Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 387 final
2018/0212 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion
{SEC(2018) 277 final} - {SWD(2018) 297 final} - {SWD(2018) 298 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0387
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I sin tale om Unionens tilstand og den ledsagende hensigtserklæring meddelte
kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at Kommissionen havde til hensigt at fremlægge
konkrete forslag til oprettelsen af en budgetpost på EU's budget til midler vedrørende
euroområdet med henblik på bl.a. at skabe en stabiliseringsfunktion. Der blev redegjort
yderligere for denne ide i Kommissionens meddelelse om nye budgetinstrumenter, som skal
bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer, der indgik i pakken med
initiativer til at uddybe Europas økonomiske og monetære union1
. Pakken bygger især på de
fem formænds rapport om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union af 22.
juni 20152
og Kommissionens oplæg om en dybere økonomisk og monetær union af 31. maj
20173
.
Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union og moderniseringen af EU's offentlige
finanser er vigtige emner i forbindelse med de drøftelser om Europas fremtid. der blev skudt i
gang med fremlæggelsen af Kommissionens hvidbog af 1. marts 20174
. Dette blev
understreget yderligere i oplægget om fremtiden for EU's finanser af 28. juni 20175
. Ved
denne skillelinje er der en enestående mulighed for at fremsætte konkrete fremadrettede
forslag om både Den Økonomiske og Monetære Unions fremtid, og om hvordan EU's
fremtidige offentlige finanser kan bidrage til at imødegå de konstaterede udfordringer.
Europæisk merværdi er i centrum for drøftelserne om EU's offentlige finanser. EU's
ressourcer bør anvendes til at finansiere europæiske offentlige goder. Sådanne goder gavner
EU som helhed og kan ikke på lønsom vis sikres af medlemsstaterne på egen hånd. I
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet bør EU træffe
foranstaltninger, hvis dette giver mere valuta for skatteydernes penge sammenlignet med
tiltag på nationalt, regionalt eller lokalt plan alene.
En uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union vil være godt både for euroområdet
og for EU som helhed. Et mere integreret og stærkere euroområde vil skabe mere stabilitet og
velstand for alle i EU og sikre, at Europas økonomiske stemme høres højt og tydeligt på den
internationale scene. Stabiliseringsfunktionen, som er et af de nye budgetinstrumenter, der
blev præsenteret i Kommissionens meddelelse, har til formål at opfylde nogle af de specifikke
behov blandt medlemsstaterne i euroområdet og de medlemsstater, der forbereder sig på at
komme med i euroen, og som deltager i den i artikel 140, stk. 1, i TEUF nævnte
valutakursmekanisme, under hensyntagen til deres mere generelle behov og ambitioner som
EU-medlemsstater. Den vil i den forbindelse også have til formål at maksimere synergierne
mellem eksisterende og fremtidige instrumenter, der præsenteres af Kommissionen i maj 2018
som en del af forslagene vedrørende EU's flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.
Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union kræver en målrettet indsats fra de
enkelte medlemsstater såvel som passende støtte fra EU's budgetinstrumenter og instrumenter
1
COM(2017)822 final af 6.12.2017.
2
"Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", rapport af 22.6.2015 fra Jean-Claude
Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz.
3
COM(2017) 358 af 28.6.2017.
4
COM(2017) 2025 af 1.3.2017.
5
COM(2017) 358 af 28.6.2017.
DA 2 DA
til politisk samordning. Oprettelsen af en stabiliseringsfunktion er en af ideerne til, hvordan
EU's budget kan udnyttes bedre til at gøre de indbyrdes afhængige økonomier mere robuste
og dermed bidrage til økonomisk og social samhørighed. De fremskridt, der gøres med
gennemførelsen af reformer og opadgående konvergens i såvel eurolandene som
medlemsstaterne uden for euroområdet vil være til gavn for alle.
EU har beføjelse til at optage og yde lån med henblik på at yde finansiel bistand på de
betingelser, der er fastsat i finansforordningen. Det gælder navnlig forvaltningen af lån, der
ydes som betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet, hvis de har
problemer med deres betalingsbalance. Det gælder også lån, der ydes under den europæiske
finansielle stabiliseringsmekanisme. Eftersom de midler, der tilvejebringes, og de dertil
svarende lån er back-to-back-transaktioner, har de ingen direkte virkning for EU's budget, så
længe de modtagende medlemsstater opfylder deres forpligtelser.
Skønt EU altid har fremmet opadgående social og økonomisk konvergens, og der på
EU-niveau i de seneste år er skabt flere udlånsmuligheder for at håndtere ekstreme
omstændigheder, har makroøkonomisk stabilisering indtil nu ikke været en eksplicit
målsætning for EU-budgettet. Erfaringerne fra finanskrisen har også vist, at
sammensætningen og anvendelsen af EU's offentlige finanser ikke altid stemmer overens med
Den Økonomiske og Monetære Unions specifikke behov — eller behovene i medlemsstaterne
i euroområdet eller de medlemsstater, der forbereder sig på at blive medlem.
Med henblik på at støtte medlemsstaterne i euroområdet, så de bedre kan håndtere hurtigt
skiftende økonomiske omstændigheder og stabilisere deres økonomi, hvis de rammes af store
asymmetriske chok, bør der oprettes en stabiliseringsfunktion. Efter at den monetære politik
blev samlet i et fælles valutaområde, har de deltagende medlemsstater ikke længere de samme
makroøkonomiske politikinstrumenter til rådighed som før. Hver medlemsstat er forskellig,
og økonomiernes størrelse og struktur har betydning for sandsynligheden for at blive ramt af
chok, men krisen fremhævede også de begrænsede midler, som de individuelle medlemsstater
i euroområdet har til rådighed til at absorbere effekten af store asymmetriske chok, der betød,
at nogle mistede adgang til markederne og dermed muligheden for at finansiere sig selv. I
adskillige tilfælde førte dette til langvarig recession og negative afsmittende virkninger i
andre medlemsstater.
Med dette in mente, og forudsat at medlemsstaterne indvilliger heri, kan der udvikles
budgetinstrumenter på EU-plan, som kan bidrage til stabilitet i euroområdet og også være til
gavn for EU som helhed. For at sikre, at disse fungerer korrekt og er lønsomme, og for at
maksimere skatteydernes udbytte, skal disse instrumenter udvikles, så de harmonerer fuldt ud
med andre budgetinstrumenter inden for EU's overordnede rammer. I fremtiden kunne den
europæiske stabilitetsmekanisme eller dens retlige efterfølger i form af en europæisk monetær
fond f.eks. spille en rolle til støtte for makroøkonomisk stabilitet, hvis det ønskes af
medlemsstaterne i euroområdet, som er dens aktionærer.
Den foreslåede forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion
(EISF) er et af initiativerne til at imødekomme opfordringen i Kommissionens meddelelse om
nye budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's
rammer6
, til at oprette en stabiliseringsfunktion, som kan hjælpe med at afbøde virkningerne
af asymmetriske chok og afværge risikoen for negative afsmittende virkninger.
Stabiliseringsfunktionen henvender sig til medlemsstaterne i euroområdet og bør være åben
6
COM(2017)822 final af 6.12.2017.
DA 3 DA
for medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i vekselkurssamarbejdet (ERM II) efter
en positiv afgørelse herom fra ERM II-medlemmerne.
Initiativet tager form af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning i henhold til
artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold
til artikel 175, stk. 3, i TEUF kan der for at styrke samhørigheden oprettes et instrument til
støtte for kvalificerede offentlige investeringer i medlemsstater, der er ramt af et stort
asymmetrisk chok. Et sådant tiltag skal foregå uden for strukturfondene, da de ikke indeholder
bestemmelser om specifikke instrumenter til støtte for makroøkonomisk stabilisering ved at
fastholde niveauet for offentlige investeringer i tilfælde af store asymmetriske chok, og det
berører ikke andre foranstaltninger, der måtte blive vedtaget inden for rammerne af andre
EU-politikker.
Medlemsstaterne har en interesse i at opnå og opretholde forvaltningssystemer og -procedurer
for offentlige finanser af høj kvalitet. Forslaget ledsages derfor af et bilag, som fastsætter
metoden og kriterierne for evaluering af disse forvaltningssystemer og -procedurer for
offentlige investeringer med henblik på at identificere områder, hvor der kunne strammes op
for at øge de offentlige investeringers virkning, og hvor der eventuelt kunne ydes støtte under
det foreslåede instrument.
Med dette forslag tillægges Kommissionen beføjelse til at yde finansiel bistand til
medlemsstater, som er ramt af et stort asymmetrisk chok, ved at optage lån på
finansmarkederne eller hos finansielle aktører med henblik på at videreudlåne midlerne til de
berørte medlemsstater for at hjælpe dem med at opretholde niveauet for kvalificerede
offentlige investeringer. Samtidig vil der kunne ydes et rentetilskud, som dækker den
modtagende medlemsstats renteomkostninger i forbindelse med lånet.
Kommissionens beslutning om at yde støtte inden for rammerne af instrumentet er betinget af,
at den berørte medlemsstat opfylder strenge kriterier baseret på overholdelsen af vedtagne
afgørelser og henstillinger inden for rammerne for finanspolitisk og makroøkonomisk
overvågning. Det understreges, at medlemsstaterne bør føre sunde finanspolitikker og
opbygge budgetbuffere i perioder med økonomisk velstand. Kriterierne for at aktivere støtten
under instrumentet bygger på to udløsende faktorer relateret til arbejdsløshed. Dette skyldes,
at skarpe stigninger i den nationale arbejdsløshed er en vigtig indikator for det store
asymmetriske choks indvirkning i en given medlemsstat.
Derudover vil et krav om, at støtten skal gå til investeringer i de politiske målsætninger, der er
fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, og til at opretholde det gennemsnitlige niveau
for offentlige investeringer over de seneste fem år, sikre, at forordningen kan opfylde sit mål,
nemlig at sikre, at samhørigheden ikke trues af det store asymmetriske chok.
Forslaget indeholder også formler til automatisk at fastsætte lånets og rentetilskuddets
størrelse. Hvad angår lånekomponenten fastsættes beløbet ud fra det maksimale niveau for
kvalificerede offentlige investeringer, der kan ydes støtte til, og alvoren af det asymmetriske
chok.
Kommissionen vil imidlertid have særligt begrænsede skønsbeføjelser til at hæve lånebeløbet
til det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer. Dette bestemmes også på
basis af en formel, som afspejler andelen af kvalificerede offentlige investeringer i forhold til
BNP i EU over en periode på fem år, før den berørte medlemsstat anmodede om støtte, og
BNP i den berørte medlemsstat i samme periode.
DA 4 DA
Den foreslåede forordning ledsages af et udkast til en mellemstatslig aftale, som
medlemsstaterne skal indgå med hinanden om overførsel af nationale bidrag, der vil blive
fastlagt ud fra andelen af de nationale centralbankers monetære indtægter, til den Fond for
Stabiliseringsstøtte, der oprettes med forordningen. Fonden, som tilføres midler gennem
nationale bidrag, vil have som primær målsætning at finansiere rentetilskuddene til
medlemsstaterne. Disse rentetilskud dækker 100 procent af de renteomkostninger, der
pådrages i forbindelse med lånet.
De detaljerede kriterier for støtteberettigelse og aktivering samt formlerne til fastsættelse af
lånets størrelse og rentetilskuddene sikrer, at Kommissionen hurtigt og nemt kan træffe
beslutninger om støtte.
Det udelukkes ikke, at den europæiske stabilitetsmekanisme eller dens retlige efterfølger en
gang i fremtiden på egen hånd vil kunne beslutte at yde støtte parallelt med det instrument,
der oprettes med denne forordning. I dette tilfælde vil Kommissionen bestræbe sig på at sikre,
at denne støtte ydes på en måde, der er i overensstemmelse med den foreslåede forordning,
For at give mulighed for et sådant potentielt parallelt samspil mellem en eventuel fremtidig
ESM-bistand og dette instrument, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter på nogle begrænsede områder. Forslaget indeholder navnlig en
bestemmelse om vedtagelsen af en delegeret retsakt til at regulere udvekslingen af
oplysninger om vigtige spørgsmål i forbindelse med lån inden for rammerne af ordningen.
Der indføres også en mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere
eller ændre den foreslåede forordning ved at fastsætte regler om komplementaritet mellem
ESM-bistand og EISF-støttebeløb, der er fastsættes på basis af det foreslåede instrument, samt
give mulighed for at yde rentetilskud til renteomkostninger i forbindelse med ESM-bistand.
Det er også vigtigt at minde om, at EISF-instrumentet, som oprettes med den foreslåede
forordning, skal ses som et første skridt i retning af en senere udvikling af en frivillig
forsikringsordning, som kan bidrage til makroøkonomisk stabilisering. Sidstnævnte ordning
vil bygge på frivillige bidrag fra medlemsstaterne i euroområdet og kunne have en
udlånskapacitet. Der vil hvert femte år efter ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning
skulle foretages en evaluering heraf for at afdække og løse eventuelle problemer.
