudkastet lægger op til en forskelsbehandling
af betalte aviser og gratisaviser på grund af kravene om levering på ens vilkår i
hele landet samt om mindst 50 pct. redaktionelt stof. Søndagsavisen A/S finder, at
det er nødvendigt, at der er mellem 55 pct. og 65 pct. annoncer i en gratisavis, for
at økonomien kan balancere, og at distribution uden for trafiksystemerne eller de
udvalgte husstandsomdelingsområder er uforholdsmæssigt dyrt for en gratisavis.
Berlingske Media anfører, at den permanente supplementsordning for de trykte
medier virker konkurrenceforvridende ved at tilgodese visse medier frem for andre,
hvorfor den bør udfases over 3 år.
Kulturministeriets kommentarer:
Dagbladenes 0-moms ordning indgår ikke som en del af den politiske aftale om
mediestøtten.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
3. Levende billeder og lyd
Producentforeningen, Magasinet ATLAS, Third Ear og Batavia Media ApS anfører,
at det forhold, at den nye mediestøtteordning er reserveret til skrevne
internetmedier, kan virke konkurrenceforvridende. Endvidere finder medieforsker
Erik Nordahl Svendsen, at betingelsen giver asymmetri mellem de private medier
og DR, og at betingelsen kan give anledning til vilkårlige afgørelser, når det skal
vurderes om eventuel lyd og billeder understøtter tekstindholdet og dermed ikke
diskvalificerer mediet fra støtte.
Side 3
Producentforeningen tilføjer, at udelukkelse af medier, der består af billeder og lyd
fra den nye mediestøtteordning er utidssvarende og i modstrid med aftalen mellem
regeringen og Enhedslisten. Batavia Media ApS har tilsvarende synspunkt.
FDIM, Specialmedierne, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og DI ITEK
fremfører, at de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af
medieindhold fremover ved nye kombinationer af skrevne ord, levende billeder
m.m., hvorfor det anbefales at fjerne ordet ”skrevne” foran internetmedier.
Magasinet ATLAS og Third Ear har tilsvarende synspunkt. Third Ear anfører
videre, at begrænsningen er i modstrid med selve ideen med Innovationspuljen.
Dansk Journalistforbund gør særligt opmærksomhed på, at netbaserede
publicistiske medier i stadig højere grad integrerer lyd og billeder, hvilket der især
bør være opmærksomhed på i forhold til Innovationspuljen.
Boxer TV A/S fremhæver, at kravet bidrager til, at ordningen hurtigt forældes, og
udviklingen bør følges og ordningen tilpasses i forhold hertil. Dansk
Journalistforbund har tilsvarende synspunkt men anerkender, at den delvis
platformneutrale model forudsætter en adskillelse af støtte til skriftbaserede
medier og radio og tv.
Kulturministeriets kommentarer:
Der lægges ikke op til at udvide ordningen til audiovisuelle internetbaserede
nyhedsmedier. Lovudkastet giver mulighed for at støtte skrevne internetbaseret
nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold. Billeder og lyd, eventuelt i form
af videoindslag kan indgå, hvis det understøtter tekstindholdet. Billeder og lyd kan
således ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en forudsætning for at opnå
tilskud i henhold til loven.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
Støtteordningen evalueres tre år efter lovens ikrafttræden blandt andet i lyset af
udviklingen på mediemarkedet.
4. Kriterierne for tildeling af støtte
4.1 Kultur
Aller Media, Grafisk Arbejdsgiverforening, FDIM, Specialmedierne, Dansk
Magasinpresses Udgiverforening og Forbrugerrådet kan ikke tilslutte sig, at den
kulturelle vinkel indgår i kravet til det redaktionelle stof i alle støtteberettigede
medier. De anbefaler derfor, at Mediestøtteudvalgets formulering om, at det
redaktionelle stof primært skal omhandle politiske og samfundsrelaterede emner.
Alternativt foreslår FDIM, Specialmedierne og Forbrugerrådet at tilføje et ”eller”
til lovteksten for så vidt angår de kulturelle temaer. Forbrugerrådet finder det
uhensigtsmæssigt, at støtteordningen kan få indflydelse på stofvalget i et
publicistisk medie.
