Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Side 1/8
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om energispa-
reydelser i net- og distributionsvirksomheder
Energistyrelsen har afholdt høring om udkast til bekendtgørelse om energispare-
ydelser i net- og distributionsvirksomheder. Høringen blev afholdt fra den 4. til 24.
april 2018 og har været offentliggjort på høringsportalen.
Høringen vedrørte primært udmøntning af regler om samkøring af oplysninger om
realiserede energibesparelser i lovforslag L165, som blev fremsat den 28. februar
2018. Desuden var der foretaget mindre rettelser af ikke-væsentlig karakter og
sproglige præciseringer.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra:
Dansk Energi (DE), Dansk Gas Distribution (DGD), NGF Nature Energy (NGF),
Dansk Fjernvarme (DFJ), Datatilsynet, Energitilsynet (SET) HMN Naturgas A/S
(HMN) og Erhvervsministeriet.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar uden kommentarer fra:
CO-Industri, Dansk Byggeri, Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Fiskeristyrel-
sen, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet, Styrelsen for Forskning og
Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA) og FSR Danske Revisorer.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendt-
gørelsesudkastet. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen i rele-
vant omfang og vil ikke blive kommenteret i høringsnotatet. Bekendtgørelsen vil
herudover indeholde en række mindre ændringer af lovteknisk karakter. Kommen-
tarer af generel politisk karakter indgår ikke i høringsnotatet.
Nedenfor redegøres for høringssvar om ændringer i bekendtgørelsen. Derefter
redegøres for øvrige centrale kommentarer. Der henvises i øvrigt til indholdet i de
fremsendte høringssvar, som kan findes på høringsportalen.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv i nedenståen-
de.
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
14. maj 2018
J nr. 2018-1643
PLJ/MBR/ETE/MAW
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165 Bilag 12
Offentligt
Side 2/8
1. Kommentarer til høringssvar om ændringer i bekendtgørelsen
1.a. Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, jf. § 13
DGD, NGF og HMN anfører i et samlet høringssvar, vedrørende § 13, stk. 1, at
Energistyrelsen bør overveje, om samkøring af de nævnte data bør være en myn-
dighedsopgave forstået på den måde, at de forpligtede net- og distributionsselska-
ber leverer de krævede data i det besluttede format og omfang, og at det derefter
bør være Energistyrelsen, der skal indgår aftale med en databehandler for selve
samkøringsopgaven. Høringsparterne finder, at det på basis af samkøringsresulta-
tet herefter ville være de forpligtede selskabers ansvar at sikre, at de nødvendige
tiltag efterfølgende iværksættes.
Til bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 2, bemærker ovennævnte høringsparter, at
omfanget af oplysninger, der tænkes at skulle indgå i samkøringen, er væsentligt
udvidet i forhold til beslutning på mødet i Teknisk Arbejdsgruppe (TAG) i juni 2017.
Energistyrelsen kan til § 13, stk. 1, bemærke, at det i Energispareaftalen fra 2016
er aftalt, at samarbejdsorganerne som led i deres egenkontrol og kvalitetssikring
gennemfører en årlig samkøring af alle sager på tværs af alle brancher. Som ud-
møntning heraf etableres en hjemmel til at pålægge selskaberne at gennemføre
samkøring i lovgrundlaget, som træder i kraft 1. juli 2018. Af lovforslag nr. L165
fremgår det i overensstemmelse med Energispareaftalen, at samkøringen skal
gennemføres af net- og distributionsselskaberne. Energistyrelsen er derfor forplig-
tet til at indarbejde denne model i bekendtgørelsen, hvor net- og distributionssel-
skaberne forpligtes til at sikre samkøringen. Forslaget imødekommes derfor ikke.
Med hensyn til bemærkningerne til § 13, stk. 2, har Energistyrelsen taget net- og
distributionsselskabernes bemærkninger vedrørende sammenhængen mellem de
foreslåede krav i bekendtgørelsen og det skema, der er vedtaget i TAG i juni 2017
til efterretning. Energistyrelsen tilpasser stk. 2 således, at litra a) fastholdes, da
angivelsen af CVR-nummer udgør en entydig identifikation i forbindelse med sam-
køringer. Under litra b) vil kravet om navnet på slutbrugeren kunne udgå, da det er
installationsadressen, der er den væsentlige for samkøring i forhold til dobbelttæl-
lingen. Energistyrelsen finder, at data om aktørerne, jf. litra c), ikke er påkrævede,
da de ikke er ”ejere” af energispareindsatsen. Energistyrelsen er derudover enig
med høringsparterne i, at litra d), som kræver en verbal beskrivelse af energispare-
projektet, ikke egner sig til en elektronisk samkøring, men kan være nødvendig at
indhente i en anden runde, såfremt samkøringen har vist, at der har været dob-
beltællinger. Litra d) kan derfor udgå som datakrav til samkøringen. Kravet i litra e)
om oplysning om størrelsen af energibesparelser målt i MWh skønnes ikke at være
nødvendigt, da besparelser kan være opgjort forskelligt, og oplysningen herom
derfor ikke bidrager til afdækning af dobbelttællinger. En indsnævring af omfanget
Side 3/8
af data, der skal indgå i samkøringen vil også være i overensstemmelse med prin-
cippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Dansk Fjernvarme (DFJ) finder som de ovennævnte organisationer, at samkørin-
gen er en myndighedsopgave, der kan sidestilles med de øvrige kontrolfunktioner
af energispareordningen. Der henvises bl.a. til, at der har været og er stor kritik af
energispareindsatsen, herunder at kontrollen har været utilstrækkelig. Der henvises
desuden til, at der kunne opstå kritik og habilitetsmæssige problemer ved at lade
energiselskaberne stå for samkøringen.
DFJ peger desuden på, at man ikke ønsker at agere myndighed og skulle træffe
afgørelse om at korrigere indberetninger ved evt. dobbeltindberetninger.
DFJ nævner, at samkøringen bør være enkel og valid, herunder at tekstuelle be-
skrivelser bør undgås med henblik på håndteringen af datasorteringen. Til dette
brug henviser DFJ til det skema, der er udarbejdet af TAG
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt samkøringen er en myndighedsopgave,
henvises til bemærkningerne ovenfor.
Til bemærkningen om, at man ikke ønsker at agere myndighed og skulle træffe
afgørelse om at korrigere indberetninger ved evt. dobbeltindberetninger, kan Ener-
gistyrelsen henvise til, at der ikke skal træffes myndighedsafgørelser, da energibe-
sparelsen jf. energispareaftalen skal tilskrives det energiselskab, der først har ind-
gået aftale med kunden om overdragelse af retten. Der er således ikke tale om en
vurdering, hvorfor bemærkningen ikke imødekommes
Til bemærkningerne om de data, der skal indgå i samkøringen, dvs. bekendtgørel-
sesudkastets § 13, stk. 2, kan der henvises til bemærkningerne ovenfor.
DE anfører, at Energiaftaleparterne indvilligede i at gennemføre en kontrol af dob-
belttællinger, men at Energistyrelsen i mellemtiden har fået tilført ressourcer og at
Rigsrevisionen i deres beretning har peget på behovet for en klar ansvarsfordeling.
DE beder endvidere Energistyrelsen bekræfte, at § 13, der forpligter net- og distri-
butionsvirksomhederne til at sikre samkøring, ikke pålægger samarbejdsorganisati-
onerne en forpligtelse til at ligge inde med de (person-)data, der samkøres.
DE gør samtidig opmærksom på, at der i TAG er udarbejdet et skema over, hvilke
elementer, der skal indsamles, og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor bekendtgø-
relsesudkastet ikke afspejler dette.
Endelig peger DE på, at det står uklart, med hvilken hjemmel oliebranchen vil skulle
deltage i en kontrol for dobbelttælling.
Side 4/8
Fsva. placering af kontrolopgaven kan Energistyrelsen henvise til bemærkningerne
ovenfor, og til at tilførsel af ressourcer ikke er sket med henblik på at udføre sam-
køringsopgaven.
Fsva. en evt. forpligtelse til at ligge inde med persondata kan Energistyrelsen be-
kræfte, at det er energiselskaberne, der efter lovforslaget er dataansvarlige, og at
de skal træffe aftale med én fælles databehandler, som gennemfører samkøringen.
Aftalen skal, jf. også lovforslagets almindelige bemærkninger, leve op til databe-
skyttelsesforordningens art. 28, stk. 3. Da det er energiselskaberne og ikke samar-
bejdsorganerne, der vil være de direkte dataansvarlige, kan Energistyrelsen be-
kræfte dette. Dette gælder dog ikke, hvis et samarbejdsorgan efter konkret aftale
med de dataansvarlige energiselskaber måtte påtage sig opgaven som databe-
handler.
Fsva. skema udarbejdet i TAG tager Energistyrelsen bemærkningerne til efterret-
ning og tilpasser datakravene. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Endelig kan Energistyrelsen henvise til, at Energi- og Olieforum (EOF) ikke kan
være forpligtet af bekendtgørelsen, men kun af Energispareaftalen. Der har været
en dialog mellem Energistyrelsen og EOF, og EOF arbejder på en løsning, som gør
det muligt at gennemføre en samkøring med øvrige brancher for at sikre, at der
ikke er sket dobbelttællinger.
1.b. Persondataforordningen, jf. § 4, stk. 3
Datatilsynet anfører, at de går ud fra, at behandlingen af personoplysninger vil ske
inden for rammerne af gældende persondatalovgivning, herunder såvel forordning
(EU) 2016/679 som national persondatalovgivning.
Energistyrelsen tager til efterretning, at behandlingen af personoplysninger skal ske
i overensstemmelse med såvel EU-lovgivning som national lovgivning og kan bl.a.
henvise til, at mængden af data indsnævres bl.a. under henvisning til dataminime-
ringsprincippet.
DE anfører til bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, at der efter persondatalovgiv-
ningen opereres med et dobbelt hjemmelskrav, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at
have hjemmel (samtykke) til behandling af en personoplysning, samt at behandlin-
gen skal leve op til de generelle regler for databehandling i persondataforordnin-
gens artikel 5 samt den kommende databeskyttelseslov § 5. Man ønsker derfor i
bekendtgørelsen præciseret, at en identificering af energiforbrug hos en enkelt
forbruger kun må offentliggøres eller meddeles, hvis der er taget højde herfor.
Side 5/8
Energistyrelsen er enig i, at EU’s persondatalovgivning, herunder persondatafor-
ordningens artikel 5, gælder. Da forordninger imidlertid efter EU-Traktatens artikel
288 gælder direkte (umiddelbart) i medlemsstaterne, må de som udgangspunkt
ikke gentages i den nationale lovgivning, hvorfor en henvisning hertil ikke skal ind-
gå i bekendtgørelsens bestemmelser.
1.c. Dokumentation af virksomheders omkostninger
Energitilsynet (SET) gør opmærksom på, at § 17, stk. 6, bør sondre mellem elnet-
virksomheder og naturgasdistributionsvirksomheder. Efter udstedelse af bekendt-
gørelse om reguleringsregnskaber, som forventes at træde i kraft 1. juli 2018, hen-
viser § 22 ikke længere til elnetvirksomheder. Der bør derfor i forhold til dokumen-
tation henvises til den nye bekendtgørelse, som indeholder indberetningskrav for
netvirksomhedernes reguleringsregnskaber.
Energistyrelsen ændrer formuleringen af § 17, stk. 6, således at der henvises til
den nye bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse.
1.d. Henvisninger i § 21, stk. 1, gælder nu kun for naturgasdistribution
SET gør opmærksom på, at der i § 21, stk. 1, i stedet for henvisning til §§ 22, 24 og
25, bør henvises til bekendtgørelse om reguleringsregnskaber, for så vidt angår
netvirksomheder, da paragrafferne nu kun gælder for naturgasdistribution.
Energistyrelsen ændrer formuleringen af § 21, stk. 1, således at der henvises til
den nye bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse.
1.e. Netvirksomheders redegørelse for forhold i § 22
HMN, DGD, NGF anfører, at der synes at mangle bestemmelser om, hvordan net-
virksomheder skal redegøre for forhold i § 22.
Energistyrelsen bemærker, at Energitilsynet pr. 1. juli 2018 forventes at udstede
regler om netvirksomheders regnskabsforhold, som fastlægger de materielle regler
for dem.
1.f. Branchemål, jf. § 23, stk. 1, nr. 2
HMN, DGD, NGF anfører, at der mangler formulering af, hvilke forhold, der er gæl-
dende for naturgasdistributionsselskaber.
Energistyrelsen har tilrettet bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse
med bemærkningerne.
Side 6/8
1.g. Andel af energisparebranchens mål, jf. § 23, stk. 1, nr. 3
HMN, DGD, NGF anfører, at såfremt gasvirksomheder er identisk med naturgasdi-
stributionsselskaber, er der ikke tale om at den enkelte virksomhed har en andel af
branchens energisparemål, da de tre naturgasdistributionsselskaber hver især er
aftalepart med individuelle selskabsmål.
Energistyrelsen har tilrettet bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 3, i overensstemmelse
med bemærkningerne.