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i
overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017
fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og
Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
EISF-instrumentet i den foreslåede forordning er i overensstemmelse med andre instrumenter
under samhørighedspolitikken. Instrumentet komplementerer programmer, der støttes af
Unionen under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som i de seneste år har tegnet sig for mere
end halvdelen af de samlede offentlige investeringer, og som har ydet et solidt bidrag til, at
regioner og lande i hele EU har kunnet nå op på niveau såvel økonomisk som socialt. Det
bemærkes i den forbindelse, at der også er skabt bedre forbindelse mellem prioriteterne under
det europæiske semester og de programmer, der støttes af Unionen under Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den
Europæisk Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
DA 5 DA
Landdistrikterne, ved at indføre forhåndsbetingelser og makroøkonomiske betingelser i
forordningen om fælles bestemmelser7
. Der gælder lignende betingelser for støtteberettigelse
under EISF-instrumentet. Derudover komplementerer EISF-instrumentet andre EU-
instrumenter, som specifikt kan hjælpe med at afbøde økonomiske chok på nationalt eller
lokalt plan, f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som yder finansiel bistand til
medlemsstater/regioner, der rammes af større katastrofer, eller den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen, som yder støtte til personer, der mister deres job som følge af
store strukturelle ændringer i handelsmønstrene på verdensplan eller som følge af en global
økonomisk eller finansiel krise.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Instrumentet i den foreslåede forordning er i overensstemmelse med reglerne om samordning
af den økonomiske politik, herunder stabilitets- og vækstpagten. Støtteberettigelse under
EISF-instrumentet er betinget af overholdelsen af vedtagne afgørelser og henstillinger inden
for rammerne for finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning. Det europæiske semester
er det primære redskab til samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker på EU-
plan, hvor medlemsstaterne drøfter deres økonomiske, sociale og budgetmæssige prioriteter,
og der på bestemte tidspunktet i løbet af året gøres status over fremskridt. Stabilitets- og
vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer bidrager inden for
rammerne af det europæiske semester til at sikre sunde offentlige finanser og forebygge
risikoen for ubalancer. Gennem en optimal udnyttelse af den fleksibilitet, der er indbygget i
de gældende regler i stabilitets- og vækstpagten, er forbindelsen mellem investeringer,
strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed desuden blevet styrket, samtidig med at der
tages bedre hensyn til de økonomiske konjunkturer i medlemsstaterne.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. For at kunne benytte denne artikel skal tre betingelser være opfyldt.
For det første skal særlige aktioner bidrage til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed. Den foreslåede forordning fastlægger en enkel ramme for ydelse af finansiel
bistand til medlemsstater i euroområdet og medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i
vekselkursmekanismen (ERM II), til støtte for kvalificerede offentlige investeringer i form af
lån og rentetilskud med henblik på at afbøde et stort asymmetrisk chok og styrke
samhørigheden. Instrumentet er et supplerende værktøj, som hjælper de modtagende
medlemsstater med at opretholde vækstfremmende offentlige investeringer i tilfælde af
makroøkonomisk ustabilitet. Dette bidrager på sin side til at lette den økonomiske tilpasning i
den/de berørte medlemsstat(er) i euroområdet og til at hjælpe dem med at vende tilbage til en
holdbar vækstkurs i stedet for at forværre og forlænge den tilbagegang, der indvirker negativt
på deres økonomiske og sociale samhørighed. Instrumentet bør aktiveres i tilfælde af et stort
asymmetrisk chok i en medlemsstat, eller adskillige medlemsstater, når andre mekanismer og
nationale politikker viser deres klare begrænsninger, og det bør være underlagt strenge
kriterier, som tager udgangspunkt i Unionens rammer for finanspolitisk og makroøkonomisk
overvågning. For at have en reel nyttevirkning skal den støtte, der ydes under instrumentet,
desuden kanaliseres over i kvalificerede offentlige investeringer til støtte for de områder, der
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013.
DA 6 DA
er omfattet af ESI-fondene. Ved at anvende instrumentet til at afbøde et stort asymmetrisk
chok ved at bidrage til at opretholde niveauet for offentlige investeringer styrkes den
økonomiske og sociale samhørighed.
For det andet skal det være nødvendigt med en aktion uden for strukturfondene. Hverken
strukturfondene eller noget andet specifikt instrument kan bidrage til makroøkonomisk
stabilisering i tilfælde af et stort asymmetrisk chok ved at opretholde niveauet for offentlige
investeringer i medlemsstaterne. Behovet for et sådant instrument bygger på faktuelle
elementer, fordi strukturreformer, automatiske finanspolitiske stabilisatorer, diskretionære
finanspolitiske foranstaltninger eller den fælles pengepolitik i eurosystemet ikke fuldt ud kan
dæmpe store makroøkonomiske chok.
For det tredje berører dette forslag ikke foranstaltninger, der træffes som led i Unionens
øvrige politikker. Navnlig bygger retten til at modtage støtte under instrumentet udtrykkeligt
på en forudsætning om overholdelse af vedtagne afgørelser og henstillinger inden for
rammerne for finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning, jf. kapitel 3, afsnit VIII, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
En foranstaltning, der vedtages efter artikel 175, stk. 3, i TEUF, med henblik på at styrke den
økonomiske, sociale og territoriale samhørighed kan udformes således, at kun en mindre
gruppe af medlemsstater opfylder de nødvendige betingelser for støtteberettigelse, forudsat at
begrænsningen er objektivt begrundet. Fremme af økonomisk, social og territorial
samhørighed og oprettelsen af en økonomisk og monetær union er begge centrale
målsætninger, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Valutaunionen er i sin
nuværende udformning ikke udstyret til at afbøde store asymmetriske chok ved hjælp af en
mekanisme til effektivt at sikre opretholdelsen af medlemsstatens niveau af offentlige
investeringer. Eftersom medlemsstaterne i euroområdet ikke har mulighed for at justere deres
pengepolitik eller vekselkurser på nationalt plan, råder de kun over begrænsede midler til at
håndtere asymmetriske chok, og enhver reaktion på et sådant chok kan således kun ske via de
tilbageværende instrumenter inden for rammerne af den nationale økonomiske politik, dvs.
strukturreformer og finanspolitik, samt i endnu højere grad gennem den fælles pengepolitik.
Skønt medlemsstaterne uden for euroområdet fortsat selv har ansvaret for deres penge- og
valutakurspolitik, er de lande, der vil indføre euroen inden for en overskuelig fremtid og
deltager i valutakursmekanismen (ERM II), som følge af deres forpligtelser vedrørende
oprettelsen af den økonomiske og monetære union de facto allerede bundet i deres valutakurs-
og pengepolitik.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Økonomisk stabilitet i Den Økonomiske og Monetære Union og de medlemsstater, som
anvender euroen, har en EU-dimension. Medlemsstaterne i euroområdet er stærkt økonomisk
forbundne med hinanden. Det skal undgås, at økonomiske chok og alvorlige økonomiske
tilbageslag resulterer i endnu værre og mere omfattende stresssituationer, som indvirker
negativt på den økonomiske og sociale samhørighed. Som følge af den økonomiske og
monetære unions udformning, dvs. en fælles centraliseret pengepolitik, men en decentraliseret
finanspolitik på nationalt plan, er medlemsstaterne i euroområdet ikke i stand til at absorbere
store asymmetriske chok på egen hånd. Det er nødvendigt at tilvejebringe flere redskaber til at
håndtere de situationer, hvor den økonomiske og monetære union står over for kritiske
problemer på grund af store økonomiske forstyrrelser i de enkelte medlemsstater. Skønt
medlemsstaterne uden for euroområdet fortsat selv har ansvaret for deres penge- og
valutakurspolitik, er de lande, der vil indføre euroen inden for en overskuelig fremtid og
deltager i valutakursmekanismen (ERM II), som følge af deres forpligtelser vedrørende
DA 7 DA
oprettelsen af den økonomiske og monetære union de facto også allerede bundet i deres
valutakurs- og pengepolitik. Den finansielle og efterfølgende økonomiske krise i euroområdet
afslørede de store begrænsninger ved de automatiske finanspolitiske stabilisatorer og
diskretionære finanspolitiske foranstaltninger på nationalt plan, selv i medlemsstater med en
lav offentlig gæld og umiddelbart sunde offentlige finanser. Finanspolitikken fulgte et
procyklisk mønster, som skadede kvaliteten af de offentlige finanser og især af de offentlige
investeringer. Hele hændelsesforløbet viser også, at der kan blive lagt for stor vægt på den
fælles pengepolitik med henblik på at sikre stabilisering i voldsomme økonomiske situationer.
Disse erfaringer understreger behovet for at oprette et fælles EU-instrument, som kan
absorbere chok og således forhindre, at der opstår endnu større forskelle mellem de
makroøkonomiske resultater i såvel medlemsstaterne i euroområdet som dem uden for, der
deltager i vekselkursmekanismen (ERM II), til skade for den økonomiske og sociale
samhørighed.
Målet for den foreslåede forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
på egen hånd, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan, jf. artikel
5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
• Proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er at støtte offentlige investeringer med henblik på at styrke
samhørigheden i medlemsstater, som er ramt af et stort asymmetrisk chok. Det fastsætter
strømlinede regler for ydelse af finansiel bistand i form af lån og rentetilskud. Instrumentet
skal supplere de eksisterende EU-instrumenter til finansiering af jobs, vækst og investeringer,
de nationale finanspolitikker samt den finansielle bistand til håndtering af krisetider, der ydes
under f.eks. EFSM og ESM.
Beslutningsproceduren giver Kommissionen mulighed for hurtigt og nemt at mobilisere og
udbetale støtte efter opfyldelsen af nogle klart definerede kriterier for støtteberettigelse og
aktivering samt ud fra et kriterie for bestemmelse af, hvilke offentlige investeringer der bør
ydes støtte til.
Samtidig går forslaget ikke videre, end hvad der nødvendigt for at nå målet om at håndtere et
stort asymmetrisk chok ved at støtte offentlige investeringer. Al støtte ydet under det
foreslåede instrument er underlagt strenge støtteberettigelseskriterier, som bygger på
overholdelsen af vedtagne afgørelser og henstillinger inden for Unionens rammer for
finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning, samt klart definerede aktiveringskriterier,
som bygger på to udløsende faktorer relateret til arbejdsløshed. En støttemodtagende
medlemsstat er desuden forpligtet til at bruge støtten på kvalificerede offentlige investeringer
til støtte for de politiske målsætninger i forordningen om fælles bestemmelser. Der vil blive
indført en kontrol- og korrektionsmekanisme. Lånenes og rentetilskuddenes størrelse
fastsættes på basis af en formel, der tager hensyn til det maksimale niveau for kvalificerede
offentlige investeringer, der kan ydes støtte til, og alvoren af det asymmetriske chok. For at
sikre, at så mange medlemsstater som muligt kan få mulighed for at modtage støtte under
instrumentet, fastsættes der desuden et loft, som vil være en funktion af de tilbageværende
disponible midler på EU-budgettet. Rentetilskuddene dækker de renteomkostninger, som
medlemsstaterne pådrager sig i forbindelse med lånene under instrumentet. Endelig indføres
der med henblik på at øge effekten af de offentlige investeringer og af den potentielle støtte
under instrumentet en procedure til at forbedre kvaliteten af medlemsstaternes
forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer.
DA 8 DA
• Valg af retsakt
Denne retsakt tager form af en forordning, idet den opretter et nyt instrument, som skal
bidrage til makroøkonomisk stabilisering, den skal være bindende i sin helhed og finde
direkte anvendelse i alle medlemsstater.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Ekspertbistand
Analysen af den foreslåede mekanisme bygger primært på intern ekspertise. For at undersøge
stabiliseringsfunktionens eller forsikringsmekanismens potentielle virkning er der foretaget
simuleringer på basis af historiske data (1985-2017). Denne fremgangsmåde stemmer overens
med standarderne i litteraturen om emnet (Carnot m.fl. 2017, Arnold m.fl. 2018, Claveres og
Stráský 2018). Stabiliseringsfunktionens og forsikringsmekanismens stabiliserende virkning
undersøges ved hjælp af simuleringer af en makroøkonomisk model (QUEST, som er udviklet
af Kommissionen og ofte anvendes til vurdering af virkningerne af politiske reformer).
Resultaterne stemmer overens med en lignende undersøgelse foretaget af IMF (Arnold m.fl.,
2018). Der er også generelt taget hensyn til relevant økonomisk og politisk litteratur om
rationalet bag en stabiliseringsfunktion. Spørgsmålet drøftes også på EU-plan.
• Konsekvensanalyse
Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse. Den 27. april 2018 afgav Udvalget for
Forskriftskontrol en positiv udtalelse med forbehold. [inclusion of hyperlink to opinion of RSB
necessary] De spørgsmål, der blev rejst af Udvalget for Forskriftskontrol, blev behandlet i den
reviderede version af konsekvensanalysen [inclusion of hyperlink to opinion of RSB
necessary]. Der blev givet en mere udførlig beskrivelse af den primære løsningsmulighed og
dens samspil med andre instrumenter, herunder af sammensætningen og
finansieringsordningerne. Samtidig er konklusionen om den foretrukne løsning blevet mere
detaljeret. Et særligt bilag til konsekvensanalysen indeholder nærmere detaljer om de
ændringer, der er foretaget efter udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol.