Avisen.dk anfører, at indholdskravet om kulturelt stof ikke er i overensstemmelse
med intentioner i Mediestøtteudvalgets rapport. Ifølge Avisen.dk tages der ikke
Side 4
tilstrækkeligt højde for, at publicistisk kvalitet med høj demokratisk værdi i
stigende grad leveres af nichemedier. Avisen.dk finder tillige, at hvis kravet
fastholdes, kan det føre til ændrede koncepter og uhensigtsmæssige prioriteringer,
der bl.a. vil udvande de enkelte mediers profil.
Licitationen Byggeriets Dagblad finder, at lovudkastets krav om bred kulturel
dækning er at gå for vidt, og finder, at der vil skulle ske en tolkning af, hvad der er
kultur, og hvad der ikke er kultur, idet der ellers er risiko for, at smagsdommeri
bliver afgørende for tildeling af støtte.
Dagbladene og Altinget.dk er enige i, at det redaktionelle stof primært skal
behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Altinget.dk finder
dog, at sport, bolig, rejse og madstof ikke bør tælle med.
Danske Fagmedier, DITEK, Motormagasinet og Samvirke finder, at kultur såvel
som politik og samfundsforhold generelt skal fortolkes så bredt som muligt for ikke
at komme til at sætte uhensigtsmæssige begrænsninger for mediestøtten.
Dagbladet Børsen påpeger, at der er usikkerhed omkring definitionen ”kulturelle
temaer” og ønsker, at kriteriet præciseres, således at det enten direkte står, at der
ingen ændring er i vurderingen af kriteriet eller, alternativt, hvis kriteriet skal
forstås anderledes, at det ledsages af beskrivelse af mængdekrav og form.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder, at et nyhedsmedie i lighed med de gældende krav skal
behandle kulturelle temaer for at kunne modtage støtte. Det bemærkes, at der
stilles relativt begrænsede krav for så vidt angår omfang m.v. af det kulturelle stof.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
4.2 Ejerskab
Arbejderen finder det tilfredsstillende, at det tidligere forslag om, at partiejede
nyhedsmedier ikke skulle kunne modtage mediestøtte, er fjernet.
Dagbladene finder, at grænsen for arbejdstager-, arbejdsgiver- og
brancheorganisationers ejerskabsandel af et medie fjernes, så at der ikke kan gives
støtte til medier, der har tilknytning til denne form for organisationer uanset
størrelsen af ejerskabet.
Dansk Journalistforbund, Avisen.dk, FOA, Ingeniørforeningen IDA, FDIM og
Specialmedierne anfører, at ejerskabskriteriet – hvorefter der ikke kan gives støtte
til nyhedsmedier, hvor en arbejdstager-, arbejdsgiver- eller brancheorganisation
ejer to tredjedele eller mere – strider imod mediestøttens formål om at fremme et
alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.
Side 5
Avisen.dk, FOA, FDIM og Specialmedierne finder, at kriteriet skaber et uheldigt
konkurrenceforhold. FOA, FDIM og Specialmedierne finder, at kriteriet er
diskriminerende.
Avisen.dk påpeger, at lovudkastet savner konsekvens og sammenhæng, idet der
samtidig er åbnet op for, at nyhedsmedier, der er partiejede, kan opnå mediestøtte.
TV 2/DANMARK A/S finder det problematisk, at der ikke ydes tilskud til
nyhedsmedier, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner, offentligt
finansierede selskaber eller lignende, idet det alene er de formelle ejerforhold, der
dermed afgørende for, om et medie kan opnå støtte eller ej. TV 2/DANMARK A/S
finder, at det i stedet bør være afgørende, hvorledes et medie, der i øvrigt opfylder
kriterierne for støtte, er finansieret. TV 2/DANMARK A/S finder, at bestemmelsen
er konkurrenceforvridende og i strid med mediestøttens formål.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet anerkender, at nyhedsmedier ejet med to tredjedele eller mere af
arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer også kan publicere
meriteret indhold om faglige emner, der er af relevans for den brede offentlighed.