1.h. Omkostningseffektivitet, jf. § 32, stk. 1
DE anfører, at den nye formulering om, at Energistyrelsen kan anmode net- og
distributionsvirksomheder med omkostninger, der ligger blandt de højeste, redegø-
re for, hvordan de har sikret en forbedret omkostningseffektivitet, er ikke i overens-
stemmelse med aftalen. Det fremgår af Energispareaftalens pkt. 14.8, at de udtruk-
ne selskaber blot skal kunne dokumentere, at de har handlet så omkostningseffek-
tivt som muligt.
Energistyrelsen er enig i betragtningen og sletter denne ændring.
2. Kommentarer til øvrige høringssvar
2.a. Definition af Energispareaftalen, jf. § 2, stk. 1, nr. 11
DE foreslår, at henvisning til Energispareaftalen i § 2, stk. 1, nr. 11, ændres til at
henvise til en revideret version.
Energistyrelsen er enig i denne betragtning og vil tilføje ordene: ”med senere æn-
dringer” i bestemmelsen.
2.b. Indberetning af ændringer til allerede foretagne indberetninger af energi-
besparelser, jf. § 6, stk. 6
DGD, NGF, HMN, DFJ og DE anfører, at § 6, stk. 6, har et væsentlig større omfang
end det omfang af indberetning af korrektioner, som er aftalt i TAG. Bemærkningen
har endvidere betydning for § 31, stk. 3, jf. nedenfor.
Energistyrelsen er enig i denne betragtning og vil lade anden sætning i § 6, stk. 6,
udgå med henblik på at skabe overensstemmelse med kravene i korrektionsindbe-
retningsskema 1.A.
2.c. Kvalitetssikringssystemet, jf. § 19, stk. 3
Side 7/8
HMN, DGD, NGF, DFJ og DE anfører, der ikke er overensstemmelse mellem be-
kendtgørelse og aftalens pkt. 12.2.1. Bestemmelsen angiver, at det omfatter doku-
mentation af virksomhedens omkostninger til besparelser, og pkt. 12.2.1 angiver, at
der skal ske en opgørelse og indberetning af omkostninger. Aftalen ønskes afspej-
let i bekendtgørelsen.
SET har efter energisparebekendtgørelsen ansvar for at føre tilsyn med selskaber-
nes indrapporterede omkostninger ved energispareindsatsen. Energistyrelsen vil
tage initiativ til at drøfte med SET, om bestemmelsens ordlyd er tilstrækkelig præ-
cis. På baggrund af drøftelserne kan bestemmelsen evt. præciseres ved en senere
revision.
2.d. Omkostningseffektivitet, jf. § 32, stk. 2
DE ønsker at påpege, at formuleringerne ikke er i overensstemmelse med Energi-
spareaftalen. Ifølge aftalen kan Energistyrelsen indgå aftale med de berørte sel-
skaber om den fremadrettede indsats - ikke den bagudrettede. Det bør afspejles i
bestemmelsen.
SET har efter energisparebekendtgørelsen ansvar for at føre tilsyn med selskaber-
nes indrapporterede omkostninger ved energispareindsatsen. Energistyrelsen vil
tage initiativ til at drøfte med SET, om bestemmelsens ordlyd er tilstrækkelig præ-
cis. På baggrund af drøftelserne kan bestemmelsen evt. præciseres ved en senere
revision.
2.e. Mulighed for dækning af omkostning, jf. § 35, stk. 2
DE påpeger, at det af bestemmelsen ikke fremgår entydigt, at det udelukkende er
omkostninger til besparelser, der ikke er omfattet af ordningen, og som net- og
distributionsvirksomhederne ikke kan medregne omkostninger til besparelser. Sær-
ligt kan det give anledning til unødig forvirring, når det i § 35, stk. 2, nr. 1, fremgår,
at muligheden for dækning af net- og distributionsvirksomhedernes omkostninger til
realiserede besparelser bortfalder, hvis der er medtaget omkostninger til aktivitet,
som Energistyrelsen har truffet afgørelse om at afvise efter § 33, stk. 2. DE konsta-
terer, at virksomheder må medregne årets afholdte omkostninger til energispare-
projekter, som er underkendte af Energistyrelsen i henhold til grundprincipperne i
Energispareaftalen pkt. 14.1.1 samt indeværende bekendtgørelses § 17, stk. 4, nr.
2. DE finder derfor formuleringen i § 35, stk. 2, nr. 1, uhensigtsmæssig og finder, at
reglerne bør afspejle principperne i aftalen.
Energistyrelsen kan oplyse, at § 35, stk. 2, samt tilhørende nr. 1 skal forstås såle-
des, at hvis Energistyrelsen træffer afgørelse om, at en energibesparelse ikke kan
medtælles i energispareordningen, kan SET vurdere de omkostninger, der har væ-
Side 8/8
ret forbundet med energibesparelsen for at sikre, at reglerne for hvilke omkostnin-
ger, der kan medtælles i ordningen, er overholdt.
SET har efter energisparebekendtgørelsen ansvar for at føre tilsyn med selskaber-
nes indrapporterede omkostninger ved energispareindsatsen. Energistyrelsen vil
tage initiativ til at drøfte med SET, om bestemmelsens ordlyd er tilstrækkelig præ-
cis. På baggrund af drøftelserne kan bestemmelsen evt. præciseres ved en senere
revision.
2.d. Bilag til bekendtgørelse
DE foreslår at vedlægge Energispareaftalen af 16. december 2016 som bilag til
bekendtgørelsen.
Energistyrelsen finder ikke, at der er hjemmel til at medtage Energispareaftalen
som et bilag til bekendtgørelsen, da Energispareaftalen beror på en frivillig aftale
indgået mellem aftaleparterne, hvorimod bekendtgørelsen gælder for alle og er en
del af lovgivningen. Forslaget imødekommes derfor ikke.
2.e. Regler i kapitel 6 og gyldighed for el-netselskaberne
DE anfører, at reglerne i kapitel 6 kun omfatter el-netselskaberne i et vist omfang,
idet Energitilsynet ved elforsyningslovens § 69 b, stk. 3, har fået bemyndigelse til at
fastsætte en række regler for netselskaberne. DE anfægter det fornuftige i at ad-
skille regelsæt for Energispareaftalens parter, da det giver en usikkerhed og even-
tuel forskelsbehandling.
Energistyrelsen vil tage initiativ til at indgå i dialog med SET og DE med henblik på
at afklare eventuelle problemstillinger, og med henblik på en eventuel revision.
2.f. Markedsmæssighed
DFJ anfører bl.a., at vurdering af markedsmæssighed i forbindelse med Energisel-
skabernes Energispareindsats, kun har relevans for handel med energibesparelser
mellem koncerninternt forbundne selskaber.
Energistyrelsen vil orientere SET herom, da spørgsmål om markedsmæssighed
ligger under SET.


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net-
og distributionsvirksomheder
Til udvalgets orientering fremsendes hermed bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Høring om ændring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen) er nu afsluttet.
Høringen vedrørte primært udmøntningen af lovforslag L165, der for så vidt angår
energiselskabernes energispareindsats, omhandler samkøring af oplysninger om
realiserede energibesparelser. Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2018 og indeholder
en regel, hvorefter et energiselskab skal sikre, at oplysninger om virksomhedens
realiserede energibesparelser én gang årligt samkøres med oplysninger om
realiserede energibesparelser fra andre virksomheder. Samkøringen sker med
henblik på at kontrollere, om energisparesager dobbeltindberettes på samme
adresse, og samkøringen er således en del af det skærpede tilsyn med
energispareordningen.
Lovforslaget indeholder derudover en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige
samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser og om
virksomhedernes gennemførelse af samkøring.
Vedlagte bekendtgørelse indeholder nærmere regler om samkøringen i § 13 samt
en tilknyttet overgangsbestemmelse i § 41, stk. 11. Der er desuden foretaget
mindre rettelser af ikke-væsentlig karakter og sproglige præciseringer.
Udkast til bekendtgørelse har været i høring fra d. 4.-24. april 2018. Der er
modtaget en række høringssvar om samkøring. Endvidere er der modtaget
høringssvar til andre bestemmelser, der ikke er foreslået ændret med
bekendtgørelsen.
Ministeren
Dato
29. maj 2018
J nr. 2018-839
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165 Bilag 12
Offentligt
Side 2/2
På baggrund af høringen er der:
 Reduceret i kravene til hvilke data, der skal samkøres
 foretaget en række øvrige præciseringer, der sikrer overensstemmelse mellem
energisparebekendtgørelsen og energispareaftalen
 foretaget en række lovtekniske ændringer og formuleringsændringer
Erhvervsstyrelsen har angivet i et præhøringssvar, at de administrative
konsekvenser vurderes til at være under 4 mio. kr. årligt. Disse bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder1
I medfør af § 2 a, § 22 stk. 4, § 51 a, stk. 5, § 69, stk. 5,
nr. 9, § 69, stk. 6, § 78, stk. 7-8 og 14, § 88 og § 90, nr. 1, i
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april
2016, som ændret ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 og lov nr.
1399 af 5. december 2017, § 3, § 14, stk. 2 og 5, § 37 a, stk.
2, § 44, stk. 4, § 47, stk. 5, § 50 og § 52, nr. 1 og 2, i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. sepဨ
tember 2016, som ændret ved lov nr. 1399 af 5. december
2017, og § 2 a, § 22, stk. 2, § 23 c, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 3,
§ 26 a, nr. 1 og 2, § 28 a, stk. 3, § 28 b, stk. 2, og § 34, stk.
2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af
22. maj 2017, som ændret ved lov nr. 1399 af 5. december
2017, fastsættes:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse har til formål at fremme net-
og distributionsvirksomheders realisering af omkostningsefဨ
fektive energibesparelser til gavn for energiforbrugerne og
samfundet.
Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhedernes indsats skal
have fokus på realisering af energibesparelser i slutforbruဨ
get, som ikke ville være blevet realiseret uden net- og distriဨ
butionsvirksomhedernes indsats.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Aktør: En virksomhed, som indgår aftale med en net-
eller distributionsvirksomhed om aktiviteter efter kaဨ
pitel 2 eller om gennemførelse af energispareaktiviteဨ
ter som nævnt i kapitel 3. En aktør kan være en konဨ
cernforbunden virksomhed.
2) Kvotebelagte brændsler: Brændsler til anvendelse i
anlæg og virksomheder, som er omfattet af CO2- kvoဨ
teordningen, jf. lov om CO2-kvoter.
3) Ikke-kvotebelagte brændsler: Brændsler, som anvenဨ
des i øvrige anlæg og virksomheder, der ikke er omဨ
fattet af CO2-kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter.
4) Deltagende part: En virksomhed eller et offentligt orဨ
gan, der har forpligtet sig til at nå visse mål i henhold
til en frivillig aftale eller er omfattet af et nationalt poဨ
litisk lovgivningsinstrument.
5) Distributionsvirksomhed: En naturgas- eller varmediဨ
stributionsvirksomhed, jf. nr. 18 og 23.
6) Effektiv individuel opvarmning og køling: En forsyဨ
ningsmulighed inden for individuel opvarmning og
køling, som sammenlignet med effektiv fjernvarme og
fjernkøling målbart reducerer den tilførsel af ikkevedဨ
varende primærenergi, der er påkrævet for at forsyne
en enhed af leveret energi inden for en relevant syဨ
stemgrænse, eller som kræver den samme tilførsel af
ikkevedvarende primærenergi men til en lavere pris,
under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse
med udvinding, omdannelse, transport og distribution.
7) Effektiv opvarmning og køling: En mulighed for opဨ
varmning og køling, som sammenlignet med et grundဨ
scenarie, der afspejler en business-as-usual-situation,
målbart reducerer den tilførsel af primærenergi, der er
påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forဨ
syne en enhed af leveret energi inden for en relevant
systemgrænse som vurderet i den cost-benefit-analyဨ
se, som er omhandlet i direktivet om energieffektiviဨ
tet, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelဨ
se med udvinding, omdannelse, transport og distribuဨ
tion.
8) Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri,
transport, husholdninger, tjenesteydelser og landbrug.
Omfatter ikke leverancer til energiomdannelsessektoဨ
ren og energiindustrien selv.
9) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel,
varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former
for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.
10) Energiforbrug i transportsektoren: Energiforbrug som
anvendes til al vejtransport med indregistrerede køreဨ
tøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v.
samt luft- og skibsfart. Intern transport indenfor virkဨ
somheden, herunder brug af landbrugstraktorer, fiskeဨ
rifartøjer, vandingsmaskiner m.v. er en del af erhverဨ
1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energief-
fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315,
side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.
Lovtidende A
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2018-1643
CI000451
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165 Bilag 12
Offentligt
venes procesenergiforbrug, og det er dermed ikke
transport.
11) Energispareaftalen: Aftale af 16. december 2016 om
energiselskabernes energispareindsats mellem energi-,
forsynings- og klimaministeren og net- og distributiဨ
onsvirksomhederne inden for el, natur- gas, fjernvarဨ
me og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN
GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy,
Dansk Fjernvarme, Foreningen Dansk Kraftvarmeဨ
værker samt Energi- og Olie- forum med senere ænဨ
dringer.
12) Energisparedifferencer: Afvigelser opgjort pr. 31. deဨ
cember i et reguleringsår mellem en netvirksomheds
opkrævede indtægter til dækning af nettoomkostninဨ
ger til realisering af energibesparelser og den midlertiဨ
dige forhøjelse af dens indtægtsramme, jf. § 21, stk. 1.
Højere indtægter end den midlertidige forhøjelse af
indtægtsrammen udgør en energisparedifference i
kundernes favør. Lavere indtægter end den midlertidiဨ
ge forhøjelse af indtægtsrammen udgør en energispaဨ
redifference i virksomhedens favør.
13) Energispareprojekt: Et projekt, der søger at gennemဨ
føre en eller flere konkrete energispareaktiviteter, jf.
stk. 2.
14) Energitjeneste: Fysisk gavn, nytteværdi eller gode
fremkommet ved at kombinere energi med energiefဨ
fektiv teknik eller tiltag, der kan omfatte de drifts-,
vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvenဨ
dige for at tilvejebringe tjenesten, som leveres på baဨ
sis af en kontrakt, og som under normale omstændigဨ
heder har vist sig at medføre kontrollerbare forbedrinဨ
ger af energieffektiviteten eller primærenergibesparelဨ
ser, der kan måles eller anslås.
15) Et energispareprojekts tilbagebetalingstid: Forholdet
mellem investeringen (fratrukket tilskud) og værdien
af første års energibesparelse.
16) Forpligtet part: En energidistributør, der er bundet af
den nationale ordning for energispareforpligtelser, jf.
nr. 5 og 20.
17) Kollektivt produktionsanlæg: El- og varmeproduktiဨ
onsanlæg, som leverer energi til et kollektivt forsyဨ
ningsnet.
18) Naturgasdistributionsvirksomhed: Enhver virksomဨ
hed, der varetager transport af naturgas via lokale elဨ
ler regionale ledningsnet med henblik på levering til
forbrugere, jf. § 6, nr. 2 og 4, i lov om naturgasforsyဨ
ning.
19) Nettab: Tabene i transmissions- og distributionsnetteဨ
ne, inklusiv tab i transformatorer, pumper, målere, reဨ
gulatorer m.v. hele vejen fra el- og varmeproduktionsဨ
anlæg og gasbehandlingsanlæg til levering til forbruဨ
gerne.
20) Netvirksomhed: En kollektiv elforsyningsvirksomhed,
der udøver netvirksomhed med bevilling i medfør af
bestemmelserne i § 19, stk. 2, i lov om elforsyning.
21) Primærenergiforbrug: Indenlandsk bruttoforbrug,
bortset fra ikke-energirelaterede anvendelser.
22) Sikring af realiseringen af energibesparelser: Net- og
distributionsvirksomhedernes gennemførelse eller
medvirken til gennemførelse af energibesparelser hos
slutbrugerne efter bestemmelserne i kapitel 3.
23) Varmedistributionsvirksomhed: En virksomhed, som
har til formål at levere energi i form af opvarmet
vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturဨ
gas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmဨ
ning eller forsyning med varmt brugsvand, jf. § 28 a,
stk. 2, i lov om varmeforsyning.
24) Energispareaktiviteter: Energibesparelser i det endeliဨ
ge energiforbrug i alle sektorer i Danmark, samt afဨ
grænsede energibesparelser i net og i forbindelse med
energiproduktion jf. stk. 2, nr. 4 og 5. Energibesparelဨ
ser som realiseres på Færøerne og i Grønland kan ikke
medregnes.
Stk. 2. Følgende energispareaktiviteter kan medregnes i
energispareaktiviteter efter stk. 1, nr. 24:
1) Etablering af lokale VE-anlæg, som begrænser behovet
for tilførsel af energi til den konkrete forbruger, kan
medregnes som en besparelse, jf. dog stk. 3, nr. 4. Hvis
en fremstillingsvirksomhed eller et rensningsanlæg
etablerer et energianlæg, som f.eks. forbrændings- eller
forgasningsanlæg, til udnyttelse af eget produceret afဨ
fald, kan der ikke medregnes en energibesparelse, hvis
der fra anlægget er mulighed for at eksportere el eller
gas ud af virksomheden.
2) Udnyttelse af overskudsvarme kan medregnes som en
energibesparelse, hvis det reducerer virksomhedens
nettoenergiforbrug.
3) Der kan medregnes energibesparelser opnået ved reဨ
duktion af tabene i transmissions- og distributionsnetteဨ
ne, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, selvom det ikke er en del af det
endelige energiforbrug.
4) Der kan medregnes energibesparelser opnået ved etaဨ
blering af solfangere til fjernvarmeproduktion, som er
godkendt senest den 30. juni 2018 og idriftsat senest
30. juni 2019.
5) Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbinဨ
delse med etablering af nye el- eller gasdrevne varmeဨ
pumper til fjernvarmeproduktion.
Stk. 3. Følgende energispareaktiviteter kan ikke medregဨ
nes i energispareaktiviteter efter stk. 1, nr. 24:
1) Energibesparelser i forbindelse med energiforbruget til
international skibsfart kan ikke medregnes.
2) Energibesparelser i forbindelse med national og interဨ
national luftfart kan ikke medregnes.
3) Der kan ikke medregnes en energibesparelse som følge
af et projekt, der ikke overholder gældende regler og
lovgivning, herunder bygningsreglementet.
4) Der kan ikke medregnes energibesparelser i forbindelse
med:
a. Solvarmeanlæg på bygninger, som er tilsluttet
fjernvarme, medmindre anlæggene indgår som en
del af fjernvarmeværkets forsyningsstrategi.
b. Solceller.
c. Vindmøller, herunder også husstandsmøller.
d. Vandkraftanlæg.
2
e. Gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg.
5) Raffinaderiernes energiforbrug samt energiforbrug ved
indvinding af olie og naturgas er ikke en del af det enဨ
delige energiforbrug, og besparelser i forbindelse med
dette forbrug kan derfor ikke medregnes.
6) Energiforbruget i kollektive produktionsanlæg, fjernဨ
varmeværker, elværker, kraftvarmeværker m.v., er ikke
en del af det endelige energiforbrug, og besparelser
heri kan således ikke medregnes. Der kan heller ikke
medregnes energibesparelser i eksisterende produktiဨ
onsanlæg hos slutbrugere, hvorfra der leveres varme til
offentlige net på over 10 TJ årligt, eller som har en inဨ
stalleret eleffekt på mindst 5 MW. Der kan dog medဨ
regnes energibesparelser ved etablering af nye solfanဨ
gere og nye varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf.
stk. 2, nr. 4 og 5.
7) Der kan ikke medregnes energibesparelser fra hulmursဨ
isolering.
Kapitel 2
Information om energibesparelser til forbrugerne,
kortlægning af energiforbrug
§ 3. Distributionsvirksomhederne skal give oplysning til
alle forbrugerkategorier i forsyningsområdet om muligheဨ
derne for at opnå energibesparelser, herunder ved individuel
rådgivning af forbrugerne, generel information, hjemmesiဨ
der, informationsmateriale, undervisning og anden oplysဨ
ningsvirksomhed.
Stk. 2. Distributionsvirksomhedernes realisering af enerဨ
gibesparelser, som virksomhederne oplyser om som nævnt i
stk. 1, skal ske efter bestemmelserne i kapitel 3.
§ 4. Net- og distributionsvirksomhederne skal kortlægge
deres energilevering i deres forsyningsområde fordelt på
forbrugerkategorier og kategorier af energianvendelse.
Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne skal offentligဨ
gøre informationer om energiforbrug, som fremkommer ved
kortlægningen, på en offentligt tilgængelig hjemmeside eller
på anden tydelig måde eller meddele disse informationer efဨ
ter anmodning. I anmodningen skal de informationer, som
ønskes meddelt, være identificeret.
Stk. 3. Informationer, som muliggør identificering af enerဨ
giforbrug hos en enkelt forbruger, må kun offentliggøres elဨ
ler meddeles som nævnt i stk. 2 efter skriftligt samtykke fra
den pågældende. Et sådant samtykke kan til enhver tid tilbaဨ
gekaldes.
§ 5. Net- og distributionsvirksomhederne kan udføre opဨ
gaverne efter dette kapitel selv, i fællesskab med andre net-
og distributionsvirksomheder eller ved aftale med en eller
flere aktører.
Kapitel 3
Realisering af energibesparelser
§ 6. Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at der
realiseres dokumenterbare energibesparelser gennem enerဨ
gispareprojekter i et omfang, der opfylder de i bilag 1 nævnဨ
te energibesparelsesmål.
Stk. 2. Til opfyldelsen af energisparemålene kan net- og
distributionsvirksomhederne medregne energi- besparelser,
der tilskrives som realiserede af virksomhederne efter § 7,
og som opgøres efter § 8.
Stk. 3. Net- og distributionsvirksomhederne skal efter regဨ
lerne i denne bekendtgørelse og energispareaftalen opfylde
deres energibesparelsesforpligtelse så omkostningseffektivt
som muligt.
Stk. 4. Net- og distributionsvirksomhederne skal indberetဨ
te energibesparelserne for det år, hvor realise- ringen og doဨ
kumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet,
jf. dog stk. 5. Indberetningen skal ske i overensstemmelse
med § 11, stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. En net- eller distributionsvirksomhed kan dog aftaဨ
le med aktører, som net- eller distributionsvirksomheden har
indgået aftale om gennemførelse af energispareaktiviteter
med, at overdragelsen af dokumenterede energibesparelser
fra slutbrugeren til net- eller distributionsvirksomheden via
aktøren udskydes til det følgende år.
Stk. 6. Net- eller distributionsvirksomhederne skal til
Energistyrelsen indberette ændringer til allerede foretagne
indberetninger af energibesparelser som korrektioner med
angivelse af, hvordan korrektionerne er fordelt på de forudဨ
gående års indberetninger. Ændringerne kan indberettes til
Energistyrelsen én gang årligt samtidig med indberetningen
efter stk. 4.
Stk. 7. Ved opfyldelse af energisparemålene, jf. stk. 1, og
opgørelse og indberetning af besparelserne anvendes de i biဨ
lag 4 oplyste energiindhold for specifikke brændsler. Der
kan dog anvendes andre faktorer for energiindhold for speciဨ
fikke brændsler, i det omfang disse er aftalt i energispareaဨ
ftalen.
§ 7. Realiserede energibesparelser kan tilskrives net- og
distributionsvirksomhederne, såfremt de opfylder betingelဨ
ser i stk. 2-7.
Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne kan tilskrives
realiseringen af en energibesparelse, når virksomhederne har
gennemført energispareaktiviteter eller har medvirket hertil,
f.eks. ved sagkyndig bistand, ved organisering eller ved fiဨ
nansiel involvering, der medvirker til at reducere omkostဨ
ningerne for slutbrugeren, jf. i øvrigt § 9, om indgåelse af
aftale om gennemførelsen, gennem konkrete energispareakဨ
tiviteter hos en eller flere konkrete slutbrugere, jf. stk. 3,
som enten kan opgøres specifikt eller efter standardiserede
metoder, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 3. Net- eller distributionsvirksomheden skal i alle
energispareprojekter have en skriftlig dokumentation for
net- eller distributionsvirksomhedens involvering forud for
påbegyndelsen af realiseringen af besparelsen. Net- og disဨ
tributionsvirksomhederne kan således ikke indberette bespaဨ
relser, som kommer, uden at net- eller distributionsvirksomဨ
hederne er involverede, inden realiseringen påbegyndes. En
aftale mellem en net- eller distributionsvirksomhed og en
slutbruger kan eventuelt gå via et eller flere aktørled.
Stk. 4. Slutbrugeren har ret til at lade en net- eller distriဨ
butionsvirksomhed tilskrive realiseringen af en energibespaဨ
relse. Slutbrugeren kan aftale at overdrage retten til en net-
3
eller distributionsvirksomhed, eventuelt via en aktør. Lejer
eller leaser slutbrugeren den bygning, anlæg, udstyr eller
lignende, hvor energibesparelsen gennemføres, er det ejeren
af den pågældende bygning, anlæg, udstyr eller lignende,
som kan overdrage en ret til at tilskrive realiseringen af
energibesparelsen til en bestemt net- eller distributionsvirkဨ
somhed. Hvis en tredjepart eller aktør afholder investeringen
i forbindelse med realiseringen af en energibesparelse, kan
det dog aftales, at vedkommende har ret til at overdrage retဨ
ten til at lade energibesparelsen tilskrives en net- eller distriဨ
butionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4.
Stk. 5. Net- og distributionsvirksomheder kan, foruden de
aktiviteter, der fremgår af stk. 2-4, tilskrive sig den samlede
energibesparelse, der følger af de gennemførte energispareဨ
aktiviteter, som opgøres efter § 8, i følgende tilfælde, jf. dog
stk. 6:
1) I forhold til nye bygninger, hvis aktiviteten konkret
medvirker til, at en ny bygning har et lavere energiforဨ
brug, end hvad der følger af de gældende krav for den
pågældende bygning.
2) For øvrige områder, hvor der i lovgivningen er fastsat
krav om energieffektivisering, eller hvor en myndighed
har indgået aftaler med berørte parter om energieffektiဨ
visering.
Stk. 6. I forhold til projekter, der modtager eller har modဨ
taget tilskud eller tilsagn om tilskud fra tilskudsordningen
for vedvarende energi til proces, jf. lov nr. 607 af 12. juni
2013 i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser, kan net- og distributiဨ
onsvirksomhederne kun medregne opnåede energibesparelဨ
ser, i det omfang de på anden måde end ved tilskud udbetalt
til slutforbrugeren medvirker til, at de relevante energieffekဨ
tiviseringer gennemføres, jf. stk. 2-4.