I konsekvensanalysen blev der foruden løsning 1, som er status quo, set på tre mulige
stabiliseringsfunktioner:
Løsning 2 består i en låntagnings- og udlånsordning, som fokuserer på offentlige
investeringer. En central aktør, dvs. Den Europæiske Union, vil yde lån sammen med
begrænsede tilskud til medlemsstater, der er ramt af store chok, med henblik på at holde gang
i den offentlige investeringsaktivitet. Det svarer stort set til Kommissionens forslag om en
europæisk investeringsstabiliseringsfunktion.
Løsning 3 består i en forsikringsmekanisme. Regelmæssige bidrag, især i normale og gode
økonomiske tider, eller en egen indtægt vil blive samlet i en fond. Når en medlemsstat
rammes af et stort chok, vil den modtage støtte i form af udbetalinger/tilskud. Der vil
sandsynligvis være behov for en begrænset lånekapacitet for at sikre en pålidelig og
kontinuerlig drift.
Løsning 4 er en specifik budgetpost for euroområdet. Et fælles budget ville ikke primært sigte
mod økonomisk stabilisering, mens snarere mod levering af europæiske offentlige goder.
Alligevel ville en ordning med konjunkturbestemte indtægter (f.eks. selskabsskat) og
konjunkturudjævnende udgifter (f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse) bidrage til
makroøkonomisk stabilisering gennem automatiske stabilisatorer på EU-niveau. Derudover
DA 9 DA
kunne man forestille sig nogle diskretionære elementer, som ville bidrage yderligere til
stabilisering.
En europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (løsning 2) ville understøtte målet om
samhørighed ved at yde finansieringsstøtte i tilfælde af et stort asymmetrisk chok i en
medlemsstat. Støtten ville gå til offentlige investeringer i prioriterede sektorer og være
underlagt økonomiske udløsnings- og adgangsbetingelser. Muligheden for at modtage støtte
vil skabe et stærkt incitament til at beskytte vigtige offentlige investeringer og dermed
opretholde et passende investeringsniveau, som er afgørende for fremtidig vækst i økonomien.
Ordningen ville således skabe nogle helt andre resultater, end dem man så i forbindelse med
den forgangne krise i nogle lande, hvor der blev skåret betydeligt i de offentlige investeringer.
Denne løsnings virkning på makroøkonomisk stabilisering begrænses af, at støtten tager form
af et lån. En medlemsstat, der rammes af et stort chok, ville stadig skulle foretage en afvejning
mellem at støtte den økonomiske aktivitet ved hjælp af gældsfinansiering eller at kontrollere
stigningen i den offentlige gæld. Problemet mindskes imidlertid ved, at medlemsstaten ville få
adgang til billigere finansiering end på markedet. Derudover kan ydelsen af EU-finansiering
have en stærk signaleffekt på markedsdeltagerne, der vil kunne fungere som katalysator og
forhindre, at medlemsstaten mister adgangen til markedet og skal underlægges et decideret
finansielt tilpasningsprogram. Denne løsning lever op til kravet om at forhindre permanente
overførsler, eftersom lån i deres natur udgør midlertidig støtte, og den berørte medlemsstat er
retligt forpligtet til at tilbagebetale det. Dette er en særlig vigtig betingelse. De forskellige
berørte parter har på nuværende tidspunkt stadig forskellige holdninger til nødvendigheden af
og den konkrete udformning af en stabiliseringsfunktion, særligt i lyset af betænkelighederne
vedrørende neutralitet på tværs af landene. Løsning 2 lader således til politisk set at være
mere gennemførlig, i hvert fald inden for den nærmeste fremtid.
En forsikringsmekanisme (løsning 3) ville give mulighed for betydelige udbetalinger, hvis en
medlemsstat rammes af et stort asymmetrisk chok, på særlige økonomiske udløsnings- og
adgangsbetingelser. Disse "forsikringsudbetalinger" ville betydeligt mindske det kortsigtede
problem med den afvejning, som den berørte medlemsstat skal foretage mellem at støtte den
økonomiske aktivitet og kontrollere stigninger i gæld og underskud. Udbetalingerne ville
således komplementere de nationale automatiske stabilisatorer i ugunstige omstændigheder.
De ville gøre det lettere at føre en mere konjunkturudjævnende finanspolitik gennem hele
konjunkturforløbet, hvilket også vil understøtte kvaliteten af de nationale offentlige finanser
og forhindre op- og nedgange i offentlige investeringer. Afhængigt af parametiseringen kan
denne løsning virke stærkt stabiliserende på efterspørgslen, selv hvis udbetalingerne kun
udgør et begrænset beløb. Løsning 3 er imidlertid forholdsvis vanskelig at forene med målet
om neutralitet på tværs af landene, da nogle medlemsstater oftere ville kunne modtage
udbetalinger end andre, f.eks. fordi deres økonomier er kendetegnet ved større udsving. Det
kunne være relevant at forbedre nogle elementer af udformningen for at opnå større neutralitet
mellem landene, f.eks. højere bidrag i gode tider (hvilket vil sikre, at de volatile økonomier
bidrager mere, og at der hurtigere oparbejdes buffere) samt en form for erfaringsrating (hvor
bidragene justeres efter tidligere anvendelser). Denne løsning lader imidlertid til på
nuværende tidspunkt at modtage en blandet støtte fra de interesserede parter, eftersom nogle
anser den for at indebære for mange risici og for at gå ud over, hvad der er en rimelig reaktion
på de kommende udfordringer.
Et budget for euroområdet (løsning 4) ville kunne bidrage til stabilisering af store chok
gennem automatiske udsving i indtægter og/eller udgifter på budgettet over
konjunkturforløbet. Effektiviteten af en sådan løsning afhænger af, hvor konjunkturfølsom
budgettets sammensætning er, og af dets størrelse. Løsning 4 ville have langt bredere
DA 10 DA
implikationer end blot at fungere som stabiliseringsfunktion, eftersom et fuldgyldigt budget
indebærer, at tildelingsbeføjelserne på indtægts- og udgiftssiden overgår fra nationalt til
EU-niveau, i forlængelse af det nuværende EU-budget. Oprettelsen af et sådant budget vil
derfor kræve stærk politisk vilje og konsensus. Det vil kræve yderligere overvejelser og
drøftelser for at vurdere indholdet og øge den politiske accept heraf.
Det skal bemærkes, at den ene løsningmodel ikke nødvendigvis udelukker den anden, og at de
alle kan kombineres. På nuværende tidspunkt er en europæisk
investeringsstabiliseringsfunktion (løsning 2) den foretrukne løsning. Den vil yde et
væsentligt bidrag til de mål, der er beskrevet i afsnit 4 i konsekvensanalyserapporten.
Kommissionen har derfor bibeholdt den i dette forslag. En forsikringsmekanisme (løsning 3)
kan have betydelige stabiliserende egenskaber, og den kan leve op til princippet om
landeneutralitet, hvis den er veludformet, men det kræver yderligere overvejelser og drøftelser
for at vurdere dens anvendelighed og øge den politiske accept heraf. En forsikringsmekanisme
ville betydeligt styrke den økonomiske og monetære unions arkitektur og således have stor
værdi. Skønt Kommissionen på nuværende stadie ikke fremsætter et officielt forslag, bør der
ses nærmere på muligheden for at oprette en forsikringsmekanisme som stabiliseringsfunktion
som led i en større pakke til at supplere løsning 2. En sådan pakke vil udgøre et
sammenhængende hele, der kan have en betydelig stabiliserende virkning. Løsning 4 kan
have visse stabiliserende egenskaber, som i vid udstrækning vil afhænge af størrelsen og
sammensætningen heraf, men det kræver yderligere overvejelser og drøftelser for at vurdere
dets indhold og øge den politiske accept heraf.
Investeringsstabiliseringsfunktionen (løsning 2) og forsikringsmekanismen (løsning 3) vil
primært have en makroøkonomisk effekt, svarende til hvad der er redegjort for ovenfor.
Derudover vil løsning 2, investeringsstabiliseringsinstrumentet, forbedre de offentlige
finansers sammensætning ved at beskytte den offentlige investeringsaktivitet. Den indgår
dermed delvist i dimensionen opretholdelse/opgradering af færdigheder og vil således have
visse samfundsmæssige fordele. Løsning 3, forsikringsmekanismen, vil have relativt indirekte
miljømæssige og sociale virkninger, som er vanskelige at vurdere. Løsning 4, et budget for
euroområdet, vil sandsynligvis have positive miljømæssige og sociale virkninger, men
definitionen af denne løsning er ikke detaljeret nok til at foretage en mere udførlig analyse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kan have budgetmæssige konsekvenser. De lån, som Kommissionen vil yde
medlemsstaterne under det foreslåede instrument, vil være en funktion af et fast loft på
30 mia. EUR. Lån udgør eventualforpligtelser for EU-budgettet, i tilfælde af at en
medlemsstat misligholder en tilbagebetaling i forbindelse med ordningen.
Rentetilskuddet vil blive finansieret af en Fond for Stabiliseringsstøtte, som tilføres midler
gennem årlige nationale bidrag baseret på den andel af de monetære indtægter fra
eurosystemet, der tildeles hver national centralbank i medlemsstaterne i euroområdet. Samme
benchmark vil blive anvendt for medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i
vekselkursmekanismen (ERM II). De nationale bidrag vil således udgøre eksterne
formålsbestemte indtægter og vil ikke påvirke EU-budgettet.
DA 11 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Retsakten indeholder bestemmelser om, at der hvert femte år skal foretages rapportering og
udarbejdes en evaluering af dens anvendelse. Kommissionen bør med henblik herpå
fremlægge en evalueringsrapport med en vurdering af bl.a. forordningens effektivitet samt
dens bidrag til, at medlemsstaterne fører økonomiske politikker, som styrker samhørigheden i
Unionen, opfyldelsen af Unionens strategi for vækst og beskæftigelse samt til offentlige
investeringer i de medlemsstater i euroområdet, som modtager støtte i henhold til
forordningen. Rapporten skal desuden indeholde en undersøgelse af hensigtsmæssigheden i at
udvikle en forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering. Hvis det anses for
nødvendigt, ledsages rapporten af forslag til ændringer af forordningen. Rapporten
fremlægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen.
Evalueringerne foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 20168
, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende
lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag.
Evalueringerne skal vurdere programmets konkrete virkning med udgangspunkt i
indikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvilken grad programmet kan anses for relevant,
effektivt, virkningsfuldt og for at skabe tilstrækkelig EU-merværdi og sammenhæng med
andre EU-politikker. Der vil blive set på erfaringerne med initiativet med henblik på at
afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre
foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal
udnyttelse/virkning.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Del I i den foreslåede forordning (artikel 1 og 2) indeholder bestemmelser om oprettelse af
den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som et instrument til ydelse af
finansiel bistand efter artikel 220 i den reviderede finansforordning til støtte for offentlige
investeringer til medlemsstater, som er ramt af et stort asymmetrisk chok, med henblik på at
opfylde målet om at styrke samordningen. Det fastsættes også, hvordan denne bistand skal
tage sig ud, nemlig i form af lån og rentetilskud. I denne del understreges det desuden, at
forordningen bør gælde for medlemsstaterne i euroområdet samt medlemsstater uden for
euroområdet, der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II). Endelig indeholder den de
vigtigste definitioner, som anvendes gennem hele retsakten.
Del II i den foreslåede forordning (artikel 3-5) indeholder de kriterier, som en medlemsstat
skal opfylde for at modtage støtte under EISF. Der bør skelnes mellem to sæt kriterier:
For det første indeholder den foreslåede forordning kriterier for støtteberettigelse, som tager
udgangspunkt i overholdelsen af vedtagne afgørelse og henstillinger inden for Unionens
finanspolitiske rammer, jf. artikel 126, stk. 8 og 12, i TEUF og forordning (EF) nr. 1466/97,
samt inden for rammerne for makroøkonomisk overvågning, jf. forordning (EU) nr.
1176/2011. Det bør også fastsættes, at en medlemsstat i euroområdet, der er underlagt et
makroøkonomisk tilpasningsprogram, ikke kan modtage støtte under nærværende forordning,
men at eventuelle finansieringsbehov til støtte for offentlige investeringer vil blive dækket
som led i programmet. Det samme system påtænkes for medlemsstater uden for euroområdet,
8
Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.)
DA 12 DA
som er omfattet af nærværende forordning, men modtager betalingsbalancestøtte. Endelig,
forudsat at medlemsstaterne indgår en mellemstatslig aftale om finansiering af rentetilskuddet,
bør indbetalingen af bidrag udgøre et støtteberettigelseskriterie for, at en medlemsstat kan
modtage støtte i form af et rentetilskud som led i ordningen.
