Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til EU's egne indtægter

Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til
EU’s egne indtægter
25. maj 2018
F7/MJG
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til ordningen for EU’s egne indtægter i
relation til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt andet indeholder forslag
om en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende indtægtssiden af den flerårige finansielle ramme omfatter føl-
gende elementer:
 Forslag til Rådets forordning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,
KOM(2018) 325.
 Forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne
indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske
Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om
foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav, KOM(2018) 326.
 Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordnin-
gen for Den Europæiske Unions egne indtægter, KOM(2018) 327.
 Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr.
1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende
fra merværdiafgiften, KOM(2018) 328.
 Ledsagende arbejdspapir: ”Financing the EU budget: report on the operation of the own
resources system”, SWD(2018) 172 (dansk sprogversion foreligger ikke)
2. Baggrund
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-
de, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne
indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed
fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det
fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne
indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Endvidere følger det af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet
udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt nærmere beregnings- og forvaltnings-
mæssige forudsætninger vedrørende nye indtægtskilder. Først når disse foreligger,
vil der kunne skabes klarhed over alle relevante aspekter af Kommissions forslag
vedrørende indtægtssiden.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 inde-
holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0326 Bilag 1
Offentligt
2
 En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-
holde som administrationsbidrag.
 En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
 Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissi-
onshandelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-
genanvendt plastemballageaffald.
 En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af
EU-politikker, tilgår EU-budgettet.
 En udfasning af korrektioner (rabatter).
 En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,
herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra
20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-
sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrations-
omkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en
tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-
grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en
lang række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-
grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-
grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne ind-
tægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlems-
stats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene
og Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle med-
lemsstaters afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms,
som medlemsstaten samme år har opkrævet i forbindelse med momspligtige
transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres herefter med en tværgående faktor
på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for moms. Endelig op-
kræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-
Parlamentets og Den Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere
forbindelse mellem egne indtægter og det faktiske momsgrundlag samt forenkle
beregningerne betydeligt. Reformen følger de henstillinger, der er foreslået af
Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som offentliggjorde sin ende-
lige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
3
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-
ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-
system, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indfø-
res egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer,
miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne
dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-
cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-
solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmel-
se med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM(2016) 685). Skattegrundlaget er
baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kommissi-
onen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den fore-
slåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på selskabs-
skat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det
indre markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form
af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at
en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-
hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets
kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de
gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.
euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den
årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de
enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-
fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-
ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-
onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-
drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-
miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.
Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter,
der genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og hånd-
hævelsen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således
indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatte-
harmonisering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres
gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).
Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM(2016) 731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestem-
te egne indtægter.
4
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende ud-
gifter udover de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker
ligeledes ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet
på bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil
almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af
de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
 En tidsubegrænset rabat til Storbritannien
 Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-
lingen til Storbritanniens rabat.
 Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til
EU’s budget i perioden 2014-2020.
 Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-
2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe
med den indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-
2027 indeholder rabatter til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Neder-
landene, Sverige, Østrig og Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i
landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod 2025, jf. tabel 1.
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-
budgettet med indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftspriori-
teter alt i alt vil være til gavn for alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at
opretholde en forældet og kompleks korrektionsordning. For at undgå en pludse-
lig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de medlemsstater, der har været tildelt
korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres BNI-baserede bi-
drag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at ud-
gangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektio-
ner, der er indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2021-2027
Danmark 118 94 71 47 24 - - 354
Nederlandene 1.259 1.007 755 503 252 - - 3.776
Sverige 578 462 347 231 116 - - 1.734
Tyskland 2.799 2.280 1.679 1.119 560 - - 8.437
Østrig 110 88 66 44 22 - - 330
Kilde: KOM(2018) 325
5
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodta-
gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lave-
re end beløbene angivet i tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter.
Udover betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler,
der er nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller
finansielle faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,29 pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,23 pct. af
EU’s BNI i betalinger. Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af
finansielle instrumenter, Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den
Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for egne indtægter hævet til
1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har umiddelbart efter forslagets offentliggørelse udsendt en
pressemeddelelse, hvori der bl.a. henvises til Europa-Parlamentets beslutning af 14.
marts om ”Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle
ramme efter 2020”, hvor Europa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle
ramme tilkendegives. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kom-
missionens forslag.
I pressemeddelelsen mindres endvidere om, at Europa-Parlamentet skal godkende
det endelige forslag samt at et flertal af de politiske grupper anser forslagene til den
flerårige finansielle ramme hhv. EU’s egne indtægter som værende sammenhængen-
de.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan
det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter
vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag
til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgø-
relse om ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser
vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det
overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og evt.
nye indtægtskilder. Da der endnu udestår en længere proces med Kommissionen
6
om en nærmere afklaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne for det dan-
ske bruttobidrag endnu ikke fastslås.
8. Høring.
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.
maj sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Præsentationen
fulgtes ikke af egentlige drøftelser, idet medlemsstaterne overordnet positionerede
sig med udgangspunkt velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budget-
ramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over
for Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder
med henvisning til at udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-
bidrag bortfalder. Omvendt forventes en række ikke-rabatmodtagerlande at være
imod en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betyde-
lige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-
staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel
skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med
henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i
byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt
tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende
grad af støtte til de enkelte forslag. Skillelinjen mellem modstandere og fortalere
for de enkelte indtægtskilder må ventes at blive klarere i takt med, at konsekven-
serne for de enkelte landes EU-bidrag kan opgøres.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,
vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne
vedtages i den foreslåede form.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transpa-
rent og frem for alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at med-
lemsstaternes finansieringsbyrde er proportional og passende. Regeringen vil ikke
kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning i det danske EU-bidrag i den
kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret
til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-
skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af ind-
tægtssystemet.
7
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 31. maj 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til EU’s egne indtægter
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini-
steriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til
EU’s egne indtægter, KOM (2018) 0325 - KOM (2018) 0328.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0326 Bilag 1
Offentligt