Stk. 7. En gennemført energibesparelse kan kun tilskrives
én net- eller distributionsvirksomhed efter opgørelsen i § 6,
stk. 4.
Stk. 8. Retten til at lade en energibesparelse indgå i net-
eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4,
kan overdrages fra en net- eller distributionsvirksomhed til
en anden, eventuelt via en mellemmand, som har en skriftlig
fuldmagt fra den overdragende net- eller distributionsvirkဨ
somhed. En sådan overdragelse kan kun ske inden besparelဨ
serne indberettes til Energistyrelsen.
Stk. 9. Dokumentationen for energibesparelser efter stk. 8,
skal til enhver tid være tilgængelig for den virksomhed, som
indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Overdraဨ
gelse fra én net- eller distributionsvirksomhed til den indbeဨ
rettende virksomhed skal være dokumenteret hos såvel den
købende som den sælgende virksomhed.
§ 8. Energibesparelser, som ifølge § 7, anses for realiseret
af net- og distributionsvirksomhederne, opgøres efter en af
følgende metoder, som er i overensstemmelse med bilag 5:
1) Ved en standardiseret energispareaktivitet hos en slutဨ
bruger opgøres energibesparelsen på grundlag af geneဨ
relle standardværdier. Standardværdierne udarbejdes af
parterne i energispareaftalen og fastsættes af Energistyဨ
relsen. Standardværdierne offentliggøres på Energistyဨ
relsens hjemmeside.
2) Ved en konkret energispareaktivitet hos en slutbruger
inden for områder, hvor der ikke findes en standardဨ
værdi, opgøres energibesparelsen specifikt.
3) I forbindelse med aktiviteter, der reducerer nettabene,
kan der ved renovering af net m.v., som er teknisk udဨ
tjent eller som af andre grunde renoveres, alene medဨ
regnes den besparelse, som fremkommer ved valg af
løsninger, som er bedre end den gennemsnitlige enerဨ
gieffektivitet for nye anlæg. Ved optimering af ledဨ
ningsnet, som ikke er teknisk udtjent, og som ikke er
40 år gamle, kan den fulde besparelse i forbindelse med
optimeringen medregnes. Besparelserne opgøres speciဨ
fikt og dokumenteres. Ved gennemførsel af energispaဨ
reaktiviteter i form af reduktion af tab i egne net, kan
der alene medregnes ekstra omkostninger, som er knytဨ
tet til valg af løsninger, som er bedre end dagens stanဨ
dard for nye anlæg. I det omfang disse ekstra omkostဨ
ninger ikke kan opgøres, fastsættes de som forrige års
gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle parter i
energispareaftalen.
Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe afgørelse overfor en
net- eller distributionsvirksomhed om, hvorvidt en løsning,
som omfattet af stk. 1, nr. 3, er bedre end dagens standard,
herunder specificering af hvilke dele af løsningen, der ikke
er i overensstemmelse med henholdsvis kravet om at være
bedre end dagens standard eller at være en forbedring, som
ellers ikke ville have været gennemført, samt hvor stor en
energibesparelse i kWh, der er i overensstemmelse med kraဨ
vet om at være bedre end dagens standard.
Stk. 3. For energibesparelser, hvor aftalen med slutbrugeဨ
ren er indgået efter 1. januar 2017, vægtes første-års-bespaဨ
relsen med de prioriterings- og konverteringsfaktorer, som
fremgår af bilag 2.
Stk. 4. Net- og distributionsvirksomhederne kan ikke i
forbindelse med opfyldelse af energispareforpligtelsen yde
finansiel støtte til energispareaktiviteter, hvis den simple tilဨ
bagebetalingstid for projektet inklusiv tilskud derved bliver
mindre end 1 år. Dog kan net- og distributionsvirksomheဨ
derne yde rådgivning m.v. til energispareaktiviteten i de tilဨ
fælde, hvor tilbagebetalingstiden for projektet er mindre end
ét år.
§ 9. En net- eller distributionsvirksomhed, som vil sikre
realiseringen af energibesparelser ved aktiviteter som nævnt
i stk. 2 og 4, skal indgå aftale med en aktør om, at denne
gennemfører aktiviteterne for net- eller distributionsvirkဨ
somheden.
Stk. 2. I forbindelse med energispareaktiviteter omfattet af
§ 2, stk. 2, nr. 4 og 5, i eget forsyningsområde og inden for
egen energiart, skal net- eller distributionsvirksomheden
indgå aftale som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden vil:
1) gennemføre konkrete energibesparelsesaktiviteter hos
slutbrugere, herunder installationsarbejder, energieffekဨ
tivisering af udstyr og processer m.v. eller
2) deltage i salg af energieffektivt udstyr eller forestå fiဨ
nansiering af energibesparelser.
4
Stk. 3. Net- og distributionsvirksomhederne kan selv:
1) gennemføre aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, i
det omfang de realiserer energibesparelser i egne net
eller via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudဨ
styr,
2) etablere kollektive solvarmeanlæg, jf. § 2, stk. 2, nr. 4,
og etablere varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf.
§ 2, stk. 2, nr. 5, i det omfang det er en del af virksomဨ
hedens egen varmeproduktion, og
3) gennemføre besparelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 24.
Stk. 4. I forbindelse med gennemførelse af energispareakဨ
tiviteter efter kapitel 3 af enhver art uden for eget forsyဨ
ningsområde eller uden for egen energiart, skal net- eller
distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Net- og distributionsvirksomhedernes energispareဨ
mål, mængden af realiserede energibesparelser og disses
procentuelle fordeling på sektorer samt liste med aktører de
samarbejder med, tilgængeliggøres over for aktører og slutဨ
brugere på virksomhedernes hjemmesider.
§ 10. Net- og distributionsvirksomhederne skal dokumenဨ
tere, at energibesparelserne overholder §§ 6-8 og at energisဨ
paremålene, jf. bilag 1, er opfyldt.
Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at
dokumentationen i skriftlig form, herunder elektronisk, er
tilgængelig og kan udleveres til Energistyrelsen, Energitilsyဨ
net eller Energiklagenævnet i forbindelse med disse mynဨ
digheders tilsyn eller behandling af klager i 5 år efter indbeဨ
retningen af energibesparelsen. Når net- og distributionsဨ
virksomhederne har indgået aftale med en aktør om varetaဨ
gelse af energispareforpligtelsen, skal der foreligge en konဨ
kret aftale om, hvordan aktøren håndterer og opbevarer doဨ
kumentationen. Er dokumentationen for energibesparelser,
som allerede er indberettet, ikke længere tilgængelig, f.eks.
fordi dokumentationen lå hos en aktør, som er gået konkurs,
skal energibesparelsen korrigeres i førstkommende indberetဨ
ning.
Stk. 3. Net- og distributionsvirksomhederne skal etablere
et kvalitetssikringssystem og gennemføre kvalitetssikring i
overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3. Kvalitetsဨ
sikringssystemet skal sikre, at virksomhedens dokumentaဨ
tion og indberetning, herunder også dokumentationen for
besparelser, som er udført af underleverandører eller tredjeဨ
part, der agerer på virksomhedens vegne, er retvisende og
opfylder de fastsatte krav. Virksomhederne skal én gang om
året gennemføre en kvalitetskontrol samt audit, jf. bilag 3.
Ved mindst hver anden gennemførelse af kvalitetskontrol og
audit, skal denne gennemføres af en uafhængig tredjepart.
Kapitel 4
Samarbejde om energispareaktiviteter mellem net- og
distributionsvirksomheder
§ 11. Net- og distributionsvirksomhederne skal samarbejဨ
de i fornødent omfang om realiseringen af energibesparelser
i medfør af denne bekendtgørelse og energispareaftalen, jf.
dog kapitel 5.
Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne skal udpege
samarbejdsorganer for virksomheder inden for hver af enerဨ
giarterne elektricitet, naturgas og fjernvarme. Virksomheဨ
derne kan oprette et fælles samarbejdsorgan for to eller alle
energiarter.
Stk. 3. Samarbejdsorganerne skal udføre følgende opgaဨ
ver:
1) Hvert samarbejdsorgan skal hvert år udarbejde en rapဨ
port med en samlet opgørelse over de virksomheder,
der deltager i samarbejdsorganets realiserede energibeဨ
sparelser det forudgående år på grundlag af den dokuဨ
mentation, som er nævnt i § 10. Rapporten indsendes
til Energistyrelsen. Energistyrelsen udarbejder stanဨ
dardskemaer for rapporten og offentliggør skemaerne
på Energistyrelsens hjemmeside.
2) Samarbejdsorganerne skal årligt indberette resultater
fra deltagende net- og distributionsvirksomhedernes
kvalitetskontrol og audit til Energistyrelsen.
Stk. 4. De net- og distributionsvirksomheder, som deltager
i samarbejdsorganet, dækker i fællesskab samarbejdsorgaဨ
nets omkostninger, der vedrører energispareaktiviteter eller
administrationen heraf.
§ 12. Net- og distributionsvirksomhederne skal deltage i
samarbejdsorganets aktiviteter efter bestem- melserne i denဨ
ne bekendtgørelse, som angivet herunder:
1) Indberette realiserede energibesparelser som nævnt i
kapitel 3 til samarbejdsorganet.
2) Indberette resultater fra kvalitetskontrol og audit til
samarbejdsorganet.
3) Betale bidrag til samarbejdsorganet som nævnt i § 11,
stk. 4.
4) Deltage i net- eller distributionsvirksomhedernes opfylဨ
delse af energisparemålet, jf. bilag 1.
Stk. 2. Net- og varmedistributionsvirksomheder, der misဨ
ligholder energispareaftalen eller overtræder reglerne i denဨ
ne bekendtgørelse, lov om elforsyning, lov om varmeforsyဨ
ning eller regler udstedt i medfør heraf om energispareordဨ
ningen, kan blive opsagt af det samarbejdsorgan, de indgår i.
Samarbejdsorganets opsigelse skal ske senest 1. maj for at
have virkning for det følgende år.
§ 13. Net- og distributionsvirksomhederne skal indgå en
aftale med én fælles databehandler, der skal sikre, at oplysဨ
ninger om deres realiserede energibesparelser én gang årligt
samkøres med henblik på at kontrollere, om en energibespaဨ
relse tilskrives mere end en gang.
Stk. 2. Følgende oplysninger skal indgå i samkøringen:
a) Navn og cvr-nummer på det net- eller distributionsselဨ
skab, som har tilskrevet sig energibesparelsen.
b) Adresse på den slutbruger hos hvem energibesparelsen
er gennemført.
Stk. 3. Samkøringen gennemføres senest 1. juli hvert år
for realiserede energibesparelser tilskrevet året før.
Kapitel 5
Forpligtelser for net- og distributionsvirksomheder, som
ikke deltager i samarbejde omfattet af kapitel 4, m.v.
§ 14. En net- eller distributionsvirksomhed kan ved medဨ
delelse til samarbejdsorganet afslå at deltage i samarbejdet
5
som nævnt i kapitel 4. Meddelelsen kan gives ved oprettelဨ
sen af samarbejdsorganet. En net- eller distributionsvirkဨ
somhed kan desuden udtræde af samarbejdet nævnt i kapitel
4 ved udgangen af et kalenderår ved opsigelse til samarဨ
bejdsorganet senest ved udgangen af forrige kalenderår.
§ 15. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at en net-
eller distributionsvirksomhed tildeles et individuelt, årligt
energisparemål, såfremt net- eller distributionsvirksomheဨ
den væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forဨ
pligtelser inden for energispareområdet efter henholdsvis
lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om
varmeforsyning, eller efter regler udstedt i medfør heraf.
Energistyrelsen kan herunder lægge vægt på, om net- eller
distributionsvirksomheden overholder aftaler efter § 32, stk.
2. For naturgasdistributionsvirksomhederne anvendes det
mål, som fremgår af bilag 1. Energistyrelsen kan ved afgøဨ
relsen desuden lægge vægt på, om net- eller distributionsဨ
virksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat
sine forpligtelser efter energispareaftalen eller tidligere aftaဨ
ler om energiselskabernes energispareindsats.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, finder § 16, stk. 2, tilဨ
svarende anvendelse.
Stk. 3. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed tildeဨ
les et energisparemål efter stk. 1, tæller virksomhedens reaဨ
liserede energibesparelser ikke med i samarbejdsorganets
opgørelse over den pågældende branches energibesparelser,
jf. § 11, stk. 3, nr. 1.
§ 16. Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes net-
og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i et samarဨ
bejde som nævnt i kapitel 4, skal overholde bestemmelserne
i kapitel 3 om realisering af energibesparelser.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter i afgørelser efter stk. 1,
vilkår om, at virksomheden skal:
1) sikre realiseringen af en forholdsmæssig del af de i biဨ
lag 1 nævnte mål for energibesparelser,
2) overholde krav til virksomhedens realisering af energiဨ
besparelser, for opgørelsesmetoder og priorite- ringsဨ
faktorer og gennemsigtighed samt for dokumentation
og kvalitetssikring af energispareaktiviteterne,
3) udarbejde en rapport hvert år om virksomhedens realiဨ
serede energibesparelser og indsende rapporten til
Energistyrelsen, der indeholder de oplysninger, der
fremgår af § 11, stk. 3, nr. 1, og
4) efter anmodning meddele fornødne oplysninger til samဨ
arbejdsorganet til brug for dettes indsamling af data om
energibesparelser.
