Svar på spm. nr. S 835: Er udenrigsministeren enig i, at den europæiske investeringsbank skal bruge flere penge på at få små og mellemstore virksomheder til at investere i Iran, og hvordan synes udenrigsministeren, at dette harmonerer med den danske internationale linje i forhold til fremme af frihedsrettighederne?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S 835.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S835/svar/1494805/1904682.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017-30007 MENA 31. maj 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 835 stillet den 24. maj 2018 af
Kenneth Kristensen Berth (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er udenrigsministeren enig i, at den europæiske investeringsbank skal
bruge flere penge på at få små og mellemstore virksomheder til at investere
i Iran, og hvordan synes udenrigsministeren, at dette harmonerer med den
danske internationale linje i forhold til fremme af frihedsrettighederne?
Svar
I forlængelse af den amerikanske beslutning om at træde ud af atomaftalen
med Iran har Kommissionen præsenteret en række tiltag, der skal beskytte
europæiske virksomheder mod de genindførte amerikanske sanktioner.
Blandt andet arbejder Kommissionen for at skabe forudsætning for en
mulig øget rolle for den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Iran via en
udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat. Lånemandatet kan udvides
gennem en delegeret retsakt. Retsakten vil høre under
Erhvervsministerens ressort.
Regeringen bakker, sammen med et enigt EU, fuldt op om atomaftalen,
så længe IAEA verificerer iransk efterlevelse af aftalens forpligtelser.
Atomaftalen – der er helt central for regional og global sikkerhed – har fra
start grundlæggende hvilet på to ben. På den ene side underlægger Iran sig
IAEA’s omfattende og gennemgribende inspektioner samt strenge
begrænsninger på landets nukleare aktiviteter, der sikrer, at landet ikke kan
udvikle atomvåben. På den anden side løftes en række sanktioner mod
Iran, hvilket skal give den iranske befolkning en økonomisk gevinst. Det
er centralt for fastholdelsen af atomaftalen, at der også fremadrettet er et
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2017-18
S 835 endeligt svar , S 835 endeligt svar
Offentligt
2
økonomisk incitament for iranerne, og i det lys er der behov for, at man
fra europæiske side overvejer, hvilke tiltag der kan sættes i værk.
Atomaftalen med Iran – og de deraf følgende sanktionslettelser – er
central for regional og global sikkerhed. Det ændrer ikke på, at
menneskerettighedssituationen i Iran er bekymrende. Derfor vedtog EU
allerede i 2011 menneskerettighedsrelaterede sanktioner mod Iran. Disse
sanktioner er fortsat gældende, og menneskerettigheder er et emne, der
løbende drøftes i den politiske dialog mellem EU og Iran. Dertil er
menneskerettighedssituationen i Iran et emne Danmark løbende tager op,
eksempelvis i Menneskerettighedsrådet.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen