Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 30. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21782

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B115/20171_B115_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 30. maj 2018
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at indføre underretningspligt for
    forsikringsselskaber til offentlig myndighed, når der opdages svindel
    [af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og
    var til 1. behandling den 17. maj 2018. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigel-
    sesudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    ALT) er enig i de politiske hensigter i beslutningsforslaget
    om at styrke indsatsen mod snyd med offentlige ydelser og
    at sikre en effektiv indsats ved så vidt muligt at genanvende
    eksisterende oplysninger.
    Flertallet ser dog samtidig også nogle problemstillinger i
    forslaget, som skal belyses nærmere, herunder bl.a.
    – om oplysninger i sager om forsikringssvindel – f.eks i
    sager om tabt erhvervsevne – vil kunne give kommuner-
    ne relevante, nye oplysninger i sager om ydelser til per-
    soner med begrænset arbejdsevne,
    – problemstillinger ved forsikringsselskabers videregivel-
    se af oplysninger til myndighederne, herunder hensynet i
    den eksisterende tavshedspligt for banker og forsikrings-
    selskaber og beskyttelse af oplysninger i henhold til per-
    sondatareglerne og særlig beskyttelsen af personfølsom-
    me oplysninger, og
    – om en underretningspligt for forsikringsselskaber vil på-
    lægge selskaberne ekstra administrative omkostninger.
    Flertallet er på den baggrund enige om, at der skal iværk-
    sættes en undersøgelse, som vil danne baggrund for, om der
    i det kommende folketingsår skal tages initiativ til at indføre
    en pligt til, at forsikringsselskaber skal videregive oplysnin-
    ger til kommuner med henblik på at bekæmpe socialt snyd.
    Regeringen vil foretage undersøgelsen og oversende den til
    Beskæftigelsesudvalget.
    Et mindretal (EL og ALT) er af den opfattelse, at forsik-
    ringsselskaber er private enheder, der ikke kan tillægges
    myndighedsansvar/-pligter. Mindretallet er derfor imod be-
    slutningsforslaget.
    P.u.v.
    Bent Bøgsted
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 115 Folketinget 2017-18
    AX021782
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 115
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til betænkning
    2 Udkast til beretning
    2