Ministeriet lægger imidlertid fortsat vægt på, at mediet har en vis uafhængighed
af bl.a. enkelte gruppers særinteresser.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
4.3 Årsværk
Antal redaktionelle årsværk
Dagbladene påpeger, at et medie som minimum skal have fem redaktionelle
medarbejdere for at kunne give det redaktionelle stof tyngde nok. Endvidere
anfører Dagbladene, at der er risiko for, at et mindstekrav på tre redaktionelle
medarbejdere vil betyde, at mange små medier kan opnå støtte, hvilket vil
reducere ordningen for de øvrige. Resultatet vil ifølge Dagbladene være, at en del
af produktionsstøtten gives til medier, der selv på kort sigt ikke er økonomisk
bæredygtige.
Samsø Posten finder, at kravet er vilkårligt og uden relevans for avisens
redaktionelle virke med den begrundelse, at Samsø Postens 1,8 redaktionelle
årsværk fuldt ud er i stand til at efterleve hensigten med produktionsstøtten, bl.a.
fordi øvrige medarbejdere og ejere er med til at sikre et fagligt fællesskab. Bladet
ønsker på den baggrund en dispensationsmulighed.
Ulønnede årsværk
Dagbladene anfører, at det kan være konkurrenceforvridende at medtælle
ulønnede årsværk, da det vil være svært for de medier, der har en lønnet stab at
konkurrere med de medier, som i høj grad benytter sig af frivillig arbejdskraft,
samt at det vil udtynde produktionsstøtten for de medier, der producerer nyheder
med betalt arbejdskraft. Dansk Journalistforbund stiller sig kritisk over for
Side 6
medregning af ulønnede årsværk med den begrundelse, at det reducerer den
redaktionelle kapacitet.
Netavisen Modkraft.dk påpeger, at værdien af de ulønnede årsværk skal kunne
udløse tilskud.
Sammensætning af årsværk
Korrespondenterne påpeger, at deres forretningsplan bygger på, at alt indhold skal
produceres af freelancere for at sikre bredde i indholdet og for at kunne afdække
mange egne af verdenen, hvorfor de anbefaler, at freelancejournalister kan
medregnes i årsværk på lige fod med ulønnet arbejdskraft.
Forbrugerrådet har udtrykt usikkerhed om omfanget af grupper af medarbejdere,
der kan betragtes som redaktionelle årsværk. De ønsker at slå fast, at
medarbejdere, der arbejder fuldtid på mediet indgår i årsværkopgørelsen, uanset
om de er journalister, testmedarbejdere, researchere etc.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
lovudkastet.
4.4 Andet vedrørende adgangskriterier
Specialmedierne, Danske Fagmedier, DI ITEK, Licitationen, Motormagasinet og
Samvirke anfører, at de ønsker indholdskriterierne defineret så bredt som muligt,
og at forståelsen af, hvad der er politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer
bliver tolket bredt og ikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker disse
temaer.
Søndagsavisen finder, at kriteriet om, at mediet skal have et indhold, hvor mindst
halvdelen er redaktionelt stof, bør afskaffes, da økonomien i en gratisavis er skruet
sådan sammen, at over halvdelen af avisen skal være annoncer, for at
annonceindtægterne kan betale for det journalistiske indhold, tryk og distribution.
Med kravet udelukkes ifølge Søndagsavisen gratisaviser reelt fra at få støtte.
Professor Frands Mortensen ønsker ligeledes kriteriet udeladt, idet han finder det
unødigt diskriminerende og irrelevant i forhold det overordnede formål med støtten
om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.
Dagbladene påpeger i forhold til kriteriet om selvstændigt journalistisk bearbejdet
indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, at
arkivstof ikke bør kunne medregnes til egenproduktion mere end en gang.
Medieforsker Erik Norddahl Svendsen anfører, at de artikler, der medtælles som
selvstændigt journalistisk bearbejdede, bør ligge inden for de politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer.
Berlingske Media finder det uhensigtsmæssigt, at der i lovudkastet ikke er et
specifikt krav til, at et nyhedsmedie skal have abonnenter for at kunne komme i
Side 7
betragtning til støtte, hvilket Berlingske Media finder, vil åbne op for muligheden
for, at der gives støtte til medier med få læsere, ingen abonnenter, lille
annonceandel, men med relativt store redaktionelle omkostninger.
Altinget giver i sit høringssvar udtryk for, at mediestøtten kun bør gives til medier,
der udgives på dansk eller et andet officielt EU-sprog.