For det andet bør der fastsættes aktiveringskriterier for at sikre en hurtig og effektiv aktivering
af EISF-støtten. En sådan aktivering bør bero på en dobbeltsidet udløser, som tager
udgangspunkt i både den nationale arbejdsløshedsprocent i forhold til det historiske
gennemsnit og ændringen i arbejdsløsheden inden for det seneste år i forhold til en bestemt
tærskel. Valget af et aktiveringskriterie, der er baseret på arbejdsløshedsprocenter, skyldes, at
arbejdsløsheden er en glimrende indikatorer for konjunkturudviklingen, og at et choks
indvirkning på de offentlige finanser ofte først viser sig senere i vækstforløbet og faktisk mere
eller mindre modsvarer arbejdsløshedsudviklingen. Den forsinkelse, der afspejles i
anvendelsen af arbejdsløshedsprocenten, vil samtidig ikke undergrave instrumentets
stabiliseringsegenskaber, fordi medlemsstaterne i første omgang vil skulle ty til deres egne
automatiske stabilisatorer og interne politikker. Samtidig vil valget af en dobbeltsidet udløser
med større sikkerhed garantere, at den berørte medlemsstat er ramt af et stort asymmetrisk
chok med et midlertidigt og landespecifikt element. Den dobbeltsidede udløser vil desuden
give mulighed for at målrette støtten på perioder med betydelige økonomiske tilbageslag. Den
dobbeltsidede udløser vil sørge for, at støtten målrettes situationer, hvor arbejdsløsheden
stiger.
Denne del pålægger også medlemsstater, som modtager støtte under den foreslåede
forordning, en pligt til at investere støtten i kvalificerede offentlige investeringer, dvs.
offentlige faste bruttoinvesteringer til støtte for de politiske målsætninger, der er identificeret i
forordningen om fælles bestemmelser, og sociale investeringer (uddannelse), samt at
opretholde det generelle niveau for offentlige investeringer i forhold til gennemsnitsniveauet
for offentlige investeringer over de seneste fem år. Hvad angår det andet element bør
Kommissionen have visse skønsbeføjelser til i forbindelse med sin vurdering at tage hensyn
til situationer, hvor de offentlige investeringer går i en forkert og ikke bæredygtig retning i en
medlemsstat. Der bør derfor indføres en korrektionsmekanisme for at undgå ikke-
kvalificerede udgifter og forhindre, at Unionen ender med at stå med ansvaret for
ikkeberettigede lån. Dette forekommer nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle
interesser. Hvis en medlemsstat ikke overholder dette kriterie, bør Kommissionen kunne
anmode om fuld eller delvis tilbagebetaling af lånet og beslutte, at der ved tilbagebetalingen
ikke kan ydes et rentetilskud. Resultatet af denne kontrol bør desuden offentliggøres.
Del III i den foreslåede forordning (artikel 6-8) indeholder proceduren for hurtig ydelse af
EISF-støtte. Ved modtagelsen af en anmodning bør Kommissionen undersøge, at kriterierne
for støtteberettigelse og aktivering er opfyldt, og fastsætte vilkårene for støtten, som ydes i
form af et lån. Spørgsmål vedrørende lånets størrelse, gennemsnitlige løbetid, prissætning og
rådighedsperiode bør fastslås. Den modtagende medlemsstat bør også have ret til et
rentetilskud ved tilbagebetaling af lånet, eller når de påløbne renter forfalder. I denne del
fastsættes desuden de former, som EISF-støtten kan antage.
Del IV i den foreslåede forordning (artikel 7-10) fastlægger for det første
finansieringsrammen for instrumentet. Med hensyn til lånene bør Kommissionen kunne
optage lån på finansmarkederne med henblik på at videreudlåne midlerne til den berørte
medlemsstat. Sådanne lån bør være omfattet af et fast loft på 30 mia. EUR. Hvad angår
rentetilskuddene bør de tjene til at dække de renteomkostninger, som medlemsstaterne
pådrager sig i forbindelse med lånet. Kommissionen bør kunne anvende Fonden for
Stabiliseringsstøtte til at finansiere disse. Denne del fastsætter desuden de formler, som
DA 13 DA
Kommissionen bør anvende til at fastsætte størrelsen af lånet og rentetilskuddet under
EISF-instrumentet.
Hvad angår instrumentets lånekomponent bør der skelnes mellem den formel, der anvendes til
at fastsætte det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer (Is), der kan ydes
støtte til, og den formel, der anvendes til at beregne størrelsen af støtten (S) i form af et lån.
Formlerne indvirker på hinanden. Det maksimale niveau for kvalificerede offentlige
investeringer (Is), der kan støttes via et EISF, bør fastsættes automatisk på basis af en formel,
der tager højde for andelen af kvalificerede offentlige investeringer i forhold til BNP i EU
over en periode på fem år forud for en medlemsstats anmodning, og denne medlemsstats BNP
i samme periode. Dette maksimale beløb bør desuden justeres efter de disponible midler, dvs.
det i forordningen fastsatte loft. Lånets maksimale størrelse ligeledes også fastsættes
automatisk på basis af en formel, der tager hensyn til det maksimale niveau for kvalificerede
offentlige investeringer, der kan ydes støtte til, og alvoren af det store asymmetriske chok.
Lånet bør desuden justeres afhængigt af chokkets alvor. Lånets størrelse kan hæves op til det
maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer (Is), hvis det asymmetriske chok
er særligt alvorligt. Stigningen i den kvartalsvise nationale arbejdsløshed vil fungere som
indikator i den forbindelse. Endelig bør lånet være begrænset til 30 procent af de resterede
disponible midler under det loft, der er fastsat for kalibrering af lån i forhold til disponible
midler på EU-budgettet, for at sikre, at så mange medlemsstater som muligt kan kvalificere
sig til støtte under instrumentet.
Størrelsen af rentetilskuddet bør fastsættes automatisk som en fast procentdel af de
renteomkostninger, som medlemsstaten pådrager sig i forbindelse med lånet under
instrumentet.
Endelig indeholder denne del af den foreslåede forordning bestemmelser om en potentiel
involvering af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) eller dens retlige efterfølger, i
tilfælde af at denne en gang i fremtiden skulle beslutte også at yde finansiel bistand til støtte
for offentlige investeringer med henblik på makroøkonomisk stabilisering. Kommissionen bør
derfor bestræbe sig på at sikre, at denne bistand tildeles på betingelser svarende til dem, der
gælder under nærværende forordning. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at supplere den foreslåede forordning for så vidt angår
udveksling af oplysninger om de forskellige elementer vedrørende lånet og regler for
fastsættelse af komplementariteten mellem ESM-bistand og støtten under dette instrument
beregnet på basis af formlerne for fastsættelse af lånet og rentetilskuddet.
Del V i den foreslåede forordning (artikel 11-16) fastsætter procedurerne for udbetaling og
gennemførelse af lånestøtten under dette instrument. Den indeholder nærmere bestemt regler
for udbetaling, låntagnings- og udlånstransaktioner, omkostninger og administration af lånet.
Endelig indeholder den bestemmelser om kontrol.
Del VI i den foreslåede forordning (artikel 17-19) indeholder bestemmelser om oprettelse af
Fonden for Stabiliseringsstøtte (fonden) og dens anvendelse. Fonden bør tilføres midler
gennem bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med en mellemstatslig aftale, der
fastsætter metoden for beregning af bidragene og reglerne vedrørende deres overførsel. For
medlemsstaterne i euroområdet bør de nationale bidrag udgøre en andel af de montære
indtægter, der tildeles centralbankerne i medlemsstaterne i euroområdet. ECB bør med
henblik på beregningen af dette beløb senest den 30. april hvert år meddele Kommissionen
størrelsen af hver national centralbanks monetære indtægter. For medlemsstater uden for
euroområdet, som er omfattet af denne retsakt, bør en monetær indtægt fra eurosystemet
fungere som beregningsgrundlag for deres nationale bidrag. Der bør anvendes en særlig
DA 14 DA
fordelingsnøgle. Forudsat at der indgås en sådan mellemstatslig aftale, bør muligheden for at
modtage et rentetilskud være betinget af, at medlemsstaten har indbetalt sit årlige bidrag.
Fonden bør alene anvendes til udbetaling af rentetilskuddet. Ydelsen af et sådant tilskud bør
være betinget af, at der findes disponible midler i fonden, og der bør indføres et system for
udsættelse af betalinger for de tilfælde, hvor midlerne er utilstrækkelige. Kommissionen bør
forvalte fonden med udgangspunkt i en forsigtig og sikker investeringsstrategi.
Del VII i den foreslåede forordning (artikel 20) indeholder bestemmelser om, at
Kommissionens skal foretage en vurdering af kvaliteten af medlemsstaternes
forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer. Denne vurdering bør fungere
som en ledsageforanstaltning med henblik på at øge indvirkningen af de offentlige
investeringer og EISF-støtten. Den nærmere metode herfor findes i bilaget til den foreslåede
forordning og bygger på gældende praksis i IMF og OECD.
Del VIII i den foreslåede forordning (artikel 21-23) indeholder regler for udøvelse af
delegerede beføjelser, rapportering og evaluering samt ikrafttrædelse af den foreslåede
forordning. I forbindelse med den regelmæssige rapportering bør Kommissionen bl.a.
undersøge hensigtsmæssigheden af at udvikle en forsikringsmekanisme til makroøkonomisk
stabilisering og se på, hvorvidt sociale investeringer i uddannelse bør medtages i definitionen
af kvalificerede offentlige investeringer, så snart der foreligger pålidelige data.
DA 15 DA
2018/0212 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank9
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg10
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget11
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed og oprettelse af en
økonomisk og monetær union er centrale målsætninger i henhold til traktaterne.
(2) Øget økonomisk samhørighed mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta,
vil bidrage til en stabil monetær union og en harmonisk udvikling af Unionen som
helhed.
(3) Medlemsstaterne bør føre deres økonomiske politik og samordne denne med henblik
på at nå målene om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
(4) Den finanskrise og økonomiske nedtur af hidtil uset karakter, der ramte verden og
euroområdet, har vist, at de tilgængelige instrumenter i euroområdet såsom den fælles
pengepolitik, automatiske finanspolitiske stabilisatorer og diskretionære
finanspolitiske foranstaltninger på nationalt plan ikke i tilstrækkelig grad kan
absorbere store asymmetriske chok.
(5) For at fremme makroøkonomisk tilpasning og afbøde følgerne af store asymmetriske
chok under den aktuelle institutionelle opsætning er de medlemsstater, der har euroen
som valuta, og andre medlemsstater, der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II),
nødt til i højere grad at ty til de tilbageværende instrumenter under den økonomiske
politik såsom automatiske finanspolitiske stabilisatorer og andre diskretionære
finanspolitiske foranstaltninger, hvilket vanskeliggør en samlet tilpasning.
Hændelsesforløbet under krisen i euroområdet tyder også på, at der med henblik på at
sikre makroøkonomisk stabilisering i alvorlige makroøkonomiske situationer lægges
meget stor vægt på den fælles pengepolitik.
9
EUT C af , s. .
10
EUT C af , s. .
11
EUT C af , s. .
DA 16 DA
(6) Finanskrisen skabte et procyklisk mønster for finanspolitikken, som har været skadelig
for kvaliteten af de offentlige finanser og især af de offentlige investeringer. Dette har
på sin side bidraget til store forskelle mellem de makroøkonomiske resultater i
medlemsstaterne, hvilket truer samhørigheden.
(7) Der er derfor behov for yderligere instrumenter til at forhindre, at store asymmetriske
chok i fremtiden resulterer i endnu værre og mere omfattende stresssituationer og
svækker samhørigheden.
(8) For at hjælpe de medlemsstater, der har euroen som valuta, med hurtigt at håndtere
hurtigt skiftende økonomiske omstændigheder og stabilisere deres økonomi ved at
opretholde niveauet for offentlige investeringer i tilfælde af store asymmetriske chok
bør der oprettes en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF).
(9) EISF bør ikke alene være til gavn for de medlemsstater, der har euroen som valuta,
men også for andre medlemsstater, der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II).
(10) EISF bør være et EU-instrument, der komplementerer nationale finanspolitikker. Det
understreges, at medlemsstaterne bør føre sunde finanspolitikker og opbygge
budgetbuffere i perioder med økonomisk velstand.
(11) På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse.
Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til
støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de
årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede
investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør
også sikre, at EU-finansieringen anvendes på en sammenhængende måde, så der
skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der modtages via de
programmer, som Union støtte gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,
EISF og InvestEU, hvis det er relevant.
(12) Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) eller dens retlige efterfølger kunne yde
yderligere bistand som supplement til støtten under EISF.
(13) Der bør ydes EISF-støtte, hvis en eller flere medlemsstater, der har euroen som valuta,
eller andre medlemsstater, der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II), rammes af
et stort asymmetrisk chok. Ændringer i arbejdsløshedssatserne er nært forbundet med
konjunkturudviklingen i disse medlemsstater. Kraftige stigninger i de nationale
arbejdsløshedsprocenter, som overgår det langsigtede gennemsnit, er en klar
indikation på et stort asymmetrisk chok i en given medlemsstat. Asymmetriske chok er
kendetegnet ved at påvirke en eller flere medlemsstater i langt højere grad end
gennemsnittet af medlemsstater.
(14) Aktiveringen af EISF-støtten bør derfor bero på en dobbeltsidet udløser, som tager
udgangspunkt i både niveauet for den nationale arbejdsløshed i forhold til det
historiske gennemsnit og ændringen i arbejdsløsheden i forhold til en bestemt tærskel.