Stk. 3. For netvirksomheder fastsættes energisparemålet
på baggrund af netvirksomhedens forholdsmæssige andel af
afregnede energimængder til slutbrugerne. Netvirksomheဨ
dens mål fastsættes årligt på baggrund af en gennemsnitlig
historisk andel af afregnet energi. For varmedistributionsဨ
virksomheder fastsættes energisparemålet på baggrund af
varmedistributionsvirksomhedens forholdsmæssige andel af
varmeleverancer til nettet.
Kapitel 6
Økonomi, regnskabsførelse og rapportering m.v.
§ 17. I beregningen af nettoomkostninger indgår omkostဨ
ninger omfattet af stk. 2-4.
Stk. 2. Omkostninger til følgende aktiviteter indgår i beဨ
regningen efter stk. 1, som omkostninger til energibesparelဨ
ser:
1) Indgåelse af aftaler med aktører vedrørende udførelse
af energispareaktiviteter.
2) Kampagner, information og rådgivning i forbindelse
med en specifik indsats.
3) Tilskud til slutkunder.
4) Køb af ret til at lade en energibesparelse indgå i en net-
eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse
med en indberetning efter § 6, stk. 4, til Energistyrelဨ
sen.
5) Interne projekter hos en net- eller distributionsvirksomဨ
hed.
6) Energibesparelser i eget net.
7) Kollektive solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarဨ
meforsyning, som er godkendte og projekterede senest
30. juni 2018 til idriftsættelse senest 30. juni 2019.
8) Etablering af nye el- og gasdrevne varmepumper til
fjernvarmeproduktion fra 1. januar 2017, jf. dog stk. 5.
9) Omkostninger til vederlag til midlertidigt og fastansatte
lønmodtagere, til vikarbureauer og anden betaling for
arbejdskraft vedrørende aktiviteter, der er omtalt i nr.
1-8.
Stk. 3. Følgende administrationsomkostninger indgår i beဨ
regningen efter stk. 1:
1) Omkostninger til varetagelse af ledelsesmæssige opဨ
gaver til udmøntning af energispareindsatsen.
2) Omkostninger til opgørelse og indberetning af energiဨ
besparelser og nettoomkostninger.
3) Omkostninger til intern kvalitetssikring af energibeဨ
sparelser.
4) Omkostninger til intern og ekstern audit og kvalitetsဨ
kontrol.
5) Omkostninger til deltagelse i myndighedernes stikprøဨ
vekontroller og tilsynsaktiviteter.
6) Omkostninger til generelle kampagner og generel inဨ
formationsindsats knyttet til virksomhedens energisဨ
pareindsats.
7) Omkostninger til medarbejderes deltagelse i kurser,
forudsat, at den pågældende medarbejder direkte vareဨ
tager mindst en af de aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-6
eller stk. 2.
8) Omkostninger til ekstern sagkyndig bistand ved opgøဨ
relse af energibesparelser.
9) Omkostninger i medfør af § 11, stk. 4, til samarbejdsဨ
organet, der vedrører energispareaktiviteter eller adဨ
ministrationen heraf.
10) Omkostninger til gebyrer efter kapitel 7.
11) Omkostninger til vederlag til midlertidigt og fastanဨ
satte lønmodtagere, til vikarbureauer og anden betaဨ
ling for arbejdskraft vedrørende aktiviteter, der er omဨ
talt i nr. 1-10.
6
12) Omkostninger til overhead ud over vederlaget og anဨ
den betaling for arbejdskraft omfattet af nr. 11 eller af
stk. 2, nr. 9, herunder omkostninger til lokaler, konဨ
torudstyr, IT, stabsfunktioner m.v.
Stk. 4. Følgende øvrige omkostninger indgår i beregninဨ
gen efter stk. 1 og 2, medmindre de omfattes af en afgørelse
efter § 35, stk. 2:
1) Omkostninger efter stk. 2 i forbindelse med realisering
af energibesparelser omfattet af kapitel 3, som ikke
gennemføres.
2) Omkostninger til realisering af energibesparelser, som i
henhold til en afgørelse i medfør af § 33, stk. 2, ikke
tæller med i opgørelsen af realiserede energibesparelဨ
ser.
Stk. 5. Regnskabsføringen i net- og distributionsvirksomဨ
heder skal muliggøre dokumentation af fordelingen af omဨ
kostninger efter henholdsvis stk. 2 og 3.
Stk. 6. Nettoomkostningerne svarer til summen af de af
net- eller distributionsvirksomhedens omkostninger, der er
angivet i stk. 2-4 og opgjort efter § 19, fratrukket summen af
de af net- eller distributionsvirksomhedens indtægter, der er
angivet i § 20. Dokumentation af omkostninger og indtægter
sker efter reglerne i § 22 eller § 27. For elnetvirksomheder
sker dokumentation af omkostninger efter de gældende regဨ
ler i bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflægဨ
gelse
§ 18. Net- og distributionsvirksomheder skal holde indဨ
tægter og omkostninger forbundet med realisering af energiဨ
besparelser regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvဨ
rige driftsmæssige indtægter og omkostninger, jf. dog § 27,
stk. 1 og 2, for så vidt angår varmedistributionsvirksomheဨ
der.
§ 19. Omkostninger til realisering af energibesparelser
omfattet af kapitel 3 opgøres som de faktisk afholdte omဨ
kostninger, jf. dog stk. 2 og § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.
Stk. 2. Kan de faktiske omkostninger ved gennemførsel af
energispareaktiviteter i form af etablering af kollektive solvဨ
armeanlæg, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, eller ved etablering af el- og
gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 2,
stk. 2, nr. 5, eller ved reduktion af tabene i nettet, jf. § 2, stk.
2, nr. 3, ikke opgøres, fastsættes omkostningerne per sparet
kWh som forrige års gennemsnitlige omkostning pr. kWh
for alle aftaleparter, som opgjort af Energitilsynet.
Stk. 3. Kvalitetssikringssystemet, jf. § 10, stk. 3, skal sikဨ
re, at virksomhedens dokumentation for omkostninger til beဨ
sparelser, herunder omkostninger til besparelser, som er udဨ
ført af underleverandører eller tredjepart, der agerer på virkဨ
somhedens vegne, er retvisende og opfylder de fastsatte
krav. § 10, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 20. I opgørelsen af nettoomkostninger i medfør af § 17,
stk. 1, indgår indtægter forbundet med realiseringen af enerဨ
gibesparelser fra overdragelse fra en net- eller distributionsဨ
virksomhed til en anden, af ret til at lade en energibesparelse
indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i
forbindelse med en indberetning efter § 6, stk. 4, til Energiဨ
styrelsen.
Særlige regler på el- og naturgasområderne
§ 21. Energitilsynet kan midlertidig forhøje en netvirkဨ
somheds indtægtsramme eller en naturgasdistributionsvirkဨ
somheds indtægtsramme med et beløb, der svarer til de netဨ
toomkostninger efter § 17, stk. 6, som virksomheden har afဨ
holdt i regnskabsåret, jf. dog stk. 3. Energitilsynet træffer afဨ
gørelse om midlertidig forhøjelse af et naturgasdistributionsဨ
selskabs indtægtsramme efter § 21 på baggrund af virksomဨ
hedens regnskabsoplysninger i medfør af § 22 for regnဨ
skabsåret, samt eventuelle korrektioner til oplysningerne i
overensstemmelse med §§ 24 og 25. Midlertidig forhøjelse
af en netvirksomheds indtægtsramme på baggrund af virkဨ
somhedens regnskabsoplysninger, samt eventuelle korrektiဨ
oner, til oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse.
Stk. 2. En net- eller naturgasdistributionsvirksomhed kan
vælge at fordele omkostninger, som virksomheden i et regnဨ
skabsår har afholdt til realisering af energibesparelser omဨ
fattet af kapitel 3, over flere på hinanden følgende år, dog
ikke længere end 2021. Virksomheden giver Energitilsynet
meddelelse herom og om den ønskede fordeling samtidig
med fremsendelse af sit reguleringsregnskab efter bekendtဨ
gørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, eller sit
reguleringsregnskab i medfør af § 33, stk. 2, i bekendtgørelဨ
se om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdiဨ
stributionsselskaber.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 2, beregner Energitilsynet
beløbet til dækning af virksomhedens nettoomkostninger i
regnskabsåret, jf. stk. 1, ved at lægge den opdeling til grund,
som virksomheden i regnskabsåret eller tidligere regnskabsဨ
år har valgt at foretage og har givet Energitilsynet meddelelဨ
se om efter stk. 2, 2. pkt.
§ 22. En naturgasdistributionsvirksomhed skal i sit reguဨ
leringsmæssige regnskab efter § 31 i bekendtgørelse om indဨ
tægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsဨ
selskaber, redegøre for følgende:
1) Det samlede beløb for regnskabsårets faktisk afholdte
omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med reaဨ
lisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, forဨ
delt på
a) omkostninger til realisering af energibesparelser
omfattet af § 17, stk. 2,
b) omkostninger til administration, jf. § 17, stk. 3, og
c) indtægter i året, jf. § 20.
2) Hvorvidt de indberettede energibesparelser for året, jf.
§ 6, stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostဨ
ningerne og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette
ikke er tilfældet, oplyses det samlede beløb for omkostဨ
ninger, jf. § 17, til årets indberettede energibesparelser,
og indtægter, fordelt på
a) omkostninger afholdt i året til realisering af energiဨ
besparelser, jf. § 17, stk. 2, som er forbundet med
de indberettede energibesparelser i året,
b) omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af
energibesparelser, jf. § 17, stk. 2, som er for- bunဨ
det med de indberettede energibesparelser i året,
7
c) omkostninger afholdt i året til administration, jf. §
17, stk. 3, og
d) indtægter i året, jf. § 20.
3) Beløbet for den del af de samlede omkostninger afholdt
i året, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21,
stk. 2, har valgt at få dækning for i regnskabsåret.
4) Beløbet for omkostninger afholdt i forudgående år, hvis
dækning virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21,
stk. 2, har valg at få dækning for i regnskabsåret.
5) Tarifindtægter opkrævet hos kunderne til dækning af
a) virksomhedens samlede nettoomkostninger i regnဨ
skabsåret, jf. nr. 1, eller
b) det beregnede beløb for regnskabsåret, jf. § 21, stk.
3, hvis der er givet meddelelse efter § 21, stk. 2.
6) Afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede
beløb fra det forudgående regnskabsår
Stk. 2. Hvis et beløb efter stk. 1, nr. 2, litra b, indeholder
omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelinဨ
gen pr. år oplyses. For beløb efter stk. 1, nr. 3, skal tilsvaဨ
rende oplyses om årstal for afholdelsen.
§ 23. Energitilsynet udmelder en vejledende midlertidig
forhøjelse af en net- eller naturgasdistributionsvirksomheds
indtægtsramme for det kommende regnskabsår. Energitilsyဨ
nets vejledende udmelding baseres på
1) de gennemsnitlige omkostninger for den pågældende
branche i de foregående år, som Energitilsynet beregဨ
ner i medfør af § 31,
2) branchens eller for naturgasdistributionsvirksomhederဨ
nes vedkommende gasvirksomhedens energisparemål
for det kommende år, jf. bilag 1, og
3) den enkelte netvirksomheds andel af branchens enerဨ
gisparemål eller den enkelte gasvirksomheds energisဨ
paremål for det kommende år, som oplyst til Energitilဨ
synet af samarbejdsorganet eller den enkelte virksomဨ
hed, som ikke deltager i et samarbejde omfattet af kapiဨ
tel 4.
Stk. 2. Energitilsynet udmelder for naturgasdistributionsဨ
selskaber den vejledende midlertidige forhøjelse af indဨ
tægtsrammen samtidig med, at Energitilsynet udmelder en
indtægtsramme for de kommende år efter bekendtgørelse
om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistriဨ
butionsselskaber.
Stk. 3. Vejledende midlertidig forhøjelse af indtægtsramဨ
men og vejledende indtægtsramme for det kommende år udဨ
meldes efter bekendtgørelse om indtægtsrammer.
§ 24. En naturgasdistributionsvirksomheds omkostninger,
der er opført i virksomhedens regnskabsoplysninger omfatဨ
tet af § 22, som revisorpåtegningen helt eller delvist tager
forbehold for, anses som ikke dokumenteret og kan ikke
medregnes ved beregningen af den midlertidige forhøjelse
af en naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme efter §
21 eller indgå i omkostningsstatistikken efter § 31.
Stk. 2. Kan virksomheden senere fremsende et regnskab
med revisorpåtegning uden forbehold, eller hvor forbeholdet
kun gælder et mindre beløb end tidligere, skal afgørelsen om
forhøjelse af indtægtsrammen tilbagekaldes, og den seneste
revisorpåtegning lægges til grund for en ny afgørelse om
forhøjelse af indtægtsrammen. Tilsvarende skal oplysningerဨ
ne i den seneste revisorpåtegning indgå i udarbejdelsen af
omkostningsstatistikken efter § 31.