Dagbladene har anført, at Post Danmark har indført differentierede priser på
distribution i forhold til by og land, hvilket kan medføre, at det kan blive
uforholdsmæssigt dyrt at distribuere enkelte trykte udgaver i få eksemplarer til
visse dele af landet. Medierne bør derfor ifølge Dagbladene have mulighed for at
henvise sådanne brugere til en elektronisk udgave af mediet, uden at mediet
dermed mister muligheden for mediestøtte.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet kan bekræfte, at indholdskriterierne skal fortolkes bredt og
finder ikke anledning til at ændre i lovudkastet. Ministeriet skal i øvrigt bemærke,
at når der i lovudkastet indgår en bestemmelse om, at mediet skal leveres eller
stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne, og at mediet skal være
tilgængeligt for alle eventuelt mod betaling, skyldes det en hensigt om, at der ikke
skal være forskel i prisen i forhold til, hvor brugerne måtte bo.
5. Udregning af tilskud – redaktionelle omkostninger
Aller Media, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Altinget og Grafisk
Arbejdsgiverforening foreslår, at støtten udmåles på baggrund at det meriterede
stof frem for de samlede redaktionelle omkostninger. Dermed sikres en mere ligelig
konkurrence om magasinstof som bil, bolig, rejse, sport, mode og mad.
Dansk Journalistforbund fremfører, at der ikke bør tildeles støtte til det samme
stof mere end én gang samt anbefaler et koncernloft, som foreslået af
Mediestøtteudvalget for at sikre spredning af støtten på flere ejere og dermed
understøtte pluralismen.
Modkraft.dk påpeger, at civilsamfundsmedier i høj grad bæres af ulønnet
arbejdskraft. Dermed bliver de samlede redaktionelle omkostninger små, og
tilskud vil af samme grund ikke kunne opnås. For at imødegå dette foreslår
Modkraft.dk at indregne værdien af frivillige årsværk i de redaktionelle
omkostninger med baggrund i den gennemsnitlige journalistløn på området.
Specialmedierne finder til gengæld, at der ikke bør gives støtte til ikke-
professionelle medier, som udelukkende bruger ulønnet arbejdskraft.
Foreningen af Danske Videnskabsredaktører finder det uhensigtsmæssigt at
anvende de redaktionelle omkostninger som mål for den redaktionelle indsats, idet
kun all-round forfattere som journalister vil blive støttet og ikke eksperter såsom
forskere.
Side 8
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder, at udmålingen af støtten skal ske på baggrund af
omkostningerne til at producere politisk, samfundsrelateret og kulturelt stof, idet
dette understøtter formålet med mediestøtten. Et medie kan højest opnå 35 pct. af
de redaktionelle omkostninger i støtte. Der vil således være 65 pct. af
indholdsproduktionen, som skal betales af mediet. Det vurderes desuden, at en
opdeling af redaktionel tid anvendt på støtteberettiget produktion og ikke-
støtteberettiget produktion vil kræve indførelse af tidsregistreringssystemer eller
tilsvarende i branchen, hvorfor et udmålingskriterium som foreslået efter
ministeriets opfattelse vil pålægge branchen unødige administrative byrder.
Ministeriet er ligeledes af den opfattelse, at for at der kan blive tale om
kompensation for afholdte redaktionelle omkostninger, må der have været
omkostninger forbundet med den redaktionelle produktion. Ulønnet produktion vil
således ikke kunne kompenseres, uanset om der er tale om forskere eller andre
skribenter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
6. Supplementsordning
Generelt er der en accept af, at der skal ydes supplerende tilskud til skrevne
internet baserede nyhedsmedier med det mål at fremme alsidigheden i
medieudbuddet.
Dansk Journalistforbund påpeger, at supplementsordningen er med til at
understøtte medier, som ikke har de samme kommercielle muligheder for at sikre
en stærk annoncemedfinansiering for det enkelte medie som de traditionelle
kommercielle medier.