(15) Den medlemsstat, der anmoder om EISF-støtte, bør opfylde strenge
støtteberettigelseskriterier, som bygger på overholdelsen af vedtagne afgørelser og
henstillinger inden for EU's rammer for finanspolitisk og økonomisk overvågning i en
periode på to år forud for anmodningen om EISF-støtte, for ikke at svække den
pågældende medlemsstats incitament til at føre en forsvarlig budgetpolitik.
DA 17 DA
(16) Medlemsstater, der har euroen som valuta, og som modtager finansiel bidstand fra
ESM, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) eller Den
Internationale Valutafond (IMF) og er underlagt et makroøkonomisk
tilpasningsprogram i henhold til artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 472/201312
, bør ikke kunne modtage støtte fra EISF, eftersom
deres finansieringsbehov, herunder til at opretholde offentlige investeringer, bliver
dækket af den ydede finansielle bistand.
(17) Medlemsstater med dispensation, som modtager betalingsbalancestøtte efter artikel 3,
stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 332/200213
, bør ikke kunne modtage støtte
fra EISF, eftersom deres finansieringsbehov, herunder til opretholdelse af offentlige
investeringer, bliver dækket via den mellemfristede finansieringsfacilitet.
(18) EISF-støtte bør tage form af lån til de berørte medlemsstater. Et sådant instrument vil
give dem den finansiering, de har brug for til fortsat at gennemføre offentlige
investeringer.
(19) I tillæg til lånene bør de berørte medlemsstater modtage rentetilskud til at dække de
renteomkostninger, de pådrager sig i forbindelse med disse lån, som en særlig form for
finansiel bistand i henhold til finansforordningens artikel 220. Et sådant rentetilskud
vil udgøre ekstra støtte, der ydes sideløbende med lånet til medlemsstater, som er ramt
af et asymmetrisk chok og står over for vanskelige finansieringsvilkår på
finansmarkederne.
(20) Med henblik på at kunne yde hurtig støtte via EISF bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at yde lån, når kriterierne for støtteberettigelse og for aktivering er
opfyldt, samt til at træffe beslutning om ydelse af rentetilskud.
(21) Medlemsstaterne bør investere den støtte, de modtager under EISF, i kvalificerede
offentlige investeringer og generelt opretholde et niveau for offentlige investeringer
svarende til det gennemsnitlige niveau over de seneste fem år for at sikre, at
forordningens mål opfyldes. I den forbindelse er hensigten, at medlemsstaterne
prioriterer opretholdelsen af kvalificerede investeringer i programmer, som støttes af
Unionen under Fonden for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne.
(22) Kommissionen bør med henblik herpå undersøge, om den berørte medlemsstat har
overholdt disse betingelser. I tilfælde af manglende overholdelse bør den berørte
medlemsstat tilbagebetale en del af eller hele lånet og bør ikke være berettiget til at
modtage et rentetilskud.
(23) Det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer, der kan støttes via et
EISF-lån til en medlemsstat, bør fastsættes automatisk på basis af en formel, der tager
højde for andelen af kvalificerede offentlige investeringer i forhold til
bruttonationalproduktet (BNP) i Unionen over en periode på fem år forud for den
berørte medlemsstats anmodning om lån og denne medlemsstats BNP i samme
periode. Det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer bør desuden
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om
skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har
eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af
27.5.2013, s. 1).
13
Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for
mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EUT L 53 af 23.2.2002, s. 1).
DA 18 DA
justeres ved hjælp af en justeringsfaktor (α) efter det fastsatte loft i Unionens budget.
Set i krisens bakspejl fastsættes denne faktor således, at al EISF-støtten kunne være
blevet ydet til de berørte medlemsstater, hvis mekanismen havde fandtes dengang.
(24) Størrelsen af EISF-lånet bør ligeledes fastsættes automatisk på basis af en formel, der
tager hensyn til først det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer,
der kan ydes støtte til under EISF, og dernæst alvoren af det store asymmetriske chok.
Den støtte, der fastsættes på basis af denne formel, bør også justeres efter chokkets
alvor ved hjælp af en faktor (β). Denne faktor fastsættes således, at der ved et chok,
der øger arbejdsløsheden med mere end 2,5 procentpoint, kan ydes den maksimale
støtte til den berørte medlemsstat. Et EISF-lån vil kunne hæves op til det maksimale
niveau for kvalificerede offentlige investeringer, hvis det asymmetriske chok er særligt
alvorligt som afspejlet i andre indikatorer for konjunkturforholdene i medlemsstaten
(f.eks. tillidsundersøgelser) og en dybdegående analyse af de makroøkonomiske
forhold (som navnlig foretaget i forbindelse med de makroøkonomiske prognoser og
det europæiske semester). Med henblik på at sikre, at så mange medlemsstater som
muligt kan kvalificere sig til støtte under EISF, bør lånet til en medlemsstat ikke
overstige 30 procent af de tilbageværende disponible midler under det loft, der er
fastsat for kalibrering af lån under EISF i forhold til de disponible midler på Unionens
budget.
(25) Størrelsen af EISF-rentetilskuddet bør fastsættes som en procentdel af de
renteomkostninger, som medlemsstaten pådrager sig i forbindelse med lånet ydet
under EISF.
(26) Der bør oprettes en Fond for Stabiliseringsstøtte til finansiering af rentetilskuddet.
Fonden for Stabiliseringsstøtte bør tilføres midler gennem nationale bidrag fra de
medlemsstater, der har euroen som valuta, og andre medlemsstater, der deltager i
vekselkursmekanismen (ERM II).
(27) Både fastsættelsen af størrelsen af de nationale bidrag til Fonden for
Stabiliseringsstøtte og overførslen heraf bør reguleres af en mellemstatslig aftale, der
indgås mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, og andre medlemsstater,
der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II). Denne aftale bør fastsætte, at de
nationale bidrag for alle medlemsstaternes vedkommende beregnes ud fra den andel af
de monetære indtægter fra eurosystemet, der tilfalder de nationale centralbanker i de
medlemsstater, der har euroen som valuta. For medlemsstater, der deltager i ERM II,
bør der indføres en særlig fordelingsnøgle til at beregne deres nationale bidrag.
Kommissionen bør bistå medlemsstaterne med beregningen af disse bidrag. Med
henblik herpå bør Den Europæiske Centralbank (ECB) meddele Kommissionen
størrelsen af de monetære indtægter, som de nationale centralbanker i eurosystemet
har ret til.
(28) Efter at denne mellemstatslige aftale er trådt i kraft, bør udbetalingen af rentetilskuddet
til den berørte medlemsstat være betinget af, at medlemsstaten årligt overfører sit
bidrag til Fonden for Stabiliseringsstøtte. Udbetalingen af rentetilskud bør være
betinget af, at der er tilstrækkelige midler til rådighed i Fonden for Stabiliseringsstøtte.
Udbetalingen af rentetilskud fra Fonden for Stabiliseringsstøtte udsættes, hvis
rentetilskuddet til en specifik medlemsstat overstiger 30 procent af de disponible
midler i Fonden for Stabiliseringsstøtte på det tidspunkt, hvor denne udbetaling
forfalder.
(29) Kommissionen bør være ansvarlig for at forvalte aktiverne i Fonden for
Stabiliseringsstøtte på en sikker og forsvarlig måde.
DA 19 DA
(30) Med henblik på at øge effekten af de offentlige investeringer og den potentielle
EISF-støtte bør kvaliteten af medlemsstaternes forvaltningssystemer og -procedurer
for offentlige investeringer sikres og eventuelt styrkes. Kommissionen bør
regelmæssigt foretage en undersøgelse i form af en rapport, der om nødvendigt kan
indeholde henstillinger til forbedring af kvaliteten af medlemsstaternes
forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer. En medlemsstat bør
kunne anmode Kommissionen om teknisk bistand. Sidstnævnte bør kunne gennemføre
tekniske besøg.
(31) For at fastlægge regler om involvering af ESM eller dens retlige efterfølger i ydelsen
af finansiel bistand sideløbende med Kommissionen til støtte for offentlige
investeringer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår udveksling af relevante oplysninger i forbindelse med
EISF-lån, konsekvenserne af ESM's involvering for beregning af størrelsen af
EISF-støtten og ydelsen af et rentetilskud fra Fonden for Stabiliseringsstøtte til
medlemsstaten for de omkostninger, den har pådraget sig i forbindelse med den
finansielle bistand fra ESM. Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter for så vidt angår fastsættelse af procentsatsen i formlen til
beregning af rentetilskuddet, detaljerede regler for administration af Fonden for
Stabiliseringsstøtte og de generelle principper og kriterier for fondens
investeringsstrategi. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning af 13. april 201614
. For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig
alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har
systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig
med forberedelse af delegerede retsakter.
(32) I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13.
april 2016 er det nødvendigt at evaluere denne forordning med henblik på navnlig at
undersøge dens virkningsfuldhed, dens bidrag til gennemførelsen af økonomiske
politikker i medlemsstaterne og af Unionens strategi for beskæftigelse og vækst og
med henblik på at afdække eventuelle yderligere tiltag, der bør træffes med henblik på
at oprette en forsikringsmekanisme, der kan bidrage til målet om makroøkonomisk
stabilisering. Dette vil foregå med udgangspunkt i de oplysninger, der indsamles ved
hjælp af kravene til specifik overvågning, samtidig med at overregulering og
administrative byrder undgås for navnlig medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt
omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om
lovgivningens praktiske virkninger.
(33) EISF bør anses som et første skridt i retning af en senere udvikling af en fuldt udviklet
forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering. For indeværende vil
EISF være baseret på ydelsen af lån og rentetilskud. Det udelukkes ikke, at ESM eller
dens retlige efterfølger med tiden vil kunne være involveret ved at yde finansiel
bistand til medlemsstater, der har euroen som valuta, og som befinder sig i ugunstige
økonomiske omstændigheder, til støtte for offentlige investeringer. Der kunne desuden
i fremtiden oprettes en frivillig forsikringsmekanisme med en udlånskapacitet, der
bygger på frivillige bidrag fra medlemsstaterne, og som vil fungere som et
14
EUT L 231 af 12.5.2016, s. 1.
DA 20 DA
virkningsfuldt instrument til at sikre makroøkonomisk stabilisering i tilfælde af
asymmetriske chok.
(34) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative
sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Rådets
forordning (EU) 2017/1939. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF)
nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan, jf. Rådets forordning
(EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der
skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder,
som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle
interesser og give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de
fornødne rettigheder og den fornødne adgang.
(35) Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet
med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen,
og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet
ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol
med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i
TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede
mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen
heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-
finansiering.
(36) Målet for denne forordning, nemlig at oprette en europæisk
investeringsstabiliseringsmekanisme til at absorbere store asymmetriske chok, som
risikerer at bringe den økonomiske og sociale samhørighed i fare, kan på grund af den
økonomiske og monetære unions udformning med en centraliseret pengepolitik, men
nationale finanspolitikker, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men
kan på grund af denne forordnings omfang bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
DA 21 DA
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning oprettes en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF).
2. EISF yder finansiel bistand i form af lån og rentetilskud til offentlige investeringer til en
medlemsstat, som er ramt af et stort asymmetrisk chok.
3. EISF-støtten stilles til rådighed for medlemsstater, der har euroen som valuta, og andre
medlemsstater, der deltager i den vekselkursmekanisme, der er omhandlet i artikel 140, stk. 1,
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "aftale": den mellemstatslige aftale, der indgås mellem alle de medlemsstater, der har
euroen som valuta, og andre medlemsstater, der deltager i vekselkursmekanismen (ERM II),
og som fastsætter bestemmelser om beregning og overførsel af deres finansielle bidrag til
Fonden for Stabiliseringsstøtte
2) "offentlige investeringer": offentlige faste bruttoinvesteringer som defineret i bilag A til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/201315
3) "kvalificerede offentlige investeringer": a) offentlige investeringer til støtte for politiske
målsætninger som defineret i forordning (EU) xx af xx [insert reference to new Common
Provisions Regulation]16
og b) alle udgifter inden for uddannelse som defineret i bilag A til
forordning (EU) nr. 549/2013, der ikke er omfattet af litra a)
4) "EISF-støtte": finansiel bistand fra Unionen, jf. finansforordningens artikel 220, i form af
lån og rentetilskud ydet inden for rammerne af EISF til støtte for kvalificerede offentlige
investeringer
5) "forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer": medlemsstaternes
interne procedurer for planlægning, tildeling og gennemførelse af offentlige investeringer
5) "Unionens strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst": de mål og fælles
målsætninger, der er retningsgivende for medlemsstaternes og Unionens indsats, som fastsat i
konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 17. juni 2010 i bilag I (Ny europæisk strategi for
beskæftigelse og vækst — Unionens overordnede mål), Rådets henstilling (EU) 2015/118417
af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske
Unions økonomiske politikker og Rådets afgørelse (EU) 2016/183818
samt eventuelle
revisioner af disse mål og fælles målsætninger.
DEL II
KRITERIER
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske
national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
16
[Insert correct reference to new version of Common Provisions Regulation]
17
EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27.