§ 25. Energitilsynet skal i afgørelser efter § 21, stk. 1, aleဨ
ne inddrage korrektioner fra en naturgasdistributionsvirkဨ
somhed til indholdet af virksomhedens regnskabsoplysninဨ
ger i medfør af § 22 for et givent regnskabsår, såfremt korဨ
rektionen
1) er indsendt senest 3 år efter den oprindelige indberetဨ
ning for året,
2) har betydning for den midlertidige forhøjelse af naturဨ
gasdistributionsselskabets indtægtsramme efter § 21,
3) er revisorpåtegnet uden forbehold, og
4) angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovဨ
lige forhold.
Stk. 2. Fremsender virksomheden en korrektion, efter
Energitilsynet har truffet afgørelse i medfør af § 20, stk. 1,
skal afgørelsen alene tilbagekaldes, og de korrigerede oplysဨ
ninger lægges til grund for en ny afgørelse om forhøjelse af
indtægtsrammen, såfremt korrektionen er i overensstemmelဨ
se med stk. 1.
Stk. 3. Korrektioner i overensstemmelse med stk. 1 og 2,
skal indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter §
31.
§ 26. Energitilsynet træffer årligt, samtidigt med sin afgøဨ
relse efter § 21, stk. 1, afgørelse om opgørelse af netvirkဨ
somhedens energisparedifferencer i reguleringsåret.
Stk. 2. Energisparedifferencer i kundernes favør skal afဨ
vikles i det følgende regnskabsår. Energisparedifferencer i
netvirksomhedens favør skal afvikles senest indenfor de følဨ
gende 3 regnskabsår.
Stk. 3. Netvirksomhederne skal hvert år, sammen med det
årlige reguleringsregnskab efter bekendtgørelse om netvirkဨ
somheders regnskabsaflæggelse, fremsende en redegørelse
til Energitilsynet, om deres afvikling af for meget henholdsဨ
vis for lidt opkrævede beløb til deres energibesparende aktiဨ
viteter i det foregående reguleringsår, jf. § 22, stk. 8, i lov
om elforsyning.
Særlige regler på fjernvarmeområdet
§ 27. Varmedistributionsvirksomhedernes omkostninger
til realisering af energibesparelser omfattet af § 17 og 19 og
indtægter omfattet af § 20 indregnes i tarifferne i overensဨ
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeဨ
forsyning.
Stk. 2. Ved anmeldelse af pris, budgetter og priseftervisဨ
ning finder kapitel 4 i lov om varmeforsyning tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Varmedistributionsvirksomheder skal tilrettelægge
regnskabsførelsen, så den muliggør dokumentation af fordeဨ
lingen af omkostninger og indtægter omfattet af §§ 17-20 på
kalenderår, uanset om virksomheden har kalenderåret som
regnskabsår.
Stk. 4. Samarbejdsorganets rapport efter § 11, stk. 3, nr. 1,
skal for hver af de omfattede virksomheder indeholde oplysဨ
ninger om:
8
1) Det samlede beløb for årets afholdte omkostninger, jf.
§ 19, og indtægter forbundet med realisering af energiဨ
besparelser omfattet af kapitel 3, fordelt på
a) omkostninger til realisering af energibesparelser
omfattet af § 17, stk. 2,
b) omkostninger til administration, jf. § 17, stk. 3, og
c) indtægter, jf. § 20.
2) Hvorvidt de indberettede besparelser for året, jf. § 6,
stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerဨ
ne og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er
tilfældet, oplyses om det samlede beløb for omkostninဨ
ger, jf. § 19, til årets indberettede energibesparelser, og
indtægter fordelt på
a) omkostninger afholdt i året til realisering af energiဨ
besparelser, § 17, jf. stk. 2, som er forbundet med
de indberettede besparelser i året,
b) omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af
energibesparelser, § 17, jf. stk. 2, som er forbundet
med de indberettede besparelser i året,
c) omkostninger afholdt i året til administration, jf. §
17, stk. 3,
d) omkostninger afholdt i året, som er omfattet af §
17, stk. 4, og
e) indtægter i året, jf. § 20.
3) Eventuelle omkostninger, der i tidligere år har været
indberettet som omfattet af nr. 1, litra a eller b, men
som i årets løb er blevet omfattet af § 17, stk. 4.
Stk. 5. Hvis et beløb efter stk. 4, nr. 2, litra b, indeholder
omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelinဨ
gen pr. år oplyses. For beløb efter stk. 4, nr. 3, skal tilsvaဨ
rende oplyses om årstal for afholdelsen.
Stk. 6. En varmedistributionsvirksomhed kan vælge at opဨ
fylde kravene i stk. 4 om oplysninger fra samarbejdsorganet
ved i stedet at udarbejde et regnskab for kalenderårets enerဨ
gispareaktiviteter og andre aktiviteter omfattet af denne beဨ
kendtgørelse med de oplysninger, som ellers skulle fremgå
af samarbejdsorganets rapport. Regnskabet skal være reviဨ
sorpåtegnet og indsendes til Energitilsynet senest 1. august
året efter kalenderårets afslutning. Hvis revisorpåtegningen
helt eller delvist tager forbehold for, om omkostningsbeløbet
i regnskabet opfylder kravene i denne bekendtgørelse, skal
Energitilsynet inddrage denne oplysning i sit tilsyn med
priser og vilkår efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning
Stk. 7. Hvis der er korrektioner til indberetninger efter stk.
4 eller 6 fra tidligere år, indberettes de samtidig med indbeဨ
retning efter stk. 4 eller 6. Vedrører en korrektion oplysninဨ
ger i et regnskab efter stk. 6, skal korrektionen være revisorဨ
påtegnet. Hvis revisorpåtegningen helt eller delvist tager
forbehold for, om omkostningsbeløbet i regnskabet opfylder
kravene i denne bekendtgørelse, skal Energitilsynet inddraဨ
ge denne oplysning i sit tilsyn med priser og vilkår efter §
21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Omkostninger, som reဨ
visorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, kan
ikke indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter §
31.
§ 28. Varmedistributionsvirksomhederne skal opbevare
dokumentationen for opfyldelse af kravene i §§ 17-20 i 5 år
efter det år, som dokumentationen vedrører.
Kapitel 7
Betaling af gebyrer
§ 29. Net- og distributionsvirksomhederne betaler hvert år
fra 2018-2021 et gebyr til Energistyrelsen og til Energitilsyဨ
net til dækning af Energistyrelsens og Energitilsynets arbejဨ
de med den samlede energispareindsats.
Stk. 2. Netvirksomhederne betaler for 2018 samlet set
4.729.727 kr. til Energistyrelsen og 5.748.437 kr. til Energiဨ
tilsynet. Netvirksomhederne betaler for 2019 samlet set
4.729.727 kr. til Energistyrelsen og 5.712.055 kr. til Energiဨ
tilsynet. Netvirksomhederne betaler hvert år for 2018-2021
samlet set 4.729.727 kr. til Energistyrelsen. Netvirksomheဨ
derne betaler hvert år i 2019-2021 5.712.055 kr. til Energiဨ
tilsynet. Den enkelte netvirksomheds andel af betalingen opဨ
gøres som en forholdsmæssig andel af netvirksomhedens
energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispaဨ
reforpligtelse for elnetvirksomhederne i året, jf. bilag 1.
Stk. 3. HMN Gasnet P/S, cvr. nr. 37270024, betaler for
2018 1.665.718 kr. til Energistyrelsen og 2.024.488 kr. til
Energitilsynet. HMN Gasnet betaler for 2019 1.665.718 kr.
til Energistyrelsen og 2.011.675 kr. til Energitilsynet. HMN
Gasnet betaler hvert år for 2018-2021 1.665.718 kr. til Enerဨ
gistyrelsen, og hvert år for 2019-2021 2.011.675 kr. til Enerဨ
gitilsynet.
Stk. 4. Dansk Gas Distribution A/S, cvr. nr. 27210406,
betaler for 2018 801.113 kr. til Energistyrelsen og 973.660
kr. til Energitilsynet. Dansk Gas Distribution betaler for
2019 801.113 kr. til Energistyrelsen og 967.498 kr. til Enerဨ
gitilsynet. Dansk Gas Distribution betaler for 2018-2021
801.113 kr. til Energistyrelsen, og hvert år for 2019-2021
967.498 kr. til Energitilsynet
Stk. 5. NGF Nature Energy Distribution A/S, cvr. nr.
29214824, betaler for 2018 234.762 kr. til Energistyrelsen
og 285.326 kr. til Energitilsynet. NGF Nature Energy betaဨ
ler for 2019 234.762 kr. til Energistyrelsen og 283.520 kr. til
Energitilsynet. NGF Nature Energy betaler hvert år for
2018-2021 234.762 kr. til Energistyrelsen, og hvert år for
2019-2021 283.520 kr. til Energitilsynet.
Stk. 6. Varmedistributionsvirksomhederne betaler for
2018 samlet set 5.568.680 kr. til Energistyrelsen og
6.768.088 kr. til Energitilsynet. Varmedistributionsvirksomဨ
hederne betaler for 2019 samlet set 5.568.680 kr. til Energiဨ
styrelsen og 6.725.252 kr. til Energitilsynet. Varmedistribuဨ
tionsvirksomhederne betaler hvert år for 2018-2021 samlet
set 5.568.680 kr. til Energistyrelsen og hvert år for
2019-2021 samlet set 6.725.252 kr. til Energitilsynet. Den
enkelte varmedistributionsvirksomheds andel af betalingen
opgøres som en forholdsmæssig andel af varmedistributiဨ
onsvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den
samlede energispareforpligtelse for varmedistributionsvirkဨ
somhederne i året, jf. bilag 1.
Stk. 7. Betaling efter stk. 2-6 opkræves årligt af henholdsဨ
vis Energistyrelsen og Energitilsynet efter d. 1. august.
9
Energistyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af den betaဨ
ling, som den enkelte virksomhed skal betale til henholdsvis
Energistyrelsen og Energitilsynet efter stk. 2 og 6. Energitilဨ
synet lægger Energistyrelsens afgørelse til grund ved opဨ
krævning af gebyrer til Energitilsynet efter stk. 2 og 6.
Kapitel 8
Tilsyn og påbud m.v.
§ 30. Net- og distributionsvirksomheder skal efter anmodဨ
ning meddele Energistyrelsen, Energitilsynet og Energiklaဨ
genævnet fornødne oplysninger til brug for myndighedernes
tilsyn eller behandling af kla- ger, som omfattes af denne
bekendtgørelse, jf. § 84, stk. 1, i lov om elforsyning, og §
45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det samme gælder
virksomheder, der er omfattet af lov om varmeforsyning.
§ 31. Når regnskabstallene efter § 22 og § 27, stk. 4-7, fra
det forudgående kalenderår foreligger, oversender Energitilဨ
synet oplysningerne om omkostninger til Energistyrelsen.
Ud fra regnskabstallene samt oplysninger om energibespaဨ
relser indhentet fra Energistyrelsen udarbejder Energitilsyဨ
net en omkostningsstatistik, der offentliggøres af Energitilဨ
synet på Energitilsynets hjemmeside senest 1. november.
Stk. 2. Omkostningsstatistikken skal indeholde:
1) De enkelte virksomheders samlede omkostninger afဨ
holdt i året i forbindelse med besparelsesindsat- sen, jf.
§ 22, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, og § 27, stk. 4, nr. 1, og
stk. 6.
2) De enkelte virksomheders samlede omkostninger i forဨ
bindelse med de energibesparelser, som er ind- berettet
i året, uanset året for omkostningernes afholdelse, jf. §
22, stk. 1, nr. 2, § 24 og § 27, stk. 4, nr. 2, og stk. 6.
3) Omkostninger pr. sparet kWh indberettet i året beregဨ
net med udgangspunkt i omkostningerne efter nr. 2.
Stk. 3. Ved hver offentliggørelse af årets omkostningsstaဨ
tistik efter stk. 1 oplyser Energitilsynet samtidig, om der
foreligger oplysninger om korrektioner til omkostningsstatiဨ
stikker fra tidligere år i form af nye oplysninger om omkostဨ
ninger fra net- eller naturgasdistributionsvirksomheder efter
§ 25, fra samarbejdsorganet på fjernvarmeområdet for så
vidt angår § 27, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 5 og 7, fra varmedistriဨ
butionsvirksomheder efter § 26, stk. 6, jf. stk. 7, afgørelser
fra Energitilsynet efter § 35, stk. 2, eller i form nye oplysဨ
ninger om energibesparelsernes omfang modtaget fra Enerဨ
gistyrelsen, herunder korrektioner efter § 6, stk. 6, og afgøဨ
relser efter § 33, stk. 2, 1. eller 2. pkt. Er der korrektioner,
offentliggør Energi- tilsynet samtidigt en opdateret udgave
af berørte delelementer af de tidligere statistikker.
§ 32. På baggrund af den årlige omkostningsstatistik efter
§ 31 af virksomhedernes omkostninger kan Energistyrelsen
anmode net- og distributionsvirksomheder med omkostninဨ
ger, der ligger blandt de 5 pct. højeste omkostninger per indဨ
berettet kWh, dog altid op til 35 virksomheder, om at redeဨ
gøre for, hvorledes de har sikret omkostningseffektiviteten,
herunder deres indsatsområder, metoder og omkostninger.