Altinget påpeger, at supplementsordningen, ud fra et lighedsprincip medier
imellem, bør ses som en helhed, og at puljestørrelsen til fritstående medier bør øges
i takt med, at disse medier omfangs- og antalsmæssigt udgør en større andel af det
samlede mediebillede. Avisen.dk har tilsvarende bemærkninger. Modkraft.dk
ønsker også puljen for internetbaserede medier øget ved at overføre flere midler fra
hovedordningen til supplementsordningen. Dette begrunder Modkraft.dk med, at
det ikke er muligt at opfylde hensigten med puljen med de midler, som er afsat på
nuværende tidspunkt. Formålet med ordningen bør ifølge Modkraft.dk
tydeliggøres, så det kommer til at fremgå, at målet er at yde støtte til ikke-
kommercielle internetbaserede civilsamfundsmedier, hvis nyhedsformidling har
særlig betydning for den politiske og demokratiske debat.
Dknyt ønsker, at formuleringen ”skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke
har samme ejer eller udgiver som et andet nyhedsmedie, der direkte eller indirekte
Side 9
…” ændres til ”skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke er ejet af et
andet nyhedsmedie, der direkte eller indirekte …”. På den måde præciseres, at der
ikke kan ydes tilskud til internetmedier, der er ejet af subsidierede mediehuse.
Dknyt finder, at de dermed ligestilles med dagbladene momsmæssigt.
Arbejderen påpeger, at kravet om en dækningsgrad på mindst 0,1 pct. i 6 ud af 11
bladkredse er et kriterium, som er svært at honorere for blade med små oplag.
Arbejderen foreslår, at definitionen i stedet ændres til, at bladet er
landsdækkende, hvis bladet har abonnementer i alle 11 bladkredse, og ingen
bladkreds udgør mere end 60 pct. af de samlede abonnementer. Samsø Posten
ønsker også kravet om at være landsdækkende ændret, da bladet ikke kan opfylde
kriteriet pga. dets begrænsede oplag.
Sjællandske Medier anfører, at supplementsordningen også bør omfatte
lokalforankrede dagblade, som Mediestøtteudvalgets rapport lægger op til.
Berlingske Media påpeger, at ordningen er konkurrenceforvridende.
Kulturministeriets kommentarer:
Ordningen til små landsdækkende blade er en del af den gældende ordning, som er
godkendt af EU. Kulturministeriet finder ikke, at bemærkningerne giver anledning
til at foretage ændringer i lovudkastet.
7. Innovationspuljen
I alle høringssvar vedrørende innovationspuljen udtrykkes der tilfredshed med, at
puljen både kan tildeles trykte og internetbaserede nyhedsmedier.
Third Ear og Dansk Journalistforbund finder, at det også i mindre omfang bør
være muligt at inddrage projekter med lyd og levende billeder på nettet. TV 2/
DANMARK A/S ønsker innovationsstøtte til nyhedsmedier, der ejes helt eller
delvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber.
Dagbladsnævnet udtrykker ønske om, at støtte til forundersøgelser ikke begrænses
til ansøgninger om etableringsstøtte men også omfatter udviklingsstøtte.
Korrespondenterne ønsker puljen udvidet til også at omfatte medier, der allerede
er i en etableringsfase, så de ikke risikerer hverken at kunne modtage etablerings-
eller udviklingsstøtte. Magasinet ATLAS og Zetland finder, at puljen kun bør støtte
nye, selvstændige medievirksomheder, som ikke i forvejen modtager
produktionsstøtte.
Dagbladsnævnet og Magasinet ATLAS finder egenfinansieringskravet
uhensigtsmæssigt. Dagbladsnævnet finder, at det vil begrænse støttemulighederne
til medier i økonomiske vanskeligheder. Magasinet ATLAS påpeger, at fokus må
være at sikre indholdsmæssig innovation snarere end forretningsmæssig
innovation, og anfører i forlængelse heraf, at støtten til de enkelte projekter må
være anseelig, og at egenfinansieringskravet bør nedsættes fra 60 til 40 pct.
Side 10
Modkraft.dk foreslår, at der overføres midler fra produktionsstøtten til
Innovationspuljen, og at puljen opdeles i tre beløb til henholdsvis eksisterende
medier, nye medier og ikke-kommercielle civilsamfundsmedier.
Korrespondenterne anfører, at støtten til den fysiske etablering i form af lokaler,
fremstillingsanlæg m.m. vægter uforholdsmæssigt højt i forhold til, hvad der er
brug for som nyetableret internetmedie.
Danske Fagmedier ønsker, at fagmedierne skal kunne få del i udviklingsstøtten.
