Betænkning afgivet d. 29/5-18

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 142

    https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B142/bilag/2/1904829.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til børns trivsel på
    asylcentre
    [af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og
    var til 1. behandling den 23. maj 2018. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin-
    ge- og Integrationsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 15 spørgsmål til udlændinge- og inte-
    grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
    svaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    For Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er det af-
    gørende, at man ikke er tvunget til at opholde sig på Sjæls-
    mark. Beboerne har netop ikke lovligt ophold i Danmark,
    men kan frit udrejse til enhver tid.
    De beboere, der bor på Sjælsmark, har fået afvist deres
    asylsag og er ikke asylberettigede, men vælger altså at bliver
    her på trods! Hvis man som forældre skønner, at et ulovligt
    ophold i Danmark er bedre for ens børn, så må man tage det
    ansvar på sig som forældre. Vi skal naturligvis behandle
    børnene ordentligt, hvilke medarbejderne gør på bedste vis,
    og der skal naturligvis laves de underretninger, der er behov
    for.
    Der er helt grundlæggende forskel på, om man er dansk
    statsborger eller ej. Hvis man ikke er dansk statsborger, har
    man ikke de samme rettigheder og muligheder som en stats-
    borger. Det er helt naturligt. Det betyder ikke, at man skal
    behandle personer, der ikke er danske statsborgere dårligt.
    Det er heller ikke tilfældet på Sjælsmark.
    Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget, da det
    ikke løser nogen problemer, men tværtimod tilskynder afvis-
    te asylansøgere til at blive her. Det er i vores optik uhen-
    sigtsmæssigt.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der
    er konstateret store problemer med børns trivsel på danske
    asylcentre. Vi skal i særlig grad henvise til Dansk Flygtnin-
    gehjælps rapport »Trivsel og udvikling hos børn på asylcen-
    tre – Omkrydsningsfeltet mellem udlændingeloven og ser-
    viceloven« og rapporter i forskellige medier, bl.a. Politiken,
    Information, Danmarks Radio og Radio24syv. Uenigheder i
    den danske udlændingepolitik bør ikke skygge for, at vi i
    Danmark har et fælles ansvar over for alle børn, der befinder
    sig på dansk jord. Det gælder også børn i asylcentre. Partier-
    ne er derfor enige om, at der bør gennemføres forbedringer
    for de pågældende børn. Dette er først og fremmest et an-
    svar for den til enhver tid siddende regering, og vi opfordrer
    derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om emnet.
    Partierne skal i den forbindelse i særlig grad pege på følgen-
    de forhold:
    - Der skal gøres en indsats for at minimere antallet af
    flytninger mellem asylcentrene. Røde Kors har siden 2009
    ført tilsyn med en stor gruppe af børn på danske asylcentre
    og har grundigt redegjort for, hvordan de mange flytninger
    påvirker børnenes trivsel, se »Ombudsmandens tilsynssag
    med Sjælsmark«, jf. UUI alm. del – svar på spørgsmål 552.
    – Der bør være ret til selvhusholdning, også på udrejse-
    centrene. Så længe mennesker befinder sig i Danmark, bør
    de have mulighed for at leve et normalt familieliv, hvilket
    også indebærer muligheden for selvhushold.
    – Det bør undersøges, om servicelovens bestemmelser
    overholdes i tilstrækkelig grad for børn på udrejsecentre.
    Til beslutningsforslag nr. B 142 Folketinget 2017-18
    AX021776
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    B 142 Bilag 2
    Offentligt
    – Alle børn, som tidligere har modtaget undervisning i
    folkeskolen, eller som i øvrigt vurderes at være fagligt og
    socialt modne til folkeskolen, skal tilbydes undervisning i
    og transport til en kommunal folkeskole nær udrejsecenteret,
    så længe de er i den alder for undervisningspligt, der i øvrigt
    gælder i Danmark.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
    Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 142
    Bilagsnr. Titel
    1 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 142
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren er enig i, at børn ikke skal være gidsler i deres
    forældres asylsag, til udlændinge- og integrationsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    2 Spm., om det er ok, at børnene mistrives, mens de opholder sig på
    udrejse- og hjemrejsecentre, til udlændinge- og integrationsministeren,
    og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvad ministeren bygger det på, at det ikke er til skade for
    børnene, at de gennem længere tid opholder sig på udrejse- eller hjem-
    rejsecentre, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
    svar herpå
    4 Spm., om det oprindelig var intentionen, at familier med børn først
    skulle overføres til udrejsecentre, når en udrejse var nært forestående,
    til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om der er børn, der opholder sig på udrejsecentre på ubestemt
    tid, fordi deres forældre ikke vil udrejse og ikke kan tvinges til
    udrejse, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
    herpå
    6 Spm., om Danmark har et ansvar for de børn, der mod deres vilje må
    opholde sig på udrejse- og hjemrejsecentre gennem længere tid, til ud-
    lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på den kritik, der rejses af
    Dansk Flygtningehjælp, til udlændinge- og integrationsministeren, og
    ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvordan forholdene kan gøres bedre for de børn, der er
    kommet i klemme i asylsystemet og på hjem- og udrejsecentre, til ud-
    lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm., om ikke det er en dansk forpligtelse og i vores egen interesse at
    give børnene den bedst mulige trivsel, til udlændinge- og integrations-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm., om der er børn, der mistrives på asyl- og udrejsecentre, mens de
    venter på at få deres sag afgjort eller venter på udsendelse, til udlæn-
    dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm., om ministeren er bekendt med Dansk Flygtningehjælps rapport
    fra 2018, »Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre – Om krydsfel-
    tet mellem udlændingeloven og serviceloven«, til udlændinge- og in-
    tegrationsministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at tilbyde familier på udrejsecen-
    tre, at de kan lave deres egen mad, til udlændinge- og integrationsmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    3
    13 Spm., om det er muligt at lade barnets tarv have en mere central place-
    ring, når de forskellige hensyn i forhold til flytninger afvejes, til ud-
    lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm., om vi skal hjælpe familier med børn, der opholder sig længe på
    udrejsecentre, mest muligt, også selv om det efter ministerens opfat-
    telse kan løses, ved at forældrene rejser ud, til udlændinge- og integra-
    tionsministeren, og ministerens svar herpå
    15 Spm., om servicelovens bestemmelser også gælder for børn på asyl-
    og udrejsecentre, til udlændinge- og integrationsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    4