Energistyrelsen kan også anmode virksomheder med de laဨ
veste omkostninger om at redegøre for deres indsatsområဨ
der, metoder og opgørelse af omkostningerne.
Stk. 2. På baggrund af redegørelserne udarbejdet i henဨ
hold til stk. 1, kan Energistyrelsen indgå aftaler med de påဨ
gældende virksomheder om, hvorledes omkostningseffektiဨ
ve energibesparelser sikres til opfyl- delse af virksomhedens
eller branchens energisparemål.
§ 33. Energistyrelsen udvælger hvert år et statistisk signiဨ
fikant antal energispareprojekter til stikprøve- kontrol af,
hvorvidt net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af
energibesparelser er korrekte og opfylder kravene i §§ 3-15,
og hvorvidt aftaler efter § 32 og påbud udstedt i medfør af §
36 overholdes, som over perioden 2016-2020 udgør et statiဨ
stisk signifikant grundlag. Energistyrelsen kan desuden uden
for stikprøvekontrollen udtage sager til kontrol af hvorvidt
net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af energiဨ
besparelser er korrekte.
Stk. 2. Energistyrelsen kan efter en vurdering af, om en
energibesparelse er i overensstemmelse med energispareaဨ
ftalen og reglerne i denne bekendtgørelse, træffe afgørelse
om, at energibesparelser i et ener- gispareprojekt ikke kan
indgå i net- og distributionsvirksomheders opgørelse over
realiserede energibe- sparelser.
Stk. 3. Energistyrelsen giver meddelelse om afgørelser efဨ
ter stk. 2 til Energitilsynet i sager, hvor Energistyrelsen vurဨ
derer, at underkendelsen har betydning for Energitilsynets
tilsyn, og fremsender even- tuelle oplysninger til identifikaဨ
tion af energispareprojektet.
Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt
en net- eller distributionsvirksomhed overhol- der krav til
kvalitetssikring og audit i medfør af § 10, stk. 3. Er et krav
til kvalitetssikring og audit i med- før af § 10, stk. 3, ikke
overholdt, giver Energistyrelsen meddelelse til Energitilsyဨ
net, såfremt der er risiko for, at manglen også har betydning
for overholdelse af kravene i § 17, § 18, § 22, stk. 1-3, § 27,
stk. 3-7 § 28 samt påbud udstedt i medfør af § 35.
§ 34. Energitilsynet foretager kontrol af, hvorvidt net- og
distributionsvirksomhedernes opgørelser af omkostninger er
i overensstemmelse med §§ 17-19, § 21, stk. 2, § 27, stk. 3-7
og § 28.
Stk. 2. Energitilsynet kan tilrettelægge sin kontrol af omဨ
kostningerne ud fra et hensyn til effektivitet og risikovurdeဨ
ring, så indsatsen så vidt muligt er målrettet efter væsentligဨ
hed.
Stk. 3. Energitilsynet kan gennemføre kontrol af regnဨ
skabsbilag til energispareprojekter eller bilag for øvrige omဨ
kostninger omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Konstaterer Energitilsynet markante overtrædelser
af generel karakter blandt virksomhederne, underretter Enerဨ
gitilsynet energi-, forsynings- og klimaministeren herom.
§ 35. Energitilsynet kan give påbud til en net- eller distriဨ
butionsvirksomhed om, at virksomheden skal gennemføre
nærmere angivne ændringer i sin regnskabsførelse, hvis
virksomheden overtræder bestemmelserne i § 17, stk. 5, §
18, § 21, stk. 3, sidste pkt., § 22, § 27, stk. 3 og 6, samt § 28.
10
Energitilsynet fører tilsyn med efterlevelsen af påbud efter
1. pkt.
Stk. 2. Energitilsynet træffer afgørelse om, at mulighed
for dækning af en omkostning, som nævnt i § 18, jf. dog stk.
3, bortfalder, hvis Energitilsynet finder, at en opgørelse af
en virksomheds omkostninger til energispareaktiviteter og
andre aktiviteter i et regnskab, eller i en rapport fra samarဨ
bejdsorganet for fjernvarmedistributionsvirksomheder efter
§ 11, stk. 3, nr. 1, ikke er i overensstemmelse med reglerne i
§ 17, § 19, § 21, § 24, og § 27, stk. 4, fordi der er medtaget
omkostninger
1) til aktiviteter, som Energistyrelsen har truffet afgørelse
om at afvise efter § 33, stk. 2.
2) ud over nettoomkostninger efter § 20.
Stk. 3. Træffes afgørelse i medfør af stk. 2 over for en net-
eller naturgasdistributionsvirksomhed, skal Energitilsynet
meddele annullation af de endelige afgørelser om midlertiဨ
dig forhøjelse af indtægtsrammen efter § 21, stk. 1, for de
berørte år med henblik på at træffe nye afgørelser ud fra de
nye oplysninger, hvis Energitilsynet vurderer, at der er
grundlag for dette. Over for varmedistributionsvirksomheder
skal Energitilsynet inddrage afgørelser i medfør af stk. 2 i sit
tilsyn med priser og vilkår efter § 21, stk. 4 i lov om varmeဨ
forsyning.
Stk. 4. Energitilsynet giver Energistyrelsen meddelelse
om alle afgørelser omfattet af stk. 2-3.
§ 36. Energistyrelsen kan give påbud til en net- eller disဨ
tributionsvirksomhed om, at virksomheden skal udføre nærဨ
mere angivne energispareaktiviteter eller opfylde nærmere
angivne betalingsforpligtelser i overensstemmelse med beဨ
stemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis virksomheden
1) overtræder bestemmelserne i kapitel 2 om oplysning og
kortlægning, eller
2) tilsidesætter Energistyrelsens afgørelse efter § 15 eller
§ 16 om hvilke forpligtelser, der påhviler en virksomဨ
hed, som ikke deltager i et samarbejde.
3) Undlader at gennemføre samkøring efter § 13.
Stk. 2. Såfremt der ikke ved aftale kan opnås enighed om
sikring af omkostningseffektivitet, jf. § 32, stk. 2, eller en
indgået aftale herom ikke kan overholdes, kan Energistyrelဨ
sen ved påbud fastlægge vilkår for den pågældende net- elဨ
ler distributionsvirksomheds udførelse af energispareindsatဨ
sen.
Stk. 3. Energistyrelsen fører tilsyn med efterlevelsen af
påbud efter stk. 1-2.
§ 37. Energistyrelsen fører tilsyn med den overordnede
overholdelse af formålsbestemmelsen i § 1 blandt net- og
distributionsvirksomhederne, herunder omkostningseffektiဨ
viteten i udførelsen af energispareindsatsen.
Kapitel 9
Klageadgang
§ 38. Afgørelser, som Energistyrelsen eller Energitilsynet
træffer efter denne bekendtgørelse, kan påklages til Energikဨ
lagenævnet. Afgørelserne kan ikke påklages til Energi-, Forဨ
syning- og Klimaministeren. Klagen fremsendes til den
myndighed, hvis afgørelse der klages over. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest efter modtaဨ
gelsen af klagen videresende sagen og dens dokumenter til
Energiklagenævnet.
Stk. 2. Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftဨ
ligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Kapitel 10
Straf
§ 39. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovဨ
givning, straffes med bøde den net- eller distri- butionsvirkဨ
somhed, som:
1) Tilsidesætter Energitilsynets påbud efter § 35.
2) Tilsidesætter Energistyrelsens påbud efter § 36.
3) Afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive
oplysninger om forhold, hvorom virksomheden er forဨ
pligtet til at give oplysninger til Energistyrelsen, Enerဨ
gitilsynet eller Energiklagenævnet efter bestemmelser i
denne bekendtgørelse. Dette gælder uanset om oplysဨ
ningerne er afgivet direkte over for til Energistyrelsen,
Energitilsynet eller Energiklagenævnet eller til et samဨ
arbejdsorgan med henblik på videregivelse til Energiဨ
styrelsen, Energitilsynet eller Energiklagenævnet.
4) Tilsidesætter pligten efter § 26, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske persoဨ
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1622 af 18. december 2018 om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder opဨ
hæves, jf. dog § 41.
§ 41. Realiserede energibesparelser og afholdte omkostဨ
ninger og indtægter behandles efter de hidtil gældende regဨ
ler. Størrelsen af energibesparelser opgøres efter de krav,
der var gældende på tidspunktet for indgåelse af en bindenဨ
de aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsvirkဨ
somhedens medvirken til realisering af energispareprojektet.
Stk. 2. Energistyrelsen træffer afgørelse i verserende sager
i Energistyrelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgøဨ
relse nr.1622 af 18. december 2018.
Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse i verserende sager i
Energitilsynet efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelဨ
se nr.1622 af 18. december 2018.
Stk. 4. Energitilsynets kompetence efter §§ 21, 27 og 34
gælder alene i forbindelse med en net- eller distributionsဨ
virksomheds omkostninger afholdt og indtægter modtaget
efter 30. juni 2017.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 31 finder første gang anvendelse
i 2019 og omfatter ikke omkostningsstatistik udført for år
forud for 2018. I 2018 udarbejdes benchmarking for 2017
efter reglerne i bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016.
Stk. 6. Bekendtgørelsens krav til net- og naturgasdistribuဨ
tionsvirksomheders reguleringsmæssige regnskab gælder fra
11
30. juni 2017 og finder første gang anvendelse for regnskaဨ
bet for 2017, der aflægges til Energitilsynet i 2018.
Stk. 7. § 23, stk. 1, finder første gang anvendelse i 2019
for 2020. I 2017 og 2018 udmelder Energitilsynet vejledenဨ
de midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for det komဨ
mende regnskabsår efter de hidtil gældende regler.
Stk. 8. Bestemmelsen i § 39, stk. 1 nr. 4, finder første
gang anvendelse ved aflæggelse af regnskab for 2017.
Stk. 9. § 26, stk. 2, finder første gang anvendelse for regnဨ
skabsåret 2018.
Stk. 10. Korrektioner af regnskabsoplysninger, der angår
en omkostning afholdt eller en indtægt modtaget forud for
ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017, beဨ
handles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 11. § 13 finder første gang anvendelse i 2019 for
energibesparelser realiseret og tilskrevet i 2018, og i 2018
dog alene for energibesparelser, der er indgået aftale om
med slutbrugeren efter 1. juli 2018.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
LARS CHRISTIAN LILLEHOLT
/ Stig Uffe Pedersen
12
Bilag 1
Mål for net- og distributionsvirksomhedernes realisering af energibesparelser
Ved udgangen af henholdsvis 2018 og 2019 skal net- og distributionsvirksomhederne, jf. § 6, i gennemဨ
snit mindst sikre realiseringen af følgende energibesparelser:
Tabel 1: Fordeling af energisparemål i henholdsvis 2018 og 2019
PJ
Netvirksomheder 3,66
Varmedistributionsvirksomheဨ
der
4,31
HMN GasNet 1,29
Dansk Gas Distribution 0,62
NGF Nature Energy Distribuဨ
tion
0,18
I alt 10,05
Energisparemålene revideres overensstemmelse med energispareaftalen.
Netvirksomhedernes og varmedistributionsvirksomhedernes årlige energisparemål fratrækkes den mæng-
de energibesparelser, som virksomheder inden for sektoren individuelt har fået pålagt af Energistyrelsen
at spare efter §§ 15-16.
Over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år i perioden 2018-2020. Virksomhederne kan
desuden overføre over- og underdækning fra før bekendtgørelsens ikrafttræden.
Net- og distributionsvirksomhederne skal overholde nedenstående maksimale underdækning. Kravene til
underdækning gælder samlet for alle netvirksomheder og varmedistributionsvirksomheder, og for HMN
GasNet, Dansk Gas Distribution og NGF Nature Energy Distribution.
Underdækningen kan i forhold til det seneste års energisparemål maksimalt udgøre:
Ved udgangen af 2018: Max. 15 %
Ved udgangen af 2019: Max. 10 %
Ved udgangen af 2020: Max. 5 %
13
Bilag 2
Prioriterings- og konverteringsfaktorer
I forbindelse med opgørelsen af besparelserne skal der, jf. § 8, stk. 2, anvendes følgende prioriterings- og
konverteringsfaktorer i forbindelse med opgørelse af besparelserne:
a) I forbindelse med opgørelse af besparelserne inden for en given energiart anvendes følgende prioriteဨ
ringsfaktorer, i forhold til særligt fastlagte indsatsområder. Energistyrelsen offentliggør disse indsatsomဨ
råder på hjemmesiden (tabel 1):
Prioriteringsfaktor Levetid af energibesparelse
Under 4 år 4 til 15 år Over 15 år
Fjernvarme 0,5 1,0 1,5
El og individuel biomasse 0,5 1,0 1,0
Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 0,5 1,0 1,0
Ikke kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 0,5 1,0 1,5
b) Konverteringsfaktorer ved konvertering mellem energiarter i slutforbrug (tabel 2)
Konvertering Faktor der ganges på:
Fra Til Den energiဨ
mængde, der
konverteres fra
Den energiဨ
mængde, der
konverteres til
- El Fjernvarme
Kvotebelagte brændsler
(olie, naturgas, kul)
1,8 1,0
-El Ikke-kvotebelagte brændsler
(olie, natur- gas, kul)
Biomasse
1,0 1,0
Fjernvarme
Kvotebelagte brændsler
(olie, naturgas, kul)
- El 1,0 1,8
- Biomasse - El 1,0 1,0
- Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler 1,0 1,0
- Fjernvarme Ikke-kvotebelagte brændsler
Biomasse
0,8 1,0
- Ikke-kvotebelagte brændဨ
sler (olie, na-
turgas, kul)
- El 1,0 1,0
Ikke-kvotebelagte brændဨ
sler
- Fjernvarme 1,0 0,8
14
Biomasse
- Kvote-belagte brændsler - Fjernvarme 1,0 1,0
Kvote belagte brændsler
Ikke kvotebelagte brændဨ
sler
Biomasse
Kvote belagte brændsler
Ikke kvotebelagte brændsler
Biomasse
1,0 1,0
Note: Biomasse omfatter biomasseanvendelse hos den enkelte slutbruger, og ikke forbrug af biomasse i
fjernvarme- og elproduktionen.