Kulturministeriet kommentarer:
Kulturministeriet finder, at kredsen af potentielle støttemodtagere fra
Innovationspuljen også bør kunne omfatte projekter, hvori der i mindre grad
indgår audiovisuelle elementer, blot der overordnet er tale om et skrevet
internetbaseret nyhedsmedie. Ligeledes finder Kulturministeriet, at der fra
Innovationspuljen skal kunne ydes støtte til forundersøgelser både til ansøgninger
om etableringsstøtte og om udviklingsstøtte. Lovudkastet vil i forlængelse heraf
blive tilrettet i overensstemmelse hermed. Herudover finder Kulturministeriet
ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
8. Opmåling
Dansk Journalistforbund anbefaler at ændre kriteriet om, at mindst en sjettedel af
det samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik
på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, til i stedet at være en tredjedel
af det redaktionelle stof som i dag. Det vil ifølge Dansk Journalistforbud være
enklere at opmåle, idet det på den måde undgås at foretage opmålinger af
annoncer på internetsider, hvor annonceringen har en anden karakter end i de
trykte medier. Dansk Journalistforbund påpeger, at deres anbefaling er i tråd med
de gældende regler og Mediestøtteudvalgets anbefalinger.
Avisen.dk påpeger, at mange nyhedssider har en form for nyhedsrulle, der
opdateres løbende, og hvor nyheder kommer fra et nyhedsbureau. Nyhedsrullen
har den fordel, at den er med til skabe dynamik og trafik på siden, men den udgør
samtidig en stor andel af det redaktionelle stof, hvorved visse medier kan have
svært ved at opfylde kriteriet om selvstændigt journalistisk indhold. Videre
påpeger Avisen.dk, at der er en udfordring i at måle annoncer, herunder særligt
pop-up annoncer, hvis areal typisk er tilpasset den mængde browserareal, der er til
rådighed for brugeren, ligesom de typisk er frekvensstyrede og dermed ikke altid er
en del af brugerens oplevelse på siden.
Kulturministeriets kommentarer:
Ændringen af kriteriet om andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold
er foretaget med henblik på ikke at stille nyhedsmedier med en høj andel af
redaktionelt stof dårligere end de øvrige medier. Dette er tilfældet, hvis andelen
udregnes med udgangspunkt i det redaktionelle stof frem for det samlede indhold.
Side 11
9. Øvrigt
Berlingske Media påpeger, at det har stor betydning for branchen, at der er fuld
klarhed over vilkårene for efterlevelse af lovudkastets bestemmelser. Som det
foreligger nu, er lovudkastet ikke ifølge Berlingske Media detaljeret nok, hvilket vil
betyde, at det nedsatte Medienævn skal foretage et skøn i mange sager, hvilket vil
give Medienævnet en uhensigtsmæssig magt. Berlingske Media ønsker derfor
klarhed i forhold til en række bestemmelser, så der bliver klarhed over vilkårene
for udbetaling af tilskud, præcisering af begrebet ”selvstændigt medie” samt
klarhed over, hvad der indgår i opgørelse af redaktionelle omkostninger, herunder
muligheden for at medregne ulønnede medarbejdere. Endelig påpeger Berlingske
Media, at det er uhensigtsmæssigt, at vilkårene og fordelingskriterierne for
overgangsordningen udelukkende er beskrevet i de specielle bemærkninger.
Dagbladene påpeger, at lovtekst og bemærkninger bør præciseres, så nævnet skal
foretage færrest mulige subjektive vurderinger.
Dagbladsnævnet ønsker en præcisering af de skønsmæssige kriterier, så det bliver
nemmere for ansøgerne at vurdere, hvilke krav de skal opfylde, lige som det vil
give Medienævnet et mere sikkert grundlag at træffe afgørelser ud fra.
Medieforsker Erik Norddahl Svendsen finder, at begrebet ”alsidighed” skal
præciseres, så det fremkommer tydeligt, at det relaterer sig til, at mediet
emnemæssigt skal indeholde både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle
emner, og at der ikke er tale om begrebet journalistisk balance, som indebærer, at
alle parter i en sag skal have mulighed for at medvirke eller blive behandlet i en
given sag.