18
EUT L 280 af 18.10.2016, s. 30.
DA 22 DA
Artikel 3
Kriterier for støtteberettigelse
1. En medlemsstat kan modtage støtte fra EISF, forudsat at den ikke er genstand for:
a) en rådsafgørelse efter artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, som fastslår, at der ikke er truffet virkningsfulde
foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i de to år, der går forud
for anmodningen om EISF-støtte
b) en rådsafgørelse efter artikel 6, stk. 2, eller artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr.
1466/9719
, som fastslår, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger for at håndtere
den konstaterede væsentlige afvigelse i de to år, der går forud for anmodningen om
EISF-støtte
c) to på hinanden følgende henstillinger fra Rådet som led i den samme procedure for
ubalancer efter artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1176/201120
som følge af, at medlemsstaten har fremlagt en utilstrækkelig plan for
korrigerende foranstaltninger i de to år, der går forud for anmodningen om EISF-støtte
d) to på hinanden følgende afgørelser om manglende efterlevelse fra Rådet som led i den
samme procedure for ubalancer efter artikel 10, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1176/2011 som følge af, at medlemsstaten ikke har truffet de anbefalede
korrigerende foranstaltninger i de to år, der går forud for anmodningen om EISF-støtte
e) en rådsafgørelse om godkendelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, jf. artikel 7,
stk. 2, i forordning (EU) nr. 472/2013
f) en rådsafgørelse om ydelse af en mellemfristet finansieringsfacilitet, jf. artikel 3, stk. 2, litra
a), i Rådets forordning (EF) nr. 332/200221
.
2. Når aftalen er trådt i kraft, vil en medlemsstat alene kunne modtage et rentetilskud, hvis den
opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen.
Artikel 4
Kriterier for aktivering
1. En medlemsstat anses for at være ramt af et stort asymmetrisk chok, hvis følgende
aktiveringskriterier er opfyldt på samme tid:
a) den kvartalsvise nationale arbejdsløshedsprocent har oversteget den gennemsnitlige
arbejdsløshedsprocent i den berørte medlemsstat i en periode på 60 kvartaler forud for det
kvartal, hvor anmodningen fremsættes
b) den kvartalsvise nationale arbejdsløshedsprocent er steget mere end et procentpoint i
forhold til den observerede arbejdsløshedsprocent i samme kvartal det foregående år.
19
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse
og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).
21
Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (EUT L 53 af 23.2.2002, s. 1).
DA 23 DA
2. Med henblik på stk. 1 fastsættes arbejdsløshedsprocenten med henvisning til forordning
(EF) nr. 577/9822
.
Den vedrører nærmere bestemt arbejdsløsheden for den samlede befolkning, alle
aldersgrupper, i procent af den aktive befolkning.
3. Den kvartalsvise nationale arbejdsløshedsprocent, der anvendes med henblik på denne
artikels stk. 1 og artikel 8, stk. 1, litra c), sæsonjusteres.
Artikel 5
Støttede investeringer
1. En medlemsstat, som modtager EISF-støtte, skal i et givet år, hvori den modtager et
EISF-lån, gøre følgende:
a) investere et beløb i kvalificerede offentlige investeringer svarende til mindst størrelsen af
EISF-lånet
b) opretholde det samme niveau for offentlige investeringer i forhold til det gennemsnitlige
niveau for offentlige investeringer i de fem foregående år.
Kommissionen kan imidlertid i forbindelse med den afgørelse, der vedtages efter artikel 6,
stk. 2, konkludere, at et sådant niveau for offentlige investeringer ikke er bæredygtigt; i givet
fald fastslår den det niveau for offentlige investeringer, der skal opretholdes.
2. Året efter udbetalingen af EISF-lånet undersøger Kommissionen, hvorvidt den berørte
medlemsstat har opfyldt de betingelser, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen undersøger
navnlig, hvorvidt den berørte medlemsstat har opretholdt kvalificerede offentlige
investeringer i programmer, som støttes af Unionen under Fonden for Regionaludvikling,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Hvis Kommissionen efter at have hørt den berørte medlemsstat konkluderer, at betingelserne i
stk. 1 ikke er blevet opfyldt, vedtager den en afgørelse, hvori den:
a) anmoder om tidlig tilbagebetaling af hele eller en del af EFSI-lånet, alt efter
omstændighederne, og
b) beslutter, at den berørte medlemsstat ved tilbagebetalingen af EISF-lånet ikke har ret til at
modtage et rentetilskud.
Kommissionen vedtager hurtigst muligt denne afgørelse og offentliggør den.
DEL III
PROCEDURE FOR EISF-STØTTE OG STØTTENS FORM
Artikel 6
Procedure for ydelse af EISF-støtte
22
Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse
vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3).
DA 24 DA
1. Hvis en medlemsstat opfylder kriterierne for støtteberettigelse, jf. artikel 3, og er ramt af et
stort asymmetrisk chok, jf. artikel 4, kan den én gang om året anmode Kommissionen om
EISF-støtte. Medlemsstaten skal redegøre for sine behov for støtte.
Kommissionen behandler og besvarer anmodninger i den rækkefølge, den modtager dem. Den
handler uden unødig forsinkelse.
2. Kommissionen træffer afgørelse om vilkårene for EISF-støtten. Denne afgørelse skal
fastsætte størrelsen, den gennemsnitlige løbetid, prisformlen og rådighedsperioden for
EISF-lånet samt størrelsen af rentetilskuddet såvel som de øvrige nærmere regler, der er
nødvendige for gennemførelsen af støtten. Ved fastsættelse af vilkårene for EISF-støtten tager
Kommissionen hensyn til det beløb, der anses for bæredygtigt, jf. artikel [210, stk. 3] i
forordning (EU, Euratom) xx/xxx ("finansforordningen"), under loftet for egne indtægter for
betalingsbevillinger.
DEL IV
EISF-STØTTENS STØRRELSE
Artikel 7
Lånenes maksimale størrelse
Den samlede hovedstol for de lån, der kan ydes medlemsstaterne i henhold til denne
forordning, er begrænset til 30 mia. EUR.
Artikel 8
EISF-lånets størrelse
1. Med forbehold af stk. 3 fastsættes størrelsen af EISF-lånet ( i overensstemmelse med
følgende formel:
= × 𝐼𝑆 × ø ℎ MS − æ
฀฀฀฀฀฀฀฀ ฀฀ ฀ ≤ 𝐼𝑆
I denne formel forstås ved:
a) " " : 0,66
b) "𝐼 ": det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer, som EISF kan støtte i
den berørte medlemsstat, jf. stk. 2
c) "
฀฀฀฀฀฀฀฀ ฀ ฀฀฀฀฀฀฀฀ø฀฀฀฀MS": stigningen i den kvartalsvise
arbejdsløshedsprocent, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), udtrykt i procentpoint
d) "tærskelniveau": den tærskel, der er defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), udtrykt i
procentpoint.
Kommissionen kan imidlertid hæve størrelsen af et EISF-lån op til 𝐼𝑆), i tilfælde af at
den berørte medlemsstat er ramt af et særligt alvorligt stort asymmetrisk chok.
2. Det maksimale niveau for kvalificerede offentlige investeringer, som EISF kan støtte i en
medlemsstat (𝐼𝑆 , fastsættes i overensstemmelse med følgende formel:
DA 25 DA
𝐼𝑆 = ×
𝐺 EU
𝐵𝑁𝑃EU
× 𝐵𝑁𝑃MS
I denne formel forstås ved:
a) "α": 11,5
b) "
𝐺 𝑖 𝑖 𝑖 𝑖 𝑣 𝑖 EU
𝐵 𝑃EU
": andelen af kvalificerede offentlige investeringer i
forhold til BNP i Unionen, i løbende priser og i gennemsnit over en periode på fem hele år
forud for anmodningen om EISF-støtte i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1
c) "𝐵𝑁𝑃MS": BNP i den berørte medlemsstat i løbende priser og i gennemsnit over en periode
på fem hele år forud for anmodningen om støtte i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1.
3. Et EISF-lån må ikke overstige 30 procent af det disponible beløb, der er omhandlet i artikel
7, efter modregning af den samlede størrelse af udestående lån ydet under EISF.
Artikel 9
EISF-rentetilskuddets størrelse
1. Et rentetilskud (IRS) skal bidrage til at dække de renteomkostninger, som en medlemsstat
pådrager sig i forbindelse med EISF-lånet. Størrelsen af EISF-rentetilskuddet fastsættes i
overensstemmelse med følgende formel:
𝐼 = procent af renteomkostningerne 𝑆
Med henblik på denne bestemmelse er "renteomkostninger" summen af renter baseret på den
prisformel, der fastsættes i den i artikel 6, stk. 2, omhandlede Kommissionsafgørelse, under
hensyn til en eventuel refinansiering efter artikel 12, stk. 4.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 21 med henblik på at ændre denne forordning ved at fastlægge den i stk. 1 omhandlede
procentsats, hvis dette forekommer nødvendigt i lyset af gennemførelsen af aftalen eller en
eventuel udsættelse af betalingen efter artikel 18, stk.2.
Artikel 10
Finansiel bistand fra ESM eller dens retlige efterfølger
1. I det tilfælde, at ESM eller dens retlige efterfølger yder finansiel bistand til medlemsstater
til støtte for kvalificerede offentlige investeringer under modaliteter og betingelser i
overensstemmelse med denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 21 med henblik på at:
a) supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser om udveksling af oplysninger
mellem Kommissionen og ESM eller dens retlige efterfølger for så vidt angår de elementer,
der er omhandlet i artikel 6, stk. 2
DA 26 DA
b) supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser om komplementaritet mellem
den finansielle bistand ydet af ESM eller dens retlige efterfølger og størrelsen af EISF-støtte
som fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 9
c) ændre eller supplere artikel 9 og 18 med henblik på at tillade ydelsen af et rentetilskud via
Fonden for Stabiliseringsstøtte til medlemsstater for at dække renteomkostninger, der er
pådraget i forbindelse med den finansielle bistand ydet af ESM eller dens retlige efterfølger til
medlemsstater til støtte for kvalificerede offentlige investeringer.
DEL V
UDBETALINGS- OG GENNEMFØRELSESPROCEDURER
Afsnit I
Lån
Artikel 11
Udbetaling af lånet
1. EISF-lånet udbetales i princippet i en enkelt rate.
Artikel 12
Låntagnings- og långivningstransaktioner
1. Låntagnings- og långivningstransaktionerne udføres i euro.
2. Når Kommissionen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, har
den beføjelse til at optage lån på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det
mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem planlagte udbetalinger for således at optimere
finansieringsomkostningerne og bevare dens omdømme som udsteder på markederne.
Tilvejebragte midler, der endnu ikke er udbetalt, opbevares til enhver tid på særlige
kasse- eller værdipapirkonti, som håndteres i overensstemmelse med reglerne for
ikkebudgetmæssige transaktioner, og må ikke anvendes til andre formål end at yde finansiel
bistand til medlemsstater inden for rammerne af denne ordning.
3. Modtager en medlemsstat et EISF-lån, hvortil der er knyttet en klausul om førtidig
tilbagebetaling, og beslutter medlemsstaten at gøre brug af denne mulighed, træffer
Kommissionen de fornødne foranstaltninger.
4. Kommissionen kan på anmodning fra medlemsstaten eller på eget initiativ, hvis
omstændighederne tillader en forbedring af rentesatsen på EISF-lånet, helt eller delvis
refinansiere sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser.
Artikel 13
Omkostninger
DA 27 DA
Alle omkostninger, som Unionen pådrager sig i forbindelse med indgåelse eller
gennemførelse af hver transaktion, oppebæres af de medlemsstat, der modtager EISF-lånet, jf.
dog artikel 9.
Artikel 14
Administration af lånene
1. Kommissionen etablerer de ordninger, som er nødvendige for at administrere lånene
sammen med ECB.
2. Den berørte medlemsstat åbner en særlig konto i sin nationale centralbank til forvaltning af
den modtagne EISF-støtte. Den overfører ligeledes EISF-lånets hovedstol og forfaldne renter
til en konto i ECB fjorten TARGET2-bankdage inden forfaldsdagen.
Afsnit II
Rentetilskud
Artikel 15
Udbetaling af rentetilskuddet
Rentetilskuddet udbetales til den berørte medlemsstat på det tidspunkt, hvor medlemsstaten
tilbagebetaler EISF-lånet eller forfaldne renter, jf. dog artikel 5, stk. 2, og artikel 16.
Afsnit III
Kontrol
Artikel 16
Kontrol og revision
1. Medmindre andet fremgår af artikel 27 i statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, har Den Europæiske Revisionsret ret til at
udføre enhver finansiel kontrol og revision i den berørte medlemsstat, som den finder
påkrævet i forbindelse med forvaltningen af EISF-støtten.
2. Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, har navnlig ret
til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at
foretage enhver teknisk eller finansiel kontrol og revision i den berørte medlemsstat, som den
finder påkrævet i forbindelse med EISF-støtten.
3. Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som
er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle
sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.