I forbindelse med konvertering fra ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas og kul) til andre forsyဨ
ningsformer, herunder også et andet ikke-kvotebelagt brændsel, som har en levetid på mere end 15 år,
skal både faktorerne i tabel a og tabel b anvendes. I forbindelse med opgørelse af besparelser, hvor der
både skal anvendes konverteringsfaktorer og prioriteringsfaktorer, anvendes konverteringsfaktorerne
først. Derefter anvendes prioriteringsfaktorerne. Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierဨ
ne.
Ved installering af eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges elforbruget med en faktor på
1,0.
Ved installering af gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges gasforbruget med en faktor
på 0,8.
15
Bilag 3
Kvalitetssikring
Indhold af kvalitetssikring
1. Alle net- og distributionsvirksomheder er ansvarlige for, at de energibesparelser, som indberettes, er
retvisende og lever op til alle fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette, skal de enkelte net- og dis-
tributionsvirksomheder:
a) Etablere et kvalitetsstyringssystem og kvalitetsstyringsprocedurer for håndtering af energispare-
sager.
B) Gennemføre kvalitetssikring, som består i en anvendelse af procedurerne i kvalitetssikringssystemet i
forbindelse med de enkelte energisparesager.
c) Gennemføre kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager forud for indberetning.
d) Gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet.
Net- og distributionsvirksomheder, som har indgået aftale med en aktør om at varetage hele energispa-
reforpligtelsen, skal sikre, at aktøren lever op til kravene i dette bilag.
2. Kvalitetsstyringssystem
Net- og distributionsvirksomhederne skal etablere procedurer for håndtering af energispareindsatsen, herဨ
under indgåelse af aktøraftaler, administration og arkivering af de enkelte energisparesager, indberetning
af besparelser til Energistyrelsen, opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger, gennemføဨ
relse af kvalitetskontrol, gennemførelse af audit, opfølgning på stikprøvekontrol mv.
Så længe kvalitetsstyringssystemet lever op til de stillede krav i dette bilag, kan net- og distributions-
virksomhederne frit vælge udformningen af systemet.
Kvalitetsstyringssystemet skal være dokumenteret skriftligt. Net- og distributionsvirksomhedernes kvaliဨ
tetsstyringssystem skal opdateres, i det omfang den løbende kvalitetssikring, kvalitetskontrollen (intern
som ekstern) eller audits giver anledning til opdateringer/justeringer.
3. Kvalitetssikring
Net- og distributionsvirksomhederne skal ved anvendelse af de procedurer, der er fastlagt i kvalitets- sikဨ
ringssystemet, sikre, at dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser,
som er udført af aktører, der agerer på net- eller distributionsvirksomhedens vegne, er retvisende og opဨ
fylder kravene i denne aftale.
Procedurerne i kvalitetssikringssystemet skal anvendes løbende i forhold til alle sager.
4. Kvalitetskontrol
Alle net- eller distributionsvirksomheder skal som led i kvalitetssikringen en gang om året gennemføre
kvalitetskontrol af udvalgte energisparesager forud for indberetning, med henblik på at sikre, at ener- gisဨ
paresagerne lever op til bestemmelserne i aftalen og denne bekendtgørelse om opgørelse af besparelser og
dokumentation.
16
Kvalitetskontrollen skal sikre, at bestemmelserne om opgørelse af besparelser, og alle dokumentations-
krav er anvendt korrekt og skal derfor have særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige elementer.
Kvalitetskontrollen skal omfatte et repræsentativt udsnit af net- eller distributionsvirksomhedens sager,
herunder sager fra forskellige aktører, sager som net- eller distributionsvirksomheden selv gennemfører,
sager af forskellig størrelse m.v. Dette krav gælder for alle net- eller distributionsvirksomheder, som indဨ
beretter besparelser for et givet år. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed ikke indberet- ter energiဨ
besparelser, skal der således ikke foretages kvalitetskontrol for det pågældende år. Mindst hver anden
gang skal kvalitetskontrollen udføres af en uafhængig tredjepart. Når kvalitetskontrollen ikke udføres af
en uafhængig tredjepart, skal alle net- og distributionsvirksomheder, bortset fra virksomheder med et årဨ
ligt energisparemål på under 2 TJ, gennemføre kvalitetskontrollen af en eller flere personer, som er uafဨ
hængige af de konkrete sager, der kontrolleres og have tilstrækkelig kendskab til aftalens bestemmelser
og tekniske kompetencer til at vurdere de konkrete projekter samt anvendt opgørelsesmetode og forudsætဨ
ninger for beregninger. Det er net- eller distributionsvirksomhedens an- svar, at den interne kvalitetskonဨ
trol udføres af en eller flere personer, der efterlever disse krav.
Hvis kvalitetskontrollen finder, at en konkret energisparesag ikke lever op til bestemmelserne i denne beဨ
kendtgørelse eller aftalen, skal net- eller distributionsselskabet forholde sig til kvalitetskontrollens vurdeဨ
ring, og tage stilling til om besparelsen kan indberettes, før dokumentationen er ændret, så den overholder
kravene i aftalen, herunder at evt. manglende dokumentation er tilvejebragt eller beregning af besparelsen
er justeret.
Net- eller distributionsvirksomheden eller kontrollanten udarbejder en rapport over den gennemførte kvaဨ
litetskontrol, herunder hvor mange sager og hvilke sager, der er udtaget til kontrol, resultaterne af kontrolဨ
len og anbefalinger til net- eller distributionsvirksomheden om evt. korrigerende handlinger. Rapporten
skal opbevares i mindst 5 år og kunne stilles til rådighed for intern og ekstern audit samt i forbindelse
med Energistyrelsens stikprøvekontrol.
Kvalitetskontrollen kan gennemføres samtidig med audit, jf. pkt. 5.
Kvalitetskontrollens fundne fejl, net- eller distributionsvirksomhedens vurdering heraf samt opfølgning
skal årligt rapporteres til Energistyrelsen, jf. pkt. 6.
Kvalitetskontrollens fundne fejl, som angår opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger,
net- eller distributionsselskabets vurdering heraf samt opfølgning herpå skal årligt rapporteres til Energiဨ
tilsynet.
5. Audit
Som led i kvalitetssikringen skal alle net- og distributionsvirksomhederne én gang årligt have gen- nemဨ
ført en audit med henblik på at sikre, at
a) virksomheden har implementeret et kvalitetssikringssystem, der lever op til kravene i dette bilag
b) kvalitetssikringssystemet efterleves ved at gennemføre stikprøvekontrol af indberettede besparel- ser.
Audit omfatter kontrol af ovenstående via gennemførelse af stikprøvekontrol af udvalgte energispare-
sager.
17
Minimum hver anden gang skal denne audit gennemføres af en uafhængig tredjepart. Det kan f.eks. ske
som led i et certificeret kvalitetsstyringssystem. De år, hvor der ikke foretages ekstern audit, skal der genဨ
nemføres intern audit af net- eller distributionsvirksomheden selv.
Dette krav gælder for alle net- og distributionsvirksomheder, som indberetter besparelser for et givet år.
Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed ikke indberetter energibesparelser, skal der således ikke udဨ
føres audit for det pågældende år.
For såvel intern som ekstern audit udarbejdes der af auditoren en skriftlig auditrapport. Net- og distri-
butionsvirksomhederne skal opbevare auditrapporterne for gennemførte audits i mindst 5 år og skal kunne
stilles til rådighed ved Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol og ved eventuel evaluering af energispareဨ
aftalen.
Audit kan gennemføres samtidig med kvalitetskontrollen, jf. pkt. 4.
Der skal årligt ske afrapportering af audit til Energistyrelsen, jf. pkt. 6.
Afrapportering af audit i forhold til opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger, skal ske
til Energitilsynet, jf. pkt. 6.
6. Afrapportering af resultater fra kvalitetskontrol og audit
Net- og distributionsvirksomhederne skal hvert år senest den 1. juli indsende en sammenfatning af re- sulဨ
taterne fra kvalitetskontrollen og audit til Energistyrelsen i forbindelse med indberetning af besparelser.
Net- og distributionsvirksomhederne sender hvert år, samtidig med indsendelse af resultater til Energistyဨ
relsen, resultaterne fra kvalitetskontrollen og audit til Energitilsynet.
Afrapporteringen indsendes til Energistyrelsen via samarbejdsorganet, hvis virksomheden er medlem af et
samarbejdsorgan. Er virksomheden ikke medlem af et samarbejdsorgan, indsender virksomheden selv afဨ
rapporteringen til Energistyrelsen.
18
Bilag 4
Energiindholdet i udvalget brændsler til slutanvendelser - konverteringstabel
Energiprodukt KJ (NCV) kg olieækv. (NCV) kWh (NCV)
1 kg koks 28 500 0,676 7,917
1 kg stenkul 17 200 — 30 700 0,411 — 0,733 4,778 — 8,528
1 kg brunkulsbriketter 20 000 0,478 5,556
1 kg brunkul med høj brændværdi 10 500 — 21 000 0,251 — 0,502 2,917 — 5,833
1 kg brunkul 5 600 — 10 500 0,134 — 0,251 1,556 — 2,917
1 kg olieskifer 8 000 — 9 000 0,191 — 0,215 2,222 — 2,500
1 kg tørv 7 800 — 13 800 0,186 — 0,330 2,167 — 3,833
1 kg tørvebriketter 16 000 — 16 800 0,382 — 0,401 4,444 — 4,667
1 kg restbrændselsolie (svær olie) 40 000 0,955 11,111
1 kg let brændselsolie 42 300 1,010 11,750
1 kg motorbrændstof (benzin) 44 000 1,051 12,222
1 kg paraffinolie 40 000 0,955 11,111
1 kg LPG 46 000 1,099 12,778
1 kg naturgas ( 1 ) 47 200 1,126 13,10
1 kg LNG 45 190 1,079 12,553
1 kg træ (25 % fugtighed) ( 2) 13 800 0,330 3,833
1 kg pellets/træbriketter 16 800 0,401 4,667
1 kg affald 7 400 — 10 700 0,177 — 0,256 2,056 — 2,972
1 MJ udvundet varme 1 000 0,024 0,278
1 kWh elektrisk energi 3 600 0,086 1 ( 3 )
Kilde: Eurostat.
1. 93 % metan.
2. Medlemsstaterne kan anvende andre værdier, alt efter hvilken træsort der er mest anvendt i den påဨ
gældende medlemsstat.
19
3. Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang
baseret på det endelige energiforbrug. For besparel- ser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anဨ
vende en standardkoefficient på 2,5. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan
begrunde
20
Bilag 5
Metoder til beregning af energibesparelser
Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet fastlægger, jf. artikel 7, stk. 6 og bilag V, at de forpligtede,
deltagende eller bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder kan benytte en eller fle-
re af følgende metoder til beregning af energibesparelser:
a) Antagne besparelser, med henvisning til resultaterne af tidligere uafhængigt overvågede energiforဨ
bedringer i lignende anlæg. Den generiske tilgang kaldes »ex-ante«.
b) Målte besparelser, hvor besparelserne ved installationen af en foranstaltning eller pakke af foranstalt-
ninger fastslås ved at registrere den faktiske reduktion i energiforbruget, hvor der skal tages behørigt
hen- syn til faktorer som additionalitet, beboelse, produktionsniveauer og vejret, der kan påvirke forဨ
bruget. Den generiske tilgang kaldes »ex-post«.
c) Skalerede besparelser, hvor der anvendes tekniske vurderinger af besparelser. Denne tilgang kan kun
anvendes, hvis det er vanskeligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå solide målte data for et specifikt
an- læg, f.eks. udskiftning af en kompressor eller elektrisk motor med en anden kWh-ydelse end den,
som uafhængige oplysninger om besparelse er blevet målt på, eller hvis de foretages på grundlag af
nationalt fastsatte metoder og benchmarks af kvalificerede eller akkrediterede eksperter, der er uafဨ
hængige af de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter, der er involveret.
d) Undersøgte besparelser, hvor forbrugernes reaktion på rådgivning, oplysningskampagner, mærkဨ
nings- eller certificeringsordninger eller intelligent måling fastslås. Denne tilgang må kun anvendes
for besparelser, der skyldes ændringer i forbrugernes adfærd. Den må ikke anvendes for besparelser,
der skyldes installation af fysiske foranstaltninger.
21