Professor Frands Mortensen finder formålsparagraffen bør omformuleres i forhold
til kravet om antallet af medier og hvilken holdning, et medie udtrykker.
Korrespondenterne opfordrer til, at det gøres mere klart, hvordan Medienævnet
skal forholde sig til etableringsstøtten til internetmedier, som allerede er i en
etableringsfase. Mediet påpeger, at det vil virke i strid med lovens hensigt, hvis
nyopstartede medier ikke vil kunne opnå støtte, fordi de falder ned mellem to stole
– etableringsstøtten og produktionsstøtten.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
Medienævnet vil i sin praksis udmønte reglerne som de fremgår af lov,
bemærkninger og bekendtgørelse.
10. Medienævnets sammensætning
Magasinhusene, Dagbladene, FDIM og Specialmedierne finder, at det er vigtigt at
Medienævnet kommer til at rumme ekspertise om de forskellige dele af
Side 12
medieverdenen. Dagbladene, FDIM og Specialmedierne anbefaler, at nævnet
sammensættes, således at der er tre medierepræsentanter med ekspertise
henholdsvis for dagblade, specialmedier og internetmedier.
Third Ear og Zetland foreslår begge, at der eksempelvis nedsættes et underudvalg,
der står for tildeling af midler i Innovationspuljen, og at medlemmerne i dette
udvalg vil kunne udvælges på baggrund af deres ekspertise indenfor innovative
tiltag i journalistikken, hvormed det sikres, at støtten udelukkende gives med øje
på graden af nytænkning, uprøvede innovationsmuligheder og fremtidsorienterede
løsninger.
Korrespondenterne anfører, at der i Medienævnet bør sidde en repræsentant, der
har internetmediernes udvikling som speciale, idet de finder, at det er
uhensigtsmæssigt, at det kun er repræsentanter fra den etablerede branche, der
skal bedømme nye koncepter og ideer.
Magasinet ATLAS foreslår, at der i nævnet skal være mindst én person med
erfaring inden for innovation på medieområdet og tilsvarende kompetencer
indenfor bedømmelse af den indholdsmæssige kvalitet i andre fortælleformer end
de traditionelle dagbladsformater.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide antallet af
personer i Medienævnet, eller at der bør oprettes underudvalg til Medienævnet.
Det skal i den sammenhæng understreges, at ét medlem vil kunne dække flere
kompetencer, ligesom flere medlemmer vil kunne være i besiddelse af samme
kompetence.
Kulturministeriet anerkender vigtigheden af, at de ovenfor nævnte kompetencer er
repræsenteret i nævnet. Det vil derfor blive præciseret i lovudkastet, at der skal
være medlemmer, der besidder ekspertise for så vidt angår dagblade,
specialmedier og internetmedier, ligesom der skal være medlemmer, der besidder
ekspertise inden for journalistisk innovation.
11. Overgangsordning
Altinget finder, at hvis støtten ikke træder i kraft den 1. januar 2014, bør der
oprettes en overgangsordning til de digitale medier.
Dagbladene finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildne
overgangen for de medier, der vil få mindre i mediestøtte efter den nye
produktionsstøtte, så disse medier kan nå at omstille sig til de nye vilkår. Samtidig
finder Dagbladene, at der bør fremskaffes midler, således at medier, der modtager
mindre i den kommende produktionsstøtteordning i forhold til i dag, får tilpasset
støtten lineært over en treårig periode med henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. af
forskellen mellem de to støtteordninger.
Side 13
Specialmedierne ønsker en overgangsordning til dem, der umiddelbart vil falde
helt uden for produktionsstøtteordningen.
Samsø Posten anfører, at det vil lette en overgang til en ugeavis, hvis bladet tillige
får del i overgangspuljen.
Sjællandske ønsker en overgangsordning til de, der står til at miste, således at de
højest mister en tredjedel af deres nuværende støtte i et år.
Kulturministeriets kommentarer:
Overgangsordningen vil nærmere blive beskrevet i bekendtgørelsesform, som
efterfølgende sendes i høring.
Bilag 1: Liste over organisationer m.v., der har afgivet høringssvar
Bilag 2: Høringssvar


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1917653
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
11. oktober 2013
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat om lovforslag nr. L 20
– forslag til lov om mediestøtte.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 3
Offentligt