DEL VI
FONDEN FOR STABILISERINGSSTØTTE
DA 28 DA
Artikel 17
Oprettelse af Fonden for Stabiliseringsstøtte
1. Der oprettes en Fond for Stabiliseringsstøtte.
2. Fonden for Stabiliseringsstøtte tilføres midler gennem:
a) bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med aftalen
b) afkast af investerede midler i Fonden for Stabiliseringsstøtte
c) tilbagebetalinger af rentetilskud fra medlemsstaterne, jf. artikel 5, stk. 2, litra b).
3. De indtægter i Fonden for Stabiliseringsstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra a), udgør
eksterne formålsbestemte indtægter, mens de i stk. 2, litra c), omhandlede indtægter udgør
interne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 4.
4. Med henblik på fastsættelse af de i stk. 2, litra a), omhandlede bidrag meddeler ECB senest
den 30. april i et givet år Kommissionen størrelsen af de monetære indtægter, der tildeles de
nationale centralbanker i eurosystemet i henhold til artikel 32 i protokol nr. 4 om statutten for
Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.
Artikel 18
Anvendelse af Fonden for Stabiliseringsstøtte
1. Midlerne i Fonden for Stabiliseringsstøtte må kun anvendes til udbetaling af rentetilskud til
de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 9.
2. Udbetalingen af et rentetilskud må ikke overstige 30 procent af de disponible midler i
Fonden for Stabiliseringsstøtte på det tidspunkt, hvor en sådan udbetaling til en medlemsstat
forfalder. Enhver yderligere udbetaling udsættes. Alle nye bidrag til Fonden for
Stabiliseringsstøtte som omhandlet i artikel 17, stk. 2, anvendes først og fremmest til at dække
udsatte udbetalinger til de berørte medlemsstater. Hvis der er tale om mere end én udsat
udbetaling, afgøres rækkefølgen for betaling af sådanne udbetalinger af udsættelsens
varighed, begyndende med den længste varighed.
Artikel 19
Administration af Fonden for Stabiliseringsstøtte
1. Kommissionen administrerer Fonden for Stabiliseringsstøtte direkte i overensstemmelse
med denne forordning og de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 3.
2. Kommissionen anvender en forsigtig og sikker investeringsstrategi, der er fastsat i de
delegerede retsakter, jf. stk. 3, i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk
forvaltning og relevante tilsynsregler og investerer midlerne i Fonden for Stabiliseringsstøtte i
likvide pengemarkedsinstrumenter, gælds- og kreditrelaterede værdipapirer såsom kortfristede
indskud, obligationer, aktier, gældsbreve eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver, herunder
med variable eller nulkuponer, samt indeksregulerede værdipapirer. Investeringerne skal være
tilstrækkeligt sektormæssigt, geografisk og størrelsesmæssigt diversificerede. Afkastet af
investeringerne går til Fonden for Stabiliseringsstøtte.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne
forordning ved at fastsætte detaljerede regler for administration af Fonden for Stabilitetsstøtte
DA 29 DA
og generelle principper og kriterier for dens investeringsstrategi i overensstemmelse med
proceduren i artikel 21.
DEL VII
KVALITET AF FORVALTNINGSSYSTEMERNE OG -PRCEDURERNE FOR
OFFENTLIGE INVESTERINGER
Artikel 20
Kvalitet af forvaltningssystemerne og -procedurerne for offentlige investeringer
1. Med henblik på at øge indvirkningen af offentlige investeringer og potentiel EISF-støtte
træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre og opretholde
forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer af høj kvalitet.
2. Senest den [DATE two years after the entry into force of this Regulation] og derefter hvert
femte år undersøger Kommissionen kvaliteten af medlemsstaternes forvaltningssystemer
og -procedurer for offentlige investeringer. Kommissionen udarbejder en rapport med en
kvalitativ vurdering og en score baseret på et sæt indikatorer og, hvis det er relevant,
anbefalinger til forbedring af kvaliteten af forvaltningssystemerne og -procedurerne for
offentlige investeringer. Rapporten offentliggøres.
3. Metoden til vurdering af kvaliteten af medlemsstaternes forvaltningssystemer
og -procedurer for offentlige investeringer er fastlagt i bilaget. Kommissionen undersøger
regelmæssigt hensigtsmæssigheden af den anvendte metode og de anvendte kriterier og
tilpasser eller ændrer dem om nødvendigt. Kommissionen offentliggør ændringer af den
underliggende metode eller af kriterierne.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om ændring eller
supplering af denne forordning ved at ajourføre metoden og kriterierne i stk. 3, i
overensstemmelse med proceduren i artikel 21.
DEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. De delegerede beføjelser i artikel 10, artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 5, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra [DATE/entry into force of this Regulation].
3. De delegerede beføjelser i artikel 10, artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 5, kan til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller
DA 30 DA
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 5,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for
en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 22
Rapportering og revision
1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende forordningens bidrag til opfyldelsen af
målsætningerne, jf. betragtning 36 og artikel 1, findes i bilag 2.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde
målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at
gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med
bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen og
resultaterne indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af
EISF-støtte forholdsmæssige rapporteringskrav.
4. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
5. Der foretages en midtvejsevaluering af EISF, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger
om gennemførelsen af EISF. Kommissionen foretager en endelig evaluering af EISF fire år
efter denne forordnings ikrafttrædelse.
I denne evaluering undersøges bl.a.:
a) forordningens effektivitet
b) EISF's bidrag til, at medlemsstaterne fører økonomiske politikker, som styrker
samhørigheden i Unionen
c) denne forordnings bidrag til opfyldelsen af Unionens strategi for vækst og beskæftigelse
d) hensigtsmæssigheden i at udvikle en frivillig forsikringsmekanisme til at sikre
makroøkonomisk stabilisering.
Evalueringen ledsages eventuelt af et forslag om ændring af denne forordning.
6. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne og evalueringen og sine bemærkninger hertil.
DA 31 DA
Artikel 23
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft [på tyvendedagen efter offentliggørelsen] i Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel 2, stk. 2, litra b), træder i kraft den [DATE].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 32 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 33 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk
investeringsstabiliseringsfunktion
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Den Økonomiske og Monetære Union
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
X en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning23
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Initiativet følger op på Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om nye
budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's
rammer, der indgik i pakken med initiativer til at uddybe Europas økonomiske og
monetære union. Det bygger især på de fem formænds rapport om gennemførelse af
Europas Økonomiske og Monetære Union af 22. juni 2015 og Kommissionens oplæg
om en dybere økonomisk og monetær union af 31. maj 2017.
Det vil gælde for medlemsstaterne i euroområdet samt for medlemsstater, der
deltager i ERM II, forudsat at de opfylder de støtteberettigelses- og
aktiveringskriterier, der er fastlagt i forordningen.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): I en valutaunion findes der
flere forskellige former for beskyttelse mod disruptive chok: fleksible markeder,
herunder velfungerende finansmarkeder, forsvarlige regeringspolitikker (herunder
opbygning af budgetbuffere i økonomiske opgangstider for at skabe råderum til at
absorbere chok, når de opstår) og et sæt fælles instrumenter til at håndtere
23
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 34 DA
krisesituationer. Selv når alle disse elementer er på plads, rækker de i tilfælde af store
chok imidlertid ikke til at sikre en velordnet økonomisk stabilisering, især i små åbne
økonomier, hvilket også sås i forbindelse med den seneste finanskrise. Der er behov
for et budgetinstrument på euroområdeniveau til at håndtere store chok og forhindre
en overbebyrdelse af den nationale subsidiaritet. Stabiliseringsfunktionen udgør et
helt centralt supplerende element, som bør træde i kraft i tilfælde af at en eller flere
medlemsstater rammes af store chok, når de øvrige mekanismer og nationale
politikker har nået deres grænse, og der er store økonomiske risici mod ikke alene
den enkelte medlemsstat men mod hele området. Det vil være vigtigt at undgå, at
chok og alvorlige tilbageslag resulterer i endnu værre og mere omfattende
stresssituationer. En stabiliseringsfunktion vil forhindre sådanne situationer gennem
muligheden for at støtte medlemsstater under stort pres. Bedre veludformede og
konjunkturudjævnende finanspolitikker på nationalt plan vil også bidrage til en mere
ensartet finanspolitisk kurs, som også vil have positiv afsmittende virkning på andre
medlemsstater. Stabiliseringsfunktionen vil desuden støtte medlemsstaterne, når de
nationale midler til stabilisering er udtømt, men før der er behov for finansiel bistand,
hvilket potentielt vil nedbringe omkostningerne ved en tilpasning.
Forventet medværdi på EU-plan (efterfølgende) Den europæiske
investeringsstabiliseringsfunktion bør sikre stabile kvalificerede offentlige
investeringer i medlemsstater, som rammes af store asymmetriske chok, når de
automatiske stabilisatorer ikke længere er tilstrækkelige, den nationale finanspolitik
står over for en vanskelig afvejning mellem stabilisering og bæredygtighed,
pengepolitikken er bundet og den finanspolitiske samordning har nået sine grænser.
Ved at støtte offentlige investeringer kan ordningen hjælpe med at forhindre et
betydeligt fald i væksten på mellemlang og lang sigt som følge af en tilpasning på
nationalt plan og kan bidrage til, at den berørte medlemsstat ikke er nødsaget til at
anmode om finansiel bistand som følge af chokket.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Det er første gang, at der foreslås en stabiliseringsfunktion som led i uddybningen af
ØMU'en. Den seneste finanskrise afslørede medlemsstaternes sårbarhed, også dem
der i første omgang havde sunde offentlige finanser, over for store økonomiske chok.
Disse chok resulterede i betydelige forringelser af de berørte medlemsstaters
budgetstillinger, og i flere tilfælde måtte disse medlemsstater anmode om finansielle
bistandsprogrammer. På det tidspunkt, hvor der blev anmodet om finansiel bistand,
var omkostningerne til den økonomiske tilpasning allerede løbet løbsk, og den
efterfølgende tilpasning fik stor betydning for deres vækstrater på mellemlang og
lang sigt. Stabiliseringsfunktionen vil søge at forhindre udviklingen af et lignende
forløb ved en fremtidig krise.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
EISF-instrumentet i den foreslåede forordning er i overensstemmelse med andre
instrumenter under samhørighedspolitikken. Instrumentet komplementerer
programmer, der støttes af Unionen under Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne, som i de seneste år har tegnet sig for mere end halvdelen af de
samlede offentlige investeringer, og som har ydet et solidt bidrag til, at regioner og
DA 35 DA
lande i hele EU har kunnet nå op på niveau såvel økonomisk som socialt. Det
bemærkes i den forbindelse, at der også er skabt bedre forbindelse mellem
prioriteterne under det europæiske semester og de programmer, der støttes af
Unionen under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Socialfond, Den Europæisk Hav- og Fiskerifond og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, ved at indføre
forhåndsbetingelser og makroøkonomiske betingelser i forordningen om fælles
bestemmelser. Der gælder lignende betingelser for støtteberettigelse under EISF-
instrumentet. Derudover komplementerer EISF-instrumentet andre EU-instrumenter,
som specifikt kan hjælpe med at afbøde økonomiske chok på nationalt eller lokalt
plan, f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som yder finansiel bistand til
medlemsstater/regioner, der rammes af større katastrofer, eller den Europæiske Fond
for Tilpasning til Globaliseringen, som yder støtte til personer, der mister deres job
som følge af store strukturelle ændringer i handelsmønstrene på verdensplan eller
som følge af en global økonomisk eller finansiel krise.
DA 36 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
 Gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
 Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
X Ubegrænset varighed
Gennemførelse med en opstartsperiode på tyvendedagen efter forordningens
offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Forslaget gennemføres først,
når den modtagende medlemsstat opfylder støtteberettigelses- og
aktiveringskriterierne. Den anvendes, så længe betingelserne for den
dobbeltsidede udløser er opfyldt.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)24
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
 i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
24
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 37 DA
Ved modtagelsen af en anmodning fra en medlemsstat vil Kommissionen undersøge,
om denne opfylder kriterierne for støtteberettigelse og aktivering, der gælder for
adgang til støtte fra stabiliseringsfunktionen. I året efter udbetalingen af EISF-lånet
vil Kommissionen desuden undersøge, om den berørte medlemsstat har overholdt
betingelserne om, at lånet skal investeres i kvalificerede offentlige investeringer, og
at medlemsstaten skal opretholde det samme niveau for offentlige investeringer i
forhold til det gennemsnitlige niveau for dens offentlige investeringer i de fem
foregående år. Kommissionen kan imidlertid konkludere, at det niveau for offentlige
investeringer, som medlemsstaten skal opretholde, ikke er bæredygtigt, hvorved den
vil fastsætte det niveau for offentlige investeringer, der skal opretholdes.
Med henblik på at fastsætte størrelsen af bidragene til Fonden for Stabiliseringsstøtte,
skal ECB senest den 30. april i et givet år meddele Kommissionen størrelsen af de
monetære indtægter, der tildeles de nationale centralbanker i medlemsstaterne i
euroområdet, jf. artikel 32 i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.
For medlemsstater uden for euroområdet fastsættes deres bidrag til Fonden for
Stabiliseringsstøtte på basis af det samme benchmark (monetære indtægter fra
eurosystemet), men ud fra en særlig fordelingsnøgle.
Senest to år efter ikrafttrædelsen af denne forordning og derefter hvert femte år vil
Kommissionen undersøge kvaliteten af medlemsstaternes forvaltningssystemer og -
procedurer for offentlige investeringer. Den vil udarbejde en rapport med en
kvalitativ vurdering af en score baseret på et sæt indikatorer. Den vil om nødvendigt
også fremsætte anbefalinger til forbedring af forvaltningssystemerne og -
procedurerne for offentlige investeringer. Kommissionens rapport offentliggøres.
Hvert femte år vil Kommissionen gennemgå og rapportere om anvendelsen af denne
forordning. Rapporten vil blive sendt til Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen.
På basis af resultaterne i rapporten vil Kommissionen om nødvendigt lade den
ledsage af et forslag til ændringer af forordningen.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Artikel 16 i forordningen giver Den Europæiske Revisionsret ret til at udføre enhver
finansiel kontrol og revision i den berørte medlemsstat, som den finder påkrævet i
forbindelse med forvaltningen af EISF-støtten. Kommissionen, herunder Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, har ret til at udsende sine egne
embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at foretage enhver
teknisk eller finansiel kontrol og revision i den berørte medlemsstat, som den finder
påkrævet i forbindelse med EISF-støtten.
Hvad angår ordningens lånekomponent vil Kommissionen fastsætte lånevilkårene
(dvs. størrelse, gennemsnitlig løbetid, prisformel, rådighedsperiode, størrelse af
rentetilskuddet samt andre detaljerede regler for gennemførelse af støtten).
Omkostninger, som Unionen pådrager sig i forbindelse med indgåelse eller
gennemførelse af hver transaktion, vil blive dækket af den medlemsstat, der
modtager EISF-lånet. Kommissionen vil etablere de ordninger, som er nødvendige
DA 38 DA
for at administrere lånene sammen med ECB. Den berørte medlemsstat vil åbne en
særlig konto i isn nationale centralbank til forvaltning af den modtagne EISF-støtte.
Den vil overføre EISF-lånets hovedstol og forfaldne renter til en konto i ECB fjorten
TARGET2-bankdage inden forfaldsdagen.
Hvad angår administrationen af Fonden for Stabiliseringsstøtte med henblik på
rentetilskuddet fastsættes det i forordningens artikel 19, at Kommissionen vil
anvende en forsigtig og sikker investeringsstrategi i overensstemmelse med
princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og relevante tilsynsregler.
Kommissionen vil investere midlerne i Fonden for Stabiliseringsstøtte i likvide
pengemarkedsinstrumenter, gælds- og kreditrelaterede værdipapirer såsom
kortfristede indskud, obligationer, aktier, gældsbreve eller værdipapirer med
sikkerhed i aktiver, herunder med variable eller nulkuponer, samt indeksregulerede
værdipapirer. Investeringerne vil være tilstrækkeligt sektormæssigt, geografisk og
størrelsesmæssigt diversificerede. Afkastet af investeringerne vil gå til Fonden for
Stabiliseringsstøtte.
Fonden for Stabiliseringsstøtte vil blive finansieret gennem bidrag fra
medlemsstaterne, afkast af investerede midler i Fonden for Stabiliseringsstøtte og
tilbagebetalinger fra medlemsstaterne, jf. forordningens artikel 5, stk. 2, litra b).
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
EISF-lån til medlemsstaterne er dækket af en garanti fra EU-budgettet og indebærer
en finansiel risiko. Den samlede hovedstol for de lån, der kan ydes medlemsstaterne i
henhold til denne forordning, er begrænset til 30 mia. EUR. EU-budgettet indeholder
de fornødne bestemmelser til at tage højde for den finansielle risiko, der knytter sig
til disse lån.
Fonden for Stabiliseringsstøtte til ydelse af rentetilskud modtager ingen midler fra
EU-budgettet.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kommissionen vil et år efter udbetalingen af lånet kontrollere, om
modtagermedlemsstaten har investeret det i kvalificerede offentlige investeringer
svarende til mindst lånets størrelse og opretholdt et niveau for offentlige
investeringer svarende til det gennemsnitlige niveau for dens offentlige investeringer
i de fem foregående år, medmindre Kommissionen anser dette niveau for ikke at
være bæredygtigt. Hvis disse betingelser ikke er overholdt, vedtages der en afgørelse
om anmodning om tidlig tilbagebetaling af lånet (helt eller delvist), og der udbetales
intet rentetilskud. Denne korrektionsmekanisme skal sikre, at Unionens budget ikke
pålægges eventualforpligtelser i forbindelse med uberettigede investeringer.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
DA 39 DA
Den Europæiske Revisionsret har ret til at udføre enhver finansiel kontrol og revision
i den berørte medlemsstat, som den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen
af EISF-støtten.
Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, vil have
ret til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede
repræsentanter til at foretage enhver teknisk eller finansiel kontrol og revision i den
berørte medlemsstat, som den finder påkrævet i forbindelse med EISF-støtten.
DA 40 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og ny(e) foreslåede
udgiftsposter i budgettet
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer 2
Udgiftsområde Samhørighed og værdier
OB/IOB
25
fra
EFTA-
lande
26
fra
kandidatlan
de27
fra tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel
[21, stk. 2, litra b)]
IOB NEJ NEJ NEJ JA
25
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
26
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
27
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 41 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
<…> 2 Udgiftsområde Samhørighed og værdier
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Forpligtelser (1)
Betalinger (2)
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for programmet
28
Forpligtelser =
betalinger
(3)
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser =1+3
Betalinger =2+3
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
28
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 42 DA
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
Betalinger 0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
DA 43 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
29
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT 0,715 0,715 0,715 0,715 0,715 0,858 0,858 5,291
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer—
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
29
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 44 DA
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
5 5 5 5 5 6 6
I delegationer
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
30
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
31
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT 5 5 5 5 5 6 6
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
30
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
31
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 45 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
 indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
 indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
X Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
X for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte  X
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger
32
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel: X pm line needed
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
Der vil være interne formålsbestemte indtægter fra aktivforvaltningen af Fonden for
Stabiliseringsstøtte.
32
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 387 final
ANNEX 1
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion
{SEC(2018) 277 final} - {SWD(2018) 297 final} - {SWD(2018) 298 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0387
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
METODE TIL VURDERING AF KVALITETEN AF MEDLEMSSTATERNES
FORVALTNINGSSYSTEMER OG -PROCEDURER FOR OFFENTLIGE
INVESTERINGER
1. Anvendelsesområde
Med henblik på at øge indvirkningen af offentlige investeringer og af al potentiel EISF-støtte
skal vurderingen af kvaliteten af medlemsstaternes forvaltningssystemer og -procedurer for
offentlige investeringer bidrage til deres høje kvalitet. Disse vurderinger skal hjælpe med at
sikre en mere effektiv planlægning, tildeling og gennemførelse af offentlige investeringer på
nationalt plan.
Indikatorerne bygger på de principper, der er fastlagt i denne forordning med hensyn til
EISF's formål og anvendelsesområde samt kriterier for støtteberettigelse og for aktivering.
2. Indikatorer
Kommissionen skal som led i den kvalitative vurdering, der er omhandlet i artikel 1,
undersøge femten indikatorer vedrørende beslutningstagningen forbindelse med offentlige
investeringer på tre forskellige stadier i den offentlige investeringscyklus.
De tre stadier i den offentlige investeringscyklus er:
1. planlægning af offentlige investeringer på tværs af den offentlige sektor
("planlægningsfasen")
2. tildeling af offentlige investeringer til sektorer og projekter ("tildelingsfasen")
3. gennemførelse af projekter til tiden og inden for budgettet ("gennemførelsesfasen").
Følgende indikatorer anvendes ved vurdering af planlægningsfasen:
a) budgetregler og -principper sikrer et passende, forudsigeligt og bæredygtigt overordnet
investeringsniveau
b) sektorplaner sikrer, at beslutninger vedrørende offentlige investeringer bygger på klare og
realistiske prioriteter, udgiftsoverslag og målsætninger for hver sektor
c) koordinering på centralt og lokalt plan sikrer, at planerne om offentlige investeringer
integreres på alle forvaltningsniveauer, skaber sikkerhed om finansiering fra centralregeringen
og sikrer et bæredygtigt niveau for subnational låntagning
d) forvaltningen af offentlig-private partnerskaber (OPP) sikrer en effektiv evaluering,
udvælgelse og overvågning af OPP-projekter og -forpligtelser
e) reglerne for infrastrukturvirksomheder sikrer åbne og konkurrenceprægede markeder for
levering af infrastrukturtjenester, en objektiv prissætning af infrastrukturoutput og et effektivt
tilsyn med infrastrukturvirksomhedernes investeringsplaner.
Følgende indikatorer anvendes ved vurdering af tildelingsfasen:
a) flerårig budgettering, der sikrer åbenhed og forudsigelighed med hensyn til
investeringsniveauet fordelt på ministerier, programmer og projekter på mellemlang sigt
b) totalbudgetter, som afspejles ved, at samtlige offentlige investeringer uanset
finansieringskilde godkendes af lovgiveren og fremgår af budgetdokumentationen
DA 2 DA
c) budgettets enhed, som afspejles ved, at der i beslutninger om individuelle projekter tages
hensyn til både deres umiddelbare kapital- og fremtidige drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger
d) projektvurdering, som afspejles ved, at projektforslagene er genstand for en offentliggjort
vurdering, der foretages ved hjælp af standardmetoden og tager hensyn til potentielle risici
e) projektudvælgelse, som afspejles ved, at projekter systematisk udvælges og godkendes på
grundlag af gennemsigtige kriterier og indgår i pipelinen af godkendte offentlige
investeringsprojekter.
Følgende indikatorer anvendes ved vurdering af gennemførelsesfasen:
a) beskyttelse af offentlige investeringer, som afspejles ved, at projektbevillingerne er
tilstrækkelige til at dække alle projektomkostninger og ikke kan omdirigeres efter den
udøvendes magts skøn
b) midlernes tilgængelighed, som giver mulighed for at planlægge og træffe beslutning om
investeringsprojekter ud fra pålidelige og rettidige pengestrømme fra statskassen
c) gennemsigtighed i budgetgennemførelsen: store offentlige investeringsprojekter sendes i
udbud under en konkurrencepræget og åben proces, de overvåges under
projektgennemførelsen og er genstand for uafhængig revision
d) projektforvaltning: der udpeges en ansvarlig projektforvalter, som arbejder i
overensstemmelse med de forbedrede gennemførelsesplaner og sikrer standardiserede
procedurer og retningslinjer for projekttilpasning
e) overvågning af offentlige aktiver: aktiver indregnes, måles og rapporteres korrekt og
afskrivning heraf indregnes i årsregnskaber til brug for offentligheden.
3. Resultattavle og rapportering
Der udarbejdes en resultattavle og en oversigt for hver medlemsstat for på gennemsigtig vis at
udpege styrker og svagheder i deres forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige
investeringer.
Kommissionen præsenterer resultatet af sin vurdering i en rapport til medlemsstaterne.
4. Henstillinger
Kommissionen kan rette praktiske henstillinger til medlemsstaterne på basis af sin vurdering
for at give de berørte medlemsstater mulighed for at øge effektiviteten af deres
forvaltningssystemer og -procedurer for offentlige investeringer.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2018
COM(2018) 387 final
ANNEX 2
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion
{SEC(2018) 277 final} - {SWD(2018) 297 final} - {SWD(2018) 298 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0387
Offentligt
DA 1 DA
BILAG II
OVERVÅGNINGSINDIKATORER MED HENBLIK PÅ RAPPORTERING OG
EVALUERING
1. Anvendelsesområde
I henhold til forordningens artikel 22 og punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om
bedre lovgivning af 13. april 2016 er det nødvendigt at evaluere forordningen med henblik på
at sikre en effektiv vurdering af forordningens fremskridt med hensyn til at opfylde
målsætningerne i betragtning 35 og artikel 1.
Dette vil foregå med udgangspunkt i de oplysninger, der indsamles ved hjælp af kravene til
specifik overvågning, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås for
navnlig medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der
kan samles dokumentation om lovgivningens praktiske virkninger.
2. Indikatorer
Kommissionen kan i forbindelse med sin rapportering og evaluering, jf. artikel 22, af
forordningens fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne anvende følgende
indikatorer:
a) BNP
b) mål for produktionsgabet
c) beskæftigelse, arbejdsløshed og erhvervsdeltagelse, indikatorer for deltidsbeskæftigelse,
antal arbejdstimer
d) offentlige faste bruttoinvesteringer, inklusive sektordata
e) faste bruttoinvesteringer finansieret med programmer, der støttes af Unionen under Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond,
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne
f) offentlige regnskaber, herunder budgetsaldo, konjunkturkorrigeret budgetsaldo,
finanspolitisk kurs, underskud og gæld i den offentlige sektor, indtægtsmønster, inklusive
ekstraordinære indtægter og udgifter, automatiske stabilisatorer, renteudgifter
g) data fra de finansielle markeder, bl.a. renten på statsobligationer.