Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. .../2018 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet) i perioden 2021-2027 til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen

Tilhører sager:

Aktører:


    2_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0371/kommissionsforslag/1494653/1912306.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 31.5.2018
    COM(2018) 371 final
    2018/0219 (APP)
    Forslag til
    RÅDETS FORORDNING
    om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. .../2018 om et handlingsprogram for
    udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod
    falskmøntneri (Pericles IV-programmet) i perioden 2021-2027 til også at omfatte de
    medlemsstater, der ikke deltager i euroen
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0371
    Offentligt
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    I henhold til forslaget finder forordningen anvendelse fra den 1. januar 2021, og det
    fremsættes for en Union bestående af 27 medlemsstater, jf. Det Forenede Kongeriges
    beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50
    traktaten om Den Europæiske Union, som blev modtaget af Det Europæiske Råd den 29.
    marts 2017.
    Pericles-programmet er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med
    henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Programmet blev oprettet ved Rådets
    afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001, og ved Rådets afgørelse 2001/924/EF af 17.
    december 2001 blev det udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der endnu ikke havde
    indført euroen som deres valuta. Disse basisretsakter er efterfølgende blevet ændret ved
    Rådets afgørelser 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF, Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 og Rådets forordning (EU) 2015/7681
    ,
    der har forlænget programmet til den 31. december 2020.
    Med henvisning til artikel 133 i TEUF foreslår Kommissionen i sit forslag (COM(2018) 369)
    at videreføre Pericles-programmet under den flerårige finansielle ramme for perioden efter
    2020.
    I henhold til artikel 139 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder
    foranstaltningerne vedrørende anvendelsen af euroen i artikel 133 ikke for medlemsstater med
    dispensation.
    Den udveksling af oplysninger og personale samt den bistand og de
    uddannelsesforanstaltninger, der iværksættes under Pericles-programmet, bør imidlertid være
    ensartet overalt i Unionen, og der bør derfor tages skridt til at sikre euroen samme grad af
    beskyttelse i de medlemsstater, hvor den ikke er officiel valuta. Det er relevant og vigtigt, at
    de medlemsstater, der ikke deltager i euroen, spiller en aktiv rolle i forbindelse med
    udvidelsen af Pericles 2020-programmet. Eksempelvis Kroatiens nationalbank tilrettelagde en
    række konferencer under titlen "Balkan-netværket til beskyttelse af euroen", hvori deltog
    eksperter fra Sydøsteuropa for at forstærke beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri i dette
    område, der er kendt for sin distribution og produktion af falske euro.
    Dette forslag tjener til at udvide Pericles-programmet til også at omfatte de EU-
    medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen som deres valuta.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
     Retsgrundlag
    Unionens lovgivning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri falder ind under artikel 133
    i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold hertil skal Europa-
    Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Den
    Europæiske Centralbank fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af
    euroen som fælles valuta. Bestemmelsen gælder kun for de medlemsstater, der har indført
    euroen som deres fælles valuta.
    1
    Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr.
    331/2014 til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen, EUT L121 af 14.5.2015, s. 1.
    DA 2 DA
    Forslaget er baseret på artikel 352 i TEUF, der udgør retsgrundlaget for udvidelse af Pericles-
    programmet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles
    valuta.
     Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Beskyttelse af den europæiske fælles
    valuta som et offentligt gode har en klar tværnational dimension og går dermed ud over den
    enkelte medlemsstats interesse og ansvar. I betragtning af euroens omløb på tværs af
    landegrænserne og den stærke involvering af international organiseret kriminalitet i
    forfalskning af euroen (produktion og distribution) skal nationale beskyttelsesregler suppleres
    med et EU-initiativ, der sikrer et homogent nationalt og internationalt samarbejde og kan
    imødegå eventuelle nye grænseoverskridende risici.
     Proportionalitetsprincippet
     Den foreslåede forordning er nødvendig, egnet og hensigtsmæssig til at nå det
    ønskede mål. Der foreslås en effektiv styrkelse af samarbejdet mellem
    medlemsstaterne indbyrdes og mellem Kommissionen og medlemsstaterne uden at
    begrænse medlemsstaternes evne til at beskytte euroen mod falskmøntneri. Det er
    berettiget at gribe ind på EU-niveau, da det helt klart gør det nemmere for
    medlemsstaternes at beskytte euroen i fællesskab og fremmer anvendelsen af fælles
    EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen
    mellem kompetente myndigheder2
    .Valg af retsakt
    En forordning betragtes som det mest hensigtsmæssige retlige instrument til fastlæggelse af
    regler om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Den udgør en forlængelse af Rådets
    forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU)
    nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på
    beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) til også at omfatte de
    medlemsstater, der ikke deltager i euroen.
    3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
    INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
    Kommissionen har gennemført en forudgående evaluering (SWD(2018) 281) i forbindelse
    udarbejdelsen af forordning (EU) nr. .../2018 om et handlingsprogram for udveksling, bistand
    og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i tiden efter 2020
    (Pericles IV-programmet). Den indsamlede dokumentation, der blev præsenteret som en del af
    denne forudgående evaluering, kan direkte overføres til nærværende forslag.
    Interesserede parter blev hørt om beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri som led i den
    offentlige høring om EU-fonde på området for sikkerhed.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    I finansieringsoversigten til dette forslag til Rådets forordning gøres der rede for de
    budgetmæssige konsekvenser og de nødvendige personale- og administrationsressourcer.
    Denne finansieringsoversigt over budgetvirkningerne er – bortset fra retsgrundlaget – identisk
    med finansieringsoversigten til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2
    Jf. betragtning 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 om et
    handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod
    falskmøntneri (Pericles 2020-programmet), EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1.
    DA 3 DA
    nr. …/2018 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på
    beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i tiden efter 2020 (Pericles IV-programmet)
    5. ANDRE FORHOLD
     Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Ikke relevant
     Forklarende dokumenter (for direktiver)
    Ikke relevant
    DA 4 DA
    2018/0219 (APP)
    Forslag til
    RÅDETS FORORDNING
    om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. .../2018 om et handlingsprogram for
    udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod
    falskmøntneri (Pericles IV-programmet) i perioden 2021-2027 til også at omfatte de
    medlemsstater, der ikke deltager i euroen
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 352,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet3
    ,
    efter en særlig lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) I henhold til forordning (EU) nr. .../2018 om Pericles IV-programmet4
    gælder den i
    medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. I henhold til artikel 139 i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder foranstaltningerne
    vedrørende anvendelsen af euroen i artikel 133 ikke for medlemsstater med
    dispensation.
    (2) Den udveksling af oplysninger og personale samt den bistand og de
    uddannelsesforanstaltninger, der iværksættes under Pericles IV-programmet, bør
    imidlertid være ensartet overalt i Unionen. Der bør derfor tages skridt til at sikre
    euroen samme grad af beskyttelse i de medlemsstater, hvor den ikke er officiel valuta
    —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    Artikel 1
    Anvendelsen af forordning (EU) nr. .../2018 udvides til også at omfatte andre medlemsstater
    end de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets forordning (EF)
    nr. 974/19985
    .
    Enheder fra disse medlemsstater er berettigede til finansiering, når de er kompetente
    myndigheder i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. .../2018 om Pericles IV-programmet.
    3
    EUT C … af … , s. …
    4
    Se side … i denne EUT.
    5
    EUT L 139 af 11.5.1998, s. 1.
    DA 5 DA
    Artikel 2
    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    Den anvendes fra den 1. januar 2021.
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Rådets vegne